Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 585
Offentligt
Miljøprojektnr. 1314, 2010
Opfølgning på kortlægning afjordforurening i børneinstitutionerTrine Bjerre Jensen og Inger Asp Fuglsang NIRAS A/S
IndholdFORORDSAMMENFATNING OG KONKLUSIONERSUMMARY AND CONCLUSIONS1BAGGRUND1.1MYNDIGHEDSANSVAR1.2KORTLÆGNING AF JORDFORURENING1.2.1Kemikalieaffaldsdepotloven1.2.2Affaldsdepotloven1.2.3Jordforureningsloven1.2.4Øget fokus på børneinstitutioner23FREMGANGSMÅDERESULTATER3.1REGIONERNES KORTLÆGNINGSINDSATS3.2ERFARINGSOPSAMLING OMKRING FORURENINGSNIVEAUER3.3REGIONERNES STRATEGIER3.3.1Strategi for kortlægning3.3.2Strategi for tidsfrister3.3.3Strategi for indsats overfor lettere forurenet jord3.3.4Strategi for samarbejde med kommunerne3.4SAMARBEJDET MELLEM REGIONERNE OG KOMMUNERNE I PRAKSIS3.4.1Region Hovedstaden3.4.2Region Sjælland3.4.3Øvrige regioner3.5KOMMUNERNES RÅDGIVNING I FORHOLD TIL JORDFORURENING3.5.1Opfølgning på lovpligtig rådgivning3.5.2Eksempler på rådgivning57121314141515151617191923242526272728282931313132
BILAGBILAG 1Spørgeskema til regionerne
4
ForordI denne rapport beskrives resultaterne af dels en spørgeskemaundersøgelsevedrørende regionernes kortlægningsindsats, strategier og erfaringsopsamling iforhold til jordforurening på børneinstitutioner, og dels interviews med udvalgtekommuner vedrørende kommunernes rådgivning af børneinstitutionerne omkringjordforurening. Børneinstitutioner er i denne undersøgelse defineret sominstitutioner for børn i alderen 0-6 år. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2009i samtlige regioner og i udvalgte kommuner.Formålet med undersøgelsen er at få en status for regionernes og kommunernesindsats det seneste år samt fremtidige planer overfor børneinstitutionerne, hvor derer jordforurening eller mistanke herom. Undersøgelsen er en opfølgning påundersøgelsen ”Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner”, Miljøprojektnr. 1254, der blev gennemført i 2008 af Miljøstyrelsen. Den tidligere undersøgelserefereres i denne rapport som”undersøgelsen fra 2008”.Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem følgegruppen beskrevetnedenfor og Miljøstyrelsen med bistand fra NIRAS. Endvidere har NIRAS stået forden praktiske gennemførelse af selve spørgeskemaundersøgelsen og interviewssamt data-behandlingen heraf.Følgegruppen har bestået af:••••••••
Kenn Bloch Mortensen, Region NordjyllandLisbet Ladefoged Torp, Region MidtjyllandTrine Korsgaard og Tove Svendsen, Region SyddanmarkSusanne Rinette Pedersen, Rolf Hoelgaard og Lotte Tombak, Region SjællandMarianne Pilgaard og Nancy Hamburger, Region HovedstadenCarsten Christiansen, KLLeo Ellgaard og Peter Rank, Videnscenter for Jordforurening, Danske RegionerKatrine Smith, Ulla Højsholt og Palle Boeck (formand),Miljøstyrelsen
Nærværende rapport er udarbejdet af Trine Bjerre Jensen og Inger Asp Fuglsangfra NIRAS A/S med bidrag fra Katrine Smith og Ulla Højsholt fra Miljøstyrelsen.LæsevejledningRapporten består af 3 kapitler. I kapitel 1 beskrives baggrunden for undersøgelsen.I kapitel 2 er der en kortfattet beskrivelse af undersøgelsens fremgangsmåde, mensresultaterne af undersøgelsen beskrives i kapitel 3.
5
Nedenfor er en kort ordliste, der forklarer centrale begreber i undersøgelsen.
OrdAfskæringskriteriet
BeskrivelseAfskæringskriteriet er den grænseværdi, der er fastsat for visse immobile forureningsstoffer.Kriteriet angiver den koncentration af kemiske stoffer, hvor der bør ske en total afskæring afal kontakt med jorden, f.eks. ved oprensning eller bortgravning. Hvis afskæringskriterierne foret eller flere stoffer er overskredet, betyder det, at forureningen skal kortlægges, og at der påbaggrund af konkret risikovurdering skal ryddes op, hvis jorden bliver anvendt til bolig,børneinstitution eller offentlig legeplads.Børneinstitutioner er i denne sammenhæng institutioner for børn i alderen 0-6 år, dvs.vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, som enten er kommunalt eller privatejede, herunder udflytterinstitutioner.Se ”Kilder til jordforurening”Jordkvalitetskriteriet er den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiskestoffer, hvor der ikke forventes negative effekter på menneskers sundhed. Heller ikke hvisman er udsat for stofferne gennem et helt liv.Hvis jordkvalitetskriterierne ikke er overskredet, betragtes grunden i denne sammenhængsom uforurenet, og der er derfor ikke grund til at tage særlige forholdsregler i den dagligeomgang med jorden. Er jordkvalitetskriteriet overskredet og er koncentrationen underafskæringskriteriet (jf. nedenfor) er der tale om lettere forurenet jord (jf. nedenfor).Jordforurening kan stamme fra to typer af forureningskilder. For det første kan forureningenkomme fra enpunktkilde.Punktkildeforurening består typisk af en forholdsvis velafgrænsetforurening, hvor der er høje forureningskoncentrationer, som f.eks. stammer fra envirksomhed, der har spildt eller deponeret affald i jorden. For det andet kan forureningenværediffus forurening,som ofte har et uklart afgrænset forureningsmønster, som primærtstammer fra trafik og luftforurening - og fyldjord. Forureningskoncentrationerne for diffusforurening ligger overvejende under afskæringskriterierne, men kan særligt i ældrebyområder være højere.Der er ikke nogen skarp grænse mellem punktkildeforureninger på den ene side og diffusforurening på den anden side, og f.eks. kan fyldjord både forekomme i diffusforurening ogpunktkildeforurening.Alle forurenede arealer skal som følge af jordforureningsloven kortlægges. Det er regionerne,der kortlægger arealer, og deres fremgangsmåde herfor er beskrevet i afsnit 1.2.3.Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1(V1) og vidensniveau 2 (V2).Lettere forurenet jord er defineret i bekendtgørelsen nr. 1519 af 14. december 2006, som etkoncentrationsinterval mellem jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier(rådgivningsintervallet), og de sundhedsmæssige effekter heraf er forholdsvis små. Risikoenved at opholde sig på lettere forurenet jord kan reduceres yderligere ved en række simpleforholdsregler, såsom f.eks. at vaske hænder efter berøring af jorden. Lettere forurenet jordfindes i de fleste byområder, typisk de ældre, og er ofte et resultat af diffus forurening. Lettereforurenet jord skal ikke kortlægges, forudsat at jorden ikke er forurenet med andre stoffer, derkan have skadelig virkning på mennesker og miljø.Fra den 1. januar 2008 er byzoner som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenedeområder også kaldet områdeklassificerede områder. Kommunerne har mulighed for atundtage områder indenfor byzonen, eller inddrage områder udenfor byzonen i deområdeklassificerede områder efter nærmere vurderinger.Se ”Kilder til jordforurening”Jf. Jordforureningslovens § 4 kortlægges et areal på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragten faktisk viden om aktiviteter, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.Jf. Jordforureningslovens §5 kortlægges et areal på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragtet dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, atder på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan haveen skadelig virkning på mennesker og miljø.Jf. Jordforureningslovens §8 skal ejer eller bruger af et kortlagt areal ansøgekommunalbestyrelsen om tilladelse til at ændre den pågældende arealanvendelse til bolig,børneinstitution eller offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område osv.
