MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 606: Orientering om "Affaldsstrategi '10", fra miljøministeren

ForordForord af miljøminister Karen EllemannMed Miljøministeriets nye Affaldsstrategi ’10 fortsætter vi arbejdet med atnedbringe miljø- og klimabelastningen fra affaldet, men vi sætter også etsærligt fokus på ressourcerne.Vi ønsker en fremtid uden spild af ressourcerne i affaldet.Vi er kommet meget langt i Danmark med at få bremset det spild af ressour-cer, der sker, når affaldet havner på lossepladserne. Udfordringen er nu atsørge for, at vi smider mindre og mindre ud, og samtidigt at vi målrettetudvikler nye teknologier til at udnytte materialerne i affaldet.Affaldsstrategien har derfor to nye vigtige indsatser:1. AFFALDSFOREBYGGELSE2. NY MILJØTEKNOLOGI TIL AFFALDSBEHANDLINGStrategien er også inspireret af den nye ”Vugge til vugge”-tankegang, derhar fokus på optimering af kvalitet og miljøegenskaber af fremtidens pro-dukter og bygninger. ”Vugge til vugge” retter sig mod produkternes livscy-klus og er et inspirerende grundlag for virksomhedernes produktudviklere ogarkitekter.Affaldsforebyggelse er den højst prioriterede indsats på affaldsområdet. Deter bedst at undgå affald gennem genbrug, salg, bytte, deleordninger, repara-tion og mindre spild. Strategien indeholder nye initiativer til fremme af af-faldsforebyggelse – både i husholdningerne og i virksomhederne.Inspireret af undersøgelser, der har vist et kolossalt madspild i Storbritanni-en, og af de store miljø- og klimafordele, der kan opnås ved reduktion afmadspild, vil Miljøministeriet se nærmere på madspild i Danmark. Vi vilinvitere folk fra hele kæden fra produktion til forbrug til at deltage i diskus-sionen af de fremtidige aktiviteter for at bekæmpe madspild.Strategien skal samtidigt sikre, at de ressourcer, der havner i affaldet, udnyt-tes bedst muligt. Vi vil for eksempel finde nye måder at genanvende ogenergiudnytte shredderaffald på. Og vi skal finde nye måder til behandlingaf affald som vindmøllevinger, restprodukter fra affaldsforbrænding og or-ganisk erhvervsaffald.På sigt skal alt affald enten kunne forberedes til genbrug, genanvendes elleromdannes til energi.

Regeringens overordnede affaldspolitik, prioriteringen på affaldsområdet ogmål for behandlingen af de samlede affaldsmængder er nærmere beskrevet i1. del af Affaldsstrategi 2009-12. Hovedpunkterne er følgende:Affaldspolitikken har tre aspekter: ressourcepolitik, klimapolitik og beskyt-telse af miljø og sundhed.Affaldspolitikken bygger på 7 grundelementer:1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden2. Vi skal reducere tabet af ressourcer3. Vi skal reducere CO2-emissionerne fra affaldsbehandling4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald5. Vi skal sikre mest miljø for pengene6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektorMålet for behandling af de samlede affaldsmængder i 2012 er:-Mindst 65 % genanvendelse-Højest 6 % deponeringAffaldshierarkiet, der fastlægger en prioritering af indsatser i lovgivning ogpolitikker om affaldsforebyggelse og affaldshåndtering er følgende:1. forebyggelse2. forberedelse med henblik på genbrug3. genanvendelse4. anden nyttiggørelse, fx energiudnyttelse5. bortskaffelseMan kan lade håndtering af særlige affaldsstrømme afvige fra affaldshierar-kiet, når livscyklus-vurderinger for de samlede konsekvenser af produktionog håndtering af den pågældende type affald kan begrunde dette.

”Vugge til vugge” har bl.a. som mål at sikre, at fremtidens affald er 100 %genanvendeligt enten i det biologiske kredsløb eller i det tekniske kredsløb.Dermed vil behandlingsformerne deponering og forbrænding helt kunneafskaffes på længere sigt. ”Vugge til vugge” er også kemikaliepolitik, idetfarlige kemikalier skal undgås ved substitution med stoffer, der er positivefor miljøet. Hermed kan det samtidigt sikres, at affaldets farlighed reduce-res.Det er et meget inspirerende koncept og Miljøministeriet ønsker at under-støtte den overordnede vision i konceptet i forbindelse med sin politik påprodukt-, ressource- og affaldsområdet. ”Vugge til vugge” har i sit udgangs-punkt store fælles træk med den danske produkt- og affaldspolitik, som gen-nem de sidste 10-15 år har anvendt livscyklusvurderinger til at give overblikover produkters samlede miljøbelastning fra indvindingen af råvarer til pro-duktet bliver til affald. Der har været fokus på renere teknologi, renere pro-dukter, miljøledelse og miljømærkning med udgangspunkt i livscyklusbe-tragtninger.Det bærende princip i affaldspolitikken i både Danmark og i EU er affalds-hierarkiet, der prioriterer affaldsforebyggelse højest, derefter genanvendelse,dernæst forbrænding, og lavest prioriteret er deponering. Også i denne for-bindelse er der god overensstemmelse mellem målene i ”Vugge til vugge”og regeringens affaldspolitik: Deponering af affald er spild af ressourcer ogskal så vidt muligt undgås. Og genanvendelse uden forringelse af materia-lernes kvalitet har højeste prioritet som affaldsbehandlingsmetode.Affaldsbranchen og hele den industrielle produktion bør lade sig inspirere af”vugge til vugge”-princippet. Affaldsbehandleren kan i fremtiden se sig selvsom rådgiver og ressourceleverandør til industrien. Den dag produkterne erdesignet som ”vugge til vugge”-produkter, kan materialerne leveres direktetilbage til producenterne uden omkostningstung oparbejdning og uden atmaterialernes kvalitet er reduceret. ”Vugge til vugge” er således også i højgrad et forretningskoncept.Hvis ”vugge til vugge”-princippet vinder indpas i produktudviklingen, vilfremtidens affaldsbehandling blive meget nemmere – produkterne vil kunneskilles ad i rene materialer, som kan leveres tilbage til markedet for materia-ler til ny produktion.AffaldsforebyggelseMen ”vugge til vugge” handler om fremtidens produkter og omfatter derforikke affaldsforebyggelse eller affaldsbehandling af de nuværende produktereller det eksisterende affald.Det er vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat er brug for at spare påressourcerne i en verden, hvor befolkningstallet øges, og flere og flere men-nesker forventer en væsentlig forbedring af deres materielle levevilkår. Hvisder skal være materiale- og energiressourcer nok til alle, er det meget vigtigt,at især de velstillede vestlige lande øger ressourceeffektiviteten og gør enstørre indsats for at forebygge affaldsdannelsen.Innovation - teknolo-giudviklingDet er ligeledes vigtigt at anvende og videreudvikle teknologi til at affalds-behandle alle de produkter og bygninger, der bliver til affald i fremtiden, ogsom ikke er designet til 100 % genanvendelse. Det er vigtigt fortsat at udvik-le behandlingsteknologierne, således at affaldet kan oparbejdes eller behand-les på den miljømæssigt og økonomisk set mest optimale måde, sådan atressourceforbruget bliver mindst muligt.

Det er miljøministerens overordnede vision, at affaldshåndteringen på læn-gere sigt skal sikre, atingen ressourcer går til spilde.Der vil dog forment-lig fremover fortsat være enkelte fraktioner, der ønskes destrueret, herunderhospitalsaffald og visse typer af farligt affald.I dag bliver der ”spildt” ressourcer, når affaldet bliver deponeret. Derfor skalder de kommende år særligt fokuseres på affaldsfraktioner, der bliver depo-neret, for at finde alternative behandlingsmetoder til affaldet. Der bliverdeponeret omkring 1 mio. tons affald om året. De største fraktioner er ”ikke-forbrændingsegnet” (en blandet fraktion), shredderaffald, røggasrensnings-produkter og flyveaske, jord og sten, sand og ristestof, slam og asbest.Med denne strategi sættes initiativer i gang omkring en række af disse frak-tioner. Det forventes dog, at der i en årrække fortsat vil være behov for atopbevare en række af fraktionerne, indtil der er udviklet egnede og tilstræk-keligt effektive behandlingsmetoder, der kan fjerne affaldets sundheds- ogmiljøskadelige egenskaber.

AffaldsforebyggelseIndsatsen for affaldsforebyggelse omfatter: at gennemføre nye EU-regler omforebyggelsesprogrammer, at etablere overblik over potentielle nye tiltag tilaffaldsforebyggelse, at gennemføre en statslig informationskampagne rettetmod borgerne, en opfordring til kommuner og miljøorganisationer om attage initiativ til øget genbrug, en øget indsats for emballageminimering, endansk-tysk løsning til håndtering af de tyske pantbelagte drikkevareemballa-ger, en indsats imod madspild, fremme af ”vugge til vugge”-tankegangengennem producentansvar og miljøvenligt design samt yderligere tiltag i pe-rioden 2010-12 inspireret af andre lande og forslag fra danske aktører. Tiltagtil affaldsforebyggelse er nærmere omtalt i kapitel 2Fremme af miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet og øget genan-vendelsePlanen for udvikling af affaldsbehandlingsteknologier og indsatsen for øgetgenanvendelse af erhvervsaffald omfatter: etablering af et partnerskab påaffaldsområdet, en indsats for at genanvende fosfor, analyser af udvalgteressourcestrømme, herunder organisk affald, fastsættelse af behandlingskravfor shredderaffald og røggasrensningsprodukter, analyser af lettere forurenet

træaffald, tiltag vedrørende afgiftsstruktur ved forbrænding af organisk af-fald samt bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald. Miljø-teknologisk innovation på affaldsområdet er omtalt i strategiens kapitel 3.Etablering af den nødvendige deponeringskapacitetMiljøministeren lægger stor vægt på at nedbringe affaldsmængderne til de-ponering. Det er imidlertid også meget vigtigt fortsat at sikre den nødvendi-ge deponeringskapacitet til de affaldsmængder, der hverken kan genanven-des eller forbrændes.Denne strategi indeholder i kapitel 4 en kapacitetsplan for deponeringsanlægsamlet for hele landet og opdelt på de fem regioner. Kapacitetsplanen udgøren del af grundlaget for den kommunale planlægning, idet kommunerne haransvaret for at sikre den nødvendige kapacitet til de samlede affaldsmæng-der til deponering.

Strategiens mål skal realiseres gennem en fælles indsats af alle aktørerne påaffaldsområdet. Det er et fælles ansvar for såvel myndigheder som borgereog virksomheder at løfte denne opgave.Det er vigtigt for Miljøministeren at give både borgere og virksomheder detnødvendige grundlag for at tage ansvar for sit eget affald. Det gælder bådeansvaret for indsatsen for at forebygge affaldet og ansvaret for at sortere ogaflevere det producerede affald på rette sted.Partnerskaber mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder vilvære en vigtig drivkraft for udvikling af ny miljøteknologi.Miljøcentrenes og de kommunale miljømyndigheders tilsynsarbejde er etvigtigt element i at nå de fremtidige mål på affaldsområdet.Initiativerne til gennemførelse af anden fase af ny organisering af affalds-sektoren og dele af gennemførelsen af affaldsdirektivet vil først blive om-handlet af den næste statslige affaldsplan.Det fremgår af den politiske aftale om organisering af affaldssektoren, atforligsparterne ville optage fornyede drøftelser om effektivisering af for-brændingssektoren, når det nye affaldsdirektiv forelå. Det nye direktiv blevvedtaget den 22. november 2008, og ministeren har orienteret aftaleparterneom, at de politiske drøftelser forventes at kunne starte i efteråret 2010.

Affald er ressourcer, der er på vej til at gå tabt. Det er en stor udfordring atbegrænse tabet af ressourcer mest muligt, og det skal gøres på en effektivmåde, der tager hensyn til både miljø og økonomi.Metoder til fremme af affaldsforebyggelse hænger tæt sammen med bære-dygtigt forbrug og produktion, hvorunder bl.a. initiativer som miljømærk-ning af produkter, miljøvenligt design og offentlig grøn indkøbspolitik hø-rer. Her indgår miljøbelastning fra affald på lige fod med andre miljøforholdsom fx klima og kemikalier.Vi kan forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning på forskellige måder.For det første kan vi arbejde for, at der slet ikke opstår affald. For eksempelved at reducere spild i produktionsprocesserne, ved at øge genbrug af byg-gematerialer eller gennem omlægning af materielt forbrug til immaterieltforbrug, som medvirker til, at vi nedbringer de samlede affaldsmængder.Dette svarer til, at ressourceforbruget per produkt- eller serviceenhed ned-bringes.Vi kan også genanvende affaldet og derved spare de jomfruelige råvarer.Men selv når vi genanvender affaldet, vil vi typisk miste ressourcer i denneproces, og kvaliteten af materialerne vil ofte blive forringet gennem genan-vendelsesprocessen. Derfor er det vigtigt, at man i produktionen anvendermaterialer, som faktisk kan genanvendes uden forringelse af kvaliteten.Desuden skal vi se på affaldets indhold af farlige stoffer. For at forebyggemiljøbelastningen fra affald er det vigtigt at sikre en høj kvalitet i affaldsbe-handlingen, herunder at farlige stoffer fjernes fra det genanvendelige affald,således at spredning af miljøfarlige stoffer undgås.

