ForordJeg er meget stolt over at præsentere denne nye kemikaliehandlingsplan, som udstikkerkursen for vores indsats på kemikalieområdet i de næste fire år – fra 2010-2013.Særligt er jeg glad for, at kemikaliehandlingsplanen er vedtaget af samtlige partier i Folketinget.Det er utroligt vigtigt, at vi politisk står sammen om denne indsats, og jeg er taknemmelig forindsatsen fra alle partier til dette arbejde.I de næste fire år skal vi med kemikaliehandlingsplanen sikre, at mennesker og miljø beskyt-tes bedst muligt mod skadelige kemikalier. For kemikalier er kommet for at blive – og vi harbrugt kemikalier i hundredvis af år. De er en del af et moderne samfund, og mange kemikalierhar vi faktisk stor gavn af – hvis de bliver brugt rigtigt.Vi får mere og mere viden om kemikalierne, og hvordan de påvirker os. Det skyldes dels denstore EU-indsats, hvor man gennem REACH-samarbejdet får kortlagt og vurderet et megetstort antal af de kemikalier, vi bruger. Og det skyldes dansk forskning, der har givet os enstørre viden om især kemikaliernes virkninger, når de kombineres – den såkaldte cocktaileffekt.Danske undersøgelser viser, at kemikalier, der hver for sig er ufarlige i små doser, kan blivefarlige, når de virker sammen. Den nye viden har vi taget med os til Bruxelles, hvor den harværet med til at skabe et helt nyt syn på, hvordan vi i fællesskab bør regulere kemikalierne.Det er påkrævet, at Danmark driver udviklingen frem.Med handlingsplanen vil vi få en stor ny viden om cocktaileffekter – en viden, vi sammen medEU skal omsætte i ny lovgivning, som beskytter danskerne og miljøet så godt som overhove-det muligt. Samtidig er REACH og videncentre om hormonforstyrrende stoffer, allergifremkald-ende stoffer og duft- og kemikalieoverfølsomhed ligeledes centrale dele af den nye kemika-liehandlingsplan.Vi har afsat en meget stor økonomisk ramme til de næste fire år. 173 mio. kr. er en markant styr-kelse af indsatsen, og det betyder helt konkret, at vi kan sætte handling bag ordene og sættefokus på en lang række af vigtige initiativer på kemikalieområdet. Der er nok at tage fat på.Miljøminister Karen Ellemann

IntroduktionKemikaliehandlingsplanen står på to ben med både en stærk indsats i Dan-mark og en aktiv international indsats. Handlingsplanen indeholder også totyper af aktiviteter. Både en række tværgående initiativer og en række foku-serede initiativer mod særligt problematiske kemikalier.Kemikalier bruges overalt i vores samfund – og i mangesammenhænge uden at skabe problemer for hverkenmennesker eller miljø.Men der er også problematiske kemikalier, og kemikalierder anvendes på problematiske måder. Derfor er det vig-tigt for både regering og Folketing, at der er stort fokuspå de risici, der knytter sig til anvendelsen af kemikalier.Gennem en årrække har der været arbejdet med kemika-lier, og mange problematiske kemikalier er blevet forbudt,eller anvendelsen er blevet begrænset. Der er dog fortsatmange udfordringer. Der er steder, hvor der mangler vi-den, og der er steder, hvor der er brug for målrettet for-midling til borgere og virksomheder. Der er steder, hvordet internationale samarbejde skal styrkes, og der er ste-der, hvor kontrollen skal styrkes.Kort sagt er der fortsat brug for et stort fokus på kemikalier.En kemikaliehandlingsplan på to benKemikaliehandlingsplanen udstikker kursen for indsatsenpå kemikalieområdet i 2010-2013, og på særligt udvalgteområder styrkes indsatsen. Planen bygger videre på re-

geringens handlingsplan for 2006-2009, idet plantebe-skyttelsesmidler dog nu indgår i aftalen mellem regerin-gen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst, og derfor ikkeer indeholdt i handlingsplanen.Handlingsplanen tager også afsæt i målsætningen fraVerdenstopmødet i Johannesburg i 2002 om at sikre, atder i 2020 ikke er produkter eller varer på markedet medsærligt problematiske effekter for sundhed og miljø.Handlingsplanen står på to ben: En stærk indsats i Dan-mark og en aktiv international indflydelse.Problematiske kemikalier kræver en international indsats,fordi kemikalier spredes over grænserne gennem handelog via miljøet. Samtidig er området i stigende omfang re-

risikovurdering af industrikemikalier i EU. Det gælderogså håndtering af kombinationseffekter.Danmark vil være på forkant med arbejdet i EU med atrevidere REACH-vejledningerne. Desuden vil Danmark i2010 være med til i praksis at introducere håndtering afkombinationseffekter i REACH-sammenhæng ved at arbej-de for begrænsning af brugen af problematiske ftalater.Fra dansk side er det også et langsigtet mål at få indar-bejdet nødvendige justeringer i REACH, så registrering ogrisikovurdering er tilstrækkelig. Hvis det er nødvendigtskal der ske en yderligere regulering – eksempelvis viaanvendelsesbegrænsninger.Med hensyn til nanomaterialer hviler REACH på et tek-nisk fundament, der endnu ikke er fuldt udviklet i forholdtil nanomaterialer. I de kommende år er der behov for atudvikle fundamentet, og Danmark vil bidrage aktivt tildette arbejde. Indtil de nødvendige metoder og teknikkerer udviklet, må håndteringen af en eventuel risiko vednanomaterialer basere sig så vidt muligt på resultaterneaf mere afgrænsede undersøgelser og erfaringer.De næste år skal 4.500 stofferregistreres og evalueresDet grundlæggende princip i REACH er, at det er indu-striens ansvar at dokumentere, at produktion og anven-delse af kemiske stoffer kan ske uden risiko for menne-sker og miljø. Anvendelsen af særligt problematiske stof-fer forudsætter en særlig godkendelse i EU.Den 1. december 2008 havde virksomhederne i EU præ-registreret 2.750.000 producerede eller importerede stof-fer. 22.800 af præregistreringerne kom fra 468 danskevirksomheder. I alt fordelte præregistreringerne sig på ca.

