”Vil ministeren redegøre for hvilke klimascenarier kommunerne skal plan-lægge efter?”Spørgsmål BI:”Kan ministeren oplyse, om kommunerne må inddrage klimaforandringernei miljøgodkendelse af landbrug og gennemførelse af vand- og naturplanerm.v., eller om kommunerne skal vente til 2015 i overensstemmelse med re-geringens plan for Grøn Vækst?”Spørgsmål BJ:”Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne handler med rettidig omhu?Og vil ministeren oplyse, hvordan klimatilpasning indgår i forhandlingerneom kommunernes økonomi?”Stillet af Ida Auken (SF) til besvarelse i åbent samråd

Indledningsvis vil jeg bede om lov til at besva-re alle fire samrådsspørgsmål samlet men irækkefølgen BG, BH, BJ, BI, da spørgsmål BIligger under fødevare- og miljøministerensressort.Tak for muligheden for at diskutere klimatil-pasning med jer – det er et vigtigt emne.Spørgsmål BG – forlade ad-hoc tilgang til fordel forrammestyring?Nu har vi haft en vinter, hvor danskerne harbrugt så megen tid på at skrabe bilruderne fri,at de – også pga. debatten om FN’s klimapanel– er begyndt at tvivle på, om det overhovedeter nødvendigt at gennemføre klimatilpasnin-ger. MEN jeg vil gerne her sende det signal, atvi kommer til at beskæftige os intensivt medklimatilpasninger.Klimatilpasning er et vigtigt område – og re-geringen skal naturligvis i samarbejde medkommunerne, staten, virksomheder og bor-gerne sikre os mod vand i kælderen, vejsam-menbrud, osv.

Tillad mig indledningsvist at sige noget heltoverordnet. Der er 5 centrale forhold i rege-ringens politik for klimatilpasning, som jeggerne vil ridse op her:For det første skal alle aktører tage ansvar foreget område. Kommuner, ministerier, virk-somheder og borgere har hver især et ansvar.Det centrale i regeringens strategi er jo, at derikke skal ændres ved den etablerede arbejds-deling i samfundet, men beslutningerne skaltræffes på et oplyst grundlag.For det andet skal indsatsen være rettidig ogfleksibel. Vi skal ikke handle for meget og fortidligt, ikke for lidt og for sent.For det tredje skal indsatsen være faktabase-ret. Vi skal handle på baggrund af viden ogfakta. Der findes ingen færdig manual for kli-matilpasning, og derfor består en stor del afarbejdet i at indsamle, vurdere og bearbejdeinformationerne. Og den bedste tilgængeligeviden stiller regeringen naturligvis til rådighedpå klimatilpasningsportalen.For det fjerde skal indsatsen være økonomiskansvarlig. Danmark er ramt af en økonomiskkrise, og det betyder benhårde prioriteringer ibåde stat og kommuner. Det er afgørende, at

vi gør de rigtige ting – hverken for lidt ellerfor meget.For det femte findes der ingen ’one size fits all’model. Kommunerne har forskellige behov ogønsker – og det gælder også på klimatilpas-ningsområdet.Regeringens klimatilpasningsstrategi er denførste af sin slags – jeg vil tillade mig at kaldeden en førstegenerationsstrategi. So ein dingmå jo justeres hen ad vejen – vi taler jo entidshorisont på 50 år.

Spørgsmål BH – valg af klimascenarier i kommunerneSom det fremgår af klimatilpasningsstrategi-en, skal kommunerne planlægge så robust, atfaste anlæg, byggeri og infrastruktur er i standtil at modstå et fremtidigt klima, der af DMIvurderes at blive 1,4 – 3,1

o

C varmere.Tilpasningsstrategien bygger på 3 forskelligeklimascenarier for de næste hundrede år, for-di man ganske enkelt ikke videnskabeligt kanlægge sig fast på ét enkelt klimascenarium.Valget af de tre scenarier er endvidere i over-ensstemmelse med anbefalinger fra IPCC omat benytte to eller flere forskellige scenarier

