MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 474: Henvendelse af 31/3-10 vedrørende rottebekæmpelse, fra ERFA-gruppen om rottespærrer

Anmodning om foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgvedr. Paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse, Udkast til ny bekendtgørelse nedenfor.Jeg er leder af ERFA-gruppen om rottespærrer, som har fungeret siden 1999, og som består afinteresserede kommunale kolleger fra dels kloak, miljø, byplan og bygningsafdelinger og rottebekæmpere ogkolleger fra private virksomheder, der arbejder med rottespærrer i Danmark og Sverige.Jeg er statsautoriseret skadedyrsbiolog, miljøkonsulent og har været kommunal Forsyningschef i vand- ogkloakforsyning og teknisk chef i Rødovre Kommune i mange år.Jeg har modtaget indberetninger fra 8 kommuner, der har udtrykt tilfredshed med at anvende 1400rottespærrer i mange år. Jeg har ladet montere adskillige rottespærrer med stor effekt i København, Rødovre,Bornholm og Malmø.Til det ønskede foretræde i Miljøudvalget deltager endvidere opfinder Torben Jensen, Bornholm, der harerfaringer fra opsætning af 4000 rottespærrer i Danmark og Sverige. Torben Jensen har deltaget i ERFA-gruppen siden 1999.Initiativet om fremsættelsen af lovforslaget om rottespærrer stammer fra et ERFA-gruppe møde i 2006 iRoskilde, hvor Bornholms Regionskommune og senere Guldborgsund har rekvireret opgaven af ERFA-gruppen.Det blev ved årsmødet i 2006 besluttet at ERFA-gruppen skulle arbejde for en revideret lovgivning somindsats mod rotter samt udarbejde en ny bekendtgørelse (vedlagt).Borgmester Bjarne Christiansen BRK har redegjort for Bornholms anvendelse af rottespærrer overfor SteenGade og Peter Juel Jensen ved møde på Christiansborg den 18. januar 2008 og forsikret om at Bornholmstår bag ERFA-gruppens arbejde på Christiansborg.Indførelse af rottespærrer dæmmer op med de mange års fremgang i rotteangreb, som den hidtidige indsatsikke har kunnet bremse.Som biolog er jeg bekymret for de mange sygdomme, som rotter kan forvolde via insekter og direkte tilhusdyr og mennesker især set i lyset af det varmere klima og større nedbørsmængder.Og som skadedyrsbiolog kan det undre mig, at den hidtidige indsats mod rotter ikke har båret frugt.Rotten er jo en invasiv skadevoldende dyreart. Der er i disse år stor fokus på invasive arter på baggrund afdet varmere og mere nedbørsrige klima.Rotteangrebene er efter ERFA-gruppens opfattelse øget i takt med udbygningen af kloakledningsnettet i taktmed byudviklingen, således at landets kloakforsyninger ud over kloakforsyning har udbredt kloakrotter til nyefoder- og redepladser.ERFA-gruppen har udarbejdet et forslag til et paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse, således atrottebekæmpelsen i langt højere grad fokuserer på kloakrotterne, hvor effekten af forebyggelse ogbekæmpelsen ifølge ERFA-gruppen har vist sig effektfuld.Det er ERFA-gruppens opfattelse at Statens rottekonsulent, kommunerne og Danva ikke kan magteopgaven at reducere rotteangrebene, der netop er taget til i det samme tidsrum hvor de har haft adgang tilalle mulige midler til indgreb mod rotter.

