Resume

Kommissionen foreslår at ophæve biociddirektivet og erstatte dette med en ny forordning, der hvisforslaget vedtages, vil udgøre den fremtidige regulering af en harmoniseret EU-godkendelsesordning for biocider. Hovedelementerne i forslaget er udvidelse af biocidreguleringentil også at omfatte artikler, som er behandlede med biocider, indførelse af central godkendelse iEU-agentur for visse biocidmidler, ændrede kriterier og procedurer i godkendelsesbehandlingen afbiocider samt indførelse af en harmoniseret struktur for gebyrer.1. StatusKommissionen sendte den 12. juni 2009 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efterproceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.Forslaget blev præsenteret i Rådets arbejdsgruppe den 3. juli 2009, og der har været indledendedrøftelser af forslaget og tekstgennemgang på møder i arbejdsgruppen i perioden juli 2009 - maj2010.Forslaget er under behandling i Parlamentet og blev første gang drøftet i Parlamentets miljø-udvalgden 4. november 2009. Forslaget blev igen drøftet i Parlamentets miljø-udvalg den 28. juni 2010med henblik på efterfølgende afstemning i udvalget og forventet plenarafstemning i juli 2010.Nærhedsnotat er fremsendt til Folketinget den 24. juni 2009 og grundnotat er fremsendt den 8.september 2009. Samlenotat om sagen er oversendt til Folketinget den 3. december 2009 forud forRådsmøde (miljø) den 22. december 2009 med henblik på orientering.Formandskabet satte sagen på til politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) den 22. december 2009, ogforslaget er igen sat på dagsordenen til rådsmødet den 11. juni 2010 med henblik påfremskridtsrapport.Forslaget skal erstatte biociddirektivet (98/8/EF), hvis hovedformål er at skabe en harmoniseretforhåndsgodkendelsesordning for den del af bekæmpelsesmidlerne, der udgøres af biocidmidlerne(f.eks. træbeskyttelsesmidler, rottemidler, visse desinfektionsmidler etc.). Biociddirektivet trådte i

kraft 14. maj 1998 og blev gennemført i kemikalieloven1.Kommissionen oplyser, at den stiler efter, at den nye forordning kan træde i kraft den 1. januar2013.2. Formål og indholdBaggrunden for forslaget er resultatet af evalueringen af implementeringen af det eksisterendebiociddirektiv. Denne evaluering pegede bl.a. på behovet forat effektivisere og forenkle direktivets procedurer for vurdering og godkendelse først ogfremmest af aktivstofferne, særligt de stoffer, der indgår i lavrisiko biocidmidler,at præcisere kravene til data, som ansøgere skal indsende, og herunder reglerne for, hvornårdata kan undværes, samt at sikreat de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder ikke bliveruforholdsmæssigt store.Kommissionen nævner, at formålet med forslaget er at forbedre det nuværende regelsæt ombiocidgodkendelser på disse punkter, samtidig med at man bevarer et højt beskyttelsesniveau formiljø og for menneskers og dyrs sundhed. Forslaget vil bygge videre på de grundlæggendeprincipper i det nuværende biociddirektiv, herunder positivliste princippet, hvor aktivstoffervurderes med henblik på optagelse på en særlig liste, hvorefter der foretages en særskilt vurderingaf hvert enkelt biocidmiddel indeholdende de godkendte aktivstoffer.Omfanget af forordningen udvides i forhold biociddirektivet, i det der indføres regler om artiklerbehandlet med biocider, ligesom biocider i materialer beregnet til at komme i kontakt medfødevarer omfattes af reglerne. Som noget nyt defineres ”brug” (af biocidmidler) i selveforordningen og inkluderer f.eks. oplagring. Definitionen af ”markedsføring” er snævrere end i degældende regler og omfatter i modsætning til biociddirektivet kun første levering af et biocidmiddelpå EU-markedet.Hovedpunkter i forslaget er:Krav til artikler, som er behandlede med biocider.Der foreslås et generelt markedsføringsforbud mod artikler eller materialer, som er behandlede medet biocidmiddel, hvis biocidmidlet i artiklen ikke er godkendt til den pågældende anvendelse imindst et medlemsland. Behandlede artikler/materialer, som opfylder kravene, skal mærkes medaktivstofnavn, formålet med biocidbehandlingen, godkendelsesnummer for biocidmidlet, evt.farebetegnelse mv. Det nuværende biociddirektiv indeholder ikke tilsvarende krav til behandledeartikler.

Godkendelse af aktivstoffer og afskæringskriterier for aktivstoffer.Aktivstoffer, der indgår i almindelige biocidmidler, skal, som i det nuværende direktiv, godkendespå EU-niveau ved komite-beslutning (forskriftsprocedure med kontrol). Der indføresafskæringskriterier, hvorefter stofferne ikke kan optages på bilag I (positivlisten over godkendteaktivstoffer) med mindre udsættelsen for biocidmidlerne under normal anvendelse er negligibel,eller hvis biocidmidler med stoffet ikke kan undværes til at bekæmpe skadevoldere, der udgør enalvorlig fare for folkesundheden, eller hvis der er andre lignende uforholdsmæssige ulemper ved atundvære stoffet til biocidformål. Afskæringskriterierne baserer sig på stoffernes iboende egenskaber(alvorlige effekter på sundheden). Som noget nyt foreslås desuden, at der ikke skal være krav omforudgående EU-vurdering og positivliste-optagelse af aktivstoffer, der indgår i lavrisikobiocidmidler.Central godkendelse i EU-agentur for visse typer biocidmidlerKommissionen foreslår, at en ansøger, i stedet for at søge godkendelse eller gensidig anerkendelsenationalt, kan vælge at indgive sin ansøgning om godkendelse af lavrisiko biocidmidler ogbiocidmidler med nye aktivstoffer centralt til Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA). Endeliggodkendelsesbeslutning i sådanne tilfælde træffes ved komite-beslutning (forskriftsprocedure) ogvil have gyldighed i hele EU’s område. Det vil være rapportør-medlemslande (efter ansøgeres valg)som foretager den egentlige vurdering efter de fælles principper. Det kan ikke umiddelbart påbaggrund af forslaget vurderes, hvor stor en andel af biocidmidlerne, der vil kunne betegnes somlavrisiko biocidmidler og dermed kunne omfattes af den centrale godkendelse. Forslaget indeholderdesuden en hjemmel for Kommissionen til ved komite-beslutning (forskriftsprocedure med kontrol)at vedtage en ændring af forordningen, således at flere kategorier af biocidmidler bliver omfattet afden centrale godkendelse.Etablering af biocidkomite under ECHADer etableres en særlig biocidkomité under Det Europæiske Kemikalie Agentur. Medlemslandenekan indstille op til 2 eksperter til komitéen. Agenturets bestyrelse vælger medlemmerne ud fra densamlede liste og deres ekspertise til komitéens arbejdsopgaver. Biocidkomitéen skal blandt andetkomme med udtalelser om ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer og de centraliserede EU-godkendelser af biocidmidler. Procedure for udnævnelse, arbejdsdeling, kvalifikationer oginteresseforhold samt klageadgang for Agenturets afgørelser følger bestemmelserne i REACHforordningen.Ny definition af lavrisiko biocidmidlerForslaget opstiller en række tekniske kriterier for, hvornår et biocidmiddel kan anses for at være etlavrisiko biocidmiddel. De tekniske kriterier, blandt andet for vurdering af eksponering, erlempeligere end i det nuværende biociddirektiv. Selv om de tekniske kriterier ikke er opfyldt,betragtes et biocidmiddel stadig som et lavrisiko middel, hvis der er negligibel eksponering undernormale anvendelsesforhold. Der angives ikke kriterier for, hvornår selve aktivstoffet er af lavrisiko.

Databeskyttelse - tvungen datadeling mellem ansøgere.For at reducere forbruget af forsøgsdyr foreslår Kommissionen som noget nyt i forhold til detnuværende direktiv, at en ansøgende virksomhed skal have ret til at henvise til en tidligeregodkendelsesindehavers/ansøgers videnskabelige data, der involverer brug af forsøgsdyr, også selvom dataene er beskyttede efter reglerne om databeskyttelse. Hvis parterne ikke indbyrdes kan bliveenige om prisen, kan myndigheden bruge dataene alligevel, hvorefter parterne evt. ved domstoleneshjælp må løse betalingsspørgsmålet. Forslaget viderefører i øvrigt det grundlæggende princip omdatabeskyttelse, men tilstræber at forenkle de nuværende regler. På visse punkter indebærerforslaget en styrkelse af virksomheders databeskyttelse.Gensidig anerkendelse – mulighed for at nægte gensidig anerkendelseForslaget indeholder, ligesom det nuværende direktiv, tre muligheder for at nægte gensidiganerkendelse af en godkendelse, som allerede er givet i et andet medlemsland: 1) Målarten er ikketil stede i det medlemsland, hvor der søges gensidig anerkendelse, 2) Resistens hos målarten, og 3)Forskelle i relevante brugsforhold som klima, yngleperioder etc. Der er dog i forordningen ikkeumiddelbart givet samme mulighed for at nægte gensidig anerkendelse under henvisning til risikoenfor arbejdstagere. Det modtagende medlemsland skal reagere inden for 2 måneder. Der er desuden,ligesom nu, en særlig mulighed for at nægte gensidig anerkendelse for visse produkttyper - midlertil bekæmpelse af fugle, fisk og (andre) hvirveldyr - dog med en indskrænkning i forhold tilbegrundelserne, der kan anvendes.Tidsubegrænsede aktivstofoptagelser på positivlisteForslaget lægger op til, at aktivstoffer godkendes for højst 10 år ved første optagelse. Derefter skalgodkendelsen fornys, og der er angivet nye procedurer for fornyelsen. Kun hvisrapportørmedlemsstaten vurderer, der er anledning til det, skal der foretages en fuld vurdering af etallerede optaget aktivstof, når den første optagelsesperiode udløber. Hvis godkendelsen kan fornys,løber den derefter i ubegrænset tid med mindre, der kommer nye negative oplysninger om stoffet.Optagelsesperioden for stoffer, som er kandidater til substitution, kan ikke være tidsubegrænset. Idag gælder der ligeledes en begrænsning på op til ti år for første godkendelse. Herefter er dermulighed for fornyede optagelser i nye 10 års-perioder.Tilpassede datakrav og forenklede procedurer.Forslaget lægger op til en formalisering af mulighederne for at tilpasse datakravene til de enkeltestoffer og anvendelser, som svarer til reguleringen i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Visselangtidsstudier på dyr foreslås skåret væk, hvor de ikke skønnes nødvendige. Der foreslås udvidedemuligheder for ramme-formuleringer (en fælles godkendelse for flere enkeltprodukter somindbyrdes ligner hinanden) og enklere procedurer for biocidmidler, som er identiske med alleredegodkendte produkter (parallelprodukter).Alternativ vurdering og substitution.Reglerne omkring alternativ vurdering og substitution ændres. Efter de nugældende regler kan etaktivstof nægtes optagelse på positivlisten, hvis stoffet på trods af, at der ikke er påvist en risiko,stadig giver anledning til bekymring, forudsat at der findes et mindre problematisk alternativ til den

samme anvendelse. Efter forslaget skal et aktivstof i stedet vurderes for, om stoffets iboendeegenskaber efter de angivne kriterier gør det til kandidat for substitution. Biocidmidler, somindeholder et aktivstof, som er kandidat til substitution, skal så efterfølgende vurderes for, ommidlet kan erstattes med et egnet og mindre sundheds- og miljøbelastende alternativ.Konklusionerne om aktivstoffets status i forhold til substitution skal bruges i forbindelse medECHA’s udtalelse om et aktivstofs optagelse/fornyelse på positivlisten. Optagelsesperioden forstoffer, som er kandidater til substitution, kan ikke være tidsubegrænset.Harmoniseret struktur for gebyrerForslaget indeholder en hjemmel for Kommissionen til ved komite-beslutning (forskriftsproceduremed kontrol) at fastsætte regler om en fælles struktur for de biocid-gebyrer, som skal betales afvirksomhederne til dækning af omkostningerne ved godkendelsesbehandlingen af ansøgninger. Etaf principperne i den fælles struktur skal være reduceret gebyr for små/mellemstore virksomheder.3. Europa Parlamentets udtalelserForeligger ikke.4. NærhedsprincippetDa forslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked, finder Regeringen, at forslaget eri overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Biociddirektivets regler om godkendelse af biocidmidler er gennemført i lov om kemiske stoffer ogprodukter samt i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Lov om kemiske stoffer og produktersamt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler skal ændres, hvis forslaget vedtages. Desuden kanforslaget medføre behov for ændringer i nogle af Arbejdstilsynets bekendtgørelser.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering. Analysen i konsekvensvurderingenbehandler de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved udvidelse af reguleringensanvendelsesområde (f.eks. inddragelse af behandlede artikler), centraliseredegodkendelsesprocedurer, datadeling, datakrav og gebyrstruktur. Analysen indeholder bredekvantitative vurderinger af forslagets økonomiske konsekvenser for hhv. økonomi, sociale forholdog miljø af en række muligheder (policy options) for disse elementer. Vurderingen er baseret påkonsulentundersøgelser samt konsultationer med og spørgeskema- og interview-undersøgelse hosde berørte parter. Samlet set vurderer Kommissionen, at det ville være forbundet med meget storeomkostninger for industrien at opfylde krav og procedurer, hvis man lod reguleringen i detnuværende biociddirektiv fortsætte. Det vurderes, at dette forslag samlet set vil påføre industrien iEU omkostninger på mellem 193,6 og 706 mio. Euro over en periode på 10 år. Omkostningerne erførst og fremmest forbundet med indførelsen af en certificeringsordning for behandlede artikler og

godkendelse af yderligere aktivstoffer og biocidmidler. Til gengæld vil effektiviseringer, nyeforenklede procedurer og harmoniseret gebyrstruktur efter Kommissionens vurdering medførebesparelser for industrien over samme periode på mellem 2.7 og 5.7 mia. Euro (dog mestsandsynligt i den lavere ende af denne skala). Kommissionen vurderer også, at især forslaget omudvidelse af anvendelsesområdet med behandlede artikler vil medføre betydelige miljø- ogsundhedsmæssige forbedringer, som dog er vanskeligt kvantificerbare. Forslagets øvrige tiltagvurderer Kommissionen som neutrale i forhold til miljø og sundhed. Kommissionen vurderersåledes samlet, at forslaget vil have positive økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes at kunne få økonomiske/administrative konsekvenser for staten. Decentraliserede godkendelsesprocedurer vil muligvis reducere de administrative byrder for nationalemyndigheder. Denne reduktion risikerer imidlertid at blive opvejet ved en stigning i antallet afmidler, der skal godkendes. Øgede vejlednings-forpligtelser over for godkendelsesansøgere ogimportører af artikler vil medføre øgede administrative byrder. Endelig vil det øgede omfang afreguleringen til også at omfatte artikler betyde en øget kontrolforpligtigelse. Det vurderes, at disseområder vil betyde et øget ressourceforbrug på minimum 4 årsværk om året, som finansieres indenfor Miljøministeriets rammer. Der er ikke umiddelbart i forslaget gebyrbestemmelser, der omfatterdisse nye myndighedsopgaver.I det omfang den foreslåede harmoniserede gebyrstruktur med reduceret gebyr for små ogmellemstore virksomheder ikke indebærer fuld økonomisk kompensation for de godkendendemyndigheders omkostninger vil det medføre negative økonomiske konsekvenser for staten. Detbemærkes, at forslagets gebyrbestemmelse er en hjemmelsbestemmelse for Kommissionen til atfastsætte mere detaljerede gebyrbestemmelser. Under de nuværende regler - som følge afbiociddirektivet - er der fuld gebyrdækning af myndighedernes omkostninger til behandling afansøgninger om godkendelse.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionens vurderinger kan for så vidt angår de erhvervsøkonomiske og – administrativekonsekvenser til dels overføres på danske forhold. Certificeringsordningen for artikler vil udgøre enbyrde for importører af disse, men samlet set må forventes positive administrative konsekvenser forerhvervslivet. Det bemærkes, at det danske marked kendetegnes ved relativt få eller ingenaktivstofproducenter og typisk små eller mellemstore import- og produktionsvirksomheder.Forslagets eventuelle fordele og ulemper for producenter af aktivstoffer vil således ikke slå igennemi Danmark i større grad, hvorimod fordele, herunder reduceret ansøgningsgebyr, og ulemper, der ersærligt målrettede små og mellemstore virksomheder, vil slå fuldt igennem i Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget vurderes samlet set at kunne få begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.I de tilfælde hvor forslaget medfører, at importerede artikler med risiko for sundhed eller miljø ikkekommer på markedet, vil det give en gevinst for sundhedsomkostningerne. Der er således tidligereset allergiske reaktioner, som skyldes biocider i importerede artikler. Det er ikke umiddelbart muligt

