Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 403
Offentligt

2010-03-05

MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø[email protected]

IndholdLovforslaget er helt uacceptabelt....................................................................................................................2Danmarks Naturfredningsforening foreslår ændringer .......................................................................................3Uddybning af synspunkter om anlægsloven .....................................................................................................3Screeningsproces – den bedste placering? ...................................................................................................4VVM-redegørelse i strid med VVM-direktiv? ..................................................................................................6Erstatningsskov ........................................................................................................................................6

Høringssvar på forslag til anlægslov: Lov om et testcenter for storevindmøller ved ØsterildDanmarks Naturfredningsforening afgiver hermed høringssvar på By- og Landskabsstyrelsensudkast til forslag til Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, dateret den 9. fe-bruar 2010. Se også foreningens høringssvar på udkast til VVM-redegørelse samt hjemmesi-den www.dn.dk/testcenter.Det skal slås fast, at Danmarks Naturfredningsforening bakker op om regeringens bestræbel-ser på at styrke den danske vindkraftsindustri. Vindkraft er en helt afgørende faktor i de næsteårtiers nødvendige omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi, og Dan-marks vindkraftsindustri har en vigtig funktion i denne omstilling.Danmarks Naturfredningsforening glæder sig i den forbindelse over, at der efter næsten etårtis stilstand så småt er kommet gang i opstillingen af vindmøller i Danmark igen, eftersom et

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]

stærkt hjemmemarked ifølge industrien er en af de absolut vigtigste forudsætninger for atkunne afsætte produkterne internationalt.Foreningen anerkender også industriens udtrykte behov for at kunne teste nye vindmølletyper.Danmarks Naturfredningsforening kan bakke op om en testcenterplacering tæt på firmaernesudviklingsenheder i Vestdanmark som ønsket, hvis regeringen i stedet for Østerild vil pege påen placering som ikke ødelægger nationale naturværdier gennem en rekordstor skovfældningog omfattende påvirkning med støj, lys og tekniske anlæg samt vedvarende bygge- og testak-tivitet i et af Danmarks absolut største og mest uforstyrrede sammenhængende områder.

Lovforslaget er helt uacceptabeltDanmarks Naturfredningsforening anser det nuværende lovforslag for at være helt uaccepta-belt af fire grunde, som præsenteres i dette afsnit. I næste afsnit præsenteres foreningensforslag til, hvad regeringen bør gøre for at forbedre projektet og i slutningen af høringssvaretuddybes kritikpunkterne.1.Placeringen er katastrofal.Anlægsloven for et testcenter med placering i Østerild resul-terer i Danmarkshistoriens største skovrydning (anlægsloven siger op til 1200 ha, dvs. 12km2) og påvirker det måske mest stille, mørke og uforstyrrede store sammenhængendenaturområde i Danmark med støj, kraftigt lys og vedvarende konstruktionsaktiviteter om-kring 7 vindmøller med en højde op til 250 meter i et område på ca. to gange fem kilome-ter.2.Grundlaget for anlægsloven er i strid med EU-domstolens retspraksis for VVM-direktivet.Grundlaget for anlægsloven om et testcenter i Østerild, dvs. screeningen ogVVM-redegørelsen, er desværre et forhastet makværk. Screeningen har ikke formået atanalysere landskabet efter logiske parametre, veje forskellige samfundsinteresser mod hin-anden og forudsætningsløst finde de bedst egnede placeringer. VVM-redegørelsen er ogsågennemført så forhastet og ud fra så uspecifikke forudsætninger, at der mangler afgørendeviden om naturen i området i dag samt om, hvordan naturen påvirkes af testcentret oghvordan naturen skal erstattes og plejes for at fungere tilfredsstillende efterfølgende. Denslags viden, som giver overblik over projektets indvirkning på miljøet, skal forefindes, nårfolketinget behandler lovforslaget.3.Erstatningsskoven svæver i luften.Anlægsloven giver ingen som helst garanti for, atder faktisk rejses ny skov i stedet for den skov som fældes. I lovforslagets § 8 står der, atministeren kan etablere erstatningsskov. Formuleringen bør ændres til skal. Bemærknin-gerne til anlægsloven (s. 23) formulerer det som en hensigt at etablere erstatningsskov iforholdet 1:1. Dette er der altså heller ingen sikkerhed. Skovrejsningen i forholdet 1:1 erutilstrækkeligt og under niveauet for mange års dansk retspraksis. Skovrejsning i forholdet1:1,5, altså 150 % er nødvendigt med tanke på mange års tab af skovmiljø, kulstoflagringog oplevelsesværdi fordi det tager lang tid at etablere skov. Anlægsloven siger desuden in-genting om hvornår skoven skal etableres, og den lægger op til at sammenhængende, of-fentligt ejet skov med udpræget fokus på friluftsliv og naturværdi erstattes med små klat-ter privat skov spredt over hele landet, med ingen eller begrænset adgang og begrænsetfokus på naturværdi og friluftsliv. Der er behov for at stille krav til erstatningsskovens om-fang, sammenhæng, sammensætning samt tidsmæssige gennemførsel.4.Loven lader også den øvrige natur i området i stikken.I anlægslovens § 9 stk. 1 og 2står der at miljøministeren ”udfører afværgeforanstaltninger” af hensyn til diverse dyrear-ter. Der er ingen information om hvilke disse afværgeforanstaltninger er eller hvilken be-tydning de får; hverken i bemærkningerne eller i VVM-redegørelsen. Dette er ikke trovær-digt. I stk. 3 står der at ”Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til na-turbeskyttelsen i øvrigt.” I bemærkningerne specificeres det at § 3-områder (eng, hedemm) erstattes i forholdet 1:2, men der mangler totalt information om hvor store arealersom påvirkes samt hvor, hvordan og hvornår disse skal erstattes.2

