MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 403: Henvendelse af 5/3-10 vedrørende etablering af testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage, fra Danmarks Naturfredningsforening

IndholdManglende viden ..........................................................................................................................................2Nødvendige forbedringer af VVM-rapporten .....................................................................................................4Redegørelse for undersøgte alternativer ......................................................................................................4Skovrydning og erstatningsnatur ................................................................................................................6Påvirkninger på friluftsliv og natur udover skov i området ..............................................................................7Øvrige kommentarer til VVM-redegørelsen ......................................................................................................9

Høringssvar på VVM-redegørelse: Nationalt testcenter – for vindmøllerved ØsterildVVM-redegørelsen skal, som det fremgår af redegørelsens forord, ses i sammenhæng medforslag til anlægslov for projektforslaget. Dette høringssvar forholder sig til det konkrete ind-hold i VVM-redegørelsen.Danmarks Naturfredningsforening afgiver også et høringssvar på forslaget til anlægslov, hvormere overordnede synspunkter om processen og projektet samt specifikke synspunkter påanlægsloven fremlægges.Redegørelsen er, ifølge forordet, ”resultatet af VVM-undersøgelsen”. Danmarks Naturfrednings-forening kan overordnet konkludere, at undersøgelsen langt fra er afsluttet. Rapporten henvi-ser gentagne gange til manglende viden og yderligere undersøgelser som skal iværksættes forat kunne afgøre projektets indvirkning på miljøet. Foreningen mener derfor ikke at VVM-redegørelsen i sin nuværende form udgør et tilstrækkeligt grundlag for en lovgivningsproces.Dermed er planlægningsprocessen i strid med EU's VVM-direktiv, som er overordnet dansk lov.Dette synspunkt belyses nærmere i høringssvaret til anlægsloven.Anlæggelsen af testcentret for vindmøller i Østerild er ”en af de største landskabsforandringer,der er gennemført som enkeltprojekt i Danmark.” (VVM, s. 12). Der skal fældes op til 12 km2

statsligt ejet fredskov og rejses syv vindmøller dobbelt så høje som de allerstørste danskevindmøller i dag. I lyset af projektets omfang er foreningen forfærdet over hvor kortfattede,ukonkrete og svævende redegørelserne i rapporten er. Det gælder både beskrivelserne af pro-cessen forud for VVM-rapporten, naturværdierne i området, konsekvenserne af projektet og denødvendige afværge- og kompenserende foranstaltninger for at begrænse skaden på naturen.Redegørelsen kan nærmest anses for et forstudie til en VVM-redegørelse, absolut ikke en en-delig analyse med faktuelle konklusioner og anbefalinger. Manglerne kan nok forklares med, atrapporten er uarbejdet i løbet af nogle få efterårsmåneder ud fra en skitseagtigt projektbeskri-velse. Hastværket har bl.a. umuliggjort de nødvendige feltundersøgelser af flora og fauna,f.eks. fugletræk. De omfattende mangler ved rapporten, som foreningen redegør for i dettehøringssvar, bør der rettes op på inden anlægsloven fremlægges i Folketinget med VVM-redegørelsen som beslutningsgrundlag.Det er symptomatisk for VVM-redegørelsen at afsnittet Skovrydning og erstatningsnatur, somskal beskrive, hvordan projektet grundlæggende ændrer et helt landskab med høje naturvær-dier, fylder en halv side (s. 50) og ikke indeholder nogen som helst konkret informaton. Tilsammenligning er det slående hvor detaljeret beskrivelsen af transportadgang (s. 59) er, altsåhvordan mølletransporterne skal passere hvert enkelt vejkryds for at komme hen til området.F.eks. ved man, at det er nødvendigt at lægge en midterhelle ved Gl. Ålborgvej ned. Det erikke troværdigt, når et af de absolut primære problemer, skovrydning og erstatningsskov, bli-ver tildelt så lidt opmærksomhed i forhold til andre emner.

