MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 53: Statistikker om emballageforbruget i Danmark samt hvor stor en andel af emballagerne, der indsamler til genanvendelse, fra miljøministeren

Beregning3.5.63.6TRÆEMBALLAGE3.6.1Statistikkens dækning3.6.2Data fra virksomheder3.6.3Data fra andre kilder3.6.4Beregning4GLASEMBALLAGE4.1BEREGNING AF POTENTIALE– AFFALDSBEKENDTGØRELSEN4.1.1Forbrug af vin og spiritus4.1.2Forbrug af anden glasemballage4.1.3Det samlede forbrug af glasemballage4.2INDSAMLING AF GLASFLASKER4.2.1Indsamling4.2.2Afsætning til genbrug4.3INDSAMLING AF SKÅR4.3.1Disponering af skår4.3.2Afsætning af skår4.4GENANVENDT SKÅRMÆNGDE4.4.1Skår til omsmeltning i Danmark4.5RESULTATOVERSIGT4.6DATA TILEUINDBERETNING4.7DATAKVALITET4.8REFERENCER5METALEMBALLAGE5.1BEREGNING AF POTENTIALE5.2INDSAMLING5.2.1Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)5.2.2Emballage indsamlet via kommune-/letjern5.2.3Emballage indsamlet til rekonditionering5.2.4Emballage indsamlet via forbrændingsjern5.2.5Totalt indsamlet emballagemængde5.3INDSAMLING FORDELT PÅ MATERIALE-OG EMBALLAGETYPE5.4DATA TILEU-INDBERETNING5.5DATAKVALITET5.6REFERENCER6PAPIR OG PAP6.1BEREGNING AF POTENTIALE6.1.1Forbrug af nyt papir6.1.2Kvaliteter6.2INDSAMLING6.2.1Indsamling af papir og pap i 20076.2.2Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter6.3FORBRUG AF RETURPAPIR6.4PRISUDVIKLING– AFSÆTNING6.5DATA TILEU-INDBERETNING6.6DATAKVALITET6.7REFERENCER7PLASTEMBALLAGE7.17.27.37.4BEREGNING AF POTENTIALESTRØMME FOR PLASTEMBALLAGEAFFALDINDSAMLINGUDENRIGSHANDEL

Forord”Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007” er en opgørelse overindsamling og oparbejdning af brugt emballage i Danmark. Statistikkenindeholder endvidere en opgørelse over indsamling og genanvendelse afpapir- og papaffald.Formålet med statistikken er at følge den generelle udvikling påemballageområdet. Statistikken skal tilvejebringe et datagrundlag, der løbendekan anvendes af myndigheder, genvindingsindustrien, industrien og andreinteresserede til vurdering af igangværende aktiviteter vedrørende indsamlingog genanvendelse af emballageaffald.Miljøstyrelsen anvender oplysninger i statistikken som grundlag for styrelsensindberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge direktivet skalDanmark – i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 31. december2008 genanvende mindst 55 procent af emballageaffaldet, der omfatter glas,metal, papir- og pap, plast og træ. Der er dog særskilte mål for hvertemballagemateriale.Udarbejdelsen af statistikken er finansieret af Virksomhedsordningen, deradministreres af Miljøstyrelsen.Ud over ”Statistik for genanvendelse af emballageaffald” udarbejdes enopgørelse, der belyser det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet”Emballageforsyningen i Danmark” beregner en række forsyningstal, deranvendes i nærværende statistik.”Statistik for genanvendelse af emballageaffald” er udarbejdet af enprojektgruppe bestående af Econet AS og Teknologisk Institut med Econetsom den projektansvarlige organisation.Kathe Tønning, Teknologisk Institut og Ole Kaysen, Econet AS har væretudførende på statistikken.

Sammenfatning og konklusionerNy opgørelse over genanvendelse af glas, metal, papir og pap, plast og træ iDanmark - 2007Vi har nu næsten opfyldt målsætningen i Affaldsstrategi 2005-2008 ogkravene i EU’s emballagedirektiv. Genanvendelsesmålsætningerne foremballagematerialerne glas, metal, papir og pap og træ er nået, og vi er megettæt på at indfri målsætningen for plastemballage. I 2007 var der en storfremgang i indsamlingen af plastemballage. Indsamlingsprocenten blev 21,8procent, men målet for 2008 er 22,5 procent. Det kræver, at vi med etuændret forbrug indsamler yderligere 1.500 tons plastemballage i detkommende år.Baggrund og formålOverblik over udviklingenI EU’s emballagedirektiv er der opstillet mål for genanvendelse af forskelligeemballagematerialer, der skal være nået inden 31. december 2008:

I denne rapport beskrives resultaterne af overvågningen af genanvendelsen afemballageaffald i 2007. Resultaterne præsenteres som en række opgørelserudarbejdet for fem emballagematerialer, nemlig for glas-, metal-, papir- ogpap-, plast- samt træemballage. Opgørelsen over genanvendelsen af papir- ogpapemballagen indeholder tillige en opgørelse over indsamlingen af returpapirog pap.Opgørelserne for returpapir og glasemballage har begge en årelang traditionog blev etableret i midten af 1980’erne. Netop disse to materialer var da ogsåmålet for nogle af de første offentligt regulerede genanvendelsesaktiviteter,som var rettet mod husholdningerne. Ordninger for indsamling af returpapirog glasemballage fra erhvervs- og industrivirksomheder har imidlertid eksister-et i mange år og længe inden, opmærksomheden blev rettet mod indsamlingfra husholdningerne.Opgørelserne over plast-, metal- og træemballage er af senere dato.Indsamling og genanvendelse af metal/metalemballage fra virksomhederne haraltid fundet sted, men fokus er nu også rettet mod husholdningerne. Detsamme gælder for indsamling af brugt plastemballage. Ved revisionen af EU’sEmballagedirektiv i 2004 blev træemballage også omfattet af direktivet.UndersøgelsenDatainput fra virksomheder og myndighederStatistikken bygger på oplysninger fra mange forskellige kilder. Overordnet erder tale om to forskellige typer af oplysninger, dels data fra offentlige

myndigheder, herunder fælleskommunale affaldsselskaber og dels data fravirksomheder. Oplysninger fra de enkelte virksomheder eller erhvervslivetsorganisationer bliver indberettet direkte til projektet.Den typiske fremgangsmåde er, at der i begyndelsen af året bliver sendtindberetningsskemaer til en lang række producenter samt indsamlings- ogoparbejdningsvirksomheder inden for hvert materialeområde. På den mådeopnår man et kendskab til, hvor meget der er indsamlet og oparbejdet.Oplysningerne sammenholdes med, hvad der potentielt kunne indsamles.Potentialet er beregnet på baggrund af oplysningerne fra producenter samtmed udgangspunkt i vare- og udenrigshandelsstatistikken. Potentialerne bliverårligt publiceret i ”Emballageforsyningen i Danmark”.HovedkonklusionerDanskerne genanvender megetStatistikken viser, at det samlede forbrug af glasemballage i 2007 udgjorde142.400 tons. Vin- og spiritusflasker udgør godt 83 procent af forbruget afglas. Der blev indsamlet og genanvendt 124.900 tons glasemballage, hvilketsvarer til 88 procent af potentialet. I mængden indgik 50.800 tonsgenbrugelige vinflasker, mens resten bestod af skår. Af de indsamledegenbrugelige flasker blev 13.600 tons genanvendt i Danmark.Oplysninger for metalemballage viser, at der blev anvendt 35.100 tonsmetalemballage i 2007. Knap en 25 % af den anvendte metalemballage varfremstillet af aluminium, mens resten primært bestod af stålemballageherunder hvidblik. Der blev genanvendt 30.467 tons svarende til 86,8 % afpotentialet. I mængden indgår forbrændingsskrot.Det samlede forbrug af nyt papir i 2007 udgjorde 1.380.500 tons.Produktionen af nyt papir på de danske papirfabrikker blev 230.500 tons.Genanvendelsen af returpapir er opgjort til 840.600 tons, hvilket svarer til60,9 procent af potentialet. Genanvendelse af pap- og papiremballageaffald er60,5 procent.Det samlede forbrug af plastemballage i 2007 udgjorde 192.000 tons.Hovedparten (70 procent) af forbruget bestod af PE (polyethylen).Genanvendelsen af plastemballage blev beregnet til knapt 42.000 tons, somnæsten udelukkende blev indsamlet fra erhvervsvirksomhederne.Genanvendelsesmængden svarer til 21,8 procent af potentialet. Eksporten afplastemballageaffald udgjorde ligeledes 42.000 tons.Forbruget af træemballage i 2007 er opgjort til 107.500 tons. Hovedparten aftræemballage består af træpaller. I 2007 blev der indsamlet 3 mio. træpaller,hvoraf 75 % blev repareret. Den genanvendte mængde er beregnet til 35.500tons, hvilket giver en genanvendelsesprocent på 32,9.Den samlede forsyning af de fem emballagematerialer (der udgør 99,5 % af alemballage) er beregnet til 979.000 tons i 2007. Heraf blev der indsamlet556.400 tons til genanvendelse eller knapt 57 procent af al emballage. EUkommissionens mål er minimum 55 procent i 2008.ProjektresultaterMængden af indsamlet glasemballage steg

I 2007 blev der anvendt 142.380 tons glasemballage. Mængden af emballage iretursystemer indgår ikke heri. I forhold til 2006 er der tale om et fald iforbruget. Genanvendelsen af glasemballage blev på 124.941 tons svarende tilen genanvendelsesgrad på 88 procent. De resterende 12 procent havnedeprimært i det forbrændingsegnede affald.I 2007 blev der genbrugt 107 millioner hele flasker, hvilket svarer til 50.843tons (Tabel 1). Af denne flaskemængde blev 13.631 tons genpåfyldt iDanmark, mens resten blev eksporteret. Den relative høje eksportandel er etudtryk for at tapperierne i Danmark ikke har mulighed for at aftage størremængder, end tilfældet er i dag. En af grundene er, at mængden af importeretbulkvin, der typisk tappes på genbrugsflasker, svarer til 40 procent afforbruget.Tabel 1. Glasemballageforbrug og genanvendelse i Danmark. 1000 tons2003200420052006GlasemballageforbrugVin- og spiritusflasker127,9122,3115,0111,5- heraf vin i grænsehandel11,49,05,76,3- heraf spiritus i grænsehandel3,52,42,21,72)Konserves- og fødevareglas63,238,236,327,3Engangs øl- og vandflasker1)11,011,07,44,5Forbrug i alt202,1171,7158,7143,4GenanvendelseGenbrugte flasker:62,158,756,245,6- i Danmark25,025,020,011,6- eksporterede flasker37,133,736,234,0Genanvendte skår37,250,932,943,2Eksport af skår37,521,830,131,7Genanvendelse i alt136,8131,5119,3120,53)Flasker og glas i affald65,355,739,222,82007111,26,31,727,33,9142,450,813,637,252,022,0124,913,7

Resten af den indsamlede glasemballage i 2007, nemlig 74.098 tons, bestodfortrinsvis af skår til genanvendelse (Tabel 1). Af mængden blev 52.039 tonsgenanvendt i Danmark og resten eksporteret. Bryggeriskår er ikke medregnet.Mængden af indsamlet metalemballage steg i 2007Det samlede potentiale er for 2007 beregnet til 35.082 tons. Der blevindsamlet 30.467 tons metalemballage til genanvendelse i 2007, hvilket svarertil 86,8 procent af det samlede potentiale.Der er således tale om en stigning i forhold til 2006, hvor der blev indsamlet26.137 tons. Stigningen skyldtes primært en øget indsamling afaluminiumsemballage.Tabel 2. Metalemballageforbrug og indsamling i Danmark. Tons200420052006Metalemballageforbrug38.55839.98942.375- stålemballage30.41731.34030.034- aluminiumsemballage8.1418.64912.341Indsamling- stålemballage- aluminiumsemballageIndsamlingsprocent18.89116.3962.49649,023.91718.2095.70859,826.13719.1776.96061,6200735.08226.8008.28230.46719.61710.85086,8

Metal indsamlet via vore containerpladser bidrager knapt 70 procent ogforbrændingsjern med 12 procent af indsamlingsmængden. Resten erindsamlet direkte fra virksomhederne.Papirindsamlingen stegForbruget af nyt papir faldt i 2007 til i alt 1.380.553 tons (Tabel 3). Dendanske produktion af nyt papir blev på 230.544 tons i 2007. Til produktionenindgik 229.039 tons returpapir.Indsamlingen af returpapir til genanvendelse blev på 840.636 tons. I forholdtil forbruget, blev 60,9 procent af papiret genanvendt. Handel og kontor samtprivate husholdninger bidrog tilsammen med 78 procent afindsamlingsmængden.Tabel 3. Forbrug, indsamling og genanvendelse af papir i Danmark. 1.000 tons2004200520062007Forbrug af nyt papir1.4401.4471.4501.380Dansk produktion401423269230Indsamling af returpapir823870889841- i pct. af forbrug af nyt papir57,160,161,360,9Forbrug af returpapir410438262229- i pct. af dansk produktion1021049799Nettoeksport af returpapir406425632610Lagerstigning107-52Anm.: Bemærk at andelen af papir- og papemballage fremgår af tabel 6

”Aviser og ugeblade” samt ”Bedre kvaliteter” tegnede sig for henholdsvis 28og 55 procent af det samlede returpapirforbrug på danske fabrikker, hvilketsvarer til en totalmængde på 190.000 tons.Hvordan beregnes papir- og papemballagemængdenEn del af den indsamlede papir- og papmængde består af emballager. Vi vedikke eksakt, hvor stor emballageandelen er, men emballager forekommertypisk i kvaliteterne ”Blandet papir og karton” samt i ”Bølgepap”. Detskønnes, at emballageindholdet i de to fraktioner er henholdsvis 30 og 98.Indsamlingen af papir- og bølgepapemballage kan derfor opgøres til 313.559tons eller 60,5 procent af papir- og papemballagepotentialet.Stigning i indsamling af plastemballageForbruget af plastemballage i 2007 er opgjort til 191.978 tons. Indsamlingenaf plastemballage til genanvendelse blev 41.787 tons i 2007, svarende til 21,8procent af forbruget. I henhold til EU’s Emballagedirektiv skal der indsamles22,5 procent inden udgangen af 2008. Det indebærer, at indsamlingen skaløges med 1.500 tons, hvis vi forudsætter samme forbrug som i 2007.Tabel 4. Plastemballageforbrug og indsamling i Danmark. Tons200320042005Plastemballageforbrug154.752174.273182.789Indsamling26.99828.43934.863Indsamlingsprocent17,416,319,1Eksport af brugt plastemballage16.25917.13126.2742006190.79238.69520,328.9482007191.97841.78721,842.309

Forbruget af træemballage er opgjort til 107.509 tons i 2007. Godt 80 % afdenne mængde udgøres af træpaller (Tabel 5). Derudover findes der enmængde pakkasser, tremmekasser og trætromler.Opgørelsen af den indsamlede og genanvendelige mængde tager afsæt i enberegning af antallet af EUR paller, der tages ud af retursystemet med henblikpå reparation. Efter reparation indgår disse igen retursystemet.I 2007 blev der indsamlet 3,0 mio. paller til reparation, hvoraf knapt 2,3 mio.paller blev repareret. Afhængig af pallestørrelse udskiftes der mellem 2 og 4 kgi gennemsnit per EUR-palle. Med denne forudsætning er den genanvendeligemængde beregnet til 35.411 tons. I forhold til det samledetræemballageforbrug udgør den genanvendelige mængde 32,9 procent i 2007.Indberetning til EUI henhold til EU’s emballagedirektiv skal Danmark årligt indberetteoplysninger om, hvorledes indsamlingen og genanvendelsen af de fememballagematerialer udvikler sig i forhold til de konkretiserede mål. Deopnåede resultater og de respektive mål fremgår af Tabel 6.Der gøres opmærksom på, at opgørelsen af glasemballageforbruget oggenanvendelsen af glasemballage til EU kommissionen baserer sig på andreforudsætninger end dem, der er anvendt i Tabel 1. Det indebærer, at de totalsæt i henholdsvis Tabel 1 og Tabel 6 ikke er identiske.Tabel 6. Genanvendelse af emballage i 2006. Indberetning til EU. TonsEmballagePotentialeGenan-Genanvendelse i %materialevendelseDKEU 2008Glas105.234135.138128,280Plast191.97841.78721,822,51)Papir og pap518.622313.55960,560Metal35.08230.46786,850Træ107.50935.41132,915Andre20.535I alt978.960556.36256,8551) Kun papir- og papemballage. I tabel 4 er det totale papir- og papforbrug opgjort.

Summary and conclusionsNew specification of recycling of glass, metal, paper and cardboard, plasticand wood in Denmark - 2007We are now close to complying with the goal in the Government’s waste plan,Waste Strategy 2005-2008 and the requirements in EU’s packaging directive.The recycling goals for the packaging materials glass, metal, paper andcardboard and wood have been reached, however, there is still some waybefore the goal for plastic packaging has been complied with. In 2007 therewas great progress in the collection of plastic packaging. The collectionpercentage was 21,8 per cent, but the goal in 2008 is 22.5 per cent. Thisrequires that with an unchanged consumption, further 1.500 tons plasticpackaging is collected in the coming years.Background and purposeGeneral view of the developmentIn the EU Packaging Directive goals have been established for recyclingdifferent packaging materials until 31 December 2008:-----60 per cent of cardboard and paper packaging waste60 per cent of glass packaging22.5 per cent of plastic packaging50 per cent of metal packaging15 per cent of wood packaging

In this report the results of the observation of recycling of packaging waste in2007 have been described. The results are presented as a number ofspecifications prepared for five packaging materials, i.e. for glass, metal, paperand cardboard, plastic andwood packaging. The specification of the recycling ofthe paper and cardboard packaging furthermore contains a specification of thecollection of recycled paper and cardboard.The specifications on recycled paper and glass packaging both have alongstanding tradition and were established in the middle of the 1980’es.Precisely these two materials were the goals for some of the first publiclycontrolled recycling activities, which were aimed at the households.Arrangements for collection of recycled paper and glass packaging fromcommercial enterprises and industrial enterprises have, however, existed formany years and long before the attention was directed at collection from thehouseholds.The specifications on plastic, metal and wood packaging are of a later date.Collection and recycling of metal/metal packaging from the enterprises havealways taken place, but focus is now also concentrated on the households. Thesame applies to collecting of used plastic packaging. When adjusting EU’sPackaging Directive in 2004, wood packaging was also covered by thedirective.

The surveyData input from enterprises and authoritiesThe statistics are based on data from many different sources. Overall it is aquestion of two different types of information, partly data from publicauthorities, including joint local authority waste companies, and partly datafrom enterprises. Data from the individual enterprises or the organizations ofthe business community are being reported directly to the project.The typical approach is that in the beginning of the year reporting plans arebeing sent to a great number of manufacturers and collection and processingcompanies within each area of material. In this way it is possible to achieveknowledge of how much has been collected and produced.The information is compared to what potentially could be collected. Thepotential is calculated on the background of information from manufacturersand with a starting point in the merchandise and foreign trade statistics. Thepotentials are being published yearly in “The packaging supply in Denmark”.Main conclusionsThe Danes recycle a lotThe statistics show that the total consumption of glass packaging for 2007amounted to 142.400 tons. Wine and alcohol bottles amount to approx. 83per cent of the consumption of glass. 124.900 tons glass packaging was beingcollected and recycled, which corresponds to 88 per cent of the potential. Thequantity included 50.800 tons recyclable wine bottles, while the rest consistedof broken glass. Out of the collected recyclable bottles, 13.600 tons were beingrecycled in Denmark.Figures for metal packaging show that 35.100 tons of metal packaging wasbeing used in 2007. Close to 25 per cent of the used metal packaging wasbeing produced of aluminium whereas the remaining part primarily consistedof steel packaging including tinplate. Approx. 30.467 tons corresponding to86.8 per cent of the potential was being recycled. Incineration scraps areincluded in the quantity.The total consumption of new paper amounted to 1.380.500 tons in 2007.The production of new paper in the Danish paper mills was 230.500 tons.The recycling of recycled paper has been assessed to 840.600 tons, whichcorresponds to 60.9 per cent of the potential.Recycling af cardboard and paperpackaging waste corresponds to 60.5 per cent of the potential.The total consumption of plastic packaging amounted to 192.000 tons in2007. The main part (70 per cent) of the consumption consisted of PE(polyethylene). The recycling of plastic packaging was assessed to 42.000tons, which was almost exclusively collected from the business enterprises.The recycling quantity corresponds to 21.8 per cent of the potential. Theexport of plastic packaging waste amounted to 42.000 tons.The consumption of wood packaging has been assessed to 107.500 tons in2007. The main part of wood packaging consists of wood pallets. In 2007 3million wood pallets were collected, of which 75 per cent were repaired. Therecycled quantity has been assessed to 35.500 tons, which gives a recyclingpercentage of 32.9.