Danmarks Naturfredningsforening foreslår ændringerMed baggrund i ovenstående fire overordnede kritikpunkter foreslår Danmarks Naturfrednings-foreningen at regeringen gør følgende:1. Gennemfører enny statslig screeningmed udgangspunkt i, at skov og anden nationalvigtig natur skal friholdes. Find gerne inspiration i den rapport som DN fremlagde torsdagden 4. marts, se bilag 1 og 2. Det er absolut muligt at finde ny placering på landbrugsjord.Foreningen opfordrer desuden til at screeningen gennemføres i et åbent samarbejde mel-lem relevante interesseparter og på baggrund af gennemtænkte, afbalancerede kriterier.Se også de uddybende kommentarer om alternative placeringer og screeningsproces ne-denfor.2. Når der foreligger en grundig og velbegrundet screening med efterfølgende kvalitetssikringsom peger på de bedst egnede områder uden for nationale naturområder, skal der gen-nemføres enbetydeligt grundigere VVM-procesfor de bedste af områderne. Den skalpå en videnskabeligt ansvarlig måde redegøre for de eksisterende naturværdier (inkl. un-dersøgelser af fugletræk), hvordan de helt konkret påvirkes af projektet (med arealangivel-ser, kort, kvalitetsvurderinger osv.) samt hvordan skadevirkningerne skal minimeres (af-værges) og kompenseres. Først når anlægsloven hviler solidt på et veloplyst grundlag ogen specifik projektbeskrivelse inkl. naturgenopretning, kan den anses opfylde kravene iVVM-direktivet. Se høringssvaret til VVM-redegørelsen.3. I det omfang en placering baseret på en ny screening gør det nødvendigt at rydde(stats)skov, hvilket dog ikke burde være nødvendigt, skal regeringen sørge for en anstæn-dig skoverstatning, det vil sigetydelige krav i anlægsloven om ny erstatningsskov.Pålæg miljøministeren at etablere erstatningsskov efter skovlovens regler, dvs. ændre for-muleringen i § 8 fra ”kan” til ”skal” og præciser i bemærkningerne at skovrejsning 1:1 ikkeer tilstrækkeligt når retspraksis er 110 – 200 %. DN mener at 150 % er rimeligt for denpågældende skov. Stil krav om at erstatningsskoven skal være statsejet, så udviklingen afnatur og friluftsliv sikres, ikke mindst fri adgang som til offentlige skove. Stil krav om aterstatningsskoven skal ligge i større samlede områder med maksimalt udbytte for natur ogfriluftsliv. Stil krav om hvornår skovrejsningen skal gennemføres. Der skal desuden givesen garanti for, at skoverstatningen tilkommer udover den normale skovrejsning som erfastsat i Grøn Vækst til 7800 ha frem til år 2015. DN skal i øvrigt henvise til, at miljømini-sterens to rådgivende organer, Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet, i slutningen af 2009har udtalt sig stærkt kritisk om en eventuel rydning af fredskov i Østerild og HjardemålKlitplantager.4. Fremlægger ensamlet natur, skov- og landskabsplan for projektet inden anlægslo-ven førstebehandles.Projektet er et voldsomt stort indgreb i et nationalt særdeles be-tydningsfuldt naturområde. Derfor er det helt afgørende med en samlet konkret plan forforvaltningen af naturen i området fremover, dvs. både den eksisterende natur, nye natur-typer, afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur (også skovrejsning, selv om det foregårandetsteds) samt friluftsliv i hele det påvirkede område. Planen for genetablering af natu-ren, herunder skoven, skal specificere konkrete arealer, naturtyper, metoder, ansvarsfor-deling, finansiering, tidsplan, overvågning mm. Planen skal også skabe et overblik over på-virkningerne på friluftslivet, herunder mørke og stilhed samt adgang og faciliteter i den ek-sisterende natur sammenlignet med testcenter og erstatningsnatur og –skov. Kun hervedkan politikerne få indblik i projektets påvirkning og sikkerhed for at afværgeforanstaltnin-ger og kompensation for naturen gennemføres og virker.

