Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 432
Offentligt
814263_0001.png
814263_0002.png
814263_0003.png
814263_0004.png
814263_0005.png
814263_0006.png
814263_0007.png

MILJØstyrelsen

Kemikalier
17. marts 2010

Notat om

høringssvar til udkast til kemikaliehandlingsplan 2010-2013.

Udkast til kemikaliehandlingsplan 2010-2013 blev sendt i ekstern høring den 15. december2009.Miljøstyrelsen havde den 11. januar 2010 modtaget i alt 23 høringssvar, heraf havde 3 ingenbemærkninger.Udkast til en ny kemikaliehandlingsplan 2010-2013 bygger videre på regeringens handlings-plan for 2006-2009 og fortsætter og styrker indsatsen på kemikalieområdet i de kommendeår med en kraftig forøgelse af den økonomiske ramme. Konkret afsættes 155 mio. kr. tilkerneområder og 18 mio. kr. til særlige områder i handlingsplanens første 2 år – i alt afsæt-tes 173 mio. kr.Kerneområderne omfatter gennemførsel af REACH, en fortsættelse af indsatsen på forbru-gerområdet, styrket tilsyn og kontrol, videreførsel af eksisterende videncentre, gennemførselaf biociddirektivet og videreførsel af Informationscenter for Miljø & Sundhed i 2010.De særlige indsatser omfatter bl.a. er hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter, enstyrket global indsats, styrket prioritering af computermodeller og substitution, en styrket ind-sats på nano-området og på forbrugerområdet.Nedenfor refereres bemærkningerne til de enkelte elementer i handlingsplanen, og de faktu-elle og forståelsesmæssige bemærkninger kommenteres. En række af de indkomne be-mærkninger falder udenfor de aftalte rammer for kemikaliehandlingsplanen. Dette gældereksempelvis ftalatafgift, EU lovgivning om ftalater i medicinsk udstyr, miljømærkning, NGO-Watch, fond til folkeligt arbejde, dækning af arbejdstagere indenfor kosmetiklovgivningenmv.. Disse kommentarer er noteret til brug for det videre arbejde på kemikalieområdet.

Generelt

Kommunernes Landsforening, Coloplast, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Emballageindustri-en, Videncenter for Allergi, Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed og Videncenterfor frisører og kosmetikere er positive indstillet over for kemikaliehandlingsplanen og styrkel-sen af de udvalgte områder. Videncenter for Allergi, Videncenter for Duft- og Kemikalieover-følsomhed og Videncenter for frisører og kosmetikere støtter særligt fokus på de sundheds-mæssige risici i relation til kemikalier. Dansk Industri og Foreningen for Danmarks Farve- ogLakindustri, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler anfører, atinternational regulering bør være omdrejningspunkt for regeringens kemikalieindsats, og atindsatsen skal foretages ud fra en risikobaseret indgangsvinkel, hvor risikovurdering og risi-kohåndtering skal være baseret på videnskabelighed. Herudover påpeger organisationerne,
2at der i indledningen bør lægges vægt på, at kemiske stoffer er en nyttig og uundværlig delaf et moderne samfund. Det anføres, at det er uklart, om det stadig er en indsats på plante-beskyttelsesmidler. Emballageindustrien støtter en styrkelse af det internationale fokus ogsamarbejde. Det Økologiske Råd foreslår, at der afsættes penge til et mere folkeligt arbejdemed kemikalier via en fond til dette, og at grønne afgifter bruges som virkemiddel, og stillerspørgsmål om, hvorfor der er så få stoffer på EU’s liste over særligt farlige stoffer, som for-brugerne kan kræve oplysninger om. 3F påpeger, at de opfatter forbrugeren som alle der ien eller anden form bruger de kemiske produkter og materialer, der omtales i handlingspla-nen. CO-industri ønsker regulering frem for information og viden.Miljøministeriets kommentar: Kemikaliehandlingsplanen nævner allerede i indledningen, atkemikalier bruges overalt i samfundet, og i mange sammenhænge uden at skabe problemerfor mennesker eller miljø. I det reviderede udkast præciseres det, at plantebeskyttelsesmid-ler fremover er omfattet af Grøn Vækst og derfor ikke er omfattet af kemikaliehandlingspla-nen.