140.000 forskellige stoffer. Ved præregistrering anmeldervirksomhederne udelukkende, hvad de producerer ellerimporterer.I perioden frem til 2018 skal virksomhederne samle deneksisterende viden om de mange kemiske stoffer ogfremskaffe den viden, der mangler. Den samlede doku-mentation indsendes i form af en registrering til det Euro-pæiske Kemikalieagentur.Stor ekstra indsatsDen første frist for registrering af de stoffer, der bruges ide største mængder og de mest miljø- og sundhedsfar-lige stoffer, skal ske senest 1. december 2010. Hoved-parten af disse registreringer skal evalueres af myndig-hederne frem til 2013.Det betyder, at de danske myndigheder skal bidrage tilvurdering af registreringen af 4.500 stoffer de kommendeår. Det er en opgave, som kræver en stor ekstra indsats.I 2010 vil dette arbejde være i sin opstart og tage fuldfart fra 2011. Danmark vil i 2010 bidrage til vurdering af

et tocifret antal registreringer og testforslag efter en nær-mere prioritering af, hvor indsatsen har størst betydningfor beskyttelsen af sundhed og miljø.Myndigheder og virksomheder i tæt samarbejdeMyndighederne støtter virksomhederne med viden, såde kan leve op til forpligtelserne i REACH. Særligt vil desmå og mellemstore virksomheder have svært ved at løf-te denne opgave alene, da det kræver en ekspertise,som ikke alle virksomheder har.Virksomhedernes registreringer bliver centrale i de kom-mende års arbejde. Dels skal leverandørerne tage ansvarfor, at de kemiske stoffer bruges forsvarligt, og virksom-hederne skal dokumentere det i registreringerne. Delsskal Danmark og andre medlemslande sikre, at detgrundlag, virksomhederne har vurderet de kemiske stof-fer på, er korrekt.Hvis der ikke er sikkerhed for, at stofferne bruges for-svarligt, skal medlemslandene komme med forslag til re-gulering og begrænsning af de kemiske stoffer.

InitiativAktiv dansk deltagelse i tekniske komiteer i det EuropæiskeKemikalieagentur (ECHA). I 2010 forventes dansk udpegedemedlemmer at være ordførere på forslag om begrænsning afbrugen af bly og kviksølv.Forslag ved revision af REACH-vejledningerne i forhold tilkombinationseffekter af kemikalier.Fokus på samarbejde med og bistand til især de små og mel-lemstore virksomheder i arbejdet med at leve op til forpligtel-serne i både REACH og de nye regler for fareklassificering ogmærkning. I 2010 vil myndighederne have fokus på at give virk-somhederne en samlet indgang til rådgivning om REACH og fa-reklassificering og mærkning.Aktiv dansk deltagelse i Kommissionens arbejdsgrupper underREACH – herunder fokus på kriterier for hormonforstyrrendestoffer, kombinationseffekter og nanomaterialer.Udarbejdelse af forslag til fællesskabsregulering for stoffer,der er prioriterede i Danmark. I 2010 vil Danmark bl.a. arbejdefor at begrænse brugen af problematiske ftalater. I 2010 vilDanmark sigte mod at stille to forslag til hhv. kandidatlistenog klassificering og mærkning.

I 2010 forventes det at være danske ordførere, der er an-svarlige for at udarbejde det Europæiske Kemikalieagen-turs holdninger til EU-forslag om at begrænse bly ogkviksølv, når agenturets videnskabelige komitéer be-handler forslagene. Endvidere vil Danmark arbejde forbegrænsning af brugen af problematiske ftalater.Myndighederne skal komme med forslagPå baggrund af oplysningerne i registreringerne skal myn-dighederne også komme med forslag til de særligt proble-matiske stoffer – det gælder bl.a. de kræftfremkaldende,hormonforstyrrende og særligt miljøfarlige stoffer. Myn-dighederne kan typisk foreslå, at stofferne forbydes ellerbliver optaget på den såkaldte kandidatliste over stoffer,der kan blive omfattet af krav om godkendelse.I 2010 vil Danmark lave mindst to forslag om stoffer somkandidater til EU’s godkendelsesordning og/eller harmo-niseret klassificering og mærkning for alvorlige effekter.

Information om nyt mærkningssystemSideløbende med REACH er der vedtaget et nyt klassifi-cerings- og mærkningssystem for kemiske stoffer. Mærk-ningssystemet træder i kraft den 1. december 2010 for derene kemiske stoffer og den 1. juni 2015 for blandinger.Systemet vil betyde, at alle leverandører af kemiske stof-fer og blandinger skal vurdere klassificeringer igen oglave nye faremærkninger til deres produkter. Samtidigskal brugerne lære det nye system at kende. Det vil kræ-ve betydelige ressourcer for både virksomheder og myn-digheder. I 2010 vil myndighederne have fokus på atsamle informationsindsatsen rettet mod virksomhedernetil både at omfatte REACH og de nye klassificerings- ogmærkningsregler.