Uddybning af synspunkter om anlægslovenI dette afsnit uddybes foreningens synspunkter om anlægsloven. Der henvises også til forenin-gens høringssvar på VVM-redegørelsen.

Screeningsproces – den bedste placering?Anlægsloven handler om en specifik placering af testcentret for vindmøller, nemlig ØsterildStatsskov i Thy. Danmarks Naturfredningsforening anser, at screeningsprocessen som har ledtfrem til placeringen har været helt utilstrækkelig. Kriterierne var fra starten forfejlede og me-toden har været amatøragtig.DN har fået en uvildig konsulent til at gennemføre et forstudie til en ny screening, som i mod-sætning til statens, tager udgangspunkt i at natur af national betydning skal bevares. Se bilag1 og 2. Resultaterne lever op til de samme krav som lovforslaget med hensyn til antal møller,størrelse på møllerne, nord-syd-orientering og undgår desuden fredskov, Natura 2000-områder og fredede områder.I Danmark er der heldigvis mange steder, hvor et stort testcenter kan placeres uden at kommei konflikt med naturen. Det skyldes at 62 % af landet består af landbrugsjord. Danmarks Na-turfredningsforening har lavet nogle enkle analyser af potentialet for at undgå naturområderneved placering af testcenteret. Jyllands vestkyst består nemlig ikke udelukkende af naturarea-ler, men i lige så høj grad af landbrugsarealer og andet, hvor et testcenter med fordel kan pla-ceres.Det er således ikke natur og landskab, der begrænser mulighederne for at finde hensigtsmæs-sige placeringer af testcentret. Det er derimod hensynet til byområder og den spredte bebyg-gelse i det åbne land, der gør det svært at finde et område med meget få boliger. DN arbejderløbende for at begrænse den ukontrollerede spredning af bebyggelse i landzonen og bevare enskarp grænse mellem by og land, som også er regeringens udtalte mål.Danmarks Naturfredningsforening er bevidst om, at der ved alle placeringer på land i Danmarksandsynligvis vil bo nogle mennesker så tæt på møllerne, at støjkravene ikke kan overholdes.DN mener, at staten og kommunerne i fællesskab skal kigge på forslagene og vurdere delshvor mange som bor der, dels om nogle vil købes ud til den rigtige pris, om støjgenerne kanmindskes eller om nogle ejendomme efter kommunens vurdering bør kondemneres.I øvrigt skal der naturligvis kigges endnu mere konkret på det enkelte areal både med hensyntil landskabsforhold og andre samfundsinteresser. Når staten på denne baggrund har gennem-ført en fornyet screening, kan det allerbedste testområde, både for naturen, industrien og be-folkningen udpeges.Problemer med den gennemførte statslige screening for placeringsmuligheder:Der er som udgangspunkt ledt efter et statsligt areal og et sted helt uden boliger. Det fremgåraf kommissoriet for den tværministerielle arbejdsgruppe, som har arbejdet med at finde egne-de områder. Staten ejer primært naturarealer, militærarealer og infrastrukturarealer. De tosidstnævnte arealtyper er normalt ikke mulige testpladser af praktiske grunde (ifølge Trans-port- og Forsvarsministeriet). Dermed har udgangspunktet for screeningen altså været at ledeefter et naturareal, selv om Skov- og Naturstyrelsen også tidligt i processen slog fast, at enplacering i fredskov ikke kunne anses for realistisk1.

”Praksis for dispensation er meget restriktiv. I praksis gives kun dispensation, hvis der ikke kan findes en place-

ring uden for statsskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet tilat bevare arealet som fredskov. Som udgangspunkt vil et nyt anlæg af fx opstilling af vindmøller altid kunne skeuden for fredskov. Det antages således, at der allerede ved projekteringen kan tages højde for, at arealer medfredskov ikke kan indgå i projektet”.Kilde: ”Bilag om beskyttelsesinteresser og opsætning af vindmøller” (By- ogLandskabsstyrelsen, 2. februar 2009) til Miljøministeriets ”Kommissorium for ny arbejdsgruppe om vindmøller påstatsligt ejede arealer” (Miljøministeriet, Departementet, Miljøpolitisk sekretariat, 4. februar 2009).