Manglende videnOm vind og skovrydningLokale vindmålinger er nødvendige for at bestemme anlæggets nøjagtige udformning og om-fanget af skovfældning i testområdet og i vindfeltet vest for møllerne. Målingerne er dog førstpåbegyndt omkring årsskiftet 2009/2010 og (foreløbige) resultater foreligger derfor angiveligtførst medio 2010. Uden denne for projektet helt afgørende viden, bliver både projektbeskrivel-se og vurdering af konsekvenser for omgivelserne ukonkret og reelt ubrugelig som grundlagfor politiske beslutninger. Således står der at ”De mere konkrete krav til rydning ligger dogendnu ikke fast, men afklares nærmere på baggrund af målinger og analyser, som udarbejdesmedio 2010.” (s. 10 og 22).Om klimapåvirkning og biodiversitetDet fremgår af klimaberegningen af skov kontra anden natur på s. 52 at skovrydningen vilmedføre en udledning af 0,44 mio. ton CO2. Det er altså 440.000 ton, og projektet modvirkerdermed indsatsen gennem det anbefalede ”et ton mindre” for knap en tiendedel af Danmarksbefolkning.Danmarks Naturfredningsforening anser det for en helt nødvendig del af en VVM at vurderenettoudledningen af klimagasser. Eftersom erstatningsnaturen ikke er planlagt, er dette endnuikke muligt: ”Hvor meget CO2der optages, vil afhænge af hvilke konkrete erstatningsprojek-ter, der gennemføres. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at beregne størrelsenaf dette CO2-optag.” (s. 52). ”Det er således heller ikke muligt at beregne, om den samledeeffekt af skovrejsning og erstatningsnatur (DN: og skovrydning) bliver øgede eller reduceredeudledninger.” Dette udgør efter foreningens mening ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.Det er sandsynligt at rydning af skoven først om flere årtier eventuelt kan opvejes af skovrejs-ning. Det bør fremgå, hvordan dette udslip af CO2skal kompenseres. Det bør også fremgå ty-deligere, at Danmarks skovareal indgår i allokeringsplanen for opfyldelse af Danmarks forplig-telser i forhold til Kyoto-protokollen om drivhusgasreduktion.Der savnes desuden kildehenvisninger i afsnit 2 om klima- og energipolitik, s. 46. Der savnes isamme afsnit (kapitel) et afsnit om projektets kobling til regeringens mål om en fordobling afskovarealet samt til 2010-målet om stop for nedgangen af biologisk mangfoldighed.

Om erstatningsnatur”Det er derfor et udgangspunkt for VVM, at der kommer erstatningsnatur”. (s. 22). Ja tak,men hvor, hvor meget, hvordan og hvornår? Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen. Eftersomdet er helt nødvendig viden for at kunne bedømme projektets samlede miljøkonsekvenser, erVVM-redegørelsen utilstrækkelig. Se foreningens krav om en samlet natur- og landskabsplan ihøringssvaret til anlægsloven.Om dyre- og planteliv i områdetPå grund af den korte tid, som VVM-redegørelsen er udarbejdet på, har det ikke været muligtat gennemføre det nødvendige feltarbejde med at indsamle viden om dyr og planter i området.”Der er en del oplysninger om dyre- og planteliv i området, men ingen samlet registrant. Detanbefales, at eksisterende oplysninger samles i vinteren 2009-2010, og verificeres i foråret2010, og at resultaterne heraf anvendes i den planlægning og forvaltning af landskabet, somforestår.” (s. 13). Efter foreningens mening er det helt nødvendigt for et sådant projekt, somhar så omfattende konsekvenser for naturen i området gennem skovrydning og anlægs- ogdriftsaktiviteter i vindmølletestcentret, at der er god viden om den eksisterende natur, når pro-jektet besluttes. Færdiggørelsen af VVM-redegørelsen kan derfor først ske når de nødvendigefeltundersøgelser, f.eks. fugletællinger er gennemført på videnskabelig forsvarlig vis. Tabellenpå s. 88 over fugleforekomster baseres på en enkelt kilde og mangler fortolkning samt angi-velse af observationspunkter og metode.”Rydningen af de nåletræsdominerede plantager vil betyde tab af ynglehabitat for natravn, ogandre mere almindelige skovfugle. Natravnen udgør en relativt stor bestand i Thy og er tilsy-neladende i fremgang, hvorfor det vurderes, at tabet af levesteder kun vil have lokal betyd-ning.” (s. 13). Det er grundlæggende viden, hvorvidt en bestand af en truet fugl er i fremgangeller ej, så når dette kun bedømmes som ”tilsyneladende”, er der brug for nærmere undersø-gelser.Rapporten beskriver, at der er foretaget en screening af diverse optegnelser over forekomsteraf beskyttede dyr og planter og konkluderer om vidensgrundlaget at ”Tabellerne kan på