1. FORMÅL MED STUDIEREJSEN..............................................................................................................32. VUGGE TIL VUGGE-KONCEPTET - EN VISION FOR EN ANDEN FREMTID ..............................................33. ERFARINGER MED VUGGE TIL VUGGE-KONCEPTET I NEDERLANDENE.................................................4TASK FORCE–FORANKRING AF VUGGE TIL VUGGE VISIONEN........................................................................................4BÆREDYGTIGT GRØNT INDKØB........................................................................................................................5VUGGE TIL VUGGE-VISIONEN I KONKRETE BYPLANLÆGNINGSPROJEKTER. ...........................................................................54. ERFARINGERNE MED KLIMATILPASNING I NEDERLANDENE...............................................................6FORSKNING I KLIMATILPASNING–KONSEKVENSER OG PRAKTISK IMPLEMENTERING................................................................6DELTAKOMMISSIONEN.................................................................................................................................7ROTTERDAMKOMMUNE–VANDET SOM EN INTEGRERET DEL AF BYENS UDVIKLING.................................................................75. KONKLUSION OG ANBEFALINGER ......................................................................................................8BILAG 1: BESØGSPROGRAM FOR MILJØ OG PLANLÆGNINGSUDVALGET ..............................................10

1. Formål med studierejsenEn delegation bestående af fem medlemmer fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg varden 10.-12. marts 2010 i Nederlandene for at studere Nederlandenes erfaringer indenfor klima·tilpasning og vugge til vugge tankegangen. Udvalget mødtes med en række repræsentanter forkommuner, staten og det private erhvervsliv samt forskere indenfor området. Udvalget havdedesuden lejlighed til med egne øjne at se og høre om et konkret byudviklingsprojekt planlagtmed en vis inspiration fra vugge til vugge-konceptet. Programmet inkl. navne på alle de oplægs·holdere, som udvalget mødte på deres tur, er vedlagt som bilag 1.Denne rapport har til formål at samle de input og oplevelser delegationen havde under besøgeti Nederlandene og på den baggrund komme med anbefalinger til, hvordan man i en dansk kon·tekst kan gøre brug af de nederlandske erfaringer.Fra udvalgets side deltog Steen Gade (SF), daværende fmd. for MPU, Ida Auken (SF), OleVagn Christensen (S), Jørn Dohrmann (DF) og Steen Konradsen (KF). Desuden deltogudvalgssekretær Klaus Andersen og udvalgssekretær Gro Iversen.

2. Vugge til vugge-konceptet - en vision for en anden fremtidVugge til vugge-konceptet er en vision for en fremtid uden affald og ressourcespild. Koncepteter udviklet i 2003 af Michael Braungart og William McDonough, henholdsvis tysk kemiprofessorog amerikansk arkitekt. Et hovedbudskab indenfor vugge til vugge visionen er, at affald skal sessom en ressource. Det handler ikke om at forsøge at mindske skadevirkningerne af produktio·nen og produkterne. I stedet skal vi sætte os det positive mål at designe vores produkter og pro·cesser, så hver en lille komponent enten kan genbruges i et nyt produkt eller naturligt nedbry·des til næringsstoffer for naturen. Det handler altså ikke om at gå imod buldrende vækst – sna·rere tværtimod, men om at sikre en bæredygtig vækst, hvor der hverken produceres affald ellerutilsigtede miljø- og sundhedseffekter. Vugge til vugge visionen er dog ikke snævert forbundettil virksomhedsproduktioner – især indenfor byudvikling og byggeri har visionen fundetgenklang.Visionen om vugge til vugge er blevet fulgt op af et privat certificeringssystem. Systemet er deltop i fire trin: Basis, sølv, guld og platin. Et produkt eller proces vurderes ud fra fem kriterier ogfår point efter dets bæredygtighed:1)Materialets gennemsigtighed og miljømæssig sundhed – dvs. indholdsstofferne iproduktet.2)Materialets genanvendelse – dvs. plan og dokumentation for genanvendelse afproduktet.3)Energiforbrug- og kilder i produktionen – målet er at al energi skal komme fra vedvaren·de energikilder.4)Vandkvaliteten og vandforbruget.5)Virksomhedens etiske retningslinier.Certificeringsordningen er meget omdiskuteret, fordi den fortsat er på private hænder og ejet afde selv samme personer, som har udviklet konceptet. Især fremføres et behov for at gøre certi·ficeringen mere transparent, ligesom et stort kritikpunkt lyder, at certificeringen ikke er uafhæn·gig, fordi den fortsat ligger på private hænder. Et tredje kritikpunkt er, at rådgivning om brugenaf vugge til vugge-konceptet og selve certificeringen foretages af én og samme virksomhed.

