MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 564: Årsberetning 2009 fra Det Etiske Råd

Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der skal rådgive politikerne ogskabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med nyebioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer.Rådet består af 17 medlemmer, som er udpeget af FolketingetsUdvalg vedrørende Det Etiske Råd og en række ministerier.Medlemmerne udpeges for en treårig periode, højst to gange.I 2009 har Det Etiske Råd især beskæftiget sig med etiske aspekteraf fosterdiagnostik og med spørgsmålet, om vi bør ændre på voresfødevareforbrug af hensyn til klimaet.

I Det Etiske Råds årsberetning for 2009 er dersat spot på to af årets særligt markante emner,der på hver deres måde er et vedkommende ogmenneskenært etisk emne: nemlig henholdsvisfødevarernes klimaetiske aspekter og foster-diagnostik. Det ene emne er tæt på enhver.Det handler om det, vi spiser, og om hvilken ind-virkning vores madvaner har på jordens klima ogdrivhuseffekten. Det andet emne er tæt på deﬂeste. Det handler om det væld af informationerom fostret, som gravide kvinder inden længe vilkunne opnå alene ved hjælp af en blodprøve før12. uge, som er grænsen for den fri abort.Det Etiske Råd lancerer et helt nyt logo påforsiden af denne årsberetning. I 2009 harRådets formandskab og Sekretariat arbejdet medat skabe nye og bedre rammer for Det EtiskeRåds kommunikation: et nyt visuelt udtryk ogen ny hjemmeside med bedre muligheder for at

tilgodese de mangfoldige behov for vidensdelingog dialog, som Rådets målgrupper efterspørger.De nye rammer for Rådets kommunikation skalstyrke Rådets virke som en samfundsinstitution,der i dialog med politikere og befolkning sættermenneskenære etiske emner til debat på enforståelig, saglig og grundig måde. Besøg Rådetshjemmeside i sommeren 2010!Udover de to nævnte hovedemner kan du iårsberetningen læse om Rådets medlemmer, ommediedækningen af Rådets aktiviteter – og så harvi et interview med Rådets formand om Rådetsinternationale engagement.God læselyst!

Fremtidens fosterdiagnostik bliver både mereskånsom over for kvinden og mere informativ,end vi er vant til i dag. Snart er en enkeltblodprøve fra den gravide kvinde måske nok tilat fortælle en masse om fostret, fx om det harkromosomfejl eller andre anlæg for sygdomme.Blodprøven kan tages inden 12. uge, som ergrænsen for fri abort, og derfor er fremtidensfosterdiagnostik forbundet med etiskedilemmaer.Når et foster er 11-13 uger gammelt, kan stør-relsen af fostrets nakkefold kombineret med enanalyse af en blodprøve fra moderen fortælle om, hvorsandsynligt det er, at fostret har en kromosomfejlog herunder Downs Syndrom. Derfor tilbydes allegravide kvinder i dag en nakkefoldsskanning, somfølges op med foster-vandsprøve eller moder-kagebiopsi, hvis skanningen viser en bestemtsandsynlighed for, at fostret har en kromosomfejl.4

Men i fremtiden vil undersøgelser af genetiskmateriale fra fostret i den gravide kvindes blodsandsynligvis åbne mulighed for endnu ﬂereinformationer om fostrets egenskaber. Materialettil undersøgelserne hentes med én simpelblodprøve, som desuden har den fordel frem formoderkagebiopsi og fostervandsprøve, at den ikkemedfører nogen risiko for utilsigtet abort. Og såkan blodprøven tages inden 12. uge.Mere skånsom og ﬂere informationer om fostretstilstand og egenskaber før 12. uge: Hvilkeetiske problemer rejser ny fosterdiagnostik?Henrik Kjeldgaard Jørgensen er projektleder iDet Etiske Råds Sekretariat, og han har væretpennefører på Rådets redegørelse om fremtidensfosterdiagnostik: ”Der er i hvert fald tre væsentligeetiske hensyn på spil. For det første er der kvindensselvbestemmelse. Spørgsmålet er, om kvindenbør have ret til at bestemme, selv hvis mange