The total supply of the five packaging materials (which amounts to 99.5 percent of all packaging) has been assessed to 979.000 tons in 2007. Of this,556.262 tons were being collected for recycling or 57.0 per cent of allpackaging. EU’s target is minimum 55 per cent in 2008.Project resultsThe quantity of collected glass packaging has increasedIn 2007, 142.380 tons glass packaging was used. The quantity of packaging inthe recycling systems is not included in this. Compared with 2006, a decreasehas taken place in the consumption. Recycling of glass packaging amounted to124.941 tons corresponding to a recycling degree of 88 per cent. Theremaining 12 per cent primarily ends in waste suitable for incineration.In 2007 approx. 107 million unbroken bottles were collected, whichcorresponds to approx. 50.843 tons (Table 1). Out of this bottle quantity,13.631 tons were refilled in Denmark, while the remaining was exported. Therelatively high export part is a result of the fact that the bottleries in Denmarkhave no possibility to purchase larger quantities than what is the case today.One of the reasons is that the quantity of imported bulk wine, which istypically bottled on recycled bottles, is corresponding to 40 per cent of theconsumption.Table 1. Glass packaging consumption and recycling in Denmark. 1000 tonsGlass packaging consumption200320042005Wine and alcohol bottles127,9122,3115,0- Wine in border trade11,49,05,7- Alcohol in border trade3,52,42,2Tins and jars from food products63,238,236,3Non-returnable beer and soft drink bottles1)11,011,07,4Total consumption202,1171,7158,7RecyclingRecycled bottles:62,158,756,2- in Denmark25,025,020,0- exported bottles37,133,736,2Recycled broken glass37,250,932,9Export of broken glass37,521,830,1Total recycling136,8131,5119,32)Bottles and glass in waste65,355,739,22006111,56,31,727,34,5143,445,611,634,043,231,7120,522,813,637,252,022,0124,913,72007111,26,31,727,33,9142,450,8

The remaining part of the collected glass packaging in 2007, i.e. 74.098 tons,primarily consisted of broken glass for recycling (Table 1). Of this quantity,52.039 tons were being recycled in Denmark and the remaining part wasexported. Brewery broken glass is not included.The quantity of collected metal packaging increased in 2007The collected potential for 2007 has been estimated to 35.082 tons. 30.467tons of metal packaging was being collected for recycling in 2007, whichcorresponds to 86,8 per cent of the total potential.An increase has taken place compared to 2006, where 26.137 tons were beingcollected. The increase is primarily due to an increase in the quantity ofaluminium packaging.

Metal collected via our container stations contributes with 70 per cent andincineration iron with 12 per cent of the collection quantity. The remainingpart is collected directly from the enterprises.The collection percentage for steel packaging is 73 per cent. Out of the totalcollected quantity, the steel fraction (iron, base metal and tinplate) amounts toclose to 64 per cent.The paper collection decreasedThe consumption of new paper decreased in 2007 to a total of 1.380.553 tons(Table 3). The Danish production of new paper amounted to 230.544 tons in2007. 229.039 tons recycled paper was used in the production.The collection of recycled paper for recycling amounted to 840.636 tons.Compared with the consumption, 60.9 per cent of paper was being recycled.Trade and offices together with private households contributed as a wholewith 78 per cent of the collection quantity.Table 3. Consumption, collection and recycling of paper in Denmark. 1.000 tons2004200520062007Consumption of new paper1.4401.4471.4501.380Danish production401423269230Collection of recycled paper823870889841-in percentage of consumption of new paper57,160,161,360,9Consumption of recycled paper410438262229- in percentage of Danish production10210410499Net export of recycled paper406425632610Stock increase107-52Note: The part of paper and paper packaging only appears from Table 7

“Newspapers and weekly magazines” and “Better qualities” accounted forrespectively 28 and 55 per cent of the total consumption in the Danishfactories, which corresponds to a total quantity of 190.000 tons.How is the paper and cardboard quantity calculatedA part of the collected paper and cardboard quantity consists of packaging.We are not aware exactly how big the packaging part is, but packagingtypically occurs in the qualities “Mixed paper and cardboard” and also in“Corrugated cardboard”. It is estimated that the packaging contents in thetwo fractions are respectively 30 and 98. The collection of paper andcorrugated cardboard packaging can accordingly be assessed to 313.559 tonsor 60,5 per cent of the paper and cardboard potential.Increase in collection of plastic packagingThe consumption of plastic packaging in 2007 has been assessed to 191.978tons. The collection of plastic packaging for recycling was 41.787 tons in2007, corresponding to 21.8 per cent of the consumption. According to EU’sPackaging Directive, 22.5 per cent is to be collected before the end of 2008.

The main part (70 per cent) of the consumption of plastic packaging isproduced of polyethylene. Consequently, this packaging accounts for thelargest part of the collected plastic material. Collection from commercialenterprises accounts for a very large part of the collection. The export ofplastic packaging waste amounted to 42.309 tons in 2007.Wood packagingIt is difficult to form a clear picture of the wood packaging quantity, which isbeing processed, as only a limited quantity goes through the traditional wasteprocessing system. A large quantity ends in incinerators and wood burners.Tabel 5 Wood packaging consumption and collection in Denmark. Tons2004200520061)- Supply of wood packaging17.77420.00914.565- Pallet quantity from filled packaging76.230100.57291.871Total potential94.004120.582106.436Collection27.90729.16936.091Collection percentage29,624,234,01) with the exception of wood pallets200720.09587.414107.50935.41132,9

The consumption of wood packaging has been assessed to 107.509 tons in2007. Approx. 80 per cent of this quantity consists of wood pallets (Table 5).In addition there is a quantity of cardboard boxes, crates and wood drums.The specification of the collected and recyclable quantity is based on anestimation of the number of EUR pallets, which are removed from therecycling system in order to be repaired. After repair, these pallets are againincluded in the recycling system.In 2007, 3.0 million pallets were collected for repair, out of which approx. 2.3million pallets were repaired. Dependent upon the pallet size, between 2 and 4kilos in average per EUR pallet is being replaced. With this assumption, therecyclable quantity has been assessed to 35.411 tons. Compared to the totalwood packaging consumption, the recycable quantity amounts to 32.9 percent in 2007.Reporting to EUAccording to EU’s Packaging Directive, Denmark must each year reportinformation about how the collection and recycling of the five packagingmaterials develop compared with the specific targets. The achieved resultsand the respective targets are shown in Table 6.Please note that the calculated glass packaging consumption and the recyclingof glass packaging reported to the EU Commission is based on otherassumptions that those being used in Table 1. This implies that the two sets offigures in respectively Table 1 and Table 6 are not identical.

1.1 Formål og historikStatistikken for genanvendelse af emballageaffald skal belyse udviklingen iindsamling og genanvendelse af emballageaffald. Siden 1986 er der årligtudarbejdet statistikker på udvalgte områder. I de første par år omfattedestatistikkerne alene returpapir og –pap og glasemballage. Statistikkerne blevanvendt til at vurdere resultatet af indsamlingen i forbindelse med deobligatoriske indsamlingsordninger, som blev indført 1986 i henhold til den1såkaldte indsamlingsbekendtgørelse .I 1994 indgik Miljøministeren og industrien en frivillig aftale omgenanvendelse af al transportemballage. Aftalen har som mål at 80 % aftransportemballageaffaldet skal indsamles og genanvendes. I forbindelse medovervågningen af aftalen blev der etableret en statistik til belysning afudviklingen i genanvendelsen af plastemballage.I henhold til EU’s emballagedirektiv fra december 1994 var der krav om, athvert medlemsland inden 2001 som minimum skulle genanvende en fastlagtandel af emballageaffaldet. De ovenfor nævnte statistikker blev forbedret ogtilpasset EU’s indberetningskrav. I 1999 blev statistikkerne udvidet med enstatistik over genanvendelse af metalemballage.I 2004 blev EU’s emballagedirektiv revideret. Kravene til genanvendelse afenkelte af emballagematerialerne blev skærpet og antallet afemballagematerialer omfattet af direktivet blev udvidet til også at omfattetræemballage. Som en konsekvens heraf blev en første statistik forgenanvendelse af træemballage udarbejdet for 2004.De specifikke genanvendelsesmål for de enkelte emballagematerialer fremgåraf afsnit 2.1.1.2 Brugere og anvendelsesområderTidligere års materialestrømsstatistikker er fra og med statistikåret 2004samlet i et enkelt statistiknotat. Statistikken benyttes af Miljøstyrelsen bl.a tilden årlige indberetning til EU i henhold til Emballagedirektivet. Statistikkenbelyser udviklingen på området og på den baggrund vurderesgenanvendelsesgraden i forhold til den politiske målsætning i Danmark.Andre brugere er aktørerne på affalds- og genanvendelsesområdet, der ønskerat kunne evaluere egne initiativer på området. Endelig supplerer statistikken2

allerede eksisterende statistik om affald , der produceres på baggrund afoplysninger i eksempelvis ISAG (Informations System om Affald ogGenanvendelse).1.3 Generelle begreberForsyningEr et udtryk for den mængde varer der er markedsført i en given periode. Istatistikken anvendes også Potentiale (se dette) synonymt med forsyningen.GenanvendelseVed materialegenanvendelse forstås at brugte materialer anvendes tilfremstilling af nye produkter og derved erstatter virgine materialer.GenanvendelsesprocentGenanvendelsesprocent defineres som den størrelse i procent, der udtrykker,hvor stor en del af den markedsførte mængde/potentialet der indsamles ogmaterialegenanvendes.GenbrugVed genbrug forstås, at produkter renses, skylles m.m. og bruges igen ogderved erstatter virgine produkter.GrænsehandelGrænsehandel defineres som ind- og udførsel af varer i de rejsendes bagage,betinget af afgiftsforskelle. Størrelsen af grænsehandlen kan indgå i beregningaf potentialet. Grænsehandelsproblematikken er særlig relevant i forhold tildrikkevareemballage i glas og metal.IndsamlingIndsamling defineres som den mængde af emballage, der indsamles afkommuner, kommunale genbrugscentre, handelsvirksomheder ogoparbejdningsvirksomheder i Danmark.IndsamlingsprocentIndsamlingsprocent defineres som den størrelse i procent, der udtrykker, hvorstor en del af potentialet der indsamles.Markedsførte mængdeSe under Potentiale.PotentialePotentialet eller den markedsførte mængde defineres som den mængde af denpågældende emballage, der omsættes i Danmark. Det er forudsat, at køb ogforbrug sker samme år. En nærmere beskrivelse af den markedsførte mængde4findes i Emballageforsyningen i Danmark .RegenereringVed regenerering bliver den indsamlede emballage renset, neddelt ogekstruderet til ny råvare.

RekonditioneringVed rekonditionering vasker ogrenser man den indsamlede emballage (dunke,flasker, tønder af metal eller plast), så de kan genbruges.1.4 EmballagedefinitionStatistikken beskæftiger sig hovedsagelig med emballageaffald. Den danske5definition af emballage er identisk med definitionen i EU´s emballagedirektiv :”Alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning,beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren ogpræsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alleengangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes somemballage".Direktivet fastlægger følgende emballagedefinition:a)Salgsemballage eller primær emballage, dvs. emballage, der er udformet på ensådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige brugereller forbruger.Multipack eller sekundær emballage, dvs. emballage udformet på en sådanmåde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder,uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller omden kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varenuden at dette ændrer varens salgsegenskaber.Transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage, udformet på ensådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder ellermultipack-emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndteringeller transport undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs-og luftfragtcontainere.

2.1 EU’s EmballagedirektivI EU´s emballagedirektiv fra 20. december 1994 blev der stillet krav om, athvert medlemsland inden år 2001, skulle genanvende mindst 25 % og højest45 % af den samlede emballageaffaldsmængde. Tallet var et gennemsnit forde forskellige materialetyper. F.eks. kunne genanvendelsen af énemballagetype være lavere, hvis den så var tilsvarende højere for andre typer.Dog måtte genanvendelsen ikke være under 15 % for nogen materialetype.I februar 2004 blev nye ændringer til EU direktivet tiltrådt .Ifølge ændringer til direktivet skal medlemsstaterne træffe de nødvendigeforanstaltninger for at opnå følgende mål (artikel 3.1):a)6

senest den 30. juni 2001 skal mindst 50 vægtprocent og højst 65 vægtprocentaf emballageaffaldet nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlægmed energiudnyttelsesenest den 31. december 2008 skal mindst 60 vægtprocent af emballageaffaldetnyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelsesenest den 30. juni 2001 skal mindst 25 vægtprocent og højst 45 vægtprocentaf samtlige de emballagematerialer, der indgår i emballageaffaldet,genanvendes med mindst 15 vægtprocent for hvert emballagematerialesenest den 31. december 2008 skal mindst 55 vægtprocent og højst 80vægtprocent af emballageaffaldet genanvendessenest den 31. december 2008 skal følgende minimumsgenanvendelsesmål formaterialer, der indgår i emballageaffaldet, nås:

2.2 AffaldsbekendtgørelsenDer er to bekendtgørelser der regulerer indsamlingen af brugt emballage,nemlig:71. Affaldsbekendtgørelsen82. Pantbekendtgørelsen.Affaldsbekendtgørelsen omtales nedenfor mens pantbekendtgørelsen omtales iafsnit 2.3.Indsamling af genanvendelige materialer i Danmark er reguleret gennembekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006.Kommunale regulativer, der omhandler håndtering af plast-, metal ogtræemballageaffald skal være vedtaget senest den 1. februar 2006, og senesttræde i kraft den 1. august 2006.2.2.1 GlasemballageIfølge affaldsbekendtgørelsens § 42 skal kommunerne iværksætteindsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger ibebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande.Danmark skal opfylde Emballagedirektivets krav om genanvendelse af mindst60 % glasemballage senest 31. december 2008. Dette mål er allerede nået.2.2.2 MetalemballageDanmark skal opfylde Emballagedirektivets krav om genanvendelse af mindst50 % metalemballage senest 31. december 2008 og for at nå dette mål, skalder større fokus på udsortering af metalemballage fra erhverv oghusholdninger. Med bekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligtmetalemballageaffald fra virksomheder til genanvendelse samt etablereindsamlingsordninger for genanvendeligt metalemballageaffald frahusholdningerne.VirksomhederFør 1. august 2006 har virksomhederne skullet udsortere ståltromler tilgenanvendelse, men med en bekendtgørelsesændring i 2005 blevanvisningsordningen udvidet til alle genanvendelige metalemballager.Miljøstyrelsen har ikke fastsat en vejledende minimumsgrænse for, hvornårmetalemballageaffald skal udsorteres på den enkelte virksomhed. Det skyldes,at det er vanskeligt at fastsætte en vægtgrænse, da metalemballageaffald kanhave meget forskellig værdi. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte enminimumsgrænse, hvis dette ønskes.HusholdningerMindstekravet er, at kommunalbestyrelsen pr.1. august 2006 skal haveetableret en indsamlingsordning for metalemballager for husholdninger. Dettekan fx være aflevering i en metalcontainer på en genbrugsplads eller i enstorskraldsordning sammen med andet jern og metal.Bekendtgørelsen om affald nr. 1634 af 13. december 2006Bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v af emballager til øl og visselæskedrikke regulerer indsamlingen af pantbelagte emballager til drikkevarer nr. 113 af1. februar 2007.87

Indsamlingsordningen skal omfatte genanvendeligt metalemballageaffald,herunder både aluminiumemballage og hvidblik/stålemballage. Det erkommunalbestyrelsen, der fastsætter sorteringskrav til det genanvendeligemetalemballageaffald og bestemmer, om affald fra bestemte produkter ikkeskal medtages i ordningen fx på grund af hygiejniske problemer.2.2.3 PapirDanmark skal opfylde Emballagedirektivets krav om genanvendelse af mindst60 % papir- og papemballage senest 31. december 2008.Bestemmelserne i Affaldsbekendtgørelsens § 36 gør gældende at“Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald i form af papir, pap,karton og papmaterialer og produkter heraf fra virksomheder og offentlige ogprivate institutioner til genanvendelse”.Bekendtgørelsen gør gældende i § 42 at “I bebyggelser, hvor der til stadigheder mere end 1.000 indbyggere, skal kommunalbestyrelsen iværksætteindsamling fra husholdninger af affald af papirkategorierne:1. dagblade2. distriktsblade3. uge- og månedsblade, herunder fag- og medlemsblade4. adresseløse tryksager5. adresserede forsendelser6. telefonbøger”.I § 42 og § 76 er der yderligere krav om, at disse indsamlingsordninger skaletableres med fast opsamlingsmateriel ved husstandene, medmindre deenkelte kommuner kan dokumentere, at der indsamles 40 % af potentialet i2001 og 55 % af potentialet i 2002 og de følgende år.2.2.4 PlastemballageDanmark skal opfylde Emballagedirektivets krav om genanvendelse af mindst22,5 % plastemballage senest 31. december 2008 og for at nå dette mål, skalder større fokus på udsortering af plastemballage fra erhverv oghusholdninger. Med bekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligtplastemballageaffald fra virksomheder til genanvendelse samt etablereindsamlingsordninger for genanvendeligt plastemballageaffald i form afplastflasker og -dunke fra husholdningerne.Endvidere skal plastemballageaffaldet oparbejdes og genanvendes tilplastmateriale. Det betyder, at affaldet skal mekanisk genanvendes.Plastaffaldet må ikke oparbejdes ved kemiske genanvendelsesmetoder som fxproduktion af methanol eller ved anvendelse i jernovne som reduktionsmiddel.VirksomhederUdover transportemballage stilles der krav om udsortering af anden emballagefra virksomhederne, såsom dunke, spande, tromler, plastsække og andrebeholdere af plast. Kommunalbestyrelserne skal etablere anvisningsordningerfor al genanvendeligt plastemballageaffald.HusholdningerKommunalbestyrelserne skal etablere indsamlingsordninger for

genanvendeligt plastemballageaffald fra husholdningerne i form af plastflaskerog -dunke, i det omfang disse plastflasker ikke er omfattet af bekendtgørelsenr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl ogvisse læskedrikke med senere ændringer.Mindstekravet er, at kommunalbestyrelsen indfører en indsamlingsordning forplastdunke og -flasker fra husholdninger. Dette kan fx være aflevering i encontainer på en genbrugsplads eller i en storskraldsordning.Indsamlingsordningen skal omfatte genanvendeligt affald af plastflasker og –dunke, der let kan tømmes. Her tænkes bl.a. på emballage til eddike,rengøringsmidler, vaske/skyllemidler, opvaskemidler og ikke-pantbelagtedrikkevarer. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter sorteringskrav til detgenanvendelige plastemballageaffald og bestemmer om affald fra bestemteprodukter ikke skal medtages i ordningen fx på grund af hygiejniskeproblemer.2.2.5 TræemballageVirksomhederFor at opfylde emballagedirektivets krav til genanvendelse af træemballage på15 %, er der pligt for kommunerne til at etablere anvisningsordninger forgenanvendeligt træemballageaffald fra virksomheder til genanvendelse. Det erkun virksomheder med store mængder træemballage (1.000 kg/ måned), derskal udsortere til genanvendelse.Miljøstyrelsen har besluttet at betragte reparation af paller som genanvendelseud fra den betragtning, at udtjente paller, som en virksomhed ønsker at skillesig af med til en pallereparatør, må betragtes som affald. Endvidere harpallereparatører af EUR-paller pligt til at indrapportere reparerede paller tilDanmarks Statistik, hvor de tæller med i produktionen af ny træemballage.Derfor bliver reparerede paller betragtet som nye produkter og ikke som etprodukt, der er forblevet i et genbrugssystem. Det betyder, at kommunernekan anvise affaldet til pallereparatører eller til virksomheder, der genanvendertræaffald til andre produkter fx spånplader.2.3 PantbekendtgørelsenBekendtgørelse om pant på og indsamling m.v af emballager til øl og visselæskedrikke regulerer indsamlingen af pantbelagte emballager til drikkevarer.Såvel engangsemballage som genpåfyldelig emballage er omfattet afbekendtgørelsen. Pantbelagt vin- og spiritusflasker betragtes som privateordninger og er holdt ude af bekendtgørelsen.Det gælder at enhver, der markedsfører emballage til øl eller læskedrikke, skalved salg, udlevering eller overdragelse opkræve pant for emballagen. (§3).Producenter og importører skal tilmelde hver produkt- og emballagetypeomfattet af bekendtgørelsen, som påtænkes markedsført i Danmark.Tilmeldingen skal ske til Dansk Retursystem A/S (§10).Driften af det danske pant- og retursystem for dåser og flasker til de afbekendtgørelsen omfattede emballagetyper drives af Dansk Retursystem(DRS).