Vugge til vugge-visionen har fået stor gennemslagskraft i erhvervslivet både i Europa og USA –og også blandt flere virksomheder her i Danmark. Særligt i Nederlandene har flere virksomhe·der og offentlige institutioner nået langt ift. at implementere og videreudvikle konceptet. Den tid·ligere nederlandske miljøminister Jacqueline Cramer udtalte sig allerede tidligt positivt omkringkonceptet. Og det var netop med baggrund i den politiske opbakning til konceptet, at MPU hav·de valgt Nederlandene som destination for studieturen, for at lære af de erfaringer, som mansom frontløber, har gjort sig i Nederlandene.

3. Erfaringer med Vugge til vugge-konceptet i NederlandeneUdvalget mødte under sit besøg den nye nederlandske miljøminister, Tineke Huizinga, og em·bedsmænd fra det nederlandske miljøministerium.Det nederlandske Miljøministerium har siden 2004 arbejdet konkret med vugge til vugge-kon·ceptet. Konceptet er ikke som sådan lovfæstet, i stedet er konceptet indbygget i en række politi·kområder som en vision og inspirationsværktøj for bæredygtighed. Af konkrete politikområder,hvor vugge til vugge er indarbejdet kan nævnes fysisk planlægning og bæredygtig udvikling, af·faldshåndtering, industripolitik og det offentlige indkøb.

Task force – forankring af vugge til vugge visionenDe seneste to år har Miljøministeriet haft et decideret vugge til vugge-team, en såkaldttask for·ce,bestående af fire ansatte, som med varierende timetal arbejder med at få integreret vugge tilvugge-konceptet i ministeriet og i Nederlandene som sådan.Teamet har både et eksternt og et internt sigte. Teamet har således til opgave at rådgive virk·somheder og andre offentlige institutioner, som ønsker vejledning til, hvordan netop de kan ind·arbejde vugge til vugge-visionen i deres produktion eller proces. Og teamet forsøger også atskabe kontakt indbyrdes mellem de mange eksterne interessenter f.eks. ved at deltage i og ar·rangere konferencer og workshops om emnet.Internt forsøger teamet at integrere vugge til vugge-konceptet i statens forskellige politikområ·der og helt lavpraktisk har de fået til opgave at planlægge og udføre en kommende renoveringaf ministeriets bygninger efter vugge til vugge-visionen. De medarbejdere, som udvalget havdelejlighed til at møde, så det som en god måde til at få et billede af, hvilke vanskeligheder mansom bygherre, producent etc. ofte står overfor, hvis man ønsker at følge visionen til dørs.Et tredje element i task forcens opgaveportefølge går ud på at hjælpe til udvikling af en uafhæn·gig og mere transparent certificeringsproces. Ministeriet ser det som et vigtigt element i videre·udvikling af vugge til vugge-konceptet, at der sikres en uafhængig certificering. Dette vil medderes ord også være med til på længere sigt at sikre en bredere forankring af konceptet i sam·fundet. Task forcen er således i dialog med ophavsmændene til vugge til vugge-konceptet ogmed et amerikansk universitet, som er positivt indstillet overfor at forankre certificeringen på sigthos dem. Selvom arbejdet skrider fremad, oplyste ministeriet overfor udvalget, at der fortsat erlang vej til en egentlig uafhængig certificeringssystem, om end de fortsat er fortrøstningsfulde.Langsommeligheden skyldes bl.a. at der hos ophavsmændene til konceptet er et stort ønskeom, at konceptet ikke mister sin ambitiøsitet og oprindelige sigte, når det gives frit til en andeninstans.