Skovloven er sammen med fredning det eneste instrument som ifølge en undersøgelse foreta-get af Ålborg Universitet har formået at forhindre byggeri i det åbne land. Når man så langsden jyske vestkyst leder efter et sted, hvor ingen bor, er det klart for enhver, at man bevidstkigger efter et statsligt skovareal. Formålet med statsskoven er ellers ifølge miljøministerenselv naturbeskyttelse, friluftsliv og i nogen grad træproduktion. DN ønsker derfor en redegørel-se for, hvordan denne indstilling fra By- og Landskabsstyrelsen er taget til efterretning i plan-lægningen for et nationalt testcenter for vindmøller.

Antal boliger: Statens screening er ifølge projektmaterialet udført med udgangspunkt i at findeet areal helt uden boliger, dvs. med en afstand af mindst 1000 m til nærmeste nabo. Det lyk-kedes øjensynligt ikke, eftersom ca. 5-6 ejendomme i Østerild-området skal eksproprieres.Hvorfor blev der ikke lavet en ny screening med udgangspunkt i at det kan accepteres at på-virke nogle boliger? Det ville have været den logiske konsekvens for at få et nyt sammenlig-ningsgrundlag.Nord-syd krav: Industrien vil af tekniske grunde gerne have alle møllerne liggende på en ræk-ke vinkelret på den fremherskende vindretning fra vest. Staten fandt 14 pladser i sin scree-ning, alle på statslig mark. Heraf blev 8 skrottet fordi de ikke opfyldt nord-sydkravet. Det villeellers have været let at lægge det krav ind i analysen. I VVM-redegørelsen står der at scree-ningen tog hensyn til nord-syd-kravet, men hvorfor blev 8 pladser så efterfølgende skrottetmed denne forklaring?Nærhed til havet: Fire screeningsresultater lå for tæt på havet (som ifølge industrien ikke harden rette struktur til at give optimale testforhold, men en forklaring på dette mangler i redegø-relsen). Det ville ellers også have været let at lægge ind i analysen.Størrelseskrav: I screeningen blev der ledt efter et areal på minimum 346 ha. To af områderneviste sig dog reelt at være for små. Det er ikke så mærkeligt eftersom kun syv møller i detnuværende projektforslag (mod de ti møller som industrien ønskede) fylder et testområde påca. 4.4x1 km, dvs. 440 ha.Fordi screeningskravene var mangelfulde og ikke fokuserede på at friholde naturarealer, fandtman 14 steder med store naturværdier, hvoraf de fleste dog øjeblikkelig kunne kasseres aftekniske grunde. Alligevel valgte staten ikke at evaluere metoden og starte forfra med andreog mere logiske screeningskriterier. Staten fandt 14 pladser og industrien foreslog yderligeretre. Heraf blev 8 øjeblikkelig skrottet fordi de ikke opfyldt nord-sydkravet, yderligere to varikke store nok, da det kom til stykket, og fire lå for tæt på havet (som ifølge industrien ikkehar den rette struktur til at give optimale testforhold, hvilket der dog ikke er argumenteret fori det fremlagte materiale).På baggrund af de umulige kriterier er det ikke så mærkeligt, at der kun dukkede nogle ganskefå steder op, som reelt kunne undersøges nærmere og at disse områder kolliderer med store,nationale naturinteresser. Det er ellers ret alarmerende, hvilke placeringer der var i spil: Ørke-nen på Anholt, store dele af den nye Nationalpark Thy, Skagen Odde m.m.De samme fejl ser ud til at gentage sig, når der inden august 2010 skal findes flere pladser tilprototyper (fabrikantspecifikke pladser) og serie-0-møller. Kommunerne er blevet bedt om atmelde egnede arealer ind til staten inden den 19. marts 2010. Desværre er kommunerne ikkeblevet bedt om at forsøge at undgå naturområder af national betydning.På baggrund af disse åbenlyse metodefejl og mangler ved den gennemførte screening, bør deriværksættes en ny screening som fokuserer på at undgå naturområder af national betydning,grundigt undersøger om en lavvands- eller kystnær placering trods alt er en mulighed samthar med som et undersøgelsesfokus, at en egnet placering kan være i et område, hvor boligerallerede er plaget af støj og derfor i praksis ikke vil blive plaget yderligere af et vindmølletest-5

center. Nuværende støj i den zone som har tilstrækkeligt med vind, bør altså indgå som en delaf en ny screening.

