Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Emballageforsyningen i Danmark2007

Jan Jakobsen,LOGISYS A/S

MiljøprojektNr. 12992009

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlægvedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvisbetyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsenssynspunkter.Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdetudgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

IndholdINDHOLDFORORDSAMMENFATNINGSUMMARY IN ENGLISH12FORMÅL MED OPGAVENMETODEANVENDELSE2.12.22.32.42.52.62.72.82.92.102.112.122.1333.13.23.33.43.53.63.73.84567OPBYGNING OG FORBEREDELSE AFDATABEHANDLINGSMODELDATA FRADANMARKSSTATISTIK OVERFØRES TILDATABASENKVALITETSSIKRING AF MATERIALET FRADANMARKSSTATISTIKOPGØRELSE AF FORSYNINGEN AF TOMME EMBALLAGEROPGØRELSE AF FORSYNINGEN AF FYLDTE EMBALLAGERGENBRUGELIGE OG GENPÅFYLDELIGE EMBALLAGERKVALITETSSIKRING AF FORSYNINGEN AF TOMMEEMBALLAGEREMBALLAGEFORSYNINGEN FORDELT PÅ VAREPOSITIONEROPGØRELSE AF EMBALLAGEFORSYNINGEN FORDELT PÅBORTSKAFFELSESSTEDERKVALITETSSIKRING AF SAMLET OPGØRELSESAMLET OPGØRELSE AF EMBALLAGEFORSYNINGENRAPPORTERINGOPDELING I SALGS-OG TRANSPORTEMBALLAGER

357111315171718181819202020212121212425252627282829293235374143454547

FORSYNING AF TOMME EMBALLAGERANVENDELSEN AF LAMINATERPAPIR OG PAPGLASPLASTMETALTEKSTILTRÆSAMLET FORSYNING AF TOMME EMBALLAGER

IMPORT OG EKSPORT AF FYLDTE EMBALLAGERSAMLET EMBALLAGEFORSYNING5.16.17.17.2EMBALLAGEFORSYNING SAMMENLIGNET MED TIDLIGERE ÅRMETODEKOMMENTARER TIL DATA FRADANMARKSSTATISTIKVURDERING AF EMBALLAGEANVENDELSENGENBRUGS- OG GENPÅFYLDELIGE EMBALLAGERVURDERING AF USIKKERHEDEN

FORDELING AF EMBALLAGEFORSYNING PÅVAREGRUPPER8.1FORSYNING FORDELT PÅ VAREPOSITIONERBORTSKAFFELSESSTEDER FOR EMBALLAGER

49505355

10 BILAGBilag ABilag BBilag CBilag D

Forsyning af tomme emballager ...................................................... 57Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballager ..................... 63Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper ......................... 65Bortskaffelsessteder for emballager ................................................. 67

ForordIgennem en lang årrække er der blevet udarbejdet en årlig opgørelse afemballageforsyningsmængden i Danmark. For at sikre kontinuitet er derigennem alle år brugt den samme principielle opgørelsesmetode. Det er envæsentlig forudsætning, at datastrømmen ikke brydes. Dog er metodenløbende forbedret gennem supplerende opgørelser.Rapporten indeholder en rapportering af arbejdet med at kortlæggeemballageforsyningsmængden dækkende året 2007. Rapporteringen omfatteren opgørelse af emballageforsyningsmængden samlet og fordelt påhovedmaterialerne samt opdelt i salgs- og transportemballager. Endelig er derudarbejdet opstillinger, der viser udviklingen i emballageforsyningen over tid.Opgørelsen skal anvendes til at dokumentere udviklingen iemballageanvendelsen i Danmark.Hos LOGISYS har seniorkonsulent Jan Jakobsen fungeret som projektleder.Til opgørelserne er der anvendt statistisk materiale fra Danmarks Statistik.Desuden har en række brancheorganisationer inden for emballage bidragetmed værdifulde oplysninger. Der skal lyde en tak herfor.

SammenfatningI 2007 var emballageforbruget i Danmark 978.960 tons svarende til, at hverdansker bruger 180 kg emballage pr. år. Ca. halvdelen af emballagemængdenender i virksomheder og resten hos de private husstande.Baggrund og formålEmballageforsyningen er den samlede mængde emballage, der findes her ilandet, og som derfor forventes at blive til emballageaffald i Danmark detpågældende år, da emballage har kort levetid. Hvert år bliver der ogsåforetaget opgørelser af, hvor store mængder emballageaffald der går tilgenanvendelse. Sammen med emballageforsyningsopgørelsen skal dissematerialespecifikke analyser anvendes til at dokumentere, at Danmarkoverholder EU´s krav til genanvendelse af emballageaffald. Danmark når isærop på store genanvendelsesprocenter for glas- og papemballage. Energien idet emballageaffald, som ikke indsamles til genanvendelse, udnyttes iaffaldsforbrændingsanlæg.I gennem de 14 år emballagestatistikken er udarbejdet, er der anvendt densamme principielle opgørelsesmetode. Herved kan totalmængderne direktesammenlignes over tid. Datakilderne er Danmarks Statistiks data forudenrigshandel og den danske industris produktion. Opgørelsen omfattersåvel engangs- som genbrugsemballager.UndersøgelsenEmballageforsyningen fremkommer som resultatet af 2 separate del-opgørelser. I den første del opgøres forsyningen af tomme emballager, somigen består af den indenlandske produktion af nye emballager, hvortilimporten af tomme emballager tillægges og eksporten af tomme emballagerfratrækkes. I den anden del opgøres det dels, hvor store mængder emballager,der ankommer til landet gennem import af emballerede produkter og delshvor store emballagemængder, der forlader landet gennem eksport afemballerede produkter. Den samlede danske emballageforsyning er såledessummen af de 2 delopgørelser.Emballageforsyningen er i første omgang opdelt i hovedemballage-materialegrupperne: pap/papir, glas, plast, metal, tekstil og træ. Desuden erpap/papir, plast og metal yderligere underopdelt. I alt omfatteremballageforsyningsstatistikken 19 forskellige materialegrupper.Datakilderne til emballageopgørelsen er Danmarks Statistiks opgørelser afudenrigshandelen og den danske industris produktion fordelt påvarepositionsnumre. For hver enkelt af de 9.200 varepositioner eremballageanvendelsen vurderet og med basis i produktions- ogudenrigshandelstal er den samlede emballageanvendelse for hver enkeltvareposition kalkuleret. Det skal dog nævnes, at der er en række potentiellefejlkilder ved den anvendte metode. Først og fremmest baserer opgørelsen sigpå en vurdering af emballageanvendelsen med tillæg af oplysningerne fratilgængelige datakilder. Dernæst kommer der nogen usikkerhed fradatagrundlaget fra Danmarks Statistik, idet bl.a. en række oplysninger er

diskretioneret, da der kun er en eller få virksomheder, der dominerer helevarepositionen.I en separat del af arbejdet opgøres anvendelsen og beholdningen af retur-eller genbrugsemballager. Men det skal påpeges, at der til denne del er knytteten stor usikkerhed, idet der stort set ikke findes nogle statistiske data påområdet.I forlængelse af hovedopgørelsen af emballageforsyningen er den samledeemballagemængde fordelt ud på de i alt 9.200 forskellige varepositioner,således at man direkte kan fremfinde det samlede emballageforbrug for hverenkelt varegruppe. Disse mængder kan så samles i større grupper. Endelig eremballagemængderne fordelt på affaldssteder, for at man derved kan fåoplysninger om, hvor de enkelte specifikke emballagetyper skal bortskaffes fra.HovedkonklusionerDen samlede danske forsyning af emballager for året 2007 er i alt på 978.960tons. Fordelingen på hovedmaterialegrupperne ser således ud:

Figur 1: Fordeling af emballageforsyningsmængden

ProjektresultaterDen samlede danske forsyning af emballager for 2007 er i alt på 978.960 tons,hvoraf 59,5% er salgsemballager og 40,5% er transportemballager.På nedenstående skema ses den samlede danske emballageforsyning for 2007fordelt ud på de enkelte materialer:MaterialeBølgepapAndet papPapirSamlet emballageforsyning, 2007Salgsemballager, Transportemballager, tons I alt, tonstons172.80475.35743.622228.8747.6555.495401.67883.01149.118

Papir og pap, i altGlas, i altPVC

291.783105.234813

242.02300

533.807105.234813

PPPSEPSLaminat-plastPETHDPELDPEAnden plast

18.3222.3856.3288.6719.67421.03876.105827

3.9753.1693.1155211733.95732.726178

22.2965.5559.4439.1919.84724.996108.8321.006

Plast, i altAluminiumHvidblik/stål

144.1638.28323.117

47.81503.682

191.9788.28326.800

Metal, i altTekstiler, i altTræ, i alt

31.4005.2905.083

3.68260102.426

35.0825.350107.509978.960100,0

I alt582.954396.006%-fordelt59,540,5Figur 2: Emballageforsyningen 2007 fordelt på materialer

Pap og papir er det største emballagemateriale og udgør 54,5% af den samledemængde.På følgende skema fremgår udviklingen af emballageforsyningsmængden forde seneste 10 år:MaterialerPapir og papGlasPlastMetalTekstilTræ1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 20074351761583649446918815326410747516815745310848818415043311750215615741410149515215442410849713217439494516119183404120983109528101191424106972108534105192355108979108

I alt903 947 956 985 961 956 940Indeks (1998=100)100 105 106 109 106 106 104Figur 3: Emballageforsyningen i perioden 1998-2007 opgjort i 1.000 tons

I lighed med opgørelserne fra og med år 2000 er der foretaget en fordeling afemballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Denneopgørelse viser, at det fortsat er drikkevarer i form af øl, sodavand, vin ogspiritus der samlet anvender den største emballagemængde.Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen afgenbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 301 mio.genbrugsemballager og de har i alt cirkuleret 1,5 mia. gange. Majoriteten herafer flasker til øl og sodavand. Såfremt denne emballagemængde varengangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på1.200.000 tons pr. år – altså mere end en fordobling af den nuværendeemballageforsyning. Mængden af genbrugs- og genpåfyldelige emballager erfaldende især som følge af den stigende anvendelse af engangsemballager tildrikkevarerne.

Endeligt er der foretaget en opgørelse af, hvor de samlede emballagemængderender – altså med andre ord hvorfra de aktuelle emballagemængder skalbortskaffes. Den største mængde emballageaffald skal bortskaffes fra deprivate husholdninger. I alt tegner de sig for ca. 46% af den samledeemballageaffaldsmængde.