kvinder formodes at ville vælge provokeret abortaf grunde, som mange vil betragte som dårligegrunde, fx ubetydelige sygdomme eller barnetskøn. For det andet er der hensynet til fostretsetiske status: I hvor høj grad bør fostret før 12.uge anses for at have en ret til at leve? For dettredje er der hensynet til vores kollektive forståelseaf menneskeligt liv, som måske bliver påvirket,hvis fosterdiagnostik bliver udbredt praksis: Vildet skubbe til en tendens til at perfektioneremenneskeligt liv, og vil det mindske vores toleranceover for dem, der er afvigende i forhold til detnormale?”Hvad vil Folketinget stille opmed fosterdiagnostik?Der er blandt Det Etiske Råds medlemmerdelte meninger om, i hvor høj grad fremtidensfosterdiagnostik bør reguleres mere aktivt afFolketinget. Et ﬂertal mener, at Folketinget

Karen KlintKaren Klint (S) er formand for Udvalget vedrørendeDet Etiske Råd i Folketinget: ”Jeg er dybt bekymretover, at vi som borgere bliver for ængstelige ogfristet over evne til at træffe beslutninger, der virkerforståelige fra individets synspunkt, men somoverordnet set kan blive racehygiejne ad bagvejen.Det kan – især i en tid med frit valg på alle hylder– være overvældende for den enkelte, når etfoster ikke er sundt og rask og vellykket. Men minpointe er, at der skal politisk styring på områdetfor fosterdiagnostik. Politikerne må tage ansvaret5

for de lovgivningsmæssige rammer og ikke haveberøringsangst ved at lade det være en sag foradministrativ praksis. Så vil det blive alt for lokaleog tilfældige ting, der afgør, hvilke beslutninger dertræffes”.Set i lyset af de kommende undersøgelsesmetodermener Karen Klint, at Det Etiske Råds redegørelsetydeligt viser nødvendigheden af at få en bredparlamentarisk debat om fosterdiagnostikkensformål: ”Jeg er som sagt bekymret for, at gravidebliver for ængstelige. Men omvendt vil jegsige, det er nemt for mennesker, der ikke harudsigt til at skulle have forældreansvaret for ethandicappet barn at gøre sig til dommer over,hvad man som forældre skal kunne tage i stiv arm.Fosterdiagnostik bør derfor diskuteres megetbredere end i Sundhedsudvalget, for der er fxbåde retspolitiske og socialpolitiske overvejelserforbundet med fosterdiagnostik. Vi skal ikke6

nødvendigvis gå på nye kompromisser i forholdtil abort eller sen abort, men vi er nødt til at løfteden værdipolitiske debat om fosterdiagnostik opog frem blandt denne generation af politikere – påtværs af partier og fagudvalg.”

To rådsmedlemmerom fosterdiagnostikRikke Bagger JørgensenMen selvfølgelig kan man altid diskutere, hvad derer en alvorlig tilstand – hvem skal deﬁnere det?”Hvordan vægter du kvindens selvbestemmelseover for hensynet til fostret – i forbindelse medfosterdiagnostik?”Kvindens selvbestemmelse kommer i første række.Det er trods alt den gravide kvinde, der bedst kanvurdere, om hun og den øvrige familie kan håndtereet handikappet barn, og om de rammer, der giveset handikappet barn, vil være tilstrækkeligt gode.Her er mange forhold, der skal tages højde for -følelser, økonomi, praktiske forhold. Ting, der vilvære af betydning for alle parters trivsel.”Du mener ikke, Folketinget skal inddrages tætterei regulering af praksis for fosterdiagnostik end viarammelovgivning. Hvorfor ikke?

I dag bliver alle gravide kvinder tilbudt foster-diagnostik i form af nakkefoldsskanning mv.I fremtiden vil det måske blive muligt at lavefosterdiagnostik før 12.uge, der giver en rækkeandre informationer. Er du bekymret for at ladefremtidens fosterdiagnostik blive en del af detalmindelige screeningstilbud?”Det kommer an på, hvad fremtidens foster-diagnostik tilbyder den gravide kvinde. Man vilkunne opnå viden om fosteret, som jeg ikke synesbør indgå i et fosterdiagnostisk tilbud. Jeg kanikke acceptere, at der undersøges for normaleegenskaber som fx køn, højde og hårfarve. Menhvis formålet med undersøgelserne er at afdække,om der er risiko for alvorlige sygdomme og mis-dannelser hos fosteret, så er jeg ikke bekymret.