VVM-redegørelse i strid med VVM-direktivDanmarks Naturfredningsforening mener at grundlaget for anlægsloven, dvs. screeningen ogVVM-redegørelsen, er i strid med EU-domstolens retspraksis for VVM-direktivet. Hvis anlægs-loven vedtages på det nuværende grundlag, vil den være formål for klage over manglendeoverholdelse af EU-ret som gælder over dansk lovgivning.I den såkaldte Luxembourg-dom (19. september 2000, sag nr. C-287/98) slog EU-domstolenfast, at grundlaget for vedtagelsen af en anlægslov ifølge undtagelsesbestemmelsen skal op-fylde de normale kriterier til en VVM efter VVM-direktivet, selv om anlægslove ifølge direktiveter fritaget for kravet om en egentlig VVM. (Der findes dog et dansk krav om udarbejdelse afVVM for anlægslove). Domstolen pointerede, at grundlaget for en anlægslov skal indeholdeden nødvendige viden om anlæggets miljøkonsekvenser, og at undersøgelser og beslutningerom afværgeforanstaltninger ikke kan udskydes til senere. Det er efter forenings mening netophvad regeringen lægger op til i dette projekt.Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om naturen i området (inkl. trækfugle)eller hvordan den påvirkes, og der er ingen fast plan for, hvordan skadevirkninger skal afvær-ges og kompenseres. Det er derfor helt nødvendigt med nærmere undersøgelser og udarbej-delse af en specifik naturplan inden anlægsloven fremlægges i folketinget. Manglerne uddybesi høringssvaret til VVM-redegørelsen.Uddrag af dommen:“52 As is clear from Article 2(1), the Directive's fundamental objective is that, before consent is given,projects likely to have significant effects on the environment by virtue, inter alia, of their nature, size or loca-tion should be made subject to an assessment with regard to their effects.53 According to the sixth recital in the preamble to the Directive, the assessment must be conducted on thebasis of the appropriate information supplied by the developer, which may be supplemented by the authoritiesand by the people who may be concerned by the project in question.54 Thus, it is only where the legislature has available to it information equivalent to that which would be sub-mitted to the competent authority in an ordinary procedure for authorising a project that the objectives of theDirective may be regarded as having been achieved through the legislative process.55 It should be remembered that, under Article 5(2) of the Directive and Annex III thereto, the minimuminformation to be supplied by the developer is to consist of a description of the project comprising informationon the site, design and size of the project, a description of the measures envisaged in order to avoid, reduceand, if possible, remedy significant adverse effects, and the data required to identify and assess the maineffects which the project is likely to have on the environment.56 As regards the degree of precision required of the legislative act, Article 1(5) of the Directive requires it tobe a specific act adopting the details of the project. Its very wording must demonstrate that the objectives ofthe Directive have been achieved with regard to the project in question.57 The Court has thus held that the details of a project cannot be considered to be adopted by a Law, for the purposesof Article 1(5) of the Directive, if the Law does not include the elements necessary to assess the environmental impactof the project but, on the contrary, requires a study to be carried out for that purpose, which must be drawn up sub-sequently, and if the adoption of other measures are needed in order for the developer to be entitled to proceed withthe project.”

Foreningens høringssvar på VVM-redegørelsen indeholder de øvrige synspunkter som specifiktknytter sig til VVM-rapportens indhold.

ErstatningsskovRydning af op til 1200 ha skov for at stille vindmøller op er et voldsomt brud med den hidtidigeskovforvaltning gennem 200 år siden fredskovsforordningen i 1805. Alvoren i dette voldsommeog åbenbare paradigmeskift understreges af, at yderligere områder i statsskovene er i spil for6