Forbrugeren skal være tryg ved, at legetøj, kosmetik,smykker og andre produkter ikke indeholder kemikalier,der kan udgøre en risiko. Derfor skal der være fokus påforbrugerprodukter. Det gælder indsamling af viden,kommunikation, kontrol og regulering.Flere undersøgelser af forbrugerprodukterDen danske indsats for en systematisk kortlægning afkemiske stoffer i forbrugerprodukter er i internationalsammenhæng et unikt program. Det er med til at øge vo-res viden om, hvilke stoffer der anvendes i forbrugerpro-dukter, hvordan produkterne anvendes, og om det kanudgøre en risiko for forbrugeren. Derfor skal dette pro-gram fortsættes og udvikles.Indsatsen omfatter produktgrupper som eksempelvis le-getøj, kosmetik, hobbyprodukter, smykker og tekstiler.Herudover er der fokus på den samlede eksponering –eksempelvis eksponeringen af børn.Undersøgelserne drejer sig ofte om produkter, der pro-duceres uden for EU. Den systematiske kortlægning afkemiske stoffer i forbrugerprodukter kan vise indholdetaf problematiske stoffer. Det kan dreje sig om overtræ-delser af reglerne, som herefter håndteres af Kemikalie-

inspektionen. Det kan også vise sig, at der er tale omstoffer, der ikke er reguleret, men hvor risikovurderingenpeger på et problem. Er det tilfældet, vurderes det, omder er behov for mere specifik regulering af stoffet.Resultater fra forbrugerprogrammet skal brugesaktivt i EUResultaterne fra de forskellige undersøgelser anvendestil at informere danske forbrugere om de risici, der kanvære forbundet med brugen af produkterne. Hvis der erbehov, opfordres EU-Kommissionen til at håndtere risi-koen gennem en fælles lovgivning.Den viden, der indsamles gennem forbrugerprojekterne,bidrager altså til prioriteringen af indsatsen i både EU ogi Danmark. Det er vigtigt, at Danmark også fremover gi-ver dette indspil til EU.Målrettede informationskampagnerForbrugerprojekterne har også givet inspiration til infor-mationskampagner. Gennem de seneste tre år har Miljø-styrelsen hvert år gennemført en større informationskam-pagne rettet mod forskellige forbrugergrupper. Kampag-nerne har sat fokus på risici ved forskellige produktersindhold og afgivelse af kemiske stoffer.

Erfaringerne viser, at informationskampagnerne er et me-get værdifuldt værktøj til at fange forbrugernes opmærk-somhed og til at formidle komplekse budskaber, så de errelevante og forståelige. Derfor fortsættes og videreud-vikles indsatsen med informationskampagner – blandtandet ved at trække på erfaringerne fra de kampagner,der er gennemført.Helt konkret har kampagnen om ni gode vaner til gravideog ammende og allergikampagnen til teenagere haft enmeget flot gennemslagskraft. Både ved at sætte fokuspå området og ved at få forbrugerne til at ændre adfærd.Disse kampagner, som er rettet mod særligt sårbare ellerudsatte grupper, vil også kunne genbruges.Derfor lægges der op til at fortsætte de målrettede kam-pagner for at styrke forbrugerområdet.I en del tilfælde vil der være behov for en forudgåendekortlægning af produktområder, men i nogle tilfælde vildet også være muligt at bygge videre på eksisterendekampagner, så man styrker gennemslagskraften ved atfastholde de vigtige budskaber. I forbindelse med kam-pagnerne vil Miljøstyrelsen også fortsætte arbejdet medat indgå partnerskaber bl.a. med detailhandlen, så kam-pagnernes budskaber spredes bedst muligt.Miljøstyrelsen vil endvidere have fokus på de mindrebørn gennem information til institutioner og forældre,herunder særlig opmærksomhed på produkter, der kanindeholde ftalater. Herudover vil der blive udarbejdet envejledning til de kommunale indkøbere og børneinstitu-tioner, som giver dem mulighed for et mere sikkert valgved indkøb af produkter til børnehaver og vuggestuer.Informationscenter for Miljø og SundhedFormålet med Informationscenter for Miljø og Sundhed(IMS) er overordnet set at styrke den almindelige forbru-gers muligheder for at vælge de mindst miljø- og sund-hedsbelastende produkter.Det sker gennem information om ny viden på kemikalie-området og gennem de problemstillinger, som IMS rejser.IMS skal således uafhængigt og troværdigt videreformid-le faglig viden om kemiske stoffer i relation til miljø- ogsundhed.Informationscenteret for Miljø og Sundhed skal fortsættei styrket form i 2010 og 2011. IMS har siden sin oprettel-se i 2003 haft et løbende samarbejde med en række for-skellige organisationer. Herudover har der i en række til-fælde været indgået tættere samarbejde eller decideredepartnerskaber om konkrete emner eller begivenheder.Der lægges derfor op til, at informationscenteret evalue-res inden udgangen af 2011.

Danmark har sammen med de andre nordiske lande imange år været blandt de få lande, som har stået i spid-sen for at fremme sikker kemikaliehåndtering på globaltplan. Det er blandt andet sket på basis af forskning i Ark-tis, der viser, at kemiske stoffer havner langt fra de steder,de produceres og bruges.Der er vedtaget flere globale aftaler, som Danmark gen-nem en målrettet indsats har været med til at give etgodt indhold.Kemikalieområdet globalt er i rivende udvikling. Forbrugetog handlen stiger, nye stoffer introduceres hele tiden, ogsamtidig flytter en stigende del af produktionen til udvik-lingslande og vækstøkonomier. De har som regel lempeli-gere miljøforvaltning end OECD-landene, og da kemikalierikke kender grænser, øger det risikoen for global forure-ning. Derfor er der stadig et stort arbejde, der skal gøres.

