MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 387: Affaldsbekendtgørelsen og Bygge- og Anlægsbekendtgørelsen + høringsnotater

Høringsnotat – ændring af Affaldsbekendtgørelsen(organisering af affaldssektoren og affaldsrammedirektivet)Affaldsbekendtgørelsen har været i høring i perioden 6. oktober til 6. november 2009.Miljøstyrelsen har den 2. november afholdt dialogmøde med høringsparterne. Der var tilmeldt ca.120 deltagere. Miljøstyrelsen har desuden holdt en række oplæg på DAKOFAs seminar overudkast til bekendtgørelse (med ca. 90 deltagere) og 2 seminarer (med i alt ca. 60-70 deltagere),arrangeret af COK for chefer og medarbejder i de kommunale tekniske forvaltninger.Følgende organisationer m.v. har fremsendt skriftlige høringssvar:1. DONG2. AVV I/S3. Vejle Kommune4. Skat5. Halsnæs Kommune6. Landbrugsraadet7. Indenrigs- og socialministeriet8. Dansk Industri9. Affald Danmark10. Forbrugerrådet11. Danmarks Naturfredningsforening12. Advokatsamfundet13. Renosyd I/S14. Kommunekemi A/S15. Dansk Byggeri16. Dansk Energi17. International Transport Denmark (ITD)18. Forsvarsministeriet19. KL20. RenoSam21. DS Håndværk og Industri22. NVR Affald I/S23. Cypsum Recycling International A/S24. Økonomi- og Erhvervsministeriet +søfartsstyrelsen25. DAKOFA26. GEUS27. Arbejdstilsynet28. Elretur29. Danske Regioner30. Forbrugerstyrelsen31. Foreningens for Rådgivende Ingeniører32. 3F33. Danmarks Rederiforening34. RenoDjurs I/S35. Erhvervs- og Byggestyrelsen36. Foreningen for Statsautoriserede Revisorer37. Frederikssund Kommune38. Dansk Erhverv39. Agger Berg Drews Advokater40. Billund Kommune41. Chemtox-Trotters A/S42. Håndværksrådet43. Nykøbing Skjern Kommune44. Boligselskabernes Landsforening45. Horsens Kommune46. Danske Havne47. Plastindustrien i Danmark48. Helsingør Kommune49. Genvindingsindustrien50. Svend Andersen51. Dansk Transport og Logistik (DTL)

IndholdHøringsnotat – ændring af Affaldsbekendtgørelsen......................................................................... 1Indhold ............................................................................................................................................ 3Høringsnotat – Generelle bemærkninger ..................................................................................... 7Anvendelsesområde (Kapitel 1) ..................................................................................................11Miljøministeriets bemærkninger: ..........................................................................................11Definitioner (Kapitel 2) ................................................................................................................11Generelt om definitioner ..........................................................................................................11Kommentarer til konkrete definitioner ......................................................................................12Affaldsdefinitionen § 2:.........................................................................................................121) Affaldsindehaver..............................................................................................................132) Affaldsproducent..............................................................................................................133) Husholdningsaffald ..........................................................................................................134) Erhvervsaffald..................................................................................................................145) Affaldstype.......................................................................................................................146) Anvisningsordning ...........................................................................................................157) Behandling ......................................................................................................................158) Benyttelsespligt ...............................................................................................................159) Bortskaffelse....................................................................................................................1510) Dagrenovation ...............................................................................................................1611) Farligt affald...................................................................................................................1712) Forhandler .....................................................................................................................1713) Genanvendelse .............................................................................................................1714) Genbrug ........................................................................................................................1715) Håndtering .....................................................................................................................1816) Indsamling .....................................................................................................................1817) Indsamlingsordning........................................................................................................1818) Kildesortering.................................................................................................................1819) Kommunale behandlingsanlæg......................................................................................1920) Mægler ..........................................................................................................................2021) Nyttiggørelse .................................................................................................................2022) Virksomhed m.v.............................................................................................................20Ønsker til supplerende definitioner ..........................................................................................21Affaldsindsamler og affaldstransportør.................................................................................21Behandlingsanlæg og genanvendelsesanlæg......................................................................21Genanvendeligt affald ..........................................................................................................22Forbrændingsegnet affald....................................................................................................22Deponeringsegnet affald......................................................................................................22Kildesorteret genanvendeligt affald......................................................................................22Bioaffald ..............................................................................................................................22Genbrugsplads ....................................................................................................................22Kommentarer til bilag ..............................................................................................................23Bilag 2: ................................................................................................................................23Bilag 3: ................................................................................................................................23Bilag 6A og 6B.....................................................................................................................24Øvrige kommentarer i forbindelse med definitioner..................................................................24Klassificering (Kapitel 3) .............................................................................................................25Klassificering generelt, myndighedskompetence og klageadgang...........................................26Affaldsfasens ophør (”End of Waste”)......................................................................................28

Affaldshierarki .........................................................................................................................29Klassificering efter kvalitet af genanvendelse ..........................................................................29Klassificering af skibe..............................................................................................................30Planlægning (Kapitel 4)...............................................................................................................32Generelle kommentarer:..........................................................................................................32Regulativer (Kapitel 5) ................................................................................................................35Kapitel 12 – den nationale regulativdatabase..............................................................................39Ordninger (Kapitel 6)...................................................................................................................40Etablering af og krav til ordninger for husholdninger................................................................41Benyttelsespligt for husholdninger...........................................................................................45Etablering af og krav til ordninger for virksomheder m.v.. ........................................................46Generelt...............................................................................................................................46§ 36 stk.1.............................................................................................................................46Størrelse på køretøj…………………………………………………………………………………48Øvrige kommuentarer………………………………………………………………………………49Farligt affald på flere genbrugspladser.................................................................................49Kvittering for modtagelse af farligt affald ..............................................................................50Benyttelsespligt for virksomheder m.v.. ...................................................................................51Bilag om ”brugerundersøgelser på genbrugspladser” .................................................................53Generelt om brugerundersøgelser...........................................................................................53Samarbejde om genbrugspladser mellem kommuner ..........................................................54Initial fordelingsnøgle og en statslig undersøgelse til erstatning for kommunale...................54Tidsforbrug og omkostninger ved gennemførelse af brugerundersøgelserne ..........................55Forslag til ændringer i skabelon for brugerundersøgelser........................................................56Metode ................................................................................................................................56Vægt eller volumen ved interview…………………………………………………………………57Hvornår er undersøgelsen repræsentativ………………………………………………………...58Strategisk adfærd for brugere ..............................................................................................57Registrering på alle genbrugspladser i kommunen ..............................................................57Ikke alle ugedage og måske flere genbrugspladser .............................................................57Ikke nødvendigt at tømme containerne inden brugerundersøgelsens start ..........................58Samling af forskellige fraktionstyper………………………………………………………………59Elektronisk registrering af genbrugspladsanvendelsen ........................................................58Mere præcision i brugerundersøgelsen................................................................................58Forbrænding og deponering (Kapitel 7 og 8)...............................................................................60Generelle kommentarer:..........................................................................................................60Benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg (Kapitel 9) ...................................63Generelle kommentarer:..........................................................................................................63Anlæg der er omfattet af bestemmelser om Benchmarking..................................................64Metode ................................................................................................................................65Særligt om benchmarking af forbrændingsanlæg.................................................................65Særligt om benchmarking af deponeringsanlæg..................................................................66Juridiske bemærkninger.......................................................................................................68Multifyrede anlæg ................................................................................................................68Indberetningsfrister: .............................................................................................................68Farligt affald (kapitel 10)…………………………………………………………………………………70Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer (Kapitel 11) .........72Generelt ..................................................................................................................................72Overordnede betragtninger..................................................................................................72Differentiering og gennemsnitsgebyrer ................................................................................73

Gebyrberegning ved fraflytning i løbet af året ......................................................................74Herreløst affald ....................................................................................................................74Beredskabsgebyr for farligt affald ........................................................................................74Takstblad .............................................................................................................................75Benyttelsespligt....................................................................................................................75Gebyrfinansiering af informationskampagner……………………………………………………77I øvrigt .................................................................................................................................76Det kommunale budget og regnskabssystem..........................................................................77Forskudsvis dækning af planlagte investeringer......................................................................78Opkrævning via CVR...............................................................................................................79Overordnede betragtninger..................................................................................................79Opkrævning via CVR-registret fra 1. januar 2010 m.v. .........................................................80Skæringsdato ......................................................................................................................81Gebyropkrævning ved dagrenovation/dagrenovationslignende affald ..................................82I øvrigt .................................................................................................................................82Fritagelser ...............................................................................................................................83Overordnede betragtninger..................................................................................................83Særligt om gebyrfritagelsen for virksomheder uden egentlig affaldsproduktion....................84Særligt om gebyrfritagelse for virksomheder, der eksporterer alt genanvendeligt affald.......85Generelt om gebyrer for at virksomheder får adgang til genbrugspladsen...............................86Overordnede betragtninger..................................................................................................86Fordelingsnøgler..................................................................................................................86Brugerundersøgelser ...........................................................................................................87Hjemkommune.....................................................................................................................87Udenlandske virksomheder..................................................................................................88Fælleskommunale genbrugspladser ....................................................................................88Gebyrer for affaldsdata- og regulativsystem ............................................................................89Affaldsdatasystem (Kapitel 13) ...................................................................................................91Formål.....................................................................................................................................91Indberetningen........................................................................................................................91Affaldsproducent.....................................................................................................................91Dobbeltregistreringer...............................................................................................................92Udtræk og rapporter................................................................................................................92Data for 2009..........................................................................................................................93System-til-system indberetninger............................................................................................94§ 62 Indberetninger til affaldsdatasystemet.............................................................................94§ 63 Indberetning....................................................................................................................98§ 64 Korrektion af indberetninger............................................................................................98Ikrafttrædelse........................................................................................................................100Drift af system og placering...................................................................................................100Kvalitetssikring af data/Tilsyn................................................................................................101Bilag 5 Affaldsdatasystemet..................................................................................................102Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald (kapitel 14) ...........................................................106Kildesortering............................................................................................................................106Godkendelse af indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald..............................110Affaldsregistret (kapitel 15) .......................................................................................................111Oplysningspligter (kapitel 16) …………………………………………………………………………115Kommunale behandlingsanlæg (kapitel 17) ..............................................................................116Overensstemmelse med lovens intentioner ..............................................................................116