”Forskningen på dette område går stærkt. Hverdag kommer der viden om nye metoder til atdiagnosticere genetisk betingede sygdomme ogmisdannelser hos fosteret og nye muligheder forat behandle allerede kendte sygdomme. På et felt,hvor forskningen går så stærkt, er det vigtigt, at derer en smidig lovgivning, og det mener jeg bedstkan imødekommes ved rammelovgivning. En forrigid lovgivning vil være til skade for alle parter.”

for alvorlige sygdomme hos det pågældendefoster. Jeg er bange for, at hvis det bliver et frittilbud, så vil alle mulige bekymringer, som måskeer ubegrundede, få en for stor indﬂydelse. Det,mener jeg, vil være urimeligt over for barnetinde i maven, men jeg mener også, det kan blivesamfundsøkonomisk urimeligt, hvis man tilbyderny fosterdiagnostik til alle graviditeter, som iudgangspunktet er raske.”Hvordan vægter du kvindens selvbestemmelseoverfor hensynet til fostret – i forhold tilfosterdiagnostik?”Kvindens selvbestemmelse er vigtig. Hun er mortil barnet, og jeg er overbevist tilhænger af den friabort. Når en kvinde vælger provokeret abort, såer det fordi, hun er i en situation, hvor hun ikke kanmagte at få et barn i det hele taget. Men jeg mener,i det øjeblik man faktisk har valgt barnet, så har det

Karin VerlandDu mener, der skal være lægelig visitation tilnye typer af fosterdiagnostik – i modsætning tilnakkefoldsskanning, som er et tilbud for alle.Hvorfor mener du det?”Det er vigtigt, at en person med lægefagligindsigt vurderer, om der reelt er en risiko tilstede8

barn også en ret i sig selv. Det er en glidebane,hvis det bliver almindeligt, at kvinden godt vil haveet barn, men kun på visse betingelser – som fxbarnets køn”.Du mener ikke, at praksis for fosterdiagnostikhovedsageligt kan overlades til Sundhedsstyrelsenog andre faglige organer – men at Folketingetmå inddrages tættere i en regulering af nyfosterdiagnostik. Hvorfor?”Jeg kender sundhedsvæsenet indefra og harværet i branchen i mange år. Derfor ved jeg, at derkan være politik i den administrative praksis. Derer kæpheste, og der opstår moder og bestemteretninger, som giver fripas til bestemte værdier. Viskal bruge vores parlamentariske system, voresdemokratisk valgte lægmandssystem, hvis vi vilsikre os, at de beslutninger, der træffes, har værettil holdningsmæssig debat og er samfundsmæssigt

de oplysninger om fostret, somfrembringes ved fosterdiagnostiskeundersøgelser inden for lovensrammer.i oplysninger, som afdækkeralvorlige sygdomme ellermisdannelser ved fostret.være de samme i det offentlige ogi det private sundhedssystem.

Mediedækning 2009:Masser af etik i spalterneAt Det Etiske Råds arbejdsområde favnerbredt er man ikke i tvivl om, når man læserdenne artikel om Rådets mediedækning i2009. Alt fra fosterdiagnostik, spørgsmålom varmeindvinding fra krematorier ogtilbagevendende etiske problematikker somaktiv dødshjælp var på dagordenen i 2009.der handler om piercing, tatovering og omskæring.Flere af de unge deltagere bliver forinden inter-viewet til deres respektive lokalavis, og efterafslutningen af EFU er der stor opmærksomhed imedierne på, hvilke konklusioner unge-panelet ernået frem til.I disse miljø- og klimabevidste tider kommerdet igen på tale, hvorvidt man kan tillade atgenindvinde varme fra landets krematorier tilopvarmning af fx husstande. I de forskelligemedier henvises der i høj grad til Det Etiske Rådsudtalelse om emnet fra 2006, hvor Rådet ikke fandtproblemer med denne form for genindvinding.Men også Rådet selv bliver vendt og drejet iforåret, da Simon Emil Ammitzbøll, formandfor partiet Borgerligt Centrum og medlem afFolketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd,rejser en debat om Rådets sammensætning i