placering af den stribe mindre testpladser, som miljøministeren vil melde ud om til sommer.Der lægges altså op til, at Østerild-projektet skal danne præcedens, således at statsskov skalvige for testvindmøller og andre tekniske anlæg som kan anses være samfundsvigtige.Erstatningsskov i forholdet 1:1 som bemærkningerne til lovforslaget lægger op til er hensigtenmed lovforslaget, er utilstrækkeligt. Der er ingen grund til at folketinget skal acceptere en af-vigelse fra den retspraksis som pålægger alle andre skovejere at erstatte indgreb med 110 -200 % efter en konkret vurdering. En anledning til at erstatningskravet ifølge gældende rets-praksis overstiger indgrebet er, at det tager lang tid at opnå skovkvaliteter.Udkastet til anlægslov pålægger ikke miljøministeren at etablere erstatningsskov. Formulerin-gen i § 8 er at ministeren KAN etablere erstatningsskov. Der er således ingen sikkerhed for aterstatningsskoven faktisk etableres. Formuleringen bør ændres til SKAL.Bemærkningerne til anlægsloven formulerer det desuden som en HENSIGT at etablere erstat-ningsskov i forholdet 1:1. Dette er der altså heller ingen sikkerhed for.100 ha af skovrejsningen bliver ifølge bemærkningerne til lovforslaget anlagt som offentligskov i Thisted Kommune. Resten gennemføres som privat skovrejsning over hele landet medtilskud. Det vil resultere i små, spredte klatter med skov, hvortil der kun er ingen eller yderstbegrænset offentlig adgang og mulighed for friluftsliv. Det er ikke en kvalificeret erstatning forto store statslige skovarealer i Østerild og Hjardemål beliggende i et endnu større sammen-hængende uforstyrret naturområde. I disse statsskove råder der døgnet rundt fri adgang, derer etableret publikumsfaciliteter og der gennemføres målrettede indsatser for at maksimereskovenes naturindhold. Der bør derfor stilles krav i loven om at erstatningsskoven skal etable-res som større sammenhængende områder med offentligt ejerskab, så fokus på friluftsliv ognaturværdier garanteres, og adgangen er sikres. I offentlige skove kan befolkningen færdesover hele arealet og hele døgnet. I private skove er adgangen begrænset til dagens lyse timerog til eventuelt eksisterende veje og stier.Det oplyses ingen steder, HVORNÅR erstatningsskoven kan/skal etableres. Der bør sættes entidsfrist. Det oplyses heller ingen steder om den tænkte skovrejsning kommer UDOVER denlovede i grøn vækst (7800 ha inden 2015). Dette bør garanteres.Østerild og Hjardemål Plantager er statslig fredskov. Det har hidtil betydet skov til evig tid, friadgang og gode faciliteter for besøgende og igangværende satsning på naturnær skovdrift forat maksimere naturværdien. Denne og efterfølgende testpladser betyder at områderne ryddesfor skov, spærres af for befolkningen og bebygges med dels vindmøller som støjer og lyser ogdels med veje, bygninger og andre master.De pågældende skove kaldes af historiske grunde plantager, fordi de er plantet på tidligereåbne arealer for 70-120 år siden. Men i Danmark skelner vi ikke mellem skov og plantage,hverken i lovgivning eller forvaltning. Og ja, de pågældende skove består til stor del af uden-landske nåletræer, hvilket gælder Danmarks skove generelt. Naturværdierne i Østerild ogHjardemål Statsskove er dog høje, trods den store andel af udenlandske nåletræer. I ØsterildStatsskov er der ifølge VVM-redegørelsen ”betydelige indslag af bøg, eg og birk og i HjardemålStatsskov ”har blandt andet nogle af de største tilbageværende arealer med den oprindeligtplantede skovfyr” og ”i de senere år er der sket en del indplantning af løvtræer, hovedsageligteg og birk”. Både skovfyr og de nævnte løvtræer regnes som hjemmehørende i Danmark oggiver endnu bedre mulighed for at udvikle naturen i området yderligere fremover. Her er kortsagt noget at bygge på, foruden de nuværende betydelige naturkvaliteter. VVM-rapporten for-tæller bl.a. om ynglesteder for den sjældne fugl natravn. Desuden forekommer her det enestepar territorie-hævdende havørne i hele den vestlige halvdel af Jylland, ligesom fiskeørn, kon-geørn og andre større rovfugle regelmæssigt forekommer i området. Klik ind på DanmarksNaturfredningsforeningen hjemmeside (www.dn.dk) for at ”gå tur” i den pågældende skov vedhjælp af Google Street View.Disse forhold gør fældning af skoven ved Østerild til fordel for et testcenter som kunne place-res på landbrugsjord, til et formidabelt svigt, især hvis der ikke sikres en meget høj kvalitet for

natur og befolkning på den erklærede erstatningsskov. Erstatningsskoven skal kvalitetsmæs-sigt minimum komme op på højde med de eksisterende skove.Danmarks Naturfredningsforening uddyber gerne høringssvaret yderligere og indgår gerne idrøftelser med myndigheder, politikere og interesseparter om forbedringer af grundlaget for etvindmølletestcenter og udformningen af dette.

Med venlig hilsen

Michael Leth JessVicedirektør[email protected],31 19 32 41Yderligere kontaktperson: Naturmedarbejder Nora Skjernaa Hansen,[email protected],31 19 32 60

Bilag 1: Rapport om alternative testcenterplaceringer udarbejdet af uvildig konsulent for Dan-marks Naturfredningsforening, fremlagt den 4. marts 2010.Bilag 2: Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening om rapporten i bilag 1, 4.marts 2010.