REACH

Plastindustrien anfører, at en forudsætning for REACH er udarbejdelse af forenklede vejled-ninger til små og mellemstore virksomheder, og at REACH regler og øvrige regler (fødeva-rer, legetøj, medicinsk udstyr) bør administreres ensartet af de forskellige myndigheder.Dansk Industri, Emballageindustrien, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri ogBrancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler er tilfreds med, at derlægges betydelige ressourcer i Kemikalieagenturet og EU Kommissionens arbejdsgrupper,og at rådgivning af små og mellemstore virksomheder styrkes. Forbrugerrådet er enig i etstort fokus på implementering af REACH, men ser gerne et mere ambitiøst mål end optagel-se af 2 stoffer på kandidatlisten og klassificering og mærkning, og foreslår, at alle stoffer påLOUS og EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer optages på kandidatlisten. Det Økologi-ske Råd anfører, at Danmark bør foreslå mindst 2 stoffer som kandidater til kandidatlistenog mindst 2 stoffer til klassificering/mærkning. Videncenter for frisører og kosmetikere påpe-ger, at kosmetik ikke er omfattet af REACH, men af kosmetiklovgivningen, som er målrettetikke-erhvervsmæssig brug og anfører, at frisører og kosmetikere bør have samme vilkårsom andre faggrupper i forhold til faremærkning mv.. 3F påpeger, at det er vigtigt at inddra-ge medarbejderne i processen om et nyt mærkningssystem. Dansk Erhverv ønsker, at dan-ske særregler begrænses mest muligt. CO-industri ønsker mere vægt på ansatte og deresorganisationer.Miljøministeriets kommentar: Myndighederne er opmærksomme på at ensarte administratio-nen af regler, hvor det kan lade sig gøre, men i mange tilfælde er en målrettet indsats, hvorder tages hensyn til de konkrete risici, mere omkostningseffektiv. International regulering oghåndtering er vigtig og nødvendig, idet kemikalier krydser landegrænser, men i konkrete til-fælde, hvor der ikke måtte være et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i eksempelvis EU-lovgivningen, så kan national lovgivning eller andre nationale initiativer være vigtige værktø-jer til beskyttelse af miljø og menneskers sundhed. Ressourcebehovet for udarbejdelse afforslag til optagelse af stoffer på kandidatlisten, og i forbindelse med udarbejdelse af forslagtil harmoniseret klassificering, vil være meget afhængig af, hvilke stoffer der udvælges. Det
3vil bl.a. afhænge af, hvorvidt dokumentationsgrundlaget er let tilgængeligt og kun skal opda-teres, hvorvidt dokumentationsgrundlaget modsat skal samles, vurderes og sammenskrivesfuldstændigt og af graden af den enighed, der er mellem EU-landenes eksperter om doku-mentationsgrundlaget for stoffets farlighed og til dels oplysninger om måden det anvendesog hvilke alternativer, der er til rådighed for de enkelte anvendelser. Der er derfor i hand-lingsplanen lagt vægt på, at der skal udarbejdes mindst 2 forslag, da der vil være stor varia-tion i omfanget af opgaven. Med hensyn til optagelsen af stoffer på kandidatlisten, herunderspørgsmålet om optagelse af stoffer fra Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) henvises dertil besvarelserne til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg alm. del nr. 70. 465, 488, 572og 587. Folketingsåret 2007-08 2. samling. Det kan tilføjes, at LOUS indgår som en del afgrundlaget for udvælgelse af stoffer til kandidatlisten, sådan som det hidtil har været forud-sat.