detforeliggende grundlag illustrere, men ikke give et fuldstændigt billede af alle relevante fore-komster”. (s. 71). Tabellerne s. 71 og 72 viser f.eks. at området er levested for arter af fla-germus, som er EU-beskyttede arter og knyttede til træer og skovområder. Redegørelsen vur-derer ikke hvordan disse arter konkret vil blive påvirket af den omfattende skovrydning. Detfremgår på samme måde af teksten side 71, at odder som også er en beskyttet art ses i plan-tagen (der er ingen kilde på denne angivelse), men det vurderes heller ikke hvordan denne artpåvirkes af projektet. Redegørelsen bør udbygges med konkrete vurderinger af projektets på-virkninger på beskyttede arter.På s. 84 står der, at supplerende undersøgelser kan identificere evt. behov for andre nødven-dige afværgeforanstaltninger af hensyn til dyrelivet, som er beskyttet i jagt- og vildtforvalt-ningsloven. Disse undersøgelser bør foretages inden projektet fremlægges i Folketinget. Derbør også stilles krav om et løbende overvågningsprogram over effekterne på dyrelivet m.m. såyderligere afværgeforanstaltninger kan iværksættes.Det slås på s. 12 fast at ”Møllerne kan udgøre en trussel for områdets havørne. Der savneseksakt viden om faren for kollisioner under danske forhold og for kollisioners betydning forbestanden.” … ”Desuden kan møller, hvis vingespidser rækker 250 meter op indebære en farefor kollisioner med især dagtrækkende fugle. Der foreligger dog ikke specifik viden, og de nyemøller er så store, at den eksisterende viden ikke direkte kan overføres til dem. Det er derforrelevant at der gennemføres en monitering af fuglekollisioner samt fugles adfærd i relation tilde store vindmøller samt målertårnene”. DN mener, at det er nødvendigt at foretage en bety-deligt mere detaljeret risikovurdering af kollisionsrisiko for bl.a. havørne med vindmøllevinger-ne og med bardunerne til målemasterne samt foretage grundige observationer af fugletræk iområdet under flere årstider og vejrforhold, inden projektet fremlægges i Folketinget.

Forud for tidligere danske anlæg af vindmølleparker tæt på EF-fuglebeskyttelsesområder, somder her er tale om ved Østerild, har det hidtil altid været krævet fra miljøministeriets, styrel-serne eller amterne, at der skulle foretages en forudgående undersøgelse af fuglenes lokaletrækmønstre baseret på detaljerede feltobservationer og undersøgelser; ofte suppleret medradar i et år eller mere. Det gælder f. eks. danske mølleparker som Rødsand, Rønland vedHarboøre, Tunø Knob, Overgård ved Mariager Fjord og Nørrekær ved Nibe.Modsat gældende dansk praksis ved etablering af mølleparker er der for det nationale testcen-ter ikke foretaget nogle egentlige og detaljerede undersøgelser. Dette normale krav forekom-mer så meget mere påkrævet, fordi der ved Østerild i givet fald er tale om vindmøller af dendobbelte størrelse sammenlignet med, hvad der hidtil på verdensplan er foretaget forundersø-gelser af.Endvidere forekommer det som nævnt ovenfor urimeligt, at der ikke er sket forundersøgelseraf den internationalt kendte kollisionsrisiko for fugle med de ni til elleve meget høje måle- ogmeteorologimaster (hver med seks sæt stålbarduner), som her vil blive opstillet i en tæthed oghøjde, der ikke hidtil er set i Danmark.VVM-redegørelsens påstand (s. 87 samt i bemærkningerne til anlægsloven s. 14) om at ” op-stillingslinjens placering ikke står på tværs af den normale flyveretning ved ind- og udflyvnin-gen til fuglenes foretrukne overnatningspladser i Vejlerne.” er totalt udokumenteret og ifølgeDN´s viden formentlig fejlagtig.Forekomsten af bilag IV-arter, herunder birkemus og flagermus er ikke undersøgt (s. 92). Det-te er en væsentlig mangel på viden.Vedrørende plantelivet forekommer VVM-redegørelsen sammenholdt med lovforslaget ogsåmangelfuldt, idet det hverken af redegørelsen eller lovforslaget fremgår, hvilken af de tre be-skrevne naturtype-scenarier (s. 80-81), der vælges til lovforslaget. Det sidste har naturligvisbetydning både for projektets biologiske konsekvenser og for den eventuelle erstatning forvarige driftstab hos involverede jordbrugere i området.Denne omfattende mangel på viden (se også VVM-redegørelsens egen oversigt over manglersom akut må udbedres s. 185 ff) om projektets konsekvenser for eksisterende dyreliv og øvrignatur i området viser et tungtvejende behov for undersøgelser og kvalificerede bedømmelseraf ovennævnte forhold, inden politikerne bedes tage stilling til projektet.