Standardregulativer – særlig høring ..........................................................................................122Overordnede betragtninger ...................................................................................................122Særligt om arbejdsmiljø, herunder krav til adgangsveje ……………………………………..125Generel del............................................................................................................................127Overordnede betragtninger................................................................................................127Formålsbestemmelsen.......................................................................................................127Borgere og grundejere .......................................................................................................128Definitioner ........................................................................................................................128Benyttelsespligt..................................................................................................................129Sortering............................................................................................................................130Opbevaring af affald ..........................................................................................................130Kapacitet og fælles beholdere............................................................................................131Udenlandske virksomheder................................................................................................132Gebyrer .............................................................................................................................132Klageadgang m.v...............................................................................................................134Bemyndigelsesbeskrivelse.................................................................................................135Jord ...................................................................................................................................135Særlig del …………………………………………………………………………………………..135Særlig del - Husholdningsaffald .........................................................................................137Særlig del - Erhvervsaffald.................................................................................................139

Høringsnotat – Generelle bemærkningerDIbemærker, at det er tilfredsstillende, at der nu, efter mange års usikkerhed, kommer gang i denkonkrete afklaring af rammerne for den fremtidige håndtering af affald.DIhilser ligeledes destandardiserede affaldsregulativer for henholdsvis husholdnings- og erhvervsaffald velkommen. DeterDI’sforventning, at forenkling af regulativområdet skal bidrage væsentligt til at opfylderegeringens AMWAB målsætninger. Derfor forventer DI, at disse indrettes enkelt og medbegrænsede kommunale frihedsgrader, til at indføre særlige systemer.Dansk Byggeri (DB)er meget tilfreds med grundelementerne i affaldsreformen – liberaliseringen ogforenklingen af affaldshåndteringen. Imidlertid indeholder det foreliggende udkast tilaffaldsbekendtgørelse visse barrierer mod at nå målet.International Transport Danmark (ITD)hilser den nye organisering af affaldssektoren velkommen.Den nye organisering af sektoren understøtter som udgangspunkt det private erhvervsliv og styrkerkonkurrencen på markedet for foreløbigt det kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald.ITDerpositiv over for den kommende ordning, hvor virksomheder frit kan overdrage/afsætte dette affald tilgodkendte aktører på markedet.ITDer ligeledes positiv over for de forenklinger af regler oglettelser af transportørernes administrative byrder, som følger af de nye bestemmelser omkring etaffaldsdatasystem, et affaldsregister og et regulativsystem.GenvindingsIndustrien (GI)finder det overordnet set positivt, at der endelig sker en udmøntning afden i 2007 indgåede affaldsaftale om ny organisering af affaldssektoren.GIfinder det svært at se,at der med udkastet vil ske en længe ventet liberalisering og forenkling af affaldssektoren.GItilføjerat der desværre er meget lidt nytænkning og rigtig meget gammelt regelstof. Udkastet er en lettereomskrivning af den gældende affaldsbekendtgørelse fra 2006.GIefterlyser derfor den lovedeliberalisering af affaldssektoren, som var indeholdt i den aftale der blev indgået på Christiansborg ijuni 2007. Bekendtgørelsen giver meget vide rammer for kommunale fortolkninger af teksten.GIerbekymrede for om det samlede resultat af hele liberaliseringsprocessen overhovedet vil resultere ien reel liberalisering ogGIhavde gerne set langt mindre rum for kommunale særordninger.GIhåber dog, at det vil blive tale om administrative forenklinger, og ser frem til at få gennemført enlangt større gennemsigtighed i de kommunale gebyrberegninger.Dansk Transport og Logistik (DTL)ser mange forbedringer med den kommende lovgivning og serfrem til et mere frit marked for i første omgang det kildesorterede genanvendelige affald.DTLfinder, at der med bekendtgørelsen gennemføres mange nye regler, ogDTLer bekendt med, at derfra mange interessenters side indsendes omfattende bemærkninger til det nuværende udkast.DTLvil opfordrer til, at bekendtgørelsen genudsendes i en ”lyn høring” efter, at den er bearbejdet påbaggrund af høringssvarene.DTLer opmærksom på det tidspres, der er i og med, at loven træder ikraft den 1. januar 2010, menDTLfinder samtidig, at det er vigtigt, at bekendtgørelsensbestemmelser er klare. Således anbefales det samtidigt, at der indlægges en evaluering af den nyebekendtgørelse ultimo 2011, hvor alle elementer, der følger af bekendtgørelsen, har fungeret i etår.Dansk Erhverv (DE)mener, at bekendtgørelsen giver meget vide rammer for kommunalefortolkninger af teksten.DEmener derimod ikke, at det samlede resultat af heleliberaliseringsprocessen vil resultere i en reel liberalisering.DEhavde gerne set langt mindre rum

for kommunale særordninger.DEanerkender, at der vil blive tale om administrative forenklinger ogser frem til at få gennemført en langt større gennemsigtighed i de kommunale gebyrberegninger.Håndværksrådeter grundlæggende tilfreds med, at udkastet forsøger at etablere størregennemsigtighed og ensartethed i forhold til gebyrfinansieringen af de kommunalegenbrugspladser.Håndværksrådetmener dog, at bekendtgørelsens kapitel 11 langt fra lever op tildenne målsætning.Dong Energymener indledningsvist, at udkastet til affaldsbekendtgørelse opretholder vidtgåendemyndighedsbeføjelser til kommunerne samtidig med, at kommunale anlæg kan stille kapacitet tilrådighed på det konkurrenceudsatte marked for genanvendeligt kildesorteret erhvervsaffald.DongEnergyfremhæver, at kommunerne med myndighedskasketten på skal foretage afgørelser omklassificering af stoffer og materialer, ligesom kommunerne skal forestå planlægningen afaffaldsområdet gennem affaldsregulativer m.v.Dong Energyfinder det derfor uhensigtsmæssigt, atkommunerne kan fortsætte med at udbyde kapacitet på det konkurrenceudsatte marked forgenanvendeligt kildesorteret erhvervsaffald. Ligeledes finderDong Energydet beklageligt, atkommunerne ikke har fået pligt til at sende andet genanvendeligt affald i udbud.Vejle Kommuneundrer sig over den detaljerede regulering, der ønskes gennemført medbekendtgørelsen, idet det vil betyde, at uforholdsvis mange ressourcer skal bruges til analyser,kortlægning m.m. Dette virker ikke til at være i overensstemmelse med regeringens generelleudmeldinger om administrative forenklinger.Vejle Kommunekonstaterer endvidere, at der arbejdesmed nogle ikrafttrædelsesbestemmelser, som det er umuligt for kommunerne at overholde.Danmarks Naturfredningsforening (DN)konstaterer med beklagelse, at bekendtgørelsen har rejsten lang række spørgsmål, da den indeholder en række uklarheder, blandt andet vedrørende dedefinitioner bekendtgørelsen benytter.DNfremhæver at det er en bekendtgørelse om affald derudelukkende omhandler håndtering af affald, men hvad med forebyggelse af affald, som er encentral del af affaldshierarkiet – det være i overensstemmelse med EU.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE)mener, at bekendtgørelsens udformninggør reguleringen mindre bevendt som et opslagsværk i forbindelse medborgere/virksomheder/kommuners praktiske affaldshåndtering. Kravene til de forskellige aktørerfremgår ikke som samlede kapitler, men findes spredt rundt i bekendtgørelsens kapitler.RenoSamfinder generelt, at Miljøstyrelsen har gjort et godt og stort arbejde med at opdaterebekendtgørelsen. Ikke blot i relation til implementeringen af den politiske aftale og L 152, men ogsåi forhold til bekendtgørelsens opbygning og kobling til affaldsrammedirektivet.RenoSammener, atbekendtgørelsen er mere logisk opbygget end den eksisterende bekendtgørelse, hvilket gør, at dener nemmere at orientere sig i. Samtidig er usikkerheden om en række begreber nu blevet afklaret.RenoSamhar imidlertid nogle principielle indvendinger i forhold til bekendtgørelsen, der primærtvedrører udmøntningen af L 152.Gypsum Recycling (GR)mener grundlæggende at det er et hensigtsmæssigt udkast, men menersamtidig at det ikke er ambitiøst nok. Specielt set i lyset af regeringens intentioner om at fremmegrøn teknologi (genanvendelse) og jobskabelse, samt ønsket om at reducere betydningen af demiljømæssigt mindst korrekte løsninger og lade forureneren betale (bl.a. ved deponering m.v.)burde bekendtgørelsen formuleres noget skarpere.

Boligselskabernes Landsforening (BL)er overordnet og grundlæggende enig i målsætningerne iden nye affaldsbekendtgørelse – at nedbringe tabet af ressourcer i samfundet ved forbrænding og istedet understøtte og styrke kildesortering med henblik på genanvendelse.BLser dog medbekymring og stor alvor på de korte tidsfrister, der er for implementeringen af bekendtgørelsen,takseringssystemets fordeling af udgifterne mellem virksomheder og private samt konsekvensernefor de almene boligorganisationer i almindelighed.Helsingør Kommune (HK)finder generelt, at de foreslåede tidsfrister er uacceptable korte. Enrække af ændringerne kan ikke gennemføres rettidigt, da de ikke er koordineret med dekommunale beslutningsprocesser – herunder budgetlægning og de frister, der eksempelvis gælderfor opkrævning af affaldsgebyrer, da disse til dels allerede er overskredet.HKpåpeger, atbekendtgørelsesudkastet derfor vil resulterer i en række alvorlige udfordringer for kommunerne,såfremt ikrafttrædelsesbestemmelserne gennemføres som forslået. HK beklager i øvrigt, atreglerne ikke lever op til affaldsreformens intension om en lettelse af de administrative byrder.Affald Danmarkmener, at bekendtgørelsen fokuserer på markedsudsættelse af detgenanvendelige erhvervsaffald og på forenkling af den kommunale administration. Idetbekendtgørelsen kun implementerer den politiske aftale om det genanvendelige erhvervsaffald,efterlader det branchen i en usikkerhed i 2010 om, hvad der skal ske med det forbrændingsegnedeerhvervsaffald.Affald- danmarkmener, at to reguleringsregimer (statsligt og kommunalt) vilmedføre uklare regler, der vil være vanskelige for kommunerne at udmønte og dermed også giverrisiko for forskellige fortolkninger kommunerne i mellem. Samtidig menerAffald Danmark,at de toaffaldsregimer adskiller sig fra EU-reguleringen (og bekendtgørelsen om overførsel af affald). Detmedfører bl.a. ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder i Danmark og resten af EU og dermedogså usikre vilkår for teknologiudvikling.KLbifalder generelt en ny og mere klar struktur i opbygningen af bekendtgørelsen og tilnærmelsentil fællesskabsretten.KLfinder dog, at de tidsfrister, der er i udkastet for at gennemføre ogimplementere omorganiseringen, er helt urealistiske og ikke praktisk mulige for kommunerne. Detvil medføre unødigt bureaukrati og vil give dobbelt administration. Hertil kommer at de statslige,digitale systemer, der skal understøtte den nye organisering, langt fra er klar til brug, og de erendnu ikke gennemtestede. Endelig har kommunerne ikke haft tid til at omstille deres mangeeksisterende systemer som følge af de nye regler.KLfremhæver at alt dette skaber et megetusikkert retsgrundlag i 2010, såfremt tidsplanen fastholdes.KLpåpeger, at kommunerne ikke harhjemmel til at fortsætte med en række af de gældende regler på affaldsområdet, mens nye reglerog digitale systemer først kan forventes klar i løbet af 2010.KLunderstreger, at såfremt statengennemfører bekendtgørelsen uændret hvad angår tidsfristerne, så vil hverkenKLellerkommunerne tage noget som helst medansvar for de konsekvenser, det kan føre med sig.RenoDjurslæser, helt i overensstemmelse med ordlyden i den politiske aftaleaffaldsbekendtgørelsen sådan, at det fremover ikke vil være en kommunal forpligtelse at etablereordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og at muligheden for at fastsættebenyttelsespligt for sådanne ordninger bortfalder. RenoDjurs ser derimod ikke begrænsninger formuligheden for, at kommunerne fortsat stiller ikke-benyttelsespligtige serviceydelser vedrørendegenanvendeligt affald til rådighed for virksomheder. Desværre finderRenoDjurs,at kommunerneikke kommer til at opleve regelforenkling og afbureaukratisering som følge af bekendtgørelsen –tværtimod.RenoDjursfinder det tankevækkende, at en bekendtgørelse, der som et centraltelement begrænser kommunernes ansvar, pålægger kommunerne nye, bureaukratiskeforanstaltninger.RenoDjursfremhæver derfor, at affaldsreformen ikke vil resultere i administrativebesparelser i kommunerne.

Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til bemærkningerne under de enkelte kapitler, for så vidt angår de generellebemærkninger, der vedrører emner, der er reguleret i kapitlerne. Eksempelvis findes samtligebemærkninger om gebyrer under bemærkningerne til det pågældende kapitel. I det følgende ersåledes alene taget stilling til overordnede og generelle bemærkninger i høringssvarene.Det er Miljøministeriets vurdering, at den foreliggende affaldsbekendtgørelse vil bidrage til atunderstøtte udviklingen af en velfungerende, effektiv affaldssektor i overensstemmelse med det i2007 og 2008 politisk aftalte.Affaldsreguleringen, herunder ikke mindst den EU-retlige regulering af området, er uomtvisteligtjuridisk kompliceret. I denne sammenhæng bemærkes, at en række af de nye bestemmelser ibekendtgørelsen er en udmøntning af eksisterende og ny EU-retlig regulering. Miljøministeriet eropmærksom på, at der løbende vil være et behov for, at der sker en nærmere afklaring af indholdetaf visse regler, og Miljøstyrelsen er indstillet på, at behovet for vejledende udtalelser afdækkes idialog med kommunerne og virksomhederne.Miljøministeriet gør opmærksom på, at den foreliggende bekendtgørelse alene vedrører densåkaldte fase 1, og at der i forbindelse med den videre politiske proces om ny organisering afaffaldssektoren (organisering af affaldsforbrændings- og deponeringssektoren) kan blive behov foryderligere ændringer af bekendtgørelsen.Med den foreliggende affaldsbekendtgørelse reduceres kommunernes ansvar for håndtering afgenanvendeligt erhvervsaffald i meget betydelig grad, når der indføres frit valg i forhold tilhåndteringen af det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald. En større del af affalds-håndteringen bliver hermed markedsudsat, sådan som det var intentionen med den politiske aftale.For så vidt angår den kommunale kapacitet på genanvendelsesanlæg, er det Miljøministerietsopfattelse, at der med bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsens kapitel 17 er lagt de nødvendigemen også ganske betydelige begrænsninger på udnyttelsen af den kommunale behandlings-kapacitet til genanvendelse af erhvervsaffald, og at der set i forhold til den politiske aftale ommulighed for fortsat udnyttelse af eksisterende kommunal kapacitet ikke er grundlag eller behov foryderligere begrænsninger.Bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen er i meget vidt omfang rettet mod de kommunalemyndigheders administration af affaldsområdet. Borgerne vil således hovedsageligt skulle orienteresig i de kommunale regulativer for at finde ud af, hvilke regler, der gælder for håndtering af deresaffald, og hvilke ordninger, kommunen tilbyder. Det samme gælder i et vist omfang forvirksomhederne, hvis affaldshåndtering dog også reguleres direkte for så vidt angår detgenanvendelig erhvervsaffald og – som hidtil – i forhold til visse pligter til indberetning af farligtaffald m.v.Endeligt bemærkes, at det i den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er bestemt,at reglerne skal evalueres efter, at de har været i kraft i 3 år.

Anvendelsesområde (Kapitel 1)Affald Danmark, Dansk Energi og DONGønsker at restprodukter fra røggasrensning ogsåfremover undtages for kommunal reguleringITD (International Transport Danmark)ønsker en eksplicit undtagelse fra bekendtgørelsensanvendelsesområde for animalske biprodukter og døde dyr, idet disse produkter efter ITD’sopfattelse er undtaget for affaldsreglerne i affaldsrammedirektivet og reguleres afbiproduktforordningen.Miljøministeriets bemærkninger:Udgangspunktet i § 1 i udkastet til ny affaldsbekendtgørelse er, at bekendtgørelsen omfatterhåndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning. I det omfang håndteringen af affaldikke er omfattet af andre regler, finder affaldsbekendtgørelsens regler altså anvendelse. Detbetyder, at kommunalbestyrelsen skal etablere ordninger for eller konkret anvise håndteringen afdet pågældende affald. For genanvendeligt affald fra virksomheder gælder dog reglerne iaffaldsbekendtgørelsens kapitel 14 og 15 om frit valg af indsamler og/eller genanvendelsesanlægfor de affaldsproducerende virksomheder.Undtagelsen var bortfaldet ved en fejl, men er genindsat i den reviderede affaldsbekendtgørelse.For så vidt angår håndtering af animalske biprodukter og døde dyr, er de sundhedsmæssige ogveterinære forhold reguleret af biproduktforordningen. De animalske biprodukter og døde dyr er,som udgangspunkt undtaget fra affaldsrammedirektivets anvendelsesområde. Det gælder dog ikkebiprodukter, som forbrændes, deponeres eller anvendes i biogas- eller komposteringsanlæg.Animalske biprodukter som er affald og undergår en af de nævnte behandlingsformer, vil derforfortsat være omfattet af de relevante affaldsregler, tilsvarende vil døde dyr være omfattet.Animalske biprodukter kan derfor ikke generelt undtages fra bekendtgørelsens anvendelses-område.

DIogVejle kommunemener generelt, at definitionerne bør udformes mere præcist, er uklare ellermangler og skal specificeres yderligere, så de myndigheder, som skal foretage skøn, hjælpes bedstmuligt.GenvindingsindustrienogDImener, at affaldsbekendtgørelsen ikke stemmer overens medlovforslaget, idet de ikke mener at der er hjemmel til særlige regler for kildesorteret og ikke-kildesorteret erhvervsaffald. Organisationerne mener således, at reglerne skal gælde for altgenanvendeligt erhvervsaffald og ikke kun for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er opmærksom på, at flere af definitionerne har en meget teknisk karakter, idet derer tale om direkte gengivelser af affaldsrammedirektivets definitioner.For så vidt angår den nye definition på biprodukter, er denne indarbejdet, fordi den er fastsat i detnye affaldsdirektiv. Bestemmelsen er en sammenskrivning af, hvad der allerede gælder som følgeaf EF-Domstolens domme på området. Miljøministeriet finder det derfor rigtigst at præcisereaffaldsdefinitionen, så kommunerne anvender de opdaterede definitioner som grundlag forafgørelserne af, om et materiale m.v. er affald. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der ikkenødvendigvis er identitet mellem et animalsk biprodukt (omfattet af forordningen om animalskebiprodukter) og det biprodukt, som ikke kan klassificeres som affald, se også bemærkningerneunder anvendelsesområde.I aftalen om ny organisering af affaldssektoren (fase I), som er udmøntet med den vedtagneændring af miljøbeskyttelsesloven forsommeren 2009 og denne affaldsbekendtgørelse, er det lagttil grund, at det fortsat er de enkelte kommuner, som har kendskab til de lokale virksomheder ogderes affaldsproduktion, som afgør, hvornår der er tale om affald og klassificerer dette affald somhenholdsvis forbrændings- og deponeringsegnet og genanvendeligt.Flere af definitionerne, herunder definitionerne på husholdningsaffald og dagrenovation er tilrettetpå baggrund af høringssvarene. Det er endvidere valgt at opgive begrebet ”ikke kildesorteret affald”i stedet anvendes begrebet ”blandet affald” som dækker over blandinger af forbrændingsegnet,deponeringsegnet eller genanvendeligt affald, som ikke er kildesorteret, fra virksomheder, og somer det affald, der fortsat er omfattet af den kommunale anvisningsret.

Danske Havnemener ikke, at havnesediment er at betegne som affald, og dermed at de reglersom gælder for alt affald ikke bør gælde for havnesediment.Danske Havnemener at det gør detvanskeligt at leve op til affaldsstrategiens mål om at behandle affaldet miljømæssigt forsvarligt og tilen fornuftig pris. Danske Havne mener ikke, at der er overensstemmelse med princippet omforureneren betaler, idet forureneren er andre end havnene.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen på affald stammer fra affaldsrammedirektivet – nu tilføjet den nye afgræsning, somfølger af affaldsrammedirektivets bestemmelse om biprodukter. Denne definition kan derfor ikkeændres. Henvisningen er dog ændret, da den rettelig bør være til bilag 2.Det kan oplyses, at deponering af havbundssedimenter på anlæg på landjorden, herunder desåkaldte spulefelter, efter EU-Kommissionens (og Miljøministeriets) vurdering er at betragte somaffaldsbortskaffelse, og sedimenterne skal som følge heraf bortskaffes i overensstemmelse medreglerne i deponeringsbekendtgørelsen1) AffaldsindehaverVejle kommuneogKLpåpeger, at begrebet ”affaldsindehaver” ikke anvendes i bekendtgørelsen.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen på affaldsindehaver stammer fra Affaldsrammedirektivet. Definitionen indgår desuden idefinitionen på affald og bibeholdes derfor.2) AffaldsproducentAffald Danmarkmener ikke, at der med definitionen af affaldsproducent tages højde for affaldgenereret af håndværkere hos private husholdninger.Miljøministeriet bemærkningerMiljøministeriet er ikke enig i, at dette bør fremgå af definitionen af affaldsproducent. Det er dogfortsat ministeriets opfattelse, at affald frembragt af håndværkere hos private husholdninger ererhvervsaffald. Se hertil også definitionen af erhvervsaffald.3) HusholdningsaffaldVejle kommuneønsker uddybet, hvorvidt affald der stammer fra kommunens egne institutioner kanbetegnes som husholdningsaffald.Affald Danmarkforeslår at teksten ”affald der hidrører fra” erstattes med frembragt afhusholdninger,Affald DanmarkogRenoSammener, at eksemplerne forvirrer og bør udgå.KLønsker uddybet, hvad ”ikke sorterede affaldsfraktioner” er, og at bygge og anlægsaffald mangleri definitionen.RenoSamhar forslag til alternativ definition af husholdningsaffald: Alt affald der frembringes ihusholdninger.Håndværksrådetmener, at affald, som håndværkere afleverer på f.eks. genbrugspladser, skalvære indeholdt i definitionen på husholdningsaffald og ikke erhvervsaffald.Miljøministeriets bemærkninger