Bæredygtigt grønt indkøbDen nederlandske regering satte sig tilbage i 2005 et mål om, at i 2010 skulle statens offentligeindkøb være 100 pct. bæredygtige. Og for provinsregeringerne og de såkaldte waterboards (re·gionale vandmyndigheder) satte politikerne et mål om 50-75 pct. bæredygtige produkter. De po·litiske mål bygger på en antagelse om, at staten gennem det gode eksempel kan stimulere enøget bæredygtig produktion og innovation. Samtidig var der en tro på, at den øgede efter·spørgsel efter bæredygtige produkter på sigt ville føre til lavere priser på bæredygtigeprodukter. Ud over generelle bæredygtighedskriterier har den nederlandske regering sig detmål, at halvdelen af de i alt 45 produktkategorier de arbejder med, skal leve op til vugge til vug·ge-kriterier. Det kan f.eks. ske ved at stimulere til genbrug af materialer, at bruge miljøvenligematerialer og at bruge materialer, som efter forbruget af produktet er nemt at skille fra hinandenog dermed genbruge. De produkter, som lever op til disse vugge til vugge-kriterier, får såledesyderligere point i vægtningen ved afgørelsen af udbudet.Miljøministeriet kunne berette om gode erfaringer med at sætte sådanne mål indenfor det of·fentlige indkøb. Den største udfordring har hidtil været, at der på visse områder var manglendeudbud af produkter, som lever op til bæredygtighedskriterier. Endvidere påpegede ministerietogså her problemet med definitionen af, hvornår et produkt kan karakteriseres som vugge tilvugge produkt – og hvornår det ikke kan. Her er det igen den manglende uafhængige certifice·ring, som anses som hovedproblemet.

Vugge til vugge-visionen i konkrete byplanlægningsprojekter.Udvalget fik ligeledes lejlighed til at se og høre om konkrete byplanlægningsprojekter, hvor vug·ge til vugge-konceptet havde været inspirationsfaktor.Maastricht – et nyt byrum bliver skabtI Maastricht har man således taget udgangspunkt i vugge til vugge-visionen i planlægningen afet større byudviklingsprojekt midt i byen. I dag gennemskæres Maastricht af en stor motorvej,som man fra politisk hold har besluttet at grave ned – og dermed give plads til et forenet byrum.I stedet for at se det som to særskilte projekter – infrastrukturomlægningen, som staten skulletage sig af, og byfornyelsen som kommunen skulle tage sig af – valgte man fra Maastrichts sideat lave en samlet plan for de to projekter. Normalt i Nederlandene – og også i Danmark – serman ofte det som en lineær proces, hvor man først anlægger vejen for så først derefter at ladekommunen overtage byudviklingen.I Maastricht har man derimod forsøgt at involvere markedet helt fra starten og i én samlet plan. Imodsætning til andre byggeprojekter har man fra politisk hold valgt, at udbudet ikke skulle kon·kurrere på pris. I stedet blev udbudet skruet sammen med en fast pris, hvorefter udbydere fikpoint alt efter om de opfyldte en række kriterier, heriblandt en række bæredygtighedskriterier.De to advokater, som fortalte udvalget om processen, understregede, at det havde været envanskelig proces – især med at overbevise politikerne om metoden – og at det derudover kræ·ver stærk styring og én samlet organisation for at sikre, at der ikke gives forskellige signaler frade forskellige beslutningstagere og interessenter, som er involveret i projektet. I Maastricht sådet ud til at lykkes, om end projektet ikke var endelig færdigt.Àlmere – bæredygtig byudvikling i stor skalaUdvalget fik endvidere lejlighed til at besøge byområdet Àlmere, som er en forstad til Am·sterdam. Første etape af boligområdet blev bygget år tilbage uden mange hensyn til materiale·valg og bæredygtighed, men næste etape af byggeriet, som så småt er påbegyndt, er derimodplanlagt med langt større omtanke til naturen omkring og bylivet. Frem mod 2030 vil Àlmere for·

