Høring vedr. ændring af bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (tilføjelse af

tunge kulbrinter)

Udkast til en ny bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord blev udsendt i ekstern høringmed brev af 18. juni 2009. Høringsfristen udløb den 25. august 2009.Udkastet blev sendt i høring hos 41 myndigheder og organisationer. Miljøstyrelsen har modtagetskriftlige høringssvar fra 18 myndigheder og organisationer, heraf 3, som ikke har været hørt selv-stændigt (HCS A/S Miljø, Milana A/S og Region Nordjylland).Følgende 7 af de 18 myndigheder og organisationer, som har sendt skriftlige høringssvar, har op-lyst, at de ikke har bemærkninger: Advokatrådet, Dansk Byggeri, Realkreditrådet, Foreningen afrådgivende Ingeniører (FRI), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen samt Kort& Matrikelstyrelsen. Nedenstående gennemgang omhandler høringssvar fra de øvrige 11 myndig-heder og organisationer.Følgende 5 myndigheder og organisationer har generelle bemærkninger til forslaget: affald dan-mark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), DanskIndustri(DI) samt Oliebranchens Miljøpulje(OM).Følgende 7 myndigheder og organisationer har bemærkninger til Miljøstyrelsens anbefaling om atanvende analysemetoden Reflab 4: Byggesocietetets Miljøudvalg, Danske Regioner (DR), OM,HCS A/S Miljø, Milana A/S, Region Nordjylland og RenoSam.Følgende 2 myndigheder og organisationer har bemærkninger til kulbrintekriterierne: DR og RegionNordjylland.Følgende 2 myndigheder og organisationer har bemærkninger til opgaven med at revurdere allere-de kortlagte ejendomme: DR og Region Nordjylland.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de fire punkter:Generelle bemærkningerAnalysemetoden Reflab 4KulbrintekriterierneOpgaven at revurdere allerede kortlagte ejendommeMiljøstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv.Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysnin-ger om svarenes indhold, henvises der til høringssvarene.

1. Generelle bemærkninger

affald danmark bifalder den foreslåede ændring af bekendtgørelsen og koordineringen med jord-kvalitetskriterium og afskæringskriterium. affald danmark ser ændringen som et første skridt påvejen og afventer stadigvæk, at Miljøstyrelsen tager stilling til genanvendelse af lettere forurenetjord og indarbejder grænseværdierne i jordflytningsbekendtgørelsen.Dansk Ejendomsmæglerforening anser det generelt for positivt, at adskillige grunde vil blive udta-get fra kortlægningen, og at adskillige grunde alligevel ikke skal kortlægges, idet kortlægningen imange tilfælde kan besværliggøre en handelsproces væsentligt.DANVA er som udgangspunkt skeptisk over for lempelser på jordforureningsområdet. DANVA an-fører, at de tunge kulbrinter er en meget stor gruppe af stoffer med vidt forskellige stofegenskaber,herunder nedbrydning og mobilitet. Selv om de fleste tunge kulbrinter kun er meget lidt mobile, såer der risiko for, at eventuelle nedbrydningsprodukter udviser et andet og mere mobilt mønster.DANVA anbefaler derfor som et kompromis, at det omtalte koncentrationsinterval fritages for kort-lægning, men at jord fra disse grunde for så vidt angår jordtransport behandles som hidtil. Det børdog også være en selvfølge, at det er sandsynliggjort, at kulbrinterne ikke stammer fra en størrekilde.DI kan i høj grad tilslutte sig, at kortlægningen af forurenede arealer begrænses til det sundheds-og miljømæssigt nødvendige. Den foreslåede ændring af bekendtgørelsen ser DI som et ganskelille, men væsentligt og helt oplagt skridt i den rigtige retning.OM kvitterer for, at Miljøstyrelsen følger op på ny viden og sikrer, at arealer, der kun i ringe grad erforurenet med lav-mobile kulbrinter, fremover ikke forureningskortlægges. OM forventer, at ændrin-gen følges hurtigt op af regionerne, så de grunde der allerede i dag er kortlagt på grund af forældetviden, hurtigt udtages af kortlægningen.Miljøstyrelsens bemærkninger til de generelle bemærkningerMiljøstyrelsen er enig med affald danmark i, at bekendtgørelsen er et første skridt på vejen. Derligger et fremtidigt arbejde i at koordinere grænseværdierne med kriterier for flytning af jord og gen-anvendelse af lettere forurenet jord.Miljøstyrelsen skal bekræfte synspunkterne fra Dansk Ejendomsmæglerforening, DI og OM, idetbekendtgørelsen er en opfølgning af ændringen af lov om forurenet jord pr. 1. januar 2007, sombl.a. havde som sigte, at de ulemper, som jordforureningslovens kortlægningssystem medfører forborgerne, skal begrænses i det omfang, det er muligt, samtidig med at det generelle høje beskyt-telsesniveau skal bibeholdes. Efter høringen er Miljøstyrelsen dog blevet opmærksom på, at be-kendtgørelsen kun vil have mindre indflydelse på de arealer, der allerede er kortlagt, mens der fort-sat må forventes betydelige konsekvenser for fremtidige kortlægninger. Der henvises til dette no-tats afsnit 4 (Opgaven at revurdere allerede kortlagte ejendomme).DANVA anbefaler, at jord fra de grunde, der som følge af forslaget ikke skal kortlægges, for så vidtangår jordtransport behandles som hidtil. Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at dette følger af lovom forurenet jord, § 50, stk. 2, idet der skal ske anmeldelse ved flytning af lettere forurenet jord,selv om arealet, hvorfra jorden flyttes, ikke er forureningskortlagt. Til DANVA’s ønske om, at detskal være sandsynliggjort, at kulbrinterne ikke stammer fra en større kilde, skal Miljøstyrelsen be-mærke, at den aktuelle bekendtgørelse ikke skelner mellem, om kulbrinterne stammer fra en