Summary in EnglishThe consulting company LOGISYS A/S completed the survey of the Danishsupply of packaging covering year 2007. The classification complies with theEU directive on packaging and packaging waste.The table below shows the total packaging supply for 2007:MaterialsCorrugatedcardboardCardboardPaperTotal supply of packaging, 2007SalesTransportpackaging,packaging, tonnestonnes172,80475,35743,622228,8747,6555,495

Total,tonnes401,67883,01149,118

Paper andboard, totalGlass, totalPVCPPPSEPSPlastic laminatePETHDPELDPEOther plasticmaterials

291,783105,23481318,3222,3856,3288,6719,67421,03876,105827

242,023003,9753,1693,1155211733,95732,726178

533,807105,23481322,2965,5559,4439,1919,84724,996108,8321,006

Plastics, totalAluminiumTinplate/steel

144,1638,28323,117

47,81503,682

191,9788,28326,800

Metal, totalTextile, totalWood, totalTotal%-split

31,4005,2905,083

3,68260102,426

35,0825,350107,509978,960100.0

582,954396,00659.540.5Figur 4: The supply of packaging among the different materials

The table below shows the total supply of packaging in the past 10 years.MaterialsPaper and cardboardGlassPlasticsMetalTextileWoodTotalIndex (1997=100)1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 20074351761583649446918815326410747516815745310848818415043311750215615741410149515215442410849713217439494516119183404120528101191424106534105192355108

903 947 956 985 961 956 940 983 972 979100 105 106 109 106 106 104 109 108 108Figur 5: The supply of packaging covering the period 1998-2007 accounted in 1.000 tonnes

Furthermore, a survey of the use of returnable packaging has been completed.This shows that there is a supply of 301 millions returnable packaging and intotal this packaging circulated 1.5 billion times in 2007. If this quantity ofpackaging were one-way packaging, it would have increased the total supplyof packaging by 1,200,000 tonnes per year – more than a doubling of thepresent quantity of packaging.The packaging statistics include a calculation of where the packagingquantities end as waste – in other words from where is the packaging has to becollected prior to its disposal. This calculation will also be done in the years tocome. The greatest packaging amount has to be disposed from the privatehouseholds. These account for approx. 46% of the total packaging waste.

1 Formål med opgavenFormålet er at kortlægge emballageforsyningen i Danmark – altså med andreord hvor store mængder emballager, der ender hos de danske husholdningersamt hos virksomheder og institutioner. Kortlægningen omfatter primærtengangsemballager, men som et appendiks er der udarbejdet en opgørelse afforbruget af returemballager. Den samlede opgørelse skal anvendes til generelinformation og overvågning af Danmarks indsats inden for emballage ogemballageaffald. Direkte skal oplysningerne omemballageforsyningsmængderne anvendes til en opfølgning på Danmarksindsats i forhold til relevante EU-direktiver.

2 MetodeanvendelseSelve hovedopgaven går ud på at opgøre den samlede indenlandskeemballageforsyningsmængde for året 2007. Overordnet består opgaven affølgende 2 fraktioner:1. Kortlægning af forsyningsmængden af engangsemballage ognytilgangen af returemballager.2. Kortlægning af anvendelsen af genbrugelige ellergenpåfyldelige emballager.Opgavefordelingsmæssigt er det den første delopgave, der kræver flestressourcer og samtidig er det her, at de største emballageaffaldsmængderfindes. Genbrugelige og genpåfyldelige emballager bidrager også medaffaldsmængder, ved at der løbende sker en udskiftning af returemballagerne.Der anvendes forskellige metoder til at opgøre de 2 opgavefraktioner. Denanvendte metode er den samme fra år til år.I forlængelse af kortlægningen af forsyningsmængden af engangsemballage ognytilgangen af returemballager gennemføres der følgende 2 supplerendeopgørelser:Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper.Fordeling af emballageforsyningen på de steder, hvorfraemballagerne skal bortskaffes.

At der er mest fokus på opgørelsen af den samlede forsyningsmængde afemballage, skyldes bl.a., at affaldssystemer skal dimensioneres til at kunnehåndtere disse mængder.Opgørelsen af forsyningsmængden for engangsemballage samt nytilgangen afreturemballager tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelservedrørende den indenlandske produktion samt udenrigshandelen. Detsamlede flow af emballageforsyningsmængden er illustreret på følgende figur:

IndenlandsIndenlandskkproduktion afafemballageemballagerrImporImporttaftommeemba-emball lagerTomm embalemba-elager anvendtltilanvendtemballering påpåhjemmemarkehjemmemarkeddEksporEksporttaftommeemba-l lager

Emballagemængd,Emballagemængdeederanvendes tilemballering heriiaf produkter herlandetEksportaffyldte -embaemball lagerFyldt emba-embalellager som tømmestømmesiDanmarkImportaffyldte -embal lager

IndenlandsIndenlandskemballageforsyningmængdkeFigur 6: Struktur for beregning af emballageforsyningsmængden

Beregningsmæssigt fremkommer forsyningsmængden på denne måde:+ Indenlandsk produktion af tomme emballager+ Import af tomme emballager- Eksport af tomme emballager- Eksport af fyldte emballager+ Import af fyldte emballager= Den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballagerMed den indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager forstås denmængde af emballage, der ender her i landet og som på en eller anden mådeskal behandles enten i genanvendelsessystemer eller i den almindeligeaffaldsbehandling.Den samlede opgørelse af emballageforsyningsmængden sker på basis af 2hovedkomponenter:Nettoforsyningen af tomme emballagerNettoforsyningen af fyldte emballager fra udenrigshandelen

Nettoforsyningen af tomme emballager omfatter de emballager, som danskeemballageproducenter fremstiller og de tomme emballager, der importeres.Den andel af de emballager som danske emballageproducenter fremstiller, ogsom eksporteres som tomme emballager, fratrækkes forsyningsmængden.Denne samlede nettoforsyning af tomme emballager anvendes til at emballereprodukter i heri landet.

Nettoforsyningen af fyldte emballager består af de emballager, der kommerind i landet sammen med produkter fratrukket den mængde emballage, derforlader landet gennem eksport af emballerede produkter.Den samlede indenlandske emballageforsyning fremkommer gennem ensummation af de 2 nettoforsyningsmængder.Det skal bemærkes, at private forbrugeres grænsehandel ikke er inddraget iopgørelsen. Det gælder såvel danske forbrugeres indkøb i udlandet somudlændinges indkøb i Danmark. Det er EU Kommissionen, der har besluttet,at grænsehandel skal udelades af de nationale emballagestatistikker.Arbejdet med kortlægningen af emballageforsyningen er gennemført ifølgende 12 faser:Fase 1Fase 2Fase 3Fase 4Fase 5Fase 6Fase 7Fase 8Fase 9Fase 10Fase 11Fase 12Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodelMateriale fra Danmarks Statistik overføres tilemballageforsyningsdatabasenKvalitetssikring af materialet fra Danmarks StatistikOpgørelse af forsyningen af tomme emballagerOpgørelse af forsyningen af fyldte emballager (baseret på udenrigshandel)Opgørelse af anvendelsen af genbrugelige og genpåfyldelige emballagerKvalitetssikring af opgørelsen af forsyningen af tomme emballagergennem kontakt til brancheorganisationerOpgørelse af emballageforsyningen fordelt på varepositionerOpgørelse af emballageforsyningen fordelt på bortskaffelsesstederKvalitetssikring af samlet opgørelse af forsyningen af engangsemballagerUdarbejdelse af samlet opgørelse af den danske emballageforsyningRapportering

De enkelte faser beskrives i det nedenstående:2.1 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodelTil opgørelse af emballageforsyningsmængden er der udviklet flere parallelleberegningsmodeller, der anvendes til at foretage de nødvendige kalkulationer.I modellerne bliver de aktuelle forsyningsmængder fra Danmarks Statistikindført.2.2 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasenI denne fase er det datamateriale, som Danmarks Statistik udarbejder på basisaf oplysninger fra udenrigshandelsstatistikken og opgørelsen af den danskeindustris produktion af produkter overført til databaseværktøjet.Datamaterialet anvendes som grundmateriale for opgørelse afemballageanvendelsen. Materialet fra Danmarks Statistik indeholder opgørelseaf produktion, import og eksport af produkter typisk opgjort i tons. Alle datarapporteres på 8 cifret niveau i henhold til toldpositionsnumrene. Hvert år erder varepositioner, der udgår af statistikken ligesom, at der kommer nyevarepositioner til.

2.3 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks StatistikDer er foretaget en kvalitetssikring af statistikmaterialet fra DanmarksStatistik. Denne kvalitetskontrol har primært bestået i at beregne denindenlandske forsyning af selve produktet for hver enkelt vareposition. Dettegøres ved fra industriens produktion at fratrække eksportmængden og tillæggeimportmængden af den aktuelle vare. Mængden er for det meste opgjort itons. For et mindre antal varepositioners vedkommende anvendes der andreopgørelsesenheder end vægt. Der er f.eks. tale om liter og antal samt andre.For disse varepositioner foretages der en omregning på basis af vægt-værdi ogantal-nøgletal.I såvel udenrigshandelsstatistikken som i opgørelsen af industriens produktioner der en række varepositioner, hvor både værdien og tonnagen ikke er oplyst,fordi 1 eller 2 virksomheder dominerer hele varepositionen.Emballageforsyningen for disse varepositioner er forsøgt estimeret.2.4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballagerForsyningen af tomme emballager udgør erfaringsmæssigt langt størstepartenaf den samlede emballageforsyning. Første del af denne fase har bestået i atidentificere hvilke varepositionsnumre, der indeholder emballager – helt ellerdelvist. Erfaringsmæssigt er det plastgruppen, der er sværest at identificere.Denne identificering er sket såvel for den indenlandske produktion som forudenrigshandelen med tomme emballager.De tomme emballager er opdelt i transport- og salgsemballager.Både transport- og salgsemballager er grupperet efter, hvilket materiale de erfremstillet af. Emballagemængderne er opdelt i 6 materialegrupper med i alt19 materialetyper:Papir og pap (bølgepap, papir, andet pap (kartonnage,massivpap og støbepap) samt kartonlaminater)GlasPlast (LDPE, HDPE, PP, PS, EPS, PET, PVC, andet plastsamt plastlaminater)Metal (aluminium, hvidblik/jern/uædelt metal)TekstilTræ

Med laminater forstås en emballage og/eller emballagemateriale, der erfremstillet af flere forskellige materialer.2.5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballagerI denne fase er samtlige de godt 9.200 varepositioner – på 8-cifretvarepositionsniveau - der findes i Danmarks Statistiks opgørelse overudenrigshandelen - gennemgået. Heraf skal dog nævnes, at en rækkevarepositioner er tomme. Udenrigshandelsstatistikken indeholder alle defysiske produkter, der importeres og eksporteres.På basis af varemængden i tons for hver enkelt vareposition er det vurderet,hvilken emballageform der anvendes til produktet ved import og eksport. Det