PRESSEMEDDELELSEDato: 4. marts 2010

DN finder alternative placeringertil testcenter for vindmøllerDanmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at genovervejebeslutningen om at placere et testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.Ny rapport dokumenterer, at der er findes alternative placeringer på landbrugsjord.Danmarks Naturfredningsforening har fået udarbejdet en rapport, der viser alternativeplaceringer af et omfattende testcenter for havvindmøller. Baggrunden for bestillingen afrapporten er regeringens manglende vilje til at diskutere præmisserne bag placeringen af ettestcenter, der vil betyde, at op mod 12 kvadratkilometer statslig fredskov skal fældes.- Undersøgelsen viser netop, at der er et antal mulige placeringer på landbrugsjord – uden forfredskov, fredede områder og Natura 2000-områder. Samtidig viser rapporten, at testcenteretkan placeres steder, hvor kun få husstande berøres, siger Ella Maria Bisschop-Larsen,præsident i Danmarks Naturfredningsforening.Rapporten gennemgår på baggrund af en række relevante kriterier, herunder regeringensegne, de mulige lokaliteter i Danmark for placering af et testcenter for havvindmøller. DNforventer, at regeringen læser rapporten, og foreningen vil opfordre den nye miljøministerKaren Ellemann (V) til at revurdere beslutningen.En ny beslutning bør ske på baggrund af nye miljøvurderinger, de såkaldte VVM-undersøgelser, og at der vil blive taget hensyn til bl.a. landskabelige forhold før en ny muligplacering udpeges som reelt egnet til et testcenter af denne kaliber.- Vi har dokumenteret, at der ikke findes et eneste rimeligt argument for, at der skal fældes12 kvadratkilometer skov i Østerild. Regeringen bør gøre arbejdet færdigt, så vi får mere afden nødvendige grønne energi, uden at naturen skal holde for, siger Bisschop-Larsen.I forbindelse med en revurdering af det store testcenter kan regeringen passende undersøgepræmissen for, at test af havvindmøller skal ske på land.- Har vindmølleindustrien f.eks. ret i, at det er nødvendigt at teste på land? Helebeslutningsprocessen trænger til at blive underkastet en uvildig vurdering, fastslår Ella MariaBisschop-Larsen.

Yderligere informationer:Rapporten: Placering af Vindmølle-testfelt [2010]- en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller.Tema om Østerild Klitplantage påwww.dn.dk/testcenterKontakt:Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DNmail[email protected]telefon 20 40 23 10Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]

Placering af Vindmølle-testfelt [2010]-en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøllerJan Kloster Staunstrup

Indhold

Indhold ............................................................................................................ 2Indledning ....................................................................................................... 3Undersøgelsens metoder ............................................................................... 4Baggrund for undersøgelsen ..................................................................... 4Undersøgelsens data ................................................................................. 4Undersøgelsens metoder ........................................................................... 5Undersøgelsens resultater ............................................................................. 6Analyse 1 ................................................................................................... 6Analyse 2 ................................................................................................. 11Analyse 3 ................................................................................................. 12Analyse 4 ................................................................................................. 13Analyse 5 ................................................................................................. 14Konklusion & Perspektivering ....................................................................... 15

Indledning

Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse derhar til formål at identificere mulige lokaliteter for placeringen af ettestfelt for store vindmøller. Rapporten tager sit afsæt i ’Udkast til1forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild ’der er i høring indtil d. 5. marts 2010.Rapporten er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening.Undersøgelsen dokumenterer, hvilke muligheder der er for place-ring af et nord-syd orienteret vindmølle-testfelt på 4,4 x 1 km pådansk landjord, når følgende data tages i betragtning:VindressourcekortBolig-adressetemaZonekortFredskovFredede arealerNatura 2000 områder

Det er ovenstående data der ses på forside-illustrationen.

http://kortlink.dk/blst/7fme

Undersøgelsens metoder

Baggrund for undersøgelsenVerdens største industrielle testcenter for store vindmøller skalifølge Miljøministeriet placeres i Østerild Klitplantage. Der skal fæl-des 12 kvadratkilometer skov, vindmøllerne bliver 250 m høje ogkan ses i en radius af 55 km. Området ligger imellem NationalparkThy og Vejlerne – der er Nordeuropas største yngleplads for træk-fugle.Formålet med denne undersøgelse er, ud fra objektive målbare kri-terier, at pege på eventuelle alternativer til placeringen i ØsterildPlantage.

Undersøgelsens dataUndersøgelsen anvender eksisterende forvaltningsinitierede datader anvendes i den offentlige planlægning, samt et vindressource-kort og et bolig-adressetema.

Vindressourcekort

I 1999 afsluttede Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø endetaljeret kortlægning af Danmarks vindressource. Der blev til ana-lyserne benyttet et kvadratisk beregningsnet med en maskestørrel-se på 200 meter. Beregningerne blev verificeret med produktions-data fra mere end 1200 vindmøller fordelt over hele landet.Vindressourcekortet for hele Danmark er lagret i felter på 200x200meter, og til brug for denne undersøgelse er der anvendt den be-2regnede vindhastighed i 100 meters højde fra dette datasæt .

Bolig-adresser

Adressedata fra OSAK er kvalificeret med informationer fra BBR-4registret , således at det anvendte adressetema udelukkende be-står af adresser hvortil der er registreret boligareal.3

Zonekort

Det seneste zonekort fra By- og Landskabsstyrelsen anvendes.Kortet indeholder landsbyafgrænsninger, sommerhusområder ogbyzone. Landzonen er pr. definition restarealet.