Børneinstitutioner
Diffus forureningJordkvalitetskriteriet
Kilder til jordforurening
Kortlægning
Lettere forurenet jord
Områdeklassificering
PunktkilderVidensniveau 1 (V1)Vidensniveau 2 (V2)
§8 tilladelse
6
Sammenfatning ogkonklusionerMiljøstyrelsen gennemførte i 2008 en spørgeskemaundersøgelse i alle regioner ogkommuner vedrørende jordforurening på børneinstitutioner. Som opfølgning påundersøgelsen har Miljøstyrelsen i 2009 besluttet at gennemføre en nyundersøgelse med det formål, at få en status for regionernes og kommunernesindsats det sidste år samt fremtidige planer overfor børneinstitutioner, hvor der erjordforurening eller mistanke herom.På den baggrund er der i efteråret 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse isamtlige regioner omkring blandt andet kortlægning, indsats og strategier i forholdtil jordforurening på børneinstitutioner. Derudover er der foretaget interviews medudvalgte kommuner omkring kommunernes rådgivning af børneinstitutioner medforurenet jord eller mistanke herom.Nedenfor listes hovedkonklusionerne af undersøgelsen:•
Regionerne har på nuværende tidspunkt registreret 26 børneinstitutioner somV1-kortlagt, mens 163 er V2-kortlagt. Det er et fald på henholdsvis 50% og22% i forhold til sidste undersøgelse fra 2008. En del af faldet skyldes dog, atflere regioner har benyttet forskellige måder at opgøre antallene på ved de toundersøgelser. Tallene fra 2009 vurderes at være mest korrekte. Kortlægningaf jordforurening er imidlertid en dynamisk proces, hvorfor det må forventes,at antallet af V1- og V2- kortlægninger hele tiden ændrer sig. Endeligt skal detbemærkes, at flere regioner har valgt at undlade at V1-kortlægggebørneinstitutioner med mistanke om forurening, men derimod hurtigt går igang med at undersøge, om jorden på børneinstitutionen reelt er forurenet.Regionerne forventer at have enten V2-kortlagt eller afkortlagt samtlige af denuværende V1-kortlagte børneinstitutioner senest i 2010 (dog forventesenkelte institutioner at forblive kortlagt på V1, idet der ikke vurderes at væreen umiddelbar risiko i forhold til jordforurening - f.eks. hvis der er risiko for atvære efterladt forurening under bygninger, fliser eller oprensede arealer). Detkan imidlertid forventes, at der løbende kommer nye V1-kortlægninger til, daregionerne fortsat indsamler informationer om mulige punktkilder på børne-institutionerne. Tre af regionerne forventer, at de er færdige med at indsamleoplysninger om mulig kilder til forurening på børneinstitutioner i 2010, mensto regioner forventer at være færdige i 2011.I 2009 har regionerne kendskab til én V2-kortlagt børneinstitution med aktuelrisiko. Oprensningen af institutionen forventes gennemført i 2010. Der ersåledes ligesom i 2008 ikke nogle V2-kortlagte børneinstitutioner med risikofor arealanvendelsen, hvor der ikke har været eller er planlagt en indsats.Regionerne gennemfører normalt ikke oprensning på børneinstitutioner medlettere forurenet jord, hvilket de heller ikke er forpligtet til i henhold tilJordforureningsloven.Region Syddanmark og Region Nordjylland har udført omfattendeundersøgelser for diffus jordforurening på børneinstitutioner, som ligger inden7
•
•
•
•
for gamle bykerner. På 27% af de undersøgte børneinstitutioner overskridergennemsnitskoncentrationerne for de øvre jordlag jordkvalitetskriterierne.Tilsvarende overskrides afskæringskriteriet på 2% af institutionerne. Vedlignende undersøgelser i det tidligere Fyns Amt, blev der truffet forureningover afskæringskriteriet på 3% af de undersøgte institutioner, hvilket stemmergodt overens med Region Syddanmarks og Nordjyllands undersøgelser.•
Fælles for alle regionerne er, at de har udarbejdet en undersøgelsesstrategi forhåndtering af jordforureningssager på børneinstitutioner. Alle regioner tager ideres strategi for fysiske undersøgelser udgangspunkt i at undersøgepunktkilder. To regioner tager derudover også udgangspunkt i undersøgelse afdiffus forurening.Regionerne har opstillet tidsfrister for behandling af de forskellige faser ikortlægningsarbejdet. Regionerne angiver, at de indenfor 1-2 år fra der opnåskendskab til mulig forurening på en børneinstitution, skal have foretagetundersøgelser til bestemmelse af det eventuelle forureningsniveau ogpåbegyndt afværge/oprensning, såfremt dette er nødvendigt.Lovgivningsmæssigt er kommunerne forpligtet til i samarbejde medregionerne at foretage rådgivning af børneinstitutioner omkringjordforurening. Regionerne oplyser, at de går aktivt ind i samarbejdet medkommunerne omkring rådgivning.Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget rådgivning af allebørneinstitutioner i områdeklassificerede områder i 14 af kommunerne.Med hensyn til eksempler på, hvorledes rådgivningen gennemføres, oplyser11 af de 21 kontaktede kommuner, at de selv har gennemført rådgivningen afbørneinstitutionerne. Rådgivningen er i 9 af de 11 kommuner foregået vedafholdelse af møder med institutionspersonalet - primært i form af indlæg påledelsesmøder. Derudover har samtlige 11 kommuner udsendt pjecer tilbørneinstitutionerne omkring jordforurening og rådgivning i forbindelsehermed - enten i form af Miljøstyrelsens generelle pjece om byjord ellerkommunens egen pjece om samme emne.For at optimere regionernes arbejde omkring jordforurening påbørneinstitutionerne er det vigtigt, at regionerne er opdateret med hensyn tilkommunernes viden om forurening eller mulig forurening på institutionerne.Flere kommuner vælger, at de selv vil undersøge børneinstitutionerne forjordforurening. Der er generelt procedurer for, at kommunerne underretterregionerne om kommunernes egne undersøgelser. I nogle tilfælde sparrerkommunerne med regionen forud for undersøgelsen, men ofte får regionerneførst kendskab til kommunens undersøgelser, når disse er udført. Der erimidlertid også eksempler på, at kommunerne ikke automatisk oplyserregionerne om egne undersøgelser, men at regionen mere tilfældigt fårkendskab til kommunernes undersøgelser.Flere af regionerne inddrager kommunerne i regionernes arbejde med atkortlægge jordforurening på børneinstitutioner - for eksempel ved atkommunerne står for fremsendelse af oplysninger fra egne arkiver om muligepunktkilder. Derudover oplyser flere regioner, at de afholder opstartsmødermed kommunerne forud for regionens undersøgelser, hvor strategi og omfangaf undersøgelserne drøftes. I en enkelt region står kommunerne står for denindledende kontakt til børneinstitutionerne i forbindelse med undersøgelserneog den eventuelle efterfølgende rådgivning af institutionerne.
•
•
••
•
•
8
9
Summary and conclusionsIn 2008, the Danish Environmental Protection Agency (the Danish EPA)conducted a questionnaire study for all regions and municipalities concerningcontaminated soil at childcare institutions.As a follow-up in 2009, the Danish EPA decided to carry out a new study in orderto provide a status for activities initiated during the last year by the regions andmunicipalities and for future plans for childcare institutions, where contaminatedsoil is confirmed or suspected.In the autumn of 2009, a questionnaire study concerning mapping of soil pollution,and actions and strategies in connection with childcare institutions has thereforebeen carried out for all regions. Furthermore, interviews have been conducted inselected municipalities concerning the municipality’s consultation of childcareinstitutions with confirmed or suspected contaminated soil.The main conclusions of the study are listed below:
•
The regions have mapped 26 childcare institutions at knowledge level 1 (V1mapped with suspected contamination), and 163 are mapped as V2 (knowledgelevel 2 - contamination confirmed by site investigation). This is a reduction of50% and 22% respectively compared to the results from 2008. Part of thereduction is due to some regions using different reporting methods in the twoquestionnaire studies, but the results from 2009 are assessed to be correct.Mapping of soil contamination is, however, a dynamic process, and thereforethe number of V1 and V2 mapped localities changes continually with time.Finally, several regions have chosen not to register V1 mapped institutionswith suspected soil contamination, but to implement investigations as quicklyas possible to determine if the soil is polluted.The regions expect to have either V2 mapped (soil contamination confirmed bysite investigation) or to have disproved suspicion of soil pollution at all thepresently V1 mapped localities by 2010. Some institutions will continue to beV1 mapped, if there is no direct risk due to soil pollution at the institution inquestion (e.g. if soil pollution is suspected to be present under buildings,paving stones or residual contamination is present after clean-up). However,new V1 mapped localities can be expected to be registered since the regionscontinue to collect information on possible point sources of pollution atchildcare institutions. 3 regions expect to have completed data collection onpossible sources of pollution in 2010, while 2 regions expect to be done by2011.In 2009, the regions have reported one V2 mapped institution with current risk.The clean up of this childcare institution is expected to be carried out in 2010.As in 2008, all V2 mapped institutions with risks associated with sensitiveland-use as childcare institutions have either been cleaned up or plans forremediation have been drawn-up.The regions do not usually remediate institutions with slightly contaminatedsoil, nor is this a requirement with respect to the Contamination Soil Act.
•
•
•
10
•
The Region of Southern Denmark and the Nord Denmark Region have carriedout extensive investigations of diffuse soil pollution at childcare institutionslocated within old town centres. The average top soil concentrations exceedsoil quality criteria at about 27 % of the investigated childcare institutions.Correspondingly, the soil intervention criteria are exceeded at 2% of theinstitutions. Similar investigations in the former county of Funen identified soilconcentrations exceeding the soil intervention criteria at 3% of the investigatedinstitutions, which corresponds well with the results from the Region ofSouthern Denmark and the Nord Denmark Region.All regions have prepared investigation strategies for the management of casesof soil contamination at childcare institutions based on site investigations forpoint pollution sources. Two regions have also based their strategies oninvestigating diffuse soil pollution.The regions have defined deadlines for the administration of the differentphases in the V1 and V2 mapping of soil pollution. The regions state thatwithin 1-2 years from the point in time when knowledge of a possible pollutionat a childcare institution is acquired, they will have carried out investigations todetermine actual contamination levels, and if necessary have initiatedremediation/clean-up activities.Municipalities are obligated by legislation to collaborate with the regionsconcerning consultancy of childcare institutions on soil contamination. Theregions state that they actively enter into collaboration with the municipalitieson consultancy.Currently, 14 municipalities have not provided consultancy of the childcareinstitutions with confirmed or suspected soil contamination.With respect to examples of how consultancy is provided, 11 of the 21municipalities contacted in this study stated that they have been consultingchildcare institutions. 9 of the 11 municipalities have provided consultancy atmeetings for childcare personnel, primarily as presentations at institutionmanagement meetings. Furthermore, all 11 municipalities have sentinformation leaflets to institutions on soil contamination and associatedconsultanc - either in the form of the Danish EPAs general leaflet on soilcontamination in towns or the municipality’s own leaflet.To optimise the collaborative work on contaminated soil at childcareinstitutions, it is important that the regions are up to date concerning themunicipalities’ knowledge on confirmed or suspected contaminated soil atchildcare institutions. Many municipalities choose to investigate soilcontamination at childcare institutions by themselves. Most municipalities haveprocedures to inform the regions on their own investigations. In some cases,the municipality will engage in sparring with the region before carrying out aninvestigation, but often the region only receives information on theinvestigation when it has been carried out. There are also examples where amunicipality has not automatically informed the region about an investigationand the region has then found out about the investigation by chance.Many regions involve municipalities in the mapping of soil contamination atchildcare institutions - e.g. by requesting that municipalities send informationfrom their archives on possible point sources of pollution. Furthermore, many
•
•
•
••
•
•
11
regions state that they hold start-up meetings with the municipality before theyinitiate investigations, where strategy and extent of the investigation isdiscussed. The municipality is responsible for the initial contact to theinstitutions in connection with the investigation and for any necessarysubsequent consultancy concerning soil contamination.