Forbrugerområdet

Dansk Industri og Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri lægger vægt på, at for-brugerundersøgelserne bruges i EU sammenhæng og ønsker dialog med berørte brancher.Herudover formoder organisationerne, at det udelukkende er de problematiske ftalater, derskal informeres om til børneinstitutioner og forældre. Brancheforeningen for Sæbe, Parfumeog Teknisk/kemiske artikler er enig i, at det danske forbrugerprogram er unikt og understre-ger, at berørte virksomheder bør informeres i god tid om kampagner, og at der samarbejdesmed virksomheder i forbindelse med informationskampagner. Herudover skal kampagner pået videnskabeligt og objektivt grundlag give handlingsanvisende informationer, så forbruger-ne ikke skræmmes unødvendigt. Forbrugerrådet understreger, at det er vigtigt at styrke for-brugerområdet, og at danske resultater bruges internationalt. Forbrugerrådet påpeger, atIMS er præget af interessentvaretagelse, og at IMS kunne fusioneres med beslægtede or-ganisationer. Forbrugerrådet foreslår, at en NGO-Kemi Watch oprettes for at styrkengo’ernes muligheder for at påvirke REACH, og eksempelvis efterprøve 45 dages reglen, ogteste om oplysninger fra virksomheder er korrekte. Det Økologiske Råd anfører, at er-hvervsorganisationer har for stor indflydelse i IMS, og støtter ikke IMS i den nuværendeform. Informationscenter for Miljø og Sundhed påpeger, at en bevilling på kun 2 år er pro-blematisk i forhold til planlægning, udvikling etc. af informationscenteret, og har forventningom et positivt resultat af evalueringen af IMS så en videreførsel kan sikres. 3F foreslår, atdet tilføjes, at produkter kan udgøre en særlig risiko for medarbejdere, som er i kontakt meddisse produktgrupper i det daglige arbejde. Dansk Erhverv påpeger, at kampagner bør væreinternationale og fokusere på ulovlige produkter og stoffer og ikke blot bygge på mistanke,og at virksomheder inddrages tidligt om kampagner, for at undgå konkurrenceforvridning.Dansk Erhverv ønsker, at IMS videreføres. CO-industri påpeger, at viden ikke er nok, og ateffektive sanktioner bør tilføjes, og at IMS bør have repræsentanter fra fagbevægelsen.Miljøministeriets kommentar: Handlingsplanen lægger op til at sikre, at de relevante bran-cher inddrages ved forberedelsen og gennemførelsen af informationskampagner, og at denviden, der indsamles gennem forbrugerprojekterne, skal bidrage til prioriteringen af indsat-sen i EU. I forhold til information til børneinstitutioner og forældre kan Miljøstyrelsen bekræf-te, at det er de problematiske ftalater, der informeres om. Den aftalte evaluering af IMS i2010 vil indgå i grundlaget for de fremtidige beslutninger om IMS.
4

International indsats

CO-industri foreslår, at indsatsen vedrørende bly og kviksølv bør ændres til alle tungmetal-ler, så fx også chrom kommer med, samt at Danmark bør arbejde for, at den kommendekviksølvkonvention udvides til også at kunne omfatte andre stoffer.Miljøministeriets kommentar: Tungmetaller er på lige fod med andre skadelige kemikaliergenerelt omfattet af arbejdet under den globale kemikaliestrategi, SAICM. Det kan desudenoplyses, at Danmark og EU har som fælles mål, at den kommende kviksølvkonvention ud-formes, så den kan udvides til også at omfatte andre uorganiske kemiske stoffer, der udgøret globalt problem.

