Høringsnotat – Bekendtgørelse om sortering og

genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

Udkast til bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og an-lægsaffald har været i høring i perioden 19. november til 3. december 2009.Nedenfor er de indkomne høringssvar gengivet opdelt efter kapitler i be-kendtgørelsen. Til hvert emne har Miljøstyrelsen givet bemærkninger om,hvordan høringssvarerne forholder sig til bekendtgørelsen.Følgende organisationer har fremsendt skriftlige høringssvar:1.2.3.4.5.6.7.8.affald danmarkRenoSamKLGenvindingsindustrienDIDansk ByggeriHåndværksrådetIndenrigs- og Socialministe-riet9. Dansk Erhverv10. Esbjerg Kommune11. Svendborg Kommune12. Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjeneste13. Økonomi- og Erhvervsmini-steriet14. Kolding Kommune15. Halsnæs Kommune16. Gypsum Recycling Int.17. Forbrugerrådet18. Sorø Kommune19. Genvindingsindustrien20. Helsingør Kommune21. Foreningen af Statsautorise-rede revisorer22. Kalundborg Kommune23. Odense Kommune24. Danmarks Arbejdsgiverfor-ening25. Allerød Kommune26. Arbejdstilsynet27. Rigsrevisionen28. 3F Fagligt Fælles Forbund29. RGS 90 A/S30. Boligselskabernes Landsfor-ening

kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblikpå genanvendelse. I forbindelse med ikrafttrædelse af den ny affaldsbe-kendtgørelse den 1. januar 2010 vil genanvendeligt erhvervsaffald, herun-der genanvendeligt bygge- og anlægsaffald fra erhverv ikke længere skullereguleres i de kommunale regulativer. Nærværende bekendtgørelse skalderfor anses som en konsekvensændring af de nye regler i affaldsbekendt-gørelsen, og det er ikke tanken at ændre nævneværdigt på den eksisteren-de retstilstand på nuværende tidspunkt.Miljøstyrelsen finder imidlertid, at den eksisterende regulering er utidssva-rende, og der vil derfor i 2010 blive igangsat et arbejde med henblik på atmodernisere reguleringen, hvilket kan føre til en revision af bekendtgørel-sen. Det er tanken, at der gennemføres et eller flere projekter med henblikpå at frembringe det fornødne beslutningsgrundlag til at præcisere niveauetfor miljøbeskyttelsen ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.Miljøstyrelsen vil ved opstarten af denne proces indkalde alle relevante par-ter til et møde, hvilket forventes at blive i 1. kvartal 2010, hvor der bliverlejlighed til at drøfte forskellige synspunkter, der kan udgøre et grundlag forvidereudviklingen af regelsættet.Som det fremgår ovenfor, og som det fremgik af høringsbrevet til bekendt-gørelsen, er intentionen med bekendtgørelsen at videreføre de eksisterenderegler, og bekendtgørelsen udstedes alene for at sikre en midlertidig regule-ring, fordi kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald efter den 1. januar2010 ikke længere skal reguleres af de kommunale regulativer.Det fremgår ligeledes ovenfor og af høringsbrevet, at Miljøstyrelsen i 2010igangsætter et arbejde med henblik på at opdatere det videreførte regel-grundlag. Det er således Miljøstyrelsens opfattelse, at kun de absolut mestnødvendige justeringer kan foretages på dette tidspunkt, idet et fyldestgø-rende grundlag for nye regler bør etableres, før der tages endelig stilling tilde nye reglers udformning. Det bemærkes dog, at høringssvarene til dennebekendtgørelse, som ikke vedrører videreførelsen af de eksisterende regler,vil indgå i det videre arbejde.Høringsnotatet er på baggrund af bekendtgørelsens hovedafsnit opdelt ifølgende overskrifter:1. Generelle bemærkninger2. Anvendelsesområde3. Definitioner4. Sortering af bygge- og anlægsaffald5. Genanvendelsen af uforurenet bygge- og anlægsaffald fra erhverv6. Bygge- og anlægsaffald fra private borgere og grundejere7. Tilsyn8. Straf9. Ikrafttrædelse10. Administrative og økonomiske skønAdministrative og økonomiske skøn for kommunerneAdministrative og økonomiske skøn for virksomhederne