for at belyse spændvidden af mulige klimaud-viklinger.Efter offentliggørelsen af strategien har DMIleveret yderligere informationer på interaktivekort, så det nu er muligt for den enkelte kom-mune at gå ind på klimatilpasningsportalen oguddrage tal for hvert af de tre scenarier fornetop deres eget område. Dermed får kommu-nerne det bedste bud på den reelle usikkerhed,der er knyttet til fremtidens klima på langtsigt.Så kom så pointen:De tre klimascenarier afviger dog ikke vold-somt fra hinanden på den mellemlange bane,dvs. helt frem til midten af dette århundrede,så derfor er problemet med usikkerhed til athåndtere på mellemlangt sigt.Så arbejder vi så videre med det her:Videncenter for Klimatilpasning arbejder påat stille yderligere scenariedata til rådighed påklimatilpasningsportalen. Disse data stammerfra et større europæisk forskningsprojekt –ENSEMBLES – der netop er baseret på man-ge flere modelkørsler fra flere europæiskelande og som vedrører tidsperioden 2021-50.Når disse data foreligger, vil kommunerne fået endnu bedre grundlag for deres planlæg-ning.5

Kommunerne kan altså forvente, at der påportalen vil blive stillet et scenarium til rådig-hed, som – med passende angivelse af usikker-hed – vil kunne anvendes som grundlag forplanlægning frem til midten af dette århund-rede.Når vi taler om perioden derudover – i slut-ningen af århundredet – er der stadig så storusikkerhed, at ingen – og jeg understreger in-gen - kan pege på kun ét klimascenarium.Når end ikke FN’s Klimapanel kan komme detnærmere, kan vi heller ikke. Regeringen harikke nogen krystalkugle. Dér må de ansvarligemyndigheder selv træffe deres valg – inden forde anbefalede klimascenarier - og alt efter denkonkrete situation.Hvor meget varmere det bliver, afhænger jo isagens natur også af, hvorledes vi lykkes medat reducere de menneskeskabte udledninger afdrivhusgasser i de kommende år.Spørgsmål BJ – rettidig omhu i kommunerne som viogså var inde på sidstSå er der spørgsmålet om, hvordan jeg somminister vil sikre, at kommunerne handlermed rettidig omhu?6

Og det er jo et ganske interessant spørgsmål.Som jeg var inde på i starten, er det netop etcentralt element, at klimatilpasning handlerom rettidig omhu. Det handler om, at vi fårforetaget de investeringer, der er behov for itide, og på et tilstrækkeligt solidt beslutnings-grundlag. Og at vi i det hele taget – med retti-dig omhu – er opmærksomme på, at klimaetvil ændre sig.Derfor er det så vigtigt, at vi får kanaliseretden rette information videre til beslutningsta-gere på alle niveauer, herunder også kommu-nerne. De rette informationer til de rette be-slutningstagere. Det er kernen i sagen, og deter kernen i regeringens faktabaserede klima-tilpasningsstrategi.Jeg hverken kan eller vil garantere, at kom-munerne handler med rettidig omhu. Vi måikke glemme, at vi stadig har kommunalt selv-styre her i landet. Kommunerne og KL harogså selv et ansvar – både for at sikre sig kli-maforandringerne i nødvendigt omfang, menselvfølgelig også for at koordinere indsatsenmed hinanden.Inden for de aftalte rammer er det kommu-nernes opgave at prioritere og foretage løben-de tilpasninger under hensyntagen til lokale7