forudsættes, at samtlige eksporterede og importerede produkter emballeres påsamme vis, uanset om der er tale om import eller eksport. Denneforudsætning holder i langt de fleste tilfælde.Det er fastlagt, om der i det hele taget anvendes emballage til det pågældendeprodukt – en lang række produkter kommer til landet i bulk – altså udenemballage. Det gælder f.eks. en lang række råvarer. Hvis der anvendesemballage, er det vurderet, om der er tale om en salgs- ellertransportemballage eller begge dele. Hvis der benyttes en salgsemballage, erdet opgjort i hvilken vægt-enhedsstørrelse produktet i gennemsnit emballeresi, når det pakkes i en salgsemballage – f.eks. et gennemsnit på 800 gram.Gennem en division med den totale nettoforsyningsmængde af det aktuelleprodukt kommer man frem til, hvor mange salgsemballageenheder, der skalanvendes til at emballere hele produktmængden. Hvis kun en andel af densamlede produktmængde er kommet til landet, eller forlader landet iemballeret tilstand, er det angivet i databasen, hvor stor en andel afvaremængden der er emballeret. Efter at have opregnet antallet afemballageenheder, specificeres emballagen m.h.t. gennemsnitsvægt pr.emballageenhed og anvendt materiale eller materialer. Hvis der benyttes flereforskellige emballagetyper er det angivet i procent, hvor meget hvert enkeltemballagemateriale tegner sig for. Med disse data udregnes det, hvor megetsalgsemballagemateriale hver vareposition anvender totalt og fordelt ud påemballagematerialer. Beregningsenheden er tons, men der anvendes i debagved liggende beregninger 3 decimaler, fordi emballageforbruget for mangeprodukter er begrænset.Herefter er det vurderet, om der anvendes en transportemballage. Gør derdet, fastlægges et gennemsnit for den enhedsstørrelse, der pakkes i hvertransportemballage. Enhedsstørrelsen er antal kg produkt/antalsalgsemballageenheder i hver emballage. Videre er der foretaget en tilsvarendeopgørelse af emballageforbruget som ved salgsemballager. Herefter har manen samlet opgørelse af transportemballageanvendelsen for den aktuellevareposition også fordelt på materialer.Med de godt 9.200 varepositionsnumre er det klart, at det ikke har væretmuligt at gennemføre præcise undersøgelser af emballageanvendelsen. Derforer fastlæggelsen af emballageanvendelsen (enhedsmængde, emballagevægt oganvendte materialer) baseret på en vurdering fra en emballagekyndig person.Dog er der blevet søgt efter oplysninger fra tilgængelige datakilder og itvivlstilfælde for store varepositioner er der foretaget konkrete undersøgelser.2.6 Genbrugelige og genpåfyldelige emballagerOpgørelsen begynder med en identificering af de genbrugelige oggenpåfyldelige emballager, der anvendes på det danske marked. Der tagesudgangspunkt i den eksisterende liste, men der sker konstant udviklinger påområdet.Genbrugelige og genpåfyldelige emballager omfatter såvel salgs- somtransportemballager. Af salgsemballager drejer det sig hovedsageligt omgenpåfyldelige flasker til øl og læskedrikke. Der findes en større rækkeforskellige returtransportemballager – som eksempler kan nævnes kasser til ølog læskedrikke, mejeri- og brødprodukter samt paller.

Det skal kraftigt pointeres, at usikkerheden på denne opgørelse er væsentligstørre end usikkerheden på forsyningsopgørelsen for engangsemballager.Dette skyldes, at der kun i få tilfælde eksisterer blot rimelige valide oplysningerom emballagernes triptal (cirkulationsomgange) samt beholdningsmængden.Som enhed ved denne opgørelse er der valgt det antal gange, en genbrugeligeller genpåfyldelige emballage cirkulerer gange det antal emballageenheder,der cirkulerer. Hermed får man et udtryk for, hvor mange engangsemballagerhver enkelt returemballage erstatter. Med en indregning af årligt triptal samtlevetid og den samlede produktmængde, der emballeres i en genbrugeligemballage, fås en samlet opgørelse af anvendelsen af returemballager.2.7 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballagerDa forsyningen af de tomme emballager bidrager med langt den største andelaf den samlede emballagemængde, er det afgørende for opgørelsens validitet,at disse oplysninger er så korrekte som muligt. For at sikre dette er defremkomne opgørelser for de enkelte hovedemballagematerialer blevetpræsenteret for de respektive branche-organisationer med henblik på enkommentering.2.8 Emballageforsyningen fordelt på varepositionerMed udgangspunkt i data fra opgørelsen af de fyldte emballager er derforetaget en direkte fordeling af hele emballageforsyningsmængden påproduktgrupper, således at man direkte har mulighed for at slåemballageforbruget til en vareposition op. Principielt er det sket ved, atemballagedata er ganget op med den totale indenlandske forsyning af detaktuelle produkt – altså produktionsmængder tillagt nettoforsyningsmængdengennem udenrigshandel. Dog skal man være opmærksom på, at for visseprodukter er der tale om en anden emballeringsform end ved udenrigshandel,så derfor skal der foretages en korrektion af basisdata – det er f.eks. aktuelt forkødprodukter.2.9 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt påbortskaffelsesstederDerudover er der lavet en kalkulation over, hvorfra de enkelteemballagemængder bliver bortskaffet. Derved får man et billede af, hvor deenkelte emballagefraktioner ender. Med denne information har man mulighedfor eventuelt at målrette eventuelle initiativer på de områder og affaldskilder,hvor mængderne er størst.Da det kun er på den opgjorte emballageforsyningsmængde fordelt påvaregrupper, at der findes en opgørelse af varegruppens samledeemballageforbrug, er denne opgørelse blevet anvendt som datagrundlag. Ipraksis er det for hver vareposition angivet, hvorfra den aktuelleemballagemængde bliver bortskaffet.For at opgørelsen skal være brugbar, har det været nødvendigt at fastlæggebortskaffelsesstedet for hver enkelt opgjort materiale-emballagemængde. Deter ikke tilstrækkeligt kun at fastlægge dette for én samlet vareposition - ejheller hvis der foretages en opdeling mellem salgs- og transportemballager.

Den samlede transportemballagemængde til et produkt består ofte afbølgepapkasser, der er placeret på paller og hvor der er anvendt strækfolie tillastsikring. Strækfolien skal typisk bortskaffes fra dagligvaregrossisten, mensbølgepapkassen typisk ender i butiksleddet. På tilsvarende vis kan der ogsåvære en fordeling inden for en materialegruppe. For at begrænse arbejdetsomfang er det besluttet, at der maksimalt kan indlægges 2 bortskaffelsesstederpr. materialekategori pr. vareposition. Dette giver stadigvæk et meget stortantal registreringer.2.10 Kvalitetssikring af samlet opgørelseKvalitetssikringen af forsyningen af engangsemballager er sket på flere måder.I beregningsmodellerne er der indbygget en række kontrolberegninger, dersikrer, at der er konsistens i datamaterialet – som f.eks. at den samledevurdering af materiale-andele for en vareposition tilsammen giver 100%, samtat der findes data i alle felter – altså hvis der er angivet en emballagevægt, skalder også findes en materialefordeling. Når opgørelsen af udenrigshandelen erfærdig, er der foretaget en kalkulation og sortering af under hvilkepositionsnumre, at de største emballagemængder findes. For de ca. 50 størsteemballagemængder er der foretaget et yderligere check af, om oplysningerneer korrekte.2.11 Samlet opgørelse af emballageforsyningenI denne fase er den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballageopgjort. I forskellige skemaer præsenteres den samlede danskeemballageforsyning, således at der fremkommer én samlet tonnagemængdefor emballageforsyningen i 2007. Denne mængde er fordelt på salgs- ogtransportemballager samt i materialer for hver af de 2 emballagetyper. Fasenbestår blot af en række akkumuleringsberegninger.2.12 RapporteringAfslutningsvis er der udarbejdet en dokumentation af arbejdet samt enrapportering af arbejdets resultater. Hvor nærværende rapport udgørrapporteringen.2.13 Opdeling i salgs- og transportemballagerOpdelingen af emballageforsyningsmængden i salgs- og transportemballagerfølger de definitioner, som EU-direktivet om emballage og emballageaffaldfastlægger, og som er følgende:Salgsemballage eller primæremballage, det vil sige emballage udformet på en sådanmåde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger ellerforbruger.Multipak eller sekundær emballage, det vil sige emballage udformet på en sådanmåde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uansetom den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kunbruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at detteændrer varens egenskaber.

Transportemballage eller tertiær emballage, det vil sige emballage udformet på ensådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder ellermultipakemballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering ellertransport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- ogluftfragtcontainere.Ifølge definitionen er det den mindste salgsenhed, der er bestemmende foremballagekategorien.Da der for årene 1994 – 2001 er anvendt en anden definition af salgs- ogtransportemballager, er det derfor ikke muligt at sammenligne mængder fradenne årrække med de nuværende opgjorte mængder. Men de totaleemballagemængder kan godt sammenlignes.Denne definition indebærer også, at der under en vareposition næsten ikkekan optræde en transportemballagemængde uden, at der også er ensalgsemballagemængde – ellers kan varen i princippet ikke sælges. Et eksempelpå undtagelse herfra er et antal tasker, der ikke er individuelt emballeret, menhvor der ligger f.eks. 10 tasker i en bølgepapkasse. I dette tilfælde vil der ikkevære nogen salgsemballage men kun en transportemballage. Det sammeforhold gør sig gældende for visse tøjprodukter. Ifølge definitionen er det densidste eller inderste emballerede enhed, som sælges selvstændigt, der ersalgsemballagen. Når et antal salgsemballager sampakkes i en bølgepapkasse,vil selve bølgepapkasse-enheden også i mange tilfælde fungere som ensalgsenhed men da udelukkende mellem en vareproducent og en grossist ogvidere fra grossisten til butikken. Dette er f.eks. den måde, man i danskdagligvarehandel har valgt at foretage samhandelen på mellem deprofessionelle led i varekæden. Dette vil sige, at når en grossist ønsker atbestille 10 dåser ærter hos producenten, bestilles der 1 enhed af enbølgepapkasse med 10 dåser ærter. Dermed er salgsenheden 1 kolli afbølgepapkassen. På trods heraf vil bølgepapkassen være entransportemballage, fordi den indeholder yderligere salgsenheder på et lavereemballeringsniveau.Da multipak- eller sekundær emballage udgør en meget lille mængde, bliverden ikke selvstændigt kategoriseret i emballageforsyningsstatistikken. Dennemængde bliver i stedet for placeret under salgsemballager.

3 Forsyning af tomme emballagerDette afsnit indeholder en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tommeemballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandskeproduktion, hvortil der lægges importmængden af de samme emballager ogeksportmængden fratrækkes.I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballagerfordelt på disse hovedmaterialegrupper:Papir- og papGlasPlastMetalTekstilTræ

I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiskeemballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, somvurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandskeproduktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennemudenrigshandel. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til atemballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest omprodukter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men derfindes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertillandet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der væretale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) elleremballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning idetailenheder.Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem enidentificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, derindeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. En lang rækkeaf de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for etmindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af denvaremængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For dissevarepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden derudgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt derespektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som forde emballerede produkter efter formlen:+ Indenlandsk produktion af tom emballage+ Import af tom emballage- Eksport af tom emballage_____________________________________= Indenlandsk forsyning af tom emballage

I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er detfastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagernefordeles ud på de samme 19 materialekategorier, som for de emballeredeprodukters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angivervarebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. Forenkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordelesud på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af envurdering.I alt er der identificeret 106 varepositioner, som helt eller delvist indeholderemballage.I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballagermed den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikkeumiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager.Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så storsom kassationen af returemballager, vil den årligt beregnedeemballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt.Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overensmed den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Deter tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, atdet er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden.3.1 Anvendelsen af laminaterLaminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer somf.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele,der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt atadskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder.Laminat-materialer kan opdeles i følgende 2 typer:Laminater, der primært består af plast (reelt alle plastlaminatfolier) –kaldes i opgørelsen for ”Laminat-plast”Laminater, der består af pap og papir og beskyttelseslag af plast ogprincipielt aluminium, men der findes ikke ret mange emballager afpap og aluminium mere. Sådanne emballager kaldes i opgørelsen for”Laminat-pap”. Reelt er der tale om mælke- og juicekartoner samtvisse dybfrostemballager

3.2 Papir og papGruppen omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre -det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholderemballager.Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt at adskille laminat-pap afgruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort vedat se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager.Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det

sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samledemængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”.Forsyningen af papir- og pap-emballager fremgår af nedenstående skema:EmballagetypePapir-emballagerBølgepap-emballagerAndet pap (kartonnage og massivpap)Laminat-papSalgsemballage, Transportemballage,tonstons40.178150.45352.84914.5005.715219.6517.2420232.608I alt, tons45.893370.10560.09114.500490.589