også på et forventet miljø- og udviklingstopmøde i foråret2012, hvor Danmark har formandskabet for EU. Miljø- ogUdviklingstopmødet vil markere 20-året for Verdenstop-mødet om Miljø og Udvikling i Rio i 1992.Danmark vil sætte flere ressourcer af til mere effektivt atpåvirke de beslutninger, der tages i globale fora om kemi-kalier. Det gælder kemikaliekonventionerne, den globalekemikaliestrategi SAICM og i møder under FN’s miljø-program, UNEP.Indsatsen vil fokusere på en styrket dansk indsats i forbin-delse med forberedelse og afholdelse af globale forhand-lingsmøder, så Danmark kan bidrage til optimale resulta-ter, såvel via nordisk samarbejde og EU som nationalt.Danmark vil få en vigtig rolle i forhold til SAICM og Mon-trealprotokollen om ozonlagsnedbrydende stoffer, da derafholdes centrale møder i 2012, hvor Danmark i førstehalvår har formandskabet for EU og derfor skal koordi-nere EU-indsatsen.Regeringen støttede aktivt SAICM’s vedtagelse i 2006.Regeringen vil fortsætte en målrettet indsats for, at stra-tegien kan opfylde sin tiltænkte rolle som paraply for ini-tiativer, der – sammen med konventionerne – skal sørgefor, at vi når målsætningen fra 2002 Verdenstopmødet iJohannesburg: I 2020 skal der ikke være produkter ellervarer på markedet med særligt problematiske effekter forsundhed og miljø.

Montrealprotokollen regnes ofte som den mest succes-fyldte miljøkonvention, blandt andet fordi en række tekni-ske ekspertkomiteer sikrer et højt fagligt niveau. Et priori-teret område for Danmark vil være at præge arbejdet i enekspertkomité om køleudstyr, så vi undgår substitution tilindustrielle gasser med høj klimaeffekt.Ny kviksølvkonventionEfter en målrettet indsats i flere år fra de nordiske landeog EU besluttede UNEP’s styrelsesråd i februar 2009 atstarte forhandlinger om en ny konvention om kviksølv.Det forventes at få stor betydning for løsning af proble-merne med kviksølvforurening. Der blev nedsat en globalforhandlingskomité, som senest i år 2013 skal være fær-dig med forhandlingerne.Der vil i den første del af handlingsplanens periode værebehov for en særlig dansk indsats for at sikre optimaleforberedelser til det næstsidste og formodentlig afgøren-de forhandlingsmøde, som er planlagt til at finde sted i2012 under det danske EU-formandskab. Regeringen vilsikre, at Danmark vil være klar til at løfte denne opgave.Desuden vil Danmark kunne komme med tekniske ind-spil, hvis det viser sig nødvendigt i løbet af de kommen-de forhandlinger.

Tilsynsindsatsen udvides med ca. 50 % over de kom-mende år. Det skyldes særligt kravene til kontrol som føl-ge af REACH, ligesom der blandt andet kommer nye op-gaver som følge af et nyt system om klassificering ogmærkning, nye regler om legetøj og kosmetik samt enforøgelse af antallet af godkendelsespligtige biocider fraca. 300 til ca. 2.000.Målet med kontrollen er at skabe tryghed i befolkningenmed hensyn til miljø og sundhed ved anvendelsen af ke-miske produkter i hverdagen, og samtidig sikrer det, at vilever op til EU-kravene.Målrettet kontrol og konsekvent håndhævelsePå grundlag af en faglig risikoanalyse målrettes tilsynetprodukter og brancher, hvor der er en særlig risiko. Risiko-analysen bygger på alvoren ved overtrædelsen samtsandsynligheden for, at overtrædelsen indtræffer. Allenye regler vil blive risikoanalyseret inden for et år, og allegældende regler vurderes mindst hvert 10. år.For at styrke samspillet med erhvervslivet gennemføresen dialog med relevante erhvervsorganisationer forud foralle kampagner målrettet producenter og importørersamt for relevante kampagner målrettet forbrugerne.Der vil være et stigende fagligt niveau med fokus påvidenopbygning i samspil med andre tilsynsmyndighederi Danmark, Norden og EU. Resultaterne fra alle tilsyns-

Flere tilsynskampagnerTilsynskampagner med et målrettet tilsyn på udvalgteområder er et effektivt instrument til at sikre en bedre ef-terlevelse af reglerne. Antallet af kampagner skal stigefra 11 til 13 årligt i gennemsnit i handlingsplanens perio-de. De årlige kampagner fastlægges på grundlag af ennærmere risikoanalyse for at få den optimale effekt, dogskal der hvert år igangsættes:mindst fire kampagner målrettet producenter ogimportørermindst otte kampagner målrettet forbrugerproduktermindst tre REACH-kampagner (bortset fra 2010, hvorder igangsættes 2)mindst et kampagne inden for hvert af følgende om-råder: Biocider, fælles nordiske eller europæiske kam-pagner, kampagner i samarbejde med andre offentligemyndigheder, kampagne om klassificering og mærkningaf kemiske produkter, kampagne med et stort antal stik-prøver for at styrke viden- og datagrundlaget, kampag-ner på grundlag af aktuelle problemområder – eksempel-vis problemer der er rejst politisk eller i offentligheden.Den enkelte kampagne dækker oftest flere af ovennævn-te kategorier, hvorfor summen af kategorier udgør mereend 13. Eksempelvis vil en fællesnordisk kampagne mål-rettet klassificering og mærkning af forbrugerprodukterdække tre kategorier.