12
1 BaggrundI 2008 gennemførte Miljøstyrelsen en spørgeskemaundersøgelse i samtligeregioner og kommuner omkring jordforurening på børneinstitutioner. Formåletmed undersøgelsen var at klarlægge regionernes og kommunernes indsats i forholdtil forurenet og lettere forurenet jord i børneinstitutioner. Resultaterne afundersøgelsen blev rapporteret i”Kortlægning af jordforurening ibørneinstitutioner. Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse til kommunerne ogregionerne”,Miljøprojekt nr. 1254, 2008.Undersøgelsen havde følgende hovedkonklusioner:••
Der var sket en stigning i antallet af V1- og V2- kortlagte børneinstitutionersiden 2006.Regionerne havde registreret 53 børneinstitutioner som V1-kortlagte og 214institutioner som V2-kortlagte. Regionerne forventede at have enten V2-kortlagt eller afkortlagt samtlige V1-kortlagte institutioner senest i 2009.Regionerne havde for samtlige V2-kortlagte institutioner med risiko forarealanvendelsen enten foretaget eller planlagt en indsats i form af afværgeeller yderligere undersøgelser. Regionerne forventede at være færdige medtiltagene i forhold til den planlagte indsats på de V2-kortlagtebørneinstitutioner i 2009.Fælles for alle regionerne var, at de alle enten havde udarbejdet enundersøgelsesstrategi og tidsplan for deres indsats eller var ved at indsamledata til at udarbejde en indsatsstrategi i forhold til jordforurening påbørneinstitutioner. Af fællestræk i strategierne var, at regionernes arbejde i højgrad byggede på et samarbejde med kommunerne. Endvidere fokuseredeenkelte regioner i deres strategi på at undersøge, om diffus forurening havderesulteret i forurening over afskæringskriterierne på institutionerne.Kommunerne og regionerne samarbejdede i høj grad omkring jordforurening ibørneinstitutioner, og at der var en omfattende vidensdeling på området.57% af kommunerne havde foretaget rådgivning af alle børneinstitutionerplaceret i områdeklassificerede områder eller hvor jorden i øvrigt er lettereforurenet. Langt de fleste af de resterende 43%, angav, at rådgivningen varplanlagt til at blive igangsat i 2008.
•
•
••
Som opfølgning til undersøgelsen i 2008 har Miljøstyrelsen ønsket at fågennemført en supplerende undersøgelse, som har til formål at få en status forregionernes og kommunernes indsats det sidste år samt fremtidige planer overforbørneinstitutioner, hvor der er jordforurening.Nærværende rapport præsenterer resultaterne af den supplerende undersøgelse.
13
1.1 MyndighedsansvarMyndighedsansvaret i forhold til forurenet og lettere forurenet jord ibørneinstitutioner ligger hos både regionerne og kommunerne.Hvis en jordforurening ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet,er jorden lettere forurenet, forudsat at jorden ikke er forurenet med andre stoffer,der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Her er de sundhedsmæssigeeffekter forholdsvis små. Udgangspunktet er, at myndighederne, når det gælderboliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser foretager rådgivning afbrugerne af de lettere forurenede arealer og rydder op på stærkere forurenedearealer (forurening over afskæringskriteriet).Efter jordforureningsloven skal regionerne i prioriteret rækkefølge undersøge desteder, hvor der erfaringsmæssigt kan være så forurenet, at der er behov foroprydning, og herefter rydde op, hvor der er behov.Kommunerne har en rådgivningsforpligtelse og et ansvar som driftsherrer afinstitutionerne. Dette indebærer, at regionerne skal varetage den overordnede kort-lægning og videre indsats (f.eks. rådgivning, oprydning og afskæring) i forhold tilforurenet jord over afskæringskriteriet, og at kommunerne skal rådgive omnødvendige forholdsregler ved lettere forurenet jord samt samarbejde medregionerne om kortlægningen af forurenet jord.Inden for rammerne af jordforureningslovens §§ 17, stk. 1 og § 68, stk.4, har såvelregioner som kommuner ved sidste ændring af loven fået en hjemmel, sommuliggør, at de efter eget valg kan foretage en særlig indsats.Der er således i jordforureningsloven hjemmel til, at regioner og kommuner kanafholde udgifter til at udføre særlige indsatser. Dette er for regionerne f.eks.muligheden for i særlige tilfælde at rydde op på børneinstitutioner med lettereforurenet jord, og for kommunerne at undersøge og rydde op på både forurenede oglettere forurenede arealer både over og under afskæringskriteriet - herunder ogsåbørneinstitutioner, hvis kommunerne prioriterer dette.1.2 Kortlægning af jordforureningRegionerne (tidligere amterne) skal i henhold til Jordforureningsloven kortlæggejordforurening i samarbejde med kommunerne. Denne kortlægning påbegyndessom en systematisk indsamling af viden om mulige kilder til jordforurening. Medudgangspunkt i denne viden undersøger regionerne, hvilke arealer der rent faktisker forurenede.Denne kortlægningsproces kan beskrives som en fortløbende indsamling af videnom forureningskilder, der erfaringsmæssigt kan indebære, at jorden er forurenet.Kortlægningsprocessen må gentages over årene for at fange evt. nye kilder tilforurening.Historisk har kortlægningen siden starten af 1980’erne udviklet sig fra at omfatterelativt få kilder til jordforurening, til i dag hvor kortlægningen omfatter alle kildertil jordforurening, bortset fra jordbrugsmæssigspredning af slam, gødning,pesticider m.v.Sideløbende med udvidelsen i antallet af kilder til kortlægning kom der i 2007 enlovændring, som ændrede kriterierne for kortlægning. Hvor det tidligere varjordkvalitetskriterierne, der var kriterier for kortlægning, blev det nuafskæringskriterierne for visse lav-mobile stoffer. Samtidig blev såvel
14
jordkvalitetskriterier som afskæringskriterier for tjærestoffer hævet. Det betød, atarealer, der tidligere var kortlagt på grund af koncentrationer, som lå under det nyeafskæringskriterium, skulle udtages af kortlægningen.I loven kom der et nyt begreb, ’områdeklassificering’, som fik virkning fra 1.januar 2008. Områdeklassificerede områder er områder, som kommunerne udpegerud fra, at jorden disse steder som udgangspunkt forventes at være lettere forurenetsom følge af påvirkning af forurening fra trafik og industri. Områdeklassificeredeområder er som udgangspunkt byzoner, men kommune kan vælge at undtage ellerinddrage andre områder.Nedenfor er skitseret, hvorledes kortlægningen og kilderne hertil har udviklet sigsiden starten af 1980’erne.1.2.1 KemikalieaffaldsdepotlovenI starten af 1980’erne påbegyndte Miljøstyrelsen i samarbejde med de daværendeamter og kommuner en kortlægning af Danmarks kemikalieaffaldsdepoter.Kortlægningen gav anledning til, at der frem til 1990 blev registreret 2.096kemikalieaffaldsdepoter.1.2.2 AffaldsdepotlovenI 1990 blev affaldsdepotloven vedtaget som afløser forkemikalieaffaldsdepotloven. Med affaldsdepotloven skete der en udvidelse af dearealer, der skulle registreres som forurenede i henhold til loven. Denne udvidelsebetød, at også olie-affaldsdepoter og gamle kommunale lossepladser skulleregistreres som kemikalieaffaldsdepoter/affaldsdepoter.I tidens løb er viden om hvilke aktiviteter, der kan forårsage forurening blevetstørre. Som følge heraf er stadigt flere aktivitetstyper blevet omfattet afkortlægningen.Det har været forudsat, at amterne i kortlægningen tog udgangspunkt i deaktivitetstyper/brancher, der erfaringsmæssigt kunne give anledning tiljordforurening. Den indledende historiske kortlægning af de kemikalie-affaldsdepoter/ affaldsdepoter, der dengang var omfattet af lovene, var i de flesteamter enten afsluttet eller i en afsluttende fase.1.2.3 JordforureningslovenEfter kemikalieaffaldsdepotloven og affaldsdepotloven kunne alene forureninger,der var forårsaget af spild, nedgravning m.v. på selve arealet, registreres. Medjordforureningsloven blev området udvidet til også at omfatte nyere forureningerog forureninger, der skyldes diffus forurening fra trafik m.m. Herudover indførteloven blandt andet 2 kortlægningsniveauer: Vidensniveau 1 (V1) (kortlægning vedmistanke om forurening) og vidensniveau 2 (V2) (kortlægning ved viden omforurening).Ved den seneste landsdækkende opgørelse fra 2008 var der i alt kortlagt /registreret 24.000 grunde.Ved en systematiske kortlægning af punktkilder frem til vidensniveau 1 (V1) tagerregionerne udgangspunkt i en brancheliste med aktiviteter/virksomhedstyper, somerfaringsmæssigt har medført forurening. Indsamlingen af oplysninger om muligepunktkilder foregår ofte ved gennemgang af kommunernes bygge- og miljø-
15
sagsarkiver med henblik på at fastslå omfanget og perioden for en muligforurenende aktivitet. I kortlægningsarbejdet supplerer regionerne den systematiskebranchegennemgang med en geografisk tilgang, således at indsamlingen af muligeforurenende aktiviteter for eksempel først gennemføres i områder med særligværdifuldt grundvand. Regionerne tilrettelægger selv tempoet og rækkefølgen ikortlægningen frem til vidensniveau 1 (V1).Såfremt en V1-kortlagt lokalitet benyttes til følsom anvendelse (bolig,børneinstitution eller offentlig legeplads), eller hvis lokaliteten ligger i et områdemed betydningsfuldt grundvand, er regionerne forpligtet til at foretage fysiskeundersøgelser til bestemmelse af, om den eventuelle forurening kan udgøre enrisiko for mennesker eller miljøet. Hvis der konstateres forurening, kortlæggeslokaliteten på vidensniveau 2 (V2), og der foretages en prioritering i forhold tileventuelle supplerende undersøgelser og oprydning.I de tilfælde, hvor der findes en børneinstitution på en lokalitet, hvor der erkendskab til mulig forurening, er regionen forpligtet til at undersøge institutionen,således at der opnås vished om forureningsforholdene. Det er dog muligt, atregionernes normale kortlægningsarbejde med at identificere jordforurening (hvorder tages udgangspunkt i brancher) ikke opfanger alle de børneinstitutioner, hvorder er jordforurening. Det kan være situationer, hvor mulige punktkilder ikkefremgår af kommunens arkiver, eller hvor der er en diffus forurening, der liggerover afskæringskriteriet.1.2.4 Øget fokus på børneinstitutionerDe senere år har der været øget fokus på jordforurening i børneinstitutioner, hvilkethar ændret regionernes og kommunernes indsats og prioritering i forhold tilklarlægning af forureningssituationen på børneinstitutionerne.I 2006 gennemførte Miljøstyrelsen en undersøgelse, hvor alle kommuner blev bedtom at svare på en række spørgsmål om forurenet jord og legeredskaber, der varimprægneret med creosot eller arsen. På baggrund af undersøgelsen anbefaledeMiljøministeren i februar 2007 regionerne om så hurtigt som muligt at undersøgede børneinstitutioner, der alene var kortlagt på grund af mistanke om forurening(V1). Miljøministeren opfordrede ligeledes de kommuner, der ikke alleredesystematisk havde undersøgt, om jorden på deres børneinstitutioner var lettereforurenet, om i samarbejde med regionerne at gøre en indsats.Dette har medført, at regionerne og nogle kommuner har opprioriteret at fåundersøgt, om der findes jordforurening på børneinstitutionerne. Undersøgelsernehar dels bestået i gennemgang af historisk materiale med henblik på at identificeremulige punktkilder til forurening, og dels ved gennemførelse af fysiskeundersøgelser, hvor der udtages og analyseres jordprøver til bestemmelse af, omder reelt er forurenet. De fysiske undersøgelser har i nogle regioner og kommunertaget udgangspunkt i mulige punktkilder, mens andre regioner og kommuner hartaget udgangspunkt i at undersøge institutioner, hvor der forventes at være diffusforurening fra mange års belastning fra trafik og industri.