punktkilde eller en diffus forurening. Regionerne tager imidlertid hensyn til kilden i den offentligeindsats i øvrigt. Det kan tilføjes, at jordflytningsbekendtgørelsens kategori 2-jord er begrænset tildiffus forurening og veje, rabatjord m.v., hvilket ikke forventes at blive ændret, når kulbrinter på etsenere tidspunkt forventeligt bliver tilføjet i jordflytningsbekendtgørelsens kategoriseringskriterier.Miljøstyrelsens konklusion vedr. de generelle bemærkningerDe fremkomne generelle bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af bekendtgørelsen.

2. Analysemetoden Reflab 4

Byggesocietetets Miljøudvalg anfører, at der altid skal korrigeres for indholdet af biogene kulbrinter.Begrundelsen er, at indholdet af muld kan være vanskelig at afgøre. Byggesocietetets Miljøudvalgbemærker, at der mangler regler for, hvilke koncentrationer, der må være i jord analyseret efterReflab 4, der ønskes deponeret i depoter godkendt efter Reflab 1.DR mener, at korrektionsmetoden for biogene kulbrinter stadig er så usikker, at det vil få uhen-sigtsmæssige konsekvenser at anvende den i forbindelse med bekendtgørelsen i dens nuværendeform. Der må påregnes et betydeligt antal falske positive resultater. Det vil betyde, at der er områ-der, som kortlægges på et fejlagtigt grundlag. DR mener, at Miljøstyrelsen må sørge for, at meto-den færdigudvikles og implementeres på laboratorierne, inden bekendtgørelsen træder i kraft. Des-uden foreslås en undersøgelse af det typiske bidrag fra organisk stof i almindelig, uforurenet over-fladejord. DR ønsker klare og administrerbare retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal korri-geres for biogene kulbrinter. F.eks. at der kan ses bort fra biogene kulbrinter. DR henleder op-mærksomheden på, at metodeanvisningen også vedrører lette kulbrinter, selv om disse ikke ermed i definitionen af lettere forurenet jord. I øvrigt ønsker DR en udmelding om, hvorvidt der skalanvendes gennemsnitsbetragtninger af jordkoncentrationer.OM fraråder på det kraftigste et krav om metoden Reflab 4, idet metoden er behæftet med en alvor-lig metodisk fejl ved analyse af muldholdige jordprøver. Analyseudgiften for muldholdige jordprøverforøges med 180-500 %, hvis der stilles krav om Reflab 4 inkl. korrektion for biogene kulbrinter.Korrektionsmetoden kan ifølge metodebeskrivelsen maksimalt frasortere 10-40 % af prøvernestotale kulbrinteindhold, selv i helt uforurenede jordprøver. OM anbefaler, at muldholdige jordprøverfortsat analyseres med VKI-metoden [Reflab 1], indtil der er fundet en løsning på metodeproble-merne. Alternativt kan muld- og betonholdige jordprøver fremover analyseres ved begge metoder.OM nævner, at der også er metodeproblemer med Reflab 4 i betonholdige jordprøver. OM ønsker iøvrigt fortsat mulighed for hasteanalyser og metodefrihed for BTEX-analyser.HCS A/S Miljø ønsker at forhøre sig om, hvorvidt ændringen får indflydelse på jordflytningsbe-kendtgørelsen, fordi der skal findes en overgangsløsning, således at de undersøgelser, der er fore-taget med VKI-metoden [Reflab 1] stadig kan bruges, når jorden skal bortskaffes.MILANA A/S anfører, at der ved analyse med REFLAB 4 anvendes acetone, hvilket er vanskeligt atskaffe i en tilstrækkelig god kvalitet. Dette betyder, at man ved analysen får interferens og dermeden dårligere detektionsgrænse, samt en vanskeligere beskrivelse af det påviste olieprodukt. Så-fremt man skal anvende en renere kvalitet af acetone, der ikke interfererer ved analysen, giver det-te en meromkostning. MILANA A/S anfører videre bl.a., at der ved analyse efter REFLAB 4 opnåset større ekstraktionsudbytte fra jorden, idet andre typer stoffer ekstraheres med og efterfølgendekvantificeres. Denne andel kan have oprindelse i plantematerialer, og skal derfor ikke reguleres afet kvalitetskriterium. En evt. løsning med forhøjelse af kriteriet, på dette grundlag, vil være svær atdokumentere, da andelen af naturstof altid vil variere, og derfor give varieret bidrag til analyseresul-

