WHO afholder d. 10.-12. marts 2010 sin 5. ministerkonference om miljø og sundhed, som er led iWHO’s miljø- og sundhedsproces. Emnerne for mødet er overordnet, hvordan man kan imødegåtidens væsentligste udfordringer inden for miljørelaterede sundhedsproblemer.I forbindelse med mødet skal der vedtages en ministerdeklaration. Ministerdeklarationen er ikkejuridisk men politisk bindende. Derudover er der lagt op til en beslutning om den fremtidige strukturfor WHO’s miljø- og sundhedsproces.Der vil sideløbende være en proces og konference for unge i alderen 16-24 årige. Danmark harogså en ungdomsrepræsentant med i sin delegation.

Baggrund

WHO har siden 1989 afholdt europæiske ministerkonferencer for miljø og sundhed hvert 5. år, somled i sin miljø- og sundhedsproces. 52 lande er omfattet af WHO’s europaregion. Konferencerne erfor både miljø- og sundhedsministre. ”Miljø” forstås i denne sammenhæng bredt og omfatter fx og-så emner som passiv rygning og aspekter vedrørende fedme.På den seneste ministerkonference i Budapest i 2004 blev der vedtaget en handlingsplan for børnsmiljø og sundhed, Children’s Environment and Health Action Plan for Europe (CEHAPE). Den in-deholder 4 sæt af regionale målsætninger, de såkaldte ”Regional Priority Goals”, eller RPGs, somhandler om at reducere sygdomme og andre negative helbredseffekter relateret til henholdsvis: I)Vand og sanitet, II) ulykker samt manglende fysisk aktivitet, III) Inden- og udendørs luftforureningog IV) Kemikalier, støj, stråling og mikroorganismer – herunder i forbindelse med arbejdsmiljø.

Centrale emner på konferencen

På ministerkonferencen vil der blive gjort status over miljø- og sundhedstilstanden i Europa. Mini-sterdeklaration vil omfatte de områder, hvor miljø- og sundhedsministrene er enige om, at der erbehov for yderligere handling med udgangspunkt i RPG’erne under CEHAPE, samt andre meretværgående og strukturelle områder, hvor der er særlige udfordringer. Som noget nyt tages sund-hedsrelaterede problemer i forbindelse med klimaforandringer op.Ministerdeklarationen vil være opdelt i en kort overordnet del, den egentlige ministerdeklaration(herefter ”deklarationen”), og et mere specifikt ”forpligtelse til handling” bilag (herefter ”handlings-planen”), som formelt udgør en integreret del af ministerdeklarationen.