16
2 FremgangsmådeDer er i forbindelse med denne undersøgelse udarbejdet et spørgeskema tilregionerne med henblik på at følge op på regionernes kortlægningsindsats i forholdtil jordforurening på børneinstitutioner.Endvidere er Region Syddanmark og Region Nordjylland anmodet om at giveerfaringsopsamling omkring de forureningsniveauer, der er konstateret iforbindelse med regionernes undersøgelser og oprydninger på børneinstitutioner.NIRAS har stået for den praktiske del af gennemførelsen af spørgeskema-undersøgelsen og erfaringsopsamlingen samt databehandlingen heraf.Samtlige regioner har besvaret spørgeskemaet, hvorfor undersøgelsens resultater ihøj grad anses som dækkende. Idet Bornholms Regionskommune både har statussom region og kommune, og det er samme medarbejdere, der sidder med regions-og kommuneopgaver, har de ikke besvaret spørgsmålene omkring samarbejde medkommunerne.Ved undersøgelsen i 2008 blev kommunerne spurgt til, om de havde foretaget denlovmæssige rådgivning af de institutioner, der er placeret på lettere forurenet jordeller områdeklassificeret jord. 29 kommuner oplyste dengang, at de villegennemføre rådgivningen i 2008, 8 kommuner forventede at rådgive i 2009, mens3 kommuner enten ikke besvarede spørgsmålet eller svarede, at de ikke havde tagetstilling til rådgivningen. Som opfølgning herpå har NIRAS kontaktet disse 40kommuner enten telefonisk eller per email med henblik på at få en status på, omkommunerne har gennemført rådgivningen.Yderligere har NIRAS telefonisk kontaktet 10 kommuner for ved stikprøve atundersøge, hvorledes kommunerne foretager rådgivning. De 10 kommuner erudvalgt af Miljøstyrelsen. Kommunerne er udvalgt for dels at få en geografiskspredning og dels for at følge op på de kommuner, som ved undersøgelsen i 2008angav, at de ville foretage rådgivning i 2008. Derudover er nogle kommunerudvalgt ud fra deres kommentarer omkring rådgivning ved undersøgelsen i 2008.
17
18
3 ResultaterI dette afsnit gennemgås resultaterne fra undersøgelsen. Rapporten er baseret påoplysninger fra samtlige regioner og udvalgte kommuner indhentet i september-december 2009. De indsamlede data er gennemgået i følgende afsnit:Afsnit 3.1Regionernes kortlægningsindsatsAntallet og fordelingen af institutioner kortlagt på henholdsvisvidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2), institutioner, hvorkortlægningsgrundlaget ikke er færdigvurderet samt regionernesindsats i forhold til jordforurening. Afsnittet er baseret på svar fraalle regionerne.Erfaringsopsamling omkring forureningsniveauerAfsnittet er baseret på svar fra Region Syddanmark og RegionNordjylland. Resultaterne af regionernes undersøgelsersammenholdes med konklusionerne i notatet ”Konsekvenser afændrede afskæringskriterier”, udarbejdet af NIRAS 6. maj 2009.Regionernes strategierRegionernes strategier for den videre indsats i forhold tiljordforurening fremstilles i dette afsnit på baggrund af svar fra alleregionerne.Samarbejdet mellem regionerne og kommunerne i praksisEksempler på samarbejdet mellem kommuner og regioner. Afsnitteter primært baseret på svar fra Region Hovedstaden og RegionSjælland.Kommunernes rådgivning i forhold til jordforureningStatus for kommunernes rådgivning af børneinstitutionerne omkringadfærd i forhold til forurenet jord. Desuden gives eksempler på,hvorledes kommunerne rådgiver institutionerne omkringjordforurening. Afsnittet er baseret på telefonisk interviews medudvalgte kommuner samt forespørgsler per email.
Afsnit 3.2
Afsnit 3.3
Afsnit 3.4
Afsnit 3.5
3.1 Regionernes kortlægningsindsatsDe tidligere amter og regioner har siden 2000 arbejdet med kortlægning påvidensniveau 1 (V1) (kortlægning ved mistanke om forurening) og vidensniveau 2(V2) (kortlægning ved viden om forurening). Status for oktober 2009 er, at 26børneinstitutioner er V1-kortlagt, mens 163 er V2-kortlagt, jf. tabel 3.1.1. Der ersåledes sket et fald på henholdsvis 51% og 22% i forhold til juni 2008.Det skal imidlertid bemærkes, at flere regioner ikke længere V1-kortlæggerbørneinstitutioner, hvis der opnås kendskab til mulige kilder til forurening. I stedetprioriterer regionerne at gennemføre fysiske undersøgelser, således atforureningssituationen hurtigt afklares.Med hensyn til de V2-kortlagte institutioner skal det ligeledes bemærkes, at dennekategorisering også dækker over institutioner, hvor der findes forurening, som ikke19
nødvendigvis udgøre en risiko for den aktuelle anvendelse, men hvor der foreksempel ved gravearbejder vil kunne opnås kontakt med forurenet jord. På nogleaf de V2-kortlagte institutioner er der foretaget oprydning, men der er efterladtforurening, som er uden aktuel risiko. Disse forureninger skal lovmæssigtkortlægges for at fastholde viden om forureningen i tilfælde af for eksempelfremtidige gravearbejder og ændringer i arealanvendelsen.Tabel 3.1.1 Regionernes angivelser af antal kortlagte institutioner på V1- og V2-niveau samt fremtidig forventninger til videre arbejde med de V1-kortlagteinstitutioner.RegionAntal V1-kortlagteinstitutioner2008Region HovedstadenRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegionskommune BornholmTotal1
Antal V2-kortlagteinstitutioner2008126319431902102009833745241163
2009141
Årstal for hvornår alleV1-kortlagte institutionerforventes enten at væreblevet V2-kortlagt ellerafkortlagte
8310257053
2010200920092
1
941,3
20092010(ingen V1-kortlagteinstitutioner)
8026
Regionerne oplyser, at de ikke længere V1-kortlægger børneinstitutioner, men går i stedet direkte i gang med at udførefysiske undersøgelser2Risikoen i forhold til anvendelse til børneinstitution forventes at være afklaret i 2009, men der vil stadig forekomme V1-kortlagte institutioner, hvor der ikke vurderes at være en risiko i forhold direkte kontakt med forurenet jord.3Der er ingen risiko i forhold til anvendelse til børneinstitution for to af institutionerne, men de vil fortsat være kortlagt pågrund af mistanke om dybereliggende forurening. De resterende to V1-kortlagte institutioner er under vurdering og afklares i2009.
Som det fremgår af tabel 3.1.1, er antallet af V2-kortlagte institutioner i RegionHovedstaden og Region Sjælland faldet betydeligt det seneste år.Regionen Hovedstaden oplyser, at tallene stammer fra et databaseudtræk fraregionens egen database. I 2008 kom tallene for Københavns kommune ogFrederiksberg kommune direkte fra kommunerne, mens tallene fra det tidligereKøbenhavns Amt og Frederiksborg Amt kom fra regionens egen database. Nogle afV2-kortlægningerne opgjort i 2008 kan være annulleret som følge af revurdering iforhold til kortlægningskriterierne for tjærestoffer og tungmetaller. Siden sidsteoptælling har regionen kvalitetssikret deres database og ”dobbelt kortlagte”lokaliteter er ”luget” ud af databasen, således at oplysningerne nu kun optræder éngang. Nogle børneinstitutioner kan dermed være blevet talt med to gange i 2008.Region Sjælland oplyser, at de i modsætning til tidligere nu kun angiver det antalinstitutioner, hvor selve institutionens areal er V2-kortlagt. Ved undersøgelsen i2008 angav regionen derimod også de institutioner, som ikke selv var kortlagte,men som lå på en delvis kortlagt matrikel eller som administrativt var en del af enkortlagt ejendom.