forhold og behov. Men jeg vil sørge for, atkommunerne får stillet det bedste tilgængeligevidensgrundlag og relevante værktøjer til rå-dighed – og naturligvis konsekvent inddragekommunerne i dette arbejde.Videncenter for Klimatilpasning har opdateretden tidligere optælling fra november 2009 omkommunernes inddragelse af klimaændrin-gerne i kommuneplanerne. Den nye optællingviser, at knap halvdelen af kommunerne harinddraget klimatilpasning i kommuneplanernemed beskrivelser af konsekvenser af klimafor-andringer og konkrete tiltag. Andre kommu-ner inddrager klimatilpasningen i planlægnin-gen på anden vis f.eks. i særlige klimaplanereller spildevandsplaner.Det arbejde rykker sig også hele tiden. Det varjo sådan at optællingen i november viste, at entredjedel af kommunerne havde inddragetklimatilpasningen i kommuneplanerne. Denstigning vi nu ser, hænger sammen med, at fle-re kommuner siden november har udarbejdetnye kommuneplaner.Set i forhold til at klimatilpasning var et tem-melig ukendt begreb for få år siden, synes jeg,det er overordentligt tilfredsstillende, at såmange kommuner i dag er godt i gang.

For at få et bedre overblik over indsatsen ikommunerne vil Videncentret for Klimatil-pasning endvidere i løbet af foråret gennemfø-re en undersøgelse, som netop skal belyse be-hovene.For så vidt angår den sidste del af spørgsmåletom, hvordan klimatilpasning indgår i for-handlingerne om kommunernes økonomi, såhar jeg forelagt dette spørgsmål for finansmi-nisteren, som har oplyst:”I forhandlingerne om kommunernes økono-mi drøfter regeringen og KL årligt en rækkeemner, som er relevante for den kommunaleøkonomi. Det har nogle år ført til drøftelser afkommunernes klimaindsats."Det mener jeg også er reflekteret så sent som iforbindelse med aftalen om kommunernesøkonomi for 2010 hvor det blev aftalt at ned-sætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde etgrundlag for den kommunale indsats vedr.bl.a. klimatilpasning.Og der ved jeg, at der også blev aftalt et mar-kant løft af niveauet for kommunernes anlægs-investeringer - og at kommunerne i de kom-mende år skal opprioritere vedligeholdelsen afkloaknettet for at sikre, at dette er dimensio-

neret til de forventede fremtidige ændringer inedbøren med flere og kraftigere regnskyl.Samlet set vil de initiativer, der er taget, moti-vere kommunerne til at handle med rettidigomhu. Initiativerne skal desuden sikre, at vifår viden om, hvad der sker i kommunerne ogforslag til, hvad der kan gøres bedre, og hvorindsatsen skal fokuseres. Det vil naturligviskunne give anledning til justering af indsatsenindenfor de fastlagte rammer. Det synes jeg eren fornuftig måde at gå til værks på.Spørgsmål BI – kommunernes inddragelse af klima-forandringer i miljøgodkendelseDet hører under miljøministerens ressort. Jegkan derfor ikke gå ind i en nærmere drøftelseaf dette men vil nøjes med at referere, at jeghar fået oplyst følgende:”Det videngrundlag som findes i dag, er ikkegodt nok til at vurdere effekten af tempera-turforandringerne konkret. Derfor indgåreffekten af klimaforandringer ikke i devand- og naturplaner, der nu er i forhøringhos kommuner og andre myndigheder.Regeringen og Dansk Folkeparti har, somen del af Aftalen om Grøn Vækst besluttetde tiltag, der skal gennemføres for at opfyl-de målene i vand- og Natura 2000-planerne.10

Beskyttelsesniveauer for nitratudvaskningog fosforoverskud i godkendelseslovgivnin-gen for husdyr er indregnet i den baseline,som er udgangspunktet for Aftalen omGrøn Vækst med hensyn til reduktion af ni-trat- og fosforudvaskningen.Hvis kommunerne nu selvstændigt – pågrund af vandplanerne - skærper de eksi-sterende beskyttelsesniveauer i forbindelsemed miljøgodkendelser af husdyrbrug pågrund af vandplanerne, vil det være enunødvendig ”dobbeltindsats” og i et sam-fundsøkonomisk perspektiv ville det væreuheldigt.Hvad angår målopfyldelse i Natura 2000-planerne, foretages der nu en ændring afhusdyrgodkendelsesloven, så lovens beskyt-telsesniveau for ammoniak understøtter dis-se planer.”TAK