Danmarks Arbejdsgiverforening, Indenrigs- og Socialministeriet, Hånd-værksrådet, Boligselskabernes Landsforening, Foreningen af Statsautorise-rede Revisorer, 3F Fagligt Fælles Forbund, Rigsrevisionen og Forbrugerrå-det har ingen bemærkninger til forslaget.RGS90anser det for en fejl, at de ikke har været anført på MST’s høringsli-ste, idet de fremhæver, at de er Danmarks største modtager og oparbejderaf bygge- og anlægsaffald.RGS90mener, at man med forslaget til be-kendtgørelse sætter sig mellem 2 stole, idet man undlader store dele af denyttiggørelsesfraktioner og sorterings- oparbejdningsoperationer, som erbeskrevet i det eksisterende cirkulære.affald danmarkmener, at det burde overvejes om ikke reguleringen skalskrives direkte ind i affaldsbekendtgørelsen.affald danmarkmener ikke atder er megen ny regulering i forhold til affaldsbekendtgørelsen og det vilsamtidig medvirke til en mere ensartet regulering og ens definitioner.affald danmarkpåpeger at såfremt den særskilte bekendtgørelse for bygge-og anlægsaffald fastholdes, bør bekendtgørelsen gennemskrives, idet denindeholder en række uklarheder og mangler. Det foreliggende udkast er såuklart, at der er stor risiko for at opnå det modsatte af formålet, nemlig for-skellige fortolkninger og tilsynspraksis i kommunerne.DIer overordnet positive overfor, at kommunale regulativer fjernes til fordelfor en statslig bekendtgørelse.DImener, at det bør føre til mere ensartedeog gennemskuelige regler. Der er dog behov for en væsentlig opstramningpå definitionerne.KLfinder det hensigtsmæssigt, at det eksisterende cirkulære tilpasses dennye organisering af affaldssektoren.KLvurderer, at der er et stort behov forat modernisere reguleringen af bygge- og anlægsaffaldet og højne kvalite-ten i genanvendelsen af dette affald.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringfinder at der med bekendtgørelsen skabes en større sammenhæng mellemordningerne i de forskellige kommuner.Gypsum Recyclingfinder udkastet hensigtsmæssigt, men ikke ambitiøstnok. Bekendtgørelsen burde formuleres noget skarpere.Dansk Erhverv og GenindvindingsIndustrienfinder det positivt, at sorteringog genanvendelse af bygge- og anlægsaffald bliver reguleret i en nationaladministrativ forskrift frem for i kommunale regulativer.Genvindingsindustri-enmener ikke, at der er hjemmel til særlige regler for henholdsvis kildesor-teret og ikke-kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald, reglerne skalgælde for genanvendeligt erhvervsaffald.Genvindingindustrien og DanskErhvervfremhæver, at de gerne havde set, at der allerede nu blev ændret

på den eksisterende retstilstand, således at de nye regler kunne træde ikraft den 1. januar 2010 sammen med de andre nye regler på affaldsområ-det.RenoSamfinder det hensigtsmæssigt, at MST konsekvent retter det eksi-sterende lovgrundlag, som følge af ”den nye organisering af affaldssekto-ren” og er enige i, at der er behov for at modernisere reguleringen af bygge-og anlægsaffaldet.Dansk Byggeri (DB)konstaterer, at der er tale om en konsekvensændringaf, at kommunernes regulativpligt overfor det genanvendelige erhvervsaffaldbortfalder, og at det ikke er hensigten at ændre nævneværdigt på den eksi-sterende retstilstand.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til de indledende bemærkninger for bemærkninger vedrørendespørgsmål og høringssvar, der indeholder forslag, der går ud over, hvad dergælder efter det gældende cirkulære.Private virksomheder kommer ikke automatisk på Miljøstyrelsens høringsli-ste. Efter miljøbeskyttelseslovens § 11 skal miljøministeren alene høre er-hvervs- og miljøorganisationer, KL, Regionsrådene og andre statslige myn-digheder. RGS 90 A/S er medlem af affald danmark, som er fast hørings-part, men RGS 90 A/S kan efter anmodning blive optaget på Miljøstyrelsenshøringsliste.Det er foreløbigt Miljøministeriets opfattelse, at reglerne foreløbigt bør fast-holdes i en særskilt bekendtgørelse, men ministeriet er enig i, at det skalindgå i arbejdet med et nyt regelsæt, om den fremtidige regulering mesthensigtsmæssigt kan integreres i affaldsbekendtgørelsen.Det er Miljøministeriets opfattelse, at reglerne er tilstrækkeligt hjemlet i mil-jøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, § 44, stk. 1, § 92 og § 110, stk. 3 og 4.