Mange af de kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen,er ikke testet for skadelige effekter på mennesker og mil-jø. Det skyldes både, at testning af kemikalier er dyrt ogtidskrævende, og at anvendelse af forsøgsdyr har etiskeimplikationer.Et alternativ til igangsættelse af nye dyreforsøg er anven-delsen af (Quantitative) Structure Activity Relationship-modeller – også kaldet (Q)SAR. Det er computermodel-ler, der på basis af de kemiske stoffers struktur og denviden, man allerede har fra testning, kan forudsige ikke-testede stoffers egenskaber – herunder skadelige effek-ter på mennesker og miljø.De data, der fremkommer med computermodellerne,kaldes ofte ”non-test data”. Det skal understreges, atanvendelse af non-test data ikke kun skal ses som et bil-ligere alternativ til testdata, men i høj grad også skal sessom et meget væsentligt supplement til de testdata, derallerede foreligger for de enkelte stoffer.Fremtidig øget anvendelse af pålidelige non-test data vilkraftigt forøge den samlede viden om kemikaliers farligeegenskaber og dermed bidrage væsentligt til kemikalie-sikkerhedsvurderinger. Det var baggrunden for, at Miljø-styrelsen for godt ti år siden opprioriterede arbejdet med(Q)SAR. Siden har man fra dansk side målrettet arbejdet

på at blive foregangsland inden for (Q)SAR, specielt i detinternationale kemikaliesamarbejde.Brug af computermodeller i REACH og OECDBrugen af non-test data forventes at blive markant for-øget under indførelsen af den nye kemikalielovgivningREACH. Desuden prioriteres (Q)SAR-området nu ogsåhøjt i OECD, som arbejder intenst med at udbrede kend-skabet til og anvendelsen af non-test metoder. Dette ar-bejde er primært finansieret af EU-Kommissionen til brugi forbindelse med REACH.Det er vigtigt, at Danmark fortsat arbejder aktivt i OECDog EU for, at (Q)SAR adresseres på en tilfredsstillendemåde i forskellige vejledningsdokumenter, non-test me-tode-værktøjer og ved konkrete kemikalievurderinger.Ikke mindst af hensyn til REACH vil Danmark også satsepå en videreudvikling af brugen af non-test data. Detgælder både hos myndigheder, konsulenter og små ogmellemstore virksomheder.

Substitution gennem brug af (Q)SARMiljøstyrelsen har gennem en længere årrække arbejdetintenst med (Q)SAR i tæt samarbejde med den danske(Q)SAR-gruppe på DTU Fødevareinstituttet. Frugterne afdette samarbejde er blandt andet den internationalt an-erkendte danske (Q)SAR-database samt Miljøstyrelsensvejledende liste til selvklassificering.Det er konkrete redskaber, der f.eks. kan anvendes af in-dustrien og myndigheder i forbindelse med substitutions-overvejelser.(Q)SAR-området er inde i en rivende udvikling. Der erderfor behov for fortsat at bidrage til udviklingen af nyeog bedre modeller, herunder for nye effektmål. Samtidigskal den danske (Q)SAR-database opdateres inden forde kommende år for at inkludere de nyeste resultater idatabasen.Der kan også udvikles en forbedret og mere brugervenligoffentlig version, der kan erstatte den nuværende (Q)SAR-database på Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsensvejledende liste til selvklassificering af kemiske stofferskal også løbende opdateres og udvides med de nyestemodeller.

Fokus på hormonforstyrrendestoffer og kombinationseffekterDanmark er med i front, når det gælder indsatsen mod hormonforstyrrendestoffer og kombinationseffekter. Indsatsen skal fortsætte, så der kan tilveje-bringes mere viden og skabes et godt grundlag for regulering både nationaltog internationalt.Hormonforstyrrende stoffer har været højt på dagsorde-nen i Danmark i de sidste 10-15 år. Der kommer løbendeny viden om reproduktionseffekter – eksempelvis dårligsædkvalitet, testikelkræft, misdannede kønsorganer ogtidlig pubertet, som hormonforstyrrende stoffer mistæn-kes for at være medvirkende årsag til, og som medførerfortsat fokus på problemstillingen. Men også andre ef-fekter som kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes, fedmeog effekter på hjernen og immunsystemet sættes nu istigende grad i forbindelse med udsættelse for hormon-forstyrrende stoffer.I naturen og i laboratorier er der vist en sammenhængmellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og ska-delige effekter i dyr. Og nogle af de ændringer i reproduk-tionen, som ses hos mennesker, kan nu påvises i forsøgs-dyr efter udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Endnuer det ikke vist, om udsættelse for lave koncentrationer afhormonforstyrrende stoffer i dagligdagen fører til skadeligeeffekter i mennesker, men mistanken er nærliggende.Danmark skal fortsat værei front med videnopbygningDanmark er med i front i forhold til indsatsen over forhormonforstyrrende stoffer. Det skyldes ikke mindstfremsynede og internationalt anerkendte danske forskerekombineret med en meget tidlig indsats fra Miljøministe-riets side. Indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer pri-oriteres højt med afsæt i en national strategi, som foku-serer på tre elementer:Videnopbygning og udvikling af testmetoderHandlingsorienterede undersøgelserReguleringDer er mange aktiviteter i gang både i Danmark og inter-nationalt – først og fremmest i forhold til videnopbygningog udvikling af testmetoder. Disse aktiviteter er både res-sourcekrævende og tidskrævende, og det kan derforvære svært at se fremskridtene, selv om de er der. Mendisse aktiviteter er helt essentielle, da der stadig manglerhelt grundlæggende viden om årsags-virkningssammen-hænge, ligesom testmetoder er en forudsætning for atkunne udpege de stoffer, som skal reguleres.Der mangler stadig viden om, hvilke effekter hormonfor-styrrende stoffer kan føre til, hvilke stoffer der har hor-monforstyrrende effekter, hvilke koncentrationer menne-sker og miljø udsættes for, og om lave doser i dagligda-gen skader sundhed og miljø.

