MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 530: Talepapir fra samrådet d. 28/4-10 om samrådsspørgsmål BS vedrørende 2020-målene, fra klima- og energiministeren

Talepapir til klima- og energiministerensbesvarelse af samrådsspørgsmål BSi Det Miljøpolitiske UdvalgDen 28. april 2010Samrådsspørgsmål BS”Vil ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at Dan-mark i 2020 kan leve op til sin forpligtelse til at reducereCO2 udledningen med 20 procent i 2020 indenfor hushold-ninger, landbrug og transport set i lyset af Det Miljøøkono-miske Råds påpegning af, at det ser ud til, at Danmark kunvil opnå en reduktion på 4 pct. jf. diskussionsoplægget"Økonomi og Miljø 2010"? Og vil ministeren oply-se, hvordan hun forventer, at reduktionen skal fordele sigmellem initiativer i Danmark, opkøb af udledningsrettighe-der i andre EU lande og køb af kreditter uden for EU?”

Stillet af Per Clausen (EL)Tak for spørgsmålet, der giver mig lejlig-hed til at klargøre nogle ting om regerin-gens klimapolitik.Lad mig starte med at ridse rammerne op forden del af klimapolitikken, vi taler om. Danmarkhar tilsluttet sig EU’s klima- og energipakke, derhar som mål at have nedbragt udledningen afdrivhusgasser i EU med 20 pct. i 2020, set iforhold til det niveau, vi samlet lå på i 1990.4

Den ene del af indsatsen finder så sted i deenergitunge industrisektorer, og reguleres påtværs af landegrænserne gennem det fællesEU’s kvotehandelssystem.Den anden del af indsatsen, som vi taler om idag, vedrører den såkaldte ikke-kvoteomfattedesektor og dækker udledninger fra transporten,boligopvarmning, landbruget, mindre industri oglignede. Her er indsatsen fordelt mellem med-lemslandende som nationale målsætninger.Danmark har påtaget sig at reducere udlednin-gerne fra de danske, ikke-kvoteomfattede sek-torer i 2020 med 20 pct. set i forhold til 2005. etaf de højeste mål.Det er denne målsætning for de ikke-kvoteomfattede sektorer i perioden 2013-2020,der refereres til i spørgsmålet, og det er medbaggrund i den målsætning, at den danske kli-mastrategi er udformet.For regeringens nye klimastrategi er netop ble-vet offentliggjort. Vi har fremsendt KlimapolitiskRedegørelse for 2010, der indeholder regerin-gens klimastrategi. I redegørelsen beskrives deoverordnede strategiske principper, som rege-ringen vil følge i klimapolitikken frem til 2020.

Regeringens klimastrategi bygger på tre grund-læggende principper, som helt centrale forfremtidens klimapolitik. En politik som selvføl-gelig skal sikre, at Danmark lever op til voresinternationale forpligtigelse til at reducere voresdrivhusgasudledning. De tre principper:1: Der skal være tale om robuste løsninger.Det betyder, at vi ikke skal tilrettelægge voresklimaindsats, så vi kunligenår i mål. Vi skaligangsætte initiativer, der samlet har så stor ef-fekt, at uforudsete udsving i udledningerne ikkevil risikere at sætte målopfyldelsen over styr.2: Der skal være tale om en indsats, der under-støtter den langsigtede målsætning om, atDanmark skal være uafhængig af fossilebrændsler. På den lange bane har EU meldt ud,at vi i den industrialiserede verden skal nå nedpå en drivhusgasudledning på 80 til 95 pct. un-der 1990-niveauet allerede i 2050. Derfor kom-mer 2020-reduktionsmålet under alle omstæn-digheder til at være en mellemstation på vejentil større reduktioner. Det er regeringens mål-sætning, at de faktiske udledninger i 2020 skalvære faldet væsentligt i forhold til i dag, så vihar et godt udgangspunkt for at nå endnu læn-gere efter 2020.3: Det tredje hovedprincip det er, at det skalvære en omkostningseffektiv og holdbar klima-6

indsats. Det er samfundet bedst tjent med. Detbetyder, at vi skal vælge initiativer, der belastervores økonomi mindst muligt. Det sker blandtandet ved at sikre, at investeringstunge tiltaggennemføres, når materiellet alligevel skal skif-tes, i stedet for at tvinge folk eller virksomhedertil at investere i nyt, inden fyret eller taget er ud-tjent.Det indebærer også, at vi skal tilrettelægge vo-res klimapolitik på en måde, så vi ikke er fast-låst for resten af perioden. Der kan ske megethen over de næste ti år, og vi ønsker at kunnehøste frugten af ny viden eller justere for nyeforhold.Regeringen vil ikke afskære Danmark fra at gø-re brug af de såkaldte fleksible mekanismer,der er tilgængelige i EU’s klima- og energipak-ke. Dels er det ofte en god og billig måde at nåen klimamålsætning på – og husk på at klimaetikke bekymrer sig om,hvordrivhusgasserneudledes – men det spiller også en stor rolle, atDanmark på den måde bidrager til den megetnødvendige teknologioverførsel til udviklings-lande og lande med gammel og forældet ener-giteknologi. Dette er en forudsætning for, at vipå langt sigt får reduceret udledningerne påglobalt plan.