Kontrol og tilsyn

Plastindustrien, Dansk Industri og Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri er enig ien styrket kontrolindsats, og at kampagner iværksættes efter dialog med branchen og på etfagligt grundlag. Dansk Industri, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri er helt eni-ge i målrettet kontrol og konsekvent håndhævelse, og anfører, at lovlydige virksomheder børudsættes for mindre kontrol. Endelig påpeger organisationerne, at kontrolindsatsen bør ko-ordineres i forhold til REACH og andre EU lande. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume ogTeknisk/kemiske artikler lægger vægt på konsekvent håndhævelse med vægt på retssikker-hed, og at samspillet med erhvervslivet styrkes via dialog i forbindelse med tilsynskampag-ner. Herudover efterlyser Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artik-ler, hvilke kriterier der ligger til grund for en faglig risikoanalyse. Forbrugerrådet foreslår me-re kontrol af forbrugerprodukter, og særligt af legetøj, børneprodukter og kosmetik. Kommu-nernes Landsforening foreslår, at kommunernes miljøtilsyn også omfatter øget fokus på ke-miske produkter på virksomheder. 3F foreslår, at alle gældende regler revurderes hver 3-5år, og at mindst 8 kampagner målrettes forbrugerprodukter og end-user. Dansk Erhverv på-peger, at kontrol og tilsyn skal sikre, at ingen går fri og dermed får konkurrencefordel, ogønsker fokus på bredere og mere kontrol tæt på kilden. Herudover ønskes, at kampagnerkoordineres med EU og virksomheder informeres rettidigt. CO-industri ønsker også en styr-ket dialog med forbrugerorganisationer samt fagbevægelsen, og at tilsynskampagner følgesop af sanktioner samt, at regler evalueres hver 5. år.Miljøministeriets kommentar: Tilsynskampagner bør i høj grad koordineres internationalt ogallerede i dag gennemføres adskillige tilsynskampagner således i EU og i nordisk regi. I for-hold til kontrol tæt på kilden, afhænger det af kontrollens form og indhold, hvor i distributi-onskæden kontrollen foretages. Forbrugerprodukter kontrolleres således i detailleddet for atsikre dokumentation for, at produkter er udbudt til salg. Miljøstyrelsen informerer om kriteri-erne for den faglige risikoanalyse, når disse foreligger.

Hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter

Plastindustrien og Dansk Industri og Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri støtterfokus på området og påpeger, at den danske indsats skal ske via aktiv indsats i EU. Plastin-dustrien anfører, at Center for Hormonforstyrrende Stoffer bør have en centerkonstruktionsom de øvrige centre med en styregruppe og at forskning, som gennemføres på centeret,konsekvent bør bruges i EU. Forbrugerrådet roser den danske indsats og anfører, at hor-
5monforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter bør forbydes. Forbrugerrådet understreger, aten indsats i EU er vigtig, og tror mere på forbud frem for frivillighed og foreslår, at hormon-forstyrrende stoffer forbydes i medicinsk udstyr, med mindre der ikke findes egnet alternativ.Det Økologiske Råd foreslår, at udvikling af testmetoder og kriterier prioriteres, og at der imellemtiden bruges forsigtighedsprincippet ud fra mistanker set i befolkningsundersøgelserog forskningsprojekter. Danmarks Naturfredningsforening støtter skærpet fokus på kombina-tionseffekter og brug af forsigtighedsprincippet, og foreslår en anerkendelse i handlingspla-nen af hormonforstyrrende stoffers problem for miljøet. 3F ønsker at sikre et tæt samarbejdemed Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, og foreslår repræsentanter fra medarbej-derorganisationer i styregruppen for Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Herudover fore-slås fokus på pesticidrester i frugt og grønt samt, at et evt. forskningscenter bør have re-præsentanter fra medarbejderorganisationer. Dansk Erhverv er enig i, at der skal skabesmere viden på området og at løsninger skal søges inden for REACH. CO-industri anfører, atreproduktionsskadende stoffer bør nævnes på lige fod med hormonforstyrrende stoffer.Miljøministeriets kommentar: Handlingsplanen vil give mere viden og indsigt i effekterne ogudsættelsen for hormonforstyrrende stoffer, og hvad der sker, når mennesker og miljø ud-sættes for flere hormonforstyrrende stoffer på en gang. Derved bidrager handlingsplanen tilat skabe det grundlag, der er nødvendigt for at beskytte mennesker og miljø mod risikoen fraudsættelsen for hormonforstyrrende stoffer. Hvor der ikke er tilstrækkelig viden tilstede tilregulering, kan der gives målrettet information med konkrete handlemuligheder, især tilgrupper, hvor det er særligt vigtigt at være forsigtig. Arbejdstilsynet deltager i et myndig-hedsnetværk om hormonforstyrrende stoffer, som Miljøstyrelsen er formand for, og hvor og-så problemstillinger i relation til hormonforstyrrende stoffer i arbejdsmiljøet indgår. Center forHormonforstyrrende Stoffer vil få en konstruktion, som ligner de øvrige videncentres. Der eroprettet en hjemmeside for centeret, hvor interessenter kan følge centerets arbejde. Endeligpåtænker Miljøstyrelsen i forbindelse med udbuddet af centeret at sikre, at interessenter,herunder repræsentanter fra arbejdstagerorganisationer, inviteres til et årligt møde om cen-terets arbejde. Nogle reproduktionsskadende stoffer virker netop via en hormonforstyrrendemekanisme, og de vil derfor være omfattet af den særlige indsats, mens reproduktionsska-dende stoffer, der virker via andre mekanismer, kan håndteres på samme måde som andrefarlige stoffer. Hele den særlige indsats over for hormonforstyrrende stoffer sigter genereltmod at nedsætte den risiko, som hormonforstyrrende stoffer måtte udgøre for forbrugerne.