Affald danmarkmener ikke der anvendes klart definerede begreber i § 1,stk. 2, hvor det beskrives hvad bekendtgørelsen ikke omfatter. Eksempelviser asbest affald ikke defineret, og der spørges, om der menes farligt affald?Der mangler en definition af forurenet jord og grus.Affald danmarkspørgertil, om affald omfattet af særlige regler i anden lovgivning også er affaldsbe-kendtgørelsen, og hvor er skillelinien i forhold til fx trykimprægneret træ.DIfinder, at det ikke er entydigt klart, hvad der er omfattet af bekendtgørel-sen, hvilket, DI mener, kan føre til en varierende administrationspraksis.KLmener, at begrebet ”olie- og kemikalieaffald” bør konsekvensrettes efteraffaldsbekendtgørelsens begreb ”farligt affald”.

Helsingør Kommune (HK)påpeger, at såfremt terminologien i affaldsbe-kendtgørelsen skal følges, bør ” olie- og kemikalieaffald” erstattes med ”far-ligt affald”. Derudover bør ordet ”asbestaffald” erstattes med begrebet ”as-bsetholdigt affald”, for at alle asbestholdige materialer derved omfattes, someksempelvis eternit.RenoSamantager at der i § 1, stk. 2, nr. 1, menes farligt affald.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til de indledende bemærkninger for bemærkninger vedrørendespørgsmål og høringssvar, der indeholder forslag, der går ud over, hvad dergælder efter det gældende cirkulære.Reglerne i bekendtgørelsen om anvendelsesområde er en videreførelse afanvendelsesområdet i de eksisterende regler. Hvis anvendelsesområdetskal justeres vil dette indgå i de videre drøftelser om et opdateret regel-grundlag.Miljøministeriet er dog enigt med en række høringsparter i, at farligt affaldgenerelt bør undtages, og bekendtgørelsen er rettet til på dette punkt.Det er grundlæggende Miljøministeriets opfattelse, at reglerne skal ansessom specialregler i forhold til affaldsbekendtgørelsen, og at disse derfor harforrang for affaldsbekendtgørelsen i det omfang, at der måtte være overlap.Til gengæld gælder affaldsbekendtgørelsen, hvor bygge- og anlægsaffalds-bekendtgørelsen ikke finder anvendelse.

RGS90fremhæver, at der er en række uklarheder, manglende definitionerog fatale udeladelser i bekendtgørelsesudkastet.affald danmarkmener ikke, at definitionen af bygge- og anlægsaffald passersammen med definitionen af ”uforurenet bygge- og anlægsaffald” som an-vendes i §§ 4 og 5.affald danmarkmener, det skal præciseres, at der ikketænkes på alt bygge- og anlægsaffald, men alene det bygge- og anlægsaf-fald, der kan nedknuses og anvendes til anlægsarbejder.affald danmarkfinder, at anden del af definitionen som om nedknust bygge- og anlægsaf-fald slet ikke må indeholde stoffer som ”træ og andet organisk materiale,PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak”.affald danmarkfrem-hæver, at det ikke er muligt at sikre, at det nedknuste materiel er 100 %rent. Affald danmark anbefaler derfor, at de konkrete stoffer fjernes af defini-tionens sidste del, således at der alene præciseres det væsentlige, nemlig,at”affaldet må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer,der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand”.Helsingør Kommunefremhæver, at EAK-kode 17 nævnes som beskrivendefor affaldet. Det foreslås, at der i stedet skrives affaldsarter under EAK-gruppe 17. Derudover fremhæver, at der i pkt. 3) nævnes træ, som et mate-