Se under de generelle bemærkninger til definitionerne om definitionen på husholdningsaffald og på”ikke-kildesorteret” affald. Om karakteren af håndværkeres affald, se under definitionen påaffaldsproducent.Miljøministeriet kan desuden oplyse, at regler om sortering og genanvendelse af bygge- oganlægsaffald er fastsat i en selvstændig bekendtgørelse, som træder i kraft i januar 2010.Endelig bemærkes det, at det følger af affaldsbekendtgørelsens bestemmelser, at affald frakommunernes egne institutioner er erhvervsaffald. I det omfang kommunerne harinstruktionsbeføjelse i forhold til de kommunale institutioner og virksomheder, afgør kommunensom hidtil, hvorvidt kommunen selv vil forestå håndtering af affaldet eller overlade dette til andre.4) ErhvervsaffaldDIunderstreger, at affald fremkommet i et privat hjem eller på en virksomhed bør betragtes somerhvervsaffald, idet dette affald er fremkommet i forbindelse med en erhvervsservice.DTLmener, at det bør formuleres tydeligt, at affald fra håndværkvirksomheder er erhvervsaffald,også når håndværksarbejdet er udført i private boliger.Håndværksrådetmener, at affald som håndværkere afleverer på f.eks. genbrugspladser skal væreomfattet af definitionen på husholdningsaffald og ikke erhvervsaffald.Affald DanmarkogRenoSamanbefaler at fjerne eksempler fra definitionen.RenoSamhar forslag til alternativ definition af erhvervsaffald: Alt affald der frembringes ivirksomheder m.v..Vejle Kommunespørger, om affald fra virksomheder, der svarer til det affald, der kommer frahusholdninger, er husholdningsaffald.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til de generelle bemærkninger til definitionerne for så vidt angår karakteren afhåndværkeres affald. Affald fra virksomheder, der svarer til affald, der kommer fra husholdninger –f.eks. dagrenovationslignende affald – er fortsat at betragte som erhvervsaffaldDer er foretaget en mindre justering af definitionen på erhvervsaffald, således at erhvervsaffald er,affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorteredeaffaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.5) AffaldstypeDanmarks Naturfredningsforeningvil gerne have bekræftet, at definitionen på affaldstype stammerfra flere EAK-koder.DAKOFAogKLmener, at der jf. affaldsrammedirektivet er tale om affaldsart.DAKOFAanførerdesuden, at navnet ikke er konsekvensrettet i bilag 3.Miljøministeriets bemærkningerI affaldsbekendtgørelsen anvendes termen ”affaldstype” for affald, som er opført på listen overaffald (EAK-listen). I den danske oversættelse har ”types of waste”, som det hedder i den engelske

version, hidtil været oversat med ”affaldsart”, men fremover anvendes i stedet affaldstype. Der vilblive konsekvensrettet i bilag 3.6) AnvisningsordningRenoSammener, at definitionen, svarende til definitionen for indsamlingsordning bør inddrage hvoransvaret ligger. Foreslår følgende definition ” En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducentener ansvarlig for, at ansvaret håndteres efter bestemmelserne i det kommunale regulativ.Genvindingsindustrienmener, at det er en fejl, at anvisningsordningen bibeholdes, dakommunernes anvisningspligt som en del af liberaliseringen bortfalder og erstattes af et nationaltregister.Miljøministeriets bemærkningerAf definitionen på anvisningsordning fremgår, at affaldsproducenten skal sikre, at affaldethåndteres efter det kommunale regulativ. Det er Miljøministeriets opfattelse, at definitionen tydeligtmarkerer affaldsproducentens ansvar.Den kommunale anvisningsret bortfalder alene ift. det genanvendelige kildesorteredeerhvervsaffald, som markedsudsættes. Definitionen er derfor bibeholdt.7) BehandlingKLogVejle kommuneønsker sondringen mellem behandling 10) og forbehandling 19) uddybet.Renosydønsker ligeledes at det gøres tydeligt hvad der forstås ved forberedelse forud forbehandling, menes der f.eks. omlastning?RenoSammener, at der bør henvises til D og R operationer jf. bilag 6A og 6B.Miljøministeriets bemærkningerDet er i definitionen af forbehandling præciseret, at denne ligger forud for (den endelige)nyttiggørelse eller bortskaffelse. Derudover er eksemplerne på forbehandling nævnt i fodnoterne tilR 12 og D 13 tilføjet. Herved præciseres, at forbehandling er en delmængde af behandling (forståetsom de enkelte nyttiggørelses- og bortskaffelsesoperationer).8) BenyttelsespligtAffald Danmarkbemærker, at definitionen ikke præciserer noget udover, hvad der korrekt fremgåraf §§ 35 og 39.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er for så vidt enig heri, men vurderer, at indholdet er centralt og derfor bør fremgåaf definitionerne svarende til, at indsamlings- og anvisningsordning er defineret.9) BortskaffelseRenoSam, Danske Havne, Advokatsamfundet, Forsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteogKommune KemisamtKLmener, at der bør henvises til bilag 6B og ikke bilag 1.Miljøministeriets bemærkningerBilagsnummeret er rettet.

10) DagrenovationRenoSammener, at ”posen” under vasken er det som ønskes defineret og at det er en delmængdeaf husholdningsaffald.RenoSamforeslår følgende definition: ”Husholdningsaffald, der ikke skalsorteres fra med henblik på genanvendelse eller til storskrald/genbrugsplads samt haveaffald,farligt affald eller lign.”KLmener, at definitionen ikke er tydelig og efterspørger en uddybning af ”øvrigt affald” – er der taleom restaffald eller forbrændingsegnet affald.KLforslår, at det kunne defineres som affald frahusholdninger der ikke er omfattet af andre ordninger.Ringkøbing Skjern Kommunemener, at definitionen er uhensigtsmæssig og giver indtryk at flere afde affaldsfraktioner der nævnes f.eks. papir, pap, glas og plast som udgangspunkt ergenanvendelige materialer.Ringkøbing Skjern Kommuneforeslår derfor følgende definition: ”affaldherunder madaffald samt materialer af papir, pap, flasker, glas, plast m.v.. der grundetsammensætning, karakter og eventuelle befugtede, tilsmudsede eller ødelagte tilstand er gjortuegnet til at sortere fra med henblik på genanvendelse”.Ringkøbing Skjern Kommunemenerdermed at dagrenovation hermed omfatter affald af materialer – herunder også genanvendeligematerialer, der pga. deres tilstand alligevel er blevet uegnede til genanvendelse.Affald Danmarkmener, at definitionen ikke er præcis idet f.eks. storskrald fra husholdninger eromfattet af begrebet og foreslår følgende definition ”Dagrenovation er affald, der hovedsageligtbestår af køkkenaffald samt mindre emner af kasserede materialer, der naturligt forekommer fraforbrug i private husholdninger og som ikke er omfattet af andre ordninger.” Affald Danmark foreslårat dette evt. udbygges med ”Dagrenovation er f.eks. madaffald og restaffald i form af kartoner tilmælk, juice o.l., madholdigt eller snavset pap, papir og plast, udtjent porcelæn, keramik og stentøj ismå mængder, udtjente glødepærer, sod, aske samt andet affald som hensigtsmæssigt kanbortskaffes som dagrenovation”Vejle Kommunespørger, om dagrenovation indeholder emballageaffaldDanmarks Naturfredningsforeningmangler, at metaller nævnes eksplicit og påpeger yderligere, atdefinitionen af dagrenovation ikke afspejler, hvor meget der kan genanvendes f.eks. hvor megetbionedbrydeligt affald som findes i dagrenovationen.Miljøministeriets bemærkningerPå baggrund af høringssvarene er det præciseret, at dagrenovation er det affald, som borgereafleverer i affaldsbeholderen eller affaldsskakten, og at det derfor ikke omfatter de genanvendeligefraktioner, som ifølge bekendtgørelsen er omfattet af andre ordninger og skal udsorteres ogafleveres i særskilte containere, storskraldsrum, kuber eller på genbrugspladsen.Det følger heraf, at dagrenovation består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner afkasserede materialer, som ikke er omfattet af andre ordninger. Dagrenovation kan således godtomfatte emballageaffald i det omfang, der ikke er særskilte krav i kommunen om udsortering medhenblik på genanvendelse. Definitionen udelukker således ikke, at den enkelte kommune kan stillekrav om udsortering af kompost, ligesom kommunerne f.eks. kan stille krav til husholdningerne omudsortering af andre emballagetyper end de, der eksplicit er krævet udsorteret efterbekendtgørelsen.

11) Farligt affaldRenoSam, KL, Advokatsamfundet, Forsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteogAffaldDanmarkmener, at der ikke henvises til de korrekte bilag og at det bilag 2, der henvises til måvære bilag 3 samt at bilag 3 må være bilag 4.Affald Danmarkanbefaler, at der udelukkende henvises til bilag 4 ”Egenskaber, der bestemmer omaffald er farligt eller ej”, og at bilag 3 henvises til som en ikke udtømmende liste.Miljøministeriets bemærkningerHenvisningerne er rettet, dvs. bilag 2 ændres til bilag 3 og bilag 3 ændres til bilag 4.Det er korrekt, at EAK-listen ikke er udtømmende liste. Dette er der taget højde for i definitionen,idet listen er suppleret med en bestemmelse om, at affald kan være farligt ud fra en vurdering af dekonkrete egenskaber, der er beskrevet i bilaget om farlige egenskaber.12) ForhandlerAffald Danmarkmener, at det er positivt at affaldsrammedirektivets definitioner for forhandlere ogmæglere er indført. Affald Danmark mener samtidig at definitionerne bør relateres til den danskeregulering således at f.eks. forhandlere godt kan overtage ansvar for genanvendeligterhvervsaffald.DTL, KL og Vejle kommuneønsker en klar sondring mellem forhandler og mægler.DTLat det ervanskeligt at se, hvorledes de to begreber adskiller sig i praksis ligesom de behandles ens ibekendtgørelsen.DTLmener at det centrale er, at forhandlere, mæglere og indsamlere er enshvad angår ansvaret for affaldet. Mæglere og forhandlere skal således indgå i § 69 om kriterier forat overtage ansvaret for affaldet.Miljøministeriets bemærkningerSom det anføres i flere af høringssvarene stammer definitionerne på ”forhandler” og ”mægler” fraaffaldsrammedirektivet, og i overensstemmelse med direktivet forpligter bekendtgørelsen dissevirksomheder til at lade sig registrere (i Affaldsregistret).Ifølge den politiske aftale, som bl.a. udmøntes med affaldsbekendtgørelsen, knyttes der særligerettigheder og pligter til at være indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald. For at præcisere detteer tilføjet en definition på ”indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald”.Såfremt en forhandler eller mægler bliver godkendt som indsamlingsvirksomhed, vil forhandlereneller mægleren også opnå disse rettigheder – nemlig retten til at overtage ansvaret fraaffaldsproducerende virksomheder for kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald og forindberetning af data om affaldet til Affaldsdatasystemet.13) GenanvendelseKLanbefaler, at sidste sætning bør frigøres fra sætningen om organisk affald, så definitionentydeliggøres.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen af genanvendelse stammer fra affaldsrammedirektivet og er derfor ikke ændret.14) GenbrugRenosydmener, at bekendtgørelsens definition af genbrug betyder, at genbrug falder udenforbekendtgørelsens rammer, hvilket ifølgeRenosydikke er meningen.