doble sin størrelse og kommunen forventer at blive Nederlandenes femtestørste by med350.000 indbyggere.Visionen for byudviklingen følger vugge til vugge-konceptet – og de såkaldte Àlmere principper,som er udviklet i tæt samarbejde mellem Kommunen og en af grundlæggerne til vugge til vug·ge-konceptet, William McDonough. Principperne går på bl.a. at sikre diversitet både miljømæs·sige, social og økonomisk, identitet og samhørighed med byens omgivelser; forbinde by og na·tur; fleksibilitet f.eks. ift. at kunne tilpasse sig et ændret klima, men også ift. indbyggertal m.v.;innovation og sikre bæredygtige løsninger i alle byudviklingens facetter - byggeri, materialer, so·cial interaktion etc. Slutteligt er også lokal forankring og inddragelse et vigtigt aspekt i udvik·lingen af byen. Udover beboerinddragelse betyder dette bl.a. at byudviklingen sker i tæt samar·bejde med den lokale naturfredningsforening, for at planlægge byudviklingen i samspil med na·turen. Det betyder bl.a., at der i forbindelse med byudviklingen etableres nye naturområder bl.a.bedre rastepladser for de mange trækfugle etc. På den miljømæssige front etableres der bl.a. etaffaldssug under hele byggeriet, og tanken er at bydelen i høj grad skal være selvforsynet medenergi fra nærtliggende vindmøller, sol etc.

4. Erfaringerne med klimatilpasning i NederlandeneDet andet formål for udvalgets studierejse var et fokus på de Nederlandske erfaringer med kli·matilpasning. Nederlandene har arbejdet væsentlig længere med dette emne end i Danmark.Udfordringerne er på mange måder også langt mere nærværende og aktuelle. Pga. landetsgeografiske beliggenhed, hvor 26 pct. af landet er beliggende under havets overflade, vil opimod 55 pct. af landet være i risikozonen for oversvømmelser fra enten havet eller floder. Dertilkommer en stor befolkningstæthed i de lavtliggende områder, samt at byudviklingen forventesat fortsætte i selv samme områder. En stigende global middeltemperatur og deraf følgendevandstandsstigning kan også gå hen og vise sig at være et stort problem for Nederlandenesdrikkevandsforsyning. Dette vil igen have store konsekvenser for landets landbrugsproduktion,da 70 pct. af drikkevandet i dag bruges i landbruget. Som et resultat er Nederlandenes fokus forklimatilpasning koncentreret indenfor vandadministrationen, kystbeskyttelse og den fysiskeplanlægning. Udfordringerne er meget konkrete, og staten har derfor i de seneste år investereten række midler og kræfter i at ruste landet til konsekvenserne af klimaforandringer.

Forskning i klimatilpasning – konsekvenser og praktisk implementeringHidtil har der været størst fokus på den forskningsmæssige del af indsatsen – dels på de for·ventede konsekvenser af stigende middeltemperatur – men også et skridt videre end i Danmarkpå hvilke udfordringer, som de enkelte regioner af Nederlandene står overfor – og hvad der rentpraktisk kan gøres regionalt for at imødekomme disse konsekvenser. Fra nederlandsk side læg·ges der stor vægt på, at klimatilpasning selvfølgelig er en udfordring, men at der også kan væreindbyggede fordele forbundet ved at klimasikre landet i form af eksport af ekspertise og teknolo·gi. Samtidig vil man gerne fastholde Nederlandene – også de lavtliggende områder – som et at·traktivt land for investeringer, arbejde og beboelse.Den nyeste del af forskningsindsatsen (”Knowledge for Climate”) bygger på et samarbejde mel·lem staten, erhvervslivet og forskningsinstitutionerne. Projektet løber fra 2008-2014 og har etbudget på 100 millioner Euro, hvoraf halvdelen er statslig finansiering, mens de resterende erko-finansieret af provinser, kommuner, vandmyndigheder og den private sektor. Målet med det·te unike samarbejde mellem videnskabsfolk og praktikere er at kombinere videnskabelig videnmed praktiske erfaringer og lokalt kendskab og på den måde udvikle forskellige optioner for til·pasning både regionalt i de 8 udvalgte regioner og for de nationale politikområder.

