Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 543
Offentligt
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål BU, stillet af
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål”Vil ministeren give en statusredegørelse for EU-sager på mil-jøområdet, hvor ministeren vurderer, at der er tale om manglen-de og eller ufuldstændig gennemførelse af EU-retsakter.”SvarDanmark får - ligesom andre EU-lande - jævnligt åbningsskri-velser, hvor Kommissionen gør gældende, at Danmark ikke haroverholdt sine EU-retlige forpligtelser. Det gælder også på mil-jøområdet.
I forhold til de andre EU-lande får Danmark ret få åbningsskri-velser på miljøområdet. De seneste tal, som Kommissionen haroffentliggjort, er fra 2008. Her lå Danmark - sammen med Fin-land, Holland og Sverige - fortsat i bunden med hensyn til antal-let af traktatkrænkelsessager mod de gamle medlemsstater.
Danmark har p.t. 9 verserende traktatkrænkelsessager på miljø-området.
Det drejer sig om 4 åbningsskrivelser eller supplerende åbnings-skrivelser, 4 begrundede udtalelser og 1 stævning.
2
De 4 åbningsskrivelser eller supplerende åbningsskrivelser erkommet påoVandrammedirektivetoBilskrotdirektivetoDirektiverne om luftforurening ogoOversvømmelsesdirektivet
De 4 begrundede udtalelser er kommet påoHabitatdirektivetoFuglebeskyttelsesdirektivetoWEEE-direktivet, ogoDirektivet om beskyttelse af grundvandet.
Stævningen er kommet på IPPC-direktivet.
Jeg er desuden gjort bekendt med, vi i den nærmeste fremtid kanforvente at få en åbningsskrivelse på vandrammedirektivet.
Jeg kan oplyse, at Kommissionen sidste år henlagde 9 sagermod Danmark, og i 2010 foreløbigt har henlagt 5 sager.
Det er et meget godt udtryk for, at Kommissionen løbende åbnerog henlægger sager – jeg kan bl.a. oplyse, at da forberedelsernetil samrådet startede, var der 12 verserende sager.
3
Sagerne mod Danmark har ret forskellig karakter, men for over-blikkets skyld kan de grupperes i de 3 kategorier:
Nogle skyldes, at Danmark er forsinket med gennemførelsen afEU-reglerne. Det kan skyldes forskellige ting, f.eks. at der er ta-le om regler, som er komplicerede - enten teknisk eller politisk.I denne kategori er der 3 sager: Vandrammedirektivet, grund-vandsdirektivet og oversvømmelsesdirektivet.
Andre sager skyldes, at Kommissionen mener, der er fejl i dendanske gennemførelseslovgivning. Det er vi ikke altid enig i, ogher giver Kommissionen os på en del punkter ret, når vi har for-klaret vores regler for dem. Der er også en del punkter i sagerne,hvor vi må give Kommissionen ret i, at vores regler burde væreklarere, eller at der mangler nogle detailregler. Endelig handlernogle af sagerne i denne kategori om en reel uenighed medKommissionen om fortolkningen af direktiverne. I denne kate-gori er der 4 sager: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirekti-vet, WEEE-direktivet og bilskrotdirektivet.
Endelig er der en lille gruppe sager, hvor Kommissionen mener,at reglerne ikke bliver fulgt i det konkrete tilfælde. Også her erder sager, hvor det viser sig, at der ikke er noget problem. For
4
eksempel har Kommissionen lige henlagt Lille Vildmose-sagen.Og så er der andre, hvor vi må give Kommissionen ret. I dennekategori er der 2 sager: IPPC-direktivet og luftforureningsdirek-tiverne (sidstnævnte er dog opfyldt i 2009 ifølge de seneste må-linger).
Nogle af sagerne rummer elementer fra flere af de tre sagsgrup-peringer, jeg har nævnt.I langt de fleste sager har manglerne ikke haft nogen – eller kunhelt marginal – miljømæssig betydning.Regeringen er meget tilfreds med, at Kommissionen gør en storindsats for at kontrollere, om medlemslandene opfylder deresEU-retlige forpligtigelser på miljøområdet.
Det er vigtigt for miljøet i hele Europa. Det nytter jo ikke noget,hvis reglerne kun bliver vedtaget, men ikke ført ud i livet. At detså betyder, der også ind imellem bliver rejst kritik af Danmark -det må vi leve med.
Tak.
5