Indsamlingen af den pantbelagte genpåfyldige returemballage sker via detraditionelle kanaler (fx fra virksomhed/restaurant/detailhandel til bryggeri)samt via de flaskeautomater der er opstillet i detailhandelen. DRS modtagerog registrerer den indsamlede mængde.Indsamlingssystemet for pantbelagt engangsemballage varetages af DRS. Devirksomheder, der markedsfører og tilbagetager brugt engangs-drikkevareemballage kan efter aftale få afhentet den indsamlede mængde afDRS. Flaskeautomater i detailhandelen modtager også pantbelagt engangs-drikkevareemballage. Alle indsamlede mængder rapporteres og opgøres afDRS.DRS er således den organisation, der administrerer og driver indsamlingen afemballage omfattet af pantbekendtgørelsen, herunder sikrer opkrævning ogudbetalingen af panten. Det er endvidere DRS’ ansvar at sikre atindsamlingsprocenten for engangsemballage senest den 1. januar 2008 ermindst 95 procent.For genpåfyldelig drikkevareemballage omfattet af bekendtgørelsen skalproducenter og importører sikre en returprocent på minimum 98.

3.1 EmneområderStatistikken for genanvendelse af emballageaffald omfatter i alt fememneområder, nemlig:GlasemballageMetalemballagePapir og pap (i daglig tale kaldt returpapirstatistikken)PlastemballageTræemballage.I dette kapitel beskrives, hvilke kilder de enkelte statistikområder benytter sigaf samt hvilke beregninger, der gennemføres med henblik på at etablere detabeller, der skal anvendes til Miljøstyrelsens EU indberetninger.I kapitel 4-8 præsenteres og kommenteres de statistiske opgørelser område forområde.3.2 Glasemballage3.2.1 Statistikkens dækningStatistikken beskriver potentiale (markedsført mængde/forsyning), indsamling,genbrug og genanvendelse af glasemballage i Danmark.Statistikkens grundlag baseres på to typer data, nemlig data fra:Skemabaserede indberetninger indhentet direkte hos virksomhederOffentliggjorte statistiske oplysninger mv.De statistiske opgørelser er resultatet af et sæt beregninger, hvishovedprincipper forklares i afsnit 3.2.4.Ovennævnte forhold beskrives i det følgende.3.2.2 Data via indberetningsskemaDer udsendes hvert år indberetningsskemaer til flaskehandlere,flaskeskyllerier, affaldsselskaber og genbrugscentre samt formidlere.I det følgende nævnes hvilke oplysninger, der indhentes fra de forskelligevirksomheder.3.2.2.1 FlaskehandlereFlaskehandlerne bliver bedt om at oplyse det antal flasker, de har indsamlet ogsorteret med fordeling på flasketyper samt karakteren afindsamlingsordningen (kommunal, detailhandel eller restaurant). Hvis der ertale om eksport af flasker anføres dette tillige. Der skal videre givesoplysninger om afsætning og slutbehandling af skårmængden (eksport,indenlandsk afsætning eller deponering).

3.2.2.2 SkyllerierDer er i Danmark to flaskeskyllerier. Disse bliver bedt om at give oplysningerom antallet af uskyllede og skyllede flasker, der håndteres på skyllerierne.Opgørelserne indeholder fordeling på flasketyper. Videre ønskes det oplyst,hvad der sker med den skårmængde, der genereres under håndteringen.3.2.2.3 Kommuner og affaldsselskaberEn række kommuner og affaldsselskaber indsamler og grovsortererglasemballager.De afhænder normalt deres indsamlede glasemballager til flaskehandlerne, dersåledes fungerer som mellemhandlere i forbindelse med den videre afsætningaf genbrugelige flasker.3.2.3 Data fra andre kilder3.2.3.1 Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD)Oplysninger om omsætningen af vin og spiritus i Danmark (denbanderolerede mængde) fås fra, der bygger sin opgørelse på særkørsler fraDanmarks Statistik. Fordelingen af import på flaske henholdsvis bulk hentes9fra VSOD .3.2.3.2 Danmarks StatistikOplysninger om omsætningen af vin og spiritus i Danmark (denbanderolerede mængde) fås fra Danmarks Statistik. Data for import ogeksport af skår registreres af Danmarks Statistik under positionen 70.01.00.1010”Glasskår o.a glasaffald” . Positionen formodes ikke at indeholde planglas.3.2.3.3 Ardagh Glass Holmegaard A/SArdagh Glass Holmegaard er den eneste virksomhed I Danmark, dermodtager og oparbejder større mængder glasskår. Oplysninger om indsamlingog oparbejdning af skår fordelt på kvaliteter modtages årligt fra glasværket.Mængden er fordelt på type og farve. Indsamlede skår er fordelt på geografi.Videre fås oplysninger om mængden af importerede skår samt om denskårmængde, der kasseres. Mængden af skår til omsmeltning sammenholdesmed de oplysninger, som modtages fra indsamlingsleddet herunderskyllerierne.3.2.3.4 SkatteministerietDer eksisterer ingen statistik for omfanget af vin og spiritus i grænsehandel.11Skatteministeriet følger udviklingen og offentliggør lejlighedsvis rapporterherom. Oplysninger om grænsehandelen anvendes til beregning af potentialet.3.2.3.5 EmballageforsyningenDen markedsførte mængde glasemballage indgår som nævner til beregning afindsamlingsprocenten for glasemballage. Den mængde som beregnes inærværende statistik sammenholdes og afstemmes med opgørelsen i den12samlede emballageforsyning . Oplysninger om den markedsførte mængde afkonservesglas og medicinglas hentes fra Emballageforsyningen i Danmark.

Af hensyn til opgørelsen af data jf. EU's emballagedirektiv (94/62/EF)indeholder afsnit 4.6 en særlig opgørelse, der skal opfylde EU’s indberet-ningskrav.3.2.4 BeregningEmballageglas der indsamles i Danmark, afsættes til flaskehandlere, derforetager en sortering i henholdsvis genbrugelige og genanvendelige mængder.Den genbrugelige fraktion består af flasker, der kan afsættes til genpåfyldningpå tapperier. De genbrugelige flasker kan afsættes til flaskeskyllerierne, hvorflaskerne rengøres. Herefter afsættes flaskerne på det danske marked ellereksporteres. I dag foregår der dog også en større eksport af uskylledegenbrugelige flasker.Glasflasker og anden glasemballage, der ikke kan genbruges, bliver sorteret ogskåret (knust), hvorefter skårene typisk afsættes til danske eller udenlandskeglasværker, hvor de indgår i produktionen af nyt glas.3.2.4.1 PotentialetBeregning af af potentialet for glasemballage baserer sig på mængden af denbanderolerede mængde vin og spiritus, der sælges i Danmark. Mængdenjusteres for vin solgt i papemballage. Der korrigeres for vin og spiritus købt igrænsehandel. I potentialemængden indgår videre data for konserves- ogfødevareglas, medicinglas mm.Genpåfyldelige øl- og vandflasker er ikke medregnet i potentialet, da de indgåri et lukket retursystem. I afsnittet om indberetninger til EU, se afsnit 4.6indgår der dog en beregning af den mængde glasemballager der cirkulerer iretursystemer. Det drejer sig her om øl- og vandflasker. Oplysninger herom erhentet fra ”Emballageforsyningen i Danmark”.Potentialet eller den markedsførte mængde opgøres som vægten af emballagefra dansk salg af vin og spiritus i glas, mængden af glas fra vin og spiritus derer blevet indført via grænsehandel, samt årets forbrug af anden glasemballage(der omfatter konserves-, fødevare- og medicinglas).Potentialet af glasemballage =Glasemballage fra vin- og spiritussalg i DanmarkGlasemballage fra vin- og spiritussalg i grænsehandelForbrug i Danmark af konserves-, fødevare- og medicinglasEngangsøl- og vandflasker i grænsehandel3.2.4.2 IndsamlingGrundlaget for opgørelsen af den indsamlede mængde er her de oplysninger,der modtages via indberetningsskemaerne. Denne kilde er den eneste, der kangive oplysninger om mængden af indsamlede og skyllede flasker. Flaskeropgøres i antal stk. og skår i tons.Indberetningerne giver også oplysninger om den indsamlede skårmængde.Tilsvarende oplysninger fås også fra Ardagh Glass Holmegaard. Er der forskelmellem de to opgørelser anvendes oplysninger fra Holmegaard. Skår opgøres itons.

3.2.4.3 RetursystemerTil EU-indberetningerne er der foretaget en opgørelse af den mængdeglasemballage, der cirkulerer i retursystemer. Det drejer sig her om øl- ogvandflasker. Beregningen foretages på baggrund af oplysninger fra”Emballageforsyningen i Danmark”.3.2.4.4 Tomme og fyldte emballagerTil EU-indberetningerne er der foretaget en opgørelse af produktion, importog eksport af tomme glasemballager. Mængden af importerede og fyldteglasemballager er ligeledes opgjort. Oplysningerne er hentet fra”Emballageforsyningen i Danmark”.3.2.4.5 FlaskevægteStatistikkens nøgletal oplyses i tons. De kilder, der er anvendt, opererer medforskellige enheder. Til omregning fra antal flasker til vægt er der benyttetfølgende omregningsfaktorer.Vægten af vinflaske er sat til 475 gram.Vægten af en spiritusflaske er sat til 650 gram.3.3 Metalemballage3.3.1 Statistikkens dækningStatistikken dækker indsamling, import, eksport og oparbejdning af brugtmetalemballage i Danmark. Statistikken koncentrerer sig om metalemballage,der tilføres genvindingsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder.Mængden af metalemballage tilført forbrændingsanlæg og efterfølgendemagnetsepareret til genanvendelse er vurderet og indgår også i statistikken.Statistikkens grundlag baseres på to typer data, henholdsvis fra:Skemabaserede indberetninger indhentet direkte hos virksomhederSortering af containere indeholdende kommune-/letjern.

De statistiske opgørelser er resultatet af et sæt beregninger, hvishovedprincipper forklares i afsnit 3.3.5.Ovennævnte forhold beskrives i det følgende.3.3.2 Data via indberetningsskemaer3.3.2.1 GenvindingsvirksomhederDer er udsendt indberetningsskema til udvalgte større danskegenvindingsvirksomheder. I indberetningsskemaerne bliver virksomhedernebedt om at oplyse køb og salg af brugte emballager, typisk ståltromler,stålflasker mv. samt aluminiumsemballager Herudover oplyses mængden afmodtaget kommune-/letjern. Videre modtages oplysninger om import ogeksport.Endvidere er indhentet data fra formidlere, der eksporterer.

3.3.2.2 RekonditioneringDer er indhentet oplysninger fra danske virksomheder, der indsamlerståltromler til genbrug (rekonditionering). Tyske virksomheder ogprodukthandlere samler ligeledes metalemballager ind i Danmark tilrekonditionering. Det har ikke været muligt at kortlægge omfanget af denneindsamling.Rekonditionering finder ikke sted i Danmark.3.3.2.3 MetalværkDer er sendt indberetningsskema til Stena Aluminium A/S i Kolding, deneneste virksomhed i Danmark der oparbejder aluminiumsaffald (2007).3.3.3 Data fra andre kilderDer blev i 2006 gennemført en sortering af 4 containere indeholdendekommune-/ letjern. På den baggrund er det procentuelle indhold afmetalemballage udregnet.Der er indhentet data fra Dansk Retursystem for aluminiums- og ståldåser tilat verificere mængder opgivet af indsamlere og oparbejdere.Vedrørende aluminium er oparbejdere af slagge kontaktet angående udvundnemængder.Til udarbejdelsen af statistikken anvendes der data vedrørende det samledemetalemballagepotentiale (den markedsførte mængde) fra13Emballageforsyningen i Danmark .3.3.4 MetalemballagetyperI statistikken anvendes udtrykket ”metalemballageaffald” synonymt medudtrykket ”brugt emballage”.Der arbejdes i statistikken med to typer metalemballage, henholdsvisstålemballage og aluminiumsemballage.3.3.4.1 StålemballageStålemballage omfatter alle typer af emballage fremstillet af jern, uædelt metalog hvidblik uanset overfladebehandling (fortinning, galvanisering, maling).Emballageemner er fx dåser, spande, dunke, tromler og flasker.Stålemballage anvendes både som detailemballage, primært dåser og spandeog som transportemballage, primært dunke, tromler og flasker.Detailemballage af stål bortskaffes typisk på to måder. Enten sammen meddagrenovation fra husholdninger eller dagrenovationslignende affald fraerhverv til forbrænding eller via de kommunale containerpladser.Detailemballage vil efter forbrændingen indgå i fraktionen forbrændingsjern,som eksporteres til genanvendelse i udlandet. En mængde detailemballagen afstål, bliver også bortskaffet via kommunernes genbrugspladser i containere tiljern og metal. Disse containere tilføres genvindingsindustrien og betegnes afgenvindingsindustrien som kommune-/letjern.13

Bortskaffelse af transportemballage af stål fra erhverv kan ske på flere måder:Emballage kan tilgå en genbrugsvirksomhed, som skyller og renseremballage, så den kan genbruges som emballage. Rekonditionering finderikke længere sted i Danmark.Emballage kan tilgå en genvindingsvirksomhed enten som en ren fraktioneller blandet med andet stålaffald, typisk i en fraktion der kaldeskommune-/letjern.Emballage kan i de fleste kommuner afleveres af mindre erhvervsdrivendepå genbrugspladserne.3.3.4.2 AluminiumsemballageAluminiumsemballage omfatter alle typer af emballage fremstillet afaluminium, uanset overfladebehandling. Emballageemner er fx folier, bakkerog låg, konservesdåser, drikkevaredåser, skruelåg og kapsler.Aluminium anvendes kun i meget begrænset omfang til transportemballage.Bortskaffelse af detailemballage af aluminium sker på samme måde sombeskrevet for stålemballage jf. forrige afsnit.3.3.5 Beregning3.3.5.1 PotentialeBeregning af potentialet/den markedsførte mængde for metalemballagebaserer sig på en opgørelse af import og eksport af fyldte produkter emballereti metal samt import/eksport og produktion af tom metalemballage. Mængdenopgøres for henholdsvis stål- og aluminiumsemballage. Beregningen afpotentialet for metalemballage foretages i forbindelse med den årlige opgørelseaf den samlede emballageforsyning, hvorfra data hentes.3.3.5.2 IndsamlingIndsamlingen og dens sammensætning beregnes på basis af oplysninger fragenvindingsvirksomheder og rekonditioneringsvirksomheder samt fra degennemførte sorteringer af containere med kommune-/letjern. Hertil kommeren vurdering af mængden af metalemballage, der frasorteres til genanvendelsefra forbrændingsslaggen. Der reguleres for import og eksport afmetalemballageaffald.Den danske metalemballageindsamling er opgjort som:Den oparbejdede mængde metalemballageaffald i Danmark+ eksporten af metalemballageaffald- importen af metalemballageaffaldTil illustration af beregningsmetoden er forsyningsstrømmene formetalemballageaffald vist i Figur 3.1.

3.3.5.3 OparbejdningOplysninger indhentes fra Stena Aluminium, der er den eneste oparbejder afaluminiumsaffald i Danmark (2007).3.4 Papir og pap3.4.1 Statistikkens dækningStatistikken beskriver potentiale og indsamlet mængde returpapir (papir ogpap) i Danmark samt forbruget af returpapir på danskereturpapirforbrugende fabrikker.Statistikken udarbejdes med udgangspunkt i:Skemabaserede indberetninger indhentet direkte fra virksomhederOplysninger fra Danmarks Statistik samt andre kilder.Statistikken dækker returpapir, der omfatter en lang række forskelligekvaliteter. Disse kvaliteter er kategoriseret i fire hovedgrupper.3.4.2 Data via indberetningsskemaDer udsendes hvert år indberetningsskemaer til returpapirhandlere,returpapirforbrugende fabrikker, formidlere af returpapir, papproducerendevirksomheder og konverteringsindustrier.I det følgende nævnes, hvilke oplysninger der indhentes fra de forskelligevirksomheder.3.4.2.1 Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikkerReturpapir indsamles og afsættes til returpapirhandlere. De fleste storereturpapirhandlere foretager sortering og/eller opbalning af returpapir, mensenkelte returpapirhandlere (formidlere) fungerer som mellemhandlere mellem

andre returpapirhandlere, returpapirforbrugende fabrikker og såvel danskesom udenlandske leverandører og aftagere.Returpapirforbrugende fabrikker er her de danske papirfabrikker, somanvender returpapir som råvare (enten helt eller delvist).Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker indberetteroplysninger om indkøb, forbrug, salg og lagerbeholdning af returpapir viaskemaer. Oplysningerne er opdelt på erhvervsmæssige kilder og kvaliteter.Returpapirforbrugende fabrikker indberetter endvidere deres produktion ogderes totale fiberforbrug.3.4.2.2 Formidlere af returpapirFormidlere af returpapir indberetter den indgående og udgående mængde afreturpapir. Mængden opdeles i de samme kvaliteter som mængden indberettetaf returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker, dvs.Aviser ogugeblade, Bølgepap, Blandet papir og kartonsamtBedre kvaliteter.3.4.2.3 KonverteringsindustrienKonverteringsindustrien anvender produkter (fx bølgepap i ruller), som dekonverterer (omformer) til nye produkter (fx papkasser). Industrienindberetter hvor meget afskær og lignende, der sælges. Indberettede mængderer opdelt iBølgepapogAndet pap og papir.3.4.2.4 Papproducerende virksomhederVirksomheder, der anvender råpapir til produktion af pap i ruller og ark,kaldes papproducerende virksomheder.Papproducerende virksomheder indberetter omfanget af afskær og lignendeder sælges hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugere,til andre modtagere i Danmark samt til eksport. Den indberettede mængdeopdeles iBølgepapogAndet pap og papir.3.4.3 Data fra andre kilder3.4.3.1 Danmarks StatistikData for eksport og import af såvel returpapir som nyt papir hentes fra14Udenrigshandelen, Danmarks Statistik . Til og med året 2000 blev derbenyttet foreløbige tal offentliggjort i publikationen: ”Udenrigshandelenfordelt på varer og lande”. Efter dataår 2000 er det valgt at benytte endeligedata fra Statistikbanken i Danmarks Statistik.Til opstilling af materialestrøm forAviser og ugebladeer nettoimporten for nytavispapir beregnet. Denne beregning er ligeledes baseret på DanmarksStatistik.Data for produktionen af nyt papir hentes også fra Danmark Statistik .Forbruget defineres via positionsnumre under kapiteloverskrifterne 48, 49.0116og 49.02Udenrigshandelen fordelt på varer og lande, Danmarks StatistikVarestatistik for industri, Statistikservice, Danmarks Statistik16Kap. 48 består af: Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap. Kap. 49.01består af: Trykte bøger, brochurer o.lign. tryksager, også som enkelte ark. Kap. 49.02består af: Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer1514

3.4.3.2 EmballageforsyningenDen markedsførte mængde bølgepap indgår som nævner til beregning afindsamlingsprocenten for bølgepap. Oplysningerne hentes fra17Emballageforsyningen .3.4.3.3 EUWIDPriser for kvaliteterneBølgepap, Blandet papir og papsamtAviserfra 4. kvartal181995 og frem er baseret på oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID ogdækker priserne på det tyske marked. Priserne angives kvartalsvis og erberegnet som gennemsnit over kvartalerne. Danske priser følger i overvejendegrad priserne på det tyske marked3.4.4 Returpapir og –pap kvaliteterUanset hvor det indsamlede returpapir og -pap stammer fra, defineres det hersom “returpapir”. Returpapir er ikke en entydig varebetegnelse, og der kendesi dag mere end 60 forskellige kvaliteter. Disse kvaliteter fordeler sig på firehovedgrupper (kvaliteter).3.4.4.1 Aviser og ugebladeAviser og ugeblade indsamles typisk fra husholdninger og indeholder fxaviser, ugeblade og reklametryksager. Endvidere består kvaliteten af rotationfra avisproduktion og usolgte aviser. Kvaliteten anvendes som råvare til frem-stilling af æggebakker, tapetpapir, aftørringspapir, nyt avispapir samtskrivepapir og i mindre grad til offsetpapir.3.4.4.2 BølgepapBølgepap indsamles fra bl.a. supermarkeder og handelsvirksomheder ogindeholder fx bølgepapkasser. Bølgepap indsamles derudover fra em-ballageindustrien og indeholder her fx konverteringsafskær. Bølgepapanvendes som råvare til fremstilling af bølgepapråpapir og massivpap.3.4.4.3 Blandet papir og kartonBlandet papir og karton indsamles fra bl.a. grafisk industri, kontorer og for-retninger og indeholder usorteret papir, fx aviser, skrivepapir, pap og karton,fra kontorer og forretninger samt afskær fra den grafiske industri. Kvalitetenanvendes som råvare til fremstilling af fx bølgepapråpapir, massivpap ogskrivepapir.3.4.4.4 Bedre kvaliteterBedre kvaliteter indsamles fra mellemstore og store grafiske virksomhederm.fl. og indeholder fx rene fraktioner af skrivepapir og afskær fra den grafiskeindustri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx skrivepapir.Fiberkvaliteten er så god og ensartet at den ofte kan substituere cellulose.3.4.5 BeregningReturpapir, der indsamles i Danmark, afsættes til returpapirforbrugendefabrikker i Danmark eller til udlandet. Danske returpapirforbrugendefabrikker anvender både returpapir indsamlet i Danmark og returpapir, der erimporteret.Emballageforsyningen i Danmark, Miljøprojekt, MiljøstyrelsenDer Europäische Wirtschaftsdienst GmbH. EUWID Recycling & WasteManagement1817

Normalt sker der en oplagring af returpapir både hos returpapirhandlere oghos de returpapirforbrugende fabrikker, inden returpapiret indgår iproduktion. Ændring i beholdning af oplagret returpapir i Danmark indgår.Ved forbrug af returpapir forstås i statistikken den mængde returpapir somreturpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir.3.4.5.1 Forbrug og indsamlingspotentialeDet danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk pro-duceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fradata fra Danmarks Statistik og indberetninger fra de returpapirforbrugendefabrikker.Oplysninger fra Danmarks Statistik om import og eksport forpositionsnumrene kapitel 48, kapitel 49.01 og kapitel 49.02 anvendes til at19beregne nettoimporten .Indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker om størrelsen af deresproduktion tillægges nettoimporten fra Danmarks Statistik, og hervedfremkommer det samlede papirforbrug i Danmark.Indsamlingspotentialet (defineret som den maksimalt opnåelige mængde afindsamlet papir) er lavere end det samlede papirforbrug, idet ikke alt papiregner sig til genanvendelse. Enkelte kvaliteter ender direkte som affald, fxforskellige former for aftørringspapir (tissuepapir) som toiletpapir,køkkenruller og servietter mv. Endvidere kan nogle kvaliteter være stærkt foru-renede eller indgå i sammensatte produkter, hvilket vanskeliggør genanvendel-se.Indsamlingspotentialet i Danmark er anslået til 80 % af det samlede danskepapirforbrug. Indsamlingspotentiale beregnes derfor som: (Import af nytpapirEksport af nyt papir + Dansk produktion af papir og pap) x 0,8.3.4.5.2 IndsamlingMængden af indsamlet returpapir i Danmark er beregnet ved at opgøre denmængde returpapir, der indgår i papirproduktion i Danmark plusnettoeksporten. Der er korrigeret for ændring i lagerbeholdning af returpapir iDanmark.I Bilag A og Bilag B beregnes delstrømme af henholdsvisAvispapir og ugebladesamtBølgepap.I disse beregninger anvendes indberetninger til statistikken forreturpapir og pap vedrørende import og eksport af returpapir og afskær. Detskyldes, at der ikke er specifikke tal vedrørende disse kvaliteter i opgørelsen fraDanmarks Statistik.Mængden af returpapir, der indgår i papirproduktion i Danmark, er opgjortpå baggrund af indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker.Lagerændringen beregnes på grundlag af indberetninger både frareturpapirforbrugende fabrikker og fra returpapirhandlere.