at kvantificere disse gevinster. For så vidt angår de øvrige dele af forslaget vil konsekvenser forbefolkningens sundhed og for miljøet afhænge af den endelige udmøntning af de kriterier oggodkendelsesprocedurer for biocidaktivstoffer og -midler, som forslaget indfører.Kommissionen vurderer, at forslaget samlet set ikke vil få større betydning for beskæftigelsen, dogkan delelementer påvirke beskæftigelsen positivt. Kommissionens vurderinger kan til dels overførespå danske forhold.Forslaget forventes ikke at medføre direkte eller indirekte ekstraomkostninger for borgere.Beskyttelsesniveau:Forslaget vurderes samlet set at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt. Det vurderesumiddelbart, at forslagets enkelte delelementer kan påvirke beskyttelsesniveauet i forskellig retning.De endelige konsekvenser for Danmark vil afhænge af den nærmere udmøntning i praksis afforslagets delelementer, herunder kriterier og procedurer.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 1. juli 2009 til 93 interessenter. Der er ved høringsfristensudløb den 18. august 2009 modtaget høringssvar fra 14 høringsparter, hvoraf 7 oplyste at man ikkehavde bemærkninger. 10 høringsparter havde indholdsmæssige kommentarer: Dansk Erhverv (DE),DHI, Dansk Industri, herunder Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (DI), Hempel,Novozymes, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT), Unilever.Kommentarerne kan opdeles som følger:Godkendelsesprocedurer, herunder centraliseret godkendelse:DE, DI, Hempel, Novozymes SPT og Unilever fremhæver behovet for forenklinger ogadministrative lettelser i godkendelsessystemet og der gives forskellige forslag til tiltag, bl.a.forenklinger i procedurer for gensidig anerkendelse, udformning af ansøgninger om godkendelse,fastlæggelse af datakrav, ansøgninger om ændringer i eksisterende godkendelser og tilladelser tilforsøgsmæssig afprøvning. Muligheden for centraliseret godkendelse hilses generelt velkommen, dadet vil fremme harmonisering. Nogle udtrykker, at de gerne ser centraliseret godkendelse udbyggeti forhold til forslaget. Flere støtter forslagets bestemmelser om udvidede muligheder forrammeformuleringer, men ønsker større klarhed om definition og procedurer. DI nævner, at reglerom parallelgodkendelse kun bør gælde for helt identiske produkter.Definitioner og kriterier mv.DI finder kriterierne for lavrisiko biocidmidler for restriktive. Biocidmidler, der har status somlavrisiko, bør kunne bruge dette i markedsføringen. Forslagets konsekvenser på dette punkt børanalyseres yderligere. DI ønsker desuden yderligere konsekvensvurdering af indførelsen afafskæringskriterier for aktivstoffer. Novozymes nævner, at midler, der virker ved enzymer bør havemulighed for at blive betragtet som lavrisiko biocidmidler.

Krav til behandlede artiklerDI, DHI, SPT og Unilever støtter, at forslaget indfører krav til artikler eller gør reguleringen afartikler klarere, men nævner ligesom Hempel og Novozymes en række praktiskeuhensigtsmæssigheder f.eks. ved mærkningskrav. DHI gør opmærksom på, at forslaget herom erressourcekrævende. DE ønsker nærmere kvantificering af miljø- og sundhedsmæssige fordele vedkravene til artikler.Tvungen datadeling og databeskyttelseDHI, DI, Hempel, SPT og Unilever er enige i forslaget om tvungen datadeling. DI ønsker mereklarhed over forslagets bestemmelser om databeskyttelse.Andre emnerDI og Hempel hilser harmoniseret gebyrstruktur velkommen. DHI udtrykker betænkelighed ved,om de krav, der findes i såvel biociddirektivet som de nye forslag vil lede til monopol-lignendetilstande. DE finder, at udvidelsen med hensyn hertil vil medføre administrative byrder forvirksomheder.Forslaget har været sendt i høring i specialudvalg for Miljø med frist den 21. oktober 2009.Forbrugerrådet har i den forbindelse oplyst, at de ikke har taget stilling til forslaget.Forslaget blev behandlet på møde i specialudvalget for Miljø den 18. november 2009, hvor der varfølgende bemærkninger:DI oplyste, at man langt hen ad vejen var enige i Regeringens holdning. DI støttede, at artikler nuomfattes af forslaget. Desuden støtte DI den centrale godkendelse hos ECHA frem for de nationalegodkendelser. DI oplyste, at man ikke helt kunne gennemskue, hvorvidt DI's og Farvelakindustrienskommentarer omkring mærkning var taget med i overvejelserne i den danske holdning.SPT erklærede sig enige i DI's kommentarer. SPT henviste til beregningerne af gebyrstrukturen,hvor man syntes, at der var tale om meget høje gebyrer, hvilket man skal være opmærksom på i fht.de små og mellemstore virksomheder - også i forbindelse med en diskussion om reduktion afgebyrerne for de små og mellemstore virksomheder.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der indkomfølgende kommentarer:DI udtrykte tilfredshed med den danske holdning vedrørende behandlede artikler.

lejlighed til at stille opklarende spørgsmål og på et overordnet plan indikere deres foreløbigepositioner. Der var tale om en foreløbig gennemgang uden egentlige forhandlinger.Den første politiske drøftelse i Rådet fandt sted i december 2009 og fokuserede på centralgodkendelse, afskæringskriterier og behandlede artikler.Under det spanske formandskab er arbejdsgruppemøderne fortsat med egentlig tekstgennemgang afKommissionens reviderede forslag. Under disse møder har medlemslandene haft mulighed for atfremkomme med tekstforslag. Der forventes afholdt i størrelsesordenen 6-8 møder i det kommendehalvår.I Parlamentet forventes miljøudvalgets afstemning at finde sted den 3. juni 2010. 1. behandlingenforventes afsluttet med plenarafstemning i juli 2010.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for forslagets formål om at effektivisere og forenkle procedurer forvurdering og godkendelse af biocider, hvor dette kan ske uden en sænkelse af beskyttelsesniveauet.Regeringen finder det væsentligt at bevare arbejdsdelingen, hvor aktivstoffer vurderes på EU-niveau og de enkelte biocidmidler stadig vurderes og godkendes på medlemsstatsniveau.Regeringen kan dog støtte indførelsen af centraliserede godkendelsesprocedurer for biocidmidler,hvor eksponeringen er lav, og hvor de farlige egenskaber ikke giver anledning til bekymring, hvisder sikres medlemsstaternes myndigheder en tilstrækkelig mulighed for at øve indflydelse påvurderingerne. Regeringen er således ikke enig i de foreslåede kriterier for, hvilke biocidmidler, derkan godkendes centralt. Regeringen finder, at de centraliserede godkendelsesprocedurer, som evt.indføres, kun bør omfatte en mindre del af biocidmidlerne.Regeringen finder, at forslagets kriterier for, at et biocidmiddel kan opnå betegnelsen lavrisikobiocidmiddel, er for bred og bør skærpes, da forslagets definition efter regeringens opfattelse ogsåvil rumme biocidmidler med miljø- og sundhedsmæssige profiler, som ikke bør betegnes somlavrisiko. Blandt andet bør kriterierne skærpes, således at lavrisiko biocidmidler ikke må indeholdesærligt problematiske hjælpestoffer.Regeringen finder det af hensyn til beskyttelsesniveauet vigtigt, at der også finder en EU-vurderingsted af aktivstoffer, der indgår i lavrisiko biocidmidler. Forslaget bør efter regeringens opfattelseændres, så det tydeligt fremgår, at en sådan vurdering skal finde sted. Forslaget bør sikre, at denødvendige data er til stede for at kunne vurdere aktivstofferne i lavrisiko biocidmidler. Regeringenfinder desuden, at kriterier og godkendelsesprocedurer, herunder datakrav, for lavrisikobiocidmidler bør udformes således, at midlerne med de dokumenterbart mindst miljø- ogsundhedsmæssigt belastende egenskaber får en lettere adgang til markedet, end tilfældet er med degældende regler. Regeringen støtter ikke, at forslaget gør det muligt gennem komite-procedure atudvide området for centraliseret godkendelse.Regeringen er generelt ikke tilfreds med forslagets bestemmelser om datakrav for aktivstoffer.Regeringen finder det vigtigt, at forslagets datakravsbestemmelser udformes, så de muliggør, dels at

biocidmidler og aktivstoffer og hjælpestoffer, der indgår i biocidmidler, kan klassificeres korrekt,og dels at midlerne kan vurderes for, om de udgør en uacceptabel risiko for miljø eller sundhed,samt om de er effektive. Regeringen er åben for forslaget om at tydeliggøre kriterierne for, hvornårdata kan undværes, idet regeringen finder, at det i tvivlstilfælde fortsat skal være virksomhederne,der skal dokumentere, at kriterierne herfor er opfyldt.Regeringen kan støtte, at der indføres afskæringskriterier for godkendelse af aktivstoffer (kriterierder udelukker godkendelse af aktivstoffer). Kriterierne er acceptable med hensyn tilsundhedseffekter, men bør også omfatte kriterier for miljøeffekter.Regeringen støtter videreførelsen fra det nuværende biociddirektiv af principper om gensidiganerkendelse af en godkendelse for et biocidmiddel, som allerede er vurderet og godkendt i et andetmedlemsland. Det er dog vigtigt, at der sikres en arbejdsdeling mellem landene, så et eller få landeikke modtager et uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger om førstegangsgodkendelser. Det erogså vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har mulighed for at nægte gensidig anerkendelse, hvisnationale forhold har betydning for vurderingen af, om et biocidmiddel kan opnå godkendelse.Endeligt er det vigtigt, at der ikke med forslaget sker forringelse af beskyttelsen af arbejdstagere.Regeringen støtter forslagets udbygning i forhold til de gældende regler af kriterierne og procedurenved substitution. Regeringen finder, at aktivstoffer, som er substitutionskandidater, bør godkendesfor en kortere periode end de 10 år, som er foreslået, da det vil muliggøre en hurtigere udfasning afbiocidmidler, som kan erstattes af mindre miljø- og sundhedsbelastende alternativer. De konkretekriterier, der er foreslået, bør justeres, så flere stoffer med ugunstige egenskaber bliver kandidaterfor substitution.Regeringen finder, at definitionen af ramme-formuleringer kan udvides, men at udvidelsen børbegrænses til at omfatte visse hjælpestoffer.Regeringen støtter, at der fremover skal stilles krav til artikler, som er behandlet med biocidmidler.Regeringen finder dog, at forslaget herom bør udformes på en måde, der ikke medfører unødigeadministrative byrder for virksomheder og myndigheder, for eksempel med hensyn tilmærkningskrav. Krav til biocidbehandlede artikler vil også gælde for de artikler, som er blevetbehandlet med et biocidmiddel uden for EU’s område og derefter importeret til EU. Det vil påvirkebeskyttelsesniveauet for miljø- og sundhed positivt, øge informationen af brugere og forbrugere ogsikre mere lige konkurrencevilkår mellem EU og lande uden for EU.Regeringen støtter forslaget om indførelse af tvungen deling af data, der kræver udførelse af forsøgpå hvirveldyr, da det vil nedbringe antallet af dyreforsøg.Regeringen støtter ikke, at godkendelsen af biocidaktivstoffer gøres tidsubegrænset efter den førstefornyelse efter 10 år. Tidsbegrænsede godkendelsesperioder er efter regeringens opfattelse med tilat sikre, at der løbende over tid genereres nye videnskabelige data til brug for ansøgning omfornyelse, samt at der revurderes efter de nyeste vurderingsprincipper.

Regeringen er enig i, at biocidområdet fremover flytter til kemikalieagenturet ECHA, og at deretableres en biocidproduktkomite, men det er vigtigt at medlemslandenes indflydelse fastholdes vedde procedurer og tidsfrister, der fastsættes.Regeringen kan støtte indførelsen af et gebyrsystem, der bygger på fælles principper (gebyrstrukturi EU). Det er nødvendigt at sikre fuld kompensation for medlemslandenes udgifter, herunderdeltagelsen i fællesskabsprocedurerne, f.eks. når et medlemsland påtager sig rollen som rapportørfor et aktivstof (det vil sige er ansvarlig for at gennemføre en vurdering af stoffet, som siden skalforelægges for de øvrige medlemslande i komite).Regeringen finder det vigtigt, at forslaget sikrer, at den regulering af de enkelte biocidmidler, derfølger af forordningen, herunder f.eks. beslutninger om udfasning af midler fra markedet, slårigennem for alle relevante led i distributionskæden (f.eks. detailled, oplagring, brugsled) eventueltmed differentierede frister. Regeringen finder, at det i den forbindelse kan være hensigtsmæssigt atændre forslagets definition af markedsføring, så den bliver overensstemmende med definitionerne if.eks. REACH-forordningen og/eller pesticidforordningen, som omfatter mere end blot kun førstelevering af et biocidmiddel på EU-markedet.9. Tidligere forelæggelser for Folketinget EuropaudvalgNærhedsnotat er fremsendt til Folketinget den 24. juni 2009 og grundnotat er fremsendt den 8.september 2009. Samlenotat om sagen er oversendt til Folketinget den 3. december 2009 forud forRådsmøde (miljø) den 22. december 2009 med henblik på orientering.

Resume

Kommissionen har lavet et udkast til omarbejdning af direktivet om begrænsning af anvendelsen afvisse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS). Den bagvedliggende årsag er, atanvendelsesområdet i det nuværende direktiv er uklart, og dermed har forårsaget forskelligefortolkninger i medlemsstaterne. Konkret har det betydet, at et produkt lovligt kunne markedsføres inogle medlemsstater og ikke i andre. Samtidig har der været mange produkter på markedet, somikke har overholdt direktivets bestemmelser. Kommissionens formål med omarbejdningen er derfor,at harmonisere anvendelsesområdet og fremme håndhævelsen af direktivet. Hertil kommer, at der iRoHS er indskrevet en klausul om, at Kommissionen inden den 13. februar 2005 skulle påbegyndeen revision af direktivet for at opdatere det til den tekniske udvikling.Kommissionen foreslår med udkastet, at anvendelsesområdet totalharmoniseres, så produktområdetnu beskrives med udtømmende produktlister inden for forskellige produktkategorier. Som en del aftotalharmoniseringen foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes ogat der stilles kvalitative krav til håndhævelsen.I udkastet foreslås endvidere, at medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr bliver en del afRoHS’ anvendelsesområde, og at anvendelsesbegrænsningen gradvis træder i kraft fra 2014.Der er ikke foreslået nye stoffer til direktivet, men der henvises til, at den bromeredeflammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP er under vurdering iREACH, og at det, når vurderingen foreligger, er muligt at optage stofferne i RoHS, hvis der er enrisiko for mennesker eller miljø ved anvendelsen i elektrisk og elektronisk udstyr.Hvis forslaget bliver vedtaget som fremlagt af Kommissionen, vil det kræve en mindre ændring afkemikalieloven for at kunne implementere direktivet i Danmark. Det skyldes primært, at udkastetstiller enkelte krav til erhvervslivet, som der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel til i loven.Forslaget har kun en marginal indirekte effekt på statens udgifter. Det kan således blive en anelsedyrere for det offentlige sundhedsvæsen at anskaffe medicinsk udstyr, som er omfattet afdirektivforslaget. Disse omkostninger vurderes dog til at ligge inden for den normale prisudviklingog udgifter i forbindelse med normal teknologisk udvikling.

1. StatusRådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionenpræsenterede udkastet på rådsmødet den 2. marts 2009. På rådsmødet d. 21. oktober 2009 har derværet de første politiske drøftelser af forslaget.Forslaget har siden marts 2009 løbende været behandlet i Miljøarbejdsgruppen.Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget tilFolketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget. Notat om sagen er oversendt tilFolketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelse med miljøministerens orienteringaf udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009. Samlenotat om sagen er senestoversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010 med henblik på forhandlingsoplægforud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010.Formandskabet ventes at aflægge fremskridtsrapport til Rådsmødet den 11. juni 2010.Forslaget har hjemmel i EF-traktaten artikel 95, og skal derfor vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter proceduren om fælles beslutningstagen jf. EF-traktaten artikel 251.

2. Formål og indholdDirektivets overordnede formål er at forbyde farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Defarlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr forbydes for at mindske eksponering af mennesker ogfor at fremme genanvendelse af sekundære råmaterialer, samt for at lette affaldshåndtering.Omarbejdningen af direktivet foretages af to grunde:For det første er RoHS inkluderet i Kommissionens simplificeringsprogram for 2008, fordiKommissionen vurderer, at det er muligt at gøre implementeringen af direktivet mere ensartet ogforbedre håndhævelsen. Afgrænsningen af direktivets anvendelsesområde har givet anledning tilforskellige fortolkninger i medlemslandene, og der har været relativt mange produkter på markedet,der ikke har overholdt direktivet.For det andet er der i RoHS indskrevet en klausul om, at Kommissionen skulle begynde en revisionaf direktivet to år efter det blev vedtaget, dvs. inden 13. november 2005. Kommissionen skulle iforbindelse med revisionen vurdere, om medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr skullemedtages under RoHS’ anvendelsesområde. Klausulen forpligtede ligeledes Kommissionen til atundersøge behovet for at indføre begrænsninger for andre farlige stoffer end de, der allerede eromfattet af direktivet.De væsentligste ændringer, som Kommissionen har forslået i forbindelse med omarbejdningen, erfølgende:Direktivets anvendelsesområdeKommissionen har inddelt elektrisk og elektronisk udstyr i 10 produktkategorier, hvoraf kun de 8på nuværende tidspunkt er omfattet af RoHS. Disse 8 kategorier er: Store husholdningsapparater,små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr, belysningsudstyr, elektrisk ogelektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, og salgsautomater. Direktivudkastet udvider

nu RoHS’ anvendelsesområde med de 2 sidste produktkategorier: Medicinsk udstyr samt måle- ogovervågningsudstyr.Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde foreslås at træde i kraft i 2014. Dog vil udstyr tilreagensglas (in vitro) diagnose først skulle være omfattet af direktivet i 2016, og industrielleovervågnings- og kontrolinstrumenter vil først være omfattet fra 2017. Medicinsk udstyr, derindopereres i kroppen er undtaget, men skal revurderes i 2020.I forslaget er der for hver produktkategori en produktliste med mellem 5 og 18 produkter. Nogleprodukter er specifikt nævnt som f.eks. ”elektriske knive”, mens andre er beskrevet generelt ud fraderes funktion, såsom ”udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker”. I det nuværendedirektiv er der ingen henvisning til produktlister. Med det nye forslag er det kun de produkter, somspecifikt er nævnt i listerne, der er omfattet af RoHS. Der er ikke lagt op til, at der skal tilføjesprodukter ifm. omarbejdningen af direktivet. Hvis Kommissionen efterfølgende vil ændre påproduktlisterne, skal fremgangsmåden i komitéproceduren: ”forskriftsprocedure med kontrol”følges. Der er ikke taget stilling til fortolkningsspørgsmål ifm. de funktionelle beskrivelser.I udkastet er der forslag til nye specifikke og generelle undtagelser.Specifikke undtagelser:På nuværende tidspunkt er der undtaget 39 specifikke anvendelser af de farlige stoffer, der erbegrænset i RoHS. Siden RoHS blev vedtaget i 2003, er undtagelserne løbende blevet tilføjet vedkomitéprocedure. Undtagelserne gælder i op til fire år, men kan fornyes.Med inddragelsen af produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyrundtages, specielt for disse to produktkategorier, 24 anvendelser af de farlige stoffer. Som eksempelkan nævnes blylejer i røntgenrør, bly i lodninger til bærbare førstehjælpsdefibrillatorer, og cadmiumi røntgenmålefiltre. Undtagelserne gælder i fire år efter, at det omarbejdede direktiv er trådt i kraftog kan, som de øvrige undtagelser, fornyes.Generelle undtagelser:I det gældende direktiv er reservedele, der skal bruges til at reparere udstyr, som er bragt påmarkedet før RoHS trådte i kraft, undtaget. Dette gælder også for udkastet til det omarbejdededirektiv.Kommissionen foreslår nu, at direktivet heller ikke skal finde anvendelse på:1) udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser,2) udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder underdirektivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og3) udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed.Det foreslås endvidere, at RoHS heller ikke skal finde anvendelse på reservedele, der skal bruges tilat reparere udstyr, som er omfattet af en specifik undtagelse, og som blev bragt på markedet indenundtagelsen udløb.UndtagelsesprocedureKommissionen ønsker med direktivudkastet at gøre det lettere for virksomhederne at gennemskueom og hvordan de kan få en undtagelse for en anvendelse af de farlige stoffer, der ellers er

begrænset i RoHS. Det foreslås derfor, at Kommissionen via komitéprocedure skal vedtage denærmere regler for ansøgninger om undtagelse.Kommissionen forslår desuden, at der ved vurderingen af en undtagelsesansøgning skal tageshensyn til bredere socioøkonomiske aspekter, samt tilgængelighed og pålidelighed af alternativer.Stofvurdering i REACHRoHS forbyder pt. bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom, og to slags bromeredeflammehæmmere: polybromerede bifenyler (PBB) og polybromerede difenylethere (PBDE).Kommissionen har ikke foreslået at forbyde flere stoffer.I forslaget henvises dog til, at den bromerede flammehæmmer, HBCDD og blødgørerne/ftalaterne,DEHP, BBP og DBP er under vurdering i REACH og at det, når vurderingen foreligger, er muligtat forbyde stofferne i elektriske og elektroniske produkter via RoHS, hvis der er en risiko formennesker eller miljø.Det foreslås, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr nu skal vurderes efter REACH’sbegrænsningsprocedure. Det betyder, at stofferne hovedsagelig vil blive vurderet ud fra enrisikotilgang, hvor der tidligere har været lagt vægt på stoffernes farlighed, dvs. deres iboendefarlige egenskaber og evt. problemer i forbindelse med genanvendelse og affaldshåndtering afmaterialer.Det foreslås endvidere, at hvis flere stoffer skal forbydes i RoHS, kan Kommissionen gøre det vedhjælp af komitéprocedure.DefinitionerFor at tydeliggøre direktivets ordlyd og bringe det i overensstemmelse med anden relevantfællesskabslovgivning har Kommissionen indsat en række definitioner, der er i overensstemmelsemed beslægtet fællesskabslovgivning, specielt den såkaldte ”varepakke”, der blandt andetomhandler CE-mærkning og markedsovervågning. Desuden er medtaget en definition på homogenematerialer.CE-mærkningFor at fremme overholdelsen af RoHS foreslår Kommissionen, at elektrisk og elektronisk udstyrskal CE-mærkes. CE-mærkningen indebærer selvdeklarering og krav til egenkontrol.Fabrikanten skal påføre sine produkter et CE-mærke efter at have udfyldt en såkaldtoverensstemmelseserklæring, hvori han tilkendegiver at produktet, der er entydigt identificeret, er ioverensstemmelse med RoHS reglerne. Denne erklæring skal fabrikanten opbevare i 10 år.Importøren skal inden elektrisk og elektronisk udstyr bringes i omsætning, bl.a. sikre, at fabrikantenhar udført overensstemmelsesvurderingen og at produktet er CE-mærket. Importøren skal, somfabrikanten, opbevare overensstemmelseserklæringen i 10 år, så den er til rådighed forkontrolmyndighederne.En distributør skal inden elektrisk og elektronisk udstyr udbydes bl.a. kontrollere, at det er CE-mærket.

Udover CE-mærkningen er det foreslået, at fabrikanten skal foretage stikprøvekontrol af det udstyrhan bringer på markedet. Udstyret skal desuden forsynes med type-, parti-, eller serienummer, elleranden form for identifikation.MarkedsovervågningMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at deres kontrolmyndigheder har de beføjelser ogressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt. Kontrolmyndighederneforpligtes dermed til i passende omfang at kontrollere produkterne. Kontrollen skal baseres pådokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af et passende antalstikprøver.3. Europa- Parlamentets udtalelserDer forventes afstemning i Europa-Parlamentets ENVI komité 2. - 3. juni 2010 og afstemning iplenarforsamlingen 6. juli 2010.4. NærhedsprincippetForslaget hører ikke under EU’s enekompetence. Derfor skal forslaget være i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, også kaldet subsidiaritetsprincippet.Kommissionen anfører i forslaget, at behovet for yderligere harmonisering af RoHS reglerne bedstkan ske gennem en omarbejdning af det eksisterende direktiv, og at forenkling af EU lovgivningkun kan ske på fællesskabsniveau. De foreslåede ændringer af denne regulering er således ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende RoHS-direktiv (2002/95/EF) er implementeret ved bekendtgørelse nr. 873/2006, dersenere er ændret ved bekendtgørelse nr. 449/2008. Bekendtgørelsen har hjemmel i kemikalielovens§ 30, der gør det muligt at udstede regler om import, salg og anvendelse af stoffer og produkter forat imødegå fare for sundheden eller skade på miljøet.Forslaget til omarbejdning af direktivet indeholder en række krav til de erhvervsdrivende, såsom atudarbejde og opbevare teknisk dokumentation, foretage intern produktions- og stikprøvekontrolm.m. Kravene er ikke rettet mod anvendelsen af bestemte kemiske stoffer og produkter, men modvisse aktiviteter, der udøves af de erhvervsdrivende, som led i deres erhverv.I kemikalieloven er der en forældelsesfrist på 5 år, hvorimod der i forslaget lægges op til atdokumentationen skal opbevares i 10 år.Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vurderes der at være behov for at ændrekemikalieloven.Når RoHS er endeligt vedtaget har medlemsstaterne 18 måneder til at gennemføre direktivet inational ret. En eventuel ændring af kemikalieloven vil derfor tidligst skulle ske i Folketingetssamling for 2011/2012.Hvis forslaget vedtages i Rådet skal det implementeres i dansk lovgivning ved en nybekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenserMedicinsk udstyr dækker over mange varegrupper, såsom forbrugsvarer (sprøjter, kanyler, sårplejemm.), høreapparater, konsulentydelser samt apparatur og instrumenter (scannere, dialyseapparater,pacemakere, røntgenapparater mm.) Eftersom RoHS kun regulerer elektrisk og elektronisk udstyr,er det kun varegrupperne høreapparater samt apparatur og instrumenter, der vurderes til at væreomfattet af forslaget.For de nuværende 8 produktkategorier under RoHS vurderer Kommissionen, atomstillingsomkostningerne har ligget på ca. 1,9 % af omsætningen, hvoraf ca. en tredjedel gik tilden tekniske omstilling, mens to tredjedele er gået til administration. For apparatur og instrumenterville det i 2006 have svaret til ca. 20 mio. kr. Dette tal forventes dog at være lavere specielt forikke-specialiseret medicinsk udstyr, dels pga. den forlængede overgangsperiode samt de mangeundtagelser og dels, fordi der for de fleste standardkomponenter efterhånden kun findes RoHS-kompatible typer på markedet. Hertil kommer at den danske industri på nuværende tidspunkt skaloverholde de danske særregler for bly, kviksølv og cadmium. Der er dog så mange undtagelser formedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler, at det er tvivlsomt, omde danske medico-producenter pga. de danske særregler kan betegnes som værende omstillet til atoverholde RoHS for bly, kviksølv og cadmium.For producenter, der allerede overholder RoHS, ligger de årlige udgifter i forbindelse med RoHS påca. 0,04 % af omsætningen. I 2006 ville det have svaret til ca. 400.000 kr.De marginalt forøgede udgifter kan slå igennem på prisen på medicinsk udstyr, men effektenvurderes til at ligge inden for de normale prisudsving.På den anden side vurderes forslaget at ville medføre færre farlige stoffer i elektriske ogelektroniske produkter. Det vil nedsætte eksponeringen af forbrugerne, hvilket vil medvirke til enom end beskeden forbedring af befolkningens generelle sundhedsniveau og dermed færre udgiftertil sundhedsvæsenet.Forslaget vil desuden medføre færre farlige stoffer i affaldsstrømmen, som forventes at kunnemedvirke til færre udgifter til affaldshåndtering.Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle udgifter finansieres efter gældenderetningslinjer.Samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserMedico-branchen i Danmark repræsenterer virksomheder, der udvikler, producerer og sælgermedicinsk udstyr. Konsekvenserne for medico-branchens produktion af apparatur og instrumenterer beskrevet under afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser.Medico-branchen producerer ud over apparatur og instrumenter også høreapparater.Høreapparaterne udgør en relativ stor andel (28 %) af den samlede omsætning af medicinsk udstyr imedico-industrien. Det skønnes, at producenterne af høreapparater, på linje med producenterne afapparatur og instrumenter, vil få udgifter i forbindelse med omstillingen til RoHS, der ligger indenfor de normale prisudsving og sædvanlige omkostninger i forbindelse med den teknologiskeudvikling.

