MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 403: Henvendelse af 5/3-10 vedrørende etablering af testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage, fra Danmarks Naturfredningsforening

NotatVindmølletestcenter i Østerild Planta-geVedlagt:Dette notatDN’s høringssvar til anlægslov, pressemeddelelse og konsulentrapporten ”Placering afVindmølle-testfelt - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller”.DN’s høringssvar til VVM-redegørelse vedrørende vindmøllestestcentret i ØsterildNedenfor er for det travle folketingsmedlem angivet hovedpunkterne i høringssvarog rapport. Det kan anbefales at supplere læsningen, med en vandring i det pragtful-de naturområde påwww.dn.dk/testcentereller på udvalgets ekskursion derop.DN har anmodet om foretræde for Miljø- og Planlægningsudvalget på mødet onsdag d. 17.Marts 2010.

Hvad ønsker DN?Ny statslig screeningmed udgangspunkt i, at skov og anden national vigtig natur skal fri-holdes. Tag udgangspunkt i DN’s analysemodel beskrevet i: ”Placering af Vindmølle-testfelt -en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller”.Ny grundigere VVM-procesmed redegørelse for eksisterende naturværdier, hvordan dekonkret påvirkes af projektet, samt hvordan skadevirkningerne minimeres.Tydelige krav i anlægsloven om ny erstatningsskov.Statsejet erstatningsskov udoverden skovrejsning der er forudsat i Grøn Vækst.Samlet natur, skov- og landskabsplaninden lovforslaget førstebehandles.

Hvad er hovedpunkterne i høringssvarene?Placeringen er katastrofal.Anlægsloven for et testcenter med placering i Østerild resultereri Danmarkshistoriens største skovrydning (anlægsloven siger op til 1200 ha, dvs. 12 km2) ogpåvirker det måske mest stille, mørke og uforstyrrede store sammenhængende naturområde iDanmark med støj, kraftigt lys og vedvarende konstruktionsaktiviteter omkring 7 vindmøllermed en højde op til 250 meter i et område på ca. to gange fem kilome-ter.Erstatningsskoven svæver i luften.Anlægsloven giver ingen som helst garanti for, at derfaktisk rejses ny skov i stedet for den skov som fældes. Skovrejsning i forholdet 1:1,5, altså150 % er nødvendigt med tanke på mange års tab af skovmiljø, kulstoflagring og oplevelses-

værdi fordi det tager lang tid at etablere skov. Anlægsloven siger desuden ingenting om hvor-når skoven skal etableres, og den lægger op til at sammenhængende, offentligt ejet skov medudpræget fokus på friluftsliv og naturværdi erstattes med små klatter privat skov spredt overhele landet, med ingen eller begrænset adgang og begrænset fokus på naturværdi og frilufts-liv.Loven lader også den øvrige natur i området i stikken.I anlægslovens § 9 stk. 1 og 2står der at miljøministeren ”udfører afværgeforanstaltninger” af hensyn til diverse dyrearter.Der er ingen information om hvilke disse afværgeforanstaltninger er eller hvilken betydning defår; hverken i bemærkningerne eller i VVM-redegørelsen.Grundlaget for anlægsloven er i strid med EU-domstolens retspraksis for VVM-direktivet.Grundlaget for anlægsloven om et testcenter i Østerild, dvs. screeningen og VVM-redegørelsen, er desværre et forhastet makværk. Screeningen har ikke formået at analyserelandskabet efter logiske parametre, veje forskellige samfundsinteresser mod hinanden og for-udsætningsløst finde de bedst egnede placeringer. Det må frygtes, at der ikke ligger en lands-dækkende systematisk screening til grund for valget af Østerild Plantage, men at valget ersket efter ”den mindste modstands princip”. Det ministerium der står for at finde et sted harvelvilligt bragt egne områder i spil – andre ministerier har siddet med korslagte arme. VVM-redegørelsen er også gennemført så forhastet og ud fra så uspecifikke forudsætninger, at dermangler afgørende viden om naturen i området i dag samt om, hvordan naturen påvirkes aftestcentret og hvordan naturen skal erstattes og plejes for at fungere tilfredsstillende efterføl-gende. Bl.a. mangler der viden om: Lokale vindforhold, CO2-regnskab, erstatningsnatur, dyre-og planteliv i området, konsekvenser for friluftslivet