Efter Rådets redegørelse om organdonation fradecember 2008 fortsætter debatten i medierne detmeste af foråret. Der er særligt fokus på behovetfor nye ritualer i forbindelse med organdonation.Men også misforståelsen af begrebet hjernedødfylder avissiderne op.I begyndelsen af 2009 afholder Det Etiske Råd forfemte gang Etisk Forum for Unge. Her mødes 17udvalgte unge fra de ældste klasser i folkeskolen tiletisk debat – dette år er temaet ”Mærker for livet”,10

forbindelse med udpegning af et nyt medlem.Han mener, at der er for mange teologer i Rådetog kommer selv med forslag til hvilken typemedlemmer, der bør sidde i Rådet.I eftersommeren bliver det tid til at diskutere etvigtigt og tilbagevendende emne, nemlig aktivdødshjælp. Debatten bliver ledt an af TV 2, derigen stiller spørgsmålet: Hvorfor vil Det Etiske Rådikke anbefale, at man indfører aktiv dødshjælp iDanmark? Formandskabet optræder hyppigt ibåde TV, radio og de trykte medier.Den 1. oktober afholder Det Etiske Råd og For-brugerrådet Klimakonference i Landstingssalen– samme dag har formændene for begge råd enfælles kronik i Politiken, der opfordrer danskernetil at blive mere klimabevidste. Dagene efter kon-ferencen ﬂorerer debatten livligt – med Cop15 isigte er klimaet et kontroversielt emne i medierne!

Dette er også efteråret, hvor Rådet offentliggørredegørelsen ”Fremtidens Fosterdiagnostik”.Udover et velbesøgt presse- og debatmøde iSekretariatet, blander især mange fagfolk sig idebatten. Spørgsmål om fosterdiagnostik får enmeget bred dækning i de store medier, men ogsåfagblade og magasiner ﬁnder det vigtigt at omtaleemnet.Sidst på året kommer begrebet forebyggelse pådagsordenen. Lotte Hvas, Rådets næstformandog formand for Rådets arbejdsgruppe om ”Fore-byggelsens Etik”, udtaler sig blandt andet tilPolitiken og Kristeligt Dagblad om den stigendebekymringsskabelse hos raske mennesker, somblandt andet sundhedstjek på arbejdspladsernekan føre med sig.

Eksperternes konklusion var usædvanligt klar ogentydig efter Det Etiske Råds og Forbrugerrådetsdebatdag om fødevarer, klima og etik den 1. ok-tober 2009: Vores forbrug af fødevarer står foromtrent 30 % af udledningen af drivhusgasser,og den andel kan i hvert fald halveres, hvis viomlægger vores madvaner i en mere klimavenligretning – det vil sige spiser mere grønt og mindrekød.Lene Hansen (S), der som daværende formandfor Udvalget vedrørende Det Etiske Råd åbnededebatdagen, var lige så klar i mælet: ”I 2050er der 9 milliarder mennesker på kloden. Hvisalle disse mennesker skal blive mætte hvereneste dag, så vil det kræve en forøgelse afverdens fødevareproduktion på 70 %. Det stilleros over for enorme udfordringer. Vi skal sørgefor, at fødevareproduktionen i verden kan øgesså drastisk, samtidigt med at vi nedbringer12

Annika Carlsson-KanyamaA nikSeniorforsker ved Energi- och MiljösäkerhetsGruppen, FOI, Stockholm:”Fremtiden vil vise, om samfundet nu er modent tilat vende opmærksomheden mod den klimavenligekost som et supplement til energivenlige biler,mere kollektiv transport, energivenlige elpærer oganvendelse af varmepumper”