Derudover mangler der blandt andet viden om, hvorvidtder er mekanismer i hormonsystemet, der i særlig gradhar betydning for effekterne, og om hvilken betydninghormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen har for ud-vikling af effekter senere i livet.Danske forskergrupper er i dag med i front med videnop-bygning på området, og denne indsats skal fortsættefremover. Det igangværende arbejde suppleres af over-vågningsprogrammet af unge mænds sædkvalitet, somfinansieres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Center for Hormonforstyrrende Stoffer fortsætterCenter for Hormonforstyrrende Stoffer åbnede den1. december 2008 med base på Rigshospitalets afd.for Vækst og Reproduktion.Centret er oprettet som et center uden mure – et net-værk af relevante institutioner. Formålet er at indsamle,opbygge og formidle viden inden for miljø og sundhedmed særlig fokus på hormonforstyrrende stoffer.Centret kan eksempelvis bidrage til at undersøge mis-tanken om, at hormonforstyrrende stoffer kan have be-tydning for udvikling af kræft, barnløshed, påvirkning afimmunforsvaret og skader på nervesystemet. Der er taleom et særligt initiativ med fokus på myndighedernesforebyggende arbejde, herunder regulering.De videnopbygningsprojekter, som centret leverer, er oftelangvarige og ressourcekrævende, og det er derfor nød-vendigt at sikre en længerevarende finansiering af cen-

tret, for at kunne nå målet om at opbygge viden, der kanbruges til forebyggende arbejde, herunder regulering afhormonforstyrrende stoffer.Der sigtes efter en centerkonstruktion, der ligner de øv-rige videncentres, hvor en styregruppe fastlægger cen-trets arbejdsprogram.Mere viden om kombinationseffekterDer er et presserende behov for mere viden om kombinati-onseffekter af hormonforstyrrende stoffer, herunder pestici-der. Der mangler større indsigt i, hvad der sker, når kroppenudsættes for flere hormonforstyrrende stoffer på en gang.Her har de seneste års forskning, hvor Danmark har le-veret banebrydende resultater, givet så meget viden, atindsatsen mere og mere kan rettes mod regulering.Fremover skal der tilvejebringes mere viden om betyd-ningen af kombinationseffekter.En række af verdens førende eksperter inden for hor-monforstyrrende stoffer og kombinationseffekter mødtesi Danmark i januar 2009, hvor de gav en status for videnom kombinationseffekter og mulighederne for regulering.Eksperterne peger på, at risikoen ved kemikalier i dagundervurderes, fordi der ikke tages højde for, at menne-sker dagligt udsættes for en cocktail af mange forskelli-ge stoffer, bl.a. hormonforstyrrende stoffer.Eksperterne anbefaler, at rammerne for kemikalielovgiv-ningen i EU forbedres, så lovgivningen stiller krav om, atrisikoen for kombinationseffekter skal indgå ved risikovur-

dering af kemikalier. Eksperterne peger også på, at derstadig mangler viden, før risikoen ved kombinationseffek-ter fuldt kan medtages ved risikovurdering af kemikalier –det gælder i særlig grad viden om vores aktuelle udsæt-telse for kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer.Men eksperterne peger også på, at selv med den nuvæ-rende viden er det muligt at tage hensyn til kombinations-effekter i risikovurderingen af hormonforstyrrende stoffer.En ny undersøgelse af 2-åriges daglige udsættelse for enkombination af hormonforstyrrende stoffer har vist, atder er grund til bekymring, og at der er en risiko for kom-binationseffekter af visse hormonforstyrrende stoffer.Fokus på de mange stofferi lave koncentrationer i dagligdagenDet er bl.a. andet ovenstående, der er baggrunden for, atDanmark har rejst problemstillingen om kombinationsef-fekter i EU’s Ministerråd. Derfor er det også vigtigt, atDanmark fremover bidrager med ny viden og støtter opmed aktiv deltagelse i EU’s arbejde i relation til kombina-tionseffekter.Der er i særlig grad behov for at undersøge kombinati-onseffekter af stoffer, som vi udsættes for i lave koncen-trationer i dagligdagen, og hvor både forstyrrelser af demandlige og kvindelige hormonsystemer samt andrehormonsystemer indgår. Det bør også undersøges, omen sådan påvirkning under fosterudviklingen har betyd-ning for effekter senere i livet.I forbindelse med at forligsparterne bag handlingsplanenmødes inden sommeren 2010, drøftes den nærmere an-vendelse af de midler, der er afsat som særlig indsats i2010 og 2011. Også muligheden for at etablere et forsk-ningscenter skal drøftes.Målrettet information er vigtigI de tilfælde, hvor der ikke er den tilstrækkelige viden til-stede til regulering, er det stadig muligt at give informa-tion med konkrete handlemuligheder. Derfor skal målret-tet information om mulige hormonforstyrrende stoffer ogkombinationseffekter fortsat prioriteres.Informationen kan eksempelvis målrettes til følsommegrupper, hvor det er særligt vigtigt at være forsigtig ellertil borgere, som ønsker at være ekstra forsigtige.Informationskampagnerne ”9 gode vaner til gravide ogammende om kemikalier i kosmetik, babyprodukter oglegetøj” fra 2006 og ”65.000 grunde til bedre kemi” fra2009 er eksempler på målrettet information til følsommegrupper. ”65.000 grunde til bedre kemi” giver råd om,hvordan man kan nedsætte 2-åriges daglige udsættelsefor hormonforstyrrende stoffer.

Større indsats i EU er nødvendigDanmark er et af de få lande, hvor hormonforstyrrendestoffer er højt på dagsordenen, og hvor der fokuseres påregulering af området. I Danmark er udvalgte hormonfor-styrrende stoffer eksempelvis allerede reguleret som føl-ge af ny viden. Dette gælder eksempelvis azolfungicider(pesticid) og ftalater.Derfor er der brug for en målrettet indsats i EU. Dels forat skabe et grundlag for ensartet regulering af hormon-forstyrrende stoffer. Dels for at få de andre lande i EU tilogså at prioritere arbejdet med hormonforstyrrende stof-fer og kombinationseffekter. I 2010 skal Kommissionenredegøre for gennemførelsen af EU’s strategi for hor-monforstyrrende stoffer. Danmark vil aktivt indgå i detopfølgende arbejde for at sikre, at EU prioriterer indsat-sen om hormonforstyrrende stoffer.I de kommende år bliver det helt centralt at opnå enig-hed i EU og internationalt om kriterier for, hvornår et stofhar hormonforstyrrende egenskaber. Det er endviderevigtigt, at kommende lovgivning underbygges af interna-tionalt accepterede metoder til at påvise hormonforstyr-rende effekter.Indsatsen under kemikaliehandlingsplanen suppleres afdet igangværende og løbende arbejde med at udvikletestmetoder for hormonforstyrrende egenskaber. Dettegrundlæggende arbejde indgår som et dansk bidrag tilOECD’s testmetodeprogram, som i høj grad danner bag-grund for EU-reguleringen.