Miljøministeriets bemærkningerMateriale, der kan genbruges, er ikke affald. Genbrug er derfor ikke affaldshåndtering og dermedikke omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde.Definitionen af ”genbrug” knytter sig til definitionen af ”forberedelse til genbrug”, som er en typiskganske kortvarig affaldshåndtering, forud for, at materiale ophører med at være affald og kangenbruges. Definitionerne er derfor bibeholdt.15) HåndteringKL og Vejle kommunemener, at det er forstyrrende at efterbehandling af deponeringsanlæg indgåri begrebet håndtering.RenoSammener, at da håndtering er defineret som affaldshåndtering i affaldsrammedirektivet børbekendtgørelsen anvendeaffaldshåndtering.Miljøministeriets bemærkningerI bekendtgørelsen anvendes både håndtering og affaldshåndtering.Definitionen som ”håndtering” er bibeholdt. Efterbehandling af deponeringsanlæg er omfattet afdefinitionen af håndtering i affaldsrammedirektivet og er derfor bibeholdt.16) IndsamlingKL, Vejle kommuneønsker uddybet, at det, at indledende indsamling og behandling indgår idefinitionen på indsamling betyder, at affaldet kan føres til yderligere sortering og oplagring.Miljøministeriets bemærkningerDet er korrekt, at definitionen af ”indsamling” indeholder ”indledende sortering og indledendeoplagring” af affald, og at det følger heraf, at der kan ske yderligere sortering og oplagring, som såvil blive klassificeret som behandling, se under bemærkningerne til definitionen af forbehandling ogbilag 6 A og 6 B om behandlingsformer.17) IndsamlingsordningRenoSamforeslår, at indsamlingsordning defineres ”En regulativbestemt ordning, hvoraffaldsproducenten overdrager sit affald til kommunen, hvorved kommunen overtager det videreansvar for affaldets videre håndtering.” Det betyder at definitionen udelukkende omhandleransvaret og ikke hente-bringe ordninger somRenoSamudelukkende anser for at være af praktiskbetydning.Miljøministeriets bemærkningerAf definitionen på indsamlingsordning fremgår, at ”..hvor kommunen overtager ansvaret foraffaldets videre håndtering”. Det er Miljøministeriets vurdering, at det hermed tydeligt er beskrevet,at kommunen i en indsamlingsordning har ansvaret for den forsvarlige håndtering af affaldet. Det erendvidere ministeriets vurdering, at der med præciseringen af, at en indsamlingsordning kanetableres som en hente- eller bringeordning, er sket en præcisering af begrebetindsamlingsordning, hvilket der ellers løbende har været principielle diskussioner af. Definitionen erderfor bibeholdt uændret.18) KildesorteringDIforstår definitionen af kildesortering således, at der åbnes for, at godkendte indsamlere oggodkendte genanvendelsesanlæg kan modtage blandet genanvendeligt affald til videre sortering.

Dansk Byggeriønsker, at definitionen på kildesortering ikke kun betyder, at samtlige fraktioner ersorteret hvor affaldet frembringes, men at kildesortering ligeledes finder sted, selv om der eftersortering er forskellige fraktioner til genanvendelse i samme læs affald.Affald Danmarkønsker, at begrebet tydeliggøres, hvad angår ”kildesorteret genanvendeligt affald”og anbefaler en særlig definition for dette. (se under afsnit om ønsker om nye definitioner)Ringkøbing Skjern Kommunemener, at kriterierne for kildesortering bør være mere eksplicitte, ogdefinitionen præciseres nøjere.Ringkøbing Skjern Kommunemener, at der udover opdeling iforbrænding, deponering og genanvendeligt affald skal ske en yderligere opdeling af detgenanvendelige affald, som skal udsorteres i hver sin fraktion, evt. med henvisning til etsorteringskriterium eller en sorteringsvejledning efter en liste over relevante genanvendeligeaffaldsfraktioner.Ringkøbing Skjern Kommunehar følgende forslag til definition ”sortering på detsted, hvor affaldet genereres i genanvendeligt, forbrændings- og deponeringsegnet affald samtudsortering i affaldsfraktioner, for så vidt angår genanvendeligt affald.”Ringkøbing SkjernKommunetilføjer, at såfremt kildesortering ligeledes indbefatter at deponerings- ogforbrændingsegnet affald skal udsorteres i fraktioner skal dette fremgå af definitionen.Vejle kommunesavner, at byggeaffald indgår i begrebet kildesortering.KLmener, at definitionen er uklar og anfører, at kommunerne i praksis opfatter kildesortering somsortering af affald i særskilte fraktioner. KL mener ikke, at dette kan omfatte sammenblanding afforskellige genanvendelige affaldsfraktioner. KL mener, at sammenblanding medfører, atmulighederne for genanvendelse forringes, såfremt de forskellige fraktioner blandes sammen.RenoSammener ikke, at definitionen stemmer overens med lovforslag L152 (§ 44 stk. 4 nr. 2)hvoraf det fremgår ”Ved kildesortering forstås sorteringer i genanvendeligt, forbrændings- ogdeponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform.”RenoSammener dogat dette kan forbedres til ”Sortering på det sted, hvor affald genereres i genanvendeligt,forbrændings- og deponeringsegnet affald. Genanvendeligt affald skal endvidere sorteres på detsted, hvor det genanvendelige affald sorteres i affaldsfraktioner efter reglerne i dennebekendtgørelse eller andre regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.”Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen er central, idet den for så vidt angår genanvendeligt erhvervsaffald, er afgørende forhvilket affald, som markedsudsættes.På baggrund af høringssvarene er definitionen tilpasset, således at der med kildesorteretgenanvendeligt affald forstås affald, som er sorteret ”ved kilden” i genanvendeligt, forbrændings- ogdeponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform.19) Kommunale genanvendelsesanlægAffald Danmarkkan ikke finde begrundelsen for, at det netop er 10 % ejerskab der skal definerekommunale genanvendelsesanlæg og foreslår anvendelse af samme afgrænsning som anvendesfor, hvilke kommunale virksomheder, der kan modtage affald ”in house” i henhold tiludbudsdirektivet.Affald Danmarkforeslår følgende alternative definition: ”Genanvendelsesanlæghvor en eller flere kommunalbestyrelser tilsammen har afgørende indflydelse på genanvendelses-anlæggets drift.”Miljøministeriets bemærkninger

Definitionen er ændret til kommunale behandlingsanlæg, og defineres som anlæg, ”hvor en ellerflere kommunalbestyrelser til sammen ejer en væsentlig andel af anlægget eller direkte ellerindirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i det selskab eller lignende, der ejer anlægget.”20) MæglerDTL, KL og Vejle kommuneønsker en klar sondring mellem forhandler og mægler.DTL anfører,atdet er vanskeligt at se, hvorledes de to begreber adskiller sig i praksis ligesom de behandles ens ibekendtgørelsen.DTLmener at det centrale er at forhandlere, mæglere og indsamlere er ens hvadangår ansvaret for affaldet. Mæglere og forhandlere skal således indgå i § 69 om kriterier for atovertage ansvaret for affaldet.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til bemærkningerne til definitionen på ”forhandler”.21) NyttiggørelseKommunekemi A/Smener, at den nye definition på nyttiggørelse er ”Enhver operation, hvishovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer,der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller affald som bliverforberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt”Kommunekemianbefaler, at det præciseres at forbrændingsprocesser på såvel anlæg til farligt somikke farligt affald er nyttiggørelsesprocesser (R1), når energiproduktionen fra anlæggenesubstituerer brugen af fossile brændsler.Miljøministeriets bemærkningerNår det nye affaldsdirektivs regler skal finde anvendelse december 2010, forventes de flestedanske dedikerede affaldsforbrændingsanlæg at skulle klassificeres som nyttiggørelsesanlæg. IFodnoten til R 1 træder i kraft samtidig med, at reglerne i det ny affaldsdirektiv skal findeanvendelse. De danske affalds-forbrændingsanlæg vil således – som hidtil - være klassificeret sombortskaffelsesanlæg, indtil det nye affaldsdirektivs regler finder anvendelse.22) Virksomhed m.v.Vejle kommunemener, at definitionen af en virksomhed er upræcis og ønsker svar på, hvorvidtbegrebet er dækkende for at kræve gebyr for virksomheder, som er beliggende i kommunen. F.eks.hvorvidt der skal betales for 3 Føtex eller om Dansk Supermarked, der er hovedvirksomhed skalbetale.RenoSam og Affald Danmarkmener, at definitionen på en virksomhed er upræcis og savnerkendskab til, om CVR rummer alle virksomheder.Affald Danmarkmener desuden, at tilføjelsen”m.v..” ikke er tilstrækkelig tydelig til at afdække, om definitionen rummer f.eks. kommunaleinstitutioner.KLmener, at p-nummeret skal fremgå af definitionen, idet det sikrer, at gebyret opkræves hossamtlige butikker i en kæde og ikke blot i hovedsædet.Miljøministeriets bemærkninger”M.v.” er slettet i definitionen.Det er i gebyrbestemmelserne præciseret, at i forbindelse med gebyrberegning og betaling rettesopkrævningen mod virksomhedens produktionsenheder i en kommune (for hvert p-nummer, som er