Med det ny affaldsdirektiv har vi fået en fælles europæisk definition af af-faldsforebyggelse, som lyder:”forebyggelse”: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer ellerprodukter bliver til affald, og som mindsker:a) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlæn-gelse af produkternes levetidb) de negative konsekvenser, som det producerede affald har for mil-jøet og menneskers sundhed, ellerc) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkterDa begrebet genbrug indgår i definitionen af forebyggelse, skal definitionenpå genbrug også nævnes:”genbrug”: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke eraffald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til

Disse definitioner stemmer godt overens med den danske måde at anvendebegreberne på, så der bliver ikke umiddelbart nogen konsekvenser af, at deto definitioner skal indarbejdes i de danske regler.Programmer for af-faldsforebyggelseDer stilles i affaldsdirektivets artikel 29 krav om, at medlemsstaterne senestden 12. december 2013 udarbejder programmer for affaldsforebyggelse, somer i overensstemmelse med direktivets formål og med affaldshierarkiet.Disse programmer kan indarbejdes i affaldsplanerne eller i andre miljøpoli-tiske programmer eller udarbejdes som selvstændige forebyggelsespro-grammer, når blot forebyggelsestiltagene klart kan identificeres.Programmerne skal indeholde affaldsforebyggelsesmål, skal beskrive eksi-sterende forebyggelsesforanstaltninger og skal evaluere, om eksempler påforebyggelsestiltag i direktivets bilag IV eller andre tiltag er hensigtsmæssi-ge. Sigtet med disse mål og tiltag er at bryde sammenhængen mellem øko-nomisk vækst og miljøbelastning fra affaldsproduktion.Medlemsstaterne skal desuden fastlægge relevante kvalitative eller kvantita-tive benchmarks for affaldsforebyggelsesforanstaltninger med henblik på atovervåge og vurdere resultaterne af disse tiltag.I affaldsdirektivets bilag IV er der som inspiration givet en række eksemplerpå forebyggelsesforanstaltninger, som kan indgå i landenes arbejde med denye forebyggelsesprogrammer.Desuden skal Kommissionen medvirke til udveksling af oplysninger ombedste praksis om affaldsforebyggelse og udarbejde retningslinjer for atbistå medlemslandene i udarbejdelsen af programmerne. Det vides ikke,hvornår resultaterne af Kommissionens arbejde på dette område kan forven-tes.Endelig kan der blive vedtaget fælles europæiske forebyggelsesindikatorer,som skal indgå i forebyggelsesprogrammerne; men arbejdet med sådanneindikatorer er endnu ikke igangsat.

2.3.1Hvad kan aktørerne gøre for at forebygge affald?En lang række aktører er med til at påvirke dannelsen af affald gennem deresadfærd. Derfor skal indsatsen for affaldsforebyggelse bygge på, at alle disseaktører har et ansvar for at bidrage. Eksempler på mulige tiltag som aktører-ne kan igangsætte er vist i det følgende:DetailhandelTjenesteydelser, distribution og salg spiller en vigtig rolle, da de både erindkøbere af varer, og således kan stille krav til leverandørerne, og er udby-dere af varer/tjenesteydelser til forbrugerne, og således kan påvirke efter-spørgslen.Handelssektoren kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:- indkøbe og udbyde produkter, der er produceret under hensyn til affalds-forebyggelse, og hvor emballagen er minimeret eller kan returneres tilgenbrug- efterspørge produkter i forbindelse med drift af egen virksomhed, derhar lang levetid, er reparationsvenlige og er produceret under hensyn tilaffaldsforebyggelse12

Servicevirksomheder kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at- levere serviceydelser (reparation), der sikrer, at produkters levetid for-øges- efterspørge og anvende produkter til eget forbrug, der har lang levetid,er reparationsvenlige og er produceret under hensyn til affaldsforebyg-gelse- anvende produkter i returemballage,- indføre administrationsprocedurer, der forebygger dannelsen af affald- markedsføre leasingordninger, hvor produkternes levetid optimeres gen-nem genbrug af dele og vedligeholdelseFremstillingsvirksomheder har rollen som både producent og som forbrugeraf råvarer og komponenter/halvfabrikata fra underleverandører. De kan bi-drage til affaldsforebyggelse ved at:- minimere spild i produktionsprocessen- anvende kvalitetsråvarer, der bidrager til mindsket fejlproduktion- efterspørge produkter til drift af egen virksomhed, der har lang levetid,er reparationsvenlige og er produceret under hensyn til affaldsforebyg-gelse- efterspørge råvarer, der er produceret med hensyntagen til affaldsfore-byggelse- indkøbe råvarer og halvfabrikata i returemballage- markedsføre produkter, der har miljømærke eller miljøvaredeklaration- designe produkter, der har lang levetid, er reparationsvenlige, hvor dele-ne kan genbruges og hvor emballageforbruget minimeresVirksomhederne skal fremstille produkter under hensyntagen til efterspørgs-len, markedspris, omkostninger, teknologiske forhold i produktionen, pro-duktets kvalitet og funktionalitet samt gældende love, standarder og norm-bestemmelser. Der er således mange faktorer, der har indflydelse på virk-somhedernes beslutninger vedrørende tiltag til affaldsforebyggelse.Bygge- og anlægssektoren kan bidrage til forebyggelse af affald ved at:- levere kvalitetsbyggeri og anlægsarbejder med lang levetid og ved an-vendelse af miljøvenlige materialer,- sikre optimal materialeudnyttelse ved at undgå spild eller beskadigelseaf materialer,- efterspørge materialer og produkter af høj kvalitet, hvor der er tagethensyn til affaldsforebyggelse, og som leveres i returemballage og kanreturneres til leverandøren- anvende miljørigtig projektering.Bygge- og anlægssektoren er typisk underlagt en række standarder og nor-mer for, hvorledes arbejdet skal udføres. Dette kan sætte en grænse for, hvormeget ressourceforbruget kan reduceres. Både i forhold til den praktiskeudførelse og i forhold til priskonkurrencen inden for branchen er der såledesen række restriktioner, der påvirker muligheden for affaldsforebyggelse.De private forbrugere kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:- begrænse unødvendigt forbrug, omlægge materielt forbrug til immateri-elt forbrug- anskaffe produkter, der er miljømærkede, har dokumenteret lang levetidog er reparationsvenlige13

- reparere/ få repareret genstande- deltage i deleordninger- købe produkter i returemballage- genbruge produkter gennem køb eller salgDen private forbrugers handlinger er i stor udstrækning styret af eksternepåvirkninger, som f.eks. reklamer, rådighedsbeløb til forbrug, adgang tilrelevant information, udbuddet af varer, varernes priser samt affaldssyste-mets indretning og service. Den private forbruger påvirkes således af mangeaf de andre aktører.KommunaltKommunerne har tæt kontakt til borgerne i forbindelse med de forskelligeaffaldsordninger, som man tilbyder husholdningerne. I den forbindelse kankommunerne bidrage til forebyggelse af affald ved at:- gennemføre lokale holdningsbearbejdende kampagner over for borgernefor at påvirke husholdningernes affaldsproduktion- informere borgere og virksomheder om affaldsforebyggelse- tilbyde genbrugsordninger fx på genbrugsstationerne eller i samarbejdemed velgørende og frivillige organisationer- indarbejde visse forebyggende tiltag i affaldsplanerne- inddrage krav om affaldsforebyggelse i udbud og indkøb- digitalisere forvaltningen og derved reducere papirforbruget og forbru-get af postydelserPå nationalt niveau kan man bidrage til affaldsforebyggelse ved at:- gennemføre landsdækkende holdningsbearbejdende kampagner over forborgerne for at påvirke husholdningernes affaldsproduktion- sætte mål for affaldsforebyggelse i den nationale affaldsstrategi- udvikle redskaber til de øvrige aktører, som fx miljømærker og indkøbs-vejledninger- foreslå økonomiske styringsmidler til fremme af affaldsforebyggelse- foreslå nye lovkrav til fremme af affaldsforebyggelse- arbejde for, at der tages nye fælles EU-initiativer til at fremme affaldsfo-rebyggelse- inddrage krav om affaldsforebyggelse i udbud og indkøb- digitalisere forvaltningen og derved reducere papirforbruget og forbru-get af postydelser2.3.2Eksisterende tiltag til affaldsforebyggelseI det følgende nævnes eksempler på eksisterende tiltag til affaldsforebyggel-se, som i mange tilfælde kan udbredes til at dække flere virksomheder ellerlokalområder. I Bilag A nævnes en række idéer til nye tiltag opdelt efter,hvilken aktør der kan tage initiativet. Bilaget indeholder initiativer, der ergennemført i udlandet, og idéer, der blev foreslået på en workshop, somMiljøstyrelsen afholdt i august 2009. Idéerne i bilaget skal opfattes somoplæg til diskussion og som inspiration til de forskellige aktørgrupper, ogder er således ikke taget stilling til de enkelte tiltag. Miljøministeren forven-ter, at alle aktører vil deltage i den fremtidige indsats for at forebygge affald.I afsnit 2.4 fremlægges, hvilke konkrete initiativer til affaldsforebyggelseder igangsættes med denne affaldsstrategi i perioden 2010-12. I det følgendenævnes de eksisterende tiltag til affaldsforebyggelse opdelt efter aktører:DetailhandelDer anvendes i handelsleddet en lang række returtransportemballager som fxkasser, paller, tromler samt beholdere og rullebure.

Desuden sælges der visse produkter fra selvbetjente dispensere, hvorvedemballageforbruget kan reduceres betydeligt, samtidigt med at produktetbliver billigere.Pant- og retursystemet for drikkevareemballager sikrer en høj tilbageleve-ring af disse emballager enten til genbrug ved genpåfyldning, som er af-faldsforebyggende, eller til materialegenanvendelse. Genbrugsdelen i dettesystem er dog vigende i forhold til genanvendelsen af engangsemballagersom dåser og engangsflasker.En supermarkedskæde har fjernet volumenrabatterne og giver dermed kuntilbud på enkeltvarer, således at kunderne ikke tilskyndes til at købe størremængder, end de har brug for – og altså ikke en ekstra mængde, der vil blivekasseret.Miljøvejledninger kan bistå indkøberne til at anvende miljø som standard-krav ved indkøb af varer, herunder krav om affaldsforebyggelse. Dette kræ-ver uddannelse af indkøbere, således at de har forståelse for miljø og af-faldsforebyggelse.Kontor og serviceEn række kontorvirksomheder har indført nye kommunikationsprocedurer,der har minimeret papirforbruget betragteligt.De fleste kontorer er forsynet med kopimaskiner og printere, der bliver ser-viceret og vedligeholdt af leverandøren. Det kan være med til at forlængemaskinens levetid og affaldsdannelsen ved fremstilling af et nyt produktforebygges.En række hoteller og restauranter fremmer affaldsforebyggelse via ”Dengrønne nøgle”, som er et miljømærke for turisterhvervets virksomheder. Detindebærer at virksomheden skal leve op til en række konkrete miljøkrav,bl.a. i relation til affaldsforebyggelse og -håndtering, herunder brug af di-spensere til sæbe og shampoo frem for små engangsemballager, glas og por-celæn frem for engangsservice samt skåle med smør og syltetøj frem for småpakker.IndustriDanske virksomheder arbejder i stort omfang med minimering af emballage-forbruget. Virksomhederne tester selv diverse løsninger, og når en tilfreds-stillende løsning er fundet, bliver den implementeret.Der er gennemført affaldsforebyggende tiltag i forbindelse med teknologi-indsatsen i bl.a. følgende brancher: Træ- og møbelindustrien, tekstilindustri-en, grafisk industri og overfladebehandling. Det har primært drejet sig om atsikre størst mulig udnyttelse af en given råvare eller hjælpematerialer og –stoffer. Desuden har fx plastindustrien fokuseret på at øge det direkte gen-brug på virksomheden.Anvendelse af livscyklusvurderinger og lignende værktøjer i designfasen afprodukterne anvendes, men det er primært i store virksomheder, da værktø-jerne anses for at være forholdsvis ekspertbaserede.Industriens affaldsforebyggende indsats sker i høj grad gennem indførelse afmiljøledelse, herunder EMAS og andre ledelsesværktøjer (Green Lean),hvor affaldsforebyggelse kan sammenkædes med ressourceanvendelse, hvil-ket ofte er en betydelig driftsomkostning for virksomheden. Et andet vigtigt15

aspekt ved miljøledelse er kontakten til leverandører, hvor der ligeledes kanstilles affaldsforebyggende krav, fx til returemballage.Nogle virksomheder har etableret tilbagetagningsordninger for deres pro-dukter med henblik på at genbruge visse dele af produkterne.Der er udviklet et elektronisk redskab – Affaldskortlægningsmodellen - somvirksomheder kan anvende til at få overblik over affaldsproduktionen på denenkelte virksomhed. Modellen er edb-baseret og findes på Videncenter forAffalds hjemmeside.Bygge- og anlægsvirksomhedIndsatsen vedrørende miljørigtig projektering og aftalen om selektiv nedriv-ning af bygningsaffald har primært fremmet genanvendelsen, men i det om-fang, der er tale om direkte genbrug af fx tegl, kan disse initiativer bidragetil forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. Desuden findes en vejledning fraStatens Byggeforskning Institut om at undgå anvendelse af problematiskestoffer i byggevarer.I forbindelse med Metro-projektet i København blev der udarbejdet krav iudbud og projektering til livscyklusvurdering af det rullende materiel, hånd-tering af materialer og stoffer for at forebygge unødig affaldsdannelse ogkorrekt håndtering af genereret affald.I bygge- og anlægssektoren er der en del direkte genbrug af byggematerialer.Dette foregår primært via små entreprenører og håndværkere, der renovererog bagefter sælger genbrugelige effekter og materialer.HusholdningerDer har i mange år været tradition for genbrugsaktiviteter, som fx genbrugs-butikker, tøjindsamling, marskandisere, loppemarkeder, køb og salg-aviser,tøjbytning i børnehaver og lignende. Herved får produkterne en længerelevetid.Der er også andre nyere private initiativer, der har affaldsforebyggende ef-fekt. Her tænkes bl.a. på hjemmesiden ”Storskrald.dk”, hvor borgerne kanudveksle ejendele uden salgspris, organisationen ”Stop spild af mad”, dersøger at inspirere befolkningen til en aktiv indsats mod madspild, og ”Repa-rationsguiden.dk”, der gør det let for private at finde en lokal reparatør.En stor del af de danske husstande har tilmeldt sig ”Reklamer (og gratisavi-ser) – Nej tak”, hvilket kan begrænse mængden af reklamer i affaldet ogforbruget generelt. Borgerne kan tilmelde sig e-boks og dermed undgå at fåalmindelige breve fra en række institutioner og virksomheder.Hjemmekompostering af haveaffald og organisk dagrenovation i egen haveer også affaldsforebyggende, idet affaldet ikke afleveres i det kommunaleaffaldssystem.Deltagelse i deleordninger – fx delebiler – og fælles ejerskab og lån af ting iboligforeninger og grundejerforeninger, kan ligeledes forebygge affalds-mængderne fra husholdninger, idet hver person ikke behøver at anskaffe engiven ting.Kommunale initiativerNogle kommuner inddrager affaldsforebyggelse i den kommunale affalds-plan.16