Generelt er den danske eksport af medicinsk udstyr større end importen. Importen er ca. 2/3 afomsætningen. Danmark har allerede generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, derindeholder bly, kviksølv og cadmium. Der er dog mange undtagelser for medicinsk udstyr samtmåle- og overvågningsudstyr i de danske særregler. Den danske produktion er muligvis på enkelteområder allerede omstillet i forhold til Kommissionens forslag, hvilket vil kunne ses som enkonkurrencemæssig fordel for de områder i den danske medico-branche.I Kommissionens udkast foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes. I forbindelse hermed skal der udfyldes overensstemmelseserklæringer. Dette vil give enforøgelse af de erhvervsadministrative byrder. Det skønnes dog at være en marginal forøgelse, idetCE-mærkning og dermed overensstemmelseserklæringer for elektriske og elektroniske produkterallerede er påkrævet i forbindelse med anden regulering. Kommissionens forslag pålægger også deerhvervsdrivende egenkontrol. Ifølge Miljøstyrelsens seneste vurdering ligger timeforbruget for alleberørte danske virksomheder samlet set mellem11.000 og 17.000 timer/år. Kommissionens forslager ved at blive vurderet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens virksomhedspanel, som vil komme meden mere præcis opgørelse.Samlet set vurderer Kommissionen, at forslaget vil indebære positive nettofordele forsamfundsøkonomien, om end de formentlig er små.I formandskabets kompromisforslag er anvendelsesområdet ændret fra at være defineret afudtømmende produktlister til at være et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektroniskudstyr er omfattet, med mindre det er specifikt undtaget. Danmark har fået lavet enkonsekvensanalyse af at indføre et bredt anvendelsesområde uden produktkategorier.Konsekvensanalysens resultater støtter op om fordelene ved et bredt anvendelsesområde. For så vidtangår de gråzoneprodukter, som i dag ikke er omfattet af RoHS og som ved det ændredeanvendelsesområde vil blive omfattet, viser vurderingen, at der generelt ikke forventes højereomkostninger for gråzoneprodukterne i forhold til de produkter, som allerede er omfattet afdirektivet. For enkelte produkttyper kan der dog være tale om forøgede administrative byrder.Danmark har fremsat et forslag om optagelse af HBCDD, DEHP, BBP, DBP og MCCP. For atunderbygge forslaget om optagelse af flere stoffer har Danmark fået lavet en konsekvensanalyse.Analysen viser, at der er alternativer på markedet, der allerede er i brug i stor udstrækning.Alternativerne er undersøgt for en lang række effekter, og alternativerne er på mange områdermindre miljø- og sundhedsskadelige. Desuden tyder resultaterne på, at alternativerne også vil væreet bedre valg i forhold til andre effekter, men for disse er der dog ikke så mange data til rådighed.Rapporten har ikke kunne hverken be- eller afkræfte, at DBP og BBP anvendes i elektronik, men dade anvendes i PVC, og PVC anvendes i elektronik, er sandsynligheden meget stor. Omkostningerved at substituere stofferne ligger mellem 0,5 millioner Euro/år for det billigste stof til 25 millionerEuro/år for det dyreste stof samlet set i EU, afhængig af hvilket alternativ, der vælges. Dette liggerlangt lavere end omkostninger for de nuværende stoffer i direktivet.BeskyttelsesniveauHvis produktkategorierne medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr optages i RoHS,skønner Kommissionen, at det vil spare den europæiske affaldsstrøm for 1414 tons bly, 2,2 tonscadmium, 30 kg kviksølv, 800 kg Krom VI, samt et antal tons flammehæmmere (PBB og PBDE),

som dog er mindre end 10 tons. Det fremsatte forslag vil dermed lette affaldshåndteringen ogforbedre beskyttelsen af sundhed og miljø markant.Det er foreslået, at elektrisk og elektronisk udstyr skal CE-mærkes. Dette vil muligvis forbedreoverholdelsen af direktivet og dermed miljøbeskyttelsen. Her skønnes dog at være tale om enmindre forbedring.Danmark har generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der indeholder bly, kviksølvog cadmium. Der er dog ikke tale om totalforbud for de tre stoffer, da de nuværende danske reglerindeholder en række undtagelser. For de omfattede produkttyper er de danske grænseværdier på 100ppm for bly og kviksølv, og 75 ppm for cadmium.I RoHS er grænseværdien 1000 ppm for bly og kviksølv og 100 ppm for cadmium.For kviksølv gælder det, at medicinsk udstyr og måleinstrumenter er undtaget fra de danskesærregler. I praksis er der ingen produkter indenfor de to nye produktgrupper, hvor den danskegrænseværdi på 100 ppm gælder. Det betyder, at der vil være tale om en stramning af reglerne forkviksølv ved optagelsen af de to nye produktgrupper under RoHS.I forhold til de danske særregler for bly er det f.eks. tilladt at anvende bly i lodninger, legeringer ogi elektroniske komponenter inklusiv ledninger. Det vil sige, at for disse anvendelser sikreromarbejdningen af RoHS, at det tilladte indhold af bly sænkes fra 100 % til 0,1 % (1000 ppm). Ogden største anvendelse af bly i elektroniske produkter er ifølge Kommissionen i lodninger.Det vurderes derfor, at forslaget om at fastsætte grænseværdier for bly, cadmium og kviksølv formedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr samlet set - selvom grænseværdierne vedenkelte anvendelser muligvis øges marginalt - har en positiv effekt på beskyttelsesniveauet iDanmark.Specielt begrænsningen af bly i lodninger i medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyrforventes at medføre en markant forbedret effekt på beskyttelsesniveauet.Ligeledes vil forslaget indebære, at flere elektroniske produkter ikke må indeholde en særlig typekrom og de meget problematiske bromerede flammehæmmere. Disse elementer vil betyde enpositiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.Det bemærkes i øvrigt at både en grænseværdi på 1000 ppm (0,1 %) og 100 ppm (0,01 %), heltgenerelt vil være udtryk for et forbud mod at tilsætte bly og kviksølv til produkterne.Koncentrationer i det område vil typisk være urenheder.I forslaget er der tilføjet udtømmende lister for produktgrupperne. De udtømmende lister vilmedføre, at en række produkter, der på nuværende tidspunkt falder inden for de generelleproduktkategorier, vil falde uden for anvendelsesområdet. De udtømmende lister vil derfor medføreen forringelse af miljøbeskyttelsesniveauet, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form.Kommissionen har ikke medtaget de udgåede produkter i deres konsekvensvurdering.Det er dog regeringens vurdering, at forslaget i sin nuværende udformning samlet set vil forbedremiljøbeskyttelsen, selvom om det sandsynligvis kun vil være marginalt.

6. HøringForslaget blev sendt i høring den 7. januar 2009 til 167 interessenter med høringsfrist den 2. februar2009.DI ITEKDI ITEK, der er en underafdeling af Dansk Industri (DI), støtter CE-mærkningen idet de produkter,der er underlagt RoHS, også skal leve op til krav i andre CE-mærkningsdirektiver, hvorfor der ikkeindføres nye administrative forpligtelser ved kravet om CE-mærkning.DI ITEK er umiddelbart positive mht., at anvendelsesområdet totalharmoniseres og at listerne overprodukter i de 10 produktkategorier er udtømmende. De mener dog ikke at listerne i deresnuværende form omfatter alle elektriske og elektroniske produkter. De mener også, at der stadigvæker mange muligheder for individuelle fortolkninger.DI ITEK mener desuden at de to undtagelser:- udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder underdirektivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og- udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed,vil kunne give anledning til individuelle fortolkninger.DI ITEK foreslår i stedet, at direktivet baseres på en generel definition af elektrisk og elektroniskudstyr.Fælles Faglig ForbundFælles Faglig Forbund (3F) støtter forslaget, men ser dog gerne, at tilføjelsen afproduktkategorierne medicinsk udstyr samt måle og overvågningsudstyr sker tidligere end 2014,samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så kort som muligt. 3F bygger deres forslag på dengenerelle holdning, at hvis stoffer er farlige og problematiske bør brugen forbydes hurtigst muligtLandsorganisationen i DanmarkLandsorganisationen i Danmark (LO) støtter de foreslåede ændringer af RoHS-direktivet, men serdog gerne, at ændringerne i ROHS om begrænsning af indhold af visse farlige stoffer i måle- ogovervågningsudstyr træder i kraft tidligere end 2012, samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver såkort som muligt.Det Økologiske RådDet Økologiske Råd mener, at mange forventede, at der i forbindelse med revisionen af RoHS-direktivet, ville blive inkluderet flere stoffer. Det Økologiske Råd fremhæver, at fremsynedeproducenter har arbejdet målrettet mod udfasning af yderligere farlige stoffer. De fremsynedeproducenter har vist, at det er muligt, at producere produkter og komponenter uden bromeredeflammehæmmere, PVC og ftalater. Det Økologiske Råd er derfor skuffet over, at lovgivningen ikkefølger disse producenters udviklingsarbejde op med lovmæssige stramninger allerede nu.Det Økologiske Råd fremfører, at den bromerede flammehæmmer HBCDD er skadelig forudviklingen af fostres nervesystem, ftalaten DEHP er hormonforstyrrende og er i dag klassificeretsom fosterskadende og skadelig for reproduktionsevnen. Både bromerede flammehæmmere og

ftalater kan afgives til indemiljøet hos forbrugeren, når elektronikprodukterne bliver varme underbrug. Stofferne er også skadelige for arbejdere i produktions- og affaldsfasen forelektronikprodukterne.Det Økologiske Råd vurderer, at det kan tage flere år, før HBCDD, DEHP, BBP og DBP erfærdigvurderet i REACH-systemet. I denne periode får udviklingen indenfor elektroniske ogelektriske produkter dermed ingen lovgivningsmæssig støtte til udfasning af unødvendige ogproblematiske stoffer. Det Økologiske Råd mener derfor, at RoHS-direktivet ikke skal afventeREACH, men allerede nu forbyde stofferne.Dansk ErhvervDansk Erhverv mener, at når medicinsk udstyr og udstyr til måling og overvågning bliver omfattetaf RoHS-direktivet, vil det pålægge virksomheder, der importerer eller producerer denne typeudstyr, nye administrative forpligtelser, som de på nuværende tidspunkt ikke er klar over. DanskErhverv mener derfor, at det vil være nødvendigt at iværksætte en oplysningskampagne, ligesomdet er væsentligt at fastholde en overgangsperiode, der sætter virksomhederne i stand til at kunneoverholde de nye regler uden at være nødt til at kassere allerede producerede apparater.Dansk Erhverv mener desuden, at forslaget om at totalharmonisere produktlisterne i de respektiveproduktkategorier, i en vis udstrækning, vil gøre det enklere for virksomhederne at beslutte,hvorvidt et konkret produkt er omfattet af reglerne. Det vil dog afstedkomme et behov for atbeskrive, hvordan listerne kan opdateres. Det er i den sammenhæng vigtigt, atopdateringsprocedurerne er gennemskuelige for virksomhederne, så inkludering af nye produkter ilisterne sendes i høring hos berørte brancher og herudover varsles i god tid.Dansk Producentansvarssystem/WEEE-SYSTEMDansk Producentansvarssystem påpeger, at forslaget indebærer at Kommissionen viakomiteproceduren løbende skal tilføje nye specifikke produkter til listerne inden for de forskelligeproduktkategorier. WEEE-System har iagttaget, at de medlemsstater, der ved implementeringen afdirektivet på nationalt plan valgte denne metode i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen,fordi metoden ikke var velegnet.Dansk Producentansvarssystem er af den opfattelse, at der skal foreligge en enkel og gennemskueligmetode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet. Dette er uafhængigt af om, derudvikles produktlister eller ej. En sådan metode eksisterer ikke i dag. Metoden bør være ensartet ogoffentlig kendt.Dansk Producentansvarssystem foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gøre formålet meddirektivet mere klart, herunder at specificere formålet med de enkelte undtagelser og hvorvidtudstyr er undtaget lovgivningen. Der skal samtidig etableres en enkel, transparent og harmoniseretmetode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet.Affald DanmarkAffald Danmark mener, at en præcis definition af direktivets anvendelsesområde vil bidrage til atetablere lige konkurrencevilkår. Affald Danmark bakker derfor op om de udtømmende produktlister- dog med den tilføjelse, at det bør sikres, at nye elektroniske produkter ikke falder udenfor, fordi deikke konkret fremgår af den udtømmende liste.

European Committee of Domestic Appliance ManufacturersEuropean Committee of Domestic Appliance Manufacturers (CECED) lægger vægt på, at direktivetbliver konsistent og velfungerende.Importører og producenter skal have samme forpligtigelser mht. egenkontrol af elektriske ogelektroniske produkter. CEDED foretrækker egenkontrol og CE-mærkning frem for kontrol af entredje part. Der bør udvikles standarder for, hvordan virksomhederne kan udføre egenkontrol.Definitionen af homogene materialer bør udvides med et mandat til, at der kan udvikles standarderfor kemiske produkter.Begrænsning af nye stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør håndteres som beskrevet i REACHartikel VIII. Henvisningen til ”REACH metoden” opfattes dog som meget uklar. CECED mener atvurderingerne af stoffer skal baseres på en livscyklusrisikovurderingstilgang, og at tilgængelighedog pålidelighed af alternativer skal tages med i vurderingen.CEDED mener desuden, at behovet for at revidere en undtagelse bør vurderes individuelt i hverenkel sag.Ingen Bemærkninger til udkastet.Advokatrådet, Rigsrevisionen, Realkreditrådet og Dansk Arbejdsgiverforening har ingenbemærkninger til udkastet.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor derindkom følgende kommentarer:DI ITEKgav udtryk for, at man ikke ønsker industrielt udstyr og consumerables omfattet afforslaget.DI ITEKmente desuden, at RoHS burde opsluges af REACH ved REACH-revisionen i2012.Dansk Erhvervønskede heller ikke industrielt udstyr eller consumerables omfattet af forslaget, ogbegrundede det med, at industrielt udstyr ofte er stort og bygget sammen med ikke-RoHS produkter,hvilket gør det meget vanskeligt at undersøge, om udstyret overholder RoHS-reglerne eller ej. Iforhold til consumerables var synspunktet, at f.eks. en CD ikke er et elektrisk eller elektroniskprodukt og at det forplumrer grænsen mellem RoHS og REACH, hvis sådanne produkter medtagesunder RoHS.

Greenpeacegjorde opmærksom på, at man fuldt ud kunne støtte Økologisk Råds skriftligekommentar.Der er indkommet skriftlige kommentarer fraØkologisk Råd,hvor organisationen gav udtryk fortilfredshed med, at regeringen ønsker at gå videre vedr. forbud mod kemiske stoffer og at der skalses på stoffernes farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af materialerog affaldshåndtering, uden at afvente en risikovurdering under REACH.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 18. november 2009, hvor der ikkevar kommentarer.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor derindkom følgende kommentarer:Greenpeace udtrykte enighed med regeringen i, at der skal være en selvstændig procedure foroptagelse af nye stoffer under RoHS-direktivet. Organisationen fandt, at regeringen burde haveforeslået endnu flere stoffer, end de fem, den har - især bromerede flammehæmmere og PVC burdevære foreslået. Store, internationale elektronikproducenter havde allerede vist vejen og udfaset dissestoffer.Økologisk Råd var overordnet tilfredse med regerings holdning til forslaget, men problematiseredesnittet i forhold til undtagelser.Greenpeace mente ikke, at den udlægning stemte overens med notatet. Organisationen gav udtrykfor, at alle produkter skal være omfattet, med mindre der er tekniske vanskeligheder ved at lade demvære det. Baggrunden er, at RoHS-direktivet ikke handler om indsamling af produkter, menderimod at sikre, at en række særligt skadelige stoffer ikke anvendes, og organisationen kunnederfor ikke se det problematiske i at lade alt være omfattet.Økologisk Råd mente, at princippet ved grænsedragningen burde være, at RoHS-direktivet ikke måvære svagere end batteridirektivet.Dansk Industri gjorde opmærksom på, at undtagne produkter vil skulle overholde REACH-reglerne,så de vil være reguleret - om end af REACH. Organisationen bemærkede også, at man vedgrænsedragningen for RoHS-reglernes omfang bør holde sig for øje, at producenterne skal forholdesig til både RoHS- og REACH-reglerne.Sagen har herefter været behandlet på et miljøspecialudvalgsmøde den 19. maj 2010, hvor derfremkom følgende bemærkninger:Dansk Industri ønskede at få oplyst, hvad der ligger bag de økonomiske skøn vedr. omkostningernefor medicinsk udstyr i forbindelse med, at denne gruppe bliver omfattet af RoHS-reglerne, samtskønnet over omkostninger ved optagelse af HBCDD, DEHP, BBP, DBP og MCCP.Greenpeace oplyste, at nogle store computerfirmaer nu ser positivt på at lade flere stoffer bliveomfattet af RoHS-reglerne. Konkret støtter Acer og Dell optagelsen af PVC og alle bromeredeflammehæmmere på listen over stoffer, som er forbudt i RoHS – dog således at forbuddet skalgælde for en delmængde af RoHS-produkterne, nemlig it- og telekommunikationsudstyr samt

forbrugerudstyr, så som fjernsyn, radioer, stereoanlæg mv. (dvs. EEE produktkategorierne 3 og 4).Hewlett Packard har en bredere tilgang til sagen, og støtter generelt optagelsen af PVC ogbromerede flammehæmmere på RoHS’ forbudsliste.Greenpeace støtter optagelsen af PVC og bromerede flammehæmmere på RoHS's forbudsliste, ogsåselv om det kun bliver inden for it- og telekommunikationsudstyr samt forbrugerudstyr (EEEproduktkategorierne 3 og 4).Økologisk Råd mente, at det burde tydeliggøres, hvad regeringens holdning er til afgrænsningen derskal være af anvendelsesområdet, dvs. hvilke undtagelser der skal være i forhold til det åbneanvendelsesområde. Organisationens holdning er, at det skal være lige som batteridirektivet, altsådet elektroniske element skal omfattes af reglerne – og det skal med, uanset hvor det er placeret.