I alt257.980Figur 7: Forsyning af tomme papir- og papemballager

Den samlede forsyning af papir- og papemballager er således for 2007 opgjorttil 490.600 tons. I 2006 var forsyningen på 481.300 tons. Der er således taleom en stigning i emballageforsyningen af tomme emballager på 1,9%.3.3 GlasI Danmark findes der kun producent af glasemballage - Rexam Holmegaard –som indgår i den multinationale Rexam-koncern.Forsyningen af tomme glas-emballager fremgår af nedenstående skema:Glasemballager Salgsemballage,tonsTransportemballage,tons0I alt, tons86.969

Emballager i alt86.969Figur 8: Forsyning af nye tomme glasemballager

Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager har udvist enkraftig stigning i forhold til 2006. En stigning på i alt godt 38.200 tons –svarende til en stigning på 78%. Dette skal ses i sammenhæng med ettilsvarende fald i forsyningsmængden af tomme glasemballager i forrige år. Såsamlet er forsyningen af tomme glasemballager kommet tilbage til niveauet fra2006. Såvel den indenlandske produktion som eksporten af tommeglasemballager er faldet kraftigt. Til gengæld er importen af tommeglasemballager steget.Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter enrengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Detskal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugtevinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke iDanmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter enalternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden mådeindgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår isystematiske indsamlingsordninger, kan det ikke lade sig gøre at medtagemængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor børforsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugteemballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilketogså sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikkemedtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager –forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen

emballage. En separat undersøgelse har desuden vist, at denne mængde afgenbrugelige vinflasker cirkulerer ca. 1,7 gange pr. år.Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængdenaf de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet.Denne flaskemængde er i ”Statistik for genanvendelse af emballageaffald2007” opgjort til 13.631 tons. Denne mængde skal så tillægges den tidligereopgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgendesamlede forsyningsmængde af tom glasemballage:Glasemballager Salgsemballage,tonsTransportemballage,tons000I alt, tons86.96913.631100.600

Nye emballager86.969Genbrugte13.631vinflaskerGlasemballager i100.600altFigur 9: Forsyning af tomme glasemballager

Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager steget med ca. 34.000tons svarende til 51% i forhold til forrige år. Størrelsen af denne mængdeafhænger i stor udstrækning af, hvor de store men forholdsvis beskedne antalvirksomheder, der bruger glasemballage, vælger at købe de nødvendigetomme glasemballager.3.4 PlastForsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår afnedenstående skema:Plastmateriale Forsyning, tons %-fordeltAndet plast1.1430,7EPS3.5282,2HDPE16.41410,4LDPE97.61462,0Laminat-plast9.8896,3PET5.5643,5PP18.57811,8PSPVC4.2394782,70,3

I alt157.447100,0Figur 10: Forsyning af tomme plastemballager efter plasttype

Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordelerplastemballageforsyningsmængden sig således:EmballagetypeFlasker og ballonerFolier, i altPoser og sække, i altÆsker og kasser, i altAndet, i altI altSalgsemballager,tons16.38231.61252.2562.5889.736112.575Transportemballager,tons026.2295.2077.7635.67344.872I alt, tons16.38257.84257.46310.35115.409157.447

Figur 11: Forsyning af tomme plastemballager efter typer

I forhold til år 2006 er der sket en stigning i forsyningen af tommeplastemballager på 1.783 tons svarende til 1,2%. Stigningen iforsyningsmængden af tomme plastemballager kan forklares med den løbendesubstitution der sker fra de øvrige emballagematerialer over til plast. Især skerder en substitution fra glasemballager især på konservesområdet.For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om engenstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, atfolie, der anvendes i husholdningen, ikke er emballage. Men det kandiskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligtat udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her.3.5 MetalMetalemballager opdeles i følgende kategorier:AluminiumHvidblik/stål

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landetstammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder haret stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport af kødkonserves,øl, småkager og mælkepulver m.v.Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler,dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andrestålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande.Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:MetalemballagerAluminiumHvidblik/stålSalgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons24.77248.28003.6803.68024.77251.96076.732%-fordelt32,367,7100,0

I alt73.053Figur 12: Forsyning af tomme metalemballager

Samlet er forsyningsmængden af tomme metalemballager faldet med ca.7.300 tons fra forrige år. Forsyningsmængden er reduceret for beggematerialers vedkommende. Heraf tegner aluminiumsemballager sig for de1.910 tons og hvidblik/stål-emballager for de resterende 5.449 tons. Relativt erfaldet for aluminiumsemballager på 7% og for emballager af hvidblik/stål på9%. Der er ingen markante ændringer i nogle af de indgående del-komponenter i de mængder, der ligger bag beregningen af den samledeforsyningsmængde. Ændringerne trækker blot i hver sin retning, hvorved derelativt store procentmæssige ændringer opstår.3.6 TekstilTekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landeti forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene

tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rentemballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet afplastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager.Under denne kategori hører f.eks. big backs som typisk rummer omkring 1tons og opefter og som bruges til pakning af bulk-varer.Alle tekstilemballager er salgsemballager.Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:TekstilemballagerSalgsemballage, tons

I alt3.046Figur 13: Forsyning af tomme tekstilemballager

I forhold til år 2006 er der sket et fald i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 126 tons svarende til 4%.3.7 TræVed træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for pallerog kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering afmaskiner.Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:TræemballagerTræuld og træmelPak-kasserKabeltromlerPallerTønder m.v.PropperSalgsemballage, tons203917000143Transportemballage, tons I alt, tons8118.25123187.4858980197.4671.0149.16823187.485898143198.730

I alt1.263Figur 14: Forsyning af tomme træemballager

I forhold til tallet for 2006 er der tale en stor stigning i forsyningsmængden aftomme træemballager. Stigningen er i alt på 18.500 tons svarende til 10%.Stigningen relaterer sig til forsyningsmængden af træpaller. Erfaringer fra detidligere år viser, at forsyningsmængden af tomme træpaller varierer meget fraår til år. Men i de 2 seneste år er der sket en stor stigning i mængden. En årsagtil stigningen i mængden kan være, at der i dag i større omfang anvendesautomat-lagre, hvor der stilles store krav til pallernes kvalitet, hvorfor der skeren hyppigere udskiftning paller.3.8 Samlet forsyning af tomme emballagerPå basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tommeemballager opgøres som følger:

EmballagematerialePap og papir

Salgsemballage, Transportemballage, I alt, tonstonstons257.980232.608490.589100.600157.44776.7323.046198.7301.027.145100,0

Glas100.6000Plast112.57544.872Metal73.0533.680Tekstil3.0460Træ1.263197.467I alt548.518478.627%-fordelt53,446,6Figur 15: Samlet forsyning af tomme emballager fordelt på hovedmaterialer

Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i 2007 er såledesopgjort til 1.027.145 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 53,4% ogtransportemballager for 46,6%. Denne emballagemængde er blevet brugt til deprodukter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forladerså igen landet gennem eksport af emballerede produkter.Det er stadigvæk papir- og papemballagerne, der tegner sig for den størsteandel af emballageforsyningen.EmballagematerialePap og papirGlasPlastMetalTekstilTræI alt, tons490.589100.600157.44776.7323.046198.730%-fordeling47,89,815,37,50,319,5100,0

I alt1.027.145Figur 16: Procent-fordeling af forsyningen af tomme emballager

Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2006 sesherunder:EmballagematerialePap og papirGlasPlastMetalTekstilTræTom emballage, Tom emballage, Forskel,tons 2006tons 2007tons481.34566.787155.66484.0913.172180.195490.589100.600157.44776.7323.046198.7309.24433.8131.783-7.359-12618.53555.890Forskel,%1,950,61,1-8,8-4,010,35,8

I alt971.2551.027.145Figur 17: Ændring i forsyningen af tomme emballager i forhold til 2006

I forhold til opgørelsen for 2006 er der i 2007 tale om en stigning iemballageforsyningen af tom emballage på omkring 56.000 tons svarende tilen stigning på 5,8%. Det er glasemballagemængden, der tegner sig for denklart største andel af stigningen. Stigningen opvejes i nogen udstrækning af ettilsvarende fald forrige år. Forsyningen af træemballager viser lige som forrigeår en stigende udvikling. For metalemballagernes vedkommende er der taleom et fald. For de øvrige materialers vedkommende er billedet temmeligstabilt.

4 Import og eksport af fyldteemballager

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandskeemballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, derfinder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af denindenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksportaf emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her tillandet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbrugesher i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vilemballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning er opgørelsenaf netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballeredeprodukter tillagt den indenlandske forsyning af tom emballage.Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved atgennemgå samtlige 9.200 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som erindeholdt i 2007-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsenvurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægtaf emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen eropdelt i salgs- og transportemballager.Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres påsamme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denneforudsætning holder i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importenklart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langtde fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersomder ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikkeoptræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer tillandet gennem privates indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. Påtilsvarende vis registreres svenskeres indkøb her i landet ikke, hvorved denemballagemængde de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, denender i Danmark.For træpallernes vedkommende er det nødvendigt at opbygge en særskiltberegningsmodel, idet det for hver enkelt vareposition angives i hvilkenudstrækning, der benyttes paller til import og eksport af varer og i givet fald,hvilken type palle der er tale om – engangspaller eller returpaller. Imodsætning til den øvrige opgørelse af forsyningsmængden af fyldteemballager er det her nødvendigt at foretage opgørelsen separat for importenog eksporten, idet der kan være en stor forskel på, hvorledes importen ogeksporten af samme vare bliver palleteret på. Eksempelvis kommer det mesteimport fra fjernøsten lastet i containere uden brug af paller. Mens danskevirksomheder i stor udstrækning bruger paller til eksport for derigennem atlette håndteringen. Ved eksport til oversøiske markeder benyttes i storudstrækning engangspaller, idet man ikke kan få returpaller tilbage igen. Ved

udenrigshandel inden for EU´s grænser anvendes der som regelgenbrugspaller, med mindre der er tale om produkter med atypiskedimensioner som f.eks. møbler og byggematerialer.Genbrugspaller skal bortskaffes efter gennemsnitligt 10 cirkulationsomgange.Derfor skal hver 10. af det samlede antal returpaller, der kommer her tillandet, kasseres her i landet. Tilsvarende skal hver 10. returpalle, dereksporteres, bortskaffes i udlandet og kommer derfor ikke retur til Danmark.I palleteringsmodellen er anvendelsen af paller for alle 9.200 varepositionerfastlagt separat for importen og eksporten. På basis af forsyningsmængdetalsamt nøgletal for, hvor mange kg der er på hver palle samt typen af denanvendte palle, udregnes den samlede forsyningsmængde af træpaller gennemudenrigshandel med fyldte emballager.På nedenstående skema ses de opgjorte palleforsyningstal forudenrigshandelen med varer for 2007:PalletypeImport, tons, 2007EngangspallerReturpallerI altNetto-eksport af pallerFigur 18: Forsyning af fyldte træpallerEksport, tons, 200792.46045.537137.997188.40649.661238.067-100.069