Renovationsgebyret er i nogle kommuner differentieret efter vægten af rest-affaldet. Dette tilskynder borgerne til at benytte de øvrige affaldsordningerfor genanvendeligt affald, men i visse tilfælde ses også en faldende affalds-mængde. Mange kommuner tilskynder borgerne til at hjemmekomposterebl.a. gennem reduktion af renovationsgebyret eller udlevering af kompost-beholdere.Mange kommuner har indført genbrugstiltag på de kommunale genbrugs-pladser, fx i form af et hjørne, hvor borgerne kan aflevere og hente genbru-gelige genstande. Nogle kommuner har indført genbrugsordninger i samar-bejde med velgørende organisationer.Stort set alle offentlige institutioner har vedtaget en politik vedrørende mil-jøbevidst indkøb med støtte i indkøbsvejledninger for en række produkter.Nogle kommuner har digitaliseret arbejdsgangene i kommunen, således atpapirforbruget reduceres.Nationale initiativerAffaldsafgiften på deponering af affald og energiafgiften på affaldsforbræn-ding kan have en affaldsforebyggende effekt. Disse afgifter vil dog umid-delbart have størst fremmende effekt på genanvendelse, der er fritaget forafgift.Den volumenbaserede emballageafgift har været anvendt til at understøttedet eksisterende pant- og retursystem for drikkevareemballager, med henblikpå at sikre at flaskerne tages retur og genpåfyldes. Den vægtbaserede embal-lageafgift anvendes til at mindske materialeforbruget til emballager og hardermed en direkte affaldsforebyggende effekt.Afgifter på engangsservice og indkøbsposer anvendes til at begrænse for-bruget af disse varer, som netop bliver til affald meget hurtigt.Strategien for digitalisering af den offentlige sektor skal sikre en reduktionaf papirforbruget gennem elektroniske lønsedler, regninger og e-post til an-dre offentlige institutioner og til virksomheder og borgere med e-mail-adresser.Miljømærker kan være vigtige hjælpemidler for forbrugerne ved valg afmiljørigtige produkter. I miljømærkekriterierne stilles der indenfor visseproduktgrupper krav til fx emballager og produktets levetid.Videndeling kan udbrede kendskabet til forskellige metoder til affaldsfore-byggelse. Miljøstyrelsen holdt i 2001 en stor konference om affaldsforebyg-gelse med deltagelse af en bred kreds af aktører.

2.5.1Nye regler om udarbejdelse af forebyggelsesprogrammerI løbet af 2010 vil regelgrundlaget for affaldsforebyggelsesprogrammerneblive fastlagt. Sigtet med at opstille mål og tiltag til affaldsforebyggelse er atbryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning fra af-faldsproduktion.Forebyggelsesprogrammerne vil i Danmark blive udarbejdet i form af ennational affaldsforebyggelsesplan, der lever op til alle kravene i affaldsdi-rektivet. Det vil sige, at planen som minimum opstiller mål for affaldsfore-byggelse, beskriver eksisterende affaldsforebyggelsestiltag og vurderer nyetiltag (eksemplerne i direktivets bilag IV og andre mulige tiltag), der ledsa-ges af konkrete benchmarks (det vil sige parametre, der kan anvendes til atovervåge og vurdere resultatet af tiltaget). Sådanne benchmarks kan værekvantitative eller kvalitative.Såfremt der fremover bliver vedtaget fælles europæiske forebyggelsesindi-katorer, skal disse indgå i den nationale forebyggelsesplan.2.5.2Nyt katalog om tiltag til affaldsforebyggelseMiljøministeriet vil i maj 2010 udsende et katalog over idéer til affaldsfore-byggelsesinitiativer. Kataloget vil omfatte gode eksempler fra andre landeog idéer fra en række danske aktører, og det har til formål at inspirere alleaktører til at tage nye initiativer.Miljøministeren vil bruge kataloget i overvejelserne af, hvilke initiativer derskal indgå i den kommende nationale affaldsforebyggelsesplan, herunderudvikling af mål og benchmarks.2.5.3Landsdækkende informationskampagne rettet mod borgerneMiljøministeren vil i 2010 starte en landsdækkende holdningsbearbejdendeinformationskampagne, der har til formål at inddrage befolkningen i tiltag tiløget affaldsforebyggelse. Ifølge en kortlægning af barrierer og mulighederved brug af kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse ihusholdningerne1, er borgerne motiverede, men mangler viden for at kunneomsætte holdning til handling. Kampagnen skal derfor anvise handlingsmu-ligheder og give baggrundsviden om konsekvenserne af egen adfærd. Erfa-ringer fra udlandet viser, at det er muligt at opnå effekt gennem en forebyg-gelsesindsats.

2.5.4Kommunerne og miljøorganisationer opfordres til at tage initia-tiverKommunerne og eventuelt miljøorganisationerne kan med fordel følge op påden nationale affaldsforebyggelseskampagne gennem information til borger-ne med et mere lokalt udgangspunkt. Forebyggelseskampagnen kan fx un-derstøttes gennem konkrete genbrugsmuligheder i den pågældende kommu-ne.Kommunerne kan desuden tage initiativer til at udvide genbrugsordningernepå de kommunale genbrugsstationer eller i samarbejde med velgørende ellerfrivillige organisationer. Hermed kan man via genbrugshjørner, genbrugsbu-tikker og loppemarkeder understøtte et højere genbrug af ting og sager, derellers ville være endt i affaldsstrømmen.2.5.5Øget indsats for emballageminimeringMiljøministeren ønsker, at emballagefremstillingen, -forbruget og håndte-ringen af emballageaffaldet i Danmark sker på en så ressourceeffektiv mådesom muligt i hele emballagens livscyklus. Virksomhederne skal etablere ogfastholde fokus på miljøindsatsen, herunder tænke miljøhensynene ind fraudviklingen af emballagerne over produktion, fyldning, distribution til dia-logen med salgsstederne og slutbrugerne.På foranledning af den daværende miljøminister er der i 2007 nedsat enarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. industrien, detailhand-len, forbrugerne og Miljøstyrelsen, som har til opgave at drøfte og igangsæt-te initiativer til emballageminimering. Miljøministeren ønsker, at de initiati-ver som har været drøftet i regi af omtalte arbejdsgruppe som minimumgennemføres. Det drejer sig om følgende projekter:Formidling af gode råd og tjeklister til virksomhederne for at sikre enstruktureret tilgang til arbejdet med emballageminimeringI henhold til de danske emballageregler er virksomhederne forpligtede til atkunne dokumentere deres arbejde med emballageminimering. Arbejdsgrup-pen har i 2008/2009 ladet udarbejde en rapport, der indeholder gode råd ogtjeklister til inspiration for virksomhederne i deres arbejde med dels at do-kumentere de valg, som de træffer i arbejdet med at minimere emballage-mængderne, dels at udvikle nye emballager.Der skal planlægges og gennemføres en bred markedsføring af rapportensgode råd og tjeklister, som medfører, at budskaberne bliver formidlet helt udtil de enkelte virksomheder. Industrien og detailhandlen skal gennem egnenetværk medvirke til formidlingen.Kortlægning af dagligvarehandlens betydning for emballagevalget på detdanske og udvalgte udenlandske markederDer skal indsamles viden om og gennemføres en analyse af de emballage-krav, som stilles af danske supermarkeder samt toneangivende supermar-kedskæder i USA og Europa. Samtidig skal det undersøges, hvordan bådekunder og leverandører reagerer på visse supermarkeders forholdsvis nyestrategier om at være bæredygtige – set fra en emballagesynsvinkel.Det er intentionen, at ovennævnte projekt kan bruges som afsæt for en vide-re drøftelse af, hvilke initiativer, der kan igangsættes i detailhandelsleddet tilminimering af emballageforbruget.

Flere og flere handler på internettet. E-handlen udgør stadig en minimalandel af varedistributionen i DK, men det er et område i vækst.Den store udfordring for e-handlen er at distribuere produkterne hurtigt ogeffektivt ud til en kundemasse, som er meget spredt. E-handelsvirksom-hederne er tvunget til at benytte stykgodsdistribution, der skal kunne klareindsamling, sortering, omfordeling og transport over lange afstande og somskal leveres direkte hos kunden. Det stiller skrappe krav til emballagen.Det er forventningen, at resultatet af kortlægningen kan medvirke til at sættefokus på, hvorvidt den voksende e-handel i emballagesammenhæng synes atudvikle sig fornuftigt. Og bruges som afsæt for om nødvendigt at igangsættenye initiativer over for e-handlen til emballageminimering.I dialog med arbejdsgruppen skal det videre vurderes, hvorvidt yderligereinitiativer til emballageminimering og -optimering synes relevant og kanigangsættes.Derudover skal det i forlængelse af et initiativ om madspild undersøges,hvorledes fokus på emballageoptimering kan inddrages.Endelig skal det bemærkes, at det inden udgangen af 2010 forventes, at derer fundet en praktisk udformning af en løsning til en miljømæssig forsvarlighåndtering af engangsemballager fra den dansk-tyske grænsehandel. Ensådan løsning vil medvirke til en bedre ressourceanvendelse af de mangemillioner engangsemballager, som hvert år indkøbes af danske forbrugere ide tyske grænsehandelsbutikker.2.5.6Indsats imod madspildSpild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er no-get alle kan være med til at undgå.Miljøministeren vil igangsætte en indsats imod madspild i 2010. Den lands-dækkende informationskampagne om affaldsforebyggelse (nævnt i afsnit2.5.3) vil som et af elementerne i kampagnen handle om, hvordan borgerenkan nedbringe madspild. Indsatsen imod madspild vil blive koordineret medandre parters indsats, herunder med forbrugerbevægelsen ”Stop Spild afMad”.Ifølge en ny bog af Tristram Stuart2, der fremlægger data over et kolossaltmadspild i Storbritannien og USA, er der madspild i alle led fra produktion ilandbrug og fiskeri over fødevareproducenter og detailhandel til det endeligeforbrug i restauranter, storkøkkener og husholdninger.Der eksisterer stort set kun data for de danske mængder af organisk affald –den potentielt spiselige del heraf er typisk ikke opgjort. Der er behov for atgennemføre kortlægning af madspild fra produktion til forbrug. Dette er enstor opgave, og i 2010 vil en undersøgelse af mængden af madspild i hus-holdningerne blive påbegyndt.Miljøministeren vil desuden indbyde repræsentanter for de væsentlige par-ter, der er involveret i madspild, til at deltage i en ”Aktionsgruppe imodTristram Stuart: ”Waste – Uncovering the Global Food Scandal”, Penguin Books20092

madspild” med henblik på at diskutere mulige fremtidige initiativer til be-kæmpelse af madspild. Der vil blive indbudt repræsentanter fra landbrug,fiskeri, fødevareproduktion, detailhandlen, restauranter, storkøkkener, for-brugere, forskningsverdenen og miljøorganisationer til at deltage i arbejdet.2.5.7Fremme af ”vugge til vugge”-tankegangen gennem producentan-svar og miljøvenligt designEn central del af ”vugge til vugge”-ideen er, at der allerede ved produktio-nen af udstyr vurderes, hvilken belastning udstyret udgør, når det bliver tilaffald. Viden herom kan være med til at påvirke designet således, at detbliver mindre miljøbelastende, når det skal affaldshåndteres.Med ændringen af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den15. april 2010, har Danmark tydeliggjort de muligheder, som den enkelteproducent, som markedsfører elektronikudstyr til husholdninger, har for atindsamle eget udtjent udstyr, fx via detailhandelen. Dermed er der grundlagfor, at virksomheder kan drage nytte af, at deres udstyr er enklere at håndte-re i affaldsfasen. Det antages, at en række virksomheder vil kunne være inte-resseret i at få deres eget udstyr tilbage i stedet for at modtage fra den fællesblandede pulje.Incitament til mere miljøvenligt design

Der igangsættes udredningsarbejder, der skal hjælpe med til at fremme inci-tamentet til at udvikle elektrisk og elektronisk udstyr med et mere miljøven-ligt design, hvor der allerede i produktionsfasen tages hensyn til miljøbe-lastningen ved den efterfølgende affaldsbehandling. Udredningsarbejderneskal dels afdække, om og hvordan producentansvarsordninger bedst kanindrettes for at skabe incitamenter til at fremme miljøvenligt og kredsløbs-egnet design af produkter, dels afklare, hvilke stoffer der skal ud af elektro-nikprodukter for at gøre materialerne mere egnede til genanvendelse. Pro-jekterne kan danne grundlag for fremtidige initiativer til at skabe incitamenttil mere miljøvenligt design afhængig af resultaterne.

