Besvarelse af spørgsmål 2, alm. del ad KOM (2009) 0576, forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1998/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF,

2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF,

2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed

for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-

pæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, Folketingets Europaudvalg ef-

ter ønske af Kim Mortensen (S) den 12. april 2010.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til Realkre-ditrådets høringssvar vedrørende Omnibus-direktiv I?

Svar:

Realkreditrådet har i sit høringssvar kommenteret en række forhold i rela-tion til omnibusdirektivet af mere teknisk karakter. Det er min vurdering,at det ikke er sandsynligt, at de konkrete standarder vil have de konse-kvenser, som Realkreditrådet nævner i deres høringssvar.For det første anførerRealkreditrådet, at der er en generel risiko for, atder i fastsættelsen af tekniske standarder utilsigtet ikke tages hensyn til desærlige karakteristika, som den danske realkreditmodel bygger på. Speci-fikt henvises til kapitalkravsdirektivets (2006/48/EF) artikel 106, stk. 2,om store engagementer, hvor det er vigtigt, at standarden ikke fjerner mu-ligheden for at tage hensyn til ”penge på vej”. Herudover henvises til ka-pitalkravsdirektivets artikel 150 vedrørende likviditetsstyring, hvor det ervigtigt, at standarden ikke fjerner muligheden for at anvende ”match fun-ding”.Det er korrekt, at der med omnibusforslaget vil skulle fastsættes bindendetekniske standarder i relation til elementer i kapitalkravsdirektivet, somgenerelt kan vedrøre den danske realkreditmodel. Det præciseres imidler-tid i omnibusdirektivet, at de bindende tekniske standarder ikke kan be-grænse den mulighed, medlemslandene har for selv at tilrettelægge sineregler på et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i et bagvedlig-gende direktiv. De bindende tekniske standarder kan derfor ikke ensrettereglerne yderligere, end de bagvedliggende regler lægger op til.Der kommer imidlertid en større udfordring for den danske realkreditmo-del i forbindelse med den generelle revision af kapitalkravsdirektivet

(CRD IV). Kommissionen forventes at fremsætte forslag til et direktiv ul-timo 2010. Der henvises i den forbindelse til regeringens høringssvar iforbindelse med forberedelsen af direktivforslaget.1Realkreditrådet nævner eksplicit to bemyndigelser til at vedtage bindendetekniske standarder i deres høringssvar.Den første bemyndigelse fremhævet af Realkreditrådet er indsat i artikel106, stk. 2, i kapitalkravsdirektivet og fastsætter, at der kan udvikles bin-dende tekniske standarder med henblik på at præcisere undtagelserne ipunkt c og d af visse transaktioner i relation til betalingsformidling frareglerne vedrørende store engagementer.Det drejer sig dels om tilfælde, hvor institutter yder betalingsformidlingog værdipapirafviklingsforretninger for kunder, herunder andre institut-ter, institutionelle investorer m.v.. Det drejer sig endvidere om institutter,der som følge af manglende samtidighed mellem ind- og udbetalingersent på dagen kan få store uventede mellemværender natten over medkunder og korrespondentbanker i forbindelse med disse aktiviteter. Her-udover tilfælde, hvor institutter kan få store mellemværender inden fordagen med institutter, der yder betalingsformidling m.v. Undtagelsesmu-lighederne i artikel 106, stk. 2, punkt c og d, skal ses i sammenhæng med,at der er sket en betydelig stramning i størrelsen af de mellemværender,som de største kreditinstitutter kan have med andre kreditinstitutter.Spørgsmålet om ”penge på vej” er imidlertid også berørt af de almindeli-ge regler vedrørende store engagementer. Direktivet i artikel 113, stk. 4,giver medlemslande mulighed for generelt at undtage mellemværendermed kreditinstitutter fra overgrænsen for store engagementer, hvis enga-gementet ikke varer længere end frem til efterfølgende bankdag, og hvismellemværendet ikke er aftalt i en større handelsvaluta. Finanstilsynet ernetop i gang med at gennemføre nationale regler. I den forbindelse over-vejes det at tage hensyn til problemstillingen om ”penge på vej” gennemundtagelsesmuligheden i direktivets artikel 113, stk. 4.Derved er det vurderingen, at kommende bindende tekniske standarderfor fortolkningen af artikel 106, stk. 2, punkt c og d, sandsynligvis ikkebliver afgørende for problemstillingen om ”penge på vej” i relation tilterminsbetalinger for realkreditinstitutter.Den anden bemyndigelse, som Realkreditrådet fremhæver, er indsat i ka-pitalkravsdirektivets artikel 150, stk. 3, og fastsætter, at der skal udviklesbindende tekniske standarder i relation til punkt 15 og 17 i direktivets an-neks V og punkt 12-14 i anden del af anneks VI.Jf. høringssvar fra Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen til Kommissionenved kommissær Michel Barnier den 16. april 2010. Høringssvaret er samme dag sendt tilFolketingets Europaudvalg til orientering.1