1) Staten lader ERFA-gruppen gennemføre et storstilet demonstrationsprojekt på 5 sygehuse medoperationsstuer. Forbilledet er indsatsen med rottespærrer i afløbsinstallationerne på HillerødSygehus. Demonstrationsprojektet skal indeholde en analyse af rotteproblemernes omfang før ogefter installation af rottespærrer. Der skal anvendes forskellige typer af rottespærrer for at forhindreindvandring af kloakrotter fra kommunens kloakledningsnet. Der skal foretages en effektivbekæmpelse af rotter og særligt kloakrotter indenfor området afgrænset af rottespærrer.Demonstrationsprojekterne skal have til formål at dokumentere et fremtidig rottefrit sygehus tilefterlevelse af landets øvrige sygehuse.2) Planlagte nybyggerier af sygehuse, ældrehjem, skoler, daginstitutioner og kommunale bygningermed storkøkkener pålægges at anvende rottespærrer ved tilslutning til kommunens hovedkloakker,således at kloakforsyningen ikke tilfører de nye sygehuse kloakrotter, og således at disse nyebygninger ikke tilfører foderemner til en lokal kloakrottebestand under bygningerne isygehusområdet.3) Staten udarbejder en længe tiltrængt revision af lovgivningen og bekendtgørelser og staten skaltilføre flere mandskabsressourcer til Danmarks Statistik til at udarbejde en forbedretindberetningsmetode for indsatsen mod rotter og kloakrotter, således at det udarbejdededatamateriale kan bruges til statistiske analyser for effekten af indsatsen i kommuner og af privateautoriserede skadedyrsfirmaer, og således at der kan dokumenteres en effekt af indsatsen modrotter.4) Kommunerne anmodes om at udpege bygninger i hver kommune, der fremover ønskes gjort rottefri,og således indføre kloakrottefri bygninger ved hjælp af en mere målrettet bekæmpelsesindsats ogmontage af rottespærrer til forhindring af genindvandring af kloakrotter, samt drage omsorg for atdefekte afløbsinstallationer bringes i lovlig stand.5) Kommunerne forpligtes til at anvende tillæg til spildevandsplanen til årlig redegørelse forkommunens indsats mod kloakrotter ved hjælp af rottespærrer og andre bekæmpelsesmetoder.6) Kommunerne forpligtes til at medtage rottespærrer i lokalplaner i forbindelse med byggemodning ogved kloaktilslutninger, således at kloakforsyningerne ikke udvider kloakledningsnettet uden atforhindre kloakrotterne i at komme fra kommunens kloakledninger ud i de private afløbsinstallationer.Rottespærrerne placeres som skelbrønd som afslutning af det kommunale kloakledningsnet.Begrundelsen for ønsket om fremmøde i Miljøudvalget i april 2010 er, at Troels Lund Poulsen har skrevet tilERFA-gruppen februar 2009:”Tak for den spændende rapport om rottespærrer, du afleverede til mig i slutningen af 2008. Nu har jeg læstden og vil lade den indgå i mine fremtidige overvejelser på rotteområdet. Troels.”Daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen omtaler Torben Sønnichsen: Forslag til paradigmeskift idansk rottebekæmpelse, BioLiving 2008.Denne rapport som i øvrigt blev forelagt Miljøudvalget i 2008 er ikke indarbejdet i den af Statensrottekonsulent bestilte rapport af Grontmij/Carl Bro under titlen Rotteområdet.Undertegnede er groft fejlciteret i rapporten og de mange erfaringer, der er opsamlet i ERFA-gruppen er ikkemedtaget i Rotteområdet.Der er ej heller medtaget de væsentlige økonomiske forhold som ERFA-gruppen har arbejdet med.