Ønsker til supplerende definitionerDanmarks Naturfredningsforeningønsker, at definitionen for forebyggelse skal fremgå afbekendtgørelsen, svarende til affaldsstrategien.KL, Vejle kommunemener at der mangler definitioner for begreberne: Indsamlervirksomhed;Sorteringsanlæg; End-of-waste (affaldsfasens ophør); Erklæring; Dokumentation; Tro og Loveerklæring.Affaldsindsamler og affaldstransportørKL, Vejle kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Renosyd, og ITD (International TransportDanmark)ønsker definitioner af affaldsindsamler og affaldstransportør, og at ansvarsområderneindgår i definitionen.ITD (International Transport Danmark)mener desuden, det er uklart, at der er forskel på devirksomheder der skal registreres jf. § 76 pkt. 2 og 3 – dvs. ”virksomheder som erhvervsmæssigttransporterer affald” og ”virksomheder der indsamler andet end kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald”.ITD (International Transport Danmark)mener desuden, at indsamlere af kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald, mæglere og forhandlere alle bør kunne overtage ansvaret foraffaldet til forskel fra affaldstransportøren.ITD (International Transport Danmark)mener, at det børfremgå at disse er underlagt samme rettigheder og forpligtigelser (ansvar, uddannelse,indberetning af affaldsdata)DTL og Affald Danmarkønsker definition for ”Godkendt indsamler” og foreslår ”En godkendt ogregistreret virksomhed, der indsamler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og som overtageransvaret for aflevering af affaldet på et registreret genanvendelsesanlæg og for at indberette dataom affaldet i affaldsdatasystemet.”Affald Danmark og DTLmener at indsamlingsvirksomhed skaldefineres mere konsekvent og at der anvendes forskellige begreber i eksempelvis § 47 stk. 1 og 2,§ 62, § 64, § 68 stk. 4 og 5, § 68 stk. 4 2, § 69 stk. 4 3 samt § 74 stk. 2.Behandlingsanlæg og genanvendelsesanlægKL, Vejle kommune, Genvindingsindustrien og Affald Danmarkmener, at der mangler definitioneraf behandlingsanlæg samt genanvendelsesanlæg.Affald Danmark og Genvindingsindustrienmener ikke, at genanvendelsesanlæg udelukkende skal være anlæg, der reelt genanvenderaffaldet (R2-R11) og mener ikke, at dette kan fungere med en efter deres mening snæverdefinition.Genvindingsindustrienforeslår at definitionen udvides til eksempelvis ”Behandlingsanlægtil håndtering af genanvendeligt affald med henblik på genanvendelse” og at R12 som omhandlerforberedelse inden gennemførelse af nyttiggørelsesoperationer medtages.Affald DanmarkogGenvindingsindustrienmener, at virksomheder som efter R12 presser papir eller en skrotpladsogså skal kunne komme på listen over genanvendelsesanlæg.

Affald Danmarkfinder desuden, at der anvendes forskellige begreber for affaldsbehandlingsanlæg:behandlingsanlæg, modtageanlæg, affaldsbehandlingsanlæg.Affald Danmarkfinder at ”et anlæg der behandler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald(registreret genanvendelsesanlæg)” som angivet i § 76 stk. 1 bør anvendes konsekvent.Genanvendeligt affaldAffald Danmarkønsker definition for ”Genanvendeligt affald” og foreslår ”Affald der kanomforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål jf.definitionen af genanvendelse”Forbrændingsegnet affaldDansk Energi og Affald Danmarkønsker definition for ”Forbrændingsegnet affald” og foreslår”Affald der erstatter materialer der kan anvendes til energifremstilling, bortset fra affald der erforbudt at brænde, ikke må brændes jf. bilag 10 samt affald, der efter lovgivningen skalgenanvendes eller går til specialbehandling”Deponeringsegnet affaldAffald Danmarkønsker definition for ”Deponeringsegnet affald” og foreslår ”Affald som ikke ergenanvendeligt, forbrændingsegnet eller anvist til specialbehandling og som lever op til kriteriernefor deponering i deponeringsenheder for hhv. inert, mineralsk, blandet eller farligt affald.”Kildesorteret genanvendeligt affaldAffald Danmark og ITD (International Transport Danmark)ønsker at begrebet tydeliggøres hvadangår ”kildesorteret genanvendeligt affald” og Affald Danmark anbefaler en særlig definition fordette. Affald Danmark foreslår følgende definition: Genanvendelige affaldsfraktioner sorteret vedkilden særskilt for hver fraktion eller samlet for flere fraktioner.DIogKLefterlyser en definition af begrebet ”ikke-kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald”.BioaffaldDONGønsker, at affaldsrammedirektivets definition af bioaffald indføjes i bekendtgørelsens listeover definitioner og foreslår: ”Bioaffald: Bionedbrydeligt have-parkaffald, mad og køkkenaffald frahusholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald frafødevareforarbejdningsvirksomheder”.GenbrugspladsHorsens Kommune, Danske revisorerønsker, at definitionerne suppleres med en definition af”genbrugsplads” så det beskrives, hvad en genbrugsplads er, og hvilke affaldsfraktioner der somminimum kan afleveres.Miljøministeriets bemærkningerPå baggrund af de modtagne høringssvar er der indarbejdet følgende ændringer:”Genanvendelsesanlæg” defineres som ”anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer”.”Indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald”, defineres som ”engodkendt og registreret virksomhed, som indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, og somovertager ansvaret for aflevering af affaldet på et registreret genanvendelsesanlæg og forindberetning af data om affaldet til affaldsdatasystemet.”

Kommentarer til bilagBilag 2:Affald Danmark finder det uklart, hvad grundlaget for listen i bilag 2 er, og mener ikke, at der ersammenfald mellem denne liste, og det som skal indberettes efter affaldsdatamodellen. AffaldDanmark mener, at listen skal revideres i sammenhæng med det affald som skal indberettes tilaffaldsdatasystemet.Gypsum Recyclingønsker, at gipsaffald påføres listen i bilag 2, idet listen indeholder andet typiskforekommende bygningsaffald.Ringkøbing Skjern Kommunepåpeger, at såfremt bilag 2 skal anvendes som sorteringsvejledningeller kriterium for affaldsproducenterne, bør det fremgå af en overskrift på bilag 2, så formålet meddette bilag er tydeligt i forhold til det mere detaljerede bilag 5 der underinddeler faktioner oganvendes til indberetning.Ringkøbing Skjern Kommunepåpeger desuden at der bør være enensartet terminologi i bilag 2 og 5 så det bliver muligt at følge affaldsstrømmen fra producent tilbehandlingsanlæg.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenesteønsker at vide, hvornår havbundssedimentkategoriseres som affald.Danske Havnehenviser til, at langt hovedparten af de havbundssedimenter, som deponeres iDanmark, er uforurenede i miljøbeskyttelseslovens forstand, mens en mindre del er lettereforurenet. Ifølge bilag 2 til udkast til ny affaldsbekendtgørelse er havbundssediment blevetklassificeret som affald, mens klapmateriale fortsat er omfattet af bilag 3. Det er Danske Havnesholdning, at det er helt forkert at klassificere havbundssediment som affald og derved presse desamme regler, som gælder for mere traditionelle affaldstyper ned over havbundssedimenterne, ogherigennem pålægge havnene store økonomiske omkostninger og samtidigt kun opnåbegrænsede/forsvindende miljømæssige gevinster.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionen af ”kildesortering” er ændret, se ovenfor, ligesom der er indarbejdet krav til udsorteringaf visse affaldsfraktioner fra det genanvendelige erhvervsaffald i bekendtgørelsens kapitel om detgenanvendelige erhvervsaffald.Om bortskaffelse af havbundssedimenter ved deponering på anlæg på landjorden, se ovenforunder bemærkninger til affaldsdefinitionen.Bilag 3:Affald Danmarkpåpeger at formuleringen i bilag 3 om, hvornår affald er farligt ”.. som udviseregenskaber som angivet i bilag 3 mere snæver end affaldsrammedirektivets definition af farligtaffald som ”.. der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III..”AffaldDanmarkmener, at bilag 3 er en ikke udtømmende liste.

DAKOFAanfører, at navnet affaldstype ikke er konsekvensrettet i bilag 3 og påpeger at dettetidligere hed affaldsart.Miljøministeriets bemærkninger:Det fremgår af bilaget om egenskaber, der gør affald farligt, at det både kan være en eller flereegenskaber, der gør affald farligt.Der er konsekvensrettet i bilag 3.Bilagets overskrift ændres til ”Egenskaber og procentgrænser der gør affald farligt”.Bilag 6A og 6BDONGønsker, at affaldsrammedirektivets definition i bilag 6B ændres, således at recirkuleringunder R3 erstattes med genanvendelse.RenoSamogAffald Danmarkønsker, at fodnoterne fra affaldsrammedirektivet tages med.Elreturønsker, at Miljøstyrelsen sikrer sig, at den nye affaldsbekendtgørelse ikke letter eksporten afbrugt elektronisk udstyr eller forringer myndighedernes kontrol med samme. Elretur frygter såledesat den nye definition om ”Forberedelse med henblik på genbrug” betyder, at affaldsbehandlere,skrothandlere og entreprenante privatpersoner får udvidet deres mulighed for at opbyggeaktiviteter, hvor elskrot transformeres til brugt udstyr.Miljøministeriets bemærkninger:Fodnoterne fra affaldsrammedirektivets bilag II A og B er indarbejdet i bekendtgørelsens bilag 6 Aog 6 B.Definitionen af ”forberedelse til genbrug” stammer fra det nye affaldsdirektiv, og er derfor ikkeændret. Tilsynet med, hvorvidt f.eks. elektronik er affald, finder sted i dag og fortsætter uændret.