2.5.8Nye affaldsforebyggende tiltag i perioden 2010-12Med henblik på at styrke indsatsen for affaldsforebyggelse samt forberededen første nationale affaldsforebyggelsesplan vil miljøministeren igangsætteprojekter til affaldsforebyggelse i perioden 2010-12. Denne indsats forven-tes at koncentrere sig om:Indsats imod madspild (se ovenfor)Initiativer til fremme af ”vugge til vugge”-tankegangen gennem pro-ducentansvar og miljøvenligt designMiljøministeriet vil deltage i den europæiske affaldsforebyggelsesu-ge ”European Week for Waste Reduction” i 2010, der afholdes i no-vemberUdvikling af undervisningsmateriale til skoler om sammenhængenmellem forbrug og miljøbelastning fra affald, ressourceforbrug ogaffaldsforebyggelseOpfølgning på den nationale informationskampagne, der igangsæt-tes i 2010Udvikling og udbredelse af nye værktøjer rettet mod virksomheder-nes indsats for affaldsforebyggelse, som guidelines, benchmarking-værktøjer, tjeklister, kataloger over gode eksempler eller lignende

Miljøministeriet har gennemført et udredningsprojekt om behovet for miljø-teknologisk innovation på affaldsområdet, som vil blive udsendt i maj 2010.De foreløbige resultater af miljøprojektet har givet input til denne affalds-strategi. Som en del af miljøprojektet og som en forberedelse af Affaldsstra-tegi ‘10, afholdt Miljøstyrelsen den 18. august 2009 en workshop, hvor ud-valgte virksomheder, videnspersoner og interesseorganisationer blev bedtom at komme med deres syn på, hvad strategien skulle indeholde i forholdtil miljøteknologisk innovation på affaldsområdet.Projektet var en del af Regeringens tidligere handlingsplan for fremme afmiljøeffektiv teknologi. Handlingsplanen blev offentliggjort i juli 2007, ogindeholdt ni initiativer, som støtter op om virksomhedernes arbejde medmiljøeffektiv teknologi: Partnerskab for innovation; Målrettet og styrketeksportfremme; Forskning; Rådgivning, information og videnopbygning;Målrettet fremme af miljøeffektiv teknologi i EU; Klima og energiteknologi;Miljøeffektive landbrugsteknologier; Et rent og uspoleret vandmiljø og Etsundt miljø. Handlingsplanen løb frem til og med 2009. Indsatsen er nu ud-videt i en ny miljøteknologisk handlingsplan for perioden 2010-12.Affaldsområdet var ikke et fokusområde i den tidligere miljøteknologiskehandlingsplan, hvor der særligt var fokus på områderne vand, luft, støj ogkemikalier. Der blev dog planlagt og igangsat flere aktiviteter vedrørendefremme af miljøteknologisk innovation på affaldsområdet under den tidlige-re handlingsplan under initiativerne ”eksportfremme” og ”partnerskaber forinnovation”. Disse omfatter et miljøprojekt om miljøteknologisk potentialepå affaldsområdet, samt en kortlægning af danske styrkepositioner på af-faldsområdet, d.v.s. områder, hvor danske virksomheder har vist eller harpotentiale til at levere konkurrencedygtige løsninger til det globale marked.I regeringens nuværende handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknolo-gi, som blev udsendt i marts 2010, er affaldsområdet et fokusområde. Der vilblive udbudt tilskudsmidler til udvikling, test og demonstration af ny tekno-logi til forbedret ressource- og energiudnyttelse af affaldsfraktioner til de-ponering, håndtering af særlige affaldsfraktioner samt teknologi til behand-ling af bionedbrydeligt affald. Der vil endvidere blive etableret et eller flerepartnerskaber på området, hvor der er særlige udfordringer.I det følgende afsnit gennemgås de eksisterende initiativer på affaldsområdettil fremme af miljøeffektiv teknologi. Dernæst beskrives de konkrete initia-tiver, der igangsættes med denne strategi i forhold til at fremme miljøtekno-logiske løsninger på affaldsområdet.Men først adresseres nogle af de miljøproblemer, som anvendelse af ny mil-jøteknologi kan imødekomme.

3.2.1Knappe ressourcerVerden har igennem de senere årtier oplevet økonomisk vækst med stigendeforbrug af råstoffer og energiressourcer og hermed stigende verdensmar-kedspriser. Finanskrisen har midlertidigt bremset denne udvikling, men for-ventningen er, at væksten og dermed efterspørgselen på de knappe ressour-cer vender tilbage med stigende priser til følge.Regeringens affaldspolitik er baseret på en indsats for reduktion af ressour-cetabet. Det betyder, at vi skal tilstræbe, at de tilgængelige ressourcer bliversorteret og holdt i så rene fraktioner som muligt, med henblik på at de kangenanvendes. Idealet er, at ressourcerne genanvendes igen og igen. Det for-udsætter, at flere af de allerede udviklede teknologier tages i anvendelse,samtidig med at nye teknologier fortsat udvikles.Fosfor og kobberDet er særlig vigtigt, at de knappe ressourcer bliver genanvendt. Nedtællin-gen til, hvornår verden løber tør for forekomster af visse ressourcer, er alle-rede sat i gang. F.eks. rækker de naturlige forekomster af fosfor kun til mel-lem 40 og 100 års forbrug, og samtidig falder kvaliteten af nyudvundet fos-for, da indholdet af det uønskede tungmetal cadmium fortsat stiger. Detsamme er gældende for kobber. Den særlige udfordring i forhold til fosforer, at dette gødningsstof ikke kan substitueres. Det er derfor nødvendigt atindrette håndteringen af ressourcestrømmene, så de knappe ressourcer ikkemistes.3.2.2KlimaDanmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af klimagasser, ogMiljøministeren arbejder på en række fronter for at imødekomme udfordrin-gen. Regeringens affaldspolitik er baseret på en indsats for at reducere kli-magasemissionerne fra affaldsbehandlingen. Den danske affaldssektor stårstærkt i forhold til at tilbyde løsninger, der reducerer udledningerne af kli-magasser; men det er nødvendigt at udvikle de eksisterende teknologier ogmåske finde helt andre affaldsbehandlingsmetoder, hvis klimaudfordringer-ne og ressourceknapheden skal imødekommes i fremtiden. Det er i densammenhæng desværre nødvendigt at nævne, at de teknologiske løsninger,der er gode for klimaet, ikke nødvendigvis er gode for genanvendelsen afressourcerne.3.2.3Miljø og sundhedTidligere var håndteringen af affald i Danmark forbundet med en uaccepta-bel belastning af miljøet og sundheden. I dag foregår langt størstedelen afaffaldsbehandlingen under tilfredsstillende miljø- og sundhedsmæssige for-hold. Udviklingen af fremtidens affaldsbehandling skal sikre, at den samledemiljøbelastning mindskes, og at de sundhedsmæssige risici reduceres. Detsikres blandt andet ved at gennemføre miljø- og samfundsøkonomiske ana-lyser og livscyklusvurderinger af nye reguleringstiltag.3.2.4Effektiv affaldssektorUdviklingen og anvendelsen af ny affaldsteknologi kan være omkostnings-tungt for virksomheder særligt i de første år. Regeringens affaldspolitik skalsikre en effektiv affaldssektor, hvor der gives mulighed for at understøtte enbæredygtig økonomi for visse nye behandlingsteknologier. I valget af udvik-lingsområder for de kommende år på affaldsområdet indgår en forventetøkonomisk bæredygtighed for teknologierne på længere sigt.

3.3.1Imprægneret træMed implementeringen af den nye organisering af affaldssektoren skal dergennemføres behandlingskrav for udvalgte affaldsfraktioner. Behandlings-kravene skal gennemføres for de affaldsfraktioner, hvor miljø- og samfunds-økonomiske analyser viser, at nye behandlingsmetoder er fornuftige.For trykimprægneret træ er der gennemført en sådan miljø- og samfunds-økonomisk analyse3. Den viser, at det er fornuftigt at ophæve deponerings-påbuddet. Hvis imprægneret træ energiudnyttes på særlige anlæg, og rest-stofferne, hvor tungmetallerne er koncentreret, bliver håndteret separat, sik-res en miljømæssig mere fornuftig behandling af træet end deponering. Deter ikke ønsket, at træet føres til konventionelle forbrændingsanlæg eller attræet indgår i byggevarefremstilling, da tungmetallerne (i form af kobber,krom og arsen) efterfølgende vil blive spredt i slaggen og i byggevarerne.Ophævelse af deponeringspåbuddet kan også vise sig at være hensigtsmæs-sigt i relation til udvikling af nye midler til træbeskyttelse, som ikke inde-holder metaller, og som ikke udgør et problem i relation til f.eks. forbræn-ding.Med implementeringen af den ny organisering af affaldssektoren i affalds-bekendtgørelse, er behandlingskravet for trykimprægneret træ gennemførtpr. 1. januar 2012 i den nye affaldsbekendtgørelse.3.3.2Gips og stenuld – bygge- og anlægsaffaldsbekendtgørelsenI den nye bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2010 om sortering og genan-vendelse af bygge- og anlægsaffald er der indført krav om at udsortere tonye fraktioner af bygge- og anlægsaffaldet, nemlig gips og stenuld, til gen-anvendelse3.3.3BiomasseaffaldsbekendtgørelseBiomasseaffaldsbekendtgørelsen regulerer nogle afgrænsede affaldsstrøm-me, der ved forbrænding ikke udgør nogen betydende miljømæssig risiko. Ibekendtgørelsens bilag er en liste over de bestemte fraktioner, der er omfat-tet af bekendtgørelsen. De omfattede fraktioner kan uden kommunal anvis-ning og uden affaldsafgift udnyttes på energianlæg, der er indrettet til at fyremed rene energiprodukter.En del af det danske træaffald bliver i dag eksporteret, og dermed går detdanske klimaregnskab glip af CO2-neutrale brændsler. Med den senesterevision af biomasseaffaldsbekendtgørelsen bliver grene, rødder og stødomfattet af bekendtgørelsens bilag.3.3.4Shredderaffald og røggasrensningsprodukterRegeringens Affaldsstrategi 2005-08 satte fokus på shredderaffald og røg-gasrensningsprodukter. I strategiperioden 2005-08 er der blevet arbejdetmed fraktionerne, og der er blevet gennemført og igangsat en række miljø-projekter, herunder en udredning om farlighed af shredderaffald.

Følgende nye initiativer sættes i gang med denne strategi3.5.1Partnerskab for miljøteknologisk innovationRepræsentanter fra forskningsverdenen, affaldsselskaber og interesseorgani-sationer har efterspurgt etableringen af partnerskaber for miljøteknologiskinnovation på udvalgte affaldsområder. Formålet med sådanne partnerskaberer at bringe vidensinstitutioner, virksomheder og de regulerende myndighe-der sammen og dermed fokusere indsatsen og sikre en hurtigere vej fra ud-vikling til afsætning og anvendelse af nye miljøteknologiske løsninger.Danmark er et lille land, og udviklingsmidlerne er begrænsede, så derfor kandet være afgørende, at flere virksomheder samarbejder, og at forskningsin-stitutionerne og myndighederne aktivt deltager i udviklingen.Der iværksættes et partnerskab på affaldsområdet, som finansieres via miljø-teknologihandlingsplanen. Miljøministeriet tager initiativ til at samle derelevante virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder omkring etsådant partnerskab. Miljøministeriet udpeger i dialog med parterne et ind-satsområde bl.a. på baggrund af miljøprojektet om behov for miljøteknolo-gisk innovation på affaldsområdet.3.5.2Fosfor - en sparsom ressourceFosfor er afgørende for et moderne landbrug med højt hektarudbytte. Dethøje udbytte forudsætter, at der tilføres fosfor til markerne. Normalt foregårdet i form af kunstgødning, der udgraves af miner beliggende få steder iverden. Fosforen er en knap ressource, der ikke kan erstattes af andre stof-fer. Der vurderes kun at være mellem 40 og 100 års forbrug tilbage. Kvalite-ten af fosforen bliver desuden dårligere med stadig højere koncentration afcadmium, der er et uønsket tungmetal.Ved plantevækst optages fosforen i planterne, så derfor er der god fornuft iat føre den knappe ressource tilbage til jorden. Fosfor findes i en række or-ganiske fraktioner som gylle, spildevandsslam, kød- og benmel og halm,men fosforen bliver kun i begrænset omfang ført tilbage til jorden i en form,der umiddelbar er tilgængelig for planterne. Tilførsel af mere fosfor til jor-den end planterne optager, medfører en ophobning af fosfor i jorden ogdermed forøget risiko for udvaskning til vandmiljøet. Ved termisk behand-26

ling af husdyrgødning opkoncentreres fosforen i asken, men den er bundettil kalcium og dermed ikke umiddelbar plantetilgængelig.Det skal undersøges, om den termisk behandlede organiske restfraktion meden relativ billig metode kan gøre fosforen plantetilgængelig. Det omfatterrestprodukter fra energiudnyttelse af gylle, spildevandsslam, kød- og benmelog halm. Formålet er at sikre genanvendelse af en knap ressource, der ikkekan erstattes af andre stoffer. Dermed bliver det muligt at transportere fosfortil områder med behov for fosfor og give bedre mulighed for at undgå op-hobning af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for udvaskning tilvandmiljøet. Som vigtig sidegevinst til genanvendelsen skal der med opar-bejdning af restprodukterne tilstræbes at tungmetalbelastningen, særligtcadmium, bliver reduceret.3.5.3Analyse af ressourcestrømme - LCA og MØK-analyserAnalyser af ressourcestrømmene (livscyklusvurderinger og miljøøkonomi-ske analyser) skal afdække, om den eksisterende affaldsbehandling er denmest hensigtsmæssige, eller om der ved gennemførelse af behandlingskraveller andre reguleringsmæssige ændringer, kan sikres en miljømæssig bedrebehandling. Ressourcestrøms-analyserne kan desuden afdække, om der erbehov for at støtte udviklingen af nye behandlingsmetoder. Det vil værenaturligt i første omgang at fokusere på de fraktioner, der går til deponi her-under shredderaffald og vindmøllevinger. Analyserne gennemføres medhenblik på at vurdere alternative behandlingsmetoder for affaldet frem fordeponering.3.5.4ShredderaffaldShredderaffaldet bliver i dag deponeret. Affaldet indeholder imidlertid endel ressourcer, der bør kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt. Shredder-affaldet indeholder en del metaller, der kan genanvendes, organiske materia-ler, der kan energiudnyttes, samt en restfraktion i form af jord og grus.Miljøministeriet har fokus på udviklingsmulighederne på dette område irelation til ressourcespørgsmålet og målsætningen om max. 6 % deponering.Der er både behov for yderligere forskning og udvikling på området, og derer behov for at videreudvikle arbejdet med genopgravning af det gamleshredderaffald. Der findes store mængder knappe ressourcer som kobber ogandre metaller i depoterne, som med ny teknologi forventes at kunne blivegenanvendt i de kommende år. Hvis en stor del af det deponerede shredde-raffald kan genanvendes, frigives der plads på deponierne, så nye anlægmåske ikke behøver at blive anlagt.På baggrund af initiativet omkring shredderaffald forventes der at blive fast-sat behandlingskrav eller et deponeringsforbud for shredderaffald i denneaffaldsstrategiperiode (2009-12).3.5.5RøggasrensningsprodukterRøggasrensningsprodukter bliver i dag deponeret billigt i udlandet. Der erudviklet nye behandlingsmetoder, der angiveligt er miljømæssigt bedre enddeponeringen, og der er gennemført en miljø- og samfundsøkonomisk analy-se af disse behandlingsmetoder for røggasrensningsprodukter. På baggrundheraf vil der blive fastsat behandlingskrav for fraktionen. Desuden igangsæt-tes der initiativer til videreudvikling af teknologien til behandling af røggas-rensningsprodukter.