20
For de øvrige regioner er antallet af kortlagte institutioner uændret eller der er enmindre stigning i antallet af V2-kortlagte institutioner det seneste år.Kortlægning er en dynamisk proces, hvor antallet af kortlagte børneinstitutionerløbende ændres som følge af nyt kendskab til forureninger eller mulige forureningeller revurdering af kortlægningsgrundlaget.Det skal bemærkes, at det ikke er alle de V1-kortlagte institutioner, hvor der erusikkerhed omkring den sundhedsmæssige risiko, eller som forventes at skulleundersøges for forurening. V1-kortlægningen kan for eksempel skyldes, at der efteren oprensning er en risiko for, at der er efterladt forurening under bygninger, fastbelægning eller i dybereliggende jord under oprensede arealer. Region Sjællandoplyser, at der på 2 af deres 9 V1-kortlagte institutioner er foretaget afværge iforhold til direkte kontakt med forurenet jord. Da der forventes at være efterladtforurenet jord, som dog ikke udgør en aktuel sundhedsmæssig risiko, kortlæggesinstitutionerne på V1 for at fastholde viden om den mulige forurening. V1-kortlægninger sker således fordi, der ikke er egentligt viden om efterladtjordforurening men blot mistanke.Af de institutioner, som på nuværende tidspunkt er V1-kortlagt, forventerregionerne, at der er sket en afklaring af den egentlige forureningssituation i løbetaf 2009-2010, således at institutionerne enten tages ud af kortlægningen ellerkortlægges på V2, jf. tabel 3.1.1. Det skal dog bemærkes, at Region Sjælland ogRegion Syddanmark har angivet, at de har V1-kortlagte institutioner, hvor der ikkevurderes at være risiko for direkte kontakt med forurenet jord - eksempelvis vedmistanke om dybereliggende forureninger. Disse institutioner vil således ikke bliveundersøgt yderligere foreløbigt og vil fortsat være V1-kortlagte.I et fremadrettet perspektiv har regionerne angivet, at de på 104 institutioner haraktuel viden om punktkilder, men institutionerne er ikke færdigvurderet i forholdtil kortlægning, jf. tabel 3.1.2. Dette er et fald på 22% siden 2008. For RegionHovedstaden er antallet steget det sidste år, mens der for de øvrige regioner ses etfald eller ingen ændring. Det er muligt, at tallene vil stige, idet indsamlingen afoplysninger om potentielle forurenende punktkilder ikke er afsluttet for de flesteregioner, jf. tabel 3.3.2.Tabel 3.1.2 Regionernes aktuelle viden om institutioner med mulige punktkilder, hvorinstitutionen ikke er kortlagt.RegionAntal institutioner, hvor der er viden om muligepunktkilder, men institutionen endnu ikke erfærdigvurderet i forhold til kortlægning2008Region HovedstadenRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegionskommune BornholmTotal28224333701332009581128430104
Det skal imidlertid bemærkes, at flere regioner ikke V1-kortlæggerbørneinstitutioner med mistanke om forurening, men i stedet går direkte i gang21
med at udføre fysiske undersøgelser til afklaring af forureningssituationen. Tallenei tabel 3.1.2 kan således dække over institutioner, som er ved at blive undersøgt.I forbindelse med regionernes kortlægningsproces indsamles oplysninger ommulige punktkilder på institutionerne. På nogle af institutionerne findes deroplysninger om aktiviteter, som kan have medført forurening. På disse institutionergennemføres fysiske undersøgelser til bestemmelse af, om de tidligere aktiviteterreelt har medført en forurening. Såfremt der findes forurening foretages eventueltsupplerende undersøgelser til afgrænsning af forureningen inden forureninger, somaktuelt gør en risiko for anvendelsen af lokaliteten til institution, opryddes.Der gennemgås således betydelig flere institutioner, end der kortlægges ogopryddes. Eksempelvis er der i Region Sjælland gennemgået arkivmateriale på 100sager. Heraf blev det vurderet, at der på 28% af institutionerne var mistanke omforurening, hvorfor der blev udført fysiske undersøgelser på disse. Heraf blev derkonstateret forurening over afskæringskriteriet på 1 lokalitet, mens der på 6lokaliteter blev konstateret forureninger, som ikke umiddelbart udgør en risiko,men som V2-kortlægges.Som det fremgår af tabel 3.1.3 er der på landsplan ryddet op på 57 institutioner,som derefter er udgået af kortlægningen. Dette skal imidlertid ikke tages som etmål for, hvor mange institutioner, der er ryddet fuldstændigt op. Dette skyldes, atflere regioner ikke har kortlagt institutionerne inden de foretager oprensningen, idetindsamling af oplysninger om mulige punktkilder, undersøgelser og eventueloprydning gennemføres kontinuert og relativt hurtigt. Hermed prioriteresregionernes ressourcer således, at der opnås hurtigere afklaring omkringforureningssituationen og hurtigere ryddes op hvis det er nødvendigt, frem for atadministrativt gennemføre en V1- og eventuel V2-kortlægningen indeninstitutionen eventuelt skal afkortlægges efter en oprydning. Derudover er der enrække børneinstitutioner, der er blevet ryddet op i forhold til arealanvendelsen,men hvor kortlægningen er bibeholdt i forhold til en dybere forurening.Der er på landsplan p.t. kun én V2-kortlagt institution, hvor der er en aktuel risikoved anvendelse til børneinstitution. Den pågældende institution vil blive opryddetprimo 2010.Tabel 3.1.3 Antal opryddede institutioner som er udgået af kortlægningen.RegionAntal institutioner som er opryddet ogderefter udgået af kortlægning20082009
Region HovedstadenRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegionskommune BornholmI alt1
3710481252
371683257
I forbindelse med undersøgelsen fra 2008 angav Region Hovedstaden, at der var opryddet på 10institutioner, som derefter var udgået af kortlægningen. Tallet indeholdte imidlertid ikke institutionerne iFrederiksberg og Københavns Kommuner, hvor der tilsammen var opryddet 27 institutioner.
22
Region Syddanmark har siden 1. januar 2007 gennemført oprensning, fjernelseeller afskæring af jorden overfor lettere forurenet jord på 2 institutioner. De øvrigeregioner har ikke udført fysisk indsats overfor lettere forurenet jord påbørneinstitutioner.3.2 Erfaringsopsamling omkring forureningsniveauerRegion Syddanmark og Region Nordjylland har indenfor de senere år gennemførtforureningsundersøgelser på en række børneinstitutioner, hvor der var mistanke omdiffus jordforurening. Undersøgelserne er udført indenfor ældre bykerner.For at få et billede af forureningsniveauet på børneinstitutionerne generelt er disseregioner blevet anmodet om at fremsende resultaterne af deres undersøgelser.Resultaterne er sammenholdt med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier ogafskæringskriterier.Der er i nærværende rapport fokuseret på diffus forurening og ikke på punktkilder.Der er således udelukkende foretaget en vurdering af de stoffer, som normaltforventes at stamme fra diffus belastning fra trafik, industri samt afbrænding af kulog koks, nemlig tjærestoffer (PAH’er) og herunder enkeltstofferne benzo(a)pyrenog dibenz(a,h)anthracen samt tungmetallerne bly og cadmium.Der er ved databearbejdningen i nærværende undersøgelse foretaget en vurderingaf forureningsniveauerne ud fra en gennemsnitsbetragtning af prøverne udtaget i deøvre jordlag på hver institution.I tabel 3.2.1 er angivet antallet af undersøgte institutioner, hvor gennemsnittet af demålte forureningskoncentrationer i de øvre jordlag overskrider Miljøstyrelsensjord- og afskæringskriterier1. Årsagen til, at det er gennemsnitskoncentrationerne,der angives er, at det antages, at enkeltstående jordprøver over afskæringskriterietantages at stamme fra punktkilder og dermed ikke skyldes diffus forurening.Som det fremgår af tabel 3.2.1.overskrider gennemsnitskoncentrationerne for hverinstitution jordkvalitetskriterierne på 27% af de undersøgte institutioner i beggeregioner. Dette forholdsvise høje tal er forventeligt, da undersøgelserne er udført iområdeklassificerede område, der som udgangspunkt er defineret ved områder,hvor kommunerne forventer, at overfladejorden er lettere forurenet som følge afdiffus belastning fra mange års trafik og industri. I begge regioners undersøgelseroverskrider gennemsnitskoncentrationerne for institution afskæringskriterierne i2% af de undersøgte institutioner.
1
Der henvises til ordlisten i forordet for en definition på kvalitetskriterierne.
23
Tabel 3.2.1 Erfaringer med forureningsniveauer på børneinstitutioner med mistankeom diffus forureningRegionAntalundersøgteinstitutionerGennemsnitoverskriderjordkvalitetskriterietAntalRegion NordjyllandRegion SyddanmarkFyns AmtKøbenhavns Kommune1
GennemsnitoverskriderafskæringskriterietAntal111232%2%2%3%9%
%27%27%
554568347
1512
Regionen har på baggrund af konkrete vurderinger af forureningsindhold og udbredelse oprensetforurening på to børneinstitutioner
Til sammenligning har Fyns Amt og Københavns Kommune ligeledes tidligereudført større undersøgelser til bestemmelse af forureningsniveauerne i jorden påbørneinstitutioner. Disse undersøgelser er tidligere i 2009 blevet sammenholdt iforbindelse med vurdering af, hvilke konsekvenser, de ændrede afskæringskriterierhavde på kortlægningen, jf. NIRAS’ notat af 6. maj 2009 for Miljøstyrelsen.Tallene fra notatet er medtaget i tabel 3.2.1. Da notatet imidlertid kun omhandledeafskæringskriterierne, blev der ikke foretaget en sammentælling i forhold tiloverskridelse af jordkvalitetskriterierne, og der haves således ikke tal for, hvormange af de undersøgte institutioner, der var forurenede over jordkvalitets-kriterierne.I det tidligere Fyns Amt har de undersøgt de børneinstitutioner, der lå indenforbyer, hvor der omkring år 1900 var en sammenhængende tæt bymæssigbebyggelse. Deres undersøgelser viste, at de traf jordforurening overafskæringskriterierne på 3% af de undersøgte institutioner, hvilket svarer til, hvadRegion Nordjylland og Syddanmark finder.Københavns Kommune undersøgte alle deres børneinstitutioner ud fra en strategiom at skelne mellem legepladser med mulige punktkilder (herunder opfyldtearealer og tidligere industrigrunde) og legepladser, hvor der kun var mistanke omdiffus jordforurening. Ved kommunes undersøgelser blev der truffet jordforureningover afskæringskriterierne i 9% af børneinstitutionerne, hvor der var mistanke omdiffus forurening. På grund af Københavns Kommunes størrelse og byens særligehistoriske udvikling, vurderes tallet ikke at være sammenligneligt med hvad dernormalt findes i byområder.Resultaterne angivet i tabel 3.2.1 indikerer, at den diffuse forurening generelt ikkegiver anledning til forureningskoncentrationer over afskæringskriterierne.3.3 Regionernes strategierVed undersøgelsen i 2008 blev regionerne bedt om at oplyse, hvilke strategier dehavde lagt for det videre arbejde med jordforurening på børneinstitutioner. For at fåen præcisering af strategierne og kunne sammenholde dem, er regionerne også iforbindelse med denne undersøgelse blevet bedt om at beskrive deres strategier udfra specifikke spørgsmål. Spørgsmålene var opdelt i emner, og svarene beskrives ide følgende afsnit.
24
3.3.1 Strategi for kortlægningProcessen for kortlægning af jordforurening på børneinstitutioner starter oftestmed, at der indhentes oplysninger om mulige kilder til forurening. Langtstørstedelen af regionerne angiver, at de indsamler oplysningerne om muligeforureningskilder kommunevis. Enkelte regioner oplyser desuden, at de derudoverforetager indsamlingen ud fra henvendelse fra kommunerne, institutionerne,forældre eller andre aktører, samt at de nu eller tidligere også har indsamletoplysningerne branchevis. Jf. tabel 3.3.1.Tabel 3.3.1 Regionernes metoder til indsamling af oplysninger om mulige kilder tilforurening
Hovedstaden
Syddanmark
Nordjylland
MidtjyllandX
Regionen foretager indsamlingen branchevisRegionen foretager indsamlingen kommunevisRegionen foretager en systematisk gennemgang af allebørneinstitutionerne på én gang over 2 årIndsamlingen af oplysninger sker på baggrund afhenvendelse fra kommunen, institutionen, forældreeller andre aktører1
X
1
XXXXX
X
X
X
X
Forud for oprettelsen af regionen blev der også foretaget branchevis indsamling af historiskeoplysninger.