Ministerdeklarationen er blevet forhandlet i løbet af det seneste halvandet år. Der er stadig nogle fåudestående punkter, men ellers forventes den ikke at blive væsentligt ændret inden den underskri-ves i Parma.DeklarationenDeklarationens vigtigste element er et tilsagn om at handle i relation til tidens centrale udfordringer.De centrale udfordringer, der nævnes, ersundhedsrelaterede problemer i forbindelse med klimaforandringer,dårlige levevilkår herunder mangel på vand og sanitet,socioøkonomiske og kønsmæssige uligheder forøget af den finansielle krise,ikke-smitsomme sygdomme, som hjerte-kar sygdomme og fedme, der er relateret til denmåde, vi har indrettet vores omgivende miljø/samfund på,bekymring om nye problemstillinger såsom svært nedbrydelige, hormonforstyrrende ogbioakkumulerende skadelige stoffer og nanomaterialer, samtmangel på ressourcer i en række lande, især i Øst- og SydeuropaMinistrene giver med deklarationen tilsagn om at ville styrke sundheds- og miljølovgivning, letteunges deltagelse i processen samt fremme interessenters medvirken til at bistå med viden, tekno-logi og ressourcer til at løse udfordringerne.Endelig er det meningen, at ministrene skal tilslutte sig en ny struktur for ministerprocessen. Derforeligger et udkast til en struktur, som skal forbedre den løbende opfølgning på ministerkonferen-cerne og involvering af medlemsstaterne heri. Der er dog ikke enighed om det foreliggende udkast.HandlingsplanenHandlingsplanen indeholder 4 afsnit om; A) beskyttelse af børns sundhed, som tager udgangspunkti de fire regionale prioriterede mål, B) klimaændringer og miljø og sundhed, C) involvering af børn,unge og andre interessenter og D) viden og værktøjer for politikformulering og implementering. Afdisse er A og B de mest omfattende.Afsnit A om beskyttelse af børns sundhedAfsnittet er inddelt efter de 4 regionale prioriterede mål (RPG). Inden for de prioriterede mål er deret udkast til konkrete forslag:RPG I) At tilstræbe, at hvert barn i 2020 har adgang til sikker vand og sanitetRPG II) At sigte mod, at hvert barn i 2020 har adgang til sunde og sikre omgivelser, hvor dekan gå og cykle til børnehave og skole, og til grønne områder, hvor de kan lege og udfoldesig fysisk.RPG III) At sigte mod et sundt omgivende miljø i børneinstitutioner, skoler og offentlige re-kreative områder, og specifikt at sikre, at disse miljøer er fri for tobaksrøg i 2015.RPG IV)punkt ii):At sigte mod beskyttelse af hvert barn mod risici fra skadelige stoffer. Det-te gælder også under graviditet og under amningen, samt de steder, hvor børn typisk op-holder sig. Beskyttelse mod de skadelige stoffer skal opnås gennem identifikation af og såvidt muligt eliminering af risici. I udkastet er 2015 hhv. 2020 angivet som forslag til målår,men dette er stadig til debat, og nogle lande ønsker ikke, at der indgår et konkret årstal.2020 vil dog være i overensstemmelse med kemikaliemålsætningen fra Verdenstopmødet iJohannesburg. For EU-landene er 2020 ligeledes i overensstemmelse m. implementeringenaf REACH, hvor samtlige stoffer skal være registreret i 2018.RPG IV)punkt iii):Et forbud mod asbest i produkter pr. 2015. Der er stor uenighed om den-ne målsætning. EU-landene og andre europæiske lande har forbudt asbest, men en rækketidligere sovjetstater producerer og bruger stadig asbest, især i byggeriet.