Dette betyder, at der fra Danmark eksporteres ca. 100.000 tons træpallermere til udlandet, som så skal bortskaffes der og ikke i Danmark, end derkommer til landet og skal bortskaffes her. Af netto-eksportmængden aftræpaller udgøres de 96% af engangspaller og de 4% af returpaller.Forsyningsmængden af de øvrige fyldte træemballager som f.eks. trækasseropgøres på samme måde som for de andre emballagematerialer.Forsyningsmængden af træemballager består således af følgende 2komponenter:Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af træpallerForsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af øvrigetræemballager

Den samlede netto-forsyning af emballager i forbindelse medudenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår afnedenstående skema:Emballagematerialer Import, tonsEksport, tonsNetto-forsyning,tons43.2184.63434.531-41.6502.304-100.0698.848-48.185

Papir og pap, i altGlas, i altPlast, i altMetal, i altTekstiler, i altTræ, pallerTræ, øvrige emballager

278.608144.212151.80947.7653.406137.99718.460

235.390139.578117.27889.4151.102238.0679.611

I alt782.256830.441Figur 19: Forsyning af fyldte emballager fordelt på hovedmaterialer

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Når pallerne ermedregnet, bliver der således eksporteret 48.185 tons mere emballage gennememballerede produkter, end der importeres. I forhold til forrige år er fortegnetmed nettoforsyningen gennem udenrigshandel med fyldte emballager vendt.I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelteemballagematerialer:Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandelEmballagematerialerBølgepapAndet papPapirLaminat-papGlasPVCPPPSEPSLaminat-plastPETHDPELDPEAnden plastAluminiumHvidblikTekstilerTræImport, tons200.03150.08824.9793.512144.21288011.7625.85917.0099.95113.42435.37555.9631.5859.38238.3833.406156.457Eksport, tons168.45842.35421.7532.825139.5785458.0434.54411.09510.6499.14126.79444.7451.72325.87263.5431.102247.678Netto-forsyning,tons31.5737.7343.2256864.6343353.7181.3165.915-6984.2838.58211.218-137-16.490-25.1602.304-91.222-48.185

I alt782.256830.441Figur 20: Forsyning af fyldte emballager fordelt på materialer

Af de relative store ændringer fra forrige år skal der peges forsyningen afaluminiumsemballager. Her er importen af fyldte emballager faldet med godt1.000 tons, mens eksporten er steget tilsvarende med godt 1.000 tons. Mensamlet trækker disse to faktorer i hver sin retning, således at den samledeforsyningsmængde af aluminiumsemballager er faldet med godt 2.000 tons,hvilket er relativt meget. For at analysere dette er de væsentligstevarepositioner for aluminiumsforbruget undersøgt nærmere. De storevaregrupper, der bruger aluminiumsemballager er dåseøl og sodavand, hunde-og kattemad samt fiskekonserves. I de bagvedliggende statistikdata for devigtigste varepositioner er der intet i selve dataene, der peger på, at der er fejl-registreringer i såvel 2006 og 2007 tallene. Alle nøgletal som f.eks. værdi pr.tons stemmer pænt overens mellem årene. En årsag til ændringerne kan værelagerforskydninger – at der f.eks. det ene år er indkøbt store varemængder ligeved årsskiftet, som først sælges året efter eller omvendt.

5 Samlet emballageforsyningPå basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan densamlede danske emballageforsyning for året 2007 opgøres.Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:Samlet forsyning af emballager 2007EmballagematerialerMaterialeTommeemballager490.589100.600157.44776.7323.046198.730Fyldte emballagerImportEksportTotal%-fordelingindenlandskforsyning533.80754,5105.23410,7191.97819,635.0823,65.350107.5090,511,0100,0

Papir og papGlasPlastMetalTekstilerTræ

278.608144.212151.80947.7653.406156.457

235.390139.578117.27889.4151.102247.678

I alt1.027.145782.257830.441978.960Figur 21: Samlet forsyning af emballager fordelt på hovedmaterialer

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyningfordelt på emballagematerialer:Emballage Produktion, Import, Eksport, Import,tomme, tons tomme, tomme, fyldte,tonstonstonsPap ogpapirGlasPlastMetalTekstilTræEksport, Import,fyldte, tomme+tonsfyldte,tons235.390139.578117.27889.4151.102247.678429.982281.189269.41792.1617.163315.278Eksport,Markeds-tomme+ført,fyldte,tonstons360.805298.619201.604135.6301.813283.331

464.630 151.374122.664 136.977124.165 117.60878.551 44.39603.75775.562 158.821

125.415159.04184.32646.21571135.653

278.608144.212151.80947.7653.406156.457

I alt

865.572 612.934

451.361

782.257

830.441 1.395.190

1.281.802

533.807105.234191.97835.0825.350107.509978.960

Figur 22: Samlet oversigt over forsyningen af emballager

Fordelt ud på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:Samlet forsyning af emballager 2007EmballagematerialerTommeemballagerFyldte emballagerTotalTotalindenlandsk indenlandskforsyningforsyningTons401.67883.011%-fordeling

Materiale

Forsyning, tons Import,tons370.10574.591200.03153.599

Eksport, tons168.45845.179

Papir og pap BølgepapPapir og pap Andet pap

Papir og pap Papir

45.893

24.979

21.753

49.118

Papir og pap I altGlasI altPlastPlastPlastPlastPlastPlastPlastPlastPlastPVCPPPSEPSLaminat-plastPETHDPELDPEAnden plast

490.589100.60047818.5784.2393.5289.8895.56416.41497.6141.143

278.608144.21288011.7625.85917.0099.95113.42435.37555.9631.585

235.390139.5785458.0434.54411.09510.6499.14126.79444.7451.723

533.807105.23481322.2965.5559.4439.1919.84724.996108.8321.006

54,510,7

PlastMetalMetal

I altAluminiumHvidblik/stål

157.44724.77251.960

151.8099.38238.383

117.27825.87263.543

191.9788.28326.800

19,6

MetalTekstilerTræI alt

I altI altI altI alt

76.7323.046198.7301.027.145

47.7653.406156.457782.257

89.4151.102247.678830.441

35.0825.350107.509978.960

3,60,511,0100,0

Figur 23: Samlet forsyning af emballager fordelt på materialer

Den samlede danske emballageforsyning for 2007 er således opgjort til at værepå 978.960 tons.Fordelingen af den samlede emballageforsyning opdelt i salgs- ogtransportemballager ser således ud:MaterialeBølgepapAndet papPapirSamlet emballageforsyning, 2007Salgsemballager, Transportemballager, tons I alt, tonstons172.80475.35743.622228.8747.6555.495401.67883.01149.118

Papir og pap, i altGlas, i altPVCPPPSEPSLaminat-plastPETHDPELDPEAnden plast

291.783105.23481318.3222.3856.3288.6719.67421.03876.105827

242.023003.9753.1693.1155211733.95732.726178

533.807105.23481322.2965.5559.4439.1919.84724.996108.8321.006

Plast, i altAluminiumHvidblik/stål

144.1638.28323.117

47.81503.682

191.9788.28326.800

Metal, i altTekstiler, i altTræ, i alt

31.4005.2905.083

3.68260102.426

35.0825.350107.509

I alt582.954396.006978.960%-fordelt59,540,5100,0Figur 24: Samlet forsyning af emballager fordelt på salgs- og transportemballager

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellemforsyningerne i 2006 og 2007:MaterialeTotal indenlandskTotal indenlandskForskel, tons Forskel, %forsyning 2006, tons forsyning 2007, tons528.282100.522190.79242.3744.082106.436533.807105.234191.97835.0825.350107.5095.5254.7121.185-7.2921.2691.0736.4721,04,70,6-17,231,11,00,7

Papir og papGlasPlastMetalTekstilerTræ

I alt972.488978.960Figur 25: Forsyningen emballager sammenlignet med året før

I 2007 var emballageforsyningen på 978.960 tons. Samlet eremballageforsyningsmængden steget med 6.472 tons svarende til 0,7% iforhold til 2006.Det er ændringen i forsyningsmængden af metal-emballager, der er mestfremtrædende og procentuelt mest for aluminium. Årsagerne til faldet foraluminium skal søges både i forsyningen af tomme emballager og iforsyningen af fyldte emballager. Som beskrevet i de to foregående afsnit, erder intet i de bagvedliggende data, der udviser dramatiske ændringer, somkunne indikere markedsforskydninger eller fejlregistreringer. Der kan ej hellerud fra en generel vurdering af emballageanvendelsen peges på enkelte årsagertil, at udviklingen i emballageforsyningsmængden har været, som den er. Nåralle del-komponenterne i de bagvedliggende opgørelser trækker i hver sineretninger, bliver det samlede resultat også mere fremtrædende, endændringerne i de enkelt-komponenter, der indgår i beregningerne,umiddelbart udviser. En årsag kan være lagerforskydninger. Netop for allemetalemballager skal det noteres, at såvel på emballageproducentsiden som påemballagebrugerside er det relativt få, men store virksomheder der dominerermarkedet, hvor lagerforskydninger kan være en væsentlig årsag.Den procentmæssige ændring i forsyningen af tekstilemballager er ogsådramatisk. men her er total-mængden dog af en sådan beskedenstørrelsesorden, at det ikke har nogen afgørende effekt på den samledeemballageforsyning.5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere årDen danske emballageforsyning har nu været opgjort i 14 år. I tabellenherunder fremgår emballageforsyningen for hvert af årene i perioden 1998-2007:

MaterialerPapir og papGlasPlastMetalTekstilTræ

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 20074351761583649446918815326410747516815745310848818415043311750215615741410149515215442410849713217439494516119183404120528101191424106534105192355108979108

I alt903 947 956 985 961 956 940 983 972Indeks (1998=100)100 105 106 109 106 106 104 109 108Figur 26: Samlet forsyning af emballager i perioden 1998-2007 opgjort i 1.000 tons

Igennem de seneste år har emballageforsyningen stort set ligget på sammeniveau mellem 903.000 og 985.000 tons pr. år. Dette giver en stigning på 8%over 10 år. Emballageforsyningen i de seneste år har ligget stabilt.En stigning i emballageforsyningsmængden kan muligvis forklares med enstørre økonomisk aktivitet i landet. For at belyse dette forhold er den samledeemballageforsyning på nedenstående skema sat i forhold tilbruttonationalproduktet tillagt importen, hvorved den samledebruttoforsyning i økonomiske termer fremkommer. Denne bruttoforsyninganvendes så til privat og offentligt forbrug, investeringer samt til eksport. Densamlede indenlandske nettoforsyning er således bruttoforsyningen fratrukketeksporten. Alle beløb er selvfølgelig opgjort i faste priser:Generel nationaløkonomi og emballageforsyningÅrSamletEksportSamletØkonomi-Emballage-bruttoforsyningnettoforsyning udvik lings- forsyning, tonsindeks19981.668.080478.8691.189.211100903.00019991.714.940534.3811.180.55999947.00020001.818.216602.3511.215.865102956.00020011.837.252621.2381.216.014102985.00020021.883.145646.9701.236.175104961.00020031.879.249640.8021.238.447104956.00020041.950.920658.5611.292.359109940.00020052.048.490712.9761.335.514112983.00020062.192.486776.8091.415.677119972.0001.453.677122978.96020072.259.352805.675Emballage- Emballageforsyning i Indeksforsynings-tons pr. mio. kr. iforindeksnettoforsyningkg/kr.1000,7591001020,802991030,786971060,8101001040,777961030,772951010,727901060,736911050,687851050,67383

Figur 27: Samlet forsyning af emballager sat i relation til økonomisk aktivitet

På nedenstående diagram ses indekstals-udviklingen for henholdsvis denøkonomiske udvikling og emballageforsyningen:140130120110100908070Økonomi‐udviklings‐indeksEmballage‐forsynings‐indeksIndeksforkg/kr.