Anneks V fastsætter tekniske kriterier for tilrettelæggelse og behandlingaf risici. Punkt 15-17 i anneks V vedrører specifikt likviditetsrisici, her-under i forhold til nettofinansiering, tilgængelighed af aktiver samt lov-givningsmæssige begrænsninger på overførsel af likviditet på tværs aflandegrænser.Anneks VI vedrører anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutterog konvertering af deres kreditvurderinger. Punkt 12-14 i anneks VI ved-rører specifikt de kompetente myndigheders vurdering af kvaliteten afeksterne kreditvurderinger.Bestemmelserne i kapitalkravsdirektivets artikel 150 vedrører processeromkring håndtering af likviditetsrisici, men angår ikke de egentlige kravtil kreditinstitutters likviditet. Danmark har indført særlige nationale reg-ler vedrørende likviditet i realkreditinstitutter i form af balanceprincippet,der blandt andet beskriver sammenhængen mellem långivning og finan-siering i et realkreditinstitut. Med balanceprincippet sikres en betryggen-de sammenhæng mellem et realkreditlåns løbetid, terminer, renter og til-bagebetalingsprofil og vilkårene for de obligationer, der ligger bag lånet.Virksomhederne har frihed til at tilrettelægge deres forretningsmodeller,så de opfylder kravene i direktivet. På den baggrund er vurderingen, attekniske standarder i forhold til artikel 150 i kapitalkravsdirektivet ikkevurderes at vil fjerne muligheden for at anvende balanceprincippet iDanmark.I forhold til de bindende tekniske standarder skal det generelt understre-ges, at det vil være op til EU-tilsynsmyndighederne og Kommissionen atfastsætte det præcise indhold og detaljeringsniveau for de konkrete stan-darder, inden for de rammer der er fastsat. Dette fremgår også af besva-relsen af spørgsmål 1.For det andetanfører Realkreditrådet, at der ikke bør ske en glidning afkompetencer mellem niveauerne i komitologi-processen, og at Europa-Parlamentets rolle bør overvejes i de tilfælde, hvor der opstår uenighedom, hvad der må anses for et politisk valg i forbindelse med udarbejdel-sen af en teknisk standard.Lovhierarkiet på det finansielle område kan karakteriseres ved tre niveau-er. På niveau 1 vedtager Rådet og Europa-Parlamentet et rammedirektiv,der indeholder de centrale policy-valg. Det konkrete rammedirektiv kaneventuelt give Kommissionen bemyndigelse til på niveau 2 at vedtageretsakter, der konkretiserer reglerne i rammedirektivet yderligere. Dennye tilsynsstruktur giver derudover Kommissionen mulighed for på ni-veau 3 at vedtage bindende tekniske standarder på udvalgte områder medudgangspunkt i de udkast, EU-tilsynsmyndighederne fremlægger.

Det foreliggende forslag ændrer ikke ved sondringen mellem disse tre ni-veauer. De konkrete rammedirektiver skal under alle omstændigheder ty-deligt præcisere, hvilke elementer der kan vedtages på hvilket niveau iprocessen.For det tredjeanfører Realkreditrådet, at den foreslåede tekniske standardi relation til artikel 50 om investeringsinstitutters investeringspolitik i di-rektiv om investeringsforeninger (2009/65/EF) kan have vidtgående kon-sekvenser, hvis det indebærer, at den europæiske værdipapirtilsynsmyn-dighed (ESMA) får indflydelse på de kategorier af aktiver, et investe-ringsinstitut må investere i.Det er korrekt, at omnibusdirektivet giver ESMA mulighed for at udar-bejde udkast til bindende tekniske standarder i relation til artikel 50 i di-rektiv om investeringsforeninger (2009/65/EF) vedrørende kategorier afaktiver, som en investeringsforening kan investere i. Det fremgår af arti-kel 50, at en investeringsforenings portefølje kan bestå af en række for-skellige kategorier af aktiver. Der kan herunder nævnes fx værdipapirerog pengemarkedsinstrumenter, der handles på et reguleret marked, andelei investeringsinstitutter, indskud i kreditinstitutter, finansielle derivaterm.v.Med omnibusdirektivet gives ESMA mulighed for at udarbejde udkast tilbindende tekniske standarder, der yderligere skal præcisere de eksisteren-de regler i artikel 50 vedrørende de forskellige kategorier af aktiver, derkan investeres i.Det er derfor vurderingen, at en bindende teknisk standard på dette områ-de ikke vil ændre væsentligt ved de overordnede kategorier af aktiver, derkan investeres i.