Nødvendige forbedringer af VVM-rapportenRedegørelse for undersøgte alternativerI planlovens VVM-regler er der krav om at redegøre for de undersøgte alternativer til det frem-lagte projektforslag. En VVM for en anlægslov hører ikke under planloven, men det fremgår afØsterild VVM-rapporten, at den følger kravene til VVM efter planloven.Derfor er det overraskende at VVM-redegørelsens afsnit om Kriterier for udvælgelsen (s. 20)ikke indeholder noget som helst nyt om udvælgelsesprocessen og de undersøgte områder,men udelukkende gentager de begrænsede oplysninger som fremkom i ídefasen. Bl.a. er deret stort behov for en argumentation for og kvalificering af de få kriterier i screeningen. På hvil-ken teknisk, økonomisk, juridisk eller videnskabelig baggrund er grænsen for vindstyrke sat?Hvorfor har man valgt lige netop den arealstørrelse, til trods for at det jo ikke var nær stortnok til de 10 ønskede møller? Hvorfor har man ikke brugt et kriterium om nord-syd-vendt op-stilling? Hvorfor accepterer man et område med 5-6 boliger trods et kriterium om 1000 m tilnærmeste nabo? Hvorfor undlader man at lede efter andre placeringer med samme antal boli-

ger? Ud fra hvilke kriterier, det kan være tekniske, økonomiske eller andre fravælger manhavplaceringer eller havnære placeringer?Rapporten savner fuldstændig en konkret redegørelse for, hvordan man er kommet frem tilØsterild som placeringssted. Det fremgår overordnet (s. 8) at man har ”Screenet hele landet”,”gennemgået potentielle områder” og ”Efter besigtigelsen af de bedst egnede områder er Øste-rild Klitplantage vurderet at være det eneste reelle forslag til placering af et nyt nationalt test-center for vindmøller.” Men der er ingen som helst redegørelser for disse påstande.Det fremgår af s. 20 at en der er foretaget en ”detaljeret gennemgang” af 14 områder fra denindledende screening samt ekstra områder som Vindmølleindustrien foreslog. DN ønsker enuddybning af, hvordan denne detaljerede gennemgang foregik. Vi vil også gerne have en del-taljeret forklaring på hvad udtrykket ”besigtigelserne viste” (s. 20) dækker over.Der savnes en forklaring på at kriteriet om 1000 meter til nærmeste nabo ikke overholdes (s.8). Dette krav til placering fremgår i øvrigt ikke af listen i det engelske sammendrag (s. 14).Der savnes en forklaring på hvorfor den eksisterende prøvestation ved Høvsøre ikke er til-strækkelig eller god nok. ”Danmark har allerede en prøvestation ved Høvsøre, men den rum-mer ikke de samme muligheder for test af store møller.” (s. 20). Der ønskes en uddybelse af”de samme muligheder”. På s. 24 står der, at landsplandirektivet for Høvsøre giver for snævrerammer for fleksibiliteten på testcenteret. Dette kunne vel ændres, evt. med en anlægslov,hvis arealet ellers er velegnet. Argumentet om, at der ikke er mulighed for at teste meget højemøller ved Høvsøre pga. naboer er heller ikke en tilstrækkelig forklaring, eftersom der jo iØsterild bliver eksproprieret ca. seks ejendomme. Høvsøre kunne derfor også udvides ved brugaf ekspropriation, hvis det i øvrigt var det bedst egnede område til et større testcenter.Der savnes en meget mere detaljeret redegørelse for hvorfor møllerne skal testes på land.Handler det udelukkende om gode adgangsforhold, hvilket er det eneste der fremgår afVVM’en (s. 20) og hvad ville acceptable adgangsforhold til møller på lavt vand koste? Eller erder også andre, tekniske grunde? Det bør omhyggeligt undersøges og redegøres for, hvorvidten lavvands- eller kystnær placering trods alt er en mulighed (i så fald bør Harboøre