M ckeMickey GjerrisLektor, ph.d., Center for Bioetik og Risikovurdering,Fødevareøkonomisk Institut, Det BiovidenskabeligeFakultet, Københavns Universitet:”Forestillingen om, at det her kan løses ved atskifte til sparepærer og komme lidt bio-ethanoli tanken, stikker ikke så dybt. Det er en kollektivløgn, som vi fortæller hinanden for at skubbe detuundgåelige øjeblik fra os, hvor vi må til at gribefat i vores livsstil med dens overforbrug af jordensressourcer”

og kød er dybt forankret i vores kultur. Beskatningaf de særligt klimafjendtlige fødevarer, som kød,mælk, ost og æg vil formentlig være meget mereeffektivt. Provenuet fra en sådan beskatning kunnepassende bruges til at reducere prisen på frugt oggrønt”

Morten DigeMo enAdjunkt ved Afdeling for Filosoﬁ, AarhusUniversitet:”Hvad vi har brug for er en moralsk arbejdsdeling,således at de upartiske hensyn over for kom-mende generationer og folk i fjerne egne ivid udstrækning løses politisk. Det er vel atmærke ikke en sag om, at “politikerne skal løseproblemet” for os, men derimod at vi må løseopgaven i fællesskab gennem en koordineretpolitisk indsats”13

Det er ikke kun inden for den politiske ogøkonomiske verden, at globaliseringen er igang med at nedbryde landegrænser. Bløderekulturelle værdier som etik er også blevetet emne på den internationale dagsorden.Det Etiske Råd deltager i møder rundt om iverden for at samle inspiration, debattere ogerfaringsudveksle med andre lande og nationer.Her kommer formand Peder Aggers syn på detinternationale samarbejde.

Hvorfor bør Det Etiske Råd deltage i detinternationale samarbejde?”Den væsentligste grund til, at vi deltageri de forskellige internationale fora er densparringsmulighed, som fx NEC og UNESCOgiver os. Det handler nemlig først og fremmest omgensidig inspiration og udvikling. Men det handlerogså i høj grad om den identitetsopbygning,det giver os at mødes med rådsmedlemmer fraandre lande, der måske sidder og arbejder medde samme temaer og problematikker, som vi gør.Senest er det emnet syntetisk biologi, som harfanget vores interesse – og som Rådet kommertil at arbejde mere fokuseret med i 2010.”Hvad kan Det Etiske Råd bidrage med?”De andre etiske råd og komiteer bliver ofteinspireret af os, blandt andet af vores projekt Etisk

Forum for Unge, fordi vi er nogle af de eneste, derhar et meget stort fokus på unge i vores arbejde.Men der er også lande, der har taget et emnesom kimærer op, efter vi har arbejdet med det.Som et af de ældste etiske råd bliver vi tit nævnt iinternationale sammenhænge.”Hvordan adskiller Det Etiske Råd sig fra de andrelandes råd og komiteer?”Vi er et af de eneste råd, der har en helt klarinstruktion om at bidrage til den offentlige debat.Modsat mange andre råd har vi ingen ofﬁcielgodkendelseskompetence, fx i forhold til forsøg,men man kan sige, at vi er en slags vidensmæglere.Vi faciliterer viden om det bioteknologiske områdevidere til politikerne og befolkningen – men vidikterer ikke, hvad de skal mene eller tro.”

Er der nogen kulturelle barrierer, der gør visseemner umulige at diskutere i internationalesammenhænge?”Ja, man kan ikke diskutere emner som fx religiøstro, men man kan jo godt diskutere tro som begreb.Politik er heller ikke velegnet, og derfor prøver viogså her at holde en armslængde til politik – detgiver os mulighed for at have en friere debat.”Hvad kunne du godt tænke dig, at detinternationale samarbejde fokuserede på ifremtiden?”Mit håb for fremtiden er, at rådene bliver bedretil at inddrage borgerne i deres arbejde, så derkan komme en løbende, lødig dialog. Netopﬂervejskommunikationen er styrken i Det EtiskeRåd, og jeg håber, at både vi og andre råd vilblive bedre til det.”17

DET ETISKE RÅDRådet blev nedsat i 1987 og er derfor en af degarvede aktører set i et internationalt perspektiv.EGE – European Group on Ethics in Scienceand New TechnologiesEU-kommissionens centrale etiske råd. Det beståraf 15 medlemmer, der alle er eksperter inden foremner som fx etik, teologi, medicin, farmakologi,jura og biologi. Tidligere formand for Det EtiskeRåd, dr.jur Linda Nielsen, har været mangeårigtmedlem.NEC-forum – National Ethics Councils forumMødeforum for etiske råd og komiteer i EU-medlemslandene, der hidtil har været afholdt togang om året i det EU-land, der har formandskabet.