Daværende Miljøminister har udtalt at han har udbedt sig en økonomisk vurdering og evaluering af indsatsenmod rotter. Denne foreligger ikke og det synes som om at Statens rottekonsulent, kommunerne og Danvahar benyttet Regeringsrokaden til at få den nye Miljøminister til at godkende Rotterapporten uden enøkonomisk analyse som bestilt af Troels Lund Poulsen.Det synes som om at fremtrædende danske kloakforsyninger og Danva ikke kan vedkende sig at rotterudbredes via kloakkerne frem til intetanende lodsejere og dermed også til sygehuse og andre offentligeinstitutioner, hvor rotterne kan leve af foder fra storkøkkener. Kloakforsyningerne har aldrig fulgt gældendelovgivning om begrænsning af rotteproblemerne på eget område samt ikke indberettet rotteforekomster tilkommunalbestyrelserne, hvilket skal påkalde bødestraf.Disse forhold har medvirket til en fordrejet virkeligheden omkring, hvorfor og hvorfra rotterne kommer.Dertil kommer at Århus Universitet har anvendt kr. 7,2 mio. til at forsøge at klarlægge rotternes adfærd ikloakkerne med chips, samt at Århus Universitet har modtaget betydelige beløb til at afprøve den såkaldterottedræber. Og uanset dette ikke kan indgå bindende mål for en reduktion i antal af rotteangreb, men blotmaner til besindighed omkring giftanvendelse og resistens udvikling af enkeltindivider af rotter i det ganskeland.Aldrig er der anvendt så meget gift som nu og aldrig før har vi haft så mange rotteangreb som nu.Statens rottemyndighed og statens rotteeksperter har simpelthen gjort lodsejere med rotteangreb tilsyndebukke uden at analysere, hvorfra rotterne vitterligt kommer fra til lodsejeren.Danmarks Teknologiske Institut har jo allerede i 1993 oplyst overfor folketingsmedlemmer at 90-95 % afsamtlige rotteangreb i bygninger skyldes kloakrotter, hvilket først nu på grund af ERFA-gruppens påvisningtages ind i overvejelserne om anvendelse af rottedræbere og rottespærrer.De økonomiske konsekvenser af rotteangreb kan sammenfattes ved, at der årligt opkræves kr. 80 mio. viarottegebyret. Imidlertid opholder de fleste rotter sig i de kommunale kloakker, samt i de ret omfattendeoffentligt ejede private stikledninger og forårsager dér stor skade ved gennemgnavninger etc.ERFA-gruppen har estimeret at rotter koster Danmark 1,3 milliarder om året.Der synes ingen balance mellem anvendte ressourcer og nedgang i antal af rotteangreb.Ligeledes er der endnu ikke skabt et statistisk korrekt grundlag omkring klagestatistik og forsøg påbestandsudvikling, to parametre der jo ikke hører sammen, hvilket medfører forkerte konklusioner hvert årnår statens rottekonsulent skal vurdere effekten af årets indsats, som indtil nu ikke kan ses i andet end en40 % fremgang af rotteangreb i Danmark.Indsatsen synes derfor aldeles mangelfuld og fejlagtigt, hvilket burde mane til indførelse af ERFA-gruppensforslag til paradigmeskift.Skeen skal tages i den anden hånd og det må Folketingets Miljø og Planudvalg gerne være behjælpelig med.Med håbet om et godt møde med medlemmerne af Miljø- og Planlægningsudvalget.

Bekæmpelse af og sikring mod rotter§ 1.Bekæmpelsen af rotter skal foregå i overensstemmelse med de af By- ogLandskabsstyrelsen og dermed af Statens rottekonsulent udarbejdede retningslinier.Statens rottekonsulent er ansvarlig for at udstede bindende mål for indsatsen mod rotter.Statens rottekonsulent udsteder retningslinjerne med virkning overfor de ansvarlige forstatens og regionernes bygninger og arealer samt overfor Kommunernes Landsforening ogKommunalbestyrelserne. Statens rottekonsulent skal sikre at rottebekæmpelsen skertværministerielt, således at indsatsen mod rotter efterleves ved bekendtgørelser og planeri Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet ogSundhedsministeriet.§ 2.Samtlige i § 1 nævnte ministerier, statslige og regionale institutioner, ogkommunalbestyrelser skal drage omsorg for, at der foretages en effektiv bekæmpelse afvandrerotten, Rattus norvegicus og husrotten, Rattus rattus).Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal lade bekæmpelsen udføre enten ved kommunenseget personale med statsautorisation til rottebekæmpelse eller outsourcerottebekæmpelsen gennem udbud Jvnf. KL’s udbudsportal til statsautoriserederottebekæmpelsesfirmaer, jf. § 11.§3I nærværende bekendtgørelse forstås ved:

1) Effektiv bekæmpelse af rotter:a. Statens og regionens bygninger herunder sygehuse defineres som særligefokusområder med rottefri status.b. Kommunalbestyrelsen skal udpege og prioritere de kommunalt ejede bygninger somspecifikke fokusområder med rottefri status.c. Kommunalbestyrelsen skal sikre at kloakforsyningerne inddrages i aktivrottebekæmpelse gennem vilkår i spildevandsplanen. Indsatsen og effekten afkloakrottebekæmpelsen afrapporteres årligt ved tillæg til spildevandsplanen.Kloakforsyningerne skal ved tilslutning af kloakledningsnettet til afløbsinstallationer sikre atder ikke føres kloakrotter fra hovedledningsnettet til private afløbsinstallationer. Dette skalgøres med anvendelse af VA-godkendte rense – inspektionsbrønde med rottespærrer, deropsættes mellem offentligt ejet og privat ejet kloakledningsnet som skelbrønde.Spildevandsplanen skal indeholde bestemmelser om at der skal bekæmpes kloakrotter ikloakledningsnettet med det formål at nedbringe rotternes ødelæggelse afkloakledningsnettet, samt hindre rotternes udbredelse. Ved dimensioner af Ø250 ellerderunder skal der opsættes VA-godkendte rense - inspektionsbrønde med rottespærrer ikloakledningsnettet.Spildevandsplanen skal indeholde bestemmelser om at der ved kloakrenoveringer ognytilslutninger til nye afløbsinstallationer skal der opsættes VA-godkendte rense –inspektionsbrønde med rottespærrer, til hindring af rotternes udbredelse.I nykloakeringer skal lokalplanerne indeholde bestemmelser for at der opsættes VA-godkendte rense – inspektionsbrønde med rottespærre ud for hvert parcelhus.d. Bekæmpelse af rotter skal foregå dels ved en forebyggende indsats ved indførelse affokusområder og ved opdeling af kloakledningsnettet med VA - godkendte rottespærrer,således at der både skabes rottefri kloaksystemer og byområder. Bekæmpelsen indenforfokusområdet kan ske med gift, fælder og rottedræbere.e. Statens rottekonsulent udarbejder bindende mål for en effektiv rottebekæmpelse somkommunalbestyrelser skal rette sig efter.f. Kommunalbestyrelserne indberetter årets rotteangreb, rottebekæmpelsesindsats ogresultatet heraf til Statens rottekonsulent. Indberetningsdata skal have en sådan kvalitet,at de kan anvendes til statistisk bearbejdning efter retningslinier udarbejdet af DanmarksStatistik. Indberetningsdata skal have en sådan kvalitet at de kan anvendes til reellestatistikker og anvendes til sammenligninger mellem effekten af indsatsen fra år til år ogmellem kommunerne indbyrdes.2) Erhvervsmæssig rottebekæmpelse:Et statsautoriseret rottebekæmpelsesfirmaeller en statsautoriseret person, som mod betaling foretager bekæmpelse af rotter eller