7. ForhandlingssituationenForhandlingerne blev indledt i marts 2009 i Rådets arbejdsgruppe for miljø.Under de første møder om forslaget hilste medlemsstaterne forslaget velkomment. Stort set allelande havde betænkeligheder ved de udtømmende produktlister for produktkategorierne og der varet generelt ønske om at finde en bedre løsning.På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag,der løbende er blevet tilpasset. Anvendelsesområdet er ændret, så det nu omfatter al elektrisk ogelektronisk udstyr, medmindre udstyret specifikt er undtaget i en generel undtagelse. Det betyder, atbåde produktkategorierne og produktlisterne er blevet slettet fra Kommissionens forslag. Langt defleste Medlemsstater bakker op om formandskabets forslag. På baggrund af formandskabets nyeforslag med den brede definition af elektrisk og elektronisk udstyr diskuteres nu generelleundtagelser fra direktivet. Der er indtil videre enighed om at ekskludere militært udstyr, og udstyrtil rumfart. Endvidere diskuteres det om stort industrielt stationært værktøj, stationære installationerog motorkøretøjer skal ekskluderes, og hvordan ordlyden i så fald skal være.Direktivet vil stadig indeholde muligheder for tidsbegrænsede specifikke undtagelser. Danmark hari den forbindelse foreslået, at socioøkonomiske analyser sammen med de øvrige kriterier skal væreen del af vurderingsgrundlaget, men ikke et selvstændigt kriterium. Det danske forslag er reflektereti det seneste kompromisforslag.Kommissionen havde lagt op til, at den via komitéprocedure kunne fastsætte nærmere bestemmelserfor ansøgninger om undtagelser. I formandskabets kompromisforslag er de overordnede linjer i dedetaljerede bestemmelser nu blevet fastlagt. Alle Medlemslande bakker op om teksten. Hvilketbetyder at der allerede nu er markante forbedringer mht. klarhed omkring undtagelsesproceduren.Tre lande udover Danmark støtter, at den bromerede flammehæmmer HBCDD ogblødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP skal begrænses i direktivet i forbindelse med dennuværende omarbejdning.Der er delte meninger blandt medlemslandene om, hvordan der fremover skal optages nye stofferunder RoHS. Nogle lande vurderer, at REACH vil håndtere risiko fra kemiske stoffer i artiklerherunder elektrisk og elektronisk udstyr og dermed, at RoHS ikke behøver en mekanisme. De fleste

lande mener dog, at RoHS skal have sin egen metode, der specielt tager hensyn til problemer iforbindelse med affaldshåndtering af udstyret, og som tager udgangspunkt i stoffernes iboendeegenskaber. Mekanismens detaljeringsgrad er også til diskussion idet de nye stoffers forslås optagetvia komitéprocedure.Mens forhandlingerne har været i gang er den nye Lissabon traktat blevet vedtaget. Det har blandtandet betydning for de tidligere anvendte komitéprocedurer, hvorved direktivet tilpasses. Detidligere anvendte procedurer ændres med Lissabon traktaten, men betydningen i forhold tilomarbejdningen af RoHS er endnu ikke afklaret. Det diskuteres stadig hvilke af de nye metoder, derskal finde anvendelse i RoHS, og betydningen af dette.Harmoniseringen med varepakken er blevet modtaget uden større indsigelser. Et land støttet afDanmark har gjort opmærksom på, at det er en stor byrde for distributørerne, at skulle kontrolleredet elektriske og elektroniske udstyr.8. Regeringens generelle, foreløbige holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag til omarbejdning af RoHS-direktivet velkomment, da deter regeringens vurdering, at det samlet set vil kunne formindske brugen af farlige stoffer i fleretyper af elektriske produkter.Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide direktivets anvendelsesområde medmedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr. Regeringen ser ingen umiddelbar grund til,hverken at medtage flere undtagelser eller at indføre yderligere forskydninger afikrafttrædelsestidspunktet.Regeringen kan ikke støtte Kommissionens forslag om tilhørende udtømmende produktlister. Deudtømmende lister vil forringe miljøbeskyttelsen og forøge den administrative byrde for staten, nårnye produkter skal tilføjes via komitéproceduren. Desuden imødekommer forslaget ikke intensionenom at minimere nationale fortolkningsmuligheder, idet der stadigvæk er en række funktionellebeskrivelser af udstyret. Det løser heller ikke problematikken med de såkaldte gråzoneprodukter,som ikke hører til i nogle af kategorierne. Regeringen mener, at fortolkningsproblemerne bør løsesved brug af en mere generel definition af elektriske og elektroniske produkter.Regeringen arbejder overordnet for, at alt elektrisk og elektronisk udstyr skal med i direktivetsanvendelsesområde - så længe det ud fra en gængs opfattelse giver mening, at der er tale omelektrisk og elektronisk udstyr. I forhold til sammensatte produkter – en seng med en sengelampeeller et skab med lysarmatur – skal det elektriske eller elektroniske element være omfattet, ikkeselve sengen eller skabet.I forbindelse med at der anvendes en generel definition til beskrivelse af anvendelsesområdet, er detnødvendigt at definere nogle generelle undtagelser, der tager hensyn til direktivets formål med atbegrænse farlige stoffer i affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr. Regeringen vurderer,at disse generelle undtagelser skal formuleres således, at det nuværende beskyttelsesniveau ikkesvækkes. Blandt de undtagelser, som diskuteres, og som regeringen støtter, er militær- ogrumudstyr, stort værktøj, der er fastmonteret og industrielt (bortset fra overvågnings- ogkontroludstyr), transportudstyr, ikke-vejgående professionelt transportudstyr og fastmonteret udstyr,bortset fra fastmonteret udstyr, der ville være omfattet af direktivet, hvis det blev solgt for sig selv,

det kunne f.eks. være en fladskærm i en færges informationssystem, mens færgensinformationssystem som sådan vil være undtaget.Det er regeringens vurdering, at en række produkttyper ikke entydigt kan opfattes som værendedækket af direktivet i dag. Det drejer sig om stationært udstyr og industrielt udstyr, som også kananvendes i andre sammenhænge, professionelt udstyr, udstyr, der sælges fra virksomhed tilvirksomhed uden at blive udbudt/markedsført, udstyr med flere funktioner og de såkaldte”consumables” og tilbehør, dvs. produkter, der indsættes i elektrisk eller elektronisk udstyr, somf.eks. printerpatroner og lignende og som indeholder en eller flere elektriske komponenter.Regeringen mener, at disse produkttyper skal omfattes af direktivet ud fra den generelleretningslinje, dvs. at alt elektrisk og elektronisk udstyr skal med i direktivets anvendelsesområde -så længe det ud fra en gængs opfattelse giver mening, at der er tale om elektrisk og elektroniskudstyr.Hvis nye typer af produkter eller gråzoneprodukter omfattes, vurderes det, at de skal have enpassende overgangperiode for at minimere eventuelle administrative omkostninger.Der skal ifølge forslaget gives undtagelser i de tilfælde, hvor de socioøkonomiske omkostninger erstørre end de positive miljøeffekter. Som udgangspunkt bakker regeringen op omkring brugen afsocioøkonomiske analyser ifm. udarbejdning af reguleringstiltag. Regeringen mener dog ikke, det erreelt muligt udelukkende at basere afgørelsen om, der skal gives en undtagelse eller ej på ensocioøkonomisk analyse. Den socioøkonomiske analyse muliggør en kvalificeret og informeretbeslutning. Studier har desuden vist, at socioøkonomiske studier ofte er belastede af manglefuldedatagrundlag, og dette bør også reflekteres i, hvordan studierne skal anvendes.Hverken Kommissionen eller formandskabet har foreslået flere stoffer inkluderet i forslaget.Regeringen ønsker at mindske brugen af halogenerede flammehæmmere, hvor det er teknisk ogøkonomisk muligt. Dette gælder specielt for elektriske og elektroniske produkter. Regeringen erdesuden generelt bekymret over brugen af hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter ogønsker derfor at mindske brugen, hvor det er muligt. Dette gælder også for kemiske stoffer, deranvendes i elektriske og elektroniske produkter. Det er regeringens holdning, at reguleringen skalvære formuleret således, at der via komitéprocedure løbende kan tilføjes nye stoffer. Med Lissabontraktaten er der vedtaget ændrede rammer for delegationsbeføjelser til Kommissionen. Regeringenvil løbende vurdere, hvilken komité metode, der skønnes mest hensigtsmæssig i forhold til at sikreden nødvendige kontrol og indflydelse fra medlemsstaterne.De fire stoffer, der ifølge forslaget skal vurderes i REACH, står allerede på nuværende tidspunkt påkandidatlisten til godkendelsesordningen i REACH. Regeringen vurderer, at der med baggrund ikonklusionerne i Kommissionens egen konsulentrapport, og den danske konsekvensanalyse, erbelæg for at begrænse disse stoffer i RoHS sammenhæng med baggrund i, at RoHS bygger påfarevurderinger og har udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Regeringen mener ikke, der er grundtil at afvente en genvurdering af stofferne i REACH-sammenhæng. Da der er alternativer tilrådighed på markedet, der anvendes i andre produkter, som f.eks. legetøj, er det regeringensholdning, at de allerede nu bør begrænses gennem RoHS. Dette vil betyde en forbedring afforslagets beskyttelsesniveau. Den danske konsekvensanalyse viser desuden, at det rent økonomisker realistisk at gennemføre begrænsningen. De økonomiske udgifter kan desuden formindskes ved,at der indføres en forlænget overgangsperiode. Konsekvensanalysen kan hverken be- eller afkræfte,at de to ftalater BBP og DBP anvendes i elektronik, men da de anvendes i PVC, og PVC anvendes i

elektrisk og elektronisk udstyr, er sandsynligheden for, at de to stoffer anvendes, meget stor. Ud fraet forsigtighedsprincip vurderer regeringen, at det er relevant at begrænse indholdet af BBP og DBPvia RoHS.Det er desuden regeringens holdning, at hvis der er belæg for det, skal andre problematiske stofferoptages i RoHS eller vurderes af Kommissionen med henblik på optagelse, under hensyntagen til deøkonomiske omkostninger set i forhold til den forventede miljøgevinst.Kommissionen foreslår, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr løbende skal vurderesefter REACH-proceduren. Det betyder dog, at stofferne hovedsageligt vil blive vurderet ud fra enrisikotilgang, hvor det tidligere har været fyldestgørende at se på stoffernes farlighed og eventuelleproblemer i forbindelse med genanvendelse af materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener,at begge tilgange skal kunne benyttes. Regeringen mener, at det er vigtigt at stoffer stadig kanvurderes på basis af deres farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse afmaterialer og affaldshåndtering. Regeringen mener samtidig, at der skal gøres optimal nytte af denviden, der opbygges om farlige stoffer indenfor REACH-forordningen.Det er regeringens holdning, at grænseværdierne fortsat skal gælde for homogene enkeltdele og ateventuelle problemer i forhold til at måle på små dele, f.eks. skal løses via tekniske standarder. Hvisgrænseværdierne ændres til at gælde for hele produktet i stedet for hver homogen enkeltdel vil detbetyde, at der kan tilsættes væsentligt større mængder af de problematiske stoffer. Dette skyldes, atgrænseværdierne er baseret på vægtmæssigt indhold. En sådan ændring vil betyde en markantforringelse af beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at den via komitéprocedure kan fastsætte nærmere bestemmelser foransøgninger om undtagelser. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærmerebestemmelser det vil fremme klarheden i processen omkring undtagelserne. Herudover menerregeringen, at Kommissionen skal sikre sig, at al viden om RoHS kompatible alternativerfremskaffes.I udkastet foreslås, at RoHS kompatible produkter CE-mærkes. Det bevirker, at produkter, der hørerunder RoHS’ anvendelsesområde, ikke må sendes på markedet, før de har fået påført et CE-mærke.Regeringen støtter dette.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgRådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionenpræsenterede udkastet på rådsmødet den 2. marts 2009. Der har efterfølgende været afholdt enrække møder om forslaget i Miljøarbejdsgruppen.Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget tilFolketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget.Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelsemed miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.Samlenotat om sagen er senest oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010 medhenblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010.

PUNKT 3Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)KOM (2008) 810 endelig- FremskridtsrapportRevideret notat

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: Atnedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden hervedat anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt atskærpe direktivets miljøeffekter.Som de væsentligste ændringsforslag kan det fremhæves:Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet forde to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer ielektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over deprodukter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiprocedure,idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er ettotalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skalgælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes somfunktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Denforeslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. De økonomiskekonsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning vurderes til ca. 20 mio. kr. årligt til enmere borgernær indsamling af småt elektronikaffald, og yderligere udgift på 7 mio. kr. i de år, hvorder gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes afholdt af producenterne.Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i allemedlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkeltmedlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med deøvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde forproducenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse forproducenterne i EU.

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelsemed miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.Samlenotat om sagen er senest oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010 medhenblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010.Der forventes afstemning i Europa-Parlamentets ENVI komite i 2. juni 2010 og afstemning afændringsforslag i plenarforsamlingen i juli/august 2010.Formandskabet ventes at aflægge fremskridtsrapport til Rådsmødet den 11. juni 2010.2. Formål og indholdKommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fraelektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrativeproblemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led iKommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, ogendelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til atrevurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrørerherefter:Anvendelsesområdet (artikel 2)Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.A. Bindende og udtømmende produktlister.Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet ombegrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkretgennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175, og de nuværendeproduktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet er et indremarkedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således atproduktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- somRoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efterhøring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer ogarbejdstager- og forbrugersammenslutninger.Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHSoverensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidtangår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv ogrefererer til EF-traktatens artikel 175, og muligheden for at lade flere typer EEE være omfattet afWEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fradirektivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Såledesuddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, dermarkedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.

B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald frahusholdninger eller erhverv.Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeresog opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere endprivate husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvorstor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive toudtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som ierhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter ogderfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og enanden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere endprivate husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denneklassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivetsfinansieringsbestemmelser i artikel 12.Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering ogproducentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, atdirektivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på enmåde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele afdet særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrergenanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mensmålsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt afsærskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning påmarkedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav omindsamling af ca. 87.000 tons WEEE, og der blev indsamlet ca. 82.000 tons WEEE fra danskehusholdninger i 2007. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling afWEEE fra private husholdninger på mindst 4 kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamlingaf ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørendeartikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,

hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgedeomkostninger der evt. vil medgå hertil.Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt afmarkedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent idirektivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberettei antal i stedet for som vægt er slettet.Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - førstegang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationaleomstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning afindsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskiltindsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med dengældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførligeregler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er ioverensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denneeksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse afnyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.Skærpede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt ibehandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes somvægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne. Det erhermed nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, omgenbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længereglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik pågenbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skalimplementere inden 12. december 2010.Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer tilmålsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk ogelektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- ogreguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette erden største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det erførst nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinskeanordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu medde foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinskeanordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.

Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel12 og præambel 19)Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i heleaffaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe ligekonkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevantetilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEEfra private husholdninger”.Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt medomkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at brugerne af EEE i private husholdninger får de nødvendigeoplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilteindsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/ellerdistributører.Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skalkunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering afWEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstatsproducentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternesfinansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternesindberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederneved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som enkonsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes ommarkedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksleinformationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellemmedlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger iforbindelse med varetagelse af producentansvaret.Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteretWEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skalangives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.Skærpede bestemmelser om Inspektion og overvågning (artikel 20)Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til detomarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion ogovervågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse medtransportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdede

WEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse medminimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1. Umiddelbart vurderes den nuværende danskeinspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men det kan ikke udelukkes, atminimumskravene kan medføre forøgede udgifter for stat eller erhverv. Det er ikke muligt at anslåomfanget af evt. øgede udgifter.Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, ombehandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med detomarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.Nyt Bilag I vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE)Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.2. Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren erEEE eller WEEE egnet til og med henblik på genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til landeuden for EU. Bilaget erstatter den gældende vejledning på området med bindende retningslinjer.Spansk formandskabs reviderede kompromisforslag af 6. og 22. april 2010De vigtigste ændringer i det spanske formandskabs reviderede kompromisforslag:Bilaget med kategorier (flyttet tilbage i WEEE-direktivet fra RoHS-direktivet) er ændret, så de 10kategorier er sammenlagt og ændret til 5 kategorier, som foreslået af Danmark. Produktlisterneforbliver eksemplificerende som i nuværende direktiv. Det fastholdes, at udstyr skal indpasses i enaf de nu 5 foreslåede kategorier for at være omfattet direktivet. Definitionen af EEE er ændret, såder alene omfattes udstyr, der udelukkende har elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter somenergikilde.Problematikken vedrørende affald fra EEE, som anvendes af både private og af andre end privatehusholdninger (dual-use) foreslås løst ved, at denne type affald altid skal betragtes som affald fraprivate husholdninger.Det seneste kompromisforslag er formuleret mere klart med hensyn til, at en producent er den, derbringer et produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende direktiv erimplementeret i Danmark og de fleste andre medlemsstater. Det er modsat Kommissionens forslagom at definere en producent på Fællesskabsniveau.Det er konkretiseret, at det fremtidige fælles format på EU-niveau til registrering og indberetningerfra producenterne til producentregistrene skal omfatte markedsførte mængder, kategorier,økonomisk sikkerhedsstillelse og indberetningshyppighed, samt at online indberetning skal væremulig.Det foreslås nu, at målsætningen om indsamlingsprocent beregnes som gennemsnit af markedsførtudstyr over de seneste 3 år i stedet for de seneste 2 år, som foreslået af Kommissionen.Kompromisforslaget forpligter fortsat medlemsstaten til at fremskaffe og videregive information tilproducenterne om alt indsamlet WEEE for at dokumentere den opnåede indsamlingsprocent, og altindsamlet WEEE fra husholdninger fra alle indsamlingskanaler skal overdrages til producenterne,

hvis producenterne har været forpligtiget til at finansiere alle omkostninger forbundet hermed imedlemsstaten.3. Europa- Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere detindre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE ikke kan opfyldeseffektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrativeforenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionenvurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9osamt 9z-9å og ved Elskrotbekendtgørelsen nr. 664/2005 om håndtering af affald af elektrisk ogelektronisk udstyr med to senere, mindre ændringer.For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablereindsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarligefor en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sigind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kansom supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette ogbliver godskrevet denne mængde.For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent eransvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftessammen med andre producenter i en kollektiv ordning.Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagnemængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. DanskProducentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henholdtil reguleringen.Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skalMiljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:Definition af producentKoordineret registrering og indberetning af dataOmfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktivIndsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse medimplementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer.Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion ogovervågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenserKoordineret registrering og indberetning af dataDet foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisereproducenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøreproducentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen afregistreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære enadministrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da detnationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakravskønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres afproducenterne.Indsamlingsmål på 65 %Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEEfra husholdninger og fra erhverv.Hvad angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, så vurderes målet at kunne nås ved øgetindsamling af småt elektronikaffald, hvilket vil kræve en yderligere indsats i form af øgetinformation til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Det skønnes,at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og udarbejdelse afinformationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal gentages med nogleårs mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald vil medføreomkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes, at meromkostninger forproducenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne.For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i daghåndteres i henhold til gældende lovgivning. Der mangler pt. et samlet datagrundlag for at vurdereden nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligereindsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.Konsekvenser for beskyttelsesniveauetSamlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danskebeskyttelsesniveau.

6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 7. januar til 167 interessenter med frist til den 2. februar2009.Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet, affald Danmark, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur,Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & BranchenForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, InstallatørernesOrganisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Rigsrevisionen,Realkreditrådet, 3F, VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) &Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) og WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem (DPA-System).Kommentarerne kan opdeles som følger:3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.Anvendelsesområdet (artikel 2)IT-Branchen, affald Danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivetsanvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.DI ITEK, affald Danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget omudtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnteprodukter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. Istedet foreslår affald Danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE bl.a., at alt EEE somhovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste over produkter, som ikke er omfattet.DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartetog offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligtvalgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordimetoden var uegnet.elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEEfra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KLfinder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.DE, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeres enten somB2B eller B2C. DE finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og en kunde kan aftale,hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produkter til erhvervsmæssigbenyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2B udgør det størstesalg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kan anvendes i privatehusholdninger.

Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald Danmark og GI, atindsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, atmålsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport affunktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.DE og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål for alleproduktgrupper.FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførtemængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegnersig WEEE.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)affald Danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald Danmarkfinder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelseaf WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald Danmark, DE og elretur det vigtigt, at storemål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af kort tid endersom forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, om det erønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.DE og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle og meremiljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmålindgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilketudstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer ogstandarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)DE, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges at finansiereen større andel af tilbagetagningsudgifterne. DE, FEHA & BFE anfører, at Danmarks nuværendetilbagetagningsordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunale indsamlingssteder, erstabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålægge producenterne størreforpligtelser.RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere heleaffaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårligeerfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejesnye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuelhusstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.

Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen afelektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansielindividualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netopvirksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne atudvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. GreenpeaceNordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, menfor at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår GreenpeaceNordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes medhenblik på radio frekvens identifikation (RFID).Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data ograpportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at detvil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en givenmedlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finderendvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.DE, RenoSam, affald Danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSam mener, det skalgøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald Danmark mener, det skal sikres, atforhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermed deltager ibetalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. DE finder, at systemet vil løse mange afde problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne i de enkelte EU-lande.DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at derer behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav formedlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kandæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårligebehandlingsmuligheder for WEEE.FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler udaf EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE tillande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrektbehandling.Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer etensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmarkfinder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed tilmere lige konkurrencevilkår.Specialudvalgshøring (Miljø)Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlighøring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.

DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikkenødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finderikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighedernefor håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark såvidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydeligøkonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiftenfor affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøstmål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålæggeproducenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kanforpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, derindsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der skeren endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.Forbrugerrådet forholder sig af ressourcemæssige årsager ikke til forslaget.Specialudvalgshøring (Miljø) den 23. september 2009:FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, atproducenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvadder sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenomdet lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DIITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer frainteresseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt referereti høringsafsnittet.Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,hvor der skal indsamles 65 vægt- % WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, etproblem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagdeogså vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt atproducenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra privatehusholdninger.Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmåletbedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Herhenvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.

DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer tilEU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i deenkelte medlemslande.Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftligebemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vilgerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes tilgenbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkterfaktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der blivertil affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris deropnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er megetlav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale omskrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kunmarkedsførte mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skulletmærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserneom anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nyeprodukter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger ogaffaldsbehandling bør henvises til artikel 175.Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud overrefererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % erurealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt afFEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.Specialudvalgshøring (Miljø) den 18. november 2009:Greenpeace påpegede, at det er vigtigt med et tydeligt individuelt producentansvar for at gøreprodukter mest muligt miljøvenlige fra starten af.Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der indkom følgendebemærkninger:DI spurgte, hvorfor det vil koste 20 mio. kr. yderligere at indsamle WEEE og 7 mio. kr. til eninformationskampagne, hvis Danmark ikke har problemer med at nå indsamlingsmålene. DI spurgtedesuden til, hvordan beløbene var opgjort. DI understregede, at man mente, at det var nødvendigtmed dobbelt hjemmel for forslaget (art. 95 og art. 175). I dag er der forskellige fortolkninger afanvendelsesområdet i medlemsstaterne. Danmark tolker anvendelsesområdet som åbent, men DImener, at de nuværende 10 kategorier reelt er en udtømmende oplistning og dermed et lukket scope.I øvrigt mente DI, at der bør laves en impact assesment for at vurdere konsekvenserne af et åbentanvendelsesområde, inden det vedtages.FEHA oplyste, at man også gerne ville have oplysningerne om, hvor beløbene på de 20 mio. tilindsamling af WEEE og 7 mio. til en informationskampagne kom fra. Herudover ville man gernevide, hvordan det vurderes, at man kan komme op på indsamlingsmålet på 65 procent.

7. ForhandlingssituationenDer er stort set ikke sket afgørende fremskridt under det spanske formandskab i foråret 2010. Dertegner sig dog en klar bevægelse mod en registrering af producenter på nationalt niveau understøttetaf stort set alle medlemslande, herunder Danmark.Der er uenighed om, hvorvidt der skal være et åbent eller lukket anvendelsesområde. En afklaringheraf er afgørende for den videre tilpasning af direktivet. Medlemslandene er delt i dette spørgsmål.Danmark støtter et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet afdirektivet med mindre det er eksplicit undtaget. Kommissionen foreslår et lukketanvendelsesområde, hvor kun det elektriske og elektroniske udstyr, som eksplicit er nævnt eromfattet.Der forventes enighed om en inddeling i 5 affaldskategorier, som foreslået af Danmark.Der forventes under belgisk formandskab mere fremdrift i forhandlingerne. Der forudses blandtandet at komme en drøftelse af indsamlingsmålet, opgørelsesmetode og eventuelt differentieredemål for de forskellige affaldskategorier.8. Regeringens holdningRegeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, atdet omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligtfinder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning oghermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.Anvendelsesområde (artikel 2)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydeligbeskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disseprodukter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne giveadministrative lettelser for både producenter og myndigheder.Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglendekonsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikkeløses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivetomfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologiarbejdet medløbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste faldtilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er detRegeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end iKommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nyeprodukter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendiggarantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunnehåndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i deenkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mereeffektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkårmellem producenterne.

Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anserRegeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning foraffaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke forprodukternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE somværende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end privatehusholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placereskorrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmenfra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder foradministrative lettelser gennem klare definitioner.Definitioner (artikel 3)Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at væreforankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggørgennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrigemedlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringendet således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indførerprodukterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.Indsamlingsprocent (artikel 7)Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i detomarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøetkan mindskes.Regeringen støtter derfor, at der fastsættes et ambitiøst mål for indsamling af WEEE og er positivindstillet overfor Kommissionens forslåede indsamlingsmål.Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivsmål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke erpræciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre atressourcerne i WEEE udnyttes bedst mulig og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionensforslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intension om at tilskynde til øgetgenbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det dog vigtigt at sikre, atKommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i deforhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter ellerproduktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at fastholdekontrollen for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være ioverensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.

For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, atkategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse medaffaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordiKommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstillesmålsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne iKommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser medhensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt størrenøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 ogpræambel 19)Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger vedindsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andrefinansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivetopretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mesthensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danskeimplementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen forWEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterneat finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.Oplysningerne til brugerne (artikel 14)Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvarmed hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEEsærskilt.Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering afregistrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventesreduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser iforbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen sergerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, somKommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til privatehusholdninger mellem medlemsstaterne.Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellemEU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, deropstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse afproducenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridiskog økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, ogproduktansvaret skal løftes.

Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrugskal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning tiltransportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksportaf WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning afoverførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag1.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 iforbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21.oktober 2009.Samlenotat om sagen er senest oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010 medhenblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010.

PUNKT 4Formandskabets udkast til Rådskonklusioner vedr. det femte partsmøde under Cartagena-protokollen (COP/MOP 5), Nagoya, Japan 11. – 15. oktober 2010Doc. 9380/10Nyt notatRådskonklusioner1. StatusRådssekretariatet sendte den 5. maj 2010 formandskabets udkast til Rådskonklusioner. Der er ikkesendt et endeligt forslag om sagen. Der er tale om et foreløbigt udkast, som endnu ikke har været tilforhandling i Rådets internationale miljøarbejdsgruppe. Europa Parlamentet har ikke behandletmeddelelsen og skal ikke behandle forslaget til Rådskonklusioner.Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions deltagelse iforhandlinger om internationale regler og procedurer vedrørende ansvar og erstatning underCartagena-protokollen om biosikkerhed.Der har ikke tidligere været oversendt grundnotat om meddelelsen Folketingets Europaudvalg.Punktet er sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse.2. Formål og indholdUdkast til Rådskonklusioner har til formål at fastlægge EU’s prioriteter på det 5. partsmøde underCartagena-protokollen den 11. – 15. oktober 2010 i Nagoya, Japan (COP/MOP 5).Det fremgår af dokumentet, at Rådet forpligter sig til den endelige vedtagelse af internationaleregler og procedurer for erstatning og ansvar for skader forvoldt af grænseoverskridende overførselaf levende genmodificerede organismer ved COP/MOP5 og byder i den forbindelse de fremskridt,der er gjort i arbejdsgruppen nedsat af det fjerde partsmøde under Cartagena-protokollen(COP/MOP 4) om erstatning og ansvar i perioden mellem COP/MOP 4 og COP/MOP 5,velkommen.Dokumentet understreger vigtigheden af protokollens korrekte implementering af alle dens parter,og vurderer, at den forestående evaluering og gennemgang af protokollen primært bør fokusere påparternes effektive gennemførsel, og at evalueringen bør indeholde en vurdering af, hvordanhåndhævelseskomitéen gennem rådgivning og assistance kan fungere som en støtte, særligt irelation til parter, som har særlige udfordringer i forbindelse med implementeringen.Det fremgår endvidere, at Rådet forpligter sig til at tage de nødvendige skridt på COP/MOP 5 forden videre implementering af protokollen ved at:-vedtage en strategisk plan for protokollen, som er i overensstemmelse med den strategiskeplan for biodiversitetskonventionen, klare, målbare og gennemgående indikatorer, som nemtkan opdateres, tillader effektiv opfølgning i et længere tidsperspektiv og facilitere en merepræcis evaluering og gennemgang af protokollen,

Endelig gentager Rådet sit fortsatte engagement til at støtte kapacitetsopbygnings aktiviteter irelation til protokollens effektive gennemførsel.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen og skal ikke behandle forslaget tilrådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkMeddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske – ogmiljømæssige konsekvenser.6. HøringSagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der ikke varbemærkninger.7. ForhandlingssituationenUdkast til Rådskonklusionerne har endnu ikke været drøftet i rådets internationalemiljøarbejdsgruppe, men vil blive behandlet på møde i rådets miljøarbejdsgruppe for biosikkerhedden 25. maj.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner, idet Danmark lægger vægt på, at denstrategiske plan mere entydigt identificerer parterne, som de ansvarlige aktører i relation tilgennemførslen af parternes forpligtelser efter protokollen.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDer har ikke tidligere været oversendt grundnotat om meddelelsen til Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens Grønbog ”Skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes tilklimaændringerne”. KOM (2010) 66 endelig.Rådskonklusioner om Kommissionens Grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU (Dok.8539/2/10)1. StatusKommissionen har den 2. marts 2010 fremsendt ovennævnte grønbog til Rådet og Europa-parlamentet. Rådssekretariatet har fremsendt en dansk version den 4. marts 2010.Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.Grønbogen er i offentlig høring indtil den 31. juli 2010.Grundnotat om Grønbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2010.Revideret grundnotat om grønbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. april 2010.Rådskonklusioner om grønbogen om skovbeskyttelse er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø)den 11. juni 2010 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indholdKommissionens grønbogFormålet med grønbogen er at indlede en debat mulige EU-indsatser, der kan bidrage til en bedrebeskyttelse af skove - og bedre information om skove i EU. Indsatserne skal navnlig ses i lyset afbehovet for at tilpasse skovene til kommende klimaforandringer. Kommissionen fremhæverskovenes flersidige funktioner og sætter som mål, at skovene i EU opretholder deres produktive,samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige funktioner. Samtidig noterer Kommissionen, atudøvelsen af skovpolitikken hovedsagelig henhører under medlemsstaternes kompetence.Kommissionen fremhæver som vigtige delmål for grønbogen, at redegøre for:––––den generelle situation og skovenes globale betydningde europæiske skoves karakteristiske træk og funktionervigtigste udfordringer for de europæiske skove i et klima under forandringeksisterende redskaber til skovbeskyttelse og informationssystemer, der kan anvendes til atimødegå udfordringerne og til at overvåge tiltags miljømæssige virkninger.