riale, der ikke må forefindes i uforurenet bygge- og anlægsaffald. ”Træ”nævnes omvendt i § 4, som et genanvendeligt materiale til gulv- eller for-skallingsbrædder m.v. Det virker som om, at der mangler en definition af fxrene fraktioner af bygge- og anlægsaffald til fri afbenyttelse.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestemener, at det i bestem-melsens nr. 3) bør fremgå, at det er behandlet træ der kan give anledning tilforurenende nedsivning. Derudover opfordrerForsvarets Bygnings- ogEtablissementstjenestetil, at det uddybes hvad der forstås ved at der er ”enhøj grad af sikkerhed” for at bygge- og anlægsaffaldet ikke indeholder foru-renende stoffer der kan have skadelig virkning for mennesker og miljø, sær-ligt da overtrædelsen af bekendtgørelsen er strafbelagt.Sorø Kommunemener, at § 2, stk. 3 kan give anledning til forurenendenedsivning til jord eller grundvand, herunder fx trykimprægneret træ, PCB-fugemasse. Træ i sig selv er ikke forurenende ej heller alle organiske mate-rialer.Kalundborg Kommunemener, at det i definitionen af bygge- og anlægsaf-fald skal præciseres fx om uforurenet jord er omfattet af definitionen.RenoSamfremhæver at der i § 2, stk. 2 henvises til EAK-kode 17 i bilag 3 tilbekendtgørelsen om affald og fremhæver at EAK-kode 17 omfatter flerefraktioner, der ikke er i nævnt i bekendtgørelsen, eksempelvis glas, plast,gips og isoleringsmateriale.RenoSamfinder det ikke helt klart, hvordandisse fraktioner er tænkt reguleret.RenoSammener, at det måske kunneløses ved at henvise til affaldsbekendtgørelsen for så vidt angår bygge- oganlægsaffald, der skal kildesorteres til forbrænding eller deponering.Dansk Byggeri og Dansk Erhvervpåpeger, at der introduceres et nyt begreb”uforurenet bygge- og anlægsaffald” som kan give en række problemer ipraksis.Dansk Byggeri og Dansk Erhvervmener, at definitionen bør forenk-les, således at den sidste sætning i definitionen slettes (”Affaldet må såle-des ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer der kan give anled-ning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder fx træ ogandet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling”).Kolding Kommunefremhæver, at træ nævnes i § 2, stk. 3 som noget dergiver anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand.KoldingKommunepåpeger, at der må være tale om imprægneret træ.Odense Kommuneforeslår at ”…..det med høj grad…..grund, at” i § 2, stk.1, nr. 3 skal udgå, idet borgere og virksomheder ikke skal vurdere på, omder er høj grad af sikkerhed. De skal i stedet oplyse, at der ikke er menne-ske- og miljøskadelige forurenende stoffer i affaldet. Derefter er det så op tilmiljømyndigheden at vurdere, hvorvidt det med høj grad af sikkerhed kanlægges til grund at det konkrete bygge- og anlægsaffald ikke indeholderforurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan artog koncentration, at genanvendelsen af affaldet kan have skadelig virkningpå mennesker og miljø.Odense Kommunefremhæver at denne sikker-