tatet. En konsekvent opdeling af oliekomponenter og naturstofbaggrund, vil være økonomiskuønskelig i et marked, hvor priserne til stadighed falder. MILANA A/S foreslår nogle mulige ændrin-ger af REFLAB 1. Blandt andet kan kogepunktsintervallet for kulbrinter uden videre forlænges tilC40. MILANA A/S anbefaler således, at oliekomponenter bliver analyseret efter REFLAB 1, mensPAH’er ekstraheres efter REFLAB 4 (pentan/acetone), med mulighed for tilpasning til kommendeautomatisk udstyr, der muliggør reduktion af omkostningerne.Region Nordjylland har synspunkter, som har mange lighedspunkter med DR’s synspunkter. Regi-on Nordjylland foreslår, at VKI-metoden [Reflab 1] benyttes i en overgangsperiode mht. kulbrinte-fraktionen C25-C35.RenoSam mener ikke, at problemerne med fejl og overestimering ved benyttelse af Reflab 4-metoden har ændret sig, siden Miljøstyrelsen sidst blev gjort opmærksom på dem. Konsekvenser-ne kan blive, at der fremadrettet vil blive sendt uforurenet jord til rensning og deponering. RenoSammener, det bør fremgå tydeligt af den kommende bekendtgørelse, at det er Reflab 4-metoden, derskal anvendes fremadrettet.Miljøstyrelsens bemærkninger til høringssvar om analysemetoden Reflab 4Danske Regioner(DR) og Region Nordjylland samt Oliebranchens Miljøpulje(OM), MILANA A/S ogRenoSam er ikke enige i Miljøstyrelsens anbefaling om brug af metoden Reflab 4 til analyse af kul-brinter. Disse 5 organisationer og myndigheder fraråder således brug af Reflab 4 og anbefaler istedet, at VKI-metoden fortsat anvendes til måling af kulbrinter i jord. Der er ingen høringssvar, derhar forholdt sig positivt til at overgå fra VKI-metoden til Reflab 4. Hovedbegrundelsen er, at Reflab4 ud over forureningen også måler naturlige kulbrinter i muldjord, og at der i dag ikke findes en eg-net korrektionsmetode, således at der er risiko for, at uforurenet jord kategoriseres som forurenetjord. Hertil kommer, at en korrektion for naturlige kulbrinter er forbundet med uacceptable omkost-ninger.Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at der, som gennemgået i høringsmaterialet, er fordele ogulemper ved både VKI-metoden og Reflab 4. Miljøstyrelsen har i høringsmaterialet vurderet, at af-vejningen af fordele imod ulemper trods alt peger i retning af Reflab 4. I ovennævnte høringssvarkommer det imidlertid til udtryk, at der mangler et ikke ubetydeligt udviklingsarbejde, før Reflab 4 eregnet til måling af især muldholdige jordprøver, og der er ingen garanti for, at et sådant udviklings-arbejde vil føre frem til en anvendelig Reflab 4-metode inden for en overskuelig fremtid.Høringssvarene har medført, at Miljøstyrelsen opgiver anbefalingen om at anvende Reflab 4 og istedet går tilbage til at anbefale VKI-metoden ved måling af kulbrinter i jord. Svarende til dette me-todeskift introduceres en ny formulering af kriteriet i bekendtgørelsen, således at den lettere forure-nede jord karakteriseres ved fraktionen C20-C35i stedet for – som foreslået i høringsudkastet – C20-C40.DR, OM og RenoSam ønsker mere præcise retningslinjer for analyse af oliestoffer og fortolkning afanalyseresultater. Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at der er tradition for – med enkelte undta-gelser - , at tekniske retningslinjer om metoder, fortolkning af analyseresultater m.v. skrives i vej-ledninger og ikke i bekendtgørelser. Miljøstyrelsen vil skrive de helt nødvendige tekniske retnings-linjer ind i en kort, vejledende skrivelse, enten samtidig med eller efter, at bekendtgørelsen er ud-stedt.Byggesocietetets Miljøudvalg og HCS A/S Miljø efterlyser sammenhæng mellem den aktuelle be-kendtgørelse og reglerne for flytning og deponering af jord. Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at