Generelt er regionerne ikke færdige med at undersøge institutionerne for muligekilder til forurening. Arbejdet forventes at være færdigt i 2011, jf. tabel 3.3.2.Tabel 3.3.2 Perspektiver for indsamling af oplysninger om mulige punktkilder tilforurening
Hovedstaden
Region
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Er indsamlingen af oplysninger om mulige kildertil forurening på børneinstitutionerne i regionenafsluttet?Er indsamlingen afsluttet for nogle afkommunerne?Hvornår forventes opgaven med indsamlingenaf oplysninger om mulige kilder til forurening påbørneinstitutionerne så afsluttet? (årstal)12
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
1
Nej
Ja(26 af28)
Ja
Ja
2010 2011 2009 2011 2010
Adresseindsamlingen er afsluttet. I 2010 afsluttes indsamlingen af historiske oplysninger.Bornholms regionskommune oplyser, at de har udført undersøgelser på alle børneinstitutioner i ellertæt på områdeklassificerede områder. Der forventes ikke at være forurening i de sidstebørneinstitutioner, men regionen overvejer, at lave en forenklet undersøgelse af institutionerne.
Bornholm2
Sjælland
BornholmX
Sjælland
Hvorledes indsamler regionen oplysninger ommulige kilder til forurening i børneinstitutioner(grundlag for V1-kortlægning)?
25
Tabel 3.3.3 Strategi og praksis for V2 -undersøgelser.
Hovedstaden
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Børneinstitutioner med potentieltforurenende punktkilder undersøges/erblevet undersøgt af regionenBørneinstitutioner med potentiel diffusjordforurening pga. trafik/industriundersøges/er blevet undersøgt afregionenAndet (beskriv)
X
X
X
X
X
(X)
2
X
X(tilkørtjord)1
1
Oplysninger om tilkørt jord (som ikke er dokumenteret ren) indgår også i udvælgelsen tilundersøgelse.2I 2008 blev gennemført et pilotprojekt på 56 institutioner indenfor den ældre bykerne i Aalborg ogNørresundby med henblik på afdækning af den diffuse belastning. Fremadrettet lægges kun op til atundersøge punktkilder.
Alle regionerne udfører fysiske undersøgelser (V2-undersøgelser) på institutionermed potentielt forurenende punktkilder med henblik på at undersøge omfanget afjordforurening. Derudover har tre af regionerne foretaget undersøgelser påinstitutioner med potentiel diffus forurening, jf. tabel 3.3.3. Der er imidlertidforskel på, hvad de enkelte regioners undersøgelser tager udgangspunkt i.Samtlige regioner udvælger institutioner til undersøgelser ud fra potentiellepunktkilder. Herunder regner Region Hovedstaden også tilkørt jord, der ikke erdokumenteret ren, som også undersøges i forbindelse med regionens undersøgelser.Flere af regionerne undersøger dog også for diffus forurening i forbindelse medderes undersøgelser, selvom institutionerne udvælges på grund af punktkilder.Region Syddanmarks undersøgelser tager også udgangspunkt i screening for diffusforurening på henholdsvis børneinstitutioner, der ligger i ældre og sammen-hængende byområder fra før ca. 1940, i opfyldte områder eller i nærheden af særligforurenende industri. Region Nordjylland har ved et pilotprojekt undersøgt fordiffus forurening indenfor den ældre bykerne i Aalborg og Nørresundby, menfremadrettet vil de tage udgangspunkt i at undersøge institutioner med potentiellepunktkilder. Bornholms Regionskommune har undersøgt alle institutioner indenforde områdeklassificerede områder.
3.3.2 Strategi for tidsfristerAlle regionerne har opstillet korte tidsfrister for deres arbejde omkring V1- og V2-kortlægning af mulig eller faktisk jordforurening på børneinstitutioner.Som nævnt tidligere er det ikke alle regionerne, der V1-kortlægger børneinsti-tutioner. Såfremt der er grundlag for V1-kortlægning, går institutionerne i tre afregionerne (Hovedstaden, Nordjylland og Syddanmark) direkte videre til fysiskeundersøgelser til afklaring af, om der foreligger et egentlig problem med
26
BornholmXX
Sjælland
Hvad er regionens strategi i forhold tiludvælgelse af børneinstitutioner, hvorder udtages jordprøver for atundersøge omfanget af jordforurening(grundlag for V2-kortlægning)?
jordforurening. Derudover gennemfører nogle regioner ikke V2-kortlægningen,førend de er færdige med at undersøge og eventuelt oprydde en institution.Regionerne angiver, at de indenfor 1-2 år fra der opnås kendskab til muligforurening på en børneinstitution, skal have foretaget undersøgelser tilbestemmelse det eventuelle forureningsniveau og påbegyndt afværge/oprensning,såfremt dette er nødvendigt.
3.3.3 Strategi for indsats overfor lettere forurenet jordPå de institutioner, hvor der udelukkende konstateres lettere forurenet jord,foretager regionerne ikke afværge eller oprensning. Eneste undtagelse er forRegion Syddanmark, der i særlige tilfælde og efter samråd med embedslægen,foretager oprensning på institutioner med lettere forurenet jord.Kommunerne er forpligtede til i samarbejde med regionerne at foretage rådgivningaf de institutioner, hvor der findes lettere forurening. Regionerne går aktivt ind isamarbejdet med kommunerne om at rådgive de institutioner, hvor der erkonstateret lettere forurenet jord. Region Hovedstaden oplyser, at de har udarbejdetinformationsmateriale, som de stiller til rådighed for kommunerne. RegionSyddanmarks undersøgelser afsluttes derimod med, at regionen udsenderinformations-materiale omkring rådgivning og tilbud om afholdelse af møde til deinstitutioner, hvor der er konstateret lettere forurening.3.3.4 Strategi for samarbejde med kommunerneSåvel regionerne som kommunerne har hjemmel til at udføre undersøgelser ogoprydninger i forhold til jordforurening. Idet regionerne er kortlægningsmyndighedog står for den overordnede indsat i forhold til jordforurening, er det vigtigt at detsikres, at resultaterne af det arbejde, som kommunerne udfører, kommer til at indgåi regionens arbejde. Alle regionerne oplyser, at dette sker ved dels, atkommunernes afrapportering indgår i regionens arkiv, og dels ved at oplysningerneindtastes i regionens database.I tabel 3.3.4 er angivet, hvorledes regionernes strategi er for at sikrer sig, at de eropdateret med den viden, som kommunerne har omkring jordforurening påinstitutionerne. Til uddybning af det praktiske samarbejdet mellem kommunerne ogregionerne henvises til afsnit 3.4.Idet Bornholms Regionskommune både har status som region og kommune, og deter de samme medarbejdere, der arbejder med regions- og kommuneopgaver, harregionskommunen ikke besvaret spørgsmålene vedrørende samarbejdet medkommunerne.Der er generelt procedurer for, at kommunerne underretter regionerne om dereseventuelle undersøgelser og afværgetiltag samt øvrige kendskab til forurening påbørneinstitutioner. To af regionerne oplyser imidlertid, at de har eksempler på, atkommunerne ikke altid husker at orientere regionen om kommunernes egneundersøgelser og oprydninger. Herunder er undersøgelserne i én kommune udførtaf en anden afdeling end miljøafdelingen, og i det tilfælde blev undersøgelserneikke koordineret med kommunens egen miljøafdeling.
27
Tabel 3.3.4 Regionernes strategi for at være opdateret omkring kommunernes videnom jordforurening på børneinstitutionerne.
Hovedstaden
SyddanmarkXXX
Nordjylland
Regionen afholder regelmæssige møder eller tagerregelmæssig kontakt til de enkelte kommunerRegionen beder/har bedt kommunerne om at indsendeoplysninger om den geografiske placering af deresbørneinstitutioner til regionen.Regionen beder/har bedt kommunerne om at indsendeoplysninger om mulige punktkilder på børneinstitutionertil regionen
X
X
X
X
X
Der er i dag generelt ikke formaliserede møder mellem kommunerne og regionernevedrørende jordforurening på børneinstitutioner. Derimod har tre af regionernebedt kommunerne om at bidrage til arbejdet med kortlægning af jordforurening påbørneinstitutioner ved at indsende oplysninger om mulige punktkilder påinstitutionerne.3.4 Samarbejdet mellem regionerne og kommunerne i praksisI dette afsnit gives en detaljeret beskrivelse af, hvorledes samarbejdet i praksisforegår mellem to af regionerne og henholdsvis de kommuner, som ligger i depågældende regioner. De to regioner er Region Hovedstaden og Region Sjælland.Generelle kommentarer om samarbejdet mellem regionerne og kommunerne vil forde øvrige regioner desuden blive opsummeret.3.4.1 Region HovedstadenSamarbejdsforløbet i forbindelse med regionens undersøgelser:1.2.3.4.5.Regionen beder kommunerne indsende oplysninger om den geografiskeplacering af institutionerne.Regionen beder kommunerne gennemgå egne arkiver og indsende historiskeoplysninger om mulige punktkilder på institutionerne.Regionen vurderer oplysningerne og beslutter, hvilke børneinstitutioner der eromfattet af regionens undersøgelserRegionen sender brev til kommunen om resultatet af gennemgangenAfholdelse af møde mellem regionen og repræsentanter fra både kommunensmiljøafdeling og børn- og ungeafdeling. På mødet redegør regionen nærmerefor, hvilke institutioner der skal undersøges, afklaring af tvivlsspørgsmål ogdrøftelse af det videre forløb – herunder strategi for undersøgelserne oginformation til børneinstitutionerne og forældreneKommunerne står for kontakten med institutionerne forud for undersøgelsen.Regionen stiller diverse informationsmateriale og forslag til breve til rådighedfor kommunen.
6.
28
MidtjyllandX
Sjælland
Hvorledes sikrer regionen sig at være opdateret medden viden, som kommunerne har omkringjordforurening i børneinstitutioner?