Klassificering (Kapitel 3)§ 4 stk.3Helsingør Kommunefinder bestemmelsen uklar, idet det ikke er præciseret, hvem virksomheden er– er der tale om affaldsproducent eller affaldsbehandler?KLønsker, at det fremgår denne bestemmelse, at affaldet SKAL genanvendes således, at ”kangenanvendes” erstattes med ”bliver genanvendt”Affald Danmarkmener, at det jf. bestemmelsen er kommunen, der skal klassificere affald somgenanvendeligt, hvis virksomheden kan godtgøre, at affald kan genanvendes i overensstemmelsemed kravene i § 68. Der kan mere præcist henvises til § 68 stk. 4.Danmarks Naturfredningsforeningmener, at det er uklart, hvornår affald skal klassificeres somgenanvendeligt, hvis kun dele af affaldet er genanvendeligt. Dels er der stor risiko for, at det vilvære forskelligt fra kommune til kommune, hvordan affaldet klassificeres.DanmarksNaturfredningsforeningfrygter derfor at det vil have utrolige dårlige konsekvenser for voresaffaldsbehandling, at hele ansvaret ligger hos kommunerne.Gypsum Recyclingmener, at det er Miljøcenter Roskilde, der bør klassificere genanvendeligt affaldsåledes at lokale hensyn ikke spiller ind på klassificeringen. Alternativ ønskes en mere detaljeretliste f.eks. bilag 10, med affald, der ikke er forbrændingsegnet, og en tilsvarende liste over affald,der ikke er deponeringsegnet. Endelig anbefalerGypsum Recycling,at det tilføjes i § 4, ataffaldsproducenten ikke må forbrænde eller deponere affald der kan genanvendes. Det er noteretat noget lignende findes i § 68, men at det ville fremme forståelsen, hvis det fremgik her ibekendtgørelsen.§ 4 stk.5KL og Helsingør Kommunefinder, at de nye regler for affaldsfasens ophør er vanskelige atadministrere og mener, at det for at sikre en ensartet klassificering burde ligge på nationalt ellerfællesskabsniveau for dermed at undgå forskellige fortolkninger og forskellig praksis.RenoSammener, at det bør fremgå tydeligt at bestemmelsen stammer fra affaldsrammedirektivet.DTLmener, at bestemmelsen bør formuleres klarere, idet DTL mener at definitionen afgenanvendelse dækker nyttiggørelsesoperationer og at det ikke fremgår at nyttiggørelse også er enparameter for at vurdere om noget er affald.§5RenoSam, KL og Affald Danmarkpåpeger, at der henvises til et forkert bilag.Affald Danmarkpåpeger, at der må være tale om EAK-listen bilag 3 og kriterier for farligt affald i bilag 4.KLogRenoSammener, at henvisninger til hhv. bilag 2 og 3 skal ændres til bilag 3 og 4.Miljøministeriets bemærkningerAd § 4, stk. 3Det bemærkes, at det i den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er lagt til grund, atkommunerne varetager klassificeringsopgaven. I bestemmelsen er det præciseret, at det er den

Klassificering generelt, myndighedskompetence og klageadgangDTL, Plastindustrienfinder det problematisk, at det er en kommunal opgave at afgøre, om noget eraffald, biprodukt, genanvendeligt affald eller ikke mere affald. Der skabes unødvendige forskelligefortolkninger kommunerne imellem og endda uden klageadgang. Denne kompetence burde ligge iMiljøstyrelsen eller hos Miljøcenteret.International Transport Danmark (ITD)foreslår, at det er Miljøstyrelsen eller Miljøcentrene, dervaretager klassificering og afgørelser om f.eks. genanvendelighed og kildesortering. Hermed sikresen objektiv vurdering. Kommunerne vil herefter kunne tage udgangspunkt i disse vurderinger, nåraffald klassificeres. Det sikrer lige adgang for virksomheder til at afsætte deres genanvendeligeaffald.Dansk EnergiogDImener, at det er problematisk, at det er et kommunalt ansvar at fortolke de tobegreber ”affaldsfasens ophør” og ”biprodukt” idet der således vil være forskellige fortolkninger afbegreberne fra kommune til kommune.DIanbefaler at kompetencer til afgørelse i forbindelse medklassificering af affald for det område, som er markedsgjort overføres til Miljøcentrene ellerMiljøstyrelsen.Dansk ByggeriogDImener, at der bør være klageadgang, så det undgås, at der er forskelligefortolkninger af definitioner.KL og Helsingør Kommuneønsker afklaring af, hvad kommunerne skal klassificere efter og fåkonkrete retningslinjer for klassificering af erhvervsaffald som genanvendeligt,Helsingør Kommuneefterspørger eksempelvis hvor mange procent af affaldet, der skal kunne genanvendes, for at bliveklassificeret som genanvendeligt.

KLønsker desuden at få afklaret specifikt, hvad kommunerne skal håndhæve/klassificere efter:- Hvornår affald er genanvendeligt?; Hvad der er genanvendeligt erhvervsaffald? (Er der alt affaldder kan genanvendes af et genanvendelsesanlæg, er der udarbejdet en fraktionsliste)KLvilligeledes gerne vide om, der er anvisningspligt for sammenblandet genanvendeligt erhvervsaffald,og hvordan kildesortering defineres.Affald Danmarkmener, at kommunerne med § 4 kan fastlægge retningslinjer for virksomhedernesgenanvendelse, men at det ikke fremgår, om kommunen skal klassificere konkret eller generelt.Kan kommunen eksempelvis kun klassificere ved kontakt til den enkelte virksomhed eller meldegenerelt ud, at madaffald fra storkøkkener over en vis mængde er genanvendeligt i denpågældende kommune.Affald Danmarkpåpeger, at generel eller konkret klassificering hver harulemper i forbindelse med, at den enkelte kommunes afgørelser vil være forskellige.Dansk Byggerimener, at kommunerne ikke udelukkende bør kunne klassificere et parti affald somkildesorteret, såfremt samtlige fraktioner er udsorteret på stedet.Dansk Erhvervmener, at der skal være retningslinjer for tilladte grader af fejlsortering, og at privatevirksomheder, der har som forretningsgrundlag at sortere erhvervsaffald, vil miste deres forretning,såfremt kommuner vælger at favorisere deres egne sorteringsanlæg ved at anlægge en megetrestriktiv fortolkning af, hvornår affald er tilstrækkelig sorteret til at kunne klassificeres somgenanvendeligt erhvervsaffald.Affald Danmarkmener, at der mangler en overordnet afklaring af formål og grundlag for denkommunale klassificering af affald jf. § 4. Der lægges op til to reguleringsregimer for hhv.kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og øvrigt blandet forbrændings- deponeringsegnetaffald.Affald Danmarkmener, at den kommunale klassificering er både afgørende og vanskelig,når det handler om at vurdere om affaldet er kildesorteret og genanvendeligt og dermed omfattet afstatslige regler – eller om der er tale om affald der skal reguleres via de kommunale regler.AffaldDanmarkmener, der mangler klare definitioner (jf. afsnit om definitioner) for at undgå megetforskellige afgørelser i kommunerne.Affald Danmarkmener, at det skal være muligt at påklageafgørelserne.Det erDONG’s erfaring,at virksomhederne oplever, at kommunerne klassificerer samme typeaffald forskelligt. Det opleves særligt som et problem i forbindelse med import af affald, f.eks. nårbiomasseaffald og/eller andet importeret affald skal behandles på anlæg i flere kommuner. DONGhar konkrete ændringsforslag til §§ 5 og 6 med hensyn til disse spørgsmål.Genvindingsindustrien og Dansk Erhvervmener, at bekendtgørelsen giver så vide rammer forfortolkning af teksten, at der ikke er tale om en reel liberalisering.Dansk Erhverv ogGenvindingsindustrienså gerne mindre rum for kommunale særordninger.Landbrug og Fødevarerser frem til et grundigt vejledningsmateriale til kommunerne for at sikre eneffektiv og ensartet administration af reglerne og mener, at der bør være adgang til at ankekommunens afgørelse til en anden administrativ instans.KLmener, at det bør præciseres, hvad der er statens kompetencer efter § 4 og 5 og foreslår, atMiljøstyrelsen offentliggør afgørelser efter de to paragraffer på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøministeriets bemærkningerSom nævnt ovenfor, er det kommunerne, der hidtil har afgjort og også fremover afgør, om et stofeller en genstand er at anse for affald. Se i øvrigt bemærkningerne til § 4.Miljøministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt og hensigtsmæssigt at indføre en klageadgangved klassificering af affald, idet sådanne afgørelser som altovervejende hovedregel vil være konkretbegrundet og baseret på en faktisk vurdering af den konkrete affaldsfraktion. Dertil kommer, atstatsforvaltningen behandler en række spørgsmål på affaldsområdet, og at Miljøstyrelsen i størreprincipielle sager ofte er blevet inddraget på foranledning af enten affaldsproducenten ellerkommunen. Miljøstyrelsen vil fortsat bidrage til en ensartet praksis ved at afgive vejledendeudtalelser i konkrete sager af mere principiel karakter.Det følger af definitionen på kildesorteret affald, at affald anses som kildesorteret, når affaldet ersorteret ”ved kilden” i genanvendeligt, forbrændings- og deponeringsegnet affald, og der endvidereer sket en sortering efter materiale og anvendelsesform.Det er ikke Miljøministeriets opfattelse, at der skal – eller meningsfyldt kan – fastsættes regler, dertillader fejlsortering. Dette må reguleres af den generelle bagatelgrænse for ulovligheder imiljøbeskyttelseslovens § 68 og § 85.

Affaldsfasens ophør (”End of Waste”)Affald Danmarkmener ikke, det er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, atkommunerne jf. § 4 også skal klassificere i forbindelse med affaldsfasens ophør.Affald Danmarkmener samtidig, at der mangler en bestemmelse der afspejler den afrapporteringsforpligtelse somfindes i Affaldsrammedirektivet. Samtidig menerAffald Danmark,at det ikke er hensigtsmæssigt atoverlade afgørelse af, hvorvidt affald ophører med at være affald til kommunerne, særligt nårafrapporteringsforpligtigelsen udelades helt.Affald Danmarkforeslår, at rapporteringspligten tilføjessom et stk. 3 til § 5.Landbrug og Fødevarermener at affaldsfasens ophør betyder, at tekniske og økonomiske barriererfor nyttiggørelse af biologiske produkter fjernes og nævner bl.a. biomasse til energiproduktion,husdyrgødning og animalsk fedt.Landbrug og Fødevarerforventer, at Kommissionensfortolkningsmeddelelse1vil være et centralt dokumentDansk Energimener, at det er betænkeligt, at kommunerne har kompetencen til at vurdereaffaldsfasens ophør og opfordrer til at afgørelser efter § 4 stk. 4 behandles på statsligt niveau,subsidiært med klageadgang til Miljøstyrelsen.Danmarks Naturfredningsforeningmener, at det er vanskeligt for kommunerne at inddrage EOW-kriterierne i deres klassificering, eftersom de ikke er udviklet endnu.KLmener at § 4, stk. 5, stiller kommunerne i en urimelig situation i forhold til affaldsfasens ophør ogefterspørger klare retningslinjer for affaldsfasens ophør, idet der ellers vil komme uens praksis.Mener at disse vurderinger skal ske på nationalt og fællesskabs niveau.Miljøministeriets bemærkninger1

AffaldshierarkiAffald Danmarkpåpeger, at affaldshierarkiet i EU-reguleringen skal gælde ved myndighedernesudarbejdelse af politikker og regler.Affald Danmarkmener, det er uklart hvem der skal følgeaffaldshierarkiet.Affald Danmarkønsker desuden, at det fremgår at affaldshierarkiet kan fravigeshvis livscyklusanalyser understøtter dette, som det fremgår af affaldsrammedirektivet.Affald Danmarkforeslår at affaldshierarkiet indskrives i en bredere ramme af forebyggelse oghåndtering af affald ”Følgende affaldshierarki skal tjene som en prioritetsrækkefølge for lovgivningog politikker om affaldsforebyggelse og -håndtering..”.Danmarks Naturfredningsforening, KL, Affald Danmarkundrer sig over at forebyggelse udelades iforbindelse med bestemmelsen om affaldshierarki.Forsvarets bygnings- og etablissementstjenesteanbefaler at § 12 om affaldshierarkiet flyttes tilbekendtgørelsens planlægningskapitel, da disse danner grundlag for planlægningen afaffaldshåndteringen, og da bestemmelsen ikke har nogen logisk sammenhæng med klassificeringaf affald.Miljøministeriets bemærkningerDer er en pligt for enhver aktør til i ethvert led af affaldshåndteringen, herunder ved planlægning, attilsigte den størst mulige overensstemmelse med affaldshierarkiet. Det er dog klart, at affalds-håndteringen skal skemed udgangspunkti affaldshierarkiet. I bekendtgørelsen er tilføjet, atudgangspunktet i affaldshierarkiet kan fraviges, hvis en livscyklusanalyse viser belæg herfor.Denne bestemmelse er rettet mod kommunernes tilrettelæggelse og udførelse af deresmyndigheds- og driftsherreopgaver på affaldsområdet.Bekendtgørelsens anvendelsesområde er håndtering af affald m.v. Affaldsforebyggelse som errettet mod at undgå, at der er affald, er således ikke omfattet af anvendelsesområdet og derforheller ikke af bekendtgørelsen.