yder vejledning herom. Et sådant firma kan enten fungere ved et kontraktforholdmellem kommune og firma, hvor opgaven er at opretholde rottefri fokus på deudpegede fokusområder og bygninger i kommune, region og stat.Derudover kan statsautoriserede rottebekæmpelsesfirmaer arbejde på markedsvilkår ogarbejde frit i samme kommune for private kunder, der måtte ønske en sikringsordningmed et andet firma end det kommunen har kontraktlige forpligtelser med.3) Byzone, sommerhusområder og landzone:De områder, der efter gældendelovgivning er byzoner, sommerhusområder og landzoner.4) Rottesikring af Fødevarevirksomheder:Virksomheder, der behandler ellersælger madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler og andre varer, der er bestemt til ellermå antages at skulle fortæres af mennesker. Fødevarevirksomheder omfattes afbegrebet særlige fokusområder med rottefri status.5) Rottesikring af ejendomme:Foranstaltninger på bygninger (herunderafløbssystemer) og grundarealer, så at disse overalt er forsvarligt sikrede mod rotter.Kommunerne skal drage omsorg for at kloakrottebestanden ikke udbredes til nyekloakeringer og derfor VA-godkendte rense – inspektionsbrønde med rottespærrer somen forebyggende indsats.Offentlige ejere af bygninger skal sikre disse mod rotter således at afløbsinstallationerneer rottefri.6) Sikringsordning med rottebekæmpelse:Et bekæmpelsesprogram omfattendesystematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter, der tilses ogsuppleres med bekæmpelsesmidler og bekæmpelsesmetoder med passende intervaller.Sikringsordninger samt indsats mod rotter omfatter tillige anvendelse af VA-godkendterottespærrer, gift, fælder og rottedræbere.§ 4.Grundejere, private som offentlige skal sikre og renholde deres ejendomme således,at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses helt.Stk. 2.En offentlig eller privat grundejer eller en lejer kan frit indgå eller forny en aftalemed et statsautoriseret bekæmpelsesfirma om sikringsordning med rottebekæmpelse elleren konkret rottebekæmpelse. De statsautoriserede rottebekæmpelsesfirmaer skalindberette deres bekæmpelsesarbejde 1 gang årligt til kommunalbestyrelsen.§ 5.Enhver, der konstaterer rotter, dels private borgere, kloakmestre dels ansatte ikommunerne og kloakforsyningerne er ansvarlige for, at dette straks anmeldes tilkommunalbestyrelsen.§ 6.Kommunalbestyrelsen skal lade alle faste ejendomme i landzone samtlandbrugsejendomme i byzone undersøge for rotter to gange årligt og efter anmeldelse,Stk. 2.I byzoner og sommerhusområder foretages bekæmpelsen efter anmeldelse,medmindre særlige forhold nødvendiggør et regelmæssigt tilsyn.

Stk. 3.Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der føres en kontrolbog el. lign., hvoridet registreres, hvilke ejendomme, der er besøgt, dato for besøgene, om der er rotter påejendommen, og om der er udlagt gift. Ejendommens ejere eller lejere skal kvittere forbesøget. Kontrolbogen skal til enhver tid være tilgængelig for statens rottekonsulenter.Hvis kontrolbog bortkommer da skal dette indberettes til Statens Rottekonsulent.Stk. 4. Ejere af landbrugsejendomme med dyrehold, rideskoler skal gøres ansvarlige foropretholdelse af rottefri ejendom i henhold til Regeringens salmonellaplan.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal to gange årligt sørge for, at kommunens borgereherunder kommunens og kloakforsyningens personale får fornøden orientering om, atkonstaterede forekomster af rotter skal anmeldes til kommunen.Stk. 6. Personale i statsskove og privatskove skal ved foderudlægning til vildt sikre sigdisse mod rotter.Stk. 7. Fodring af fugle ved søer og damme skal ske i begrænset omfang, således at derikke efterlades overskydende foder til rotter. Kommunens vej og park forvaltning eransvarlige herfor.§ 7.I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter med kameraer dels i kloakker,dels i lokaler, samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, derefter gældende bestemmelser udøver tilsyn.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen og det fødevareregionen skal gensidigt underrettehinanden om konstaterede forekomster af rotter, iværksat rottebekæmpelse el. lign. påfødevarevirksomheder.Stk. 3.Fødevarevirksomheder skal af kommunerne udpeges som fokusområde medrottefri status.§ 8.By- og Landskabsstyrelsen skal meddele kommunalbestyrelsen påbud ommanglende efterlevelse af nærværende bekendtgørelse, når kommunalbestyrelsen ergrundejer.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal meddele grundejerne påbud om udførelse af defornødne foranstaltninger for effektiv rottebekæmpelse som beskrevet i § 3.§ 9.Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt sende indberetninger om deforanstaltninger, der i det foregående år har været truffet i kommunen til bekæmpelse afrotter, samt effekten af rottebekæmpelsen og skal give sådanne andre oplysningervedrørende bekæmpelsen, som By- og Landskabsstyrelsen måtte anmode om,

