Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 490
Offentligt
Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK
og BL, stillet af Torben Hansen (S)
Spørgsmål BK:
”Er det ministerens opfattelse, at det i "Udkast til Vand-plan for Hovedvandsopland 1.5 Randers Fjord" beskrevneom at forbedring af de nuværende passageforhold vedTange sø tidligst vil kunne gennemføres i 2. vandplanpe-riode (2015-2021) er i overensstemmelse med ministerensbemærkninger til L 2 Forslag til lov om ændring af lov omudnyttelse af vandkraften i Gudenå (2007-2008, 2. sam-ling)?”Spørgsmål BL:
”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at undgåudsættelse af en forbedret faunapassage til tidligst 2.vandplanperiode, som anført i "Udkast til Vandplan forHovedvandsopland 1.5 Randers Fjord", som ministerenunder stor bevågenhed sendte i høring den 14. januar2010?”Svar
Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.2
Der er næppe en sø i det danske kongerige, der har skabtså meget debat som forholdene ved Tange Sø i Midtjyl-land har gjort. En debat der viser, at befolkningen – bådelokalt i det Midtjyske og på landsplan – har en stor inte-resse for naturen og miljøet, og det glæder mig meget.Det er det indtryk, jeg har fået, ud fra den fortælling omTangeværket som jeg har fået.Debatten drejer sig i sær om, hvad der skal ske med Gu-denåens passage ved Tangeværket. De mange forskelligeløsningsforslag spænder bredt – lige fra en status quo løs-ning, til et langt omløbsstryg udenom Tange Sø eller entømning af Tange Sø og genoprettelse af den oprindeligeGudenå.
Men lad mig allerede nu slå en ting fast: Ud fra mit nuvæ-rende kendskab til sagen kan jeg sige, at det ikke er minhensigt at fjerne Tange Sø. Måske bliver jeg klogere. Menjeg tror – ligesom min forgænger - at der kan findes enløsning, hvor vi til gavn for naturen og miljøet kan opfyl-de forpligtelserne efter vandrammedirektivet samtidigmed at søen bevares. Det kræver, at alle gode kræfter gårsammen i en konstruktiv dialog.
3
Det er en sag om 2 ædle formål, som ikke er i harmoni:Hensynet til naturen og miljøet, herunder fiskenes mulig-heder for at vandre forbi Tangeværket, på den ene side ogden kulturhistoriske værdi af vandkraftværket og den na-turmæssige, rekreative og bosætningsmæssige værdi afsøen på den anden side. Derfor kan der ikke anvises en op-timal løsning og det understreger yderligere behovet for atder er lokal opbakning til en løsning.
Med hensyn til ”Udkast til Vandplan - Hovedvandopland1.5 Randers Fjord" som spørgsmålene er rettet mod, såblev udkastet sammen med de 22 andre udkast til vand-planer sendt i forhøring hos kommuner og andre myndig-heder den 14. januar.
Jeg skal i den forbindelse fremhæve, at udkast til vandpla-nerne er baseret på et meget grundigt forarbejde.
Der er tale om, at planerne indeholder en betydelig indsatstil forbedring af det danske vandmiljø i årene fremover.Vandplanerne skal sikre en forbedring af vandmiljøet ogsikre gode levesteder for dyr og planter – ikke alene forvandløbene, men også for søerne, fjordene og for kystvan-dene.
4
Som tidligere nævnt blev udkast til vandplanerne sendt iforhøring i midten af januar. Denne forhøring var rettetmod kommunerne og andre offentlige myndigheder. For-høringen er netop afsluttet og de indkomne høringssvarskal nu vurderes og herefter indarbejdes i vandplanerne.
Når høringssvarene er indarbejdet i vandplanerne, skal denye udkast til vandplanerne igen sendes i høring. Dennegang i offentlig høring i 6 måneder. Når denne høringspe-riode er afsluttet vil de indkomne høringssvar også skullevurderes med henblik på fastlæggelse af de endeligevandplaner.