Udover dette forskningsprojekt blev udvalget ligeledes præsenteret for en forskningsindsats ud·ført af det uafhængige forskningsinstitut Netherlands Environmental Assessment Agency, somfra statsligt hold har fået til opgave dels at udpege de udfordringer, som er mest relevante for atklimasikre den fysiske planlægning og dels at præsentere optioner for en langsigtet strategi forden fysiske planlægning i lyset af klimaforandringerne. Forskningsprogrammet analyserer udfor·dringerne men præsenterer også mulige løsninger og fordele indenfor hvert forskningsområde.De udvalgte forskningsområder er oversvømmelse, drikkevand, natur og miljø, sundhed, land·brug, rekreation og turisme, energiforsyning og slutteligt transport. Forskningsprogrammet erkun halvvejs og udvalget fik derfor kun et lille indblik i hvilke udfordringer Nederlandene ståroverfor indenfor de specifikke sektorområder.

Delta KommissionenUdvalget fik også under besøget lejlighed til at møde den nyudnævnte Delta Kommissær, WimKuijken. Tilbage i 2008 nedsatte regeringen en Delta Kommission, som havde til opgave atkomme med anbefalinger om, hvor og på hvilke områder vandsikkerheden og vandforsyningenkunne forbedres i lyset af bl.a. klimaforandringerne. Som opfølgning på Delta Kommissionensanbefalinger er der udarbejdet en decideret Delta lov, hvormed der igangsættes et Deltaprogram og nedsættes en Delta fond. Da udvalget besøgte Delta Kommissæren, hvis kompe·tencer ligeledes fastlægges i denne lov, var loven endnu ikke vedtaget – og med et parla·mentsvalg på vej var der dystre udsigter til, hvornår den ville kunne vedtages. Delta program·met har til formål at føre anbefalingerne fra kommissionen ud i livet med henblik på at sikre enlangsigtet strategi for og planlægning hen imod at gøre Nederlandene og de enkelte regionersikre mod oversvømmelser og sikrer vandforsyningen. Med en nyudnævnt Kommissær, etprogram, som formelt endnu ikke var vedtaget, og med en finansiering som ikke var på plads,var det begrænset hvad udvalget kunne få at vide om planerne for den praktiske implemente·ring.

Rotterdam Kommune – vandet som en integreret del af byens udviklingDen praktiske implementering var imidlertid fokus for Rotterdam Kommunes oplæg for udvalget.Programleder for Rotterdams Klimainitiativ, Arnoud Molenaar, fortalte levende om, hvordan Rot·terdam har taget klimaudfordringen til sig og gjort det til en positiv udfordring at gøre byen kli·masikker. Målet er at gøre Rotterdam 100 pct. klimasikker – men i samme omgang at skabe nyviden og tiltrække nye arbejdspladser på netop vandområdet, som kan vise sig at være en godeksportmulighed. Vandet er til dels en udfordring – men samtidig en attraktion. Rotterdam harsåledes sat sig det mål at blive verdens ”Water City” og er bl.a. vært for en konference i efterå·ret for Delta Byer og har en stand på den store EXPO-udstilling i Shanghai, som udvalget besø·ger til efteråret. Endvidere får kommunen jævnligt gæster fra ind- og udland, bl.a. også fra Dan·mark, som ønsker at lære af deres erfaringer.Nederlandene har siden tidernes morgen haft den strategi at holde vandet ude, men med deforventede konsekvenser af klimaforandringerne kan den strategi vise sig særdeles risikabel, ogRotterdam forsøger derfor at indtænke vandet i byens udvikling frem for at holde det ude. Detgøres bl.a. ved at bygge fleksible byområder, både decideret flydende byområder men også by·områder, hvor f.eks. underetagen er ubeboet, for på den måde at sikre at eventuelle vand·standsstigninger ikke er til skade for beboerne og bygningerne. I udviklingen af byrummet plan·lægges der endvidere med øje for stigende regnmængder. Udvalget så således eksempler på,hvordan man indtænker de stigende vandmængder ind i infrastrukturudbygningen - med deci·derede vandkanaler under veje – og med bassiner for overskydende regnvand i grønne kiler

langs vejene. Og byens pladser konstrueres med tanke på, at det skal kunne rumme storevandmængder ved regnfald. Også anlæg af grønne tage er en integreret del af klimaindsatsen.Fokus for oplægget var på klimatilpasning, men Rotterdam Kommune har desuden gjort megetfor at sænke byens klimabelastning og har bl.a. sat sig det mål at begrænse udledningen afdrivhusgasser med 50 pct. i forhold til 1990 inden 2025. Finansieringen til det omfattende kli·maprogram er en udfordring, med en kobling mellem kommunale, statslige og private midler hargjort det muligt at påbegynde implementering af visionen for byen.