De danske klimaprojekter uden for landetsgrænser lever desuden op til vores særlige,skærpede krav til bæredygtighed, både når detkommer til miljø, sociale forhold og langsigtetøkonomisk robusthed. Dette vil også være for-udsætningen for udviklingen af klimaprojekterude for landets grænser i fremtiden.Hvor stor eller lille en del, de fleksible meka-nismer kommer til at spille i den fremtidige kli-mapolitik kan vi ikke sige noget om endnu. Detafhænger af hvad vi vælger at gøre, når vi påbaggrund af Klimakommissionens rapport skaludstikke kursen frem mod 2020 og på sigt modet samfund, der så er uafhængigt af fossilebrændsler. Desuden vil det afhænge af, hvorstor en målsætning vi i sidste ende får for 2020.Det var de store linjer. Nu vil jeg gå over til atgennemgå den faktuelle baggrund, dels fordider refereres til nogle procenter i spørgsmålet,som Hr. Per Clausen refererer til og dels fordidet jo altid er rart at have styr på rammerne ogkendsgerningerne, når man skal bedømme ensituation.Energistyrelsens nye basisfremskrivning fra 15.april viser et andet og mere nuanceret billede,end Det Miljøøkonomiske Råds fremskrivninggør. Forskellen mellem Energistyrelsens og DetMiljøøkonomiske Råds fremskrivning ligger8

primært i forventningerne til transportsektorensenergiforbrug, hvor Det Miljøøkonomiske Råder mere pessimistiske.For at fange det fulde billede, er det vigtig atforstå, at forpligtigelsen for de ikke-kvoteomfattede sektorer i perioden 2013-2020består af en række årlige delmål, der gradvistskærpes. Ifølge den nye basisfremskrivning vilvi faktisk udledemindreend de årlige målsæt-ninger de første par år til og med 2015 – så vioveropfylder altså de første par år.I 2020 ender vi så på et niveau, der ligger påca. 34 mio. ton uden for den kvoteomfattedesektor. Dette skal ses i forhold til målsætningenpå ca. 30 mio. ton i 2020. Det forventes altså”alt andet lige” en reduktion på ca. 9 pct. i 2020og ikke 4 pct., som Det miljøøkonomiske Rådregner sig frem til.Så langt, så godt. Dertil kan vi så lægge denforventede effekt af en omlægning af bilbeskat-ningen og indførelsen af den ny kvælstofregule-ring, der til sammen forventes at reducere ud-ledningen i 2020 til mellem 32 og 33 mio. ton,hvilket er 11-13 pct. under 2005 niveauet.Mankoen i 2020 vil dermed være omkring 2-3mio. ton. Disse reduktioner kan tilskrives de ini-tiativer vi allerede har taget, og vores eksiste-rende politik gennem blandt andet Energiaftalen9

fra 2008, Bygningsstrategien og skatterefor-men, såvel som de mere direkte initiativer såsom eksempelvis oliefyrsskrotning-ordningen.Der er i hvert fald to gode grunde til at se lystpå muligheden for at opfylde målsætningen i2020:1: Vi starter med at overopfylde, og har dermedikke brug for at sætte halvgennemtænkte idéer isøen. Det giver os ro til at tænke i sammen-hæng mellem klima, grøn vækst og forsynings-sikkerhed den tredobbelte bundlinje. Altså tagebestik af Klimakommissionens rapport. Ogblandt andet på baggrund heraf vil regeringenfremlægges et mål for, hvornår Danmark kanblive uafhængigt af fossile brændsler, samt enstrategi for, hvordan målet vi indfrier de hermål.2: Billedet er ikke nødvendigvis så dystert, somDet miljøøkonomiske Råd indikerer. Vi skal be-stemt stadig lægge os i selen for at nå målet,men opgaven er ikke uoverstigelig, blandt andetpå grund af de allerede besluttede klimainitiati-ver.Og så har regeringen en del på beddingen: viskal se nærmere på CO2-afgiften og en øgetindsats på energiområdet, mere energirigtigtransportregulering og potentielle initiativer in-10

den for landbrugsområdet. Det er alt sammennoget, man kan læse mere om i Klimapolitiskredegørelse.Så jeg kan forsikre Hr. Per Clausen om, at vinok skal nå vores klimamålsætning på en 20pct. reduktion i 2020. Og skærper EU den fæl-les indsats til 30 pct., i tilfælde af at andre landededikerer sig med ligeså stor ildhu som os, såskal vi nok nå den skærpede målsætning forDanmark, hvad den så end vil blive.Alt i alt skal klimastrategien ses i tæt sammen-hæng med energipolitikken og regeringens visi-on om et Danmark, der er uafhængigt af fossilebrændsler. Indsatsen for at nå vores klimamål-sætninger i 2020 skal i så vidt muligt omfangunderstøtte den langsigtede bevægelse moddet fossiluafhængige samfund. Disse overvejel-ser vil være bærende, når vi skal tilrettelæggevores klimapolitik fremover.