hedsvurdering ikke forudsætter udtrykkelig hjemmel. Den ligger allerede ikommunens tilsynsforpligtelse. Derudover foreslårOdense Kommune,atder i § 2, stk. 2, nr. 3, 2. pkt. tilføjes et nyt punktum:”affaldet må heller ikkeindeholde forurenende stoffer, der kan give anledning til forurening af over-fladevand og luft.”Esbjerg Kommuneer usikker på om definitionen i § 2, stk. 1, 2. pkt. er dæk-kende. Derudover menerEsbjerg Kommune,at punkter som asbest og an-det farligt affald bør tilføjes som eksempler på affaldstyper der defineressom forurenende affaldstyper.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionerne er fastsat med udgangspunkt i det eksisterende cirkulære, ogdet vil indgå i det videre arbejde, om disse bør udformes anderledes.Det er alene uforurenet bygge- og anlægsaffald, som skal kunne genan-vendes uden tilladelse efter bekendtgørelsen. Genanvendelse af forurenetbygge- og anlægsaffald skal følge andre regler, hvor der er taget stilling tilforureningsrisikoen.Med den kommende modernisering af reguleringen af vil det blive vurderet,hvorvidt krav til byggeaffaldet renhed kan præciseres.Efter Miljøministeriets opfattelse er henvisningen til ”EAK kode 17” en me-get klar afgrænsning af, hvad der forstås med bygge- og anlægsaffald.Det er grundlæggende Miljøministeriets opfattelse, at reglerne skal ansessom specialregler i forhold til affaldsbekendtgørelsen, og at disse derfor harforrang for affaldsbekendtgørelsen i det omfang, at der måtte være overlap.Til gengæld gælder affaldsbekendtgørelsen, hvor bygge- og anlægsaffalds-bekendtgørelsen ikke finder anvendelse. Dette indebærer blandt andet, atbygge- og anlægsaffald fra erhverv skal sorteres med henblik på genan-vendelse, hvor dette er muligt.

Gypsum Recycling Int. A/Sforeslår, at der også stilles krav om udsorteringaf isolering, træ, gips og tagpap.RenoSammener, at der er behov for enbedre udsortering af gips fra forbrændingsegnet affald.Kolding Kommunesavner regler for gips og asfalt.Sorø Kommunemener, at der bør stilles krav om udsortering af rent træ ogglas.Svendborg Kommunemener, at reglerne kun skal omfatte hele uglaseredetegl fra før 1950 muret i kalkmørtel.Aabenraa Kommuneforeslår, at uglaserede tegl (mur- og tagsten) kan gen-anvendes sammenblandet.Odense Kommunemener, at der bør være krav om, at kildesorteringen skerstraks.Halsnæs Kommunemener, at det er svært at læse ud af bekendtgørelsen,hvem der har ansvaret for kildesorteringen, og at det bør være bygherren.RGS 90 A/Smener, at sortering af affald på et sorteringsanlæg og efterføl-gende oparbejdning bør ligestilles med kildesortering af bygge- og anlægs-affald.RGS 90 A/Sogaffald danmarkpåpeger, at kun 1 % af det bygge- oganlægsaffald, som forsorteres som blandet affald, skal deponeres, og at deter billigere og mindre energikrævende at oparbejde forsorterede fraktioner.RGS 90 A/Smener, at kravet om kildesortering betyder, at restfraktionenbør klassificeres som en kildesorteret nyttiggørelsesfraktion.RGS 90 A/Smener desuden, at kildesorteringen skal begrænses til de foreslåede frakti-oner.RGS 90 A/Sogaffald danmarkmener, at der skal fastsættes en nedregrænse for kravet om kildesortering på 5 ton, og at der skal indføres en dis-pensationsmulighed for kildesorteringskravet.affald danmarkpåpeger, at enkonkret aftale med et sorteringsanlæg kunne være begrundelsen for at ladegrænsen for kravet om kildesortering være på 5 ton.DIogDansk Byggerimener, at kravet om kildesortering bør være højereend 1 ton.affald danmark, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Helsingør Kommune, Aa-benraa KommuneogKLpåpeger, at praktiske årsager kan være til hinderfor kildesortering på stedet.Helsingør KommuneogDansk Byggeriforeslår,at affaldet konkret skal kunne anvises til sortering.KLmener, at kommunen ikke skal tvinges til at anvise bygge- og anlægsaf-fald til sortering, når det forekommer i så små mængder, at det ikke er om-fattet af kildesorteringskravet. Det skal ifølgeKLvære op til kommunen atafgøre, om det skal anvises til sortering.

