Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 542
Offentligt
845759_0001.png
845759_0002.png
845759_0003.png
845759_0004.png
845759_0005.png
Samrådsnotits
J.nr. BLS-401-00804Den 12. maj 2010
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål CH stillet af Folketingets Miljø- og Plan-lægningsudvalg stillet efter ønske fra Steen Gade (SF)
Spørgsmål CHVil ministeren redegøre for, om regeringen har planlagt attage initiativer til at etablere rottefri kloakområder vedhjælp af rottespærrer som en del af den danske indsats for atbekæmpe rotter?
Svar på spørgsmål CHJeg er glad for indkaldelsen til dette samråd, så jeg kan løfte lidt afsløret for de fremadrettede initiativer på rotteområdet og i den for-bindelse tale om perspektiverne ved indførelse af rottespærrer.
Lad mig indlede med udviklingen i rottebestandene. Vi ved strengttaget ikke, hvor mange rotter, der er i Danmark, da vi teknisk setikke har mulighed for at skrive rotterne i mandtal. Men indirektehar vi en strømpil for, hvor mange rotter, der er, når vi ser på an-meldelserne om rotter. Når en borger observerer en rotte, skal detanmeldes til kommunen og i 2008 indløb der ca. 174.000 anmeldel-ser om rotter. Det hidtidige gennemsnit for rotteanmeldelser har
ligget på ca. 105.000, så tror jeg, at vi alle er enige om, at de174.000 rotteanmeldelser er et udtryk for en negativ udvikling.
De mange anmeldelser ligger i forlængelse af at vi gennem de sid-ste 20 år har vi set en stigende kurve for rotteanmeldelser. Vi harmed andre ord endnu ikke fundet nøglen til at knække udviklingen,og vi har endnu ikke været gode nok til hverken at forebygge ellerbekæmpe rotterne.
Det er kommunernes ansvar at sikre en effektiv rottebekæmpelse.Min forgænger i embedet tog derfor sidste år kontakt til KL for atdrøfte problemet, og det blev i fællesskab besluttet at få lavet enanalyse af rottesituationen i Danmark. Konsulentfirmaet Gront-mij/CarlBro A/S udarbejdede sidste år ”Rapport om rotteområdet iDanmark”, som peger på en række årsager til det stigende antal rot-ter i samfundet, og som samtidig anviser en række forslag til initia-tiver, der vil kunne løse problemerne. Medlemmerne af Folketin-gets Miljø- og Planlægningsudvalg er bekendt med rapporten, somkort efter udgivelsen blev oversendt til udvalget til orientering.
Rapporten har været inspirationskilde og har dannet baggrund forMiljøministeriets videre arbejde med rotteområdet. Arbejdet vilmunde ud i en ”Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af
2
rotter”, som jeg om kort tid forventer at kunne drøfte med bl.a. KL.Herefter vil udkastet til plan blive sendt i høring, så vi kan få detbedste mulige grundlag for det videre arbejde med rotter i Dan-mark.
Jeg skal ikke gå i detaljer med udkastet til planen her, men jeg kankort skitsere hovedelementerne, som vil være:
- Indførelse af en ny model for effektiviseret, kommunalt efter-syn for rotter i landzone- Styrkelse af det kommunale tilsyn bl.a. med private bekæm-pelsesfirmaer- Indførelse af digital forvaltning i kommunerne på rotteområ-det- Målrettet information om rotters resistens, smitterisici ogskadegørende virkning på privat stikledninger, og- endelig vil planen forholde sig til perspektiverne ved brug afrottespærrer.Det afgørende for mig er, at jeg kan fremlægge en helhedsplan, sommedvirker til at reducere rotteplagen i samfundet.
3
Med hensyn til rottespærrerne vil jeg gerne fremhæve, at de repræ-senterer et spændende nyt element i den forebyggende rottebekæm-pelse. Forebyggelse er en disciplin, som nok har været lidt nedtonetpå rotteområdet, og derfor vil jeg lægge vægt på at understrege fo-rebyggelseselementet i planen yderligere.Anvendelse af rottespærrer kan i den forbindelse være en god mu-lighed. Men selvom rottespærrer kan være en fornuftig løsning, kanog må de ikke erstatte eller kompensere for manglende renoveringog vedligeholdelse af kloakkerne. Al erfaring viser nemlig, at godeog solide kloakker i langt højere grad end noget andet initiativ fore-bygger, at rotterne kommer op til overfladen. Rottespærrerne erderfor ikke nødvendigvisførsteskridt på vejen mod færre rotter isamfundet, men de kan med langt større fordel anvendes, når klo-aknettet er renoveret og intakt.Dér hvor rottespærrerne – efter min opfattelse – derfor i første om-gang vil kunne være nyttige vil derfor være ved byggemodningereller på nye eller færdigrenoverede kloaksystemer til hospitaler, in-stitutioner, fødevarevirksomheder og andre følsomme steder.
Der pågår i øjeblikket et forsøg med praktisk anvendelse af en ræk-ke rottespærrer i Københavns Kommune. Forsøget afsluttes i no-
4
vember i år, og vil give os bedre og mere sikker viden om effektivi-tet og drift af rottespærrerne.
En beslutning om obligatorisk brug af rottespærrer forudsætter af-klaring af en stribe forudsætninger som fxomhvilke typer, der kanbruges,omde skal installeres i alle eksisterende kloakker eller kun inye,omde skal udbredes til alle områder i alle byer osv. Vi skalhave det bedst mulige grundlag at træffe beslutningen på, inden vipåfører samfundet millionudgifter til obligatorisk indførelse af rot-tespærrer.
Jeg vil i den sammenhæng fremhæve, at der ikke er noget til hinderfor, at den enkelte kommune allerede i dag indfører rottespærrer,hvis de vurderer, at det er den bedste løsning i netop deres lokaleområde. Og jeg er bekendt med, at en del kommuner faktisk allere-de bruger rottespærrer som led i rottebekæmpelsen.
Til november, når resultaterne fra rottespærreforsøget foreligger,bliver vi alle klogere. Jeg vil studere resultaterne indgående ogstraks derefter tage initiativ til en drøftelse med KL om og i givetfald hvor og hvordan, vi skal indføre rottespærrer. Herefter vil jegkomme med et konkret udspil.
5