3.5.6Organisk affaldDer gennemføres en livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomi-ske analyser af organisk affald, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse ogenergiudnyttelse bliver afvejet. Formålet er at tilvejebringe et opdateretgrundlag for fremtidige beslutninger om reguleringen af forskellige biologi-ske affaldsfraktioner, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse og energi-udnyttelse skal afvejes. Det drejer sig fx om træaffald, slam, halm og orga-nisk affald. Der vil desuden blive igangsat tiltag vedrørende afgiftsstrukturved forbrænding af organisk affald.3.5.7Lettere forurenet affaldstræDer gennemføres analyser af det lettere forurenede træaffald med henblik påat vurdere, om disse miljømæssigt forsvarligt kan forbrændes i andre anlægend affaldsforbrændingsanlæg, fx i kraftvarmeværker. Desuden undersøgesmuligheden for udvikling af en teknologi til sortering af affaldstræ fra byg-geri.3.5.8Bygge- og anlægsaffaldDer igangsættes en række initiativer, der skal sikre en bedre kvalitet i gen-anvendelsen af at bygge- og anlægsaffald, der efter de gældende regler ikkemå indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer som f.eks. PCB. Der erimidlertid behov for at få præciseret, hvornår ”nul” er ”nul” og hvornår ”renter rent”.Der vil derfor blive igangsat et udredningsarbejde, som bl.a. skal belyses,om der kan/skal stilles krav til, hvilke mængder af forurenende stoffer byg-geaffald til genanvendelse må indeholde, om f.eks. visse kriterier for ”renjord” kan anvendes som mål for, hvornår bygge- og anlægsaffald kan betrag-tes som rent. Det skal også belyses, om der kan fastsættes en grænse forindhold af PCB, der er så lav, at den i praksis kan betragtes som ”et teknisk0”. På grundlag af udredningen vil det blive vurderet om og i givet fald,hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af affaldet inden genanvendelse.Alle relevante parter vil blive inddraget i arbejdet.Herudover igangsættes en række initiativer specielt rettet mod PCB, derindtil et forbud i1977 har været anvendt i en række forskellige byggevarer,herunder i elastiske fuger, lim og maling. Med henblik på at sikre, at materi-aler, som indeholder PCB, bortskaffes korrekt, er der behov for af få afdæk-ket, i hvilke materialer og i hvilket omfang der indgår PCB. Der igangsættesderfor et projekt herom, og om der er behov for en særlig indsats i relationtil affaldshåndtering, samt hvordan indsatsen i givet fald skal målrettes.Vejledning om håndtering af affald, der indeholder PCB, vil blive løbendeopdateret i takt med, at der foreligger ny viden. Første opdatering vil om-handle en vejledning om, hvilke PCB stoffer (i alt findes det 209 forskelligevarianter af PCB) der skal analyseres for, samt hvilken faktor der skal an-vendes for at få et udtryk for det totale indhold af PCB i affaldet.3.5.9Oversigt over miljøteknologiske projekter i 2010-12Der vil i planperioden 2010-12 blive igangsat følgende miljøteknologiskeinitiativer på affaldsområdet:i 2010- Etablering af et partnerskab for miljøteknologisk innovation på af-faldsområdet28

i 2010-11- Udvikling af ny behandlingsteknologi til oparbejdning af plantetil-gængeligt fosfor fra aske fra forbrænding af organisk affald- Tiltag vedrørende afgiftsstruktur ved forbrænding af organisk affald- Videreudvikling af teknologien til øget ressourceudnyttelse af røg-gasrensningsaffald- Udvikling af sorteringsteknologier og teknologi, der fremmer gen-brug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, herunder vind-møllevinger- Udvikling af nye teknologier til behandling af organisk affald, her-under bioforgasning, enzymbaseret forbehandling samt fremstillingaf biodiesel og bioethanol- Livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomiske analyseraf alternative behandlingsteknologier for organisk affald, herunderundersøgelse af landbrugsjordens kvalitet og fosfortilgængelighed- Udredningsarbejde om forurenende stoffer i byggeaffald- Fastsættelse af behandlingskrav for røggasrensningsaffald- Fastsættelse af nye behandlingskrav for byggeaffaldi 2011- Livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomiske analyseraf alternative behandlingsteknologier for vindmøllevinger- Eventuel fastsættelse af analysemetode og grænse for indhold afPCB i byggeaffaldi 2011-12- Livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomiske analyseraf alternative behandlingsteknologier for shredderaffaldi 2012- Miljømæssig vurdering af forbrænding af lettere forurenet træaffald- Fastsættelse af behandlingskrav til shredderaffald- Fastsættelse af behandlingskrav for vindmøllevinger

I det følgende fremlægges en deponeringskapacitetsplan samlet for helelandet og opdelt på de fem regioner. Kapacitetsplanen er udarbejdet medhenblik på at opnå et overblik over og et redskab til at planlægge depone-ringskapaciteten i Danmark de kommende år. Desuden opfylder planen EU-kravene til nærhed og selvforsyning for anlæg til affaldsbortskaffelse.Planen for deponeringskapacitet er udarbejdet på baggrund af et projekt4,der vurderer de fremtidige affaldsmængder til deponering sammenholdt medkapaciteten på de eksisterende deponeringsanlæg, der kan videreføres pågrundlag af godkendte overgangsplaner. Projektet er udarbejdet af COWI isamarbejde med Miljøstyrelsen, Miljøcentrene i Århus, Odense og Roskildesamt RenoSam.

I 2007 blev der registreret tilførsel af ca. 0,7 mio. tons affald til depone-ringsanlæg, ca. 0,2 mio. tons farligt affald og 2,3 mio. tons overskudsjord tildeponeringsanlæggene. Registreringerne omfatter ikke midlertidigt oplagret,forbrændingsegnet affald, der forventes fraført anlægget på et senere tids-punkt med henblik på forbrænding.Affaldet, der deponeres, omfatter både primært og sekundært affald, som erregistreret i affaldsstatistikken ISAG. Primært affald er affald, der kommerdirekte fra affaldsproducenten, mens sekundært affald stammer fra affalds-behandlingsanlæg, som fx forbrændingsanlæg.Den største affaldsfraktion, der blev ført til deponering i 2007 er registreretsom ikke-forbrændingsegnet affald (585.000 tons). Herudover deponeres ca.100.000 tons bestående af jord og sten, slam, asbest og slagger samt ca.186.000 tons farligt affald, primært shredderaffald.Der er registreret tilførsel af meget store mængder jord og sten (2.264.000tons) til deponeringsanlæggene, herunder til specialdeponier for forurenetjord. Håndteringen af de store mængder overskudsjord er fortsat et særligtfokusområde i arbejdet med opfølgningen på ændringen af lov om forurenetjord, lov nr. 507 af 7. juni om ændring af kortlægning af forurenede arealerm.v.Der er foretaget en fremskrivning af affaldsmængderne til deponering i 2007ved hjælp af FRIDA-modellen5, der foretager en fremskrivning af ISAG-affaldstal på baggrund af Finansministeriets officielle økonomiske frem-skrivning i ADAM-modellen. I fremskrivningen er der ikke taget hensyn tilProjektet ”Deponeringskapacitet i Danmark” blev offentliggjort i marts 2010 påMiljøstyrelsens hjemmeside som Miljøprojekt nr. 1318, 2010.5”Affaldsprognose 2009” udarbejdet af Risø for Klimaministeriet (En fremskrivningaf ISAG affaldsdata for 2007)4

Kapaciteten på de danske deponeringsanlæg omfatter ikke deponeringsan-læg for havbundssedimenter (spulefelter). Anlæggene er opdelt i to typer:offentligt tilgængelige deponeringsanlæg og specialdepoter for virksomhe-ders eget affald. Offentligt tilgængelige anlæg omfatter anlæg, hvor alle iprincippet kan komme og aflevere deres affald. Specialdepoter for eget af-fald omfatter virksomheders specialdepoter, der kun modtager affald fravirksomheden selv, og hvor andre ikke har adgang.Kapaciteten er opgjort for de deponeringsanlæg, der vil være i drift efter 1.juli 2009. Kapaciteten er opgjort for to perioder:Perioden 2009-12 omfatter deponeringsanlæg og -enheder, der ermiljøgodkendt pr. 1. juli 2009 (enten ved en godkendt overgangs-plan eller ved en ny miljøgodkendelse) og som er eller bliver ibrug-taget inden 31. december 2012Perioden 2013-20 omfatter deponeringsanlæg og -enheder, der er el-ler forventes miljøgodkendt inden 31. december 2020 og forventesibrugtaget i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2020.Anlæggene har for perioden 2009-12, og hvor det har været muligt for peri-oden 2013-20, oplyst kapaciteten opdelt på affaldsklasserne inert affald,mineralsk affald, blandet affald og farligt affald. Hvis der kun er opgivet ensamlet kapacitet uden fordeling på de forskellige affaldsklasser, er der fore-taget en beregnet fordeling af kapaciteten på affaldsklasser ud fra den gene-relle fordeling af kapaciteten i perioden 2013-20.

I de efterfølgende afsnit er der vist to tabeller for såvel hele landet som forde fem regioner:Først vises kapaciteten og de fremtidige affaldsmængder til deponering forperioden 2009-12 samt restkapaciteten i 2012. Kapaciteten er opdelt på ”of-fentligt tilgængelige deponeringsanlæg” og ”specialdepoter for eget affald”,som ikke er offentligt tilgængelige.Dernæst vises den samlede kapacitet og de fremtidige affaldsmængder, dermå forventes at blive tilført anlæggene i perioden 2013-2020 samt restkapa-citeten i 2020. Det er ikke muligt at opdele kapaciteten på offentligt tilgæn-gelige anlæg og specialdepoter for eget affald for perioden 2013-20. Der erderfor en vis usikkerhed på, om den fremtidige kapacitet kan benyttes gene-relt, eller om den er forbeholdt specifikke affaldsfraktioner.Kapacitet og affaldsmængder er opdelt på affaldsklasserne inert affald, mi-neralsk affald, blandet affald og farligt affald. Med hensyn til de nærmere

forudsætninger for denne fordeling af affaldsmængder og kapacitet henvisestil rapporten ”Deponeringskapacitet i Danmark”6.Den eksisterende og planlagte kapacitet omfatter anlæg til deponering afinert affald. Imidlertid har det ikke været muligt at fremskrive affaldsklasseninert affald, da den ikke findes i FRIDA-modellen. I de efterfølgende afsnitforudsættes kapaciteten til inert affald ikke udnyttet, men såfremt dele af detforventede mineralske affald kan overholde kravene til inert affald, kan dettilføres disse anlæg.4.4.1Hele landetDen eksisterende og planlagte kapacitet for hele landet frem til 2012 er til-strækkelig for alle affaldsklasser – se tabel 4.1. Dog er der kun lige netopkapacitet til de fremtidige mængder af farligt affald til deponering.Frem til 2020 er der samlet set rigelig kapacitet til mineralsk og blandetaffald, men der forventes at opstå et væsentligt kapacitetsunderskud for far-ligt affald.Hele landetFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i periodenKapacitet på specialdepoter til eget affald i periodenMængder til deponering i periodenMængder til afgiftsfritaget deponering i periodenRestkapacitet 20122.566.518---2.566.518Mineralsk8.305.5074.922.213531.9948.462.6134.233.113Blandet8.952.746-2.132.870-6.819.876Farligt629.700123.20017.963720.16814.769

Den rigelige kapacitet til mineralsk affald skal dog tages med det forbehold,at en meget stor del af kapaciteten til mineralsk affald findes på specialdepo-ter for eget affald, hvortil der ikke er adgang for andre end den pågældendevirksomhed. Det er overskudsjord, der udgør langt hovedparten af den frem-skrevne mængde mineralsk affald, der forventes tilført specialdepoter i peri-oden frem til 2020.Det kan derfor vise sig, at der opstår kapacitetsunderskud i forhold til detmineralske affald allerede i perioden frem til 2012 og tilsvarende i den efter-følgende periode.For blandet affald er der kapacitetsoverskud både frem til 2012 og til 2020.Det generelle billede for hele landet dækker imidlertid over store regionaleforskelle, som vil blive kommenteret nedenfor.

På landsplan forventes der kun lige netop at være tilstrækkelig kapacitet tilde fremtidige mængder af farligt affald i perioden 2009-12.I 2020 forventes der at opstå et væsentligt kapacitetsunderskud for farligtaffald på i størrelsesordenen 1.100.000 tons, selv om der sker en vis udbyg-ning af kapaciteten i perioden 2013-20 – se tabel 4.2. Dette forudsætterimidlertid, at shredderaffald fortsat deponeres, og at ændringen af affaldsaf-giften til at omfatte deponering af farligt affald ikke nedbringer mængden affarligt affald til deponering.Samlet kapacitet4.4.2Region HovedstadenDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Hovedstadenfrem til 2012 er ikke tilstrækkelig for mineralsk affald og blandet affald– setabel 4.3. Der er tilstrækkelig deponeringskapacitet for farligt affald frem til2012.Frem til 2020 er der tilstrækkelig kapacitet for mineralsk affald, men der erunderkapacitet for blandet affald og farligt affald – se tabel 4.4.Region HovedstadenFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden114.400Kapacitet på specialdepoter til eget affald i periodenMængder til deponering i periodenMængder til afgiftsfritaget deponering i periodenRestkapacitet 2012114.400

Der er rigelig kapacitet til mineralsk affald både i perioden frem til 2012 ogi perioden 2013-20 – og kun en mindre del af kapaciteten til mineralsk affaldfindes på anlæg, der ikke er offentligt tilgængelige.For blandet affald er der kapacitetsoverskud både frem til 2012 og i perio-den 2013-20.For farligt affald er der allerede for perioden 2009-12 mangel på kapacitet,og dette kapacitetsunderskud fortsætter i perioden 2013-20, idet der ikke erplanlagt ny kapacitet for farligt affald i regionen. Det er oplyst, at der allere-de i dag køres shredderaffald fra region Sjælland til deponering i regionHovedstaden. Det betyder, at kapaciteten for 2013-20 i region Hovedstadenkan være opbrugt tidligere end angivet i afsnittet herom.4.4.4Region SyddanmarkDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Syddanmarkfrem til 2012 er ikke tilstrækkelig til at dække behovet for fremtidig depone-ring af mineralsk affald. Der er rigelig kapacitet til deponering af blandetaffald og farligt affald – se tabel 4.7.For perioden 2013-20 vil der opstå mangel på kapacitet for både mineralskaffald og farligt affald, mens der er rigelig kapacitet til blandet affald – setabel 4.8.