Afsnit B om klimaændringer og miljø og sundhed,I afsnittet tilkendegiver ministrene at villeAdressere og imødegå eventuelle sundhedskonsekvenser af tiltag, der skal forebygge ellertilpasse til klimaforandringerStyrke systemer indenfor sundhed, velfærd og miljø for at kunne håndtere sundhedseffek-terne af klimaforandringer, herunder ekstreme vejrforholdUdvikle og styrke systemer til forudsigelse og beredskab i forhold til klimarelaterede begi-venheder, for at mindske sundhedsmæssige effekterUdvikle og implementere uddannelsesprogrammer til styrkelse af energieffektiv adfærd ogviden om muligheder for forebyggelse og tilpasningSamarbejde for at mindske sundhedssektorens og miljøsektorens bidrag til udledning afdrivhusgasser og stimulere andre sektorer til at gøre det sammeFremme forskning og udvikling i sammenhænge mellem klima og sundhed.I afsnittet byder ministrene afslutningsvis et regionalt rammedokument ”Protecting health in an envi-ronment challenged by climate change” velkommen.Afsnit C om involvering af børn, unge og andre interessenterHer tilkendegiver ministrene at ville fremme involvering nationalt og internationalt i processer formiljø og sundhed for unge, lokale og regionale myndigheder, faglige organisationer og forskere.Afsnit D om viden og værktøjer for politikformulering og implementeringHer tilkendegiver ministrene at ville støtte udviklingen af et europæisk miljø og sundhedsinformati-onssystem (ENHIS). Internationale organisationer opfordres til yderligere udvikling af værktøjer ogretningslinjer til økonomiske vurderinger, herunder omkostninger forbundet med mangel på fore-byggende tiltag (cost of inaction). Der støttes op om udarbejdelse af en konsistent og rationel til-gang til biomonitering. Endelig støttes op om interdisciplinær forskning for miljø og sundhed og an-vendelse af forsigtighedsprincippet, især i forbindelse med nye problemstillinger.Danske fingeraftrykFølgende elementer er tilføjet eller styrket på dansk initiativ: Hormonforstyrrende stoffer og kombi-nationseffekter; partikler og luftvejsrelaterede sygdomme; adgang til grønne områder; og klimafor-andring og sundhed.Fremtiden for miljø og sundhedsprocessenWHO foreslår, at miljø og sundhedsprocessen i fremtiden fokuserer mest – men ikke udelukkende -på primær forebyggelse i forhold til de store miljørelaterede folkesygdomme som hjertekarsyg-domme og luftvejssygdomme. Man vil fremme en stærk og proaktiv alliance mellem miljø- og sund-hedssektorerne til påvirkning af andre sektorer, som har aktier i dette, f.eks. transportsektoren. Derskal være en klar sammenhæng med WHO’s ”Health in All Policies” strategi. Andre aspekter erøkonomiske og sociale aspekter, sårbare grupper og klimarelaterede sygdomme/helbredseffekter.Den komité, der hidtil har stået i spidsen for opfølgning på ministerbeslutningerne mellem konfe-rencerne, erThe European Environment and Health Committee(EEHC). Problemet er, at EEHChar været meget lidt synlig for de lande og aktører, der ikke har været medlemmer eller har væretinviteret til møderne. Den har heller ikke haft en mere politisk udadvendt rolle til at fremme miljø- ogsundhedsdagsordenen. De fleste lande har ikke følt sig involveret i komitéens arbejde, og den harderfor ikke spillet nogen særlig rolle for opfølgningen af ministerkonferencerne.

Den nye EEHC foreslås at bestå af ti ministre fra både miljø- og sundhedssektorerne, repræsente-rende alle del-regioner. Andre medlemmer foreslås at være EU-kommissærer på området og direk-tørerne fra UNEP, UNECE og Det Europæiske Miljøagentur. EHTF skal være en teknisk komitésom omfatter alle 53 medlemslande i WHO’s europaregion, samt forskellige interessenter som iEEHC i dag. EHTF skal rapportere til EEHC. EHTF skal have to forskellige formationer:En på højt niveau som omfatter viceministre og højtstående embedsmænd, som skal sikre dissesinvolvering i implementering, og en i form af nationalt udnævnte “focal points”, som er på tekniker-niveau eller normalt embedsmandsniveau.Den foreslåede struktur er uklar omkring ministrenes rolle i EEHC og deres mandat i forhold til deøvrige ministre, og den foreslåede EHTF forekommer unødig kompliceret. Det vil derfor være nød-vendigt at drøfte modellen nærmere og eventuelt tilpasse den.

Regeringens foreløbige holdning

Danmark tilslutter sig ministerdeklarationen og målsætningerne i den, da den markerer danskemærkesager, som hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter og sundhedsrelaterede pro-blemer i forhold til klimaforandring.Hvad angår de udestående punkter har Danmark følgende holdning- støtter en målsætning for 2020 om at beskytte børn mod risici fra skadelige stoffer- foretrækker en henvisning til nanopartikler og ikke nanoteknologi- støtter et forbud mod asbest i produkter- arbejder for, at en fremtidig ministerproces for miljø og sundhed, har en merværdi formedlemslandene, og med en opbygning, som er praktisk og effektivt.- arbejder for at WHO’s miljø- og sundhedsproces fokuserer på at forebygge miljørelate-rede sundhedsproblemer.

Notat

Orienteringsnotat for WHO's 5. Ministerkonference om Miljø og Sundhed, Parma d. 10.-12.

marts 2010

Baggrund

Centrale emner på konferencen

Regeringens foreløbige holdning