Tolkning af konsulentrapporten: ”Placering af Vindmølletestfelt - engeografisk model af mulige testfelter for store vindmøller”:Hvad er hovedkonklusionen i rapporten?At der formentlig er alternative muligheder for placering af testcentret, der må få politikerne tilat genoverveje placeringen og gennemføre nye undersøgelser. DN har med den foreliggenderapport fået undersøgt, hvor i Danmark der findes tilstrækkeligt store områder uden skove,internationalt beskyttede naturområder, byer eller fredninger, der kan rumme det påtænktetestområde.Hvor synes DN testcentret skal ligge?Det er ikke DN’s rolle at placere testcentret, men vi synes det skal ligge på landbrugsjord –derved undgår man paradoksalt nok at skulle rejse erstatningsskov på 12 km2landbrugsjord.Rapporten er en ”geografisk model” der skal kvalificere debatten om hvor. Måske kan test-centret slet ikke ligge i Danmark – eller det må deles i flere mindre. Udover testcentret vedØsterild skal der i løbet af foråret findes plads til yderligere 15-20 møller på såkaldte ”fabri-kanttestpladser”. Alene af den grund er princippet med at placere møllerne i statsejede natur-områder helt uholdbart.DN analyserer på et område der er mindre end det område der vitterligt berøres afstøj?DN har analyseret på naturens præmisser og undersøgt hvor det såkaldte ”testområde” på 1 x4,4 km kan ligge uden at berøre de allervigtigste naturområder og skove. Som en bonus har vimedtaget en analyse af hvor mange boliger der bliver berørt i testområdet. Flere boliger blivergivetvis berørt i ”måleområdet” på ca. 2 x 5,5 km. Det bør diskuteres om de generelle støj-grænser nødvendigvis skal gælde i hele ”måleområdet”. Mange mennesker bor desværre istøjbelastede omgivelser, men som det er idag ”forskelsbehandles” støj fra vindmøller og støjfra trafik. Eksempelvis ved anlæg af motorveje: Ved Motorring 3 tilbyder man facadeisoleringtil de støjramte. Og da først når støjen er mere end 60dB(A), man fjerner ikke boligerne. For2

vindmøllernes vedkommende gælder der en absolut grænse allerede ved 44dB(A) hvor derikke må være boliger i området. Det betyder så at man anlægger vindmøllerne hvor der ikkebor nogen. De tyndest beboede områder er skove og fredede områder. Det kan f.eks. under-søges om der kan opkøbes i forvejen støjramte boliger i et område, med henblik på placeringaf testcentret dér.Hvor mange boliger er det acceptabelt at berøre?Det er et politisk valg, men ved andre samfundsmæssige anlæg er det ofte ganske mange. Dergennemføres på årsbasis mere end 300 ekspropriationer alene i Jylland – langtfra alle af heleejendomme. Placeringer på landbrugsjord forhindrer ikke den nuværende arealanvendelse –der kan i princippet dyrkes korn frem til møllefundamentet.I et stort område vest for testcentret må der ikke være skov – hvorfor har DN ikkemedtaget dette i analysen?Analysen tager ikke umiddelbart højde for Risøs meget upræcise krav om ”enkel topografi” i etstørre område vest for anlægget (vindfeltet). Her må ministeriet gennemgå de enkelte interes-sante områder ligesom Risø må klargøre præmisserne bedre. Der må tilsyneladende ikke væreåbent hav, men der må heller ikke være skov. Hvad må der være? Kan andre havvindmøllernær testcentret f.eks. skabe de ønskede forhold på havet?