Stk. 2.Autorisation meddeles, når ansøgeren har deltaget i det i § 11 nævnte kursus ogover for By- og Landskabsstyrelsen ved en prøve har dokumenteret at besidde fornødenviden om rotters levevis og deres bekæmpelse samt lovgivning i relation til rotter,herunder relevante dele af dyreværnslovgivningen. Denne viden skal omfatte kendskab tilrottesikring af bygninger og afløbssystemer og anvendelse af bekæmpelsesmidler ioverensstemmelse med de herom fastsatte regler. By- og Landskabsstyrelsen fastlæggernærmere omfanget og indholdet af den viden, der skal dokumenteres ved prøven.Stk. 3.Udstedelse af autorisation kan nægtes, hvis den pågældende har en forfaldengæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover, jf.miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 3.Stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen kan meddele personer, der i udlandet hargennemgået uddannelser, som kan sidestilles med den i § 13 nævnte uddannelse, samtden i § 12 stk. 2 nævnte kursus, autorisation til at bekæmpe rotter. I autorisationen kander fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af aktiviteter omfattet af § 11stk. 1. Autorisationen kan tidsbegrænses.Stk. 5 Statens rottekonsulent sender 1 gang årligt listen med statsautoriserederottebekæmpere til landets kommuner der er ansvar lige for udbud af rottebekæmpelse ikommunerne.§ 12.By- og Landskabsstyrelsen forestår udbud af uddannelser i skadedyrsbekæmpelsesamt kurser med henblik på aflæggelse af den i § 12 nævnte prøve. Kursusudgifterneafholdes af kursusdeltagerne.Stk. 2.Optagelse på kursus sker ved ansøgning. Ansøgning indgives til By- ogLandskabsstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse.Stk. 3.Kun personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, kan optages på kurset.

§ 13.By- og Landskabsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, hvis indehaverenheraf under udførelse af rottebekæmpelsen gør sig skyldig i grov eller oftere gentagenforsømmelighed, eller hvis indehaveren har en forfalden gæld til det offentlige istørrelsesordenen 100.000 kr. eller derover, jf. miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 3.§ 14.By- og Landskabsstyrelsens afgørelser kan af ansøgeren ellerautorisationsindehaveren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skalfremsættes over for By- og Landskabsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen ermeddelt den pågældende. By- og Landskabsstyrelsen s afgørelse skal indeholde oplysningherom. By- og Landskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerligeretsplejes former.Stk. 2.Sagsanlæg som følge af By- og Landskabsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelseaf autorisation på grund af forfalden gæld til det offentlige har ikke opsættende virkning.Stk. 3.Sagsanlæg som følge af By- og Landskabsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelseaf autorisation på grund af grov eller oftere gentagen forsømmelighed har opsættendevirkning. Den opsættende virkning omfatter tillige fristen på 4 uger.Kapitel 3

Gebyr§ 15.Kommunalbestyrelsen skal opkræve gebyr til dækning af omkostningerne ved denkommunale rottebekæmpelse.Stk. 2.Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som enandel af ejendomsværdien.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen fastsætter for hvert regnskabsår de nærmerebestemmelser om gebyrets størrelse.Stk. 4.Gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation for betaling af gebyret.Stk. 5.Gebyret skal anvendes til samtlige opgaver i Kommunen der vedrørerrottebekæmpelse, herunder personale i Miljøafdeling og kloakmyndighed der anvenderadministrativ og timeregistreret tid på administration af rotteklager og indsats mod rotter.Stk. 6.Gebyret skal anvendes til samtlige omkostninger i forbindelse med udførelsen afde kontraktligt fastlagte opgaver med statsautoriseret rottebekæmpelsesfirma.

Klage og straf m.m.§ 17.Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan påklagestil statens rottekonsulent.Stk. 2.By- og Landskabsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativmyndighed.§ 18.Med bøde straffes den, der1) undlader at foretage anmeldelse efter § 2, stk. 2,2) undlader at anmelde forekomst af rotter til kommunalbestyrelsen, jf. § 3,3) foretager rottebekæmpelse i strid med § 4, stk. 3, og § 11, eller4) undlader at efterkomme kommunalbestyrelsens eller By- og Landskabsstyrelsenspåbud, jf. § 9.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Kapitel 6