kulbrinter ikke i dag er med i grundlaget for kategorisering af jord i henhold til jordflytningsbekendt-gørelsen, og at der ikke i dag er krav om, at kulbrinter i jord, der flyttes, skal måles med Reflab 4.Miljøstyrelsen vil følge op på dette i en senere ændring af jordflytningsbekendtgørelsen, som ogsåventes at indeholde en koordinering med nye regler om genanvendelse af lettere forurenet jord.Hvad angår modtageanlæg for jord, kan der ikke umiddelbart gribes ind i vilkår i eksisterende god-kendelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse, § 33. Anlæggene må således leve med de vilkår, dehar, indtil godkendelsen revideres.Miljøstyrelsens konklusion vedr. analysemetoden Reflab 4Miljøstyrelsen trækker sin anbefaling om af anvende Reflab 4 tilbage. Kriterierne formuleres i be-kendtgørelsen som 100-300 mg/kg af C20-C35.

3. Kulbrintekriterierne

DR finder det uklart, hvordan reglerne for lette og tunge kulbrinter og totalkulbrinter spiller sammen.DR frygter, at anvendelsen af afskæringskriteriet fortolkes forskelligt. DR ønsker totalkulbrinter ogde lette kulbrinter med i definitionen af lettere forurenet jord.Region Nordjylland mener, at der i bekendtgørelsen bør medtages jordkvalitetskriterier for de lette-re kulbrintefraktioner og enkeltstoffer, når Reflab 4-metoden benyttes. Endelig må det anføres, atbåde kriterier for de enkelte Kulbrintefraktioner samt kriterier for sum af kulbrinter og C20-C40-fraktionen skal være opfyldt samtidig.Miljøstyrelsens bemærkninger til høringssvar om kulbrintekriterierneI den gældende bekendtgørelse er lettere forurenet jord defineret ud fra intervallet mellem jordkvali-tetskriterierne og afskæringskriterierne for en række lav-mobile stoffer. Afskæringskriterierne erfastsat ud fra hensynet til beboere, som anvender arealerne, mens der ikke ligger modelberegnin-ger bag, som kan bekræfte, at forurening under afskæringskriterierne ikke kan udgøre en grund-vandsrisiko. Dette har Miljøstyrelsen vurderet som acceptabelt, så længe stofferne er lav-mobile,mens det vil være uacceptabelt for mobile stoffer, idet der i givet fald skulle fastsætters kriterievær-dier, som typisk vil være væsentligt lavere end jordkvalitetskriterierne. Miljøstyrelsen ønsker at fort-sætte denne fremgangsmåde, som i øvrigt er en del af opfølgningen af arbejdet i en tidligere ned-sat kriteriegruppe og en opfølgning af den ændring af jordforureningsloven, som trådte i kraft den 1.januar 2007 (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.).På denne baggrund mener Miljøstyrelsen ikke, der er teknisk grundlag for at fastsætte afskærings-kriterier for andre stoffer eller stofgruppen end de lav-mobile. Dette er i overensstemmelse med, atder indtil nu ikke er fastsat afskæringskriterier for mobile stoffer. Da de lavere kulbrintefraktionertværtimod er mobile, kan der således ikke fastsættes afskæringskriterier for dem, og heller ikke forsummen af kulbrinter. Hvad angår de mobile stoffer, kan selv jordkvalitetskriterierne som hidtil ikkeukritisk anvendes som kortlægningskriterier, og regionerne skal således som hidtil vurdere risikoenfor forurening af grundvand og luft konkret i forbindelse med beslutninger om kortlægning. Miljøsty-relsen vil snarest udarbejde en vejledende skrivelse herom.Miljøstyrelsens konklusion vedr. kulbrintekriterierneOvennævnte bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af bekendtgørelsen. Miljøstyrelsenvil inddrage ovennævnte bemærkninger i den korte, vejledende skrivelse, som udsendes entensamtidig med eller efter, at bekendtgørelsen er udstedt.