Tange vedCheminova og andre allerede påvirkede områder bl.a. undersøges nærmere).Efter høringsperiodens start har By- og Landskabsstyrelsen lagt et notat om de 14 plus 3 un-dersøgte områder ud på hjemmesiden. Notatet giver dog ingen svar på ovennævnte spørgs-mål, og DN savner stadig en metoderedegørelse og metodekritik samt en specifik gennemgangog sammenligning af de undersøgte områder, som stort set alle afvises på grund af problemersom en smartere gennemført screening med mere velgennemtænkte kriterier nemt kunne ha-ve undgået.Rapportens konklusion efter de ekstremt overordnede betragtninger om screeningsprocessener at ”På den baggrund vurderes Østerild Klitplantage at være det eneste reelle forslag til pla-cering af det nye nationale testcenter for vindmøller” (s. 20). Men hvad er ”på den baggrund”?– vi har jo ikke fået nogen forklaring?! På s. 52 findes i øvrigt en anden formulering af konklu-sionen: ”Placeringen af et testcenter i Østerild Klitplantage er det sted i Danmark, som bedstlever op til de kriterier…”. Det tolker vi som en indrømmelse af, at Østerild faktisk hverkenopfylder statens eller industriens krav og desuden påvirker naboer i større grad end screenin-gen udgik fra og samtidig, som alle kunne forudse, havnede i et nationalt naturområde. Argu-mentationen for udvælgelsen af testcenterplacering vidner om en ukritisk brug af statens(skov og natur)arealer til industrianlæg: ”I det nye testcenter ved Østerild kan ønsket om stør-re fleksibilitet efterkommes, da staten ejer betydelige arealer indenfor testområdet.” (s. 34).Se yderligere kommentarer til screeningsprocessen og DN’s forslag til at kigge på nye arealer ihøringssvaret til anlægsloven.

Skovrydning og erstatningsnaturSkovrydningen bringer ifølge DN’s oplysninger statsskovenes FSC-certificering om bæredygtigskovdrift i fare. Dette er et meget alvorligt forhold, som bør belyses indgående i VVM-redegørelsen. I øvrigt henvises til høringssvaret fra Nepenthes.Rapporten kan gøres tydeligere ved at samle oplysningerne om skovrydningen ét sted. Nu erde opdelt på henholdsvis testområde (s. 56-57) og vindfelt (s. 60-61). Det bør fremgå at skov-rydningen totalt omfatter 200.000 m3 fastmasse på 4.800 lastvognstog.Skovene har i dag betydelige værdier (s. 54). En stor del af Hjardemål Klitplantage liggerf.eks. hen uden drift og der er i de senere år sket indplantning af løvtræer. Også Østerild Plan-tage rummer betydelige indslag af bøg, eg og birk. Østerild Plantage bynær skov hundeskov,skovlegeplads, cykelruter mm. Det fremgår på s. 81 under beskrivelse af 0-alternativet at”Plantagedriften fortsættes, men vil i de kommende årtier indeholde noget mere naturskov ogflere rydninger end i dag jfr. driftsplanerne”. Dvs. en mere lysåben og divers skov med fleretræarter, mere fri udvikling, mere dødt ved og alt i alt et endnu bedre levested for skovtilknyt-tede arter. Det er dette scenarie, som projektforslagets skadevirkninger skal vurderes i forholdtil og det kunne fremgå tydeligere af rapporten, hvilket udviklingspotentiale, som forsvindermed rydning af skoven.Det slås fast, at anlæggelsen af testcentret medfører ”en af de største landskabsforandringer,der er gennemført som enkeltprojekt i Danmark.” (s. 12). Videre på s. 12: ”Med den rettelandskabsplan er der mulighed for en større naturgenopretning af klitheden end tidligere gen-nemført i Danmark”. Denne landskabsplan er der desværre ikke redegjort for i rapporten. Denbør indgå som en tydelig, selvstændig del af VVM-redegørelsen således at der ikke blot er taleom en