affald danmarkforeslår, at det fastsættes, at virksomheder pålægges atsikre genanvendelse af øvrigt bygge- og anlægsaffald ved at kræve, at rest-fraktionen fra kildesorteringen afleveres til et sorteringsanlæg.affald danmarkforeslår, at en bestemmelse om retten til at eksportere sorte-ret bygge- og anlægsaffald efter transportforordningen bør tilføjes.Helsingør Kommuneønsker en særlig stillingtagen til andre ruder end ter-moruder.Sorø Kommunemener, at alt glas fra vinduer skal udsorteres oggenanvendes.Kolding Kommunemener, at der mangler retningslinjer for,hvornår termoruder er egnede til genanvendelse.Gypsum Recycling Int. A/Smener, at der bør stilles større krav til sorterin-gen på genbrugspladserne med henblik på en større grad af genanvendel-se.Kalundborg Kommunespørger, om bygge- og anlægsaffald under 1 ton kananvises til kommunens genbrugspladser.Esbjerg Kommunespørger, ombygge- og anlægsaffald under 1 ton kan anvises.Aabenraa Kommuneønsker, at reglerne skal omfatte cementbaserede bøl-geplader.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til de indledende bemærkninger for bemærkninger vedrørendespørgsmål og høringssvar, der indeholder forslag, der går ud over, hvad dergælder efter det gældende cirkulære.Det er Miljøministeriets opfattelse, at bekendtgørelsen skal videreføre degældende sorteringskrav efter cirkulæret, herunder asfalt. Miljøministeriethar dog vurderet, at asfalt ikke på det foreliggende grundlag kan medtagessom en af de fraktioner, der kan genanvendes uden tilladelse.Miljøministeriet vurderer dog, at der allerede på nuværende tidspunkt ertilstrækkeligt grundlag for at stille krav om kildesortering af gips, stenuld ogjord.Det er Miljøministeriets opfattelse, at pligtsubjektet efter bekendtgørelsen eraffaldsproducenten, hvilket primært vil sige bygherren, men at eksempelvisen murermester også vil være forpligtet til at overholde bestemmelsen,Efter de gældende regler svarer hovedreglen om mængdegrænsen for sor-teringskravet til den regel, der videreføres i bekendtgørelsen. Miljøstyrelsenmener ikke, at dette bør fraviges på det foreliggende grundlag.Miljøministeriet er enigt i, at der kan forekomme situationer, hvor det ikke erhensigtsmæssigt, at kildesorteringen sker på stedet. Miljøstyrelsen har der-for tilføjet en bestemmelse, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen at

Allerød KommuneogKolding Kommunemener, at det er uklart, hvad derskal forstås ved forarbejdning.KLmener, at det er uklart, om kravet om for-arbejdning betyder, at sorterede og rene beton- og teglmaterialer kun kangenanvendes med en særskilt tilladelse.KLmener, at dette er ændring iforhold til tidligere, hvor kommunerne kunne anvise sådant affald konkret,hvis det blev skønnet, at udnyttelsen skete som erstatning for primære rå-stoffer.Svendborg Kommuneforeslår, at formuleringen af reglerne i højere gradskal forpligte i forhold til affaldshierarkiet.KLspørger, om kravet om erstatning for primære råstoffer er opfyldt, hviseksempelvis jern og metal anvendes i stedet for beton og grus.Svendborg Kommunemener, at der efter bekendtgørelsen skal være enpligt til at f.eks. gamle mursten genanvendes direkte til samme eller beslæg-tede formål som hidtil.Helsingør Kommunemener ikke, at jern og metal kan betragtes som primæ-re råstoffer.affald danmarkmener, at det er i direkte modstrid med genanvendelseskra-vet at fastlægge, at andre former for genanvendelse end i de i bekendtgø-relsens nævnte skal ske efter tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovenskapitel 3 eller 5.Dansk Byggerimener, at bekendtgørelsen bør tilladelse genanvendelse afalt uforurenet bygge- og anlægsaffald.Allerød Kommunemener ikke, at grundvandbeskyttelsen bør forringes vedat genanvende affald frem for at bruge primære råstoffer.Allerød Kommuneforeslår derfor, at genanvendelse af bygge- og anlægsaffald kræver ned-knusning til maksimum 32 mm.