Global videndeling skal i fokusInternational udveksling af viden er også nødvendig, ogderfor er Danmark også særdeles aktiv, blandt andetsom vært for store internationale forskerworkshops ognationale workshops, der formidler den nye viden.Det er en rolle, der skal fortsætte i de kommende år. Nyviden om hormonforstyrrende stoffer skal bruges til atsætte fokus på problemstillingen internationalt og somindspil til regulering.Frivillig udfasning af hormonforstyrrendestoffer i medicinsk udstyrHormonforstyrrende stoffer, herunder ftalater, findes i enrække produkter, herunder i produkter der anvendes afsærligt udsatte grupper som mindre børn, og i medicinskudstyr. Derfor vil der iværksættes initiativer, som kan bi-drage til frivillig udfasning af sådanne produkter.

InitiativOpbygning af viden.Aktiv dansk involvering i EU-arbejdet om kriterier for hormon-forstyrrende effekter og om kombinationseffekter.I 2010 vil den danske indsats fokusere på, at kombinationsef-fekter indgår centralt i redegørelsen for EU’s strategi for hor-monforstyrrende stoffer med henblik på regulering i 2012.Videnopbygning om befolkningens og miljøets udsættelse forhormonforstyrrende stoffer. I 2010 igangsættes yderligere un-dersøgelser af befolkningens og miljøets udsættelse for almin-deligt forekommende hormonforstyrrende stoffer.Videnopbygning om hvilke hormonforstyrrende stoffer, derkan grupperes.Videnopbygning om, hvorvidt visse almindelige kombinationeraf stoffer kan føre til uventede alvorlige effekter. I 2010 igang-sættes undersøgelser af kombinationseffekter i dyr, hvori vilindgå stoffer, som forstyrrer de hanlige og hunlige hormon-systemer, og som mennesker udsættes for i dagligdagen.Kortlægning af medicinsk udstyr uden ftalater igangsættes ogafsluttes i 2010 med henblik på frivillig udfasning af ftalater imedicinsk udstyr via offentlige grønne indkøb.

Omkring 20 % af befolkningen har allergi over for kemi-ske stoffer i det nære miljø, og forekomsten har væretstigende de sidste ti år.Allergi over for kemiske stoffer opstår tidligt i tilværelsenog kan give anledning til kronisk eksem med vedvarendebehandlingsbehov, sygemelding og pension. Der ermange kemiske stoffer, der kan give allergi, og det erfortsat en meget hyppig lidelse, også hos unge. Visseformer for allergi er i stigning.Videreførelse af Videncenter for AllergiVidencenter for Allergi er et nationalt center, som overvå-ger, informerer og forebygger allergi over for kemiskestoffer. Videncentret blev etableret i 2001 som led i rege-ringens strategi ”Miljø og Sundhed hænger sammen”.Det er placeret på Gentofte Hospital og er unikt, fordi dethar en tæt relation til den kliniske verden gennem net-værk med specialafdelinger på sygehuse og praktiseren-de læger og speciallæger.Videncentret er en international anerkendt institution. Etinternationalt ekspertpanel har vurderet, at centret er enenestående institution i Europa. Videncenter for Allergihar gennem årene leveret en solid videnskabelig indsats,som har haft betydelig indflydelse på reguleringen af ke-miske stoffer. Videncentret har støttet op om Miljømini-steriets indsats på allergiområdet og derved bidraget tilat få prioriteret allergi på dagsordenen i EU.Flere særligt problematiske stoffer i hårfarver, parfume-stoffer og konserveringsmidler er blevet forbudt eller be-grænset med baggrund i centrets videnskabelige doku-mentation. Det er også centrets dokumentation, der harmedvirket til, at Kommissionen har fastslået, at mobil-telefoner er omfattet af nikkelreglerne.Særligt for kosmetik og andre forbrugerprodukter, somkommer i tæt kontakt med huden, er det fortsat en ud-fordring at få taget tilstrækkelig højde for beskyttelsemod allergi gennem lovgivningen. Det er nemlig fortsattilladt at anvende kemiske stoffer – eksempelvis hårfar-ver – der kan give meget alvorlige allergiske reaktioner,eller som kan give reaktioner hos mange forbrugere.Det er ikke muligt at forbyde alle stoffer, der kan give al-lergi, og derfor er det vigtigt at informere forbrugerne omde risici, der kan være ved eksempelvis at farve hår.Gennem informationskampagner som ”9 gode vaner tilgravide og ammende” og ”Teenagerkampagnen om hår-

Videreførelse af Videncenter forDuft- og KemikalieoverfølsomhedDuft- og kemikalieoverfølsomhed er en samlet betegnel-se for det fænomen, at personer bliver syge, hvis de ud-sættes for almindeligt forekommende kemiske påvirknin-ger – eksempelvis parfume, afgasning fra nye møbler el-ler nyt elektronisk apparatur. Lidelsen skyldes ikke aller-gi, og det er endnu uafklaret, hvordan og hvorfor lidelsenopstår, og hvordan den effektivt kan behandles.Derfor blev Videncenter for Duft- og Kemikalieoverføl-somhed oprettet i 2006 efter beslutning af alle Folketin-gets partier. Det skete som opfølgning på et beslutnings-forslag om økonomisk kompensation til Rentolin-ofre. Vi-dencentret, som ligger på Gentofte Hospital, har væretfinansieret af Miljøministeriet. Videncentret har i periodenindsamlet eksisterende viden samt arbejdet systematiskpå at tilvejebringe ny viden inden for følgende områder:Problemets omfang i befolkningen, genetik, sygdoms-mekanismer og psykosociale konsekvenser.Derudover har videncentret rådgivet patienter, myndig-heder og sundhedsvæsen. Manglende viden betyder, atdet i dag ikke er muligt at forebygge eller behandle duft-og kemikalieoverfølsomhed. Det står dog klart, at lidel-sen omfatter en stor gruppe mennesker, som hverkensundhedsvæsenet eller det sociale system har konkretetilbud til.