7.8.
Regionen besigtiger de børneinstitutioner, der skal undersøgesUndersøgelserne udføres. Regionen og eventuelt regionens rådgiver harkontakten med institutionen, mens undersøgelsen og eventuel oprensningudføres.Regionen vurderer resultaterne fra undersøgelsen og informerer kommunen,som står for formidlingen i forhold til børneinstitutionerne og forældrene -også i de tilfælde, hvor der skal renses op. Regionen stiller diverseinformationsmateriale og forslag til breve til rådighed for kommunen.
9.
10. Informationsmøde mellem regionen, kommunen, institutionslederen ogregionens rådgiver i de børneinstitutioner, som skal renses op11. Oprensningen udføres12. Regionen informerer kommunen om eventuel efterladt restforurening.Kommunen står for formidlingen i forhold til børneinstitutionerne ogforældreneRegion Hovedstaden vurderer, at samarbejdet med kommunerne forløber godt, ogat der er enighed mellem kommuner og region om, hvilke børneinstitutioner, derskal undersøges.Kommunernes egne undersøgelserNogle af kommunerne i Region Hovedstaden har selv udførtforureningsundersøgelser på børneinstitutioner.For flere af kommunerne er undersøgelserne udført for flere år siden og førregionens arbejde med jordforurening på børneinstitutioner blev opstartet. Forandre kommuner er der tale om nyere undersøgelser.I forbindelse med de nye undersøgelser er der forskel på i hvilket omfang,kommunerne inddrager regionen. En enkelt kommune har sparret med regionenomkring undersøgelsernes omfang, mens andre kommuner ikke inddrager regioneni forhold til undersøgelserne. Ligeledes er der et enkelt eksempel på, at enkommune har foretaget undersøgelser af kommunens institutioner i forbindelsemed renovering af legepladser uden at inddrage hverken kommunens miljøafdelingeller regionen.Det er regionens indtryk, at kommunerne generelt informerer regionen omresultaterne af kommunens egne undersøgelser, eller hvis kommunerne i øvrigtkommer i besiddelse af informationer om jordforurening på institutionerne.
3.4.2 Region SjællandSamarbejdsforløbet i forbindelse med regionens undersøgelser:Der er afholdt opstartsmøder mellem regionen og kommunerne, hvor kommunerneblev bedt om at indsende en liste over de børneinstitutioner i kommunen, der lå påen ejendom (matrikel), som var i regionens database over forurenede/muligtforurenede grunde. Kommunerne har adgang til regionens database og kunnedermed krydstjekke placeringen af institutionerne med de kortlagte og muligtforurenede grunde. Kommunerne havde desuden mulighed for at komme medoplysninger om øvrige punktkilder på børneinstitutioner.På baggrund af de fremsendte lister fra kommunerne, indsamlede regionenmateriale på de enkelte sager fra interne arkiver. På nogle sager var det nødvendigt
29
af få udarbejdet et historisk notat for ejendommen før der kunne tages stilling til,om sagen skulle undersøges i forbindelse med regionens børneinstitutionsprojekt.Regionen har vurderet, hvilke institutioner, de som udgangspunkt ville undersøge.Såfremt kommunerne ikke var enige i regionens forslag, blev sagerne drøftet, ogdet er i alle tilfælde endt med enighed om, hvilke institutioner, der skulleundersøges. Regionen står for kontakten til de institutioner, der undersøges.Regionen står desuden for at orientere institutionerne om resultaterne og foretagerrådgivning af institutionerne omkring minimering af kontakt med den forurenedejord. Dette sker skriftligt til institutionerne, og til brevet vedlægges en planche tilopsætning et synligt sted (specifikt gældende for den enkelte institution) medoplysning om hvad/hvor/hvor meget, der fundet og forholdsregler til hvordanrisikoen ved lettere forurenet jord i en børneinstitution minimeres. Derudovervedlægges et antal pjecer til personale/forældre med gode råd vedrørende lettereforurenet jord.Der er i enkelte sager holdt møde med kommunen med gennemgang afresultaterne.Region Sjælland vurderer, at samarbejdet med kommunerne forløber fint for noglekommuner og nogenlunde for andre kommuner.Kommunernes egne undersøgelser:Fem kommuner i Region Sjælland har selv valgt at udføre undersøgelse på alleeller nogle af deres børneinstitutioner. Ved disse undersøgelser er der ikkeundersøgt ved eventuelle punktkilder, men udelukkende for diffus forurening afoverfladejorden.Regionen har opfordret kommunerne til at orientere regionen forud for opstart afkommunens egne undersøgelser. Opfordringen er sket dels på chefmøder medkommunerne og i det daglige arbejde med kommunerne. Nogle af kommunerne harbrugt regionen til sparring i forbindelse med at bestemme undersøgelsesomfanget,mens andre ikke orienterer regionen forud for kommunens egne undersøgelser.Kommunerne er derimod gode til at sende resultaterne af deres undersøgelser tilregionen - nogle sender alle undersøgelser, mens andre kun sender dem, hvor der erpåvist forurening.På enkelte af de institutioner, som kommunerne har undersøgt, har regionengennemført oprydning. I flere af sagerne har regionen udtaget yderligere prøver ogikke genfundet forureningen, disse sager afsluttes uden oprensning.Rådgivning omkring lettere forurenet jord er et samarbejde mellem kommunen ogregionen.
30
3.4.3 Øvrige regionerDe øvrige regioner har generelt et godt samarbejde med kommunerne.I Region Nordjylland har de udpeget medarbejdere, som hver især har den primærekontakt til en række kommuner, når det blandt andet drejer sig om frivilligeprojekter. Dermed oplever regionen, at samarbejdet med kommunerne virkertættere.Region Syddanmark oplyser, at samarbejdet fungerer fint med de kommuner, somde tager kontakt til. Kommunerne inddrages desuden i forbindelse med udvælgelseaf de institutioner, som regionen undersøger. Regionen oplyser dog, at det ikke eralle kommuner, der er lige aktive med at melde tilbage på egne undersøgelser ogoprydninger.Region Midtjylland oplyser, at såfremt kommunerne selv vil udføre undersøgelserpå børneinstitutioner, er regionen behjælpelige med at udarbejde undersøgelses-oplæg. Hvis kommunerne påviser forurening over afskæringskriterierne udførerregionen afgrænsende undersøgelse og afværge.3.5 Kommunernes rådgivning i forhold til jordforurening3.5.1 Opfølgning på lovpligtig rådgivningVed undersøgelsen i 2008 oplyste ca. 40% af kommunerne, at de ikke havdeforetaget rådgivning af de børneinstitutioner, hvor der var kendskab til ellermistanke om lettere forurening, i forhold til omgang med forurenet jord. Langtstørstedelen (29 kommuner) angav, at de ville foretage rådgivning i 2008, 8kommuner angav, at de ville foretage rådgivning i 2009, mens 3 kommuner entenikke besvarede spørgsmålet eller svarede, at de ikke havde taget stilling tilrådgivningen.Af de 40 kommuner, som ved undersøgelsen i 2008 ikke havde rådgivetbørneinstitutionerne om adfærd, som kan reducere den sundhedsmæssige risiko iforhold forurenet jord, er rådgivningen nu gennemført i 26 kommuner. Medregnetheri er også de kommuner, som har vurderet, at der ikke er behov for rådgivning(f.eks. i de tilfælde, hvor alle kommunens institutioner er blevet undersøgt, og derikke blev konstateret forurening). Rådgivningen er enten gennemført af kommunenselv eller af regionen, hvis regionen har undersøgt institutioner i den pågældendekommune og i den forbindelse har stået for tilbagemeldingen til og rådgivningen afinstitutionerne.I 14 kommuner er der endnu ikke gennemført en rådgivning af alle børne-institutionerne, hvor der enten er kendskab til eller mistanke om jordforurening.Heraf har to af kommunerne oplyst, at de har planer om at gennemførerådgivningen i 2009, mens 5 kommuner angiver, at de forventer at gennemførerådgivningen i 2010. Flere af kommunerne oplyser, at de venter med at gennemførerådgivningen til, at de er færdige med at revurdere udstrækningen af deområdeklassificerede områder. Dette forventes at ske primo 2010.På nuværende tidspunkt mangler der således at blive gennemført rådgivning afbørneinstitutioner i ca. 15% af kommunerne.
31
3.5.2 Eksempler på rådgivningFor at indsamle eksempler på, hvorledes kommunerne rådgiver institutionerne erder foretaget en rundringning til 10 udvalgte kommuner, hvoraf fem ved dentidligere undersøgelse i 2008 oplyste, at de havde foretaget rådgivning, mens femoplyste, at de havde planer om at foretage rådgivning i 2008.Af de fem kommuner, som tidligere har oplyst, at de ville foretage rådgivning i2008, har tre gennemført rådgivningen. Derudover har én kommune gennemførtscreeningsundersøgelse på alle kommunens institutioner, og da der vedundersøgelsen ikke blev konstateret forurening er der ikke foretaget rådgivning afinstitutionerne.Af de 11 kommuner, som ved den samlede rundringning2oplyste, at de selv harforetaget rådgivning, er rådgivningen foregået på følgende måde:---
møder med institutionerne:udsendelse af Miljøstyrelsens pjece:udsendelse af egen pjece:
9 kommuner7 kommuner *)4 kommuner *)
* En kommune oplyser, at de i første omgang udsendte Miljøstyrelsens generelle pjece,men senere har Børn og Unge-afdelingen efter en temadag selv udarbejdet en pjeceomkring råd og vejledning i forhold til jordforurening på børneinstitutioner. Pjecen eruddelt til institutionerne. Kommunen er derfor talt med begge steder.
Flertallet af de adspurgte kommuner har således afholdt informationsmøder med deberørte institutioner med eventuel udlevering af egen eller Miljøstyrelsensinformationsmateriale. To af kommunerne har baseret deres rådgivning på skriftligtmateriale i form af orienteringsbreve og/eller Miljøstyrelsens generelle pjece omjordforurening.
2
Ud over de 10 kommuner, som er blevet kontaktet for at komme med eksempler på,hvorledes rådgivningen er gennemført, er der foretaget telefonisk opfølgning på status forrådgivningen i de 8 kommuner, som ved undersøgelsen i 2008 oplyste, at de villegennemføre rådgivningen i 2009 og de 3 kommuner, som enten ikke havde angivet, hvornårde ville gennemføre rådgivningen eller ikke havde besvaret spørgsmålet. I alt er der såledesgennemført rundringning til 21 kommuner.