Der må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affaldi region Syddanmark på ca. 900.000 tons i 2012. Underskuddet kan bliveforstærket af, at der er en kapacitet på ca. 700.000 tons mineralsk affald ispecialdepoter, hvortil der ikke er offentlig adgang. Kapacitetsunderskuddetforventes delvist kompenseret i perioden 2013-20, men i denne periode vilder samlet set være et underskud på ca. 300.000 tons.For blandet affald er der et stort kapacitetsoverskud både frem til 2012 og til2020.For farligt affald er der tilstrækkelig kapacitet frem til 2012, såfremt kapaci-teten på specialdepoter for eget affald kan anvendes. Der forventes en viskapacitetsudbygning i perioden 2013-20, men der må forventes at opstå etstort kapacitetsunderskud for farligt affald på ca. 500.000 tons frem til 2020.4.4.5Region MidtjyllandDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Midtjyllandfrem til 2012 er ikke tilstrækkelig til at dække behovet for fremtidig depone-ring for mineralsk affald, mens der er overkapacitet for blandet affald ogfarligt affald– se tabel 4.9.For kapacitet frem til 2020 vil der være tilstrækkelig kapacitet til både mine-ralsk affald og blandt affald, mens der forventes at opstå mangel på kapaci-tet til deponering af farligt affald – se tabel 4.10.Region MidtjyllandFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertMineralskKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden147.290143.000Kapacitet på specialdepoter til eget affald i perioden14.300Mængder til deponering i perioden126.740Mængder til afgiftsfritaget deponering i perioden325.845Restkapacitet 2012147.290(295.285)

Der må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affaldi regionen frem til 2012. For perioden 2013-20 forventes et lille kapacitets-overskud.For blandet affald er der et stort kapacitetsoverskud både frem til 2012 og til2020.For farligt affald er der et mindre kapacitetsoverskud frem til 2012, men forperioden 2013-20 må der forventes et kapacitetsunderskud for deponerings-anlæg til farligt affald på ca. 90.000 tons.4.4.6Region NordjyllandDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Nordjyllandfrem til 2012 er tilstrækkelig for alle affaldsklasser – se tabel 4.11.Der er ligeledes samlet set tilstrækkelig kapacitet til alle affaldsklasser fremtil 2020 – se tabel 4.12.Region NordjyllandFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertMineralskKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden2.290.52834.300Kapacitet på specialdepoter til eget affald i perioden3.346.200Mængder til deponering i perioden89.745Mængder til afgiftsfritaget deponering i perioden866.994Restkapacitet 20122.290.5282.423.761

I 2012 forventes de samlede affaldsmængder at blive 650.000 tons farligt,blandet og mineralsk affald til deponeringsanlæg (ekskl. shredderaffald)samt 2.050.000 tons overskudsjord og 180.000 tons farligt affald, herundershredderaffald, til deponeringsanlæggene. Disse tal stammer fra rapporten”Deponeringskapacitet i Danmark”.Det er kommunernes ansvar at sikre den nødvendige deponeringskapacitetpå anlæg til de forskellige affaldsklasser: inert, mineralsk, blandet og farligtaffald.Kommunerne har ansvaret for at udpege lokaliteter til nye deponeringsanlægi kommuneplanlægningen. Kommunerne er også forpligtet til - i de kom-munale affaldsplaner - at redegøre for mængden af affald til deponeringsammenholdt med den kapacitet, som kommunen råder over. Kommunen harendvidere ansvaret for at etablere den nødvendige deponeringskapacitet.Behov for planlægning af yderligere ny kapacitetDer vil i flere af regionerne opstå mangel på kapacitet til deponering af mi-neralsk affald i perioden 2009-12. Også hvor der er overkapacitet, kan dennevære at finde på specialdepoter, som ikke er tilgængelige for kommunalanvisning af mineralsk affald til deponering.Kapacitetsunderskuddet for mineralsk affald kan afhjælpes gennem samar-bejder mellem regionerne, i visse tilfælde ved ansøgninger om omklassifice-ring af deponeringsenheder for blandet affald til enheder for mineralsk af-fald, såfremt den pågældende etape ikke er taget i brug endnu eller ved plan-lægning af etablering af yderligere kapacitet end oplyst i kapacitetsundersø-gelsen foretaget i sommeren 2009.Desuden bør både kommuner og private bygherrer og entreprenører tilstræ-be, at såvel den uforurenede som den lettere forurenede jord genanvendes ibygge- og anlægsarbejder, således at deponeringsanlæggene friholdes fordette affald.

For blandet affald er der i alle regioner bortset fra Hovedstaden tilstrækkeligeller rigelig kapacitet. Kapacitetsunderskuddet kan eventuelt løses gennemsamarbejde mellem de to regioner på Sjælland eller ved ansøgning om om-klassificering af deponeringsenheder for mineralsk til blandet affald, såfremtde pågældende enheder ikke er taget i brug endnu.I alle regioner bortset fra region Nordjylland, skal kommunerne i deres af-faldsplanlægning sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til depo-nering af farligt affald. Der skal tages kommunale initiativer til at etableredeponeringskapacitet for farligt affald, med mindre det kan sikres, at detfarlige affald kan behandles på anden måde, fx ved genanvendelse eller for-brænding af shredderaffald.Der er generelt ret stor usikkerhed om, hvor stor en deponeringskapacitet derer brug for i fremtiden. Man bør være opmærksom på resultaterne af en ræk-ke af strategiens initiativer, herunder analysen af betydningen af den nye37

Nye regler, som gennemfører den politiske aftale om ny organisering afaffaldssektoren, fase 1 er trådt i kraft den 1. januar 2010.Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald:Markedet for genanvendeligt erhvervsaffald er blevet frit. Virksomhederneskal vælge mellem godkendte genanvendelsesanlæg og kan overdrage ansva-ret for behandling af det genanvendelige affald til en godkendt affaldsind-samler. Virksomhederne må benytte de kommunale genbrugspladser og skalbetale et gebyr for det.Mere frit valg for virksomhederne gør, at markedskræfterne i højere gradbliver anvendt, frem for at kommunerne styrer området. De mindre affalds-behandlere kan dermed konkurrere med f.eks. kommunale anlæg. En øgetkonkurrence bidrager til et effektivt marked og dermed til en gunstig prisud-vikling.Effektiv service og administrativ forenkling:De kommunale affaldsregulativer vil blive mere ensartede. Alle affaldsdatasamles et sted. Samtidig bliver de kommunale affaldsgebyrer mere gennem-sigtige og baseret på ens principper.Reglerne forenkles så virksomheder og borgere let kan finde ud af, hvilkeregler der gælder, og hvad det koster at komme af med affaldet. Samtidigbliver det lettere for kommunerne at udforme og håndhæve reglerne.En transparent økonomi på forbrændings- og deponeringsanlæg:Forbrændings- og deponeringsanlæggenes økonomi bliver mere transparent.Alle anlæg der forbrænder og deponerer affald skal benchmarkes hvert år.Forbrændings- og deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte regnska-ber efter årsregnskabsloven og etablere åbningsbalancer efter ens retnings-linjer.For kommuner, virksomheder og borgere kommer ændringerne konkret til atbetyde:KommunerneVil opleve-Kun at skulle tilbyde ordninger for husholdningsaffald, og for er-hvervsaffald, der skal forbrændes og deponeres-At det bliver lettere at skrive og opdatere de kommunale affaldsre-gulativer-Fortsat at skulle føre tilsyn med og klassificere alt affald i kommu-nen-At få adgang til bedre og mere opdaterede affaldsdata til affalds-planlægning og tilsyn

VirksomhederneVil opleve-At skulle vælge, hvilket genanvendelsesanlæg, som kan behandlederes kildesorterede affald-At de selv skal sørge for, at det genanvendelige affald bliver hentetog behandlet-At kunne overdrage ansvaret for, at det kildesorterede affald genan-vendes, til en godkendt indsamler-Kun at skulle indberette data om affald et sted-At få adgang til deres kommunale genbrugspladser og betale for detover affaldsgebyret-At det bliver lettere at se, hvad man betaler for over affaldsgebyretGenanvendelsesanlægVil opleve-At skulle optages i affaldsregisteret for at kunne modtage genanven-deligt erhvervsaffald og betale gebyr for at blive optaget.-At skulle dokumentere andelen af erhvervsaffald på anlægget ogomkostningerne forbundet med håndtering af det, hvis anlægget erkommunalt ejetForbrændings- og deponeringsanlægVil opleve-At de årligt skal aflevere data om økonomi og drift af anlægget tilbenchmark-At de skal aflægge funktionsopdelte regnskaber for henholdsvis for-brændings- og deponeringsaktiviteterne i separate regnskaberBorgerneVil opleve-At der fortsat er kommunale ordninger for alt husholdningsaffald-At det bliver lettere at se, hvad man betaler for over affaldsgebyret-At der også kommer virksomheder på genbrugspladserne

Det nye Affaldsdirektiv 2008/98/EF blev offentliggjort den 22. november2008 og trådte i kraft den 12. december 2008. Der er frist for implemente-ring af direktivet den 12. december 2010.De dele af gennemførelsen af det nye affaldsdirektiv, der er taget stilling til iforbindelse med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen, omtalesnedenfor; men for visse bestemmelser, særligt bestemmelserne om den frem-tidige regulering af nyttiggørelse af affald ved forbrænding, gælder det, atder først vil blive taget stilling hertil i løbet af 2010. Konsekvenserne herafkan derfor først beskrives i den efterfølgende nationale affaldsstrategi.Implementeringen af affaldsrammedirektivet er opdelt i tre faser:-Implementering i forbindelse eller samtidig med gennemførelse affase I af ny organisering af affaldssektoren (markedsudsættelse afdet genanvendelige erhvervsaffald, effektiv og ensartet administrati-on m.v.). Nye regler trådte i kraft 1. januar 2010.-Implementering af direktivets øvrige bestemmelser, herunder særligtde nye krav til programmer for affaldsforebyggelse. Lovforslagfremsættes i oktober 2010.-Gennemførelse af en eventuel importregulering i forbindelse medden politiske stillingtagen til en eventuel ny organisering af dendanske affaldsforbrændingssektor. Forhandlinger forventes startet iefteråret 2010.For så vidt angår gennemførelsen af ny organisering af affaldssektoren faseI, henvises til strategiens kapitel 5.1.Bestemmelserne i affaldsdirektivet omkring affaldsplanlægning er udvidet iforhold til det tidligere affaldsdirektiv. Dette vil betyde, at kommunerne ideres næste affaldsplaner skal inkludere nogle yderligere elementer i planer-ne. Disse elementer er gennemført i den affaldsbekendtgørelse, der trådte ikraft 1. januar 2010.En tværministeriel embedsmandsgruppe arbejder p.t. med at beskrive for-skellige scenarier for en fremtidig organisering af forbrændingssektoren. Iembedsmandsgruppens rapport er også en beskrivelse af konsekvenserne afaffaldsdirektivets artikel 16 om adgang til import og eksport af erhvervsaf-fald til forbrænding. Dette sker som forberedelse til de videre forhandlingerom en mulig ny organisering af sektoren mellem partierne bag aftalen om enny organisering af affaldssektoren, som forventes at starte i efteråret 2010.Overordnet set har det nye affaldsdirektiv et stort fokus på forebyggelse afaffald. I den forbindelse skal der udarbejdes nationale affaldsforebyggelses-planer senest i 2013. Det er tanken, at dette implementeres således, at af-faldsforebyggelsesprogrammerne udarbejdes nationalt, enten ved indarbej-

Der er i direktivets artikel 11 krav til medlemslandene om at overholde nog-le fastsatte målsætninger for genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner.Der er fastsat mål om senest i 2020mindst 50 % genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrugaf som minimum papir, metal, plast og glas fra husholdninger ogmindst 70 % forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelseog anden materialenyttiggørelse af ikke-farligt bygge- og anlægsaf-fald med undtagelse af jord og sten.Det er herefter op til de nationale lovgivninger at fastsætte systemer, dersikrer, at målsætningerne nås. Det indebærer, at kan de ikke nås med deneksisterende indsats på området, vil det være nødvendigt at fastsætte nyekrav om fx udsortering og behandling af visse affaldsfraktioner for at øgenyttiggørelsen af materialerne ved genanvendelse eller genbrug.Bygge- og anlægsaffaldetIdet der i 2006 blev genanvendt 95 % af de samlede mængder bygge- oganlægsaffald, forventes der ikke at blive problemer med at leve op til nåmålsætningen på 70 % af bygge- og anlægsaffaldet i 2020 med de eksiste-rende virkemidler.Papir, metal, plast og glas fra husholdningerMed hensyn til målet om 50 % genanvendelse af papir, metal, plast og glasfra husholdninger er det ikke så enkelt at vurdere, hvorvidt Danmark kanforventes at leve op til målet i 2020. For at vurdere opfyldelsen af dennemålsætning er det nødvendigt at opgøre forsyningsmængden af de fire mate-rialer (dvs. hvor store mængder af de fire materialer, der forekommer i hus-holdningernes affald) samt genanvendelsen af de fire materialer. Hermedkan man beregne genanvendelses-procenten.Miljøstyrelsen har gennemført et projekt7, der har til formål at udrede enberegningsmetode for dokumentation af forsyningsmængderne, affalds-mængderne og genanvendelsen af papir, metal, plast og glas i husholdnings-affald – dvs. i dagrenovation, storskrald og haveaffald.8De foreløbige resultater af den danske udredning viser, at affaldsmængdenaf de fire materialer papir, metal, plast og glas i alt var ca. 950.000 tons i2005, og at genanvendelsen af de fire materialer var tæt på 50 % af denne