mulighed, men således at der i stedet er sikkerhed for at den påtænkte naturgenopret-ning gennemføres i praksis på en så skånsom og effektiv måde som muligt. Konstateringernepå s. 24 ”Med den rigtige naturpleje kan dette landskab holdes lysåbent med en god naturtil-stand” og på s. 80 ”…der er ikke fastlagt strategi og handleplan for forvaltningen af landska-bet.” kalder også desperat på en samlet natur- og landskabsplan! ”Den kommende landskabs-planlægning vil sandsynligvis kombinere løsninger fra de tre scenarier, hvilket kan gøres påforskellige dele af det store projektområde og på forskellige tidspunkter over de kommendeårtier.” (s. 80). Dette er helt ufattelig ukonkret. Se endvidere høringssvaret til anlægsloven.Rapporten (s. 82) omtaler muligheden for at skabe en mere naturlig hydrologi ved sløjfning afdræn og grøfter, men det fremgår ikke, hvorvidt dette er praktisk foreneligt med testvindmøl-ler eller med fortsat landbrugsdrift i området. Det bør også belyses, hvorvidt en mere naturlighydrologi kan gennemføres uden at forøge risikoen væsentligt for at vandfugle og flagermuskolliderer med anlægget. På s. 38 omtales det, hvorledes overfladevand fra servicearealerneledes væk i nye grøfter. Der ønskes en vurdering af, hvordan dette harmonerer med tankerneom at genoprette den naturlige hydrologi i området.Af det engelske sammendrag fremgår det på s. 17 at ”the cleared plantation land will probablybe returned to its original natural state as dune heath.” Denne formulering giver ingen sikker-hed for naturens tilstand fremover og dermed ikke heller noget grundlag for vurdering af pro-jektets miljøpåvirkning. s. 17. Af s. 22 fremgår det at ”Arealer med skov, som nødvendigvismå fældes i vindfeltet, påregnes genetableret med erstatningsnatur”. Heller ikke formuleringen”påregnes” giver nogen sikkerhed for hvad der skal ske med området. Desuden bør erstatnin-gen for skov være skov selv om skov er meget længe om at opnå samme kvalitet. Klithedekan så eventuelt på meget lang sigt, hvis det lykkes at etablere den, hvilket naturligvis skaltilstræbes, blive en ekstra bonus.Der er en reel risiko for, at områdets placering langt fra kysten og påvirkningen fra luftbårenkvælstof samt tidligere sedimenter fra de nærliggende kalkskrænter vil modvirke dannelsen afen typisk klithedevegetation, men snarere fremme en stærkt plejekrævende indlandshede.

Dertil kommer, at nedsivning af næringsstoffer efter skovrydningen vil forhindre dannelse afklitvegetation i årtier eller måske for altid, samt true drikkevandet (området er udpeget somsærligt drikkevandsområde). Disse forhold bør belyses nærmere.Med hensyn til erstatningsskov henvises der (s. 22) til en senere aftale om erstatningsskovmellem Miljøministeriet og Thisted Kommune. Kommunen skriver og på sin hjemmeside, at derallerede er indgået en aftale om skoverstatning i forholdet 1:1 i Thisted Kommune. Dette har-monerer ikke med anlægsloven som spreder skoven ud i hele landet og lever desuden ikke optil skovlovens regler om skovareal. Se DN’s krav om anstændig erstatningsskov i høringssvarettil anlægslov.På s. 81 fremgår det at ”Der vil ske inddragelse af naturarealer til tekniske anlæg i testområ-det, heraf en del af de arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.” Rapporten børkunne besvare spørgsmålene hvor meget? Hvad? Erstattes i hvilken grad og af hvad og hvor-når?Se også bemærkningerne i høringssvaret til anlægsloven om manglende krav om erstatnings-natur og afværgeforanstaltninger og behovet for en samlet natur- og landskabsplan.