32
Bilag 1Spørgeskema til regionerne
Notat
NIRAS A/SSortemosevej 2DK-3450 AllerødTelefonFaxE-mail4810 42004810 4300[email protected]
CVR-nr. 37295728Tilsluttet F.R.I
Spørgeskema til regionerne om undersøgelse af jordforurening i børnein-stitutionerDette spørgeskema er sendt til regionerne i Danmark på vegne af Miljøstyrel-sen.Spørgeskemaet vedrører den planlagte opfølgende undersøgelse af jordforu-rening på børneinstitutioner med børn fra 0-6 år, dvs. vuggestuer, børnehaverog integrerede institutioner som enten er kommunalt eller privat ejede herun-der udflytterinstitutioner.Spørgsmålene omhandler regionens kortlægningsindsats samt deres strategifor det fremtidige arbejde med jordforurening på børneinstitutioner.Spørgeskemaets resultater vil blive brugt til at lave en samlet opfølgende sta-tus for regionernes og kommunernes indsats overfor jordforurening i børnein-stitutioner.Spørgeskemaet udfyldes ved direkte at skrive ind i dokumentet.__________________________________________________________Kun til Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland:I spørgsmål 10 bliver I bedt om at udfylde et Excel-regneark med jeres erfa-ringer omkring forureningsniveauer på de børneinstitutioner, der er under-søgt i Region Syddanmark, sådan som det blev drøftet på mødet med Miljø-styrelsen og de øvrige regioner den 25. maj 2009. I skemaet skal kun medta-ges undersøgelser, som ikke allerede er medtaget i notatet ”Konsekvensen afændrede afskæringskriterier”, 6. maj 2009. Såfremt I vurderer dette bliver etmeget stort og tidskrævende arbejde, eller I vurderer, at skemaet ikke er hen-sigtsmæssigt, vil vi bede jer kontakte os for nærmere drøftelse af opgaven.Svarfristen for spørgeskemaet er torsdag den 1. oktober 2009.Spørgsmål vedr. udfyldelse af spørgeskemaet kan rettes til NIRAS, TrineBjerre Jensen[email protected]tlf. 4810 4399 eller Inger Asp Fuglsang[email protected]tlf. 4810 4269.
\\allkfs01\data\sag\11\872.01\PROJECT\Spørgeskema undersøgelse - september 2009\spørgeskema til regionerne sep09_100909_endeligt.doc
2
Spørgeskema
1. Hvor mange børneinstitutioner i regionen er kortlagt på vi-densniveau 1 (V1) iht. Jordforureningsloven?Regionen bedes tage udgangspunkt i egne arkiver/databaser.Angiv antal_________institutioner
2. Hvor mange børneinstitutioner i regionen er kortlagt på vi-densniveau 2 (V2) iht. Jordforureningsloven?Regionen bedes tage udgangspunkt i egne arkiver/databaser.Angiv antal_________institutioner
3. Hvor mange børneinstitutioner i regionen er blevet opryddetiht. Jordforureningsloven og derefter udgået af kortlægningen?Regionen bedes tage udgangspunkt i egne arkiver/databaser.Angiv antal_________institutioner
4. På hvor mange børneinstitutioner, hvor der er viden om muligepunktkilder, er institutionen ikke færdigvurderet i forhold til kort-lægning?Angiv antal_________institutioner
5. Hvornår vil regionens V1 kortlagte børneinstitutioner alle være
enten V2-kortlagte eller afkortlagte?Angiv årstal__________
6. På hvor mange af de V2-kortlagte børneinstitutioner, jf.spørgsmål 2, er der en aktuel risiko ved anvendelse som børnein-stitution?Angiv antal_________institutioner
3
7. Hvornår forventes indsatsen at være afsluttet på de børneinsti-tutioner, som er angivet i spørgsmål 6, således at der ikke længe-re er en aktuel risiko ved arealanvendelsen?Angiv årstal__________
8. På hvor mange børneinstitutioner, hvor der har været konstate-ret lettere forurenet jord, har regionen udført en indsats i form afoprensning, fjernelse eller afskæring af jorden siden 1.1. 2007?Angiv antal_________institutioner
9. Præcisering af regionernes strategi for det videre arbejde medjordforurening på børneinstitutionerI forbindelse med Miljøstyrelsens spørgeskema undersøgelse i 2008 blev regio-nerne spurgt til, hvilke strategier de har lagt for det videre arbejde med jordforu-rening. For bedre at kunne sammenholde strategierne bedes alle regioner præci-sere deres strategier i forhold til de nedenstående emner.
Strategi for kortlægninga.Hvorledes indsamler regionen oplysninger om mulige kilder til forure-ning i børneinstitutioner (grundlag for V1-kortlægning)?Sæt gerne flere krydser - Hvis regionen har en klar prioritering, bedes svar-mulighederne ligeledes prioriteres, hvor 1 er højeste prioritet.
a1: Regionen foretager indsamlingen branchevisa2: Regionen foretager indsamlingen kommunevisa3: Regionen foretager en systematisk gennemgang af alle børne-institutionerne på én ganga4: Indsamlingen af oplysninger sker på baggrund af henvendelsefra kommunen, institutionen, forældre eller andre aktørera5: Andet (beskriv)
b. Er indsamlingen af oplysninger om mulige kilder til forurening på bør-neinstitutionerne i regionen, jf. spørgsmål a, afsluttet (sæt kryds)?Ja:Nej:
4
c. Hvis nej til spørgsmål b, er indsamlingen, jf. spørgsmål a, så afsluttetfor nogle af kommunerne?Ja:Nej:
Hvis ja, angiv hvilke kommuner:
_
d. Hvis nej til spørgsmål b, hvornår forventes opgaven med indsamlingenaf oplysninger om mulige kilder til forurening på børneinstitutionerneså afsluttet?
Angiv årstal
__________
e. Hvad er regionens strategi i forhold til udvælgelse af børneinstitutioner,hvor der udtages jordprøver for at undersøge omfanget af jordforure-ning (grundlag for V2-kortlægning).
e1: Børneinstitutioner, hvor der har været en potentielt forurenendepunktkilde undersøges/er blevet undersøgt af regionene2: Børneinstitutioner, hvor der forventes at være diffus jordforure-ning pga. trafik/industri undersøges/er blevet undersøgt af regi-onene3: Andet (beskriv)
Strategi for tidsfristerf.Hvad er regionens tidsfrist, fra at der konstateres en potentiel forure-ningskilde på en børneinstitution, til der skal foreligge en afgørelse forom institutionen skal V1-kortlægges?Angiv antal år (evt. måneder)_________
g. Hvad er regionens tidsfrist for, at en V1-kortlagt børneinstitution bliverenten kortlagt på V2 eller afkortlagt?Angiv antal år__________
5h. Hvad er regionens tidsfrist, fra at der konstateres en forurening, som erover afskæringskriteriet og som udgør en aktuel risiko for arealanven-delsen på en børneinstitution, til der påbegyndes en indsats?
Angiv antal år
__________
Strategi for samarbejde med kommunernei.Hvorledes sikrer regionen sig at være opdateret med den information,som kommunerne har omkring jordforurening i børneinstitutioner?(Der må gerne sættes flere krydser)
i1: Regionen afholder regelmæssige møder eller tager regelmæs-sig kontakt til de enkelte kommuneri2: Regionen beder/har bedt kommunerne om at indsende oplys-ninger om den geografiske placering af deres børneinstitutionertil regionen.i3: Regionen beder/har bedt kommunerne om at indsende oplys-ninger om mulige punktkilder på børneinstitutioner til regioneni4: Der er fast procedure for, at kommunerne underretter regionenom deres eventuelle undersøgelser af jorden i børneinstitutio-ner, eller når kommunen får oplysninger om konstateret forure-ning på institutionernei5: Der er fast procedure for, at kommunerne underretter regionenom deres eventuelle afværgetiltag overfor jordforurening påbørneinstitutioneri6: Andet (beskriv)j.Hvordan fungerer regionens samarbejde med kommunerne i praksis?Beskriv
k. Hvorledes sikrer regionen, at kommunernes undersøgelser og afværge-tiltag på jorden i børneinstitutioner kommer til at indgå i regionens ar-bejde?(Der må gerne sættes flere krydser)
k1: Kommunernes data indtastes i regionens databasek2: Kommunerne sender regionen en afrapportering, der indgår iregionens arkivk3: Andet (beskriv)
6Strategi for lettere forurening
l.
Hvis der alene konstateres lettere forurenet jord på børneinstitutioner,hvad er da regionens strategi?
l1: Regionen går aktivt ind i samarbejdet med kommunerne om-kring rådgivningl2: Regionen udfører afværge i form af afskærmning af jorden,f.eks. ved etablering af fast belægningl3: Regionen foretager oprensning af den lettere forurenede jordf.eks. ved erstatning med uforurenet jordl4: Andet (beskriv)
Pilotprojektm. Har regionen gennemført eller har planer om at gennemføre pilotprojek-ter omkring jordforurening i børneinstitutioner (f.eks. screeningsunder-søgelser i udvalgte områder)?Ja:Nej:
n. Hvis ja til spørgsmål l, beskriv kort pilotprojektet.
AndetRegionen kan herunder tilføje yderligere kommentarer vedr. deres strategi forarbejdet med jordforurening på børneinstitutioner.
Du er nu igennem spørgeskemaet. Tak for din besvarelse!
_____________________________________________________________
7
Spørgsmål kun til Region Syddanmark, Region Nordjylland samt RegionMidtjylland
11. Opsamling af forureningsniveauer på børneinstitutionerPå baggrund af Region XXX(Syddanmark / Nordjylland / Midtjylland)sundersø-gelser samt eventuelle oprydninger på børneinstitutioner anmodes I om at giveerfaringsopsamling af de konstaterede forureningsniveauer (herunder også debørneinstitutioner, hvor der ikke er fundet forurening). Data fra regionens under-søgelser bedes indtastet i vedlagte Excel-regneark.Idet undersøgelserne ofte er foretaget ved screening af forureningsniveauet iforskellige gennemgående dybder, er skemaet opbygget således, at data kanindtastes for op til 3 dybder, svarende til de gennemgående dybder. I forbindelsemed udfyldelse af skemaet bedes I angive, hvilke gennemgående dybdeinterval-ler, der er udtaget prøver i.
