Miljøministerens besvarelse af spørgsmål AD stillet af Folketingets Mil-jø- og Planlægningsudvalg, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål ADVil ministeren redegøre for, hvorfor Vandmiljøplan III ikke har sikret denlovede reduktion i kvælstofudledningen, og hvad vil ministeren gøre for atindhente det forsømte?

Svar på spørgsmål AD

Den 2. dec. 2008 blev rapporten om Midtvejs-evaluering af Vandmiljøplan III offentliggjort,og i den forbindelse blev der afholdt en work-shop, hvor forskningsinstitutioner, DanskLandbrug, Danmarks Naturfredningsforening,Fødevareministeriet og Miljøministeriet m.fl.deltog.Målet med Vandmiljøplan III var bl.a. at re-ducere kvælstofudvaskningen med yderligere13 % i 2015.

Midtvejsevalueringen fra forskningsinstitutio-nerne (DMU og DJF under Århus Universitet)viste blandt andet, at der ikke er sket den øn-skede reduktion i forureningen med kvælstof.Vi skal huske, at Vandmiljøplan III havde entidshorisont frem til 2015. Halvvejs igennemkunne vi se, at delmålet for reduktion af kvæl-stofudvaskningen i perioden fra 2005-2009ikke blev nået, bl.a. fordi en forventet ned-gang i det dyrkede areal som følge af udvik-lingen i det øvrige samfund ikke skete. Dertilkommer, at nogle af de primære virkemidler iplanen ikke havde den forventede effekt.Det gælder særligt kravet om udlægning af ef-terafgrøder, som kan samle kvælstof i mar-kerne i efterårs- og vintermånederne. Land-bruget har haft mulighed for at erstatte efte-rafgrøder med vinterafgrøder, og der kan for-

skerne nu sige, at de ikke har lige så stor ef-fekt på kvælstofudvaskningen.Endvidere har den måde, kvælstofnormsyste-met hidtil har været opbygget på, betydet, atvi ikke har opnået den forventede effekt afarealudtagningen. Når der tages areal ud afdyrkning, f.eks. ved skovrejsning og ved etab-lering af vådområder, er der ikke foretaget enreduktion af den samlede mængde kvælstof,som kan anvendes på landsplan – derfor erkvælstofudvaskningen ikke reduceret somforventet.Resultatet af midtvejsevalueringen var vel-kendt under forarbejdet til Grøn Vækst, og derer derfor taget hånd om Vandmiljøplan IIImankoen ved fastsættelse af målet i GrønVækst aftalen, hvor også virkemidlerne er ju-steret så at miljøeffekten sikres.

Konkret er reglen om, at efterafgrøder kan er-stattes med vintergrønne marker, afviklet, ogved udtagning af landbrugsjord sker der nu entilsvarende reduktion i den samlede mængdekvælstof, der kan anvendes på landsplan.I Vandmiljøplan III blev der stort set kun sat-set på frivillige virkemidler ud fra en forvent-ning om, at de indeholdt tilstrækkelig incita-ment til, at landmændene ville tage dem i an-vendelse.Frivillige virkemidler har den fordel, at de gi-ver landmændene fleksibilitet i forhold til atnå miljømålsætningerne på den måde, derpasser bedst ind i driften på det enkelte land-brug, og fordi det giver mulighed for at bidra-ge med et økonomisk incitament – som holderlandmanden delvis skadesløs. Ulempen er, at

vi ikke kan være sikre på at de frivillige ord-ninger rent faktisk bliver brugt.Derfor er det i Grøn Vækst besluttet at stillemere bindende krav til landbruget ved, at flereaf virkemidlerne indføres som bindende reg-ler. Det drejer sig f.eks. om udlægning af 10m randzoner langs vandløb og søer samt kra-vet om efterafgrøder. Der er stadig også frivil-lige virkemidler i Grøn Vækst. For eksempelsker hele vådområdeindsatsen ad frivillighe-dens vej. Men balancen er bedre i forhold tilat sikre, at vi rent faktisk også når målene omreduceret næringsstofbelastning af vore vand-områder.