Påvirkninger på friluftsliv og natur udover skov i områdetFriluftslivRapporten mangler helt en redegørelse for områdets nuværende friluftsliv og for hvilke konse-kvenser projektet får samt hvilke afværgeforanstaltninger og erstatningsforanstaltninger derplanlægges. Konklusionerne fra en sådan redegørelse burde indarbejdes på siderne 180-182om sikkerhed, socioøkonomiske forhold og sundhed. Det fremgår af s. 10 at ”Testområdet(DN: 1x4,4 km, dvs. 440 ha) vil være et arbejdsområde, hvor der ikke vil være adgang foroffentligheden” og af s. 35: ”Af sikkerhedsmæssige grunde ønskes uvedkommende færdsel påtestområdet reduceret til et minimum”. Det kalder på en samlet plan for områdets friluftsliv.Den bør bl.a. indeholde en analyse af forekomsten af stille og mørke områder som har en ufor-styrret karakter i landet som helhed og en vurdering af projektområdet i denne kontekst. På s.11 slås det fast at ”Områdets uberørte karakter vil dog påvirkes væsentligt af testområdetstekniske præg.”Kortet på s. 167 viser at et stort areal med rekreativt anvendt, bynær skov (som efter planer-ne ikke skal fældes) nordøst for Østerild By (mellem de to støjkurver, syd for testområdet) vilblive belastet med mere støj end tilladt, dvs. mere end de 37 dB(A) ved vindstyrke 6 m/s, somifølge bekendtgørelse BEK nr 1518 af 14/12/2006 om støj fra vindmøller er det maksimalt til-ladte for områder, der anvendes til støjfølsom arealanvendelse. DN mener, at det er megetvigtigt at grænseværdier for støj i naturområder overholdes og mener så absolut, at VVM-redegørelsen skal belyse dette emne grundigt, da støj i høj grad kan påvirker naturområdersrekreative værdier. Den korte beskrivelse på s. 165 mangler helt at forholde sig til skovrekrea-tionen. Desuden ses det, at støjanalysen ikke har forholdt sig til at skoven fældes og at støjeni sydvestlig retning derfor vil sprede sig længere ud end angivet.VisualiseringerVVM-redegørelsen har et langt afsnit om visualiseringer. Alligevel er afsnittet mangelfuldt oguigennemskueligt. DN anbefaler at vurderingskategorierne specificeres, at der laves en samlettabel over visualiseringspunkter og konsekvensvurdering for det enkelte punkt samt at beskri-velsen og vurderingen af den enkelte visualisering vises i direkte tilknytning til billederne.VVM- redegørelsen kun i få tilfælde valgt højtliggende steder som udgangspunkt for de frem-lagte visualiseringer på trods af at landskabet typisk opleves fra bakker og udsigtspunkter. Detstore flertal af visualiseringspunkter er ligefrem placeret på lavtliggende steder, hvorfra møl-lerne i sagens natur ikke dominerer indtrykket.

Som et eksempel kan nævnes visualiseringen fra Feriecenter Vigsø (s. 141). Her har man valgtat tage billedet helt nede fra stranden, med en lokalt skærmende bjergfyrreplantning i for-grunden, og så fremstår møllerne godt nok som beskedne. Men hvis alle de mange tusinder afbesøgende på Feriecenter Vigsø rigtig vil nyde udsigten over landskaberne mod øst over Vul-lum Sø mod Bulbjerg, så går de jo ikke ned til stranden. Nej, de går hen på den ca. 40 meterhøje stenalderkystskrænt Hesseldalbjerg lige bag ved feriecentret. DN mener, det er relevantat udforme en visualisering af udsigten herfra.Tilsvarende er visualiseringen fra Nationalpark Thy (s. 123) henlagt til kystvejen allerlængstmod vest i parken, hvorimod det havde været mere relevant med en visualisering fra det ca.40 meter høje udsigtspunkt Rosbjerg i den allerøstligste (og nærmeste) del af nationalparken.Visualiseringen fra Hjardemål (s. 161) er valgt, således at eksisterende møller i forgrundendominerer billedet, men visualiseringen burde i stedet have været foretaget fra det lokalt me-get værdsatte udsigtspunkt over stenalderkystskrænten på Korsø-knudens nordvesthjørne, derligger 2 km nordvest for Hjardemål Kirke. DN anbefaler, at redegørelsen suppleres med denævnte visualiseringer.RegionplanenDet undrer foreningen at regionplanens retningslinjer (og tillæg nr. 2) for området der i sinhelhed er omfattet af udpegningen særligt beskyttelsesområde (s. 96) behandlet så overfla-disk. DN anser at det er vigtigt at beskrive, hvilke planlægningsmæssige hensigter med områ-det, det er som brydes med denne anlægslov.FugleDet nævnes på