I det følgende gives en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af Af-faldsstrategi ‘10. De initiativer der har miljømæssige konsekvenser, og somer foreslået med denne strategi vurderes. Gennemførelsen af ny organiseringaf affaldssektoren er besluttet i anden sammenhæng, og derfor er initiativer-ne ikke omfattet af denne miljøvurdering.Implementering af affaldsrammedirektivets regler om affaldsforebyggelseImplementeringen af Affaldsrammedirektivets krav om affaldsforebyggelse,bliver implementeret i Danmark med et krav om, at der skal udarbejdes ennational affaldsforebyggelsesplan. Affaldsforebyggelsesplanen skal opstillemål for forebyggelsen, og beskrive de eksisterende tiltag for affaldsforebyg-gelse. Desuden skal der gennemføres en vurdering af eksemplerne i direkti-vets bilag IV og andre mulige tiltag, der ledsages af konkrete benchmarks.På statsligt niveau implementeres direktivet dermed i fuldt omfang, og medkrav om, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesplan med konkretebenchmarks, forpligtes Danmark til at gennemføre forebyggelsestiltag. Nårder bliver udarbejdet en affaldsforebyggelsesplan, bliver der politisk tagetstilling til spørgsmålet, og dermed forankres en bevidsthed omkring spørgs-målet i det politiske system. Initiativer omkring affaldsforebyggelse skalløbende gennemføres for at borgere, virksomheder og myndigheder holdesopmærksom på at begrænse affaldsdannelsen og dermed miljøbelastningen.Med implementeringen af direktivet, stilles der imidlertid ikke krav om hvoromfattende forebyggelsestiltagene skal være. Det er således op til medlems-staterne, hvor ambitiøst man vil affaldsforebygge.Kampagne til borgerne om affaldsforebyggelseDer gennemføres en national kampagne rettet mod borgerne for at motivereog oplyse om affaldsforebyggelse. Udenlandske erfaringer med lignendekampagner viser, at der kan opnås en effekt med den type kampagne. Effek-ten vil vise sig i form af reduceret ressourceforbrug og mindre affald til gavnfor miljøet. I tilrettelæggelsen og ved budgetlægningen bliver der trukket påde internationale erfaringer for at ramme et passende niveau, der giver godeffekt af indsatsen.EmballageminimeringMiljøministeren har nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe, der har tilopgave at drøfte og igangsætte initiativer til emballageminimering. På bag-grund af drøftelser i arbejdsgruppen, bliver der udarbejdet gode råd og tjek-lister til virksomheder for at sikre en struktureret tilgang til arbejdet medemballageminimering. Unødig anvendelse af emballage medfører ressource-spild, hvis arbejdet med emballageminimering samtidig er lettilgængeligmed et nyudviklet værktøj, kan der samtidig opnås økonomisk besparelseved arbejdet.Med en kortlægning af dagligvarehandlens betydning for emballagevalget pådanske og udenlandske markeder, bliver det muligt at vurdere effekten afemballagekrav, der bliver stillet af supermarkedskæderne over for producen-44

terne. Desuden undersøges kundernes og leverandørernes reaktion over fordetailkædernes krav. Disse oplysninger kan anvendes til evt. at træffe yder-ligere beslutninger omkring emballageminimering i detailbranchen.Med den voksende e-handel og dermed det voksende emballageforbrug tilforsendelse af varerne, igangsættes en analyse af emballagevalget ved e-handel. På baggrund af analysen er det muligt at vurdere om det er nødven-digt at igangsætte initiativer til emballageminimering over for e-handlen.DeponeringDeponering af affald er den affaldsbehandling der har lavest prioritet i af-faldshierarkiet, og dermed skal deponeringen reduceres mest muligt. I Af-faldsstrategien er fastsat en målsætning på maksimalt 6 % deponering i2012. Når de forventede affaldsmængder til deponering fremskrives, ses atder fremover er en risiko for, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at de-ponere de forskellige affaldstyper. Kommunerne har ansvaret for at sikre, atder er tilstrækkelig kapacitet til deres affald, og derfor skal kommunerne i dekommende år etablere ny deponeringskapacitet, eller omklassificere noget afden eksisterende ledige deponeringskapacitet. Anlæg af deponi har miljø-mæssige konsekvenser i form af arealreservation, risiko for udsivningen afperkolat og dermed forurening af grundvand eller overfladevand. Desudenmedfører deponier også negativ prismæssig effekt for de omkringliggendeboligområder. Hvis det er muligt at finde alternative håndteringsmetoder tilaffaldet, f.eks. genanvendelse eller energiudnyttelse, kan dette være et mil-jømæssigt attraktivt alternativ.Der findes miljømæssigt fornuftige alternativer til en del af de fraktioner,der i dag deponeres. Dette indgår som et fokusområde i indsatsen for frem-me af miljøeffektiv teknologi der behandles i næste afsnit. En stor del afaffaldet til deponi kan muligvis med strammere lovkrav blive genanvendt,oparbejdet eller energiudnyttet. Dermed findes et reelt alternativ til udvidel-se og omklassificering af en stor del af deponeringskapaciteten i Danmark.Med de foreslåede ressourcestrømsanalyser i forbindelse med indsatsen forfremme af miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet, imødekommes detteproblem.Indsats for fremme af miljøeffektiv teknologiInnovation får gode vækstbetingelser, når virksomheder (både producenterog brugere), vidensinstitutioner og myndigheder arbejder sammen. Såfremtder oprettes et partnerskab mellem virksomheder, videns/ forskningsinstitu-tioner og myndigheder på affaldsområdet, samles ressourcer og nødvendigevidensområder for i samarbejde at finde nye løsninger til de miljømæssigeudfordringer på affaldsområdet. Der skal satses på nye løsninger, der bådekan give et miljømæssigt løft til affaldsbehandlingen, og samtidig være kon-kurrencedygtige på det internationale marked.Analyse af ressourcestrømmeneEn forudsætning for at træffe strategiske beslutninger om krav til behand-lings af forskellige ressourcestrømme, er et oplyst beslutningsgrundlag somen ressourcestrømsanalyse. Det er samtidig nødvendigt for at kunne opstillede reguleringsmæssige rammer og krav der kan løfte den teknologiske ud-vikling i en mere miljøvenlig retning. Ressourcestrømsanalyser er derfor etgodt grundlag efterfølgende at træffe strategiske beslutninger på. I førsteomgang igangsættes der analysearbejde af shredderaffald, vindmøllevinger,røggasrestprodukter og andet affald til deponier, det biologiske kredsløb,træaffald, og fosfor.

Miljøstyrelsen afholdt den 18. august 2009 et dialogmøde i form af en work-shop med repræsentanter for en række aktører. Formålet var at få nye idéerog indspil til denne affaldsstrategi.Samtidig vil workshoppens resultater blive brugt i forbindelse med et pro-jekt om at skabe overblik over initiativer til affaldsforebyggelse. Projektetvil resultere i et idékatalog over affaldsforebyggelsesinitiativer, som forven-tes at udkomme i maj 2010. Kataloget vil omfatte gode eksempler fra andrelande og idéer fra aktørerne, og det har til formål at inspirere alle parter til attage nye initiativer.I det følgende nævnes en række idéer til nye tiltag opdelt efter, hvilken aktørder kan tage initiativet. Bilaget indeholder initiativer, der er gennemført iudlandet, og mange idéer, der blev foreslået på workshoppen.Der er ikke taget stilling til de enkelte tiltag, der beskrives i det følgende.Idéerne i bilaget skal opfattes som oplæg til diskussion og som inspiration tilde forskellige aktørgrupper.DetailhandelDetailhandelsbranchen kan fortsat anvende virkemidler som ændringer idistributionssystemerne, etablering af flere pantsystemer, samarbejde i helevarekæden med det formål yderligere at nedbringe emballageforbruget, her-under transportemballagerne, og øge anvendelsen af returemballager.Ved at erstatte volumenrabatter med tilbud på enkeltvarer, gennem frivilligeaftaler med store detailhandelskæder eller tilbud om netbaserede værktøjertil forbrugerne kan man nedbringe madspild i forretningerne og hos forbru-gerne.Man kan reducere forbruget af indkøbsposer gennem kun at udlevere bære-poser, når det er strengt nødvendigt (når kunden efterspørger det), krævebetaling for poserne eller fremme salget af varige indkøbstasker. Desudenkan detailhandlen informere forbrugerne mere om miljøforholdene ved deenkelte varer, herunder oplyse mere om varernes kvalitet og holdbarhed.Kontor og serviceKontorvirksomheder kan nedbringe papirforbruget gennem ændring afkommunikationsformen på kontoret og med kunderne, via guidelines til deansatte, gennem informationskampagner eller ved at centrale printere indret-tes således, at de først printer et job, efter at den pågældende medarbejderhar indtastet sit password på printeren.Engangsservice kan erstattes ved at give mulighed for ændret adfærd, som fxanvendelse af egen kop i drikkevareautomaten. Hoteller og restauranter kanundlade at tilbyde kildevand i emballager og i stedet markedsføre det godedanske drikkevand.

Hoteller og kontorer kan med fordel anskaffe møbler af høj kvalitet i tidløstdesign, som kan repareres frem for jævnlig udskiftning af møblementet. Mankan etablere et samarbejde om at reparere og genbruge gamle møbler.Man kan forbedre markedsføringen af reparationsværksteder, således atservicevirksomheder og borgerne bliver mere opmærksomme på mulighe-derne for reparation af produkter.IndustriIndustrien har stor indflydelse på affaldsmængderne fra produktion og påprodukterne, der markedsføres. Industrien kan anvende en række eksisteren-de værktøjer til benchmarking af virksomhedens affaldsproduktion i forholdtil lignende typer af virksomheder, tjeklister om øko-effektivitet, øko-design-værktøjer eller værktøj til beregning af affaldets faktiske pris.Virksomheder, der ønsker at sætte fokus på affald og forebyggelse, kan ud-pege affaldsambassadører, som skal tilbydes særlig træning i affaldsfore-byggelse og have redskaber til rådighed for deres arbejde – eventuelt mulig-hed for at udskrive konkurrencer om affaldsminimering på virksomheden.Gennem audit og information kan man identificere omkostningseffektivepotentialer for at nedbringe emballageforbruget. Virksomheder kan fokuserepå at designe emballager til en ny funktion efter brug som emballage.Virksomheder kan via internetportaler udveksle varer, der er blevet i over-skud. Virksomheder kan udvikle nye genbrugsprodukter, fx genbrugeliglandbrugsplastfolie. Virksomheder, der producerer høj kvalitet, kan etablereet frivilligt kvalitetsmærke for varer, der har lang levetid og som kan repare-res.Bygge- og anlægsvirksomhedBygge- og anlægssektoren kan fremme affaldsforebyggelse gennem anven-delse af informationsmateriale om mulighederne for at forebygge og reduce-re affaldsmængden i hele livscyklussen af et anlægsarbejde.Bygge- og anlægsbranchen kan etablere en dansk miljødatabase for bygge-materialer og et praktisk værktøj til miljø- og affaldsvurdering af byggevarerog deres bestanddele. Desuden kan man indgå en frivillig aftale om miljø-klassificering af bygninger, indeholdende affaldsindikatorer om fx affaldsfo-rebyggelse og reduceret forbrug af kemikalier.Desuden kunne branchen udarbejde et katalog med gode eksempler på gen-brug af produkter fra nedrivning. Branchen kan også fremme direkte gen-brug ved at sætte fokus på materialer med høj kvalitet. Og branchen kanstøtte udvikling af værktøj til dokumentation af lang levetid.Entreprenøren eller håndværkeren kan levere en serviceplan om materialerog krav til vedligeholdelse ved aflevering af et byggeri til bygherren.Desuden kan man fremme salg af overskud af byggevarer fra private viainternettet.Byggebranchen kan tage initiativ til, at der kommer mere fokus på holdbar-hed, miljøbelastning og genbrug via selektiv nedrivning i de byggetekniskeog i arkitektuddannelsen – man kunne udskrive konkurrencer om reduktionaf byggeaffald gennem design.48

HusholdningerHusholdninger har stor indflydelse på sammensætningen af forbruget, mener også begrænset af, hvilke varer og tjenesteydelser der markedsføres.Husholdningerne kan fremme affaldsforebyggelse gennem deltagelse i kam-pagnen Stop Spild af Mad, og kampagnen kan udvides.Borgerne kan i højere grad anvende internetbaserede byttebørser for for-brugsvarer, byggematerialer og lignende.NGO’ere kan starte en liste på internettet, hvor borgeren kan bestemme,hvilke reklamer og kataloger man ønsker at modtage, og hvilke man ikke vilmodtage (fungerer i USA). Denne liste kunne også omfatte til- eller fravalgaf telefonbøger.Flere bolig- og grundejerforeninger kan etablere deleordninger for fx tøj-vask, biler, fryserum og haveredskaber.Kommunale initiativerFlere kommuner kan gøre det lettere for borgerne at genbruge genstande istedet for at kassere dem ved at udvide de kommunale ordninger på gen-brugspladserne. Kommunerne kan indføre særlige hente- og bringedage –eventuelt i samarbejde med frivillige eller velgørende organisationer.Kommunernes udbudsmateriale og indkøbsaftaler kan udformes, så de inde-holder specifikke krav, der fremmer affaldsforebyggelse i forhold til vægteller farlighed. Dette forudsætter standardisering af indholdet i udbud ellerindkøbsaftaler og det kunne indarbejdes i Udbudsportalen, der er et samar-bejde mellem virksomheder og det offentlige. Kommunen kan stille krav omreservedelsgaranti i forbindelse med indkøb af produkter.Kommunerne kan udarbejde guidelines om affaldsforebyggelse for de ansat-te i kommunens forvaltning og institutioner. Desuden kan kommunernefremme miljørigtig projektering af bygge- og anlægsarbejder gennem kravtil kommunens egne bygninger.For at reducere mængden af plastvandflasker kan kommunen opstille drik-kevandsfontæner i skoler og andre offentlige institutioner. Skolerne kantilskyndes til mere forebyggelse, fx ved kompostering af eget affald og an-vendelse af genbrugsemballage til mad og drikke.Kommunen kan stille konsulentbistand til rådighed for eller yde tilskud tilsmå og mellemstore virksomheder for at rådgive om muligheder for renereog mere effektive produktionsformer, herunder affaldsforebyggelse.Kommunen kan støtte etablering af genbrugs- og reparationscentre elleropførelse af små lokale værksteder, hvor borgerne kan få repareret deresbrugte el-artikler. Byttecentraler på de kommunale genbrugspladser eller isamarbejde med velgørende organisationer kan gøres obligatoriske. Desudenkan kommunerne tilmelde sig ”Storskrald.dk”.Kommunen kan føre lokale informationskampagner for at fremme affaldsfo-rebyggelse med praktisk vejledning om lokale forhold som lokal genbrugs-ordning, reparatører - og fx via sin hjemmeside eller særlige online portalerinformere om og tilskynde til affaldsforebyggelse, herunder gøre det muligtfor borgerne at dele erfaringer. Kommunen kan uddanne særlige kompost-