DIforeslår, at det skrives ind i bekendtgørelsen, at genbrug af bygge- oganlægsmaterialer til samme formål kan ske uden særskilt tilladelse, herun-der f.eks. genbrug af døre og vinduer.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestepåpeger, at træ er nævntsom eksempel genanvendeligt bygge- og anlægsaffald, men at det ikkeumiddelbart er omfattet af fraktioner, der skal udsorteres i.Aabenraa Kommunemener, at uforurenet bygge- og anlægsaffald højst måopbevares på stedet i op til 1 måned efter arbejdets afslutning.Odense Kommunemener, at konsekvensen af muligheden for i visse tilfæl-de at opbevare uforurenet bygge- og anlægsaffald i op til 1 år indebærer, atlandet bliver oversået med midlertidige deponier.Kolding Kommunefinder formuleringen”på stedet”uklart.Kolding Kommunespørger, om oplagring ikke er tilladt, hvis genanvendel-sen sker som erstatning for primære råstoffer.Sorø Kommunemener, at det skal specificeres, at oplag af genanvendeligtbygge- og anlægsaffald skal overholde anden lovgivning, og at det ikke måfrembyde fare.Allerød Kommunemener, at det er afgørende, at kommunerne som grund-vandsmyndighed for mulighed for at besigtige og godkende genanvendel-sen af bygge- og anlægsaffald i nærheden af grundvandsmagasiner.Kalundborg Kommunespørger, om reglerne i bekendtgørelsen er til hinderfor, at bygge- og anlægsaffald genanvendes på 3. mands matrikel, jf. Miljø-styrelsens udtalelse fra 12. september 2001.Odense Kommunemener, at det bør præciseres, at opfyldningsoperationerikke er tilladt efter bekendtgørelsen.Esbjerg Kommunespørger, om der ikke skal laves regler i regulativ for byg-ge- og anlægsaffald fra erhverv, der frembringes i mindre mængder end 1ton.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til de indledende bemærkninger for bemærkninger vedrørendespørgsmål og høringssvar, der indeholder forslag, der går ud over, hvad dergælder efter det gældende cirkulære.Det er korrekt, at det er en ændring, at kommunerne ikke længere kan anvi-se kildesorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald fra erhverv, mendette følger af de nye regler i bekendtgørelsen, som er selve årsagen til, atder er behov for bekendtgørelsen.

Det er Miljøministeriets opfattelse, at bekendtgørelsen må forstås således,at jern og metal kun kan anvendes til erstatning for jern og metal.Det er Miljøministeriets opfattelse, at jern og metal må opfattelse som pri-mære råstoffer – også selvom råstofferne ikke udvindes industrielt i Dan-mark.Efter Miljøministeriets opfattelse, at det allerede gælder efter de eksisteren-de regler, at der skal opnås tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvis gen-anvendeligt bygge- og anlægsaffald genanvendes på andre måder end deaf bekendtgørelsen omfattede.Miljøministeriet er enigt medForsvarets Bygge- og Etablissementstjenestei,at gulv- og forskallingsbrædder er dårlige eksempler på affald omfattet afbekendtgørelsen.Miljøministeriet finder ikke anledning til at antage, at en videreførelse af deeksisterende regler skulle føre til en stigning i antallet af midlertidig deponi-er.Miljøministeriet påpeger, at formuleringen”på stedet”er en videreførelse afden eksisterende formulering.Miljøministeriet finder det ikke nødvendigt at angive, at et oplag skal over-holde eksempelvis byggelovens regler.Det er efter Miljøministeriets opfattelse ikke afgørende, hvor de pågældendematerialer anvendes, herunder på 3. mands matrikel, hvis de er uforurene-de. Bekendtgørelsen begrænser således ikke de geografiske muligheder forgenanvendelse.Som det fremgår af § 4, stk. 2, må oplagring ikke uden tilladelse ske på ste-det, hvis genanvendelsen sker som erstatning for primære råstoffer.Miljøministeriet mener ikke, at det bør præciseres, at opfyldningsoperationerikke er omfattet, idet sådan bekendtgørelsen tilsigter at regulere, hvor gen-anvendelse kan finde sted uden tilladelse.Som det fremgår af bekendtgørelsen, skal bygge- og anlægsaffald i mindremængder anvises til sortering af den stedlige kommunalbestyrelse.