Indberetninger vedrørende mængden af indsamlet returpapir opdelt påkvalitet og kilder stammer fra returpapirforbrugende fabrikker ogreturpapirhandlere.I indberetningerne er mængden af indkøbt papir opdelt efter, hvilkenerhvervsmæssig kilde returpapiret stammer fra. Den indberettede mængde erendvidere opdelt i de fire kvaliteter.Ud over indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker ogreturpapirhandlere er der i opgørelsen over mængden indsamlet fra“Fremstillingsvirksomhed mv.” medtaget den indberettede mængde afeksporteret afskær fra konverteringsindustrien og fra papproducerendevirksomheder samt disse virksomheders salg til andre end danskereturpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.Kendskabet til fordelingen på kilde og kvalitet fra indberetningerne anvendespå nettoeksportmængden, der hentes fra Danmarks Statistik.3.5 Plastemballage3.5.1 Statistikkens dækningStatistikken dækker indsamling, import, eksport og oparbejdning af brugtplastemballage i Danmark. Indsamlingen er opdeles om muligt på indsamlingfra erhverv og indsamling fra husholdninger.Statistikkens grundlag baseres på to typer data, nemlig data fra:Skemabaserede indberetninger indhentet direkte hos virksomhederOffentliggjorte statistiske oplysninger mv.3.5.2 Data via indberetningsskemaOplysninger fra danske handlere/formidlere, oparbejdningsvirksomheder,kommuner og affaldsselskaber indhentes ved udsendelse afindberetningsskema.I det følgende anføres, hvilke oplysninger der indhentes fra de forskelligevirksomheder.3.5.2.1 Handelsvirksomheder/formidlereVed handelsvirksomheder forstås virksomheder, der indsamler ogvideresælger brugt plastemballage. Handlerne kan foretage en manuelsortering af de indsamlede materialer i forskellige kvaliteter mv. samt foretageopbalning af materialet.Handlerne er blevet bedt om at oplyse indsamlet mængde fra henholdsvisimport, erhverv, kommuner og affaldsselskaber og andre danskehandelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder samt om afsætning afden indsamlede mængde til eksport, andre danske handelsvirksomheder ogoparbejdningsvirksomheder.3.5.2.2 OparbejdningsvirksomhederVed oparbejdningsvirksomheder forstås virksomheder, der kan foretage enegentlig forarbejdning af den brugte plastemballage som neddeling, vaskning,agglomerering, mekanisk sortering og regenerering. Resultatet af en

oparbejdning kan enten være neddelt materiale, regenerat, nye produkter ellergenbrugte produkter (eks. skyllede dunke).Oparbejderne er blevet bedt om at oplyse indsamlet mængde fra henholdsvisimport, erhverv, kommuner og affaldsselskaber og andre danskehandelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder samt om afsætning afden indsamlede mængde til eksport, andre danske handelsvirksomheder ogoparbejdningsvirksomheder eller afsætning af oparbejdet plastemballageaffaldsamt affaldsmængden fra denne oparbejdning.Herudover er oparbejderne også blevet bedt om at oplyseoparbejdningskapacitet samt anvendelsesformål for det oparbejdede materiale.3.5.2.3 Kommuner og affaldsselskaberKommuner og affaldsselskaber modtager plast og plastemballage pågenbrugsstationerne fra henholdsvis husholdninger og erhverv. Kommuner ogaffaldsselskaber er kontaktet med henblik på at få kendskab til deresafsætningskanaler.3.5.3 Data fra andre kilderTil brug for statistikken hentes data vedrørende det samledeplastemballagepotentiale (den markedsførte mængde) fra20”Emballageforsyningen i Danmark”, der udarbejdes årligt .3.5.4 PlasttyperDer findes overordnet set to former for plast: termoplast og hærdeplast.Hærdeplast anvendes så godt som aldrig til emballageformål oggenanvendelsesmulighederne herfor er meget dårlige. Den emballageplast, derbliver genanvendt, er derfor primært termoplast.Termoplast består af en kædestruktur med lange kædemolekyler, som bliverplastisk formbare under påvirkning af varme og tryk. Efter afkøling fastholdesden ønskede form. Plasten kan dog smeltes og formes på ny. Termoplastforandres ikke kemisk indenfor et stort temperaturområde. Dette gør det let atgenanvende, såfremt det foreligger i ren form.I Europa udgør termoplast ca. 90 % af plastforbruget, mens hærdeplast tegnersig for de resterende ca. 10 %. Termoplast forefindes i mange typer. Til dennestatistik indsamles data for følgende:LDPE (low density polyethylene) (fx krympefolier og bæreposer)HDPE (high density polyethylene) (fx flasker, dunke og kasser)EPS (ekspanderet polystyren) (fx bakker og kasser til kød, frugt og grønt)PP (polypropylen) (fx låg, flasker, kapsler og æsker)PET (polyethylentherephtalat) (fx flasker og indlæg)PS (polystyren) (fx bakker og bægre til kød og mejeriprodukter)Andet plast

3.5.5 Anvendelsesformål for regenereret plastGenanvendelse af plast kan antage mange former. Hvis returplasten er af højkvalitet, er anvendelsesmulighederne næsten ubegrænsede. Således kanregeneratet erstatte virgin plast i produkter, der stiller store krav til plastenskvalitet.Nedenfor listes eksempler på hvilke produkter, den regenererede plast iDanmark indgår i.SpandeAffaldssækkeStøvhætterKasserLandbrugsfolieAfdækningsfoliePladerHulmursisoleringRør1/4 pallerUrtepotterKabelafdækningsbåndTekniske emballagerEmballager til møbelindustrienJo dårligere kvalitet plasten har, des ringere er dets anvendelsesmuligheder.Ofte vil dårlig plast indgå i tykvæggede produkter som støjmure, staldinventarosv. Dermed er det kun i begrænset grad virgin plast, der substitueres, og ihøjere grad materialer som træ, beton eller lign.3.5.6 Beregning3.5.6.1 PotentialetBeregning af potentialet/den markedsførte mængde for plastemballage baserersig på en opgørelse af import og eksport af fyldte produkter emballeret i plastsamt import/eksport og produktion af tom plastemballage. Mængden opgørespå plasttyper nævnt i afsnit 3.5.4. Beregningen af potentialet forplastemballage foretages i forbindelse med den årlige opgørelse af densamlede emballageforsyning, hvorfra data hentes.3.5.6.2 IndsamlingIndsamlingen beregnes på basis af handlernes såvel som oparbejdernesoplysninger om køb og salg af brugt plastemballage.3.5.6.3 OparbejdningDen oparbejdede mængde plastemballageaffald i Danmark er opgjort som:Oparbejdernes indkøb/import af plastemballageaffald- oparbejdernes salg/eksport af plastemballageaffald+ handlernes salg af produkter.Det fremgår, at handlerne – udover køb og salg af brugt plastemballage – ogsåhandler med oparbejdede produkter.

Plastemballageaffald i Danmark går til regenerering herhjemme, blivereksporteret til regenerering i udlandet eller tilføres forbrændingsanlæg iDanmark. Videre importeres der plast til regenerering.3.6 Træemballage3.6.1 Statistikkens dækningStatistikken for træemballage dækker indsamling og reparation af EUR paller.Tidligere omfattede den også genanvendelse af kasserede EUR paller iforbindelse med produktion af spånplader. Denne aktivitet ophørte i 2006.Baggrunden for at statistikken kun medtager indsamling og reparation af EURpaller er, at der kun kan skaffes relativt pålidelige oplysninger om træpaller.Det er vanskeligt at danne sig et sikkert billede vedrørende mængden aftræemballageaffald og den mængde der reelt behandles. Kun en begrænsetmængde når gennem det traditionelle affaldsbehandlingssystem. En stormængde ender i brændeovne og træfyr.Mængden af træemballageaffald, der når frem gennem det traditionelleaffaldssystem, er tidligere søgt vurderet. Miljøstyrelsen vurderer, at ca. 20.000tons på årsbasis ender som affald på affaldsbehandlingsanlæggene elleroparbejdes som brændsel hos pallehandlerne.Omkring 90 % af mængden af træemballage udgøres af træpaller. Pallernebestår både af engangs- og returpaller. Derudover er der en mængde afpakkasser, tremmekasser og trætromler.Returpaller i Danmark er i dag næsten udelukkende EUR paller og dereksisterer et retursystem for både 1/1 og 1/2 EUR-paller.Beskadigede EUR-paller afhentes af en pallereparatør, der vurderer, hvilkepaller det kan betale sig at reparere. Reparation af en palle udføres efter etsærlig kodeks, og reparatørerne skal have licens til at udføre reparationen.Kodeks kræver ikke, at der anvendes nyt træ til reparationen, men i Danmark21er dette et krav .Reparerede EUR paller tæller med som genanvendelse ud fra følgendeargumentation: en beskadiget palle er affald, fordi den ikke længere kanbenyttes til sit formål. Den frasorteres imidlertid affaldsstrømmen, fordi denkan repareres og genanvendes.Statistikkens grundlag baseres alene på data fra:Oplysninger indhentet direkte hos virksomhederEmballageforsyningen.3.6.2 Data fra virksomhederVed pallehandlere forstås her virksomheder, der handler og er indehavere aflicens til at reparere og DS-mærke EUR-paller. Frem til udgangen af 200622stod DS for certificeringen som skete i overensstemmelse med DS 2157 . II henhold til Dansk StandardDansk Standard certificerede EUR og almindelige paller samt reparation af sammefrem til 2007. Dette skete i henhold til de gældende standarder, hvilket gav2221

forbindelse med salget af DSB’s godstransport til de tyske statsbaner ophørteDS’s funktion som certificerings- og kontrolorgan for 1/1 EUR-paller(certificeringen af 1/2 EUR paller er således ikke berørt af salget). Fra 1.januar 2007 er det nu de tyske statsbaners kontrolorgan EPAL, der står forcertificeringen af danske EUR-paller.Data indhentes via indberetningsskema tilsendt den enkelte certificeredepallereparatør.3.6.3 Data fra andre kilderTil udarbejdelsen af statistikken hentes der data vedrørende det samledetræemballagepotentiale (den markedsførte mængde) fra23Emballageforsyningen i Danmark, .3.6.4 Beregning3.6.4.1 PotentialeBeregning af potentialet/den markedsførte mængde for træemballage baserersig på en opgørelse af import og eksport af fyldte produkter emballeret i træsamt import/eksport og produktion af tom træemballage. Træpaller betragtessom transportemballage.3.6.4.2 IndsamlingIndsamlingen beregnes på basis af oplysninger fra pallereparatørerne.Oplysningerne om indsamling og reparation af paller oplyses i antal stk.Reparatørerne er bedt om at oplyse en gennemsnitlig vægt for henholdsvis en1/1 og 1/2 EUR-palle.Beregning af genanvendelse af paller baseres på den forudsætning, at en 1/1EUR-palle repareres ved udskiftning af 4 kg nyt træ og 2 kg for en 1/2 EUR-24palle . Det indebærer, at vægten af den registrerede mængde paller, derindsamles til reparation reduceres med vægten af den mængde ny træ, deranvendes til reparation. Herved fremkommer den genanvendte mængde. NyeEUR-paller af nåletræ med 22 % fugt vejer ca. 23 kg. En 1/2 EUR palle vejerdet halve – 11,5 kg.3.6.4.3 OparbejdningTræ fra kasseret træemballage kan oparbejdes. I Danmark fandtes der frem tilog med 2006 en enkelt virksomhed, der anvendte kasseret træ fra træpaller tilproduktion af spånplader.

4 GlasemballageStatistikken omfatter i princippet to opgørelser, der kan henføres til hver sinbekendtgørelse, nemlig affaldsbekendtgørelsen og pantbekendtgørelsen.Historisk har opgørelsen af indsamling og genanvendelse af glasemballagetaget afsæt i affaldsbekendtgørelsen. Potentialet er beregnet på baggrund afden glasemballage, der markedsføres på det danske marked og omfatter ikkeglasemballage i pant- og retursystem.I henhold til EU’s emballagedirektiv, der blev implementeret i 1994, skalpotentialet opgøres som summen af strømmen af henholdsvis tom og fyldtglasemballage samt strømmen af genpåfyldelige emballager, der genbruges.Indberetningen til EU omfatter således effekten af affaldsbekendtgørelsensåvel som effekten af pantbekendtgørelsen. På grund af de forskelle, derknytter sig til beregningerne af de to opgørelser er indsamlingsprocentenhøjere i opgørelsen til EU end for den, der alene beregnes underaffaldsbekendtgørelsen.I dette kapitel præsenteres i afsnit 4.1- 4.5 først beregningen af potentiale ogindsamlingsresultatet i henhold til affaldsbekendtgørelsen og i afsnit 4.6potentiale og indsamlingsresultat baseret på den fremgangsmåde som EUdirektivet foreskriver. Her inddrages effekten af det danske pant- ogretursystem.4.1 Beregning af potentiale – Affaldsbekendtgørelsen4.1.1 Forbrug af vin og spiritus4.1.1.1 Salg af vinI 2007 blev der solgt 167,7 mio. liter vin i Danmark mod 162,4 mio. liter i2006. /1/. Dette er en stigning på 3 %. Opgørelsen er beregnet på baggrund afden beskattede mængde vin. Mængden af importeret vin var 200,8 mio. liter(uden fradrag af reeksport). Af denne mængde blev 44,3 % tappet i Danmarkmod 41,2 % i 2006, /2/. Mængden af vin solgt i grænsehandel er beregnet til2510 mio. liter , /1,3/.4.1.1.2 Salg af spiritusSpiritusmængden er opgjort i 40 % alkohol. I 2007 blev der solgt 7,76 mio.liter 100 % alkohol (beskattet) mod 7,49 mio. liter i 2006 - en mindre stigningifht. 2006, /1/. Mængden af spiritus solgt i grænsehandel er beregnet til 2 mio.liter, /1,3/.4.1.1.3 Vin i papAndelen af vin i papemballage har tidligere udgjort en lille del af det samledevinsalg. Tapperibranchen konstaterer nu en større efterspørgsel af vin på brikog bag-in-box. Dette gælder særligt vin i én og tre-liter emballage, /4/.25

Andelen af vin solgt i papemballage (beskattet) er stigende og anslås i 2007,/4/ at ligge på et niveau på godt 25 % i detailleddet - væsentlig lavere (5 %) forBtB -business to business.Salg af vin i detailleddet var 107 mio. og 60 mio. liter til BtB i 2007. Detsamlede salg af vin i bag-in-box er beregnet til 18 % af den totale mængdebeskattede vin. Opgjort i liter svarer det til en papemballeret mængde vin påhenholdsvis 30 mio. liter indkøbt i Danmark og 0,5 mio. liter (5 %) igrænsehandel eller i alt 30,5 mio. liter vin i 2007.Importen af vin på bulk steg fra 41,2 % i 2006 til 44,3 % i 2007, /1/. En del afdenne mængde tappes i papemballage.Tabel 4.1 Forbrug af vin- og spiritus.Mio. literBeskattetGrænsehandelFradrag for vin på papAntal mio. liter i altVin162,410,0-24,7147,72006Spiritus2618,72,020,7I alt181,212,0- 24,7168,5Vin167,710,0-30,5147,22007Spiritus19,02,020,7Spiritus16.2411.73317.975I alt186,412,0- 30,5167,9I alt122.4518.067-19.317111.201

Det samlede forbrug af glasemballage for 2007 udgør 142.380 tons, hvilket eret fald på 1.005 tons eller knapt 1 % ifht. 2006.Mængden af glasemballage til vin- og spiritus solgt i Danmark forblev stort setuændret. Mængden har været faldende siden 2003.4.2 Indsamling af glasflasker4.2.1 IndsamlingGlas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:1. Kommunale indsamlinger2. Detailhandel3. Restauranter, værtshuse og caféer4.2.1.1 Kommunal indsamlingKommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning(husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere oggenbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner hardesuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, somforestår en del af indsamlingen i kommunen. Det glas, der indsamleskommunalt, består af blandede flasker og emballageglas.Langt den største mængde skår stammer fra de kommunale indsamlinger.Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling oghåndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andetemballageglas end flasker.4.2.1.2 DetailhandelAlle kiosker og dagligvareforretninger, der sælger pantbelagte øl- ogvandflasker tager også flaskerne retur. En række supermarkeder tager imid-lertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fraV&S Danmark A/S (tidl. De Danske Spritfabrikker) som fx Gl. Dansk,Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der erdog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker.