4. Opgaven at revurdere allerede kortlagte ejendomme

DR mener, at Miljøstyrelsen kraftigt har undervurderet opgavens omfang. Det er desuden vanske-ligt at se, at opgaven kan løses inden for et år. DR mener ikke, at der er grund til at underrettegrundejere, medmindre det viser sig, at ændringen har betydning for deres ejendom. I den forbin-delse henleder DR opmærksomheden på en undtagelse i lov om personoplysninger. DR mener, atdet bør undersøges, hvorvidt det er muligt, at ændringerne alene kommer til at gælde fremadrettet,således at allerede kortlagte ejendomme ikke på ny skal revurderes eller først skal revurderes, nårder i øvrigt er anledning dertil.Region Nordjylland oplyser, at regionen på nuværende tidspunkt har ca. 600 lokaliteter med i alt ca.1000 ejendomme, der vil være omfattet af revurderingen. Endvidere findes er antal lokaliteter, somefter værditabsordningen skal revurderes. Region Nordjylland tager forbehold for Miljøstyrelsensanførte tidspunkt for revurderingens afslutning inden den 1. oktober 2010 samt forbehold for Miljø-styrelsens frist for underretning om resultatet af gennemgangen senest den 1. marts 2011. RegionNordjylland forudsætter, at regionen alene skal informere de grundejere, hvis ejendom helt ellerdelvist udgår af kortlægningen som følge af revurderingen. Region Nordjylland forudsætter, at dissegrundejere alene informeres, når regionen orienterer grundejeren om resultatet af revurderingen.Regionen agter i øvrigt at orientere generelt om kriterieændringerne på regionens hjemmeside og iden daglige kontakt med grundejere, ejendomsmæglere, advokater, bygherrer og andre.Miljøstyrelsens bemærkninger til høringssvar om opgaven at revurdere allerede kortlagte ejen-dommeDet er Miljøstyrelsens opfattelse, at regionerne bør behandle sager, hvor ejeren ønsker en revurde-ring, så hurtigt som muligt og ud fra en prioritering af, hvor belastende kortlægningen er for ejeren.Mht. de sager, som regionen af egen drift tager op til revurdering, er det Miljøstyrelsens opfattelseefter forhandling med DR, at disse primært kan begrænses til arealer, som er kortlagt på vidensni-veau 2, hvor ”diffus jordforurening” er oplyst som forureningsårsag, og hvor der i forbindelse medkortlægningen er målt tunge kulbrinter. Ifølge de oplysninger, Miljøstyrelsen er i besiddelse af, erder 10 kortlagte lokaliteter, hvor forureningsårsagen er angivet som diffus forurening, og hvor der ermålt tunge kulbrinter.Det bør være bestemmende for regionernes prioritering af revurderings-indsatsen, at de arealer,hvor kortlægningen har størst betydning for ejeren, behandles først.Miljøstyrelsens konklusion vedr. opgaven at revurdere allerede kortlagte ejendommeMiljøstyrelsen vil revidere den vejledende skrivelse, der sendes ud enten samtidig med eller efter,at bekendtgørelsen er udstedt, således at der tages højde for ovennævnte forhold.

Notat

Høring vedr. ændring af bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (tilføjelse af

tunge kulbrinter)

1. Generelle bemærkninger

2. Analysemetoden Reflab 4

3. Kulbrintekriterierne

4. Opgaven at revurdere allerede kortlagte ejendomme