Fredede områder

Temaet indeholder primært de arealer eller lokaliteter der er fredetved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i na-5turbeskyttelseslovens kapitel 6 .

http://kortlink.dk/emd/7fp7http://kortlink.dk/ebst/7fp94http://kortlink.dk/ebst/7fpa5http://kortlink.dk/arealinfo/7fpf

Fredskov

Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige .Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikreDanmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i Danmarkvar blevet ryddet. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsformog med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sik-rer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavnfor efterfølgende generationer.6

Natura 2000

Medlemslandene i EU har udpeget en række naturområder fordi devurderer, at de rummer vigtig og værdifuld natur. De udvalgte om-7råder benævnes Natura 2000-områder og består af fuglebeskyt-telsesområder, habitatområder og Ramsar-områder.

Undersøgelsens metoderBeregningerne udføres udelukkende for et testfelt på ca. 4,4 x 1,0km., som det i høringsmaterialet udpegede område.Der er ikke analyseret på mindre områder, og dermed på antalletaf egnede vindmølle testområder hvis møllerne blev fordelt på me-re end ét areal.Beregningerne i modellen udføres i et cellebaseret Geografisk In-formations System, Raster-GIS, hvilket medfører at de enkelte da-tasæt konverteres fra deres oprindelige vektor-form til celler. Detteer nødvendigt for at kunne udføre beregningerne der ligger tilgrund for udpegningen af alternative testfelter. Et eksempel kanses her:

Figur 1 Fredskov konverteret til raster.

Denne konvertering kan udnyttes til at mindre, og sandsynligvisubetydelige, områder, ikke medtages i de videre analyser. Konver-teringen sker for alle temaer i undersøgelsen.

http://kortlink.dk/arealinfo/7fpnhttp://www.blst.dk/Natura2000plan/

Undersøgelsens resultater

Analyse 1I den første analyse gives et trinvist billede af hvor ekskluderendede forskellige valgte temaer er for mulige testfelters udpegning.

Vindressource

Det er en forudsætning for test-området, at den gennemsnitligevindhastighed i 100 meters højde er minimum 8 m/s.

Beboelse

ZonekortDK anvendes på den måde, at der kun udvælges test-områder hvori derikkeer landsbyer, byer og sommerhusområdersom defineret i ZonekortDK.Følgende arealer i Danmark opfylder ovenstående to betingelser:

Figur 2 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind- og landzo-nekriteriet.

Fredninger

Fredningstemaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.

Figur 3 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredningskriteriet.

Fredskov

Fredskov-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.

Figur 4 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredskovskriteriet.

Natura 2000

Natura 2000-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.Hvis denne parameter kobles medde to forrige (vind og landzone) er følgende mulige placeringer:

Figur 5 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og Natura 2000-kriteriet.

Hvis ovenstående betingelser alle skal være opfyldt, vil følgendeområder opfylde kravet til vindmølle testfelter:

Figur 6 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-,fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet.

Analyse 2Hvis zonekortet udskiftes med adresse-temaet, er det muligt at be-stemme hvor mange af disse adresser der maksimalt må være in-den for test-feltets område på 4,4 x 1 km. Hvis maksimum sættes8til 6 adresser opfylder disse områder kriterierne:

Figur 7 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 6 bolig-adresser -der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet. Analyse 2.

Bolig-adresser.

Analyse 3Hvis maksimum øges til 10 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:

Figur 8 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 10 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 3.

Analyse 4Hvis maksimum øges til 20 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:

Figur 9 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 20 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 4.

Analyse 5Hvis maksimum øges til 30 bolig-adresser inden for testfeltet, op-fylder disse områder kriterierne:

Figur 10 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 30 bolig-adresser, der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet -Analyse 5.

Konklusion & Perspektivering

Med en geografisk modellering på national skala, og med så relativfå temaer som i denne undersøgelse, er det ikke muligt at udpegedenbedste placering af et testfelt. Hensigten har da også været, atvise hvilke steder i Danmark, der ud fra de valgte forudsætninger,ermuligeområder for testfelter.Det viser sig, at det tilsyneladende er muligt at placere testfelter iområder med nok vind og med minimal påvirkning af naturen be-skrevet ud fra de valgte temaer.Undersøgelsen kunne kvalificeres yderligere på flere måder, eks.:Med data fra Danmarks Statistik kan adresse-temaet kvali-ficeres med antallet af beboere pr. adresse og dermed og-så sletning af evt. ubeboede adresser.Data fra den offentlige ejendomsvurdering kan give etoverslag over omkostningerne ved ekspropriering/køb,hvilket dog kræver en prissætning af eksempelvis statsejetfredskov.Nogle af de arealudpegninger der tidligere blev foretaget afamterne, eks. uforstyrrede landskaber, er endnu ikke ud-peget af kommunerne og/eller tilgængelige via miljøporta-len. Når disse er tilgængelige kan det kvalificere udpeg-ningen yderligere.