Flaskehandlerne vurderer, at omkring 80 % af de pantbelagte vin- ogspiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til 10% af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling.Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur,modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. Mange større butikker harflaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager oggenkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i noglebutikskæder men ikke i andre.4.2.1.3 RestauranterRestauranter, værtshuse, caféer ol. sælger som regel de tomme vinflaskerdirekte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventueltefter forudgående sortering.4.2.1.4 SorteringDet indsamlede glas sorteres efterfølgende hos flaskehandlere eller på et af deto flaskeskyllerier, der findes i Danmark. De genbrugelige flasker, der erafsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning. Omfanget afindsamling og genbrug af flasker beskrives i afsnit 4.2.2.Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kanbenyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter.Den indsamlede mængde og anvendelsen af skår beskrives i afsnit 4.3 og 4.4.4.2.1.5 Indsamling af genbrugelige flaskerI Tabel 4.3. præsenteres hovedtal for indsamling i 2007 af glasflasker iDanmark Flaskemængden indberettes i antal stk.Tabel 4.3 Indsamling af flasker 2007.Antalflasker(1000 stk)DDSF pantflasker8.135Vin- og spiritusflasker88.482Diverse flasker1.070I alt97.687Kilde: Indberetninger til statistikken

Indsamlingen på 97,7 mio. er mindre end de 107 mio. flasker, der blev afsat tilgenbrug i 2007, jf. Tabel 4.4. Der er således sket en lagerreduktion på 9 mio.flasker.4.2.1.6 AfstemningMængden af flasker som flaskehandlerne sender til skyllerierne, bør ideelt setsvare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. Da derimidlertid foregår en meget stor handel indbyrdes mellem flaskehandlerne kandet være vanskeligt at følge strømmene præcist. For 2007 er der en forskel påknapt 2 mio. flasker. Flaskehandlerne har oplyst, at de sendte 54,2 mio. flaskertil skyllerierne og skyllerierne har oplyst, at de modtog 48,8 mio. frahandlerne. Differencen udgør 11,1 % af skylleriernes samlede flaskekøb.4.2.2 Afsætning til genbrug4.2.2.1 FlaskemarkedetDer er en faldende dansk efterspørgsel fra tapperierne på skyllede flasker.Dels ligger forbruget af vin og spiritus på et relativt stabilt niveau dels voksersalget af vin i papemballage (bag in box), hvorfor der bliver mindre behov forglasflasker til påfyldning. Dette betyder, at en meget stor andel af deindsamlede og uskyllede flasker bliver eksporteret til genpåfyldning i udlandet,jf. Figur 4.1.Ifølge lovbekendtgørelse om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /9/ betalesen afgift på 1,60 kr. af nyproducerede samt importerede fulde og tomme flas-ker.Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid fågodtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, dereksporteres til fornyet genbrug i udlandet. Flere virksomheder handlerindbyrdes med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport aftilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift.Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier tagetsom udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede somuskyllede flasker er den i Danmark skyllede mængde ikke længere et dækkendeudtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det ersåledes ikke længere alene skyllerierne, der står for den samlede eksport.Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles medhenblik på genpåfyldning i Danmark.4.2.2.2 Genbrug af dansk indsamlede vinflaskerDet samlede genbrug af dansk indsamlede vinflasker fremgår af Tabel 4.4 oger oplyst af flaskehandlere og skyllerierne.

emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem ellerpå anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår.Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer medet svind på ca. 5 % af inputmængden.Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker,består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres.4.3.1.1 Skår til deponeringEn del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik,stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kas-serede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi.4.3.1.2 Anden skåranvendelseDer blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld,men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering afskårene er denne praksis stoppet.4.3.2 Afsætning af skårArdagh Glass Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark, dermodtager og oparbejder større mængder glasskår (2007). Afsætning af skår tilvirksomheden sker efter særlige retningslinier. De danske virksomheder, derindsamler og sorterer brugt glasemballage, afsætter normalt deres skår tilArdagh Holmegaard, men der forekommer også en betydelig eksport af skår.4.3.2.1 Eksport af skårIfølge Danmarks Statistik /7/ bliver eksporterede skår registreret påpositionsnummer 70.01.00.10. Det er ikke muligt hverken via DanmarksStatistik eller Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra em-ballageglas eller om andet glas også registreres under dette nummer. Detantages dog, at eksport af planglas også kan optræde under denne position.For året 2007 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængdeglasaffald under dette positionsnummer udgør 61.883 tons mod 7.874 tons i2006. En 8-dobling af eksportmængden. Der er typisk en meget stor forskelmellem oplysningen fra Danmarks Statistik og den mængde, som handlerneoplyser jf. nedenfor.Oplysninger fra virksomheder, der oparbejder skår til genanvendelse viser, at29der i 2007 blev eksporteret 22.059 tons skår.Eksporten af skår androg 30 % af den indsamlede skårmængde på 74.100 tonsfra flaskehandlere og skyllerier.4.3.2.2 Skår til deponeringEn del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenede med keramik,stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kas-serede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Indberetninger fraflaskehandlere viser, at der blev deponeret 257 tons i 2007. Skyllerierne harifølge deres egne indberetninger ikke deponeret skår 2007 og ArdaghHolmegaard registrerer ikke længere den mængde, som glasværket deponerer.29

Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum fordi der ikke erindsamlet oplysninger om al kommunal aktivitet på dette område.4.4 Genanvendt skårmængdeAlle oplysninger i dette afsnit er modtaget fra Ardagh Holmegaard medundtagelse af den eksporterede skårmængde, der stammer fraflaskehandlernes indberetninger.4.4.1 Skår til omsmeltning i DanmarkAf Tabel 4.5 fremgår det, hvor stor en mængde skår Ardagh Holmegaardmodtog i i perioden 2003-2007.Tabel 4.5 Fordeling mellem skårtyper leveret til Ardagh Holmegaard. TonsSkårtyper2003200420052006Emballageglas fra dansk indsamlingBryggeriskårI alt genanvendt mængdeKilde: Ardagh Glass Holmegaard /6/37.1648.09637.16450.9646.67150.96432.85814.46432.85836.00314.9803050.983200752.03912.23764.277

Udviklingen i mængden af skår fra dansk indsamlet glasemballage leveret tilomsmeltning i Danmark er præget af to kraftige fald nemlig i 2003 og 2005.Dels stoppede Ardagh Glass Holmegaard med at modtage særligt forurenedeskår til udsortering. Dels stoppede glasværket i perioder for modtagelse affarvede skår fra kommunale indsamlinger, fordi glasværket testede nyegrønfarver. Til denne test kunne kommunalt indsamlet skår ikke anvendes. I2007 modtog glasværket igen større mængder skår fra danske indsamlinger.I 2007 blev der i alt leveret 64.277 tons skår til Ardagh Holmegaard fradanske indsamlinger inklusive 12.237 tons skår fra bryggerierne.Den skårmængde som glasværket modtog, kan sammenholdes med denmængde, som flaskehandlerne og skyllerierne har oplyst. Der kan konstateresen difference på 4.013 tons (48.026-52.039).Statistikken modtager ikke oplysninger fra kommunerne om mængden af skår.Kommunerne kan på eget initiativ og uden om flaskehandlere aflevere skår tilArdagh Holmegaard, hvorfor der typisk vil være en difference mellem denskårmængde som flaskehandlere og – skyllerierne oplyser de leverer tilglasværket og den samlede mængde glasværket modtager.Figur 4.2 Danske skår afsat til omsmeltning

4.5 ResultatoversigtGenanvendelsesordningernes effektivitet kan vurderes på baggrund afopgørelser over forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker. Denberegnede effektivitet fremgår af Tabel 4.6.I nærværende opgørelse af glasemballage indgår kategorierne ”Emballageglasfra dansk indsamling” og ”Særlig sorteret glas”, da disse udgør dengenanvendte mængde skår fra indsamlingerne i henhold tilaffaldsbekendtgørelsen.Tabel 4.6 Effektiviteten af den danske glasindsamling.2003Glasemballageforbrug:Vin- og spiritusflasker, heraf:200420051000 tons122,39,02,438,211,0171,65)115,05,72,236,37,4158,720062007Tons111.2016.3331.73327.2963.883142.380

1) Heri er kun medtaget den mængde skår, som flaskehandlerne og flaskeskyllerierne har oplyst athave sendt til deponering.2) Mængden af flasker og glas i det almindelige renovationsaffald er beregnet ved at trække dentotalt indsamlede mængde fra det totale forbrug.3) Omfatter den del af det samlede forbrug, der genpåfyldes i Danmark eller udland.4) Indeholder den procentdel af det totale glas- og flaskeforbrug, der genpåfyldes ellergenanvendes ved omsmeltning (indeholder ikke emballager omfattet af pant- og retursystemet).5) Årsagen til det kraftige fald i forbruget ifht til 2003 er forklaret i afsnit 4.1.3, note 28

4.6 Data til EU indberetningI henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) og EU-Kommissionens beslutning af 3. februar 1997 (97/138/EF) skal Miljøstyrelsenforetage en særlig indberetning til kommissionen.4.6.1.1 EmballageforsyningsmængdenForsyningsmængden af glasemballage og dermed den potentielleaffaldsmængde opgøres i dette afsnit ved en kortlægning af treemballagestrømme:Strømmen af tom emballageStrømmen af fyldt emballageStrømmen af genpåfyldelige emballager, der genbruges.Tom emballage defineres som summen af nyproduktionen af glasemballage iDanmark, mængden af nye tilførte pantbelagte øl- og vandflasker samtmængden af skyllede vin- og spiritusflasker anvendt i Danmark. Der reguleresfor udenrigshandel. Mængden af skyllede vin- og spiritusflasker opgøres viadet indberetningsskema, der hvert år udsendes til de danske flaskeskyllerier.Tabel 4.7 Glasemballage markedsført i Danmark. TonsGlasemballage på markedetDansk genbrug af flasker31Ny danskproduceret glasemballageProduktion af tom emballageImport af tom og fyldt emballageEksport af tom og fyldt emballage200324.979185.856210.835170.973229.942200425.039147.364172.403182.779220.631200520.093171.508191.601250.587323.246200611.642156.174167.81632)261.041328.334100.523200713.631109.033122.664281.189298.619105.234

4.6.1.2 ReturflaskerDet er frivilligt, hvorvidt medlemslandene vil udfylde oplysninger omanvendelse af genbrugsemballage. Hvis det vælges, skal genbrugsemballagenifølge Kommissionen opgøres særskilt. Til genbrugsemballagen medregnespantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation samt vin- og spiritusflasker tilgenbrug.I Tabel 4.8 fremgår beholdningen af genbrugsenheder. I tallet indgår ensikkerhedsbeholdning af flasker på en femtedel af den totale beholdning.Tabel 4.8 Retur- og genbrugsemballage af glas 2007.ProduktVægt pr.Beholdningen afenhedgenbrugs-[kg]enheder(1000 stk.)Ølflasker0,300171.968Sodavandsflasker0,20052.470I alt224.438Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007 /5/Gennem-snitligtårligt triptal56Levetid(år)5-65-6

Der var i alt knapt 1,2 mia. brug af retur- og genbrugsemballage i glas. Hvisdenne anvendelse blev udgjort af engangsemballage svarer det til enaffaldsmængde på ca. 300.000 tons med de anførte flaskevægte.Hvis der ikke blev anvendt genpåfyldelige øl- og vandflasker, ville man i stedetanvende tynde engangsflasker. I en rapport fra Miljøstyrelsen /10/ har ÁrdaghHolmegaard anbefalet, at der ved beregninger i forhold til engangsflasker afglas tages udgangspunkt i DS 9515 (svarende til de små buttedeeksportflasker). Disse flasker vejer 160 gram.Med ovennævnte forbrug, ville dette have givet en affaldsmængde på ca.188.000 tons emballage fra øl og vand i engangsflaske i glas. Det betyder, attilstedeværelsen af øl- og vandflasker i retursystemet i 2007 mindskedeaffaldsmængden med netop disse ca. 188.000 tons skår.4.6.1.3 Indsamlet mængdeDet fremgår af Kommissionens krav til indberetning, at den danske stat erpligtig til at oplyse om:mængden af eksporterede skår til genanvendelse,genbrugte vin- og spiritusflasker,mængden af skår fra disse,mængden af bryggeriskår der genanvendes i Danmark.Summen af disse oplysninger giver mængden af den genanvendteglasemballage, og denne mængde skal opdeles i henholdsvis genanvendt glas iDanmark og genanvendt glas uden for landets grænser.Det skal bemærkes, at der i den indsamlede mængde, der indberettes til EU,medtages bryggeriskår til omsmeltning - i modsætning til den opgørelse der erpræsenteret i Tabel 4.6. Dette modsvarer, at der i indberetningen til EUligeledes medtages nye tilførte øl- og vandflasker i opgørelsen af det samledepotentiale, se Tabel 4.7.Endelig er opgørelsen af den deponerede mængde skår nødvendig for at få etfuldstændigt billede af den samlede mængde glasemballage, der er indsamlet -set i forhold til den samlede forsyningsmængde. Det bliver herefter muligt atopgøre både den genanvendte og den indsamlede mængde, hvilket fremgår afTabel 4.10.Det skal bemærkes, at mængden af deponerede skår kun omfatter denmængde, som flaskehandlere og skyllerier deponerer. Den mængde skår, somandre aktører sender til deponering er ikke medtaget. Det indebærer, atindsamlingen af skår reelt vil være væsentlig større, end hvad der fremgår

Potentialet for glasemballage i 2007 opgjort alene med udgangspunkt iAffaldsbekendtgørelsen er beregnet til 139.559 tons. Vurderes potentialet iforhold til kravene for EU-indberetningen, hvor effekten af det danske pant-og retursystem indgår, fås 105.234 tons. Forskellen skyldes modsatrettedeforhold som kort er nævnt nedenfor.Affaldsbekendtgørelsen:Til- og afgang af øl- og vandflasker i retur- og pantsystemet indgårikke.EU-direktivet:Grænsehandelen indgår ikkeDer tages ikke højde for hvor mange gange en genbrugsflaske tripperDer er knyttet en større usikkerhed til beregningen af potentialet forglasemballage end hvad der gælder for andre emballagematerialer.De to potentialer er følgelig ikke direkte sammenlignelige, hvilket også giversig udtryk i indsamlingseffektiviteten.Der er tale om en effektivitet på over 100 %.4.7 DatakvalitetStatistikken for glasemballage 2007 bygger på flere datakilder. Kvaliteten af dedata, der har indflydelse på statistikken, beskrives nedenfor.3334

4.7.1.1 Beregning af potentialet for glasemballageBeregningen gennemføres ved at anvende data fra Danmarks Statistik,VSOD, Skatteministeriet og Emballageforsyningen i Danmark 2007.Importen af vin fordelt på bulk og flasker fås af VSOD. Forbruget afalkoholholdige varer solgt i Danmark opgøres tillige af Danmarks Statistik.Usikkerheden er primært knyttet til vurderingen af, hvor stor en andel vin dersælges på papemballage. Oplysninger fra branchen vurderede, at andelen i2006 og 2007 udgjorde henholdsvis 15 % og 18 % af salget på det danskemarked. I 2006 svarede de 18 % til en mængde på 30 mio. liter vin eller eller19.000 tons. Det er således usikkerheden på denne størrelse, der skalvurderes. Tapperierne oplyser, at salget af vin på tre og fem liter i bag-in-boxpapemballage er stigende i detailhandelsleddet.Omfanget af vin og spiritus i grænsehandel er skønnet af Skatteministeriet iden seneste statusrapport om grænsehandel (2006). Størrelsen er i statistikkenberegnet til 8.067 tons glasemballage i 2006. Samme tonnage er anvendt for2007.Omfanget af øl og vand på engangsflaske i grænsehandel er bestemt ud fra engennemsnitsbetragtning baseret på oplysninger fra Skatteministerietsstatusrapport om grænsehandelen 2006.Skatteministeriet nævner, at der er knyttet usikkerhed til beregningen.Ministeriet anfører, at ølsalg i grænsehandelen ventes at udgøre 85 mio. liter øli 2007 mod 100 mio. liter i 2006. For vand i grænsehandel har ministerietfastlagt niveauet til 93 mio. liter i 2007 mod 107 mio liter i 2006.Mængden af øl og vand solgt i grænsehandel er anslået til knap 187 mio. liter.Det er antaget at 90 % af øl og 85 % af vand solgt i grænsehandel tappes pådåse. De resterende henholdsvis 10 % og 15 % tappes på glasflaske. Halvdelenaf ølmængden tappes på engangsflaske. Som det fremgår af ovenstående, erberegningerne baseret på antagelser. For det første er det samlede volumen enusikker størrelse. For det andet er fordelingen mellem salg på dåse og flaske etbedste bud. De faste procentfordelinger medfører endvidere, at når salget af øli grænsehandel stiger, så stiger salget af øl på engangsflaske og vice versa. Iberegningerne tages der således ikke højde for, at der kan ske et skift i valg afemballage. Den beskrevne fremgangsmåde er anvendt siden 1999.Oplysninger om anden glasemballage end flasker hentes fra”Emballageforsyningen i Danmark 2007”, hvor denne størrelse beregnes påbaggrund af data fra Danmarks Statistik. For en beskrivelse af usikkerhedenhenvises til kilden.4.7.1.2 Beregning af indsamlingen af glasemballageBeregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaer, derfor 2007 kun er udsendt til flaskehandlere og flaskeskyllerier. Tidligere indgikogså oplysninger om kommunernes skårmængder, hvilket ikke sker længere.De manglende oplysninger fra kommunerne betyder, at den deponeredeskårmængde i 2007 er undervurderet. Betydningen af de manglendeoplysninger om kommunernes håndtering af skår vurderes at være lille.

Alle skyllerier indgår i statistikken og det vurderes, at det samme gælder forflaskehandlere. Kvaliteten af oplysningerne er svingende men generelttilfredsstillende, idet branchen er domineret af få meget store virksomheder,der har en god registrering. For 2007 er der konstateret en afvigelse på 11 %regnet på skylleriernes indkøb fra flaskehandlerne - mellem den mængde, somflaskehandlerne oplyser de sælger til skyllerierne, og den mængde, somskyllerierne oplyser de køber fra flaskehandlerne.Visse flaskehandlere lagerfører uskyllede flasker. Flaskehandlerne bliver bedtom at oplyse om ændring i lagerbeholdningen af uskyllede flasker.Oplysninger herom har forbedret opgørelsen af indsamlingen af flasker.Usikkerheden på beregningen af glaspotentialet knytter sig bl.a. tilvægtenheden. Alle data vedrørende flasker indberettes i antal stk. Deromregnes med en flaskevægt på 475 gram pr. flaske i gennemsnit.Fordelingen mellem vinflasker og spiritusflasker i indsamlingen kendes ikke.Hvis forholdet i indsamlingen er den samme som i potentialet, udgørspiritusflasker 16 %. Anvendes fordelingen som i potentialeberegningen (meden flaskevægt for vin på 475 gram og for spiritus på 650 gram) fås en stigningi indsamlingsmængden på 2.660 tons eller under 6 %.4.7.1.3 Beregning af indsamlet skårmængdeBeregningen gennemføres ved primært at anvende data fraindberetningsskemaerne. Beregningen suppleres og korrigeres eventuelt påbaggrund af oplysninger fra Ardagh Glass Holmegaard.Fra indberetningsskemaerne modtages data for skårmængden ogdisponeringen heraf. Den mængde, som de indberettende virksomhederoplyser, at de transporterede til Ardagh Glass Holmegaard i 2007 stemmerstort set overens med den mængde, som glasværket registrerer. Normalt børder være en difference som skyldes manglende oplysninger fra en rækkekommuner, tapperier mv.4.7.1.4 Eksport af skårBeregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaerne.Der sammenholdes med oplysninger fra Danmarks Statistik. Deneksporterede mængde er opgjort til 30.969 tons i 2007. DST’udenrigshandelsstatistik viser en eksport på 61.883 tons. Der er således en storforskel mellem de to opgørelser. I statistikken er der regnet med data fraflaskehandlernes og skåreksportørernes indberetninger. Der er knyttetusikkerhed til opgørelsen af eksporterede skår. Et forhold der har betydningfor beregningen af den genanvendte og indsamlede glasmængde.4.7.1.5 Vægt af flaskerBranchen besluttede i efteråret 1992 at benytte en gennemsnitlig flaskevægt på475 gram for vinflasker og 650 gram for spiritusflasker. Det er disse gennem-snitlige flaskevægte, der er benyttet i statistikken. Der er fra branchens sideikke givet udtryk for, at flaskevægtene, trods forekomst af letvægtede flaskerpå 300 gram, skal justeres endnu. Udviklingen i resten af Europa tyder dogpå, at man på lidt længere sigt må forvente, at flaskevægtene vil falde.4.7.1.6 Indberetninger til EUOpgørelsen af tomme og fyldte emballager i afsnit 4.6 stammer fra”Emballageforsyningen i Danmark 2007, hvor usikkerheden også erbeskrevet.

4.7.1.7 Samlet vurderingStatistikken for glasemballage 2007 vurderes som helhed at være dækkende ogpålidelig. Dækkende fordi alle væsentlige flaskehandlere og alle flaskeskyllerierindgår i statistikken. Pålidelig fordi de indsamlede oplysninger viser godindbyrdes konsistens.Den største usikkerhed knytter sig primært til vurderingen af omfanget afgrænsehandlen og i en vis udstrækning også til den eksporterede skårmængde.Navnlig den stigende eksport af skår har fået betydning for beregningen af detsamlede potentiale for glasemballagen og dermed for beregningen afindsamlings- og genanvendelsesprocenten. Da formålet med statistikken bl.a.er at kunne vurdere aktiviteterne på genanvendelsesområdet, må betydningenaf denne usikkerhed ikke undervurderes.4.8 Referencer/1//2//3//4//5//6//7//8/Statistik over import af vin og spiritus 2007, VSOD, Vin og SpiritusOrganisationen i Danmark.Forbrug og salg af alkohol og tobak 2005-2007. Statistikbankenwww.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik.Status over grænsehandel, Skatteministeriet, juni 2006.V&S Wine A/S (data fra AC Nielsen Markedsanalyse), 2007.Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen,2009.Oplysninger om skårmængder modtaget til omsmeltning af ArdaghGlass Holmegaard for 2007.Udenrigshandelen 2007, Danmarks Statistik.Tidligere års statistikker:Statistik for glasemballage 2002, Miljøprojekt 935, Miljøstyrelsen 2004Statistik for glasemballage 2003, Miljøprojekt 1012, Miljøstyrelsen 2005Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004, Miljøprojekt 1129,Miljøstyrelsen 2006.Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005, Miljøprojekt 1166,Miljøstyrelsen 2007.Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojekt 1232,Miljøstyrelsen 2008.Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 13. februar, 2001 af lov omafgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier.