Om de fremtidige passageforhold ved Tangeværket ogTange Sø, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gå ind i endrøftelse om en konkret løsningsmodel. Jeg skal have tidtil at sætte mig mere grundigt ind i sagen. Men jeg vil sæt-te mig i spidsen for, at vi kan få løst denne sag. Hvor langtid det vil tage og hvilken løsning, det ender med, er fortidligt at sige noget om i dag.Men det vil indebære en grundig dialog med lokalsamfun-det. I første omgang skal vi have set på kommunernes hø-ringssvar. Og dernæst skal planerne rettes til og sendes i 6
5
måneders offentlig høring. Vi må også se på resultaterneaf den offentlige høring af vandplanerne – det skylder jegde mange myndigheder, interesseorganisationer og borge-re, der vil afsætte tid til at sætte sig ind i det meget omfat-tende materiale som vandplanerne udgør. Det håber jeg, atder er forståelse for.
Jeg lægger – som min forgænger - stor vægt på, at lokal-området tager ansvar og bakker op om valget af en kom-mende løsningsmodel.
Først når Miljøministeriet har modtaget og vurderet deindkomne kommentarer og bemærkninger fra den offent-lige høring af vandplanerne, vil der blive taget stilling tilvandplanernes endelige indhold, herunder vil passagefor-holdene i Gudenåen ved Tangeværket indgå..
Denne procedure følger tanken bag de bemærkninger somknytter sig til L 2 – Forslag til Lov om ændring af lov omudnyttelse af vandkraften i Gudenå. Af lovforslaget frem-går blandt andet, at der først skal tages stilling til hvilkenløsningsmodel, der skal anvendes, når vandplanerne og dekommunale handleplaner er udarbejdet.
6
Nu er vandplanerne blevet forsinkede, og derfor må vi la-ve lidt om på den faseopdelte tidsplan. Men ideen med fa-seopdeling var den rigtige måde at gøre det på.
Jeg vil ligesom min forgænger arbejde for at finde en løs-ning. Det er forhåbentlig sidste gang at koncessionen erblevet forlænget uden at der er fundet en afklaring af hvil-ken løsning der skal anvendes. Jeg ved også, at det er enrigtig svær sag, og den har kørt i mange år med mangeforsøg på at finde løsninger. Derfor kan jeg heller ikke idag love noget om, hvornår en løsning kan være på plads.
I udkastet til vandplanen for Gudenåen er der såledesblandt andet beskrevet forskellige muligheder for hvordande nuværende passageforhold ved Tangeværket og TangeSø kan forbedres.
Som jeg omtalte tidligere, er der stor forskel på de forskel-lige forslag til løsningsmodeller fra de tidligere rapporter –både hvad angår tekniske forhold og økonomi – oversla-gene varierer fra ca. 15 mio. kr. helt optil 250 mio. kr.
Det fremgår også af udkastet, at forbedring af de nuvæ-rende passageforhold først forventes at være gennemført i
7
den næste vandplanperiode – det vil sige efter udgangen af2015. Men beslutningen skal træffes før.
Forventningerne om, at de nuværende passageforhold tid-ligst kan være forbedret i den næste vandplanperiode,skyldes flere forhold.
For det første må jeg erkende, at Danmark formelt set erbagud i forhold til vandrammedirektivets tidsplan forvandplanlægning. Men det er der en rigtig god grund til.
Regeringen har nemlig lagt vægt på at sikre en grundigvurdering af mål og virkemidler, samt samtænkning mel-lem klima, miljø og vækst. Med det politiske forlig omGrøn Vækst, fik vi også sikret finansieringen bag imple-menteringen af vandrammedirektivet.
For det andet, er der – uafhængigt af valg af løsningsmo-del – tale om et større projekterings- og anlægsarbejde, dervil være så omfattende, at det vil strække sig over flere år,før projektet kan afsluttes.
8
For det tredje, mangler vi også at få klarhed over hvordanen passageløsning skal udformes med henblik på at opfyl-de forpligtigelserne efter vandrammedirektivet.
Disse forhold som jeg lige har omtalt betyder samlet set,at en forbedring af de nuværende passageforhold ved Tan-geværket, ikke vil kunne realiseres inden udgangen af2015 – hvis vi skal være realistiske. Det gælder selve ud-arbejdelsen men det betyder ikke, at beslutningen ikkeskal træffes før, for det skal den.
Jeg kan godt forstå, hvis nogle synes det er ærgerligt at jegikke kan præsentere en løsningsmodel i dag. Men som Iogså ved, er der tale om en sag med store udfordringer –både teknisk og økonomisk. Jeg mener, at en konstruktivdialog er den bedste vej frem, når vi skal sende vandpla-nen for Gudenåen i offentlig høring.