UNESCOFNs organisation for uddannelse, videnskab, kulturog kommunikation blev grundlagt i 1945 og beståri dag af 193 medlemslande.Netop nu er UNESCO i gang med at udarbejde enfælles konvention for nogle etiske retningslinjer, derskal kunne gælde for alle medlemslandene.

Peder AggerCand. scient.Formand for Det Etiske RådPeder Agger er født 1940 og er professor ved Institutfor Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RoskildeUniversitet. Han beskæftiger sig med miljøplanlæg-ning og naturbeskyttelse. Han er ved siden af DetEtiske Råd engageret i Planfagligt Udvalg og forret-ningsudvalget i Danmarks Naturfredningsforening oghar tidligere siddet i blandt andre Det Økologiske Rådog Naturrådet.Jon AndersenCand. jur.Jon Andersen er født 1947 og er kommitteret hosFolketingets Ombudsmand. Her beskæftiger han sigmed sager, der har EU-retlige aspekter og sager, derhar at gøre med tortur og nedværdigende behandling.Jon Andersen har undervist i mange år ved Køben-havns Universitet og er forfatter til ﬂere lærebøger omforvaltningsret.Klavs BirkholmJournalistKlavs Birkholm er født 1947 og arbejder selvstændigtsom foredragsholder, underviser og samfundsde-battør. Han beskæftiger sig særligt med natursyn,menneskesyn og folkestyrets idé og historie. Igennemmange år var Klavs Birkholm radiovært på P1’s”Agenda”, og han har været højskoleforstander ogredaktør, blandt andet ved Dagbladet Information.

Birte BoeltCand. agro.Birte Boelt er født 1960 og er forskningsleder vedInstitut for Genetik og Bioteknologi på Aarhus Uni-versitet. Hun arbejder med forskning i fødevarer, jord-brugsproduktion og miljø. Birte Boelt sidder desudeni en række udvalg inden for fødevareområdet – blandtandet det EU- baserede ”Plants for the Future”.Niels Jørgen CappelørnProfessor, dr. phil et theol. h.c.Niels Jørgen Cappelørn er født 1945 og er direktørfor Søren Kierkegaard Forskningscentret vedKøbenhavns Universitet.

Elisabeth Dons ChristensenCand. mag og cand. theol.Elisabeth Dons Christensen er født 1944 og erbiskop i Ribe Stift. Som biskop administrerer hunFolkekirkens forhold inden for Ribe Stift. ElisabethDons Christensen har tidligere fungeret som gym-nasielærer og er formand for Ribe Katedralskole.

Gunna ChristiansenDr. med.Gunna Christiansen er født 1940 og er professor oginstitutleder ved Institut for Medicinsk Mikrobiologiog Immunologi på Aarhus Universitet. Hun forsker imikroorganismers molekylære biologi og har arbejdetmed gensplejsning siden 1980. Gunna Christiansener engageret i en række forskningsnetværk og ermedejer af en biotekvirksomhed.Lotte HvasDr. med., Næstformand i Det Etiske Råd.Lotte Hvas er født 1954 og er praktiserende lægesamt tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksisved Københavns Universitet. Som forsker og debattørinteresserer Lotte Hvas sig specielt for forebyggel-sens etik, screening og fosterdiagnostik. Lotte Hvasforsvarede i 2008 doktorafhandlingen: ”Medicin tilraske - en syg ide? Medikalisering og risikotænkningi almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder”.Lene JensenCand. polit.Lene Jensen er født 1964 og er direktør i DanmarksBløderforening og i Sjældne Diagnoser. Her arbejderhun for, at mennesker med blødersygdomme ogandre sjældne sygdomme får samme mulighedersom andre i samfundet. Lene Jensen har 1996-2002været næstformand for Socialdemokratiet samtmedlem af Folketinget fra 2001 – 2006.