Den store stigning i indsamlingseffektiviteten fra 2004 til 2005 skyldesprimært et fald i opgørelsen af den samlede forsyning afaluminiumspotentialet (se Tabel 5.2). Derudover steg den indsamledemængde fra 2004 til 2005 pga. en ændret anvendt emballageandel i mængdenaf kommune-/letjern. Ændringen i emballageandel i kommune-/letjernsfrak-tionen er sket på baggrund af en sortering af kommune-/letjernsfraktionengennemført i 2006.Som det fremgår af Tabel 5.3, er der tale om en stigning i den indsamledemængde fra 2006 til 2007 (4.330 tons – svarende til 17 %). Samtidig er dertale om et kraftigt fald i potentialet på 7.293 tons, ligeledes svarende til 17 %.Faldet er procentvis størst i potentialet for aluminiumsemballage (33 %), ogmere beskedent for stålemballage (11 %). Det kraftige fald i potentialet og en35

større indsamlet mængde, samt at der for 2007 (i modsætning til tidligere år)er anslået en emballageandel af den udsorterede aluminium fra slagge,resulterer i en kraftig stigning i indsamlingseffektiviteten (fra 61,7 % i 2006 til86,8 % i 2007).5.2 IndsamlingStål- og aluminiumsemballage indsamles ad følgende forskellige kanaler:Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)Emballage indsamlet via kommune-/letjernEmballage indsamlet til rekonditionering (genbrug)Emballage indsamlet via forbrændingsjern.5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)De genvindingsvirksomheder, som har indberettet til statistikken i 2007,modtog tilsammen 2.833 tons ståltromler og stålflasker mv. til genanvendelse(omsmeltning). De indberettede mængder fra virksomhederne vurderes atvære tæt på 100 % ud fra virksomhedernes forventede markedsandel.For aluminiumsemballage er der indhentet oplysninger fra den danskeoparbejder af aluminium og fra danske indsamlere. Der er indsamlet i alt2.000 tons dansk aluminiumsemballage til omsmeltning i 2007.Den samlede mængde direkte indsamlet til genanvendelse udgør således i2007 2.833 tons ståltromler og stålflasker mv. og 2.000 tonsaluminiumsemballage.5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjernDe danske genvindingsvirksomheder modtog i 2007 tilsammen 333.760 tonskommune-/letjern. Denne mængde er ca. 56.000 tons større end den i 2006registrerede mængde.Ud over mængderne fra danske genvindingsvirksomheder er der direkteeksporteret 18.375 tons af en formidler. Samlet er således indsamlet 352.135tons kommune-/ letjern i 2007, svarende til ca. 66.000 tons mere end i 2006.De opgivne mængder af kommune-/letjern vurderes at være tæt på 100 % afmængderne på det danske marked vurderet ud fra virksomhedernesmarkedsandel.5.2.2.1 Sortering af containere med kommune-/letjernDa der ikke tidligere har været gennemført analyser af indholdet af emballage ikommune-/letjernsfraktionen, blev der i forbindelse med udarbejdelsen afstatistikken for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containereindeholdende kommune-/letjern (i alt 12.220 kg). På den baggrund blev derberegnet det procentuelle indhold af kasseret emballage.Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på2,82 %, hvoraf indholdet af aluminium blev vurderet til 10 %. Indholdet afkapsler og låg blev ikke vurderet.36

I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2001 blevder yderligere (i 2002) gennemført en sortering af 5 containere indeholdendekommune-/letjern (i alt 21.900 kg).Der blev i alt udsorteret 595 kg, svarende til et indhold af emballage på 2,7 %.Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visueltvurderet til 100 kg. I alt var der altså en emballagemængde på 695 kgsvarende til 3,17 %.Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af Tabel 5.4.Tabel 5.4 Sortering af 5 containere med kommune-/letjern i 2002. KgStåltromlerHvidblikDåser/spandeKapsler/lågTotal 21.900 kg (100 %)Emballage 695 kg (100 %)320 (1,46 %)320 (46,0 %)100 (0,46 %)100 (15,5 %)135 (0,62 %)135 (19,4 %)Aluminiumsdåser140 (0,63 %)140 (20,1 %)

Af Tabel 5.4 kan indholdet af stål- og aluminiumsdåser/spande beregnes til2,1 %.Der er ikke gennemført sortering af kommune-/letjern i forbindelse medudarbejdelsen af statistik for metalemballage for 2002, 2003 eller 2004.I forbindelse med udarbejdelse af statistikken for 2005 blev der i efteråret2006 gennemført en sortering af containere med kommune-/letjern.Sorteringen blev gennemført hos en stor genvindingsvirksomhed, og der blevudvalgt i alt fire containere til sortering. De fire containere kan ikke statistiskset betragtes som repræsentative for indsamlingen af kommune-/letjern iDanmark, men det er tilstræbt at sortere metalaffald indsamlet på engenbrugsplads i en kommune tæt på grænsen til Tyskland, en genbrugsplads ien kommune med stor afstand til grænsen til Tyskland og en genbrugspladsbeliggende ved en større by.Der er sorteret på indholdet af en container fra Pandrup Kommune, encontainer fra Haderslev Kommune og to containere fra Odense Kommune.I Pandrup Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øl- ogsodavandsdåser samt konservesdåser på genbrugspladsen, i ”glas”-containereopstillet forskellige steder i kommunen samt til storskraldsordningen (8 gangeårligt).I Haderslev Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form aføldåser, konservesdåser og alubakker, til storskraldsordningen (en gang pr.måned) og på genbrugspladsen.I Odense Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåserog konservesdåser på genbrugspladsen og til storskraldsordningen (to gangepr. år).Sorteringen af de fire containere indeholdende kommune/-letjern ergennemført for hver container enkeltvis.Inden sortering blev containeren vejet og indholdet derefter tømt ud påjorden. Herefter blev den tomme container vejet, således at metalmængdenkunne opgøres.

Indholdet af containerne var typisk (ud over emballageaffald) fx cykler,radiatorer, køkkengrej, tørrestativer, paraplyer, grills, drømmesenge,pandeplader, værktøj, bildele, skriveborde, kontorstole. De størstemetalgenstande blev fjernet med kran. Herefter blev metalemballagerneudsorteret manuelt og vejet.Emballageaffaldet bestod i alt overvejende grad af salgsemballager i form aføl- og sodavandsdåser. Derudover var der et mindre antal konservesdåser ogendelig nogle ganske få metaltønder med en vægt på mellem 5 og 18 kg pr.stk.Den samlede mængde kommune-/letjern i de 4 container udgjorde 15.260 kg.Heraf blev der registreret 852 kg emballage, svarende til en emballageandel på5,6 %.Resultatet af sorteringen af de fire containere fremgår af Tabel 5.5.Tabel 5.5 Resultat af sortering i 2006 af fire containere med kommune-/letjernStålemballageAluminiums-Emballage i altTotalt indhold iEmballageandel iemballagefire containereprocent565 kg287 kg852 kg15.260 kg5,6 %

Resultatet i Tabel 5.5 dækker over meget store udsving afhængig af landsdel.Resultat af sorteringen af de to containere fra Odense Kommune ligger med5,2 % emballage meget tæt på det gennemsnitlige emballageindhold i de firecontainere, mens emballageindholdet i Pandrup kommune udgjorde 2,1 %mod 10,5 % i Haderslev Kommune.Der skal endvidere gøres opmærksom på, at andelen af stålemballage i Odensekommune udgjorde 4,1 %, i Pandrup Kommune 1,5 % og i HaderslevKommune 6,2 %. Tilsvarende udgjorde aluminiumsemballagen i Odensekommune 1,7 %, i Pandrup Kommune 0,6 % og i Haderslev Kommune 4,3%.I det følgende er det valgt at anvende den registrerede gennemsnitligeemballageandel på 5,6 % (5,55832 %) totalt, svarende til 3,7 % stålemballage(afrundet) og 1,9 % aluminiumsemballage (afrundet). Dette medførte enstigning i andelen af emballage i kommune-/letjern i forhold til de foregåendeår, hvor emballageandelen var sat til 3,17 %.5.2.2.2 Indholdet af emballage i kommune-/letjernPå baggrund af resultaterne fra den gennemførte sortering i 2007, kanemballageindholdet i kommune-/letjern beregnes til 19.660 tons (352.135 tonsx 0,055832) fordelt således:Stålemballage 13.038 tonsAluminiumsemballage 6.623 tons.5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditioneringStåltromler indsamles til rekonditionering. Der er indhentet data fra 5 danskevirksomheder, som indsamler tromler til rekonditionering.Ud over indberetternes indsamling af ståltromler foretager (ifølge oplysningerfra indberettere) tyske opkøbere også indsamling af ståltromler hos størrevirksomheder i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de

tyske opkøberes indsamlede mængder. Der blev i alt i 2007 indsamlet ca. 45436tons ståltromler til rekonditionering.5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjernDer findes ingen opgørelser, der viser, hvor stor en mængde metalemballager,der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Stålemballage blev i2007 frasorteret fra al slagge med magnetsortering, mensaluminiumsemballage blev frasorteret ved hvirvelstrømsseparation fra en delaf den danske slagge.5.2.4.1 Stål- og hvidblikemballageAf Tabel 5.6 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængdetil genanvendelse samt den mængde af stål- og hvidblikemballage, der tilføresforbrændingsanlæg og deponi.Tabel 5.6 Stålemballage 2007 - Forsyning i alt, indsamlet til genanvendelse og tilførtforbrænding/deponi. TonsSamlet forsyning af stålemballage26.800- indsamlet direkte til genanvendelse- rekonditionering- indsamlet via kommune-/letjernI alt indsamlet til genanvendelse2.82345413.03816.31510.485

Af de 10.485 tons anslås, at 90 % tilføres forbrænding og 10 % deponi.Således tilføres 9.437 tons stål- og hvidblikemballage forbrændingsanlæg. Afdenne mængde anslås 35 % at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen tilgenanvendelse. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk /2/ og en norskundersøgelse /3/.Den indsamlede mængde via forbrændingsanlæg udgør således 3.303 tons i372007. Dette er et fald på 1.690 tons, svarende til 34 % af mængden i 2006 .5.2.4.2 AluminiumsemballageAf Tabel 5.7 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængdetil genanvendelse samt den mængde af aluminiumsemballage, der tilføresforbrændingsanlæg og deponi.Tabel 5.7 aluminiumsemballage 2007 - Forsyning, indsamlet til genanvendelse, tilførtforbrænding/deponi. TonsSamlet forsyning af aluminiumsemballage8.282- indsamlet direkte til genanvendelse- indsamlet via kommune-/letjernI alt Indsamlet til genanvendelse2.0006.6238.623<0

Det er ikke muligt præcist at beregne aluminiumsmængden tilførtforbrændingsanlæg og deponi i 2007, da den indsamlede mængde via direktegenanvendelse og via kommune-/letjern overstiger den samlede forsyning afaluminiumsemballage oplyst i emballageforsyningen for 2007. Det skalbemærkes, at den beregnede aluminiumsmængde tilført forbrændingsanlæg ogdeponi i 2006 udgjorde 5.381 tons.Grænsehandel indgår ikke i potentialet for metalemballage. Dvs. at privatimporteret øl og læskedrik emballeret i dåser ikke er medregnet i denmarkedsførte mængde metalemballage. Dette forhold har indflydelse på densamlede forsyning af aluminiumsemballage og kan være medvirkende årsag tilat der kan beregnes en større mængde indsamlet alluminiumsemballage endden opgjorte forsyningsmængde.I 2004 begyndte man at udsortere aluminium fra slaggen fra de danskeforbrændingsanlæg i større omfang. Aluminium stammer enten fraaluminiumsemballage eller fra andre aluminiumsgenstande (gryder, pander,beslag osv.). I forbrændingsanlæg vil aluminium til dels oxidere og til delssmelte. Tynde aluminiumsfolier vil hovedsageligt forbrænde, mens tykkereemner oxiderer delvist på overfladen af emnet og smelter til klumper ellerkommer hele ud afhængig af, hvor meget emnerne er blevet opvarmet.Aluminium udsorteres ved hvirvelstrømsseparation (eddy-current).Sorteringen blev først etableret på en størrelsesfraktion over ca. 8-10 mm,men bliver i stigende grad også udført på en fraktion mindre end 8 mm, dadet er rentabelt med de nuværende priser på aluminium.Det er ikke muligt at vurdere, hvor den udseparerede aluminium stammer fra,da en væsentlig del er smeltet til klumper.Fra oparbejdere af slagge er indhentet oplysninger, der viser, at der i 2007blev udsorteret 4.453 tons aluminium fra den danske slagge til genanvendelse.Det tilsvarende tal for 2006 var 4.230 tons. De kontaktede oparbejdere erifølge branchen vurderet til at bidrage med hovedparten af udvindingen afaluminium i 2007. Kun en del af det udvundne aluminium vil stamme fraemballage. Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger omemballageandelen fra oparbejdere.Miljøstyrelsen har på baggrund af erfarringstal fra Aluminium Danmark valgtat fastsætte emballageandelen til 50 %. Dvs. at den udsorteredeemballageandel fra dansk slagge i 2007 kan fastsættes til 2.227 tons.Den emballage, der vil kunne passere et forbrændingsanlæg i en form, som38efterfølgende kan frasepareres , forventes hovedsageligt at kunne findes under39vareposition 76.12.90.98 hos Danmarks Statistik. Væsentlige poster udgøresaf beholdere til hunde- og kattemad, hårplejemidler og fiskekonserves. Disseemballagetyper har en vis godstykkelse og kan formodentlig udsorteres somhelt eller delvist sammensmeltede klumper.

5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængdeI 2007 er der i alt indsamlet 19.617 tons stålemballage bestående af 2.823 tonsindsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning), 13.038 tons stålemballageindsamlet via kommune-/letjern, 454 tons til genbrug via rekonditionering og3.303 tons via forbrændingsjern.Endvidere er der i alt indsamlet 10.850 tons aluminiumemballage bestående af2.000 tons direkte indsamlet til genanvendelse (omsmeltning) og 6.623 tonsindsamlet via kommune-/letjern.Endvidere er den udsorteredealuminiumsemballage fra forbrændingsslaggen fastsat til 2.227 tons.Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 30.467 tons(indsamlet 19.617 tons stålemballage og 10.850 tons aluminiumemballage).Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 28.240 tons(indsamlet 19.617 tons stålemballage og 8.623 tons aluminiumemballage).5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetypeAf Tabel 5.8 fremgår den indsamlede mængde metalemballage fordelt påmateriale- og emballagetype.Tabel 5.8 Indsamling af metalemballage fordelt på emballagetype 2007. TonsMaterialeIndsamlet i Danmark i 2007Direkte tilViaRekonditio-Viagenanvendelsekommune-/neringforbræn-(omsmeltning)letjerndingsjernStåltromler, stålflasker mv.2.82304543.303Emballage af hvidblik13.038Stålemballage i alt19.617Aluminiumsemballage2.0006.6232.227Aluminiumsemballage i alt10.850Emballage i alt30.467Kilde: indberetninger til statistikken /4/

5.5 DatakvalitetStatistikken for metalemballage 2007 baserer sig på data indsamlet fra:4 indsamlings-/genvindingsvirksomheder, der tilsammen har enmarkedsandel på tæt ved 100 %Den eneste oparbejder af aluminiumsemballageaffald i Danmark5 virksomheder, der rekonditionerer tromler1 formidler af metalaffaldDansk RetursystemOparbejdere, der udvinder aluminium af slagge.Metalemballage tilføres for en meget stor del til indsamlings-/genvindingsvirksomhederne blandet med andre produkter af jern og metal,oftest i den fraktion, der kaldes kommune-/letjern.Indsamlings-/genvindingsvirksomhederne har ikke oplysninger om, hvorstor andelen af emballage er i fraktionen kommune-/letjern. Der er derfor i2006 gennemført en sortering af i alt godt 15 tons kommune-/letjern.Mængden svarer til 0,5 promille af den indsamlede mængde i 2006 på ca.286.000 tons.Resultatet af sorteringen med hensyn til indholdet af metalemballage i de godt15 tons kommune-/letjern fra fire containere er i statistikken anvendt på de286.000 tons kommune-/letjern. Der er til disse resultater knyttet en storusikkerhed. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af, om de fire valgtecontainere med kommune-/letjern er repræsentative for indsamling afkommune-/letjern i Danmark. En sådan undersøgelse vil være ganskeomfattende.Ud over at modtage emballage i fraktionen kommune-/letjern modtagerindsamlings-/genvindingsvirksomhederne også større partier af kasseretmetalemballage, primært i form af ståltromler og stålflasker. Der føres ikkespeciel statistik over de modtagne mængder, men det er her muligt forindsamlings-/genvindingsvirksomhederne at skønne de indsamlede mængder.Dette skøn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed.Metalemballageandelen i forbrændingsjern til genanvendelse er baseret på toundersøgelser, begge behæftet med væsentlige usikkerheder.For 2007 er indhentet data for den totalt udvundne aluminiumsmængde fraslagge. Mængden udgør 4.453 tons. Miljøstyrelsen har på baggrund aferfarringstal fra Aluminium Danmark valgt at fastsætte emballageandelen til

Importen af nyt papir er fra 2006 til 2007 faldet med 65.912 tons (3,8 %), ogeksporten er faldet med 35.138 tons (6,6 %). Dette medfører et fald i nettoim-porten på 30.774 tons (2,6 %).Den danske produktion af nyt papir er i forhold til 2006 faldet med 39.123tons, svarende til 14,5 %.Årsagen til et fortsat fald i den danske produktion fra 2006 til 2007 erlukningen af papirfabrikken SCA Packaging Djursland i løbet af første halvår2006. Resultatet af denne lukning slår endeligt igennem i 2007.6.1.2 KvaliteterForbruget af papir og pap fordeler sig på en lang række meget forskelligekvaliteter, hvoraf enkelte er svære eller endog umulige at genanvende, fxtoiletpapir, køkkenruller og tjærepapir. Nedenfor er beskrevet, hvad derfremstilles af de enkelte papirkvaliteter, og hvorledes de enkelte papirkvaliteterefterfølgende anvendes som returpapir.Avispapiranvendes til produktion af aviser og indgår efterfølgende somreturpapir til produktion af nyt avispapir, æggebakker, aftørringspapir ogvisse former for hylsterpap med en vis volumen samt karton.Ubestrøget mekanisk, Ubestrøget træfritogBestrøget papiranvendes til enrække tryksager. Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter til skrive-/trykpapir og som råpapir til bølgepap.Aftørringspapir(tissuepapir) anvendes til produktion af toiletpapir,køkkenruller og servietter. Disse kvaliteter genanvendes ikke somreturpapir.

6.2 IndsamlingHovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- ogindustrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger.Selve indsamlingen af returpapir foretages gennem:Private virksomheder (returpapirhandlere)Kommunale ordninger (indsamlings- og anvisningsordninger)Frivillige indsamlere (spejdere, skoler etc.)Industrirenovatører.Returpapirhandlere opkøber returpapir fra kommunale ordninger, frivilligeindsamlere og industrirenovatører og eftersorterer de forskellige kvaliteter tilen råvare, der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter.Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir afhænger af,hvilken kvalitet det indsamlede papir har, og hvilke krav dereturpapirforbrugende fabrikker stiller til de produkter, der skal fremstilles afreturpapir.De returpapirforbrugende fabrikker indkøber primært returpapir frareturpapirhandlere. Fabrikkerne indkøber dog også returpapir direkte frakonverteringsindustrien og de bølgepapproducerende virksomheder samt viadirekte import. En del af handelen med returpapir går således uden omreturpapirhandlerne.6.2.1 Indsamling af papir og pap i 2007Mængden af returpapir indsamlet i Danmark beregnes som:returpapirforbruget på de returpapirforbrugende fabrikkerminus import af returpapirplus eksport af returpapirplus lagerændring hos returpapirforbrugende fabrikker ogreturpapirhandlere.Den indsamlede mængde kan beregnes ud fra en kombination af oplysninger(nettoeksporten) fra Danmarks Statistik og indberetninger til statistikken, ellerberegningen kan foretages udelukkende ud fra virksomhedernes indberetningtil statistikken.Traditionelt har der været rimelig god overensstemmelse mellem de toberegninger.I det følgende vises de to beregningsmåder for den indsamlede mængdereturpapir og -pap i 2007.