ambassadører i boligområder, som kan lære og motivere beboerne til athjemmekompostere.SygehuseSygehussektoren kan udarbejde guidelines om affaldsforebyggelse for deansatte i hospitals- og plejesektoren.Nationale initiativerØkonomiske virkemidler er ofte særdeles virkningsfulde, og indførelse af endifferentieret afgift på råstoffer og produkter, som er differentieret eftermaterialernes miljøeffekter og indholdet af farlige stoffer, må forventes athave en affaldsforebyggende effekt. Den eksisterende råstofafgift på udvin-ding og import af råstoffer omfattet af råstofloven er så lav, at den ikke vur-deres at have væsentlig betydning for affaldsforebyggelsen. Men principieltset kan høje priser og afgifter på råvarer virke affaldsforebyggende. Manskal imidlertid sikre, at materialerne, der indgår i importerede produkter,samtidigt bliver pålagt en tilsvarende afgift.Man kan forhøje den volumenbaserede emballageafgift, så den i højere gradunderstøtter genbrug af flasker. Desuden kan den vægtbaserede emballage-afgift udvides til flere produktområder om hermed fremme reduktion i em-ballageforbruget på nye områder.Det er også blevet foreslået, at differentiere eller give refusion for affaldsaf-giften, såfremt den affaldsproducerende virksomhed har udarbejdet en af-faldsforebyggelsesplan, der lever op til fastsatte krav.Endelig kan man give økonomiske incitamenter til reparation. Dette tiltagskal formentlig følges op af krav til producenterne om at udlevere tekniskeproduktbeskrivelser.Der kan i statens udbud og indkøbsaftaler stilles specifikke krav om affalds-forebyggelse i forhold til affaldsmængde og farlighed. Desuden kan derudarbejdes vejledninger til statslige bygherrer om at bygge i genbrugsmate-rialer.Man kan fastlægge mål for affaldsforebyggelse på basis af indikatorer.Der kan tages initiativ til at etablere nye partnerskaber med henblik på sam-arbejde mellem alle relevante aktører om bl.a. affaldsforebyggelse i heleproduktkæden.Man kan via tilskud understøtte oprettelsen af et Videncenter for Affaldsfo-rebyggelse, der kan udarbejde værktøjer, gennemføre kampagner m.v. Desu-den kan man med et årligt tilskud oprette et nyt Institut for affaldsforebyg-gelse på et af landet universiteter. Endvidere kan affaldsforebyggende tekno-logisk udvikling styrkes via tilskud.Der kan gennemføres en landsdækkende informationskampagner rettet modborgerne for at oplyse om handlemuligheder med hensyn til at bidrage tilaffaldsforebyggelse, herunder køb miljømærkede produkter, brug reparati-onsguiden, undgå madspild og undgå vand på flaske.Man kan etablere kurser om miljø, livscyklustankegang, affald og forebyg-gelse, som kan gøres til en fast del af uddannelsen på ingeniør, arkitekt- ogdesignskoler.50

Gennem lovkrav kan der tages initiativ til at ændre den eksisterende ”Re-klamer – nej tak” til en ”Ja tak”-ordning, hvor man kun får reklamer, hvisman positivt har tilkendegivet et ønske.Miljørigtig projektering af bygge- og anlægsarbejder kan fremmes gennemkrav til statens egne bygninger. Desuden kan man indføre krav om vilkår omaffaldsforebyggelse i virksomheders miljøgodkendelser.Det er desuden foreslået, at der gennemføres udvidet producentansvar, bl.a.gennem chip-mærkning af produkter, således at det sikres, at produkternekan returneres til den pågældende producent.Man kunne overveje mulighederne for, at der i lokalplanerne kan indgå kravom miljøklassificering af bygninger, herunder krav om anvendelse af gen-brugte og genbrugelige byggematerialer.Miljøministeren kan i EU arbejde for indførelse af nye incitamenter til atfremme affaldsforebyggelse på europæisk plan, herunder produktkrav.

I dette bilag omtales nogle af de forslag, der kom frem på workshop ommiljøteknologi på affaldsområdet. Der er ikke taget stilling til forslagene,men de er taget med her som inspiration til virksomheder, forskningsinstitu-tioner eller interesseorganisationer, der ønsker at tage nogle af ideerne op.En samlet opsamling fra workshoppen er omfattet af miljøprojektet om be-hov for miljøteknologisk innovation på affaldsområdet, der bliver offentlig-gjort i maj 2010.En affaldsstrategi med klare visioner på et argumenteret grundlag med fastemålsætninger for de enkelte ressourcestrømmeDen overordnede strategi for affaldsområdet skal bestå af en klar politiskfastsat vision, der rækker mange år frem. Denne skal hænges op på konkretemålsætninger på de enkelte ressourcestrømme, såsom det biologiske kreds-løb, blandet affald, metallerne, monostrømmene (shredderaffald, røggasrest-produkter, PVC-affald, bundaske, bioaffald, træaffald osv.). De enkeltestrømme skal underlægges livscyklusanalyser (LCA) og miljø- og sam-fundsøkonomiske (MØK) analyser, og på baggrund heraf skal målsætnin-gerne fastlægges. Målsætningerne vil sikre udviklingen af nye mere miljø-venlige teknologier, da virksomhederne har sikkerhed for de regulerings-mæssige krav til affaldsbehandlingen. Virksomhederne efterspørger klare ogambitiøse rammer, før de vil igangsætte udviklingsarbejde og investere i nyteknologi. Reguleringen må ikke diktere bestemte teknologier, markedet skalselv finde de mest effektive løsninger, der opfylder de miljømæssige ambiti-oner. Workshopdeltagerne mente, at Danmark igen kan komme i front medmiljøteknologiske løsninger på affaldsområdet ved denne strategi.En række workshopdeltagere fremhævede behovet for afregulering, hvor nyeteknologier og løsninger fremmes, mens affaldsforbrænding og deponeringsamt kommunale løsninger ikke prioriteres. Fokus bør i stedet være på res-source- og energiudnyttelse baseret på en langsigtet politik på tværs af om-råderne: Energi, ressourcer og affald. Den tværgående vurdering skal gen-nemføres i dialog mellem de forskellige ressortministerier.Miljøministeriet kan være med til at sikre dansk førerposition på affaldstek-nologierAf konkrete initiativer til at sikre Danmark en frontposition nævnte work-shopdeltagerne en række konkrete tiltag:

mer ikke forhindrer anvendelsen af miljømæssigt bedre teknologier. De bar-rierer - f.eks. af afgiftsmæssig karakter - der hører under andre ministerier,skal søges ændret med samarbejde og dialog ministerierne imellem.Workshopdeltagerne ønsker, at der afsættes ressourcer til at fremme myn-dighedsbehandlingen af nye teknologier, for at godkendelsesprocessen bli-ver mere effektiv og målrettet. Erfaringer fra tidligere udviklingsprojekterviser, at mulighederne for at opføre fuldskalaanlæg med ny teknologi harværet forpasset, da myndighedsarbejdet har trukket ud. Det blev fremhævet,at der på trods af meget store potentialer for nye teknologier i Danmark ikkesker kommercialisering heraf i Danmark, da kapacitet for nye teknologierprimært bliver opbygget i udlandet. Som eksempel nævnes trykimprægnerettræ, hvor der for 5-10 år siden var betydelige mængder fra gamle telefonpæ-le, der blev pillet ned og erstattet af jordkabler. De store lagre af telefonpæleer blevet eksporteret, og derfor er forretningsgrundlaget et andet i dag. Fraworkshopgruppen blev der efterspurgt en målrettet projektstyring af udvalg-te udviklingsprojekter.En del af workshopdeltagerne efterspørger, at Miljøministeriet bliver mereproaktiv og deltagende i udviklingsprojekter. Det efterspørges, at Miljømini-steriet indgår i partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutionerfor at sikre, at de reguleringsmæssige rammer kommer i overensstemmelsemed ønskerne om udviklingen og anvendelsen af miljøeffektive teknologier.Samarbejdet kunne også etableres som offentlig-private-partnerskaber. Deter særligt for de meget omkostningstunge udviklingsområder, der efterspør-ges deltagelse fra Miljøministeriet.Der efterlyses også flere tilskudsmidler, der kan tildeles som direkte udvik-lingsstøtte til nye teknologier. Det gælder for visse fraktioner, at støttemid-lerne også skal kunne gå til projekter, der ikke kun har en dansk kontekst,men indgår i et bredere samarbejde med udenlandske forskningsinstitutionerog virksomheder. For visse fraktioner, f.eks. affaldsforbrændingsslagge ogbatterier, er det danske marked for lille, og derfor er det nødvendigt, at deriværksættes et bredere samarbejde omkring nye slaggebehandlingsmetoder.Biologiske kredsløbDet biologiske kredsløb omfatter enorme ressourcestrømme, der omsættes ilandbruget, spildevandsbehandlingen, organisk affald fra husholdninger ogvirksomheder (herunder storkøkkener, detailhandel og fødevareproduktio-nen). En del af det biologiske kredsløb reguleres under affaldslovgivningen.Workshopdeltagerne ønskede et større fokus på udviklingen af biologiskeprocesser til behandling af det biologiske affald og til sikring af, at nærings-stofferne genanvendes i det biologiske kredsløb, ved at bringes tilbage tillandbrugsjorden efter energiudnyttelse. Konkret blev der peget på behovetfor at udvikle og udbygge kapaciteten for bioforgasning og biodieselfrem-stilling, og at især fosforen skal bringes tilbage til jorden i en plantetilgæn-gelig form.Energiudnyttelse ogressourcegenanven-delseDer findes allerede en række velafprøvede teknologier, og en række nyeteknologier, der stadig ikke er afprøvet i fuld skala. Workshopdeltagerneangav, at den væsentligste barriere for, at nye teknologier tages i anvendelse,er, at de traditionelle behandlingsmetoder som forbrænding og deponeringmed de nuværende incitamentsstrukturer favoriseres. Bio-energi ønskesprioriteret frem for forbrænding og deponering, eksempelvis ved øget af-giftsdifferentiering.

Reduktion af affald til deponiPå workshoppen blev der særligt peget på to affaldsfraktioner, der umiddel-bart skulle undersøges nærmere: Røggasrensningsprodukter og Shredderaf-fald. I dag deponeres begge fraktioner, men workshopdeltagerne mener, derbør stilles krav om en anden affaldsbehandling.Der findes angiveligt allerede bedre behandlingsmetoder til røggasaffaldet,mens der endnu arbejdes i forskellige fora på udviklingen af bedre behand-lingsmetoder for shredderaffaldet. Fra workshoppen kom der anbefalingerom at finde reguleringsmæssige løsninger for begge affaldsfraktioner, f.eks.som et forbud mod deponering.Ny positivliste overfraktioner til depo-neringGenerelt anbefalede workshoppen at mængden af affald til deponering blevreduceret. Det blev anbefalet, at det løbende blev vurderet, hvilke fraktionerder er acceptable at føre til deponi. Konkret blev det anbefalet at vedtage enpositiv-liste med de fraktioner, der må deponeres. Positiv-listen skal relativtlet kunne revideres, så nye fraktioner kan tages af og sættes på, uden at detkoster betydelige administrative omkostninger. Workshopdeltagerne påpe-gede, at det især er de relativt lave omkostninger for deponering af affald,der er årsag til, at mange fraktioner ikke bliver genanvendt eller energiud-nyttet. Dette er f.eks. tilfældet for shredderaffaldet og røggasrensningspro-dukter, men angiveligt også for vindmøllevinger.Fra workshoppen blev det anbefalet at de fraktioner på deponierne der kanudnyttes til energifremstilling, og som ikke kan genanvendes, skal behandlestermisk med energiudnyttelse, også selvom der er indhold af farlige stoffer.Men her må de teknologiske løsninger løse de miljømæssige problemer, deropstår.Bygge- anlægssektorenDer håndteres over seks mio. tons bygge- anlægsaffald årligt i Danmark. 95% af det genanvendes, hvilket som udgangspunkt er miljømæssigt fornuftigt.Dels udgør mængden omkring 40 % af alt affald i Danmark, dels er der ibygge- anlægsaffaldet en række fraktioner, hvoraf en større del kan genan-vendes.Frit marked giverteknologiudviklingMange danske virksomheder udvikler løbende teknologier til behandling afbygge- anlægsaffaldet, og de nye teknologier finder ofte fodfæste på marke-det. Med gennemførelse af den nye organisering af affaldssektoren bliverder oprettet et frit dansk marked for det genanvendelige erhvervsaffald, vedat kommunernes anvisningsret bliver ophævet. På workshoppen blev libera-lisering af affaldet fremhævet som noget af det vigtigste for udviklingen oganvendelsen af ny teknologi, og der blev peget på bygge- anlægsaffaldet somen vigtig ressourcestrøm. Men samtidig mente workshopdeltagerne, at nyeteknologier til behandling gips, tagpap, ikke rent isoleringsmateriale mm. vilblive taget i anvendelse de kommende år, også uden indblanding fra de stats-lige myndigheder.Sortering af blandede fraktioner til øget genanvendelse og forbrændingPå workshoppen blev der peget på de nye muligheder for at øget genanven-delsen især af erhvervsaffaldet ved anvendelse af sorteringsteknologier. I enrække andre lande er avancerede sorteringsmetoder mere udbredt, og særligtfor de blandede fraktioner udvikles sorteringsteknologier.Nogle af workshopdeltagere pegede på mulighederne for at fremstille erstat-ningsbrændsel (RDF) ud fra sorterede affaldsfraktioner. Sortering af organi-ske fraktioner med efterfølgende neddeling, kan både benyttes som opar-54

Region Syddanm ark

Inert

Mineralsk

Blandet

Farligt