Derfor vil der blive gennemført en betydelig ekstra infor-mationsindsats over for ansøgerne, så de blandt andetkender datakravene og betingelser for godkendelse. Tid-lig information og dialog med ansøgere er vigtig for atsikre gode konkurrencevilkår for danske virksomheder,der for første gang skal søge om godkendelse af deresprodukter.Øget indsats i EUDer vil også blive brugt ekstra ressourcer til at sikre ethøjt beskyttelsesniveau ved en aktiv deltagelse i EU-ar-bejdet med vurdering af de mange nye aktivstoffer ogderes anvendelse i forbrugerprodukter.Det vil samtidig være vigtigt at få opbygget ny viden om,hvordan vi udsættes for biocider i dagligdagen, i arbejds-miljøet og gennem miljøet.

EU’s biociddirektiv vil inden for en kort årrække gradvistindføre en udvidet europæisk godkendelsesordning, hvoraktivstofferne vurderes på fællesskabsniveau, og hvertenkelt produkt vurderes nationalt efter EU-regler.Når biociddirektivet er fuldt ud implementeret, vil detomfatte alle biocidmidler inden for 23 forskellige produkt-grupper. En lang række af disse har ikke tidligere krævetgodkendelse i Danmark. Det gælder for eksempel konser-veringsmidler, bundmaling og visse desinfektionsmidler.Der er fremsat forslag om en ny biocidforordning, der påsigt vil betyde, at biocider anvendt i produkter som møb-ler, tekstiler og imprægneret træ skal være godkendt i EU.Dette vil bl.a. forebygge sager om allergifremkaldendebiocider i møbler, hvor eksempelvis dimethylfumerat kanvære et problem.Information og dialog med virksomhederne omnye produkter på det danske markedDet vurderes, at de 23 produktgrupper omfatter ca. 2.000produkter. I dag godkendes f.eks. rotte- og musemidler,insektmidler, visse træbeskyttelsesmidler, algemidler ogmyggemidler.Samlet er der ca. 300 produkter i den nuværende ord-ning. Med de nye produktgrupper skal en række nyevirksomheder informeres og vejledes i at søge om god-kendelse for deres produkter.

Nano-området har været i fokus i den seneste tid, ikkemindst på grund af mistanken om, at kontakt med nano-materialer kan medføre betydelige sundheds- og miljøef-fekter. Ikke alle nanomaterialer udgør nødvendigvis en ri-siko. F.eks. har carbon-black været brugt i årtier til an-vendelser som sort farve i trykfarver og til bildæk og harikke givet kendte alvorlige miljø- og sundhedsrisici.Men der er nanomaterialer og anvendelser af materialer,hvor der kan være problemer. Derfor skal indsatsen foku-seres på områder og anvendelser, hvor der reelt kanvære en risiko. Det er essentielt, at der er tilgængelig vi-den, der dels kan anvendes til justeringer af lovgivningenog dels kan sikre, at man i konkrete situationer kan und-gå eventuelle risici ved brugen af nanomaterialer.Det overordnede formål med en dansk indsats er at sikre,at anvendelsen af nanomaterialer ikke giver risici for miljøog sundhed.Vigtigt internationalt samarbejdeDer er stor opmærksomhed på nano-området, og dethar ført til etablering af internationalt samarbejde i EU ogOECD, hvor Danmark også deltager.Det er vigtigt, at indsatsen i Danmark koordineres meddet internationale arbejde i OECD og EU. Derved fokuse-res og sikres fremdrift i det internationale arbejde medvidenopbygning og tilpasning af lovgivningen. Derfor vilDanmark fortsætte og videreudvikle samarbejdet medOECD og EU.En dansk indsats på nano-området internationalt skalgennemføres, så også danske erhvervs- og forbruger-hensyn prioriteres.Opdateret information til virksomhederog forbrugereDa nanomaterialer er et nyt område, hvor udviklingen gårstærkt, er der et behov for løbende at opdatere informa-tion til forbrugere og virksomheder.Det er bl.a. vigtigt at informere virksomhederne om, hvil-ke overvejelser de skal have mht. nanomaterialer, derindgår i deres produkter, og om hvordan nanomaterialerskal behandles i forbindelse med REACH.

Kemikaliehandlingsplan 2010 – 2013

Sikkerhed i Danmark – samarbejde internationalt

Marts 2010:2Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:Miljøstyrelsens ServicecenterStrandgade 291401 København KTelefon: 70 12 02 11Mail: [email protected]www.mst.dkDesign omslag:BGRAPHICDesign indhold:Operate A/SForsidefoto:Claus PeuckertØvrige fotos:Anders ClausenPeter MarkHBSSDavid TroodPicture PartnersNicolai HowaltNiels Åge SkovboMikal SchlosserMikkel ØstergaardCarl RedheadISBN trykt udgave978-87-92480-33-0ISBN elektronisk udgave978-87-92480-34-7Publikationen kan hentes påhttp://www.mst.dk/Udgivelser