Grønbogen rejser endvidere en række spørgsmål om mulige midler til at sikre skovenes beskyttelseog formidlingen af oplysninger herom i EU. Spørgsmålene kredser om fem overordnede temaer:1. Skal der gøres mere for at bevare, styrke og afbalancere skovenes flersidige funktioner, og igivet fald på hvilket niveau – EU, nationalt eller andet?2. Er skovene tilstrækkeligt rustet til at imødegå virkninger af klimaforandringer, og hvis ikke,hvor, hvor hurtigt og hvordan bør der sættes ind – og hvad er EU’s rolle?3. Er de eksisterende politiske virkemidler i EU og medlemsstaterne tilstrækkelige til at rusteskovene til klimaforandringer eller er der behov for nye virkemidler?4. Hvordan bør skovbrugspraksis ændres for at opretholde skovenes produktive og beskyttendefunktioner - og gøre dem mere robuste overfor klimaændringer og undgå tab af biodiversitet?5. Er den foreliggende information om skove tilstrækkelig for at kunne vurdere de europæiskeskoves sundhedstilstand, produktionspotentiale, kulstofbalance, miljøbeskyttende funktioner(jord, vand, klima, biodiversitet), sociale funktioner og erhvervets levedygtighed?Centralt i alle grupper af spørgsmål er afvejningen af, hvad og hvor meget, der kan og bør løses inationalt regi og hvor der er behov og mulighed for merværdi ved en særlig EU-indsats. Svareneskal bidrage til Kommissionens overvejelser om, hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes påEU-plan for at ruste de europæiske skove bedre til klimaændringerne - og til at opfylde deresflersidige funktioner. Svarene vil også indgå i overvejelser om en mulig revision af deklimarelaterede aspekter af EU’s skovbrugsstrategi.Skovenes tilstand og funktionerGrønbogen giver en oversigt over den aktuelle skovtilstand og skovenes væsentligste flersidigefunktioner.Grønbogen nævner, at skove opfylder mange forskellige og indbyrdes forbundne funktioner, og atder for at beskytte disse kræves afvejede forvaltningsmetoder, der baseres på fyldestgørendeoplysninger. Tre overordnede funktioner fremhæves: socioøkonomiske funktioner, miljømæssigefunktioner og skovenes rolle i klimareguleringen.Mht. skovenes socioøkonomiske funktionerfremhæver grønbogen blandt andet:-at skove sikrer arbejdspladser og indtægter og råvarer til industrien og vedvarende energi,-at der 16 mio. skovejere i EU og 350.000 personer, der er beskæftiget inden for skovbruget,-at træproduktion er hovedindtægtskilden for de fleste skovbrugsbedrifter,-at den primære træ- og papirindustri beskæftiger mere end 2 mio. personer og har en samletomsætning på 300 mia. EUR årligt,-at træ er grundlaget for en stor forædlingsindustri inden for blandt andet møbelindustrien,bygge- og anlægssektoren og trykkeri- og emballagebranchen,-at træbaserede råvarer, skovbrugsprodukter og skovbrugstjenester kan udgøre et af de vigtigstegrundlag for økonomisk opsving og "grøn" vækst i landdistrikter-at skove har stor betydning til rekreative formål, herunder jagt og bær- og svampeplukning-at skove fremmer turisme-at skove bidrager til sundhed og velfærd og øger værdien af nærliggende bebyggelserFor at sikre opretholdelsen af potentialet for et bæredygtigt udbud af træ anfører grønbogen behovfor:

Grønbogen slår fast, at dette indebærer nye udfordringer for bæredygtig skovdrift på alle niveauer.Der peges bla. på det mulige behov for ændringer i træartsvalg og bevoksningssammensætningsamt hyppigere og tidligere udtynding, afhængigt af de lokale forhold.Mht. skovenes miljømæssige funktionerfremhæver grønbogen blandt andet:-at skove bidrager til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed og produktivitet (pga. rødderne,som øger forvitringen af klipper og øger jordbundens indhold af organisk materiale)-at skove beskytter mod erosion og ørkendannelse, bla. ved at mindske vandafstrømning ogvindhastighed,-at skove spiller en vigtig rolle for oplagring, rensning og frigivelse af vand til vådområder oggrundvandsmagasiner, og beskytter kvaliteten af drikkevand,-at skove er en vigtig del af Europas natur og huser det største antal hvirveldyr på kontinentet,-at bevaring af biodiversiteten (fra naturtyper til genresurser) forbedrer skovenes foryngelsesevneog robusthed overfor bla. klimaændringer-at skovnaturtyper dækker 14 mio. hektar i EU og næsten 20 % af de særligt beskyttedenaturområder på land (Natura 2000 områder),-at uberørte skove dækker 9 mio. hektar og at disse skovnaturtyper har været kilden til mange afde dyrkede afgrøder, vilde frugter og lægeplanter, der anvendes i dag.Mht. skovens rolle i klimareguleringenanfører grønbogen blandt andet:-at skove spiller en afgørende rolle i det globale kulstofkredsløb, idet skove i vækst fungerer somkulstofdræn (fordi de optager mere CO2 end de afgiver), mens skove under nedbrydningbidrager til øget nettoudledning af CO2.-at nationale skovopgørelser er de vigtigste datakilder for vurdering af, om skove fungerer somkulstofdræn eller kilder til CO2,-at nationale opgørelser viser, at skovtilvæksten i EU for tiden er større end skovhugsten,-at kapaciteten til at fungere som kulstoflager kan påvirkes af de samlede virkninger afklimaændringer (fx hyppigere og voldsomme storme), større forekomst af ældre bevoksningerog uventet stigning i hugstenKlimaændringernes indvirkning på skoveGrønbogen anfører, at de menneskeskabte klimaændringer er ved at overgå økosystemernesnaturlige tilpasningsevne, og at bla. nye skadevoldere og storme er af en sådan art, at skovene i daghar sværere ved at tilpasse sig gennem deres naturlige tilpasningsevne end tidligere. Det anses forsandsynligt, at der vil være behov for større indgreb for at opretholde et levedygtigt skovdække ogkontinuitet i alle skovenes funktioner.Grønbogen fremhæver, at der findes en klar sammenhæng mellem aktiv skovdrift og mindskelse afbrandrisiko, idet et velfungerende marked for bioenergi som giver økonomisk incitament til atfjerne biomasse, samtidig kan reducere risikoen for brand.

Anvendelige instrumenter til skovbeskyttelseGrønbogen peger på en række instrumenter som medlemsstaterne i dag har til rådighed for at sikrebeskyttelsen af skovene, herunder relevant lovgivning i medlemsstaterne og på EU-plan,informationssystemer og bæredygtig skovbrugspraksis. Derudover peges på rollerne forKommissionens Stående Skovbrugskomité, Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug ogKorkproduktion, Det Rådgivende Udvalg vedrørende Træ og papirindustrien og Ekspertgruppenvedrørende Skovbrande.Grønbogen fremhæver de tre vigtigste EU-virkemidler på skovområdet, nemlig EU’sskovbrugsstrategi, EU's handlingsplan for skovbruget og Europa-kommissionens meddelelse om eninnovativ og bæredygtig træ- og papirindustri i EU. Derudover peger grønbogen på en rækkevirkemidler, som væsentligt påvirker skovene og skovbruget allerede i dag eller som i fremtiden vilkunne gøre det, oftest som led i opfyldelse af mål på andre områder, hvor skovene udgør en mindredel. Det gælder blandt andet miljøpolitikken og herunder etablering og drift afovervågningsprogrammer, udpegning og beskyttelse af de såkaldte NATURA 2000 områder underfuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne samt handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion,herunder politik for offentlige indkøb af varer og tjenester og for miljømærkning. Dertil kommerklimapolitikken og herunder især retningslinjer for arealanvendelse, ændret arealanvendelse ogskovbrug samt målsætninger for anvendelse af biomasse og arbejde med bæredygtighedskriterierfor biomasse, landbrugspolitikken og herunder især forordningen om udviklingen aflanddistrikterne, som er det væsentligste aktuelle EU-instrument til finansiering afskovbrugsforanstaltninger samt programmer for forskningssamarbejde mv.Grønbogen fremhæver, at information om skovenes ressourcer og tilstand er afgørende for at sikre,at de beslutninger, der træffes vedrørende skove, har de størst mulige samfundsmæssige,økonomiske og økologiske fordele på alle niveauer. Der peges på syv informationsniveauer:-------Nationale skovopgørelserDet integrerede system for forvaltning og kontrolOvervågning af skovenes tilstandOvervågning af skovbrandeKlassificering af skove:Det Europæiske SkovdatacenterEurostat

Grønbogen anfører, at der i øjeblikket ikke findes noget system til overvågning af skadedyrsangrebi EU, og at det kan blive nødvendigt i lyset af den påvirkning, som klimaændringerne forventes at fåpå forekomsten af skadelige organismer. Derudover angives manglen på sammenlignelige ogdokumenterbare oplysninger at give et ufuldstændigt billede af opgørelsen overskovbrugsaktiviteters udledning af drivhusgasser og deres indvirkning på skovenes biodiversitet.Harmoniseret rapportering ud fra et mere fuldstændigt sæt af indikatorer angives at kunne være eneffektiv måde til at sikre bedre oplysninger om skovenes anvendelse, funktioner og beskyttelse.Ligeledes angives bedre information om kulstofindholdet i skove og kulstofbinding i fældedetræprodukter at være afgørende, hvis skovene og skovbruget skal kunne bidrage effektivt tilafbødningen af klimaændringerne.

Vejen fremKommissionen fremhæver, at formålet med grønbogen er at tilskynde til en offentlig debat imedlemsstaterne. EU-institutionerne og alle interesserede parter – organisationer ellerprivatpersoner – opfordres til at indsende deres bemærkninger til spørgsmålene i grønbogen såvelsom til øvrige emner vedrørende skovbeskyttelse og skovinformation, som de ønsker at tage op.Rådskonklusioner om skovbeskyttelse og skovinformation i EUOplægget til rådskonklusioner (idet følgende blot kaldet ”oplægget”) byder grønbogen velkommensom opfølgning på Kommissionens Hvidbog om Tilpasning til klimaforandringer og anerkenderskovenes centrale betydning for både miljøet og den sociale og økonomiske udvikling i Europa.Samtidig anerkendes bæredygtig skovdrift som et nøgleinstrument til at sikre en mangfoldig, sundog modstandsdygtig skovstruktur og til at sikre både beskyttelse af skove og understøtte deresmange forskelligartede funktioner. Mål om at bidrage til modvirkning af klimaforandringer ogtilpasning til klimaforandringer fremhæves.Oplægget anerkender, at europæiske skove er tuet af både biotiske og abiotiske skadevoldere,herunder klimaforandringer, og erindrer om, at betingelserne for skovdrift varierer betydeligt indenfor EU at EU-tiltag på skovområdet bør være supplerende i forhold til nationale tiltag og ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Samtidig anerkendes behovet for at sikre forbedretviden og information om de faktorer, der påvirker skovtilstanden, herunder gennem bedresamarbejde og koordination. Oplægget fremhæver betydningen af nationale opgørelser og dekriterier og indikatorer, der er udviklet både nationalt og i det paneuropæiske samarbejde.Oplægget opfordrer til indsamling af sammenlignelig skovinformation på EU-niveau, fx gennem enfortsættelse af arbejdet i det europæiske skovdatacenter, og fremhæver samtidig behovet for envidereudvikling skovovervågning og udbredelse af information om skove i EU regi.Oplægget anerkender EU’s vigtige rolle i henseende til at fremme bæredygtig skovdrift og sikreskovbeskyttelse og restaurering af skove både inden for og uden for EU – og anerkender samtidigvigtigheden af det pan-europæiske samarbejde om skove og de resultater der er opnået i dettesamarbejde.Oplægget støtter det overordnede formål, at skove, særligt gennem bæredygtig skovdrift, også ifremtiden bidrager til produktion af en række forskellige goder. Behovet for at sikre en bedretilpasning af skove til klimaforandringer understreges. Samtidig fremhæves skovenes centralebetydning for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer; særligt fremhæves den rolleskovens biodiversitet har for skovenes tilpasningsevne og behovet for øget viden om skovenesbiodiversitet.Oplægget fremhæver den vigtige rolle skovejere og andre interessenter har for sikring af bæredygtigskovdrift, herunder beskyttelse af skove, og gør samtidig opmærksom på at opgivelse af skov(drift)vil medføre problemer for sikringen af at skovene også i fremtiden skal kunne udfylde deresmultifunktionelle rolle.Oplægget fremhæver behovet for i højere grad at inkorporerer principperne for bæredygtigtskovdrift i både EU-instrumenter og nationale instrumenter, som påvirker skovene, herunder i EU-regi i forhold til finansielle instrumenter under landdistriktprogrammet, IE+ og instrumenter tilfremme af bioenergi.

Oplægget fremhæver Rådets invitation til Kommissionen om at tilvejebringe et overblik overmedfinansierede projekter og aktiviteter vedrørende skovbrande samt til at vurdere mulighedernefor en bedre integration af tiltag til bekæmpelse af skovbrande i EU’s skovbrugsrelateredestøtteordninger.Endelig inviterer oplægget Kommissionen til, på baggrund af rådskonklusionerne, den aktuelleoffentlige høring og i tæt samarbejde med medlemsstater, at fremlægge en opfølgende rapport indenudgangen af 2010, herunder med overvejelser om potentielle nye tiltag, hvis nødvendigt.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke behandlet grønbogen og skal ikke behandle rådskonklusionerne.4. NærhedsprincippetDa der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant. Såfremtgrønbogen eventuelt udmøntes i konkrete forslag, vil der i den forbindelse ske en vurdering afnærhedsprincippet. I henhold til rådskonklusionerne er nærhedsprincippet ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkGrønbogen og oplægget har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske ellermiljømæssige konsekvenser, da der tale om et debatoplæg, som alene indbyder til at afgivehøringssvar til Kommissionen. Såfremt Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge forslagpå en række af de i grønbogen omtalte områder, vil der i den forbindelse blive gennemført envurdering af forslagenes konsekvenser for Danmark.