Figur 28: Grafisk fremstilling af samlet emballage forsyning i relation til økonomisk aktivitet

Som det fremgår af diagrammet, har de to basiskurver næsten parallelleforløb. I starten af perioden stiger emballageforbruget mere end denøkonomiske udvikling, mens emballageforbruget i den senere del af periodenflader ud for til sidst at falde svagt. Sammenhængen mellememballageforbruget og den økonomiske udvikling bliver udtrykt gennemkurven ”Indeks for kg/kr.”. At kurven over perioden er faldende, er et udtrykfor, at der kræves en mindre mængde emballage til at emballere de varer ogtjenesteydelser, der ligger bag hver krones aktivitet. Årsagen hertil kan være aten større del af stigningen i den økonomiske aktivitet bruges på tjeneste-ydelser, hvortil der ikke bruges emballager og/eller at der købes flere dyrerevarer, som bruger samme emballagemængde som billigere varer af den sammetype. En anden årsag er, at især emballageproducenterne konstant arbejder påat gøre emballagerne tyndere og lettere og samtidig bevare eller endogforbedre de emballeringstekniske egenskaber. Da omkring 70-80% af enemballages pris udgøres af selve materiale-omkostninger, er det at kunnefremstille tyndere emballager en væsentlig konkurrenceparameter – bådeøkonomisk og miljømæssigt. Generelt kan man sige, at for hver kr.´søkonomisk aktivitet i samfundet, kræves der et emballageforbrug på 0,7 gram i2007.

6 Genbrugs- og genpåfyldeligeemballager

I henhold til EU-direktivet om emballage- og emballageaffald defineresgenbrugs- eller genpåfyldelige emballager som emballager, der er udformetmed henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antalgange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål.Med genbrugs- eller genpåfyldelige emballager forstås i denne sammenhængemballager, hvor der er etableret et formaliseret retursystem.Genbrugsemballager bliver taget ud af affaldsstrømmen på samme måde somf.eks. papir og pap, men bliver anvendt et yderligere antal gange til sammeformål.Med et formaliseret retursystem forstås et system, hvor man f.eks. gennem enindbetaling og en efterfølgende tilbagebetaling af en pant sørger for, atemballagerne kommer retur igen. Sådanne pantordninger findes både fordetail- og transportemballager og ved salg til private forbrugere samt mellemvirksomheder. En pant har til formål at sikre, at emballagen kommer returigen. Det er noget varierende, hvor meget pant bruges mellem virksomheder,men i situationer hvor det viser sig, at returprocenten bliver for lav og derdermed opstår et svind i beholdningen af returemballager, er det sånødvendigt at etablere pantordninger eller i hvert tilfælde en betalingsordning.Selvom engangsemballage til øl og sodavand skal afleveres retur, er der ikketale om genbrugsemballager, idet de indsamlede emballager bliver omsmeltetog anvendt til nye genstande – herunder emballager.Det kan diskuteres i hvilket omfang, virksomheders interne emballager ellerbeholdere er at betragte som emballager i denne sammenhæng. Eftersom disseemballager ofte fungerer meget længe internt i virksomhederne, bl.a. fordiman har fuldstændig kontrol over flowet, sørger for en løbende rengøring ogvedligeholdelse, er der en meget begrænset udskiftning af disseemballagebeholdninger. At definere, hvad der er emballage og internttransportmateriel, er også meget vanskeligt og har kun et teoretisk formål.Derfor medtager opgørelsen her kun de emballager, der forladervirksomheden og kommer retur igen. Rent datamæssigt vil det også væreumuligt at kortlægge emballageanvendelsen for virksomheders interneemballager.I kortlægningen af emballageforsyningen i Danmark indgårgenbrugsemballager med den nytilgang, der løbende er til den eksisterendebeholdning af genbrugsemballager. Den mængde returemballager, der hvertår bliver taget ud af markedet, bidrager også med affaldsmængder uanset, ommaterialerne kommer til at indgå i en genanvendelsesproces eller ej. For atdenne betragtningsmåde holder, forudsættes det, at tilgangen og kassationenfra en beholdning af genbrugsemballager hvert år er af samme størrelse.

Kortlægningen af anvendelsen af genbrugsemballager har især aktualitet isituationer, hvor der sker en substitution til og/eller fra engangsemballager tilreturemballager eller omvendt.Genbrugsemballager har den egenskab, at de erstatter et antalengangsemballager. Årsagen til, at der til visse formål benyttesgenbrugsemballager, skal i de fleste tilfælde søges i rent økonomiske årsager. Idag findes der ingen lovgivning, der kræver, at der til visse formål anvendesgenbrugsemballager.Når man skal opgøre emballageforsyningen af genbrugsemballager, er detantallet af engangsemballage-enheder, som den cirkulerende mængdegenbrugsemballager erstatter, der er interessant – altså hvor mange emballagerog vægten deraf. Når man skal opgøre forbruget af genbrugsemballager, ernøgletallet således det antal gange, en genbrugsemballage i gennemsnitcirkulerer pr. år. Herved får man et billede af, hvor mange engangsemballagerden erstatter. Opgørelse af hvor mange genbrugsemballager, der bliverkasseret fra emballagepuljen pr. år, kan beregnes med basis i antallet afcirkulationsomgange pr. år samt antallet af år, emballagen er på markedet.Dataproblemet for alle genbrugsemballager er manglende viden om antallet afcirkulationsomgange pr. år og om emballagens samlede levetid – dette gælderstort set for alle emballagetyper. Der findes ej heller nogle opgørelser afbeholdningerne af genbrugsemballager.GenbrugssalgsemballagerAf genbrugsemballager, der fungerer som salgsemballager, findes der stort setkun flasker til øl og læskedrikke. Eftersom der er tale om velafgrænsedeproduktgrupper, er det forholdsvist let at opgøre, hvor mangeengangsemballager, der skal anvendes til den årlige forbrugsmængde. Afemballagetyper under denne kategori er der tale om glasflasker og plastflaskerfremstillet af PET og PEN.GenbrugstransportemballagerUd fra de ovennævnte definitioner og afgrænsninger kan der på det danskemarked identificeres følgende væsentlige genbrugstransportemballagetyper:Kasser og bakker af plast og træPaller af træ og plastTromler af træ (f.eks. kabeltromler)Beholdere og kar (tromler og gasflasker) af metalBeholdere og kar af plastRullebure af metalSlagterikroge af metal

Det kan diskuteres, om f.eks. trykflasker til gas-arter er en salgs- ellertransportemballage – det er i hvert fald et grænsetilfælde.

En nærmere beskrivelse og anvendelse af de identificeredegenbrugstransportemballager findes i skemaet herunder:EmballagetypeKasserAnvendelseTil øl og sodavand, distributionskasser til frugt og grønt, kød-og mejeriprodukter, distributionskasser mellem grossistlagreog butikker for en lang række produkter (isenkram, tekstil),fiskekasser i gennem den totale varekædeBakkerPlastAnvendes hovedsageligt til sodavand som erstatning forplastkasser – de fylder væsentligt mindre i tom tilstand endkasserPallerTræBruges som lastbærere til stort set alle produkterPallerPlastBruges som lastbærere til produkter som kræver en højere gradaf renhed end træpaller. �-paller/displaypaller i supermarkederer et andet eksempelTromlerTræDet drejer sig især om kabeltromler med større dimensionerBeholdere og kar MetalAnvendes som beholdere til transport af rå- og mellemvarer,tromler til kemiske produkter samt trykflasker til luftarter ogfustager til fadølBeholdere og kar PlastPallecontainere til flydende produkter herunder også farligtgodsRullebureMetalBenyttes i stor udstrækning ved distribution mellem grossist-lagre/terminaler og butikker. De store mejeriprodukter pakkesogså direkte i rullebure på mejeriet. Rullestel til distribution afpotteplanter er et andet godt eksempelSlagterikrogeMetalVed distribution af større kødstykker fra slagterier til butikkerog kunder i udlandet benyttes kroge, hvorpå kødet hængesFigur 29: Oversigt over typer af genbrugs- og genpåfyldelige emballagerMaterialePlast

Det skal nævnes, at 20 og 40 fods skibscontainere og tilsvarende lastbærereikke defineres som emballage.6.1 MetodeI erkendelse af at der ingen steder findes valide oplysninger om beholdningeraf returemballager, er opgørelsen af genbrugsemballager for en rækkeemballagetyper foretaget på basis af en beregning af de produkter, derbenytter emballagerne. Altså f.eks. hvor mange flasker øl sælges der pr. år.Dernæst vurderes triptallet pr. år – hvor mange gange cirkulerer engenbrugsemballage pr. år. Til den opgjorte beholdning er lagt en buffer-mængde på 20%.For andre emballagetyper er opgørelsen foretaget med basis i en vurdering af,hvor mange enheder der i gennemsnit er til hvert af de steder, hvor de aktuellegenbrugsemballager benyttes.Bryggeriforeningen opgør ikke længere beholdningsmængden af returflaskertil øl og sodavand. Derfor har det været nødvendigt at foretage en kalkulationaf mængden ved at se på udviklingen dels i det samlede forbrug og delsudviklingen i fordelingen af salget mellem retur- og engangsemballager. Basisfor denne kalkulation har været de af Bryggeriforeningen opgjortebeholdningstal for 2005. Disse mængder er så korrigeret ud fra et faldendeforbrug og en stigning af salgsandelen af engangsemballage.Som et element i et palleprojekt udført for Dansk DagligvareleverandørForening og Dagsam har LOGISYS gennemført en analyse, der har haft tilformål at opgøre antallet af palle-transaktioner og antallet af paller på detdanske dagligvaremarked. Resultaterne herfra er i denne analyse skaleret op til

et totalmarked. Dette har betydet, at såvel mængden af paller som antallet aftransaktioner er større end i de hidtidige års statistikker. Det skal nævnes, atder også til denne analyse er knyttet en del usikkerhed, idet mangevirksomheder ikke registrerer data på palle-niveau.Alle data vedrørende denne opgørelse - inklusive beregningsforudsætninger -findes i bilag B. Af skemaet herunder fremgår hoveddata vedrørendeanvendelsen af genbrugsemballager:Materiale TypeProduktAntal brug pr. år Antal enheder icirkulation859.840.800262.353.000270.816.00040.000.0008.000.0008.000.0003.400.00020.000.00020.000.00010.000150.000300.0002.500.0001.600.00023.000.000171.968.16052.470.60054.163.2008.000.000960.000960.000680.0006.666.6672.000.00010.00015.000100.000750.00080.0002.300.000Årligtforbrug itons257.95252.47117.60380.00032.00080.00010.200500.00080.0001.0007.50015.00025.00032.00023.0001.213.726

GlasGlasPlastPlastPlastMetalPlastTræPlastTræMetalMetal/plastMetalMetalMetal

FlaskerFlaskerFlaskerKasserBakkerFustagerPallerPallerKasser

ØlLæskedrikkeLæskedrikke/ølØl/læskedrikkeØl/læskedrikkeØlLevnedsmidlerAlleDistribution

TromlerDiverseKarLevnedsmidlerTromler/beh.DiverseFlaskerLuftarterRullebure LevnedsmidlerSlagterikroKødge

I alt1.519.969.800301.123.627Figur 30: Opgørelse af mængden af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Der er i alt ca. 1,5 mia. brug pr. år af genbrugs- og genpåfyldelige emballager.Heraf tegner øl- og læskedrikindustrien sig for de godt 95% med hovedvægtenpå flasker. Men mængden af genpåfyldelige flasker til øl og sodavand falderløbende især som følge af den stigende anvendelse af engangsemballager. I alter der en beholdning på 301 mio. genbrugsemballager. Såfremt de alle varengangsemballager, ville affaldsmængden heraf være omkring 1.214.000 tons,men så ville man givet vis også benytte nogle mindre kraftige emballager –f.eks. vejer en engangsglasflaske til øl ca. 100 gram mindre end en returflaske.Desuden vil majoriteten af plastdistributionskasserne typisk blive erstattet afbølgepapkasser, som har en lavere vægt end de nuværende plastkasser.Afslutningsvis skal det endnu engang pointeres, at der er en stor usikkerhed idisse tal – ingen brancher eller virksomheder fører statistikker over dissemængder. At de virksomheder, der anvender egne returemballager ikke harpræcis viden om antallet af emballager, der cirkulerer, hænger i nogenudstrækning sammen med, at emballagerne er anskaffet over en længeretidsmæssig periode, hvor beholdningen løbende er blevet suppleret.

