Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 500
Offentligt
Plan og VirksomhedsområdetJ.nr. AAR-200-00015Ref. LupryDen 21. april 2010
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
april 2010
Udvalget har ønsket svar på følgende 3spørgsmål:BX - Hvordan vil ministeren sikre Limfjordens vandmiljømod øget forureningsbelastning med miljøfremmede stoffer,tungmetaller og andre metaller i forbindelse med planerne omudvidelse af gasanlægget i Ll. Torup?BY - Hvor stor skadeserstatning mener ministeren, at det errimeligt at give for forringelser af fiskerimulighederne?
BZ - Hvordan sikrer regeringen sammenhæng mellem en evt.tilladelse og de fremtidige planer om at gøre Danmark uaf-hængigt af fossile brændsler, som regeringens klimakommis-
sion skal forelægge til efteråret?Svar på spørgsmål BX-BZ
Da de tre spørgsmål hænger tæt sammen, viljeg besvare dem samlet.
Energinet.dk har sendt en ansøgning til Miljø-center Århus om at udvide deres naturgasla-ger, som ligger ved Ll. Torup ca. 6 km. fraLimfjorden. De ønsker dels at vedligeholde deeksisterende 7 hulrum [kaverner], dels at ud-vide med op til 9 nye hulrum.
Miljøcenter Århus har behandlet ansøgningenefter de gældende regler, og der er i den for-bindelse udarbejdet en vurdering af virkningerpå miljøet [VVM] og udkast til miljøgodken-delse og udledningstilladelse.
2
Saltholdighed
Når gaslagerets hulrum udskylles, anvenderman det mere ferske vand fra Hjarbæk Fjordog skyller ud med en saltholdighed, så ud-skylningsvandet har en saltholdighed, der sva-rer til den, der naturligt forekommer i LovnsBredning – hvilket er 28 promille.Tungmetaller
Saltet i hulrummene blev dannet for 250 mio.år siden. Det indeholder - som alt andet hav-salt - tungmetaller som kobber, nikkel, bly ogkviksølv i meget små mængder.I udkastet til udledningstilladelse er der stilletkrav til koncentrationen af stoffer, som virk-somheden må udlede. Virksomheden skaloverholde miljøkvalitetskravene, som er fast-sat sådan, at udledningen ikke skader dyr ogplanter i fjorden. I modsat fald skal aktivitetenstoppe.
3
Erfaringer fra Tyskland viser, at op til 90 % afmetallerne bliver inde i hulrummene som”bundfald” – også kaldet sediment. Men detindgår af forsigtighedsårsager ikke i behand-lingen af ansøgningen. Beregningerne er altsålavet ud fra en ”worst case” betragtning.
Der stilles krav om, at virksomheden skal gen-nemføre forsøg, der viser muligheden for atrense det vand, den udleder, for tungmetaller.Målet er at finde en rensningsmetode, som harrimelige omkostninger set i forhold til den mil-jømæssige gevinst.
Virksomheden skal også redegøre for, hvor-dan udledningen af de prioriterede stoffer blyog nikkel løbende kan reduceres, ligesom derskal ske et stop for udledningen af stoffernekadmium og kviksølv senest i 2020.
4
Alt i alt stilles der altså meget skrappe krav iudkastet til udledningstilladelse.
Projektets etaper kontrolleres
Udvidelsen af gaslageret er opdelt i en rækkeetaper, hvor der er sat grænser for den mængdeaf vand, der udledes, og for den hastighed van-det udledes med. I alle faser er der strenge be-grænsninger og skærpet overvågning af effek-ten på omgivelserne.Der kan kun gives accept af overgangen til enny etape, hvis overvågningen viser, at vilkåre-ne i tilladelsen overholdes. Miljøkvalitetskra-vene og kravene til saltholdighed skal overhol-des, hvis udskylningen skal fortsætte.
Den løbende overvågning af udledningen ogeffekten på vandmiljøet skal gennemføres afdertil akkrediterede firmaer. Resultaterne skal
5
løbende rapporteres til myndigheden og offent-liggøres.
Miljøcenter Århus har altså i udkastet til mil-jøgodkendelse sikret, at der vil være en omfat-tende, løbende kontrol med, at alle, miljømæs-sige krav overholdes.
Skulle der – mod forventning - ske en skade påmiljøet, vil en eventuel erstatning skulle vurde-res efter reglerne i Lov om miljøansvar. Virk-somheden vil da skulle stille økonomisk sik-kerhed for sine forpligtelser til at undersøge,forebygge eller afhjælpe en skade.
Sammenhæng til regeringens energipolitiske
målsætninger
Spørgsmål BZ egentligt falder under Klima- ogenergiministerens ressort.6
Men lad mig slå fast, at regeringens langsigte-de mål er, at Danmark skal blive uafhængig affossile brændsler. Den 28. september 2010kommer Klimakommissionen med sit bud på,hvordan dette kan realiseres i praksis.
Som det fremgår af regeringens nye arbejds-program - Danmark 2020 - vil regeringen følgeop på Klimakommissionens rapport i indevæ-rende valgperiode og fremlægge et mål for,hvornår Danmark kan blive uafhængigt af fos-sile brændsler, samt en strategi for, hvordanmålet kan nås.
Som led i strategien skal der både ske væsent-lige energibesparelser og gennemføres en mar-kant udbygning med vedvarende energiforsy-ning.
Det danske naturgasforbrug forventes derfor iårene fremover at falde som følge af energibe-
7
sparelser og omlægninger til andre brændsler,men naturgas vil på kort og mellemlangt sigtfortsat skulle udgøre en betydelig del af energi-forsyningen. Dette skal også ses i lyset af, atnaturgas er det mest klima- og miljøvenlige afde fossile brændsler.
Jeg ser derfor ingen modsætning mellem atudvide gaslageret i Ll. Torup og at arbejdemod et langsigtet mål om fossil uafhængighed.Der er blot et aktuelt behov for at øge lagerka-paciteten, fordi Danmark indenfor få år går fraat være selvforsynende med naturgas til at ha-ve behov for at importere naturgas.
8