s. 84, at natravnen mister sine levesteder i plantagerne som skal ryddes. Detfremgår at natravnen er fåtallig i Danmark. Det kan tilføjes i rapporten, at arten har sit danskekerneområde netop i Thy og specielt holder til i hedeplantager med lysninger og på heder medstore træer. Begge dele forsvinder i et område af ca. 5x6 km pga. testcentret.Nye, åbne naturområder (hvor skoven bliver ryddet) beskrives på s. 24 som en mulighed forindvandring af sjældne fugle som natravn, hedelærke og rødrygget tornskade. Men natravnfindes jo netop allerede i området og yngler i skovene som skal fældes. Hvordan passer dettesammen?Til omtalen af kollisionsrisikoen under punkt 1 på side 84 kan tillægges kollision med wirernetil målemasterne og meteorologimasterne.Det fremgår af s. 88 at unge traner trækker gennem området. Det bør nævnes at unge fuglegenerelt har en meget større risiko for at kollidere med master og lignende.Det fremgår af s. 91-92 at nattrækkende fugle ved normale forhold kan forventes at undgåkollision med møller og master. Forekomsten af unormale forhold og den heraf følgende risikofor fuglekollisioner bør analyseres i redegørelsen.Ramsar-områderDet bør tilføjes på s. 64, at Danmark ikke alene er forpligtet til at udlægge og beskytte Ram-sar-vådområderne, men faktisk også til at forbedre tilstanden i dem. Anlægget konsekvenserog risici for fuglelivet i Ramsar-områderne bør analyseres i denne kontekst af et krav om for-bedring.TerrænændringerPå s. 8 fremgår det at ”I vindfeltet skal terræn og vegetation tilpasses særlige krav i forhold tilvind- og turbulensforhold”. I rapporten findes ingen information om de terrænændringer somplanlægges eller kan risikeres at blive nødvendige. Terrænændring er et væsentligt indgreb inaturen og landskabet og derfor et miljøforhold, som bør belyses i rapporten.

Støj og støjfri områderProjektområdet er et af de mest stille i Danmark og området er udpeget som ”støjfri områder”.Der mangler dog helt en definitionen af ”støjfri områder”, en redegørelse for hvordan forekom-sten er på landsplan og hvordan projektet påvirker udpegningen. Se også synspunktet om støji friluftsområder under afsnittet Friluftsliv ovenfor.LysforureningLysmarkeringen på meteorologimaster og vindmøller er beskrevet på side 9 og s. 36, som”hvidt blinkende lys”. Rapporten undlader at gengive Luftfartsværkets tidligere skriftlige udta-lelse til By- og Landskabsstyrelsen om det hvide, højintensive lys på op til 200.000 cd, somhidtil så vidt vides kun findes på Øresunds- og Storebæltsbroens pyloner: ”Erfaringer med dethøjintensive hvide lys er dog, at disse vil give gener, især om natten, hvor disse vil være sær-ligt iøjefaldende”1. DN opfordrer til, at testcentret bruges til en afprøvning af ny teknik med etradarsystem, som kun aktiverer lyset når det er nødvendigt.2På s. 109 fremgår det overraskende, at der også vil være krav om fast, rødt lys på målemasterog vindmøller. Dette fremgår ikke af sammenfatningen.Befæstede arealerI afsnittet om Arealanvendelse s. 176 påstås det at ”De befæstede arealer inklusiv veje, ar-bejdspladser og særlige opbevaringspladser forventes således at udgøre ca. 6 hektar”. Dette erhelt misvisende. På s. s. 9 og 37 fremgår det nemlig, at der skal befæstes 200 x 200 m (4 ha)ved hver testmølle og 100 x 100 m (1 ha) ved hver målemast. Det bliver altså mindst 35 haplus servicearealer og veje.

Øvrige kommentarer til VVM-redegørelsenHvor længe er det planen, at testcentret skal blive stående. Der savnes generelt en specifikati-on af den levetid, som er nævnt flere steder. På s. 51. savnes et afsnit om hvad der skal ske,når testcenteret skal nedlægges. s. 58 findes en kort bemærkning om, at det forudsættes atanlægget afmonteres og alle dele fjernes. Hvad med genetablering af diverse arealer?Er det realistisk at stoppe testmøllerne, når der er for mange gener fra skyggekast som anta-get på s. 13?Der mangler en figurfortegnelse og mange af kortene og figurne i rapporten kan forbedres be-tydeligt. F.eks. mangler der arealangivelser på de viste zoner og områder. Og alle kortenesmålestok er tilsyneladende lavet til at passe udskrift i A3, men det fremgår ikke af kortene ogde færreste borgere har nok adgang til en A3-printer hjemme.1