7 Vurdering af usikkerhedenDet er givet, at der er knyttet nogen usikkerhed til de gennemførte opgørelser.I dette afsnit redegøres for de potentielle usikkerhedskilder.7.1 Kommentarer til data fra Danmarks StatistikDet er af afgørende betydning, at statistikgrundlaget fra Danmarks Statistik eri orden. For at undersøge om dette i nogen udstrækning er tilfældet, er derforetaget en sammenligning med data fra året før angående produktion ogudenrigshandel for hver enkelt vareposition. For hver enkelt vareposition erder foretaget en kalkulation af ændringen i mængden af den aktuelle vare set iforhold til året før udregnet som procent. Såfremt der har været en meget storprocentmæssig ændring, er det blevet undersøgt nærmere - ved f.eks. at kikkepå de tilhørende værdier, kan man se, om der har været en rapporteringsfejlmed hensyn til angivelse af mængden – f.eks. at der er anvendt en forkertenhedsbetegnelse (kg i stedet for tons etc.). Bl.a. kikkes der nærmere påmånedsmæssige opgørelser, hvorved eventuelle rapporteringsfejl kanidentificeres.Dog for de størrelsesmæssige mindre varepositioner kan der sagtensforekomme store procentmæssige variationer fra år til år som følge af, at derdet ene år kan være en import-eksport mængde, mens der det efterfølgende årmåske ikke er nogen mængde overhovedet – en række varepositionerindeholder kun en sporadisk mængde.Den løbende udflytning af produktion til lande med billigere arbejdskraft giverogså væsentlige ændringer i produktions-, import- og eksportmængder indenfor de aktuelle varepositioner.Den indenlandske produktion opgives i Danmarks Statistiks materialehovedsageligt i vægt og i værdi. Men for et mindre antal varepositioneropgøres produktionsmængden i en anden enhed end vægt. Det kan dreje sigom antal styk, liter, kvadratmeter, kubikmeter samt en række kemiskeækvivalenter og andre enheder. Derimod opgøres udenrigshandelsmængdernefor det meste i tons og meget ofte også en i anden mængdeenhed. Ved devarepositioner, hvor der ikke er overensstemmelse mellem enhedsbetegnelsenmellem den indenlandske produktion og udenrigshandelen, kan man såledesikke umiddelbart på basis af data udregne den indenlandskeforsyningsmængde for de aktuelle varepositioner. Derfor må der foretages enomregning til vægten. Denne omregning bliver foretaget på grundlag afværdien og de tilhørende tonnager for import og eksport. På basis herafudregnes der et nøgletal for, hvor stor en værdi 1 tons af den aktuelle vare har.Denne værdi udregnes som et gennemsnit mellem import- og eksport-oplysningerne. Med udgangspunkt i dette værdi/vægt nøgletal foretages der enomregning til en produktionsvægt på basis af værdien af den indenlandskeproduktion. Eftersom værdien af de indenlandsk producerede produkteropgøres som salgsværdien, bør der være en nogenlunde overensstemmelsemellem værdien pr. tons ved indenlandsk produktion og udenrigshandel. Menselvfølgelig er der varepositioner, hvor værdien af den indenlandske

produktion og den tilsvarende eksport er større eller mindre end dentilhørende import af varer inden for den samme varegruppe. Som et eksempelher på kan nævnes TV-apparater, hvor det må formodes, at de indenlandskfremstillede apparater har en højere gennemsnitsværdi pr. tons end deimporterede apparater. Sådanne situationer kan identificeres ved, at der er enstor forskel på værdien pr. tons ved henholdsvis import og eksport.Det skal også nævnes, at der fra tidligere år er opstillet en database over degennemsnitlige enhedsvægte, som også bliver anvendt i de nævnte tilfælde.I tilfælde af at der ikke har været et tilstrækkeligt statistisk grundlag til atforetage denne beregning, er der blevet hentet nøgletal vedrørende vægt-værdiforholdet fra forrige års statistik.Denne omregning af den indenlandske produktionsmængde til tons brugesved opgørelse af forsyningen af de tomme emballager samt ved fordelingen afden samlede emballageforsyning ud på de enkelte varepositionsnumre.Af de i alt 106 identificerede varepositioner indeholdende tom emballage, erder 60 varepositioner, hvor forsyningsmængden kan beregnes direkte. Ved 4varepositioner er visse oplysninger diskretionerede, hvorforforsyningsmængden ikke kan beregnes. For de resterendes vedkommende erder tale om forskellige enhedsopgørelser.For alle varepositioner er der følgende 4 årsager til, at en samlet indenlandskforsyningsmængde udtrykt i tons ikke umiddelbart kan beregnes (gælder forsåvel de tomme som de fyldte emballager):Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhedend tonsDer mangler vægtoplysningerDer mangler totalt oplysningerVisse/alle oplysninger er diskretioneret

Af hensyn til validiteten af forsyningsopgørelsen er det nødvendigt, at manforholder sig til disse forhold. Specielt for forsyningen af tomme emballager erdet afgørende, at også data fra disse varepositioner indregnes iforsyningsmængden. For hver af de 4 principielle muligheder er detnødvendigt at foretage nogle estimater over mængderne for på denne vis atkomme tættere på den reelle forsyningsmængde.Ad. Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tonsProduktionsvægten udregnes på basis af værdi/vægt-nøgletallet vedudenrigshandel.Ad. Der mangler vægtoplysningerFor en række varepositioner mangler der vægt- eller mængdeoplysninger vedudenrigshandelen. Der er så kun angivet en værdi, men i mange tilfælde drejerdet sig om meget små beløb, som derfor også kun indeholder en lille mængdeudtrykt i tons. Derfor har disse varepositioner - i denne sammenhæng - ingenafgørende indflydelse på den samlede emballageforsyning. Der ses derfor bortfra disse.

Ad. Der mangler totalt oplysningerDet drejer sig hovedsageligt om små varepositioner, hvor der kun fremstillesog/eller importeres eller eksporteres meget små varemængder. Derfor er derset bort fra disse mængder.Ad. Visse/alle oplysninger er diskretioneretDer er diskretionerede oplysninger ved 4 tomme emballagevarepositioner. Forde 3 varepositioners vedkommende er det en dansk produktionsvirksomhed,der har krævet diskretioneringen af konkurrencehensyn. For disse 3virksomheders vedkommende er det muligt ud fra brancheerfaring atidentificere virksomhederne. Den sidste vareposition indeholder en rækkeforskellige emballageprodukter, som fremstilles i mindre oplag. For alle deaktuelle virksomheder er det forsøgt at estimere deres produktion udtrykt itons. Dette er sket ved hjælp af tilgængelige oplysninger om afsætningstal forde varer, som de aktuelle emballager benyttes til. Det er klart, at der er knyttetnogen usikkerhed til disse estimater.7.2 Vurdering af emballageanvendelsenI hele arbejdet indgår der mange vurderinger og der ligger selvfølgelig enusikkerhed her. For de tomme emballagers vedkommende drejer det sig omidentificering af varepositioner indeholdende emballage og dernæst omemballageandelen er vurderet korrekt. Gennem kontakt til brancheforeningerer noget af usikkerheden forsøgt elimineret.Ved vurderingen af emballageanvendelsen for de fyldte emballager indgår derendnu flere vurderingsfaktorer end ved de tomme emballager. Derfor er denpotentielle fejlrisiko større her. Omvendt er det muligt at foretage konkreteundersøgelser, hvis man er meget i tvivl om emballageanvendelsen. Efter atopgørelsen af de fyldte emballager er færdig, er der foretaget en sortering afvarepositionerne med hensyn til den samlede emballageanvendelse.Herigennem kan det konstateres, at det er meget få varepositioner, som samlettegner sig for de største emballageanvendelser. De ca. 50 størstevarepositioner dækker ca. 30% af den samlede emballageanvendelse. Destørste varepositioner er blevet undersøgt nærmere m.h.t. til korrekthed afdata.Selvom der er fejl i data om emballageanvendelsen har den enkelte fejl kunsjældent større betydning i det samlede billede, da alle varepositioner kunudgør en begrænset del af den samlede emballageforsyning.

8 Fordeling af emballageforsyning påvaregrupperHovedformålet med arbejdet her er at kortlægge den totale indenlandskeemballageforsyningsmængde. Til dette formål er der anvendt en 2-deltmetode, hvor udenrigshandelen med emballerede produkter er blevet kortlagtog lagt sammen med forsyningen af tomme emballager (produktion ogudenrigshandel). Men man har ikke gennem denne opgørelsesmetode nogenmulighed for direkte at se, hvor meget emballage der benyttes til enkelte ellergrupper af varepositioner. Der er en almen interesse i at kende fordelingen afemballageforbruget i de enkelte varegrupper.Derfor suppleres emballageopgørelsen med en fordeling af den samledetomme emballagemængde på produkter, således at man får et totalt billede afhvilke produktgrupper, der benytter de tomme emballager.Metoden, der er anvendt til denne fordeling af den totale emballageforsyning,ligner meget den, der er benyttet ved hoved-opgørelsen for de fyldteemballager.I første omgang er den totale forsyningsmængde - udtrykt i tons – for hverenkelt vareposition opgjort.Når man på denne vis har opgjort den samlede indenlandske forsyning af deenkelte varepositioner, bliver emballageanvendelsen for hver varepositionvurderet. Det er klart, at for en lang række varepositioners vedkommende kanman benytte de data, der allerede ligger i databasen om, hvordan varer, dereksporteres eller importeres, er emballeret. I denne sammenhæng skal detbemærkes, at af de samlede godt 9.200 varepositionsnumre, er det kun for ca.3.000 positioner, hvor der findes en indenlandsk produktion af den aktuellevare.For alle varepositioner vurderes det om den indenlandske forsyningemballeres på samme måde som ved udenrigshandelen. Hvis der emballerespå samme vis som ved udenrigshandelen, kan man direkte benytte de data,der ligger i emballagedatabasen. I de tilfælde, hvor der emballeres på en andenmåde ved den indenlandske forsyning vil den anvendte fordeling afemballageanvendelsen blive registreret. Som et eksempel på produkter, deremballeres på forskellig vis til hjemmemarkedet end til eksportmarkedet, kannævnes kød. Til eksport bliver hele kødsider emballeret, hvorimod der sker endetailoppakning her i landet til de danske forbrugere.Rent teknisk bliver dette arbejde gjort ved, at der i forbindelse med den førstekortlægning af emballageforbruget på udenrigshandelen i databasen findes etafkrydsningsfelt, hvor det angives, om den aktuelle vareposition emballeres påen anden måde ved indenlandsk forsyning end ved udenrigshandelen.Herefter bliver der lavet en kopi af databasen, hvor det så registreres, hvordanden indenlandske forsyningsmængde emballeres. Det vil sige, at processenmed at fastlægge, hvilke emballager, der anvendes til de enkeltevarepositioner, gentages. Det, der reelt sker i denne proces, er, at den opgjorte

indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager bliver fordelt på deenkelte varepositioner, som anvender de tomme emballager. Den mængdeemballage, som de importerede produkter ankommer i inden de ompakkes, vilstadigvæk indgå i emballageforsyningen, selvom de ikke bortskaffes gennemde private husholdninger. Disse emballager vil blive bortskaffet fra devirksomheder, som foretager en eventuel forarbejdning og ompakning. Det vilsige, at den samlede emballageforsyning for en vareposition, der emballeres påen anden måde til hjemmemarkedet, end den gør ved udenrigshandelen, vilbestå af følgende 2 komponenter:Nettoemballageforsyningen fra udenrigshandelenForsyningen gennem emballering eller ompakning afprodukter her i landet