6. HøringRammenotat om grønbogen har været i høring i miljøspecialudvalget med frist den 16. april 2010og har givet anledning til følgende bemærkninger:Fagligt Fælles Forbund (3F) bemærker, at udarbejdelsen af en hvidbog på området vil være et godtinitiativ. 3F ser samtidig gerne, at man fastholder den flersidige brug af skoven, og at der i denforslåede hvidbog også fokuseres på beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesbehov for de ansatteinden for skovbruget og relaterede erhverv.Grønbogen har endvidere været sendt i høring til medlemmerne af Skovrådet og øvrigeinteressenter på området og har givet anledning til følgende bemærkninger:Skov & Landskab (S&L) støtter, at der med Grønbogen sættes fokus på skovene og deresfunktioner – og behovet for skovinformation i EU. S&L fremhæver særligt behovet for øgetinformation om træprodukter og træstrømme og behovet for at fastholde den øgedevidensopbygning, der aktuelt sker under det såkaldte Futmon-projekt (et tværnationalt samarbejdeom skovovervågning, som er finansieret af EU’s LIFE+ pulje og som omfatter de fleste EU-lande).S&L fremhæver tillige behovet for en nøjere gennemgang af (skov)resursernes udnyttelse ogbetydningen heraf for skovenes drift og økonomi – og for forsyningen med vedvarende energi ogmaterialer fra skovene.Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) finder, at grønbogen er et grundigt og velskrevet dokument.DMU finder, at det bør fremhæves tydeligere i debatten, at det i dag er en forhindring for en

udvikling og vurdering af virkemidler og metoder i skovforvaltningen, at der ikke findes fælleseuropæiske kriterier for skovenes struktur og funktion i relation til bevaringsstatus for beskyttedearter og naturtyper i skovene. DMU finder, at to modsætninger burde fremhæves tydeligere igrønbogen:1) modsætning mellem intensive forstlige kulturer og naturens spredningsveje (idet plantninger ogrenholdelse modvirker naturlig kolonisering og etablering af nye arter) og 2) modsætning mellemforstlig drift og bevarelse af biologisk mangfoldighed (idet plantning og hugst reducerer to afskovenes vigtigste habitater for truede arter, hhv. skovlysninger og gamle træer/dødt ved).Dansk Skovforening (DS) finder, at grønbogen giver et detaljeret billede af skovenes betydning ogudfordringer på skovområdet - og fremhæver behovet for at skovene også i fremtiden kan opfyldebåde produktive, samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige funktioner. DS finder det vigtigtat sikre et helhedsperspektiv og en koordinering af den måde EU påvirker skovene på, og at derderfor ikke kun bør tages udgangspunkt i de udfordringer, der skabes af klimaforandringerne. DSfinder, at der bør udvikles en ny helhedsplan for skovbruget i EU, som kan være klar når EU’shandlingsplan for skovbrug udløber i 2011. DS påpeger et behov for en ny fælles europæiskdrøftelse af en definition af bæredygtig skovdrift, så dette begreb ikke længere skal være genstandselvstændige nationale drøftelser og kriteriefastsættelse. DS nævner som eksempel offentligeindkøbspolitikker for træ.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at grønbogen kommer godt omkring mange af devigtigste og mest centrale problemstillinger for Europas skove. DN har en række forslag til, hvadder kan arbejdes for under behandling af grønbogen: 1) Støtte ambitionen om - og arbejde for -fremme af bæredygtig skovdrift på europæisk plan, herunder ruste skovene til klimaforandringer; 2)Øget fokus på skovenes sociale værdier, herunder sundhedsaspekter og styrkelse af kulturelleværdier; 3) Stærk fokus på, at hensynet til biodiversitet skal indgå i alle planer om øget udtag afbiomasse til energi fra skovene, herunder ved fastlæggelse af strenge bæredygtighedskriterier; 4)Øget fokus på prissætning af skovenes biodiversitet og andre miljøfunktioner, bl.a. med henvisningtil TEEB-projektet (The Economics of Ecosystem Services and Biodiversity); 5) Styrket(europæisk) overblik over tilstanden i skovene, bla. mere viden om biologiske ”hotspots”/nøglebiotoper, fragmentering af skov (og virkninger heraf) samt invasive arter; 6) Diskussionaf grundlaget for fastlæggelse af ”gunstig bevaringsstatus” for en tredjedel af skovnaturtyperne iNatura-2000-netværket; 7) Stærkere fremhævelse af, at der bør være mere dødt ved i de flesteeuropæiske skove (med fremhævelse af at det ud fra en biodiversitetsmæssig synsvinkel ligger”væsentligt under” det optimale niveau; 8) Fremhævelse af, at skovbrande i nogle sammenhængekan være gavnligt for skovenes naturværdier samt 9) Fremhævelse af, at skovrejsning også bidragertil at styrke skovenes friluftsfunktion.Rammenotat vedrørende rådskonklusioner har været behandlet på møde i miljøspecialudvalget den19. maj 2010 og har givet anledning til følgende bemærkninger:Træets Arbejdsgivere bifalder, at Grønbogen sætter fokus på de socioøkonomiske effekter ved eneffektiv skovdrift. En effektiv skovdrift, der sikrer beskæftigelse, ofte i mindre befolkede egne afEuropa, og en effektiv skovdrift, som leverer råstof til den europæiske træindustri. Derfor serTræets Arbejdsgivere det som et vigtigt tiltag at forbedre informationsgrundlaget om at tilpasseskovene til det ændrede klima i Europa. Træets Arbejdsgivere efterlyser endvidere politiskhandling, der skal sikre leverancerne af træ til forædling i træindustrien. En træindustri, der skaberstørre værdiafkast og flere arbejdspladser ved forædling af træprodukter end ved afbrænding af

træressourcen til bioenergi. Derfor er det vigtig at øge den generelle viden omkring træprodukter ogtræstrømme for at få denne sammenhæng frem i lyset7. ForhandlingssituationenDet spanske EU-formandskab har oplyst, at man stiler efter rådskonklusioner om Grønbogen i juni2010. Grønbogen blev præsenteret og var genstand for en indledende drøftelse under møde i Rådetsskovgruppe den 17. marts 2010.05.17Oplæg til rådskonklusioner har efterfølgende været drøftet på to møder i rådets miljøgruppe, senestden 5. maj 2010.Medlemsstaterne byder generelt grønbogen velkommen som et godt oplæg til diskussion ommuligheder og udfordringer på skovområdet, bl.a. i relation til tilpasning til klimaforandringer.Der er bred opbakning til at fremhæve behovet for styrket information om skovenes tilstand ogbehovet for beskyttelse af disse mod (og tilpasning til) klimaforandringer vil være relevant, men forsnæver isoleret set, idet det samtidig er relevant med en bredere diskussion af udfordringer ogmulige nye tiltag på skovområdet. Gennemgående synspunkter fra denne gruppe af landeinkluderer:-at der i højere grad bør ses på midler til styrkelse af bæredygtig skovdrift i bred forstand,herunder også produktionen af træ til materialer og energi, skovenes bidrag til indfrielse afmålsætninger for biodiversitet (hvor skovene spiller en central rolle), skovenes miljøbeskyttendefunktioner samt skovenes bidrag til velfærd og sundhed,at der bør fokuseres stærkere på skovenes bidrag til indfrielse af mål også for modvirkning afklimaændringer gennem produktion af biomasse og CO2-oplagring i skove og træprodukter ogat der samtidig er behov for at se på virkningerne af en forventet stærkt øget fremtidiganvendelse af træ navnlig til energiformål, blandt andet i forhold til biodiversiteten, og atbæredygtighedskriterier for produktion af træ til bl.a. biomasse kan være et væsentligtinstrument i den sammenhæng.

En mindre gruppe lande har støttet en bred tilgang til udfordringerne på skovområdet, men samtidigfremhævet, at skovforvaltningen overvejende er et nationalt anliggende, og at mulige fremtidigevirkemidler primært må overvejes i nationalt regi.Oplægget til rådskonklusioner udtrykker en balance, hvor der på den ene side anerkendes behov forstyrket viden og mere sammenlignelig information om skovenes tilstand og udviklingspotentiale ogpå den anden side udtrykkes respekt for nærhedsprincippet med vægt på, at eventuelle nye tiltag påskovområdet primært bør ske i nationalt regi – og gennem øget koordinering (og kun i mindre gradved iværksættelse af nye EU-tiltag).Oplægget har bred tilslutning blandt medlemsstaterne, idet Danmark dog har udtrykt ønske om, atrådskonklusionerne i tydeligere vendinger peger på vigtigheden af, hvordan skovene gennembæredygtig drift kan bidrage til EU’s målsætninger for øget anvendelse af biomasse til vedvarendeenergi – og de konsekvenser dette kan have for skovenes tilstand. Et enkelt land har udtrykt ønske

om ændringer, der i højere grad fremhæver betydningen af det pan-europæiske samarbejde omskove.8. Dansk holdningRegeringen hilser grønbogen velkommen og er i den forbindelse enig i behovet for en debat ommulige EU-indsatser, der kan bidrage til en bedre beskyttelse af skove - og bedre information omskove i EU i lyset af klimaforandringerne.Regeringen finder det samtidig væsentligt at skovenes flersidige funktioner fastholdes og styrkes, atder sikres viden om skovenes tilstand og at skovenes bidrag til indfrielse af mål styrkes, ikke blot påklimaområdet, men også i forhold til eksempelvis biodiversitet og miljøbeskyttelse, velfærd ogsundhed samt produktion af vedvarende energi.Regeringen anerkender behovet for en mere sammenfattende og helhedsorienteret indsats påskovområdet, hvor det sikres, dels at der er det rette vidensgrundlag om skovenes tilstand ogudviklingspotentiale i EU, dels at de virkemidler, der påvirker skovene, bidrager til opfyldelse af despecifikke mål, de skal forfølge, men samtidig sikrer en balanceret og bæredygtig udvikling afskovene og skovbruget i EU. Dette bør være udgangspunktet for arbejdet.Regeringen vil i det videre arbejde i Rådet, herunder i kommende rådskonklusioner, som ventesfremsat på baggrund af grønbogen, hilse grønbogen velkommen og opfordre Kommissionen til atarbejde videre med sagen i form af en hvidbog. Hvidbogen bør kigge bredt på udfordringerne påskovområdet og nærmere overveje fordele og ulemper ved forskellige typer af EU-tiltag.Regeringen finder i den forbindelse, at hvidbogen bør indeholde en konsekvensvurdering af deforskellige tiltag.Overvejelserne om eventuelle nye eller ændrede EU-tiltag skal i øvrigt ses i lyset af, at skovpolitik,og særligt målsætninger for et lands skovareal og skovarealets sammensætning, i udgangspunktet erunderlagt national kompetence.Regeringen finder, at oplægget til rådskonklusioner er et tilfredsstillende kompromis, idet dogskovenes muligheder for gennem bæredygtig drift at bidrage til EU’s målsætninger for øgetanvendelse af biomasse til vedvarende energi – og de konsekvenser dette kan have for skovenestilstand - ikke er fremhævet i tilstrækkelig grad. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at dettepotentiale og de afledte virkninger analyseres med basis i principper for bæredygtig skovdrift og atsådanne analyser indgår i overvejelserne om eventuelle nye fornødne tiltag på skovområdet – ellerpå andre områder, som påvirker skovene.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat om Grønbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2010.Revideret grundnotat om grønbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. april 2010

1. StatusRådssekretariatet sendte den 23. april 2010 udkast til rådskonklusioner til Rådet.Formandskabet har sat rådskonklusionerne på til vedtagelse på Rådsmøde (miljø) den 11. juni 2010.2. Formål og indholdRådet anerkender at vandmangel og tørke er et alvorligt problem mange steder i Europa, og atsituationen formentlig vil forværres som følge af klimaforandringer. I mange medlemsstaterforringes adgangen til ferskvand af både naturlige og menneskeskabte årsager, og det er en af destore udfordringer i forhold til opfyldelse af vandrammedirektivets mål om god tilstand ivandområderne.Integreret planlægning og regional bæredygtig udvikling, herunder med inddragelse afsektorpolitikkerne, er vigtig for håndteringen af vandmangel og tørke. Bl.a. oplysninger om effekteraf klimaforandringer, økosystemernes sårbarhed og socioøkonomiske aspekter, herunderomkostninger og nyttevirkninger ved forskellige muligheder for tilpasning, bør indgå iplanlægningen. Hvor det er relevant, bør der koordinere på tværs af landegrænser.Selv om tørke ikke kan undgås, kan følgevirkningerne mindskes gennem planlægning ogrisikostyring. Rådet støtter, at der etableres et europæisk tørkevarslingssystem, og at der inden foreksisterende EU-strukturer etableres et europæisk tørkeobservatorium. Rådet anerkender at der kanvære behov for at anvende EU’s solidaritetsfond i tilfælde af langvarig tørke og for at undersøgemulighederne for EU-støtte i forbindelse med håndtering af vandmangel.Rådet understreger, at vandplaner og indsatsprogrammer under vandrammedirektivet er grundlagetfor en ordentlig vandforvaltning. Medlemsstater som risikerer vandmangel eller tørke, bør tilligeudarbejde særskilte forvaltningsplaner i forhold hertil som bør koordineres med og indarbejdes iden generelle vandplanlægning. Medlemsstaterne bør i lyset af det nylige sundhedstjek af den fælleslandbrugspolitik fremme en mere effektiv og bæredygtig vandanvendelse i landbruget.Rådet har til hensigt at vedtage en europæisk vandstrategi som forventes forelagt af Kommissioneni 2012. Rådet opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at overveje den rette kombination afvirkemidler og finansielle instrumenter i forhold til vandmangel og tørke, og fremsætte relevanteforslag hvor det er hensigtsmæssigt.

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske og miljømæssigekonsekvenser for Danmark.6. HøringSagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der ikke varkommentarer.7. ForhandlingssituationenUdkastet blev drøftet i rådsregi den 29. april 2010. Udkastet fik generelt en positiv modtagelse, idetnogle medlemsstater dog var forbeholdne over for særligt budgetmæssige og lovgivningsmæssigekonsekvenser. Næste drøftelse finder sted den 18. maj 2010.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark har ikke problemer med vandmangel og tørke som nødvendiggør nye initiativer på EU-niveau. Regeringen anerkender dog at problemernes omfang er voksende i en række medlemsstater,og at der er behov for, at unionen følger udviklingen.Regeringen mener generelt, at problemer med vandmangel, dvs. ubalance mellem vandresurser ogvandforbrug, bør løses lokalt, hvor problemerne optræder. Regeringen er enig i, atvandrammedirektivet fastlægger de overordnede rammer for vandforvaltningen, og er her særligtopmærksom på at direktivet indeholder bestemmelser om koordination i forhold til problemer afgrænseoverskridende karakter. Endvidere finder regeringen, at man i det videre arbejde bør sikresynergi med andre relevante initiativer, herunder specielt arbejdet med opfølgningen påKommissionens hvidbog om klimatilpasning.Regeringen ser derfor ikke behov for ny EU-regulering på området som pålægger medlemslandenenye forpligtelser. Hvad finansielle spørgsmål angår, kan regeringen tilslutte sig, at der ses nærmerepå mulighederne for at anvende de eksisterende EU-ordninger.9. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg.

bidrag eftersendes

Resume

Resume

Resume

Bidrag følger