Allergi og duft- og kemikalieoverfølsomhed

Videncenter for Allergi, Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, Astma- og Allergi-samfundet, og Forbrugerrådet påpeger, at det er nødvendigt med en mere klar adskillelse afområderne allergi og duft- og kemikalieoverfølsomhed via opdeling i to selvstændige afsnit.Herudover foreslår Videncenter for Allergi og Astma- og Allergiforbundet, at der gives en ud-dybende beskrivelse af den fremtidige indsats på allergiområdet.Miljøministeriets kommentar: I det reviderede udkast til handlingsplan skabes en mere klaradskillelse af områderne allergi og duft- og kemikalieoverfølsomhed via opdeling i to selv-stændige afsnit.
6

Biocider

Dansk Industri og Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri bifalder flere ressourcer tilbiocidområdet og påpeger, at der bør tilstræbes mest mulig harmonisering i EU.Miljøministeriets kommentar: Indsatsen på biocidområdet skal være en understøttelse af ar-bejdet i EU med at få vurderet flere stoffer, og en hjælp til danske virksomheder med infor-mation og dialog om de nye krav i biociddirektivet.

Nano-området

Plastindustrien støtter en styrket indsats på nano-området med det formål at sikre, at an-vendelsen af nano-materialer ikke giver anledning til risiko for uønskede effekter på miljø ogsundhed, og hvor DK prioriterer EU og det internationale arbejde. Forbrugerrådet savner ini-tiativer, der sikrer information til forbrugerne og påpeger, at der skal være sikre produkter påhylderne. Forbrugerrådet foreslår et nationalt register for nanoprodukter og et viden- og in-formationscenter for nanoteknologi. Det Økologiske Råd ønsker, at prioritere nano-områdetinden for REACH og anfører, at tonnage-kategorien er utilstrækkelig i forhold til nano-materialer. Herudover ønskes en definition af, hvorvidt nanoformer af stoffer hører under etgivent stof. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der opstilles metoder til test af na-nopartikler før de kommer på markedet og brug af forsigtighedsprincippet på området.Miljøministeriets kommentar: Handlingsplanen fokuserer særligt på at udvikle metoder til atrisikovurdere og håndtere nano-materialer. En vigtig indsats vil være aktiv deltagelse i arbej-det inden for bl.a. EU og OECD for at sikre, at der skabes et grundlag for at regulere nano-materialerne. I disse fora diskuteres både udvikling af testmetoder, problemstillinger vedrø-rende identifikation og registrering under REACH af nanomaterialer, herunder tonnagegræn-ser, for at kunne skabe grundlaget for både at håndtere potentielle miljø- og sundhedsrisici ilovgivningen, og for at give en nuanceret og tilstrækkelig information til forbrugerne. Vedrø-rende behovet for et informationscenter, så er der allerede en række danske aktiviteter påområdet, og disse vurderes indtil videre, at kunne dække dette behov. Konkret er der vedta-get EU-bestemmelser om, at kosmetiske produkter indeholdende nanomaterialer skal an-meldes til et EU-register, og at indhold af nanomaterialer skal angives klart på produktet, såsnart kosmetikforordningen træder i kraft (2013).