Sorø Kommunemener, at det er uklart, hvad forskellen er på ordningen forbygge- og anlægsaffald og ordningen for uforurenet bygge- og anlægsaf-fald.Helsingør Kommunemener, at det er en fejl, når private grundejere nævnesi bekendtgørelsen.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til de indledende bemærkninger for bemærkninger vedrørendespørgsmål og høringssvar, der indeholder forslag, der går ud over, hvad dergælder efter det gældende cirkulære.Det er Miljøministeriets opfattelse, at regulativbestemmelser om bygge- oganlægsaffald som udgangspunkt bør udstedes med hjemmel i bekendtgø-relsen herom – også selvom det frembringes af private borgere og grund-ejere. Affaldsbekendtgørelsen er den generelle hjemmel for regulativerne,herunder deres indhold, men der er - som i elskrot-bekendtgørelsen - særli-ge krav til de kommunale regulativers indhold som følge af bygge- og an-lægsaffaldsbekendtgørelsen, hvorved denne regel kommer til at udgøre etsupplement. Det gælder for eksempel kravet om, at den kommunale ordningfor uforurenet bygge- og anlægsaffald skal fastsættes i overensstemmelsemed genanvendelseskravene i bekendtgørelsen.

affald danmark, Allerød KommuneogHalsnæs Kommunemener, at dentidligere anmeldeordning er afgørende for et effektivt tilsyn.Esbjerg Kommunemener, at kommunen ikke kan kontrollere, om reglerneom genanvendelse overholdes.Miljøministeriets bemærkningerAlle nedrivningsarbejder af en vis størrelse skal anmeldes til kommunalbe-styrelsen efter bygningsreglementets pkt. 1.5, stk. 1, nr. 6. Der tilgår såledeskommunen viden om nedrivningsaktiviteter efter dette regelsæt, som kom-munen kan bruge i sit tilsyn på området.Miljøministeriet er dog enigt i, at kommunen bør have mulighed for at fast-sætte en anmeldelsesordning for nedrivningsarbejder, der foretages af pri-vate borgere og grundejere, da disse ofte vil have en størrelse, som falderuden for anmeldepligten i bygningsreglementet.

affald danmarkogRGS 90 A/Smener, at det er uklart, hvordan bekendtgø-relsen forholder sig til bestemmelserne i de to ældre cirkulæreskrivelser frahenholdsvis 1985 og 1990.Helsingør Kommunemener, at en ny høring bør ske, inden bekendtgørelsentræder i kraft.Miljøministeriets bemærkningerDe afaffald danmarkomtalte cirkulæreskrivelser har samme betydning somenhver anden vejledning, vejledende udtalelse eller lignende tilkendegivel-ser fra en central regelfortolkende myndighed. En nyere bekendtgørelse harforrang i det omfang, at den finder anvendelse eller har betydning for deforhold, som cirkulæreskrivelsen vedrører.Det er kun cirkulæret fra 1995, som er et egentligt bindende cirkulære, somskal ophæves, idet de to omtalte cirkulæreskrivelser ikke har status sombindende retsforskrifter, men derimod kun som en vejledning, der kan dan-ne udgangspunkt for administrationen af reglerne.Det er Miljøministeriets forventning, at de to cirkulæreskrivelser vil blive ind-draget og erstattet under det arbejde med et opdateret regelgrundlag, somvil blive påbegyndt i 2010.Det er Miljøministeriets vurdering, at der alene vil blive fortaget mindre æn-dringer af bekendtgørelsen, som ikke gør det nødvendigt at foretage en nyhøring, hvilket heller ikke er muligt henset til, at bekendtgørelsen skal trædei kraft hurtigst muligt i lyset af affaldsbekendtgørelsens ikrafttræden.