Når disse 2 størrelser er lagt sammen fås den endelige samledeforsyningsmængde for hver enkelt vareposition.8.1 Forsyning fordelt på varepositionerDet samlede resultatet af fordelingsopgørelsen på varepositioner ses afskemaet herunder:Samlet emballageanvendelse ved fordeling på varepositionerMaterialeSalgsemb., tonsTransportemb., tons I alt, tonsPap og papir236.950162.495399.445Glas159.5990159.599Plast223.87114.962238.833Metal54.8624054.902Tekstiler2.9245223.446Træ9.9504.11014.059I alt688.155182.129870.284Figur 31: Emballageforsyning fordelt på varegrupper opdelt i hovedmaterialer

Der er tale om en mindre emballagemængde end i hovedopgørelsen. Dermangler i alt godt 108.700 tons emballage. Dog skal det bemærkes, at pallerikke indgår i denne opgørelse. Mængden af paller er på ca. 100.000 tons. Denstørste numeriske afvigelse mellem de 2 opgørelsesmetoder er ved papir ogpap.I bilag C ses det samlede skema over alle mængder i de 2 metoder.Det forhold, at de 2 opgørelser trods alt ligger på niveau med hinanden, viser,at metoden kan anvendes. Det skal påpeges, at der i stor udstrækning harværet tale om en matematisk udregning, hvor der indgår omkring 300.000 tal-værdier, som ganges sammen. Dertil skal lægges det tidligere nævnteangående statistikmaterialets opgørelse af forsyningsmængderne forvarepositionerne, som her får en væsentlig større indflydelse påmængdeopgørelsen end i hovedopgørelsen. Også ved denne opgørelse er dersket en kvalitetssikring gennem en sortering på, hvor de størsteemballagemængder findes for hver enkelt af de 19 materialekategorier.

På grundlag af niveauet for de usikkerheder der ligger i fordelingen påvaregrupper, må det slås fast, at den samlede emballageforsyningsmængde ermest korrekt ved den oprindelige metode.Som tidligere nævnt er det muligt i databasen, at se hvor meget emballage derbruges til enkelte eller grupper af varepositioner. De 2 første cifre i det 8cifrede varepositionsnummer angiver, hvilket kapitel varepositionen tilhører.På nedenstående liste ses en oversigt over de kapitelnumre, som i alt somminimum indeholder mere end 0,6% af den samlede emballageforsyning. Afde i alt godt 90 kapitler tegner de 36 listede sig i alt for ca. 95,5% af densamlede emballageforsyning.Emballageforsynings-%mængde, tons221.97525,51Drikkevarer, ethanol (ethylalkohol) og eddikeVarer af grøntsager, frugter, nødder eller andre planter og plantedele50.4365,80Diverse produkter fra næringsmiddelindustrien44.5365,1235.4324,07Elektriske maskiner, apparater og materiel samt dele dertil; billed- og lydoptagere/gengivere ogMælk og mejeriprodukter;fugleæg; naturlig honning; spiselige animalske produkter35.2214,0532.7323,76Tilberedte varer af kød, fisk krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyrRest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien; tilberedte dyrefoder32.4633,73Møbler, madrasser, dyner o.lign.; lamper, belysningsartikler; lysskilte og navneplader o.lign.30.9213,55Tilberedte varer af korn, mel, stivelse eller mælk; bagværk30.1193,46Animalske og vegatabilske fedtstoffer og olier samt deres spaltningsprodukter24.3452,80Atomreaktorer; kedler; maskiner og apparater samt mekaniske redskaber; dele dertil21.3332,45Spiselige frugter og nødder; skaller af citrusfrugter og meloner20.1102,31Spiselige grøntsager samt visse rødder og rodknolde18.6652,14Bøger, aviser, billeder og andre tryksager; håndskrevne eller maskinskrevne arbejder17.3752,00Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap15.9691,83Sæbe; organiske overfladeaktive stoffer; vaske-, rengørings-, smøre- og pudsemidler14.7751,70Flygtige vegatabilske olier og resioider; parfumevarer, kosmetik og toiletmidler14.4931,67Glas og glasvarer14.3561,65Salt; svovl; jord- og stenarter; gips, kalk og cement13.8111,5912.0681,39Diverse produkter af animalsk oprindelsePlast og varer deraf11.6041,33Kakao og tilberedte varer deraf11.2241,29Sukker og sukkervarer11.1521,28Pharmaceutiske produkter9.5691,109.0751,04Kød og spiseligt slagteaffaldTræ og varer deraf; trækul9.0001,03Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage8.4130,97Diverse kemiske produkter8.0710,93Garve- og farvestofekstrater; garvesyrer, pigmenter, farvestoffer, maling, lakker, kit, trykfarver7.6530,887.4530,86Varer af jern og stålLevende træer og andre levende planter; løg, rødder o.lign.; afskårne blomster og blade7.0540,81Fodtøj, gamacher o.lign.: dele dertil6.8210,78Proteiner; moddificeret stivelse; lim og klister; enzymer5.9760,695.8760,68Tobak og fabrikerede tobakserstatningerGummi og varer deraf5.6140,655.4620,63Kaffe, te, mate og krydderierVaregruppe

Figur 32: Emballageforbruget fordelt på varegrupper

Drikkevarer er klart den største emballageforbrugende varegruppe. Det skalnævnes, at mælk ikke er inkluderet i denne varegruppe. Igen skal det nævnes,at pallerne ikke indgår i opgørelsen.

9 Bortskaffelsessteder foremballagerFra og med opgørelsen for 2002 er der lavet en opgørelse af, hvorfraemballagerne skal bortskaffes. Opgørelsen fortæller, hvorfra de enkelteemballagefraktioner skal bortskaffes – altså med andre ord hvilken enhed, somsluttelig tømmer emballagen og som derfor skal sørge for, at emballagen bliverbortskaffet.Opgørelsen er foretaget med basis i den opgjorte emballageforsyning fordeltpå varegrupper. For hver enkelt vareposition og identificeretemballagemængde er det angivet, hvorfra emballagemængden typisk skalbortskaffes. Af begrænsningshensyn er det i modellen kun muligt at tilknytte 2affaldssteder pr. identificeret emballagemængde. I tilknytning hertil er der såangivet hvilken andel af den samlede mængde, som det aktuellebortskaffelsessted tegner sig for. Det har ikke været tilstrækkeligt kun at angivebortskaffelsessteder for salgs- og transportemballager, idet enkelte fraktioneraf transportemballagen skal bortskaffes ét sted fra, mens andre fraktioner skalbortskaffes fra andre steder. Dette er f.eks. tilfældet med en palle importerededagligvarer, hvor den plastfolie der anvendes til lastsikring skal bortskaffes fradagligvaregrossistens lager, mens selve bølgepapkasserne skal bortskaffes frabutikkerne. Men de fleste salgsemballage-materiale fraktioner bliverbortskaffet fra de samme steder uanset materialet.Til opgørelsen er der anvendt følgende branchegruppering:HusholdningerLandbrug og gartnerierButikkerFødevareindustriGrafisk og kemisk industri, inkl. trykkerierDagligvaregrossister inkl. f.eks. grøntorveCatering inkl. institutioner m.v.ByggeriIndustri generelt inkl. offentlige værker m.v.Værksteder/servicestationer/mestervirksomheder(smedemester, malemester m.v.)Diverse grossisterDiverse; Sygehuse, læger og sundhedssektor, kontorer,militær, skoler m.v.

Selve angivelsen er baseret på vurderinger af bortskaffelsesstedet. Men ud fratypen af vare er det i de fleste tilfælde temmelig entydigt, hvor produkterneanvendes og hvorfra emballagerne så skal bortskaffes. Opgørelserne er lavetseparat for salgs- og transportemballager. I bilag D ses samlede skemaer forbortskaffelsesstederne krydset med materialer for såvel salgs- somtransportemballager.På nedenstående skema ses bortskaffelsessteder og mængder opgjort samletfor salgs- og transportemballager:

Affaldssted

Emballagebortskaffelsesmængder- og steder

Salgsemballage, Transportemballage, I alt, tonstonstons400.80130.5903.27536.029-54.80616.92995.75228.132-21.840688.154-858135.03212.28911.0796.028432.75971210.1983.131182.129400.80131.448138.30748.31811.07960.83416.97298.51128.84410.19824.971870.283

I alt, %-fordelt46,13,615,95,61,37,02,011,33,31,22,9100,0

HusholdningerLandbrugDagligvarebutikkerFødevare-industriDagligvare-grossisterCatering og institutionerByggeriIndustri genereltVærksteder/servicestationer/mester-virksomhederDiverse grossisterDiverse;Sygehuse, læger og sundhedssektor,kontorer, militær, skole m.v.I alt

Figur 33: Bortskaffelsessteder for emballager

Det skal nævnes, at træpaller ikke indgår i denne opgørelse, idet træpallertypisk ikke ender i de normale affaldskilder. Derfor er der en forskel på dentotale mængde i denne opgørelse og den samlede opgjorteemballageforsyningsmængde.Det er ikke overraskende, at husholdningerne tegner sig for de størsteemballageaffaldsmængder. Det svarer til, at hver husstand dagligt kasserer ca.440 gram emballage. Derefter er de største ”emballageaffaldsproducenter”butikker, industrien og catering/institutioner. Men samlet set ender de størsteemballageaffaldsmængder hos erhvervslivet. I alt ender 53,9% af den samledeemballageaffaldsmængde hos erhvervslivet.

10 Bilag

Bilag A: Forsyning af tomme emballagerBilag B: Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballagerBilag C: Fordeling af emballageforsyningen på varegrupperBilag D: Bortskaffelsessteder for emballager

BilagA–Forsyningaftommepap‐ogpapiremballager

BilagA–Forsyningaftommeglasemballager

BilagA–Forsyningaftommemetalemballager

BilagA–Forsyningaftommeplastemballager

BilagA–Forsyningaftommetekstil‐emballager

BilagA–Forsyningaftommetræ‐emballager

BilagB

BilagC

BilagD