Thomas G. JensenDr. med.Thomas G. Jensen er født 1961 og er professor iMedicinsk Genetik ved Aarhus Universitet. Hanarbejder med genterapi og stamcelleforskning– og han er derudover en ﬂittig foredragsholder ogdebattør af bioetiske emner. Thomas G. Jensen erformand for Dansk Selskab for Medicinsk Genetikog medlem af Nordisk Bioetik Komite.Rikke Bagger JørgensenPh.d.Rikke Bagger Jørgensen er født 1950 og er senior-forsker ved Risøs Forskningscenter for VedvarendeEnergi. Hun forsker i klimaforandringernes effekterpå biodiversitet og planteproduktion. Rikke BaggerJørgensen er medlem af Nordisk Bioetik Komité ogsidder i bestyrelsen for Center for Bioetik og Risiko-vurdering.Morten KvistCand. theol.Morten Kvist er født 1955 og er præst ved Herningog Gjellerup Valgmenigheder. Ved siden af sit virkesom præst er Morten Kvist debattør med fokus påreligiøse og etiske emner. Han har været forstanderfor Askov Højskole samt redaktør af Højskolebladet.Han er desuden formand for Udsatterådet i HerningKommune.

Peder MouritsenLandmandsuddannetPeder Mouritzen er født 1957 og ejer et landbrug, derproducerer mælk fra 320 køer, opfeder 180 tyrekalveog op til 15.000 slagtesvin årligt. Peder Mouritsener beskæftiget med erhvervs- og virksomhedspolitikog er engageret i en række erhvervsforeninger oger formand for Landsforeningen af Danske Mælke-producenter.Elsebeth Gerner NielsenCand. rer. soc.Elsebeth Gerner Nielsen er født 1960 og er rektor forDesignskolen Kolding. Hun har gennem sin karrierebeskæftiget sig med kultur og folkeoplysning. Hun varmedlem af Folketinget for Radikale Venstre fra 1994til 2007, og fra 1997 til 2001 var hun kulturminister.Birthe SkaarupRegnskabsuddannet og tidl.selvstændigt erhversdrivende.Birthe Skaarup er født 1939 og er forhenværendemedlem af Folketinget valgt ind i 1998 og formand forFolketingets Sundhedsudvalg fra 2001 – 2007. BirtheSkaarup har således stor erfaring med den parlamen-tariske proces især på sundhedsområdet.

Karin VerlandLægeKarin Verland er født 1958 og driver ﬁrmaetPhoenixpharma, der leverer konsulentydelser indenfor medicinalbranchen. Karin Verland har haft enrække ledende stillinger indenfor medicinalvirk-somheder og virksomheder, der laver udstyr tilhospitaler. Hun har været formand for Lægemiddel-industriforeningen og sidder i en række bestyrelseri dansk erhvervsliv.Peter ØhrstrømDr. scient.Peter Øhrstrøm er født 1949 og er professor iinformationsvidenskab ved Aalborg Universitet. Hansforskning omfatter emner som tidsbegrebet, logikog etik. Peter Øhrstrøm sidder i repræsentantskabetfor Teknologirådet og har i en årrække siddet i denregionale videnskabsetiske komité i Aalborg.

Det Etiske RådÅrsberetning 2009Udgivet af Det Etiske Råd 2010ISBN: 978-87-91112-91-1Udarbejdet afThomas Laursen, Louise Charlotte Dehnog Lise Wied KirkegaardProjektledelse, graﬁsk design:Susanne HenriksenGraﬁsk tilrettelægningOktan, Peter WaldorphFotoJesper Møller-FinkIllustrationerPeter Waldorph

Denne årsberetning er det første synlige tegn på Det Etiske Råds nyevisuelle stil. Det Etiske Råd forbereder et nyt visuelt udtryk og en nyhjemmeside med bedre muligheder for at tilgodese de mangfoldigebehov for vidensdeling og dialog, som Rådets lige så mangfoldigemålgrupper efterspørger. Med den nye visuelle identitet og den nykommunikationsplatform vil Det Etiske Råd styrke rammerne forRådets virke som en samfundsinstitution, der i dialog med politikereog befolkning sætter menneskenære etiske emner til debat på enforståelig, saglig og grundig måde.