5. Konklusion og anbefalingerStudieturen gav et godt indblik i, hvordan man fra nederlandsk side har valgt at arbejde medhenholdsvis vugge til vugge-konceptet og klimatilpasning.Med hensyn tilvugge til vugge-konceptethar man fra nederlandsk side valgt en mere proaktivstrategi. Ligesom i Danmark er det ikke lovmæssigt forankret, men fra det nederlandske Miljø·ministeriums side arbejdes for udviklingen og forankringen af konceptet - i såvel virksomhedersom offentlige institutioner. Allerede i dag er flere danske virksomheder begyndt at interesseresig for konceptet, og Dansk Industri har netop udarbejdet en pjece med fokus på at informerederes medlemmer om konceptet. Men hvis en virksomhed har konkrete spørgsmål, så er der idag ingen statslig myndighed at gå til. Det samme gælder hvis en kommune ønsker at gørebrug af konceptet i deres fysiske planlægning eller indkøb.

På den baggrundanbefalerudvalget, at der etableres en decideret task force i det dan·ske Miljøministerium med et to-delt formål. Dels internt ift. at indarbejde konceptet ieventuelle politikområder og dels med et eksternt sigte i form af at rådgive virksomhe·der, borgere og andre offentlige institutioner i arbejdet med implementering af konceptet.Også de nederlandske erfaringer indenfor offentligt indkøb kan der evt. gøres brug af ien dansk kontekst. Allerede i dag indgår der bæredygtighedskriterier i den offentlige ind·købspolitik, men der kunne eventuelt arbejdes for at gøre dette mere stringent og ambi·tiøst.

Erfaringerne i Nederlandene viser, at der især indenfor byplanlægning, fysisk planlægning ogbyggeri er gode potentialer for at indarbejde konceptet. Omvendt er det vanskeligere at tænkekonceptet ind i specifikke produktionsområder, hvor behovet for at indsamle og genbruge debrugte producerede enheder vanskeliggøres ved at markedet for danske virksomheder i dagsom oftest er hele den globale landsby – og ikke kun Danmark.I forhold tilklimatilpasninger det vanskeligere at sammenligne de to lande, fordi udfordringer·ne er forskellige i lyset af Nederlandenes geografiske beliggenhed med så store dele af landetbeliggende under havoverfladen. Til gengæld kan den nederlandske tilgang til klimatilpasningvære til inspiration for den danske indsats. Især det nederlandske fokus på at klimatilpasningogså er forbundet med erhvervsmæssige fordele i form af eksport af teknologi og knowhow erværd at hæfte sig ved.

med fordel lære af den nederlandske indgangsvinkel i form af et fælles forskningsprojektmed forskningsinstitutioner, praktikere og erhvervslivet.Fra dansk side er der valgt en strategi, hvor klimatilpasning skal ske løbende (ad hoc), hvor sta·ten har til opgave at tilvejebringe en informationsindsats, mens ansvaret for den egentlig til·pasningsindsats ligger hos de respektive myndigheder, virksomheder og privatpersoner. I Ne·derlandene er der et større statsligt engagement i indsatsen, og de konkrete forskningsprojekterer, udover den generelle viden om konsekvenserne af klimaforandringerne, mere specifikt rettetmod udfordringerne i de enkelte regioner og sektorer – og med fokus på konkrete værktøjer til,hvordan de enkelte regioner og provinser løfter udfordringerne.