Medicinsk udstyr

Plastindustrien anfører, at de gerne står til rådighed med udarbejdelse af lister over produk-ter og anvendelser, som kan eller endnu ikke kan substitueres samt, at Plastindustrien ogsågerne deltager i udvikling af miljøvurderingsmetode til indkøberne. Det Økologiske Råd me-ner, at en forhøjelse af ftalatafgift er mere virksom end frivillig udfasning, indtil et forbud kangennemføres. Medicoindustrien støtter bestræbelserne for udfasning af ftalater i medicinskudstyr, som kommer i tæt og langvarig kontakt med alle patientgrupper, og bifalder hensig-ten om at støtte små og mellemstore virksomheder i deres bestræbelser. Coloplast påpeger,at yderligere EU-lovgivning er nødvendig for at udfase ftalater og at virksomheden gerne vilbistå i arbejdsgruppe om medicinsk udstyr.
7Miljøministeriets kommentar: Til spørgsmålet om udfasning af ftalater i medicinsk udstyr, kandet oplyses, at der i marts 2010 træder EU-bestemmelser i kraft, hvorefter medicinsk udstyr,der indeholder de klassificerede ftalater skal mærkes. For medicinsk udstyr til anvendelse tilfor tidligt fødte eller gravide og ammende kræves der en særlig begrundelse for at anvendedem. Herudover skal der efter handlingsplanen foretages en kortlægning mv. af medicinskudstyr uden ftalater til brug for de offentlige indkøbere.

Øvrigt

Plastindustrien beklager den manglende inddragelse og dialog i forbindelse med udarbejdel-se af handlingsplanen. Forbrugerrådet påpeger, at listen over uønskede stoffer bør inddra-ges i kemikaliehandlingsplanen, hvor det bør afspejles, hvordan listen vil blive brugt. Herud-over anfører Forbrugerrådet, at der i handlingsplanen bør afsættes ressourcer til at fremmemiljømærkede produkter. Endeligt foreslår Forbrugerrådet en tværgående evaluering og ejindividuelle evalueringer af alle centre i 2011. Peter Jacobsen (Bekæmpelsesmiddelrådet)foreslår, at det overvejes, om det er for snævert og stift at de prioriterede områder i hand-lingsplanen alle repræsenterer lavdosis-toksikologi. Kommunernes Landsforening foreslår,at der udarbejdes støtteværktøjer for miljørigtige indkøb (elektronik, legetøj, tekstiler mm.),da en indsats rettet mod kommunerne også vil kunne anvendes af virksomheder og der kanforventes afsmittende effekt hos borgerne.Miljøministeriets kommentar: Miljøstyrelsen afholdt i foråret 2009 en række møder med poli-tikere, borgere og organisationer, hvor alle interessenter – bl.a. via hovedorganisationerne -kunne komme med bidrag til en ny kemikaliehandlingsplan. Miljøstyrelsen og Sikkerhedssty-relsen har igangsat et arbejde om en vejledning om indkøb af legetøj. Vejledningen skal ret-tes mod institutioner og kommunale indkøbere. I arbejdet er der holdt møde med en rækkeinteressenter, og det planlægges at holde tæt kontakt med interessenterne under udarbej-delsen af vejledningen. Interessenterne inkluderer bl.a. Kommunernes Landsforening, Kø-benhavns Kommune, Forbrugerrådet og Legetøjsfabrikanterne i Norden. Listen overuønskede stoffer er på vej i høring. Listen repræsenterer et værktøj, der ligesom øvrigeværktøjer vil indgå, hvor det er relevant i det generelle arbejde på kemikalieområdet.