6.2.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikkenUdenrigshandelsstatistikken giver oplysning om import- og eksportmængde,og på basis af disse tal kan nettoeksporten beregnes.Tabel 6.2 anfører import og eksport af de forskellige varekategorier, somDanmarks Statistik inddeler returpapir i.Tabel 6.2 Returpapir, Udenrigshandel 2007. TonsVarebetegnelseImportAffald af ubleget kraftpapir eller kraftpapsamt af bølgepapir og bølgepapAffald hovedsageligt af bleget kemiskpapirmasse, ikke farvet i massenAffald hovedsageligt af mekaniskpapirmasse, gamle og usolgte aviser,ugeblade, telefonbøger, brochurer ogreklametryksagerAffald hovedsageligt fremstillet afmekanisk masse, undt. gamle,usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger,brochurer o.lign.Affald af papir og pap, usorteret, undt.kraftpapir, kraftpap, bølgepap, kemisk ogmekanisk papir og papAffald af papir og pap, sorteret, undt. afkraftpapir, kraftpap, bølgepapir, bølgepap,kemisk og mekanisk papir og papSumKilde: Danmarks Statistik /1/29.53333918.195

64 % af det mængdemæssige eksportoverskud er ifølge Danmarks Statistikinden for kategorien “Affald hovedsageligt fremstillet af mekanisk papirmasse,gamle og usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger, brochurer ogreklametryksager”.I henhold til Danmarks Statistik udgør nettoeksporten (eksportimport) i2007 610.065 tons, hvilket er ca. 22.000 tons mindre end i 2006. Eksportenpå 732.372 tons er steget med ca. 4.000 tons i forhold til 2006, mensimporten på 122.327 er steget med ca. 26.000 tons i forhold til 2006.Lukningen af SCA Packaging Djursland i kalenderåret 2006 har ogsåindflydelse på data for 2007. I Tabel 6.3 er nettoeksporten beregnet påbaggrund af udenrigshandelsoplysninger fra Danmarks Statistik. Øvrigeoplysninger er fra indberetninger til statistikken.Af Tabel 6.2 fremgår, at nettoeksporten i 2007 var 610.065 tons. Med detteudgangspunkt kan indsamlingen således i Tabel 6.3 beregnes til 840.636 tons.Tabel 6.3 Indsamlet mængde returpapir 2007. Nettoeksport fra Danmarks Statistik.TonsReturpapirforbrug på returpapirforbrugende fabrikker229.039Nettoeksport610.065Lagerændring for returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlerne1.532Indsamling840.636Kilder: Returpapirforbrug og lagerændring: Indberetninger til statistikken /2/, Nettoeksport:Danmarks Statistik /1/

I følge indberetningerne indsamles således i alt 807.419 tons i 2007.6.2.1.3 Indsamlingsmængden 2007Det fremgår af de to foregående afsnit, at den beregnede indsamlingsmængdevil være afhængig af, hvilken af de to beregningsmetoder for nettoeksporten,der vælges.Forskellen på de to beregninger udgør 33.217 tons (840.636807.419 tons).Det er ikke undersøgt nærmere, hvorfor der er denne forskel i beregningerneaf nettoeksporten. Det er i det følgende (som tidligere år) valgt at anvendeopgørelsen, hvor nettoeksporten er opgjort af Danmarks Statistik som detofficielle tal, dvs. en indsamlingsmængde på 840.636 tons, jf.Tabel 6.3.Tabel 6.5. Forbrug af nyt papir, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons20032004200520062007Forbrug af nyt papir1.345.4561.440.0511.447.1261.450.4501.380.553Indsamlet mængdeIndsamlingseffektivitet761.95956,6 %823.54157,2 %869.98160,1 %888.58561,3 %840.63660,9 %

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien,dels direkte fra “affaldsproducenterne”.For 2007 er fra handlere, formidlere, fabrikker og konverteringsindustriindberettet i alt 823.099 tons indsamlet papir og pap med oplysninger omkilde og kvalitet.Da det som ovenfor nævnt er valgt at anvende den opgørelse, hvornettoeksporten er opgjort af Danmarks Statistik, fremkommer en indsamletmængde på i alt 840.636 tons.Det betyder, at der foreligger detaljerede oplysninger fra indberetningerne for98 % den samlede indsamlingsmængde på 840.636 tons (hvor nettoeksportener baseret på data fra Danmarks Statistik).42

Med til en samlet vurdering af en fordeling på kvaliteter hører, atnærværende statistik anvender en relativt grov inddeling i forhold til returpa-pirbranchen, hvor returpapir handles i op til 60 forskellige kvaliteter.En del af disse kvaliteter produceres af returpapirhandlerne ved sortering ogforædling af det indhandlede papir, hvilket for nogle virksomheder udgør etvæsentligt grundlag for indtjeningen, da denne forædling medfører, at retur-papir kan sælges til en højere pris.Returpapirhandlerne kan ved modtagelsen nedklassificere en vare, hvis varener kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Dennenedklassificering kan betyde, at den indberettede mængde rubriceres “forkert”i returpapirstatistikken med hensyn til hovedbestanddel.6.3 Forbrug af returpapirVed forbrug af returpapir forstås her den mængde returpapir, som dereturpapirforbrugende fabrikker i Danmark anvender i deres produktion afnyt papir.De returpapirforbrugende fabrikker anvender returpapir som råvare tilproduktion af nye papir- og papprodukter.Returpapir opløses og renses for urenheder og trykfarve (de-inkes). Derefteranvendes den rensede masse som råvare til papirbaserede produkter.De returpapirforbrugende fabrikker anvender forskellige kvaliteter afreturpapir som råvare afhængigt af, hvilken papirkvalitet der produceres.Tabel 6.7 angiver de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapirfordelt på kvaliteter for perioden 2001-2007. Ændringer i forbruget af deenkelte kvaliteter er specificeret for 2007 i forhold til 2006.43

De returpapirforbrugende fabrikkers samlede forbrug af returpapir udgjorde i2007 229.039 tons (jf. Tabel 6.3 og Tabel 6.4). Der er tale om et fald på 13 %i forhold til 2006.6.3.1.1 Forbruget af returpapirkvaliteterForbruget afAviser og ugebladepå returpapirforbrugende fabrikker er i 2007steget med ca. 7.000 tons, svarende til 13 % i forhold til 2006. Forbruget afdenne returpapirkvalitet udgjorde 28 % af det totale forbrug af returpapir iDanmark i 2007.Forbruget afBølgepaper faldet med ca. 36.000 tons, svarende til 71 %.Forbruget udgjorde 7 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2007.Forbruget afBlandet papir og kartoner faldet med ca. 10.000 tons, svarende til28 %. Forbruget udgjorde 11 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i2007.Forbruget afBedre kvaliteterer steget med ca. 5.000 tons, svarende til 4 %.Forbruget udgjorde 55 % af det totale forbrug af returpapir i 2007.Som tidligere nævnt har lukningen af SCA Packaging Djursland i kalenderåret2006 haft indflydelse på data også for 2007.6.4 Prisudvikling – AfsætningReturpapir er en vigtig råvare i den danske papirproduktion. Returpapirsælges af returpapirhandlere til de returpapirforbrugende fabrikker ellereksporteres.Prisen for returpapiret afhænger bl.a. af kvaliteten og de internationalemarkedspriser. Inden for hver kvalitet er prisen desuden bestemt afreturpapirets kontamineringsgrad. Jo renere returpapiret er, jo højere pris kanopnås.

6.4.1.1 PrisudviklingenPriserne på det danske returpapirmarked påvirkes i betydeligt omfang afpriserne på det internationale marked. Sammenlignet med den store mængdeaf papir, der indsamles bl.a. i Tyskland, er den danske indsamling marginal.Til at belyse udviklingen i priserne er det valgt at benytte oplysninger fra dettyske tidsskrift EUWID, der løbende bringer prisoplysninger om detteområde.Det vurderes, at disse priser også afspejler den danske udvikling, idet dedanske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående ognedadgående retning.6.4.1.2 Baggrund for prisstatistikPrisudviklingen fra 1992 til og med 2008 fremgår af Figur 6.2.For perioden fra 4. kvartal 1995 og frem er anvendt tyske priser oplyst i dettyske tidsskrift EUWID, hvor priserne opgøres 1-2 gange pr. måned.Kvaliteterne er ifølge EUWID inddelt på følgende måde:BølgepapBrugte bølgepapemballager, ark eller afskær fra bølgepapproduktion.Blandet papir og kartonBlanding af forskellige typer papir og karton/pap indeholdende mindreend 40 % avispapir og ugebladeAviser (aviser læst én gang)Gamle aviser med mindre end 5 % farve fra annoncer; mængden afubrugeligt materiale maks. 1 %.Figur 6.2 Priser på returpapir. Kroner pr. ton1400BølgepapBlandet papir og kartonAviser

Konjunkturmæssigt følger priserne på de 3 returpapirkvaliteter stort sethinanden.De danske returpapirpriser følger i vid udstrækning de internationalepapirpriser, og efterspørgslen i Fjernøsten spiller fortsat en vigtig rolle forprisdannelsen på markedet for returpapir.6.5 Data til EU-indberetningI nærværende statistik er opgjort mængden af indsamlet papir og pap.Da der ikke findes nogen opgørelse over andelen af emballage i denindsamlede papir- og papmængde, er der til indberetningerne til EU i enårrække anvendt en anslået fordeling mellem emballage og øvrigt papir ogpap.For bølgepaps vedkommende er det anslået at 98 % af den indsamledemængde kan karakteriseres som emballage. For blandet papir og karton erandelen anslået til 30 %.Det er forsøgt via indberetninger til statistikken for 2007 at få oplysninger frareturpapirhandlerne om fordelingen mellem emballage og andet papir og papfor papirkvaliteterneBølgepapogBlandet papir og karton.Imidlertid har kunganske få oplyst en sådan fordeling, og der er derfor ikke basis for at revidereden tidligere anvendte fordeling.I Tabel 6.8 fremgår den beregnede emballagemængde.Tabel 6.8 Beregnet bølgepap og kartonemballage, 2007. TonsIndsamletEmballage-Emballage-mængdeandel %mængdeBølgepap303.44698297.377Blandet papir og karton53.9393016.182I alt357.385313.559Kilde: Indberetninger til statistikken /2/.

6.6 DatakvalitetI dette afsnit beskrives kvalitetssikring og kvalitet af data, som kan haveindflydelse på resultater og konklusioner i statistikken.Kvalitetssikring af indberetningerKvaliteten af indberetninger fra virksomhederne er sikret gennemsammenligning af indtastede data og placering af disse i poster medindberetninger fra forrige år. Ved større afvigelser er virksomheden kontaktet.Ændring af opgørelse over indsamlet mængdeI Tabel 6.6, hvor den indsamlede mængde er opgjort fordelt på kilder, er irubrikken indsamling fra fremstillingsvirksomhed medtagetkonverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders salg afbølgepap samt blandet papir og karton til andre end de returpapirhandlere ogreturpapirforbrugere, der foretager indberetning til returpapirstatistikken.Mængderne som konverteringsindustrien og de papproducerendevirksomheder afsætter til andre end de returpapirhandlere ogreturpapirforbrugende fabrikker, der foretager indberetning tilreturpapirstatistikken, skal medregnes, såfremt mængden eksporteres. Det ervalgt at medregne mængden 100 % for 2007, hvilket giver en usikkerhed påop til ca. 20 tons, da der ikke foreligger oplysninger om andelen til eksport.Danmarks StatistikHvor der anvendes oplysninger fra Danmarks Statistik, kan disse værebehæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende eller fejlagtigeindberetninger til Danmarks Statistik.For 2007 er der benyttet endelige data fra Danmarks Statistik.Indberetninger fra danske virksomhederKvaliteten af indberetningerne er afhængig af, at der udsendesindberetningsskemaer til alle relevante virksomheder, og at alle virksomhederreturnerer skemaerne i korrekt udfyldt stand.En mulig fejlkilde ved indberetninger fra virksomheder kan være, at mængderindberettes i “forkerte” poster. Sådanne fejl søges minimeret vedsammenligning med forrige års indberetninger.Hvis en virksomhed ved indberetning fx placerer en mængde under direkteeksport i stedet for salg til en formidler, vil dette påvirke nettoeksporten iopadgående retning.Endelig er der usikkerhed på opgørelsen af den samlede lagerændring. Iindberetningerne opgøres lagerændringen ud fra forskellen i lagerbeholdningprimo året og ultimo året. Der er imidlertid virksomheder, der opgør lageretpå andre tidspunkter end ved årsskiftet, og som derfor er nødsaget til atestimere lageropgørelsen.Af Tabel 6.6 fremgår den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder. 16% af den totale mængde var oprindelig indberettet som “kilde ikke oplyst”.Dette giver en usikkerhed på fordelingen på de øvrige kilder.En formidler af returpapir /5/ har skønnet, at aviser og ugeblade, der erindberettet under “Kilde ikke oplyst” (ca. 103.000 tons), er indsamlet hos

”Husholdninger”. Endvidere har formidleren estimeret, at mængden afbølgepap indberettet under “Kilde ikke oplyst” (ca. 28.000 tons) stammer frahenholdsvis “Handel og kontor” (75 %), ”Fremstillingsvirksomhed mv.” (20%) og ”Husholdninger” (5 %).For 2007 er i alt 823.099 tons indberettet med oplysninger om kilde ogkvalitet. Det betyder, at der foreligger detaljerede oplysninger for 98 % af densamlede indsamlingsmængde på 840.636 tons.Det antages, at de 840.636 tons fordeler sig på kilder og kvaliteter på sammevis som de 823.099 tons, for hvilke der foreligger oplysninger. Fordelingen påkilder fremgår af Tabel 6.6.Tre returpapirforbrugende fabrikker, fem formidlere af returpapir, 19returpapirhandlere og 31 papproducerende virksomheder ogkonverteringsvirksomheder har indberettet data til statistikken for 2007.EmballageI dele af nærværende statistik benyttes data fra ”Emballageforsyningen iDanmark 2007” /3/. Med hensyn til usikkerhederne på disse data henvises tiloplysningerne i ”Emballageforsyningen i Danmark 2007” /3/.PapirforbrugDet danske papirforbrug fastlægges dels ud fra opgørelser fra DanmarksStatistik over import og eksport af nyt papir, dels ud fra indberetninger omdansk produktion fra returpapirforbrugende fabrikkerne /1/, /2/. Med hensyntil usikkerheden på forbruget henvises til Afsnit 6.3.Indsamling af papir og papDen indsamlede mængde af returpapir, der opgøres i Tabel 6.3, er beregnetud fra forbruget af returpapir på returpapirforbrugende fabrikker, import ogeksport af returpapir baseret på Danmarks Statistik samt opgørelse overændringen af lagerbeholdning af returpapir i Danmark /1/, /2/.I Tabel 6.4 er nettoeksport alternativt baseret på indberetningerne tilreturpapirstatistikken.Forskellen på resultaterne i opgørelserne over den indsamlede mængde iTabel 6.3 og Tabel 6.4 er ca. 33.000 tons eller 4,1 % af den indsamledemængde.Bilag AVed opstilling af materialestrøm for aviser og ugeblade er det nødvendigt atbasere forbruget af papir til ugeblade på et skøn, som medfører en visusikkerhed på bestemmelsen af indsamlingsprocenten.6.7 ReferencerRapport/1/ Udenrigshandel januar-december 2007, Danmarks Statistik,Statistikbanken./2/ Indberetninger til statistikken fra returpapirforbrugende fabrikker,returpapirhandlere, formidlere af returpapir, konverteringsindustrier ogpapproducerende virksomheder.

/3/ Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen2009./4/ Tidligere års statistikker:Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojekt nr.1232, Miljøstyrelsen 2008.Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005, Miljøprojekt nr.1166, Miljøstyrelsen 2007.Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004, Miljøprojekt nr.1129, Miljøstyrelsen 2006.Statistik for returpapir og -pap 2003, Miljøprojekt nr. 1017,Miljøstyrelsen 2005.Statistik for returpapir og -pap 2002, Miljøprojekt nr. 937, Miljøstyrelsen2004.Statistik for returpapir og -pap 2001, Miljøprojekt nr. 830, Miljøstyrelsen2003.Statistik for returpapir og -pap 2000, Miljøprojekt nr. 683, Miljøstyrelsen2002.Statistik for returpapir og -pap 1999, Miljøprojekt nr. 618, Miljøstyrelsen2001./5/ Personlig samtale med Britt Harder, Danfiber A/S, januar 2008.Bilag A og B/6/ Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande, Arbejdsrapport nr.17, Miljøstyrelsen 1993./7/ Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne 1999, Miljøprojekt nr.490, Miljøstyrelsen 1999./8/ Personlige samtaler med Dansk Genvinding A/S og Brødrene HartmannA/S, januar 2002./9/ Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000Miljøprojekt nr. 677, Miljøstyrelsen 2002./10/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1997, Rendan A/S, 1998./11/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1998, Teknologisk Institut,Affald og genanvendelse, 1999./12/ Emballageforsyningen 1999-2007:Emballageforsyningen i Danmark 1999, Miljøprojekt nr. 598,Miljøstyrelsen 2001.Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt nr. 696,Miljøstyrelsen 2002.Emballageforsyningen i Danmark 2001, Miljøprojekt nr. 831,Miljøstyrelsen 2003.Emballageforsyningen i Danmark 2002, Miljøprojekt nr. 930,Miljøstyrelsen 2003.Emballageforsyningen i Danmark 2003, Miljøprojekt nr. 1018,Miljøstyrelsen 2005.Emballageforsyningen i Danmark 2004, Miljøprojekt nr. 1130,Miljøstyrelsen 2006.

På baggrund af indberetningerne fra indsamlings-/handelsvirksomhederne ogoparbejdningsvirksomhederne kan indsamlingen af plastemballage fra erhvervog husstande opgøres til 43.157 tons i 2007 jf. Tabel 7.3.Opgørelsen af balancen for handelsvirksomheder ser således ud:Indkøb i alt 42.502 tons (40.210 tons fra husstande og fra erhverv samtimport 2.292 tons).Salg i alt 42.521 tons (1.729 tons til oparbejdningsvirksomheder, 40.562 tonstil eksport og 230 tons granulat/produkter). Der er altså en forskel på indkøbog salg på 19 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/ellerusikkerhed på de oplyste mængder. I de videre beregninger er der kalkuleretmed en lagernedgang på 19 tons.Opgørelsen af balancen for oparbejdningsvirksomheder ser således ud:Indkøb i alt 19.279 tons (import 14.332 tons, 2.000 tons frahandelsvirksomheder og 2.947 tons fra erhverv).Salg i alt 19.233 tons (eksport 2.401 tons, 15.141 tons som granulat/produkter og 1.691 tons som affald.Der er altså en forskel på indkøb og salg på 467 tons. Denne forskel tilskriveslagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. I de videreberegninger er der kalkuleret med en lagerforøgelse på 467 tons.

Af balancen for handlerne fremgår, at de har afsat 1.729 tons til oparbejderneog oparbejderne oplyser, at de har købt 2.000 tons af handlerne. Dettestemmer ikke helt overens, og dækker over meget store forskelle for de enkelteplasttyper.7.3 IndsamlingI Tabel 7.3 er den indsamlede mængde plastemballage fordelt efter kildetypefor perioden 2003-2007. Det har ikke været muligt særskilt at opgøremængden indsamlet fra husholdninger i 2007.Tabel 7.3 Indsamlet plastaffald. TonsIndsamling fra:HusholdningerErhverv til handlereErhverv til oparbejdereIndsamlet plastemballageaffald i altIndsamlingsprocentKilde: Indberetninger til statistikken /2/20032.10514.63210.26126.99817,420042.74716.0679.62528.43916,320053.19320.77810.89234.86319,1200632.6936.00238.69520,3200740.2102.94743.1574821,849

Som det fremgår af Tabel 7.5 var indsamlingen af plastemballageaffald iDanmark i 2007 på 41.787 tons. I forhold til 2006 er der tale om en stigning iindsamlingsmængden på 3.092 tons svarende til en vækst på 8 %. De relativtstørste stigninger for rene plastfraktioner er sket for HDPE (24 %) og PET(23 %).I henhold til EU’s Emballagedirektiv skulle der genanvendes 15 % afplastemballageaffaldet. Danmark overholdt dette mål i 2006. I følge detændrede emballagedirektiv skal der i 2008 genanvendes 22,5 % afplastemballageaffaldet. I 2007 blev der indsamlet 21,8 %.Tallene for 2007 viser, at indsamlingsmængden steg hurtigere end forbrugetaf plastemballage. Med et uændret forbrug af plastemballage skal derindsamles 43.195 tons plastemballageaffald eller ca. 1.500 tons mere end i2007 for at nå de 22,5 %.7.4 UdenrigshandelI Tabel 7.6 vises Danmarks udenrigshandel med plastemballageaffald fordeltpå plastmaterialer. LDPE er den type plastemballageaffald, der bådeimporteres ogeksporteres mest af.Det ses, at nettoeksporten er steget markant i perioden 2005-2007 og i 2007androg den 25.685 tons mod 17.946 tons i 2006.