Onsdag 10. marts 2010

14:00Seneste vejledende check-in14:10Seneste vejledende check-in15:0015:1016:1516:35Ca. kl. 17.00Afgang Billund Lufthavn til AmsterdamAfgang Kastrup lufthavn til AmsterdamAnkomst Schiphol Airport fra BillundAnkomst Schiphol Airport fra KastrupAfhentning af minibus, busselskab Hofstad ToursAmbassaden modtagerTransport til hotelHotel MercureDen Haag CentraalSpui 180 - 2511 BW Den Haag19.1519.30Fælles gang til restaurantMiddag på Indonesisk Restaurant Garoeda8 personer reserveret til Gro Iversen

Torsdag 11. Marts

09:00Mødes i hotellets lobby med Anni van Engelenburg fra dendanske ambassade09:1009.30Fælles transport med sporvogn linie 9 til ambassaden

Velkomst ved ambassadør Kirsten Biering.

Kaffe.

Kort introduktion til NederlandeneMiljøminister Karen Ellemann ankommer til AmsterdamLufthavn kl. 9.20

Klimatilpasning i Rotterdam Kommune

Arnoud Molenaar, Program manager Rotterdam ClimateProof, Rotterdam Climate Initiative, afd. Adaptation.

Afgang med minibus til hotelAfgang med minibus fra hotel

Middag med det Nederlandeneske parlament

6 medlemmer fra Udvalget for Miljø samt Udvalget for Tra·fik og Vandanliggender:Rikus Jager (kristendemokratisk parti) formand fortrafik og vandudvalgetPatricia Lindhard (arbejderpartiet)Jan Boelhouwer (arbejderpartiet)Paulus Jansen (socialistpartiet)Helma Neppérus (folkepartiet for frihed og demo·krati)Kees Vendrik (grønt venstreparti)Emner: klimatilpasning samt cradle-to-cradleRikus Jager byder velkommen og under middagen vil 2 med·lemmer give en kort introduktion til emnerne, som parlamen·Tweede Kamer,ParlamentetBinnenhof 1A2513 AA Den HaagMulig ID-check vedankomst

Fredag 12. Marts

08.4009.00Afgang til fods (Anni van Engelenburg møder delegationen ihotellets lobby)Møde med miljøminister Tineke Huizinga”Hilse på” møde, da ministeren netop har overtaget ansva·ret som følge af den Nederlandeneske regerings sammen·brud.Også til stede: Fr. Marisa Gerards, Direktør InternationaleAnliggender09.30Præsentation:“Government policy on cradle to cradle”v. Kees Veerman, policy coordinator Miljøministeriet, ogDouwe Jan Joustra, Agentschap10.00Præsentation:“Cradle to Cradle and Sustainable PublicProcurement: Experiences in the Netherlands”v. Willem Bruring, dep. director Miljøministeriet10.30Præsentation:‘The Lowlands adapt to Climate Change’v. Rob Schoonman, project manager Miljøministeriet, ogMarijke Vonk, Netherlands Environmental AssessmentAgency11.0012.00Afgang med bus til AmsterdamVelkomst ved projektdirektør Igor Roovers,Amsterdam Kom·muneKrijn Taconiskade408samtidigt frokostMiljøministeriet Ri·jnstraat 82515 XP Den HaagLokale C05.62kontakt:kabinetchef SilvanaSenff

Steen Gade, (SF) udvalgsformandIda Auken (SF)Ole Vagn Christensen (S)Jørn Dohrmann (DF)Steen Konradsen (KF)Klaus Andersen, udvalgssekretær mobil: 6177 6276Gro Iversen, udvalgssekretær mobil: 6162 5599Karen Ellemann, MiljøministerChristian Vind, Ministersekretær mobil: 4131 8487Henrik Studsgaard, Afdelingschef mobil: 25124345

Den danske Ambassade, Haag

Kirsten M. Biering ambassadørKim Rosner Pedersen, ambassadesekretær mobil: +31 62 246 6642Anni van Engelenburg, KommunikationsmedarbejderMikael Bomholt Nielsen, praktikantDanish EmbassyKoninginnegracht 302514 AB Den Haag

Onsdag 10. marts 2010

Torsdag 11. Marts

Velkomst ved ambassadør Kirsten Biering.

Kaffe.

Klimatilpasning i Rotterdam Kommune

Tænketank Cradle-to-cradle

Frokost hos ambassadør Kirsten Biering

Deltaprogram, kommissær Wim Kuiken

Middag med det Nederlandeneske parlament

Fredag 12. Marts

Deltagere

Den danske Ambassade, Haag