Det skal bemærkes, at for EPS og PS er den eksporterede mængde en anelsestørre end den indsamlede mængde. Dette kan have flere årsager.Lagerforskydning hos eksportøren, forkert angivelse af kilden for indkøb,således at mængden ikke indgår som indsamlet fra erhverv ellerhusholdninger, eller at alle handelsvirksomheder ikke er medtaget istatistikken.Den samlede mængde plastemballageaffald, der eksporteredes fra Danmark,er opgjort i Tabel 7.7.Tabel 7.7 Eksport af plastemballageaffald. Tons2003Oparbejdernes eksport817Handlernes eksport15.442Eksporteret plastemballageaffald i alt16.259Kilde: Indberetninger til statistikken /2,3/.20041.36015.77117.13120053.93822.33626.27420062.74226.20628.94820072.40139.90842.309

7.7 DatakvalitetForhold vedrørende usikkerhedDe anførte genanvendelsesmængder og -procenter er forbundet med enusikkerhed. Usikkerheden knytter sig til flere forhold:1. Nogle små/mindre virksomheder indgår måske ikke i undersøgelsen2. Kvaliteten af virksomhedernes indberetninger3. Usikkerheden på forsyningstal.Undersøgelsens dækningDen første forudsætning for at kunne overvåge plastgenanvendelsen iDanmark er, at man får oplysninger fra alle virksomheder, der regenerer plast.I modsat fald vil den opgjorte mængde blive for lille.Der er ved statistikkens opstart foretaget en omfattende screening af markedetfor handel med og oparbejdning af plast. Samtidig overvåges plastområdetløbende, således at eventuelle nye oparbejdningsvirksomheder med storsandsynlighed vil blive opdaget.Det vurderes på den baggrund, at plastemballage, der oparbejdes i Danmark,for >95 % vedkommende vil blive indfanget i statistikken.Plastemballage, der eksporteres til udlandet, vil normalt gå gennem enhandels- eller regenereringsvirksomhed, hvorfor denne mængde normalt ogsåbliver indfanget i statistikken.Kvalitet af indberetningerOpdelingen på handelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder erfastholdt i statistikken for 2007 selvom flere oparbejdningsvirksomheder i2007 også foretog indsamling og handel og der således ikke længere på detpunkt var en klar forskel på handelsvirksomheder ogoparbejdningsvirksomheder. På samme måde foretog enkelte handlere også eneller anden form for oparbejdning (granulering).Der er udsendt indberetningsskema til i alt 27 handelsvirksomheder ogoparbejdningsvirksomheder. I forhold til 2006 er der tale om en nedgang i

antallet af adspurgte virksomheder, da tre virksomheder er ophørt med atindsamle plastemballage.Kvaliteten af de indberettede data er generelt meget høj og virksomhedernesynes at have gode registreringer. Kvaliteten kan dog variere fra virksomhed tilvirksomhed. Dette kan fx påvirkes af forskelle i virksomhedernes tidspres ogmotivation for at besvare indberetningsskemaer. Det betyder, at nogle afindberetningerne kan tillægges en vis usikkerhedsfaktor. Usikkerheden kan fxknytte sig til plastemballageaffaldets kilde, til plasttypen eller til om der er taleom emballage eller produktionsaffald.DataUsikkerhed på opgørelsen af den indsamlede mængde plastemballage knyttersig særligt til mængden af ”Andet plast”. Frem til 2006 har mængden væretrelativ beskeden men dog stigende. I 2007 steg mængden med 60 % ifht. 2006nemlig fra 2.808 tons til 4.567 tons svarende til at 42 % af potentialet for”Andet plast” blev indsamlet. Forespørgsler til indsamlerne antyder, at denplast der indsamles som ”Andet plast” ikke kun består af brugt plastemballagemen også kan indeholde forskellige typer af laminater og tekniskeplastprodukter.Der har ikke været muligt at bestemme andelen af plastemballage i dennefraktion men det anslåes forsigtigt at andelen kan være 70 %.På den baggrund er det valgt at reducere den indsamlede plastmængde under”Andet plast” med 30 %. Reduktionen får naturligvis en konsekvens forberegningen af den samlede indsamlingsprocent for al plastemballage, idetden bliver lavere end hvis al registreret mængde under ”Andet plast” varinkluderet.ForsyningstalUsikkerheden vedrørende forsyningen af plastemballage er et forhold, derligger udenfor denne statistik. Det vurderes, at denne statistiks usikkerhed erbegrænset, men det er ikke muligt at gennemføre en egentligusikkerhedsvurdering. Der henvises i øvrigt til Emballageforsyningen iDanmark 2007.7.8 Referencer/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2007. Miljøprojekt xx, Miljøstyrelsen2009Emballageforsyningen i Danmark 2006. Miljøprojekt 1231,Miljøstyrelsen 2008.Emballageforsyningen i Danmark 2005. Miljøprojekt nr. 1165,Miljøstyrelsen 2007.Emballageforsyningen i Danmark 2004. Miljøprojekt nr. 1130,Miljøstyrelsen 2006./2/ Indberetningsskema 2007, udsendt i 2008 til indsamlere ogoparbejdningsvirksomheder af plastemballageaffald./3/ Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojektnr.1232, Miljøstyrelsen 2007.Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005, Miljøprojektnr.1166, Miljøstyrelsen 2007.

Som det fremgår af Tabel 8.1 er den markedsførte træemballage(forsyningen) i Danmark i 2007 opgjort til 107.509 tons. Det fremgår videre,at pallemængden fra fyldte emballager og nye træpaller udgør 87.400 tonssvarende til 81 % af den samlede forsyning. Paller dækker alle typer af paller –såvel engangs- som returpaller samt palletilbehør i form af pallerammer.Tabel 8.2. Forsyningen af træemballage i Danmark. Tons2003Forsyning af træemballage undt. træpaller14.350Pallemængde fra fyldte emballager94.143og nye træpallerSamlet forsyning108.493Kilde: Emballageforsyningen i Danmark /1/200417.77476.23094.004200520.009100.572120.583200614.56591.871106.436200720.09587.414107.509

Udviklingen i forsyningen siden 2003 er vist i Tabel 8.28.2 Indsamling og reparationFor 2007 er der foretaget henvendelse til virksomheder, der opretholder licens52hos EPAL til at reparere EU-paller (1/1 paller). Derudover findes der enlang række reparationsvirksomheder, der ikke har licens, men dogrepræsenterer et stort genbrugsvolumen. Disse ikke-licensbærendevirksomheder indgår ikke i statistikken.8.2.1 Indsamlet mængdeDen indsamlede mængde EUR paller i 2007 fremgår af Tabel 8.3.Tabel 8.3. Indsamlede EUR paller i 2007Antal stk.EUR paller1.569.895½ EUR paller299.374I alt1.869.269Kilde: Indberetninger til statistikken /2/Gns.vægt/stk.22,3 kg11,7 kgTons34.9303.50738.437

Reparatørerne indsamlede således 15.958 tons ikke-EUR paller.Totalt blev der i 2007 indsamlet 54.395 tons paller med henblik på reparation.8.2.2 Genanvendt mængdeDefekte paller indsamles med henblik på reparation. Paller, der er kraftigtdemoleret, bliver kasseret.Der foreligger ingen oplysninger om, hvor stor en mængde nyt træ dermedgår til reparation af defekte paller. For at beregne den genanvendtemængde er det imidlertid forudsat, at der medgår 4 kg nyt træ til reparation afen stor EUR-palle og 2 kg nyt træ til reparation af en ½ EUR-palle. For deandre paller er der ligeledes regnet med 2 kg nyt træ, idet disses pallevægtstort set svarer til en ½ EUR-palle.Den genanvendte mængde beregnes således ved at gange antallet afreparerede paller med vægten af en ny produceret palle fratrukket henholdsvis4 eller 2 kg. Lægger man hertil den mængde palletræ, der kasseres og indgårsom råvare i en ny produktion fås den samlede genanvendte mængde.Resultatet af denne beregning ses i Tabel 8.5.Tabel 8.5. Genanvendelse af paller 2007IndsamletKasseretEUR paller1.569.895½ EUR paller299.374Engangspaller970.442Genbrugsfiskepalller185.456Oparbejdning af kasserettræI alt3.025.167Fordeling100 %Kilde: Indberetninger til statistikken /2/Antal stk204.10031.645435.12055.100725.96524 %Repareret1.365.795267.729535.322130.3562.299.20276 %Gns.vægt/stkKg18,39,79,920,0RepareretTons24.9262.6015.2772.607035.411

8.2.2.1 GenanvendelsesprocentGenanvendelsesprocenten beregnes ved at sætte den genanvendte mængdetræemballage i forhold til den markedsførte mængde træemballage. I 2007blev der registreret en genanvendelse på 35.411 tons og en markedsførtmængde på 107.509 tons træemballage. Genanvendelsesprocenten bliver 33%.EU direktivet har som mål, at minimum 15 vægtprocent for træemballage skalgenanvendes senest den 31. december 2008. Danmark har således opfyldt sinforpligtelse for denne emballagetype.8.2.2.2 TræemballageaffaldDer foreligger ingen data på, hvordan træemballageaffald bortskaffes. Det ersandsynligt at en stor del af det frit tilgængelige træemballageaffald neddelesog afbrændes privat i forbindelse med opvarmning. Den resterende ogukurante del indsamles via de kommunale ordninger eller som erhvervsaffaldog bortskaffes hovedsageligt til forbrænding på affaldsbehandlingsanlæg.Miljøstyrelsen har skønnet, /3/, at ca. 20.000 tons indgår i den officielleaffaldsstrøm og bortskaffes til forbrænding. Det indebærer, at over 50 % afden markedsførte mængde bortskaffes uden om de officielle kanaler.8.3 Data til EU indberetningFølgende data indgår i indberetningen til EU kommissionen for 2007.Tabel 8.7 Data til EU indberetning for 2007. TonsForsyningIndsamletmængdeTræemballage107.50935.411Effektivitet32,9

Undersøgelsens dækningDen første forudsætning for at kunne overvåge genanvendelsen aftræemballage er, at man får oplysninger fra alle virksomheder, der reparererog oparbejder træemballage. I modsat fald vil den opgjorte mængde blive forlille.I nærværende statistik er der kun fokus på virksomheder, der har licens til atreparere EUR-paller. Det drejer sig om 8 virksomheder i alt. Der er modtagetoplysninger fra alle reparatører.Kvalitet af indberetningerPallereparatørerne er blevet bedt om at oplyse om antallet af paller, der ermodtaget til reparation, idet virksomhederne ikke vejer den indgåendemængde. Ikke alle reparatører har kunnet give præcise oplysninger om antalpaller, der er blevet repareret, men har baseret deres svar på en gennemsnitligdagsproduktion.Antallet af paller bliver omregnet til en tonnage. Pallerne kan have forskelligtfugtindhold og derfor forskellig vægt. I omregningen er der kalkuleret med engennemsnitlig pallevægt på 22,3 kg for en stor EUR-palle og 11,7 for en ½EUR-palle på baggrund af oplysninger fra reparatørerne. Fugtindholdet erikke oplyst. Anvendes de af branchen – jf. Afsnit 3.6.4.2 – oplystegennemsnitsvægte, nemlig henholdsvis 23 og 11,5 kg med en fugtindhold på22 % fås en forskel på 1.112 tons i den indsamlede mængde af EUR pallersvarende til en afvigelse på 3 %, jf. Tabel 8.3.Kvaliteten af de indberettede data er generelt meget høj og de størrevirksomheder synes at have gode registreringer. Kvaliteten kan dog variere fravirksomhed til virksomhed. Dette kan fx påvirkes af forskelle ivirksomhedernes tidspres og motivation for at besvare indberetningsskemaer.Det betyder, at nogle af indberetningerne kan tillægges en visusikkerhedsfaktor.ForsyningstalUsikkerheden omkring emballageforsyningstallet er et forhold, der ligger udenfor denne statistik. Det vurderes, at denne statistiks usikkerhed er begrænset,men det er ikke muligt at gennemføre en egentlig usikkerhedsvurdering. Derhenvises i øvrigt til Emballageforsyningen i Danmark 2007, /1/.BortskaffelseDer findes ingen sikre data for hvor meget affald, der bortskaffes gennem deofficielle kanaler – meget træemballageaffald bortskaffes privat og brændes ieget fyr. Miljøstyrelsen har skønnet, at 20.000 tons bliver bortskaffet via dekommunale ordninger eller som erhvervsaffald. Der er imidlertid ingen, derkan verificere dette skøn.8.5 Referencer/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt nr. XX,Miljøstyrelsen.Emballageforsyningen i Danmark 2006, Miljøprojekt nr. 1231, 2008.Emballageforsyningen i Danmark 2005, Miljøprojekt nr. 1166, 2007.Emballageforsyningen i Danmark 2004, Miljøprojekt nr. 1130, ogEmballageforsyningen i Danmark 2003, Miljøprojekt nr. 1018

9.1 Indberetning til EUI henhold til EU Emballagedirektivet skal Danmark årligt indberetteoplysninger om hvorledes indsamlingen og genanvendelse af de fememballagematerialer udvikler sig i forhold til de konkretiserede mål.Oplysningerne skal indberettes i et særligt format og fremsendes tilKommissionen senest med udgangen af juni måned det efterfølgende år.Indberetningen for 2007 skal således fremsendes i juni måned 2009.De data der skal indberettes omfatter:Forsyningen af emballage markedsført i medlemslandet og genanvendteller bortskaffet i forbrændingsanlæg med energiudnyttelseMængden af emballageaffald eksporteret til andre medlemslande ellerlande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning ellerbortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelseMængden af emballageaffald genereret i andre medlemslande ellerimporteret fra lande udenfor fællesskabet med henblik påoparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg medenergiudnyttelse i det pågældende medlemsland (Danmark).9.2 Oversigt over genanvendelseI Tabel 9.1 præsenteres de indberettede oplysninger til Kommissionen i enredigeret udgave.Tabel 9.1 Genanvendelse – uden og med forbrænding med energiudnyttelse 2007. TonsEmballageFor-Gen-Forbrændin TotalGenanvendel-Genan-materialesyninganvend-g medsesgradgenan-vend. incl.elseenergianvend.forbrændDKEUudnyttelse2008Glas105.234135.138128,2600135.138128,254Plast191.97841.78721,822,5145.685187.47297,654Papir og pap518.622313.55960,560203.012516.57199,6Metal35.08230.46786,850030.46786,8Træ107.50935.41132,91520.00055.41151,5Andre20.53520.53520.535100,0I alt978.960556.36256,855 - 80389.232945.59496,6

For kvalitetenAviser og ugebladekan der opstilles en samlet opgørelse afmaterialestrømmen, dvs. en opgørelse af forbruget af nyt papir, mængden afindsamlede aviser samt mængden af aviser anvendt til produktion af nyepapirprodukter.Alt papir til trykning af aviser importeres. Importen af nyt avispapir iperioden 1976 til 2007 fremgår af Tabel 0.1. Fra 1993-1997 var der enkraftig stigning i nettoimporten af avispapir. Stigningen skyldtes primærtgratis distribution af dagblade, omegnsblade og husstandsomdelte tilbudsavi-ser samt en generelt forøget annoncemængde. Der var tale om en markantstigning efter en periode på 6 år (1987-1993), hvor forbruget lå nogenlundekonstant. Der var tale om et mindre fald i den importerede avispapirmængdei 1998 og 1999, og i 2001 skete der yderligere et fald i nettoimporten af nytavispapir. I 2003 kan der atter registreres et fald i nettoimporten af nytavispapir. I 2004 er der tale om en stigning, og 2005 er på niveau med 2004.Fra 2005 til 2006 er der sket en kraftig stigning (16 %). Denne stigning erprimært forårsaget af ”gratisavisernes” fremkomst (husstandsomdelte). Fra2006 til 2007 er der sket et mindre fald i importen af avispapir.Papir til ugeblade importeres ligeledes. Denne mængde kan imidlertid ikkeoplyses af Danmarks Statistik. Forbruget af papir til ugeblade antages at følgemængden af importeret papir til trykning af aviser. Nedenfor angives,hvordan mængden af papir til ugeblade er estimeret i perioden 1976 til 2007.Dansk Returpapir og -plast har tidligere anslået, at forbruget af papir tilugeblade svarer til 16 % af forbruget af papir til aviser. Denne procentsats eranvendt i Tabel 0.1 for årene 1976 til 1990 /5/.Arbejdsrapport nr. 17, 1993, Kortlægning af papirpotentialet fra privatehusstande viste, at andet papir end avispapir udgør ca. 20 % afavispapirpotentialet /6/. Til beregningen af papirforbruget til ugeblade i Figur0.1 er anvendt middeltallet 18 % for årene 1991-1994.Miljøprojekt nr. 490, 1999, Kortlægning af papirpotentialet i kommunernefremkom med nye opgørelser af papirpotentialet i Danmark /7/. Påbaggrund heraf er det valgt at opskrive andelen af ugebladspapir til 25 % forårene 1995-2001. Miljøprojekt nr. 677, 2002, Kortlægning af papir- ogpappotentialet fra private husstande i 2000 /9/ indikerer, at ugebladspapiretudgør en lidt større andel af avispapiret i 2000 end i 1998.

Samtaler med Dansk Genvinding A/S og Brødrene Hartmann A/S /8/antyder, at forholdet mellem avispapir og ugebladspapir har ændret sig.Dansk Genvinding A/S har vurderet, at ugebladspapir udgør minimum 35 %af den samlede mængde aviser og ugeblade, firmaet modtager, hvilketmedfører, at ugebladspapirpotentialet udgør ca. 55 % af avispapirpotentialet.Brødrene Hartmann A/S oplyser, at ugebladspapir udgør ca. 40 % af denmængde aviser og ugeblade, de modtager, hvilket medfører, atugebladspapirpotentialet udgør ca. 65 % af avispapirpotentialet.Under forudsætning af at fordelingen af avispapir og ugebladspapir er ens forhenholdsvis indsamlet returpapir og forbrug af nyt avispapir ogugebladspapir, udgør ugebladspotentialet op til 60-65 % afavispapirpotentialet.For 2007 er det som for 2006, 2005, 2004, 2003 og 2002 valgt at anvende enmængde af ugebladspapir på 60 % af avispapirpotentialet, og der fås såledeset samlet forbrug af nyt avis- og ugebladspapir på ca. 466.000 tons.Figur 0.1 viser kilderne til kredsløbet for kvalitetenAviser og ugeblade2007 ogden beregnede indsamlingsprocent.Figur 0.1 Model for beregning af kredsløb for aviser og ugeblade 20071aNettoimport af nyt avispapir:291.345 tSamlet forbrug af nyt avis ogugebladspapir: 466.153 tEstimeret forbrug afugebladspapir:174.807 t

Tabel 0.1 viser et estimat over den samlede mængde avis- og ugebladspapir,der indsamles og nyttiggøres. Afsætningen af den indsamlede mængde erendvidere fordelt på eksport, dansk forbrug og henlæggelse på lager. Der erkorrigeret for import.Tabel 0.1 Handel og forbrug af avispapir der indsamles og nyttiggøres. 1.000 tonsÅrNetto-Estimeret Import EksportNetto-Forbrug Lager-Indsam-importnetto-afafeksportafændring ling i altaf nytimport af AviserAviseraf AviserAviseravispapirnytog uge- og uge-ogog uge-Avis- ogbladebladeugebladebladeugeblads-papir1976-125143592517035-1977-12313457221603611978-125170612520237-1979-625179592521340-19801221536020182392198131716352121943751982813158601218840111983-912166531119851219842121746710207552198553218986302255111986-34720596462445331987-3332298630266597198802722388202596891989230219882125465101990446217114362527461991-25620911950247711019923992181568925764751419930109223170952636821994-5130266191128314661419955158262215144328643199601672552281643196821997-41672912291653646521998-820328225820135067119992216269284216336572200002552713112533395312001-12542403042533005362002126924431726339149520031273231318268370585200442822533382774056032005629325435629040656220061336294389334470631120072309291363298466Indsam-lings-procent

Materialestrøm for bølgepap1.1 BølgepapMaterialestrømsanalysen for kvalitetenBølgepapblev påbegyndt i 1998. Vedopgørelsen bestemmes forbruget af nyt bølgepap, mængden af indsamletbølgepap samt mængden af bølgepap anvendt til produktion af nye pap- ogpapirprodukter. Det antages, at alt nyt bølgepap anvendes som emballage.Mængden af bølgepapemballage er beregnet på baggrund af tal fra DanmarksStatistiks publikation: "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande" benyttet iEmballageforsyningen i Danmark 2007 /3/.For en uddybende beskrivelse af metoden til kortlægning af emballage-forsyningen i Danmark henvises til Emballageforsyningen i Danmark 2007/3/.I 2005 og de foregående år var input til materialestrømmen for bølgepapdomineret af data indberettet af de papirforbrugende fabrikker i Danmark.Den helt dominerende forbruger af bølgepap i Danmark – SCA PackagingDjursland – lukkede i 2006. Dette medførte en voldsom stigning inettoeksporten af bølgepap. Tabel 0.1 viser således fra 2005 til 2006 enstigning i nettoeksporten fra 105.000 til 244.000 tons og igen en stigning til267.000 tons i 2007.Der er i statistikken i henholdsvis Tabel 6.3 og 6.4 vist to forskelligeopgørelser af nettoeksporten (henholdsvis baseret på Danmarks Statistik /1/og indberetninger til statistikken /2/). Det er i statistikken som tidligere årvalgt at anvende opgørelsen fra Danmarks Statistik som det officielle tal.Således opstår der en differens mellem statistikkens samlede nettoeksport ogdata fra Danmarks statistik på 33.217 ton for 2007. Dette leder til enusikkerhed i beregning af indsamlingen med den hidtidige metode.Der er derfor i 2007 (som i 2006) valgt en anden beregningsmetode endtidligere år. Beregningsmetoden er baseret på opgørelsen for bølgepap i Tabel6.6 i statistikken - i alt 303.446 tons.