Klassificering af skibeDanmarks Rederiforening (DR)finder det uacceptabelt at give danske myndigheder hjemmel til attilbageholde et sødygtigt skib, mens det vurderes, hvorvidt der er tale om affald og at derfastsættes vilkår for ophugning.DRfinder at dette vil svække skibsredernes retssikkerhed.DRtilføjer desuden, at der i forvejen findes kriterier for evt. tilbageholdelse samt klare krav tilskibsinspektørernes ekspertise i EU-direktiv samt indenfor BASEL og IMO.DRmener ikke det errimeligt at pålægge ældre skibe en administrativ byrde med at skulle indberette de oplysninger somfindes i § 9.Danske Havne (DH)mener, at det er danske myndigheder som skal tilbageholde skibe, såfremt deer handlede i havnen. Samtidig menerDHat myndighederne skal stille sikkerhed for deomkostninger der evt. kan medføre havne som f.eks. skibsafgifter og forbrug.DHmener samtidigikke at danske havne skal fyldes op med tilbageholdte skibe og ønsker mulighed for at forhaleskibet for skibets eller myndighedens regning, svarende til reglerne for nødhavn.Affald Danmarkmener, at det bør overvejes at lade Miljøstyrelsen klassificere skibe som affaldgenerelt.Affald Danmarkog KL mener, at kommunen har vanskeligt ved at vurdere hvorvidt et skib er affaldog om det er over eller under 1.500 t letvægt.Helsingør Kommune, Affald DanmarkogKLmener desuden, at tre dage til at indhente oplysningerer urealistisk. KL mener desuden, at fristen som minimum bør være 5 dage og at konsekvenserneaf en overskridelse ikke er beskrevne.Helsingør Kommunemener, at fristen bør være hurtigstmuligt.KLmener, at kommunerne pålægges nye opgaver og at der stilles krav til ”dybere skibsteknisk”indsigt i forbindelse med at vurdere hvilke materialer skibet er bygget af og hvorvidt der er tale omfarligt affald.KLmener ikke, at de kommunale medarbejdere har denne indsigt. Desuden menerKLat egenvægt er et dårligt mål for hvornår kompetencen til klassificering overgår til Miljøstyrelsen,men at længde i meter er mere praktisk anvendelig end vægt.KLmener desuden, at § 7 og 8 stiller nye krav til kommunerne, fordi de skal involveres hver ganget skib skal sælges til eksport og hermed skal besigtiges for at skibets tilstand kan vurderes.Endelig menerKL,at ”stedlige” og ”kompetente” ikke bør indgå i teksten, da disse begreber ikkeanvendes i resten af bekendtgørelsen.RenoSamogHelsingør Kommunemener, der er tale om en tidskrævende opgave og vil gernehave, at der peges på hvordan kommunerne lovligt kan finansiere løsningen af denne opgave,herunder hvem der kan pålægges et affaldsgebyr.Miljøministeriets bemærkninger

Kommunerne har hele tiden haft til opgave at vurdere, hvorvidt en genstand, f.eks. et skib er affald.Ligesom kommunerne hele tiden har været forpligtet til at sikre, at transportforordningenoverholdes, også i forhold til skibe. Det nye er, at der med bekendtgørelsen sker en forskydning afen del af opgaven fra kommunerne til Miljøstyrelsen. Ændringerne medfører samtidig en nærmerepræcisering i § 7 af, hvad kommunerne skal fortage sig for at sikre, at transportforordningenoverholdes.Bekendtgørelsen er en udmøntning af hjemmelsbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og de hertilknyttede lovbemærkninger, der peger på kriteriet skibets egenvægt opgjort i tons letvægt, somafgørende for fordelingen af kompetencen til klassificering. De tre dage til indhentelse afoplysninger er fastsat ud fra et ønske om at begrænse tiden for tilbageholdelse af et skib mestmuligt.Bestemmelserne har tidligere været i høring i flere omgange og er blevet drøftet indgående medbl.a. Rederiforeningen og Søfartsstyrelsen. Klassificering af skibe er i den sammenhæng ogsåblevet DUT-forhandlet, hvorfor spørgsmålene om de økonomiske konsekvenser af opgave-fordelingen mellem kommuner og stat er afklaret.”Den stedlige kommunalbestyrelse” er erstattet af formuleringen ”kommunalbestyrelsen i denkommune, hvor skibet ligger”.

Planlægning (Kapitel 4)Generelle kommentarer:Affald Danmarkpåpeger, at behandlingsformer ikke er defineret, og spørger derfor, om det er de”affaldsaktiviteter” der er beskrevet i bilag 5?Affald Danmarkgør ligeledes opmærksom på, at affaldsfraktioner, som er defineret i bilag 2 ikkesvarer til de affaldstyper, der anvendes i affaldsdatamodellen. 2. Men disse fraktioner svarer ikke tilde affaldstyper, der anvendes i affaldsdatasystemet. Her registreres affaldstypen med EAK-koder -suppleret med de gamle ISAG-fraktioner.Affald Danmarkanfører, at der skal sikres overensstemmelse mellem kravene til kortlægningen ogde data der er tilgængelige i affaldsdatamodellen og foreslår, at der i stedet henvises til kortlægningefter affaldstyperne niveau 4 og 5 i affaldsdatasystemet.Affald Danmarkfinder det dog stærkttvivlsomt om en kortlægning efter de ca. 800 EAK-koder vil have noget formål i de kommunaleaffaldsplaner.Horsens Kommunebemærker, at der for kommuner, der ikke er parthavere i anlæg til forbrændingog/eller deponering, der kan redegøres for begrænset af en evt. varighed af en udbudsperiode. Nårudbudsperioden er udløbet, er fremtiden temmelig usikker. Så kravet til en detaljeret planlægningud over en udbudsperiode anses af Horsens Kommune som uigennemførlig.

Miljøministeriets bemærkningerBilag 2 er udgået, jf. ovenfor om definition af ”kildesortering”.Miljøministeriet er enig medAffald Danmarki, at der skal sikres overensstemmelse mellem kravenetil kortlægningen og de data, der er tilgængelige i affaldsdatamodellen. De relevante bestemmelserer tilrettet således, at der sikres overensstemmelse.Miljøministeriet gør opmærksom på, at det også efter den hidtidige affaldsbekendtgørelse harværet et krav, at der hvert 4. år skal udarbejdes en 12-årig plan for den kommunale håndtering afaffald.§§ 13-14KLfinder, at der mangler en kobling til de nye regulativ- og affaldsdatasystemer, der kan givekommunerne administrative lettelser. I bekendtgørelsens §§ 13-15 er der således opstillet enrække krav til den kommunale affaldsplanlægning.KLsavner en kobling til bestemmelserne om kapacitetsplanlægning og ansvaret herfor.KLfinder atsærligt § 14, stk. 1-5 og § 15, stk. 1 og stk. 4-6 burde kunne løses ved ”tryk på få knapper” iregulativ- og affaldsdatasystemerne, så kommunerne har de nødvendige oplysninger. Det bør afbestemmelserne fremgå, at det er disse systemer, der skal kunne levere disse data tilkommunerne.KLpåpeger, at det vel også er formålet med de nye systemer, at de skal medvirke tilat få et bedre overblik og sikre bedre tilgængelighed af viden på området samt danne grundlag foren bedre affaldshåndtering, eksempelvis overvågning, tilsyn, vurderinger om behandlingskapacitetog prognoser m.v. til for såvel borgere som erhvervsliv.Vejle KommunedelerKL’ssynspunkter.

Miljøministeriets bemærkningerI forbindelse med udvikling af såvel affaldsdata- som regulativsystemet er kommunerne inddraget iudviklingen af systemet. Der vil blive nedsat en brugergruppe, der løbende bliver inddraget i driftenog udvikling af systemerne, så den administrative byrde kan mindskes mest muligt.§ 15 stk. 1RenoDjursfortolker § 15, stk. 1, således, at der ikke er en forpligtelse til at planlægge forkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Trods benyttelsespligten for kommunale ordninger forkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald ophæves, menerRenoDjursfortsat, at der er behov for,at disse mængder inddrages i den kommunale affaldsplanlægning.RenoDjursfinder det uklart, om kommunerne på den ene side ikke længere skal kortlægge ogplanlægge for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og på den anden side forpligtes til atstille kapacitet til rådighed på genbrugspladserne for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.Renosydbemærker, at planlægningsdelen i § 15, stk. 1, nr. 1, skal indeholde en redegørelse forskønnet over de fremtidige affaldsmængder i kommunen, bortset fra kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald.Renosydpåpeger imidlertid, at virksomhederne kan benytte de kommunalegenbrugspladser. Kommunen skal derfor stille kapacitet til rådighed på genbrugspladserne forkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.Renosydvil i den forbindelse gerne vide hvorkommunerne skal hente deres viden fra i forhold til den kapacitet de skal stille til rådighed.Affald Danmarkser gerne, at § 15 stk. 2 kun omfatter affald. kommunen selv indsamler ogbehandler, idetAffald Danmarkvurderer at virksomheder ikke i fremtiden er forpligtet til at orientereom deres fremtidige planer for import af affald til forbrænding og deponering (sortering)I forbindelse med § 15, stk. 1, nr. 5, vilKLgerne vide, hvor håndfast krav forventet tilførsel tilenkelte anlæg skal opfattes? Samt hvorfor dette omfatter krav f.s.v.a. affald, der ikke erforbrændingsegnet eller deponeringsegnet, og dermed kræver kapacitetsplanlægning, nårtilsvarende ikke skal ske for genanvendeligt erhvervsaffald?I forhold til § 15 (plandelen) spørgerAffald Danmark,om det også gælder for jord, og om det i såfald skal beskrives i planerne? Kommunernes planlægning skal også indeholde en oversigt overplanlagt import af affald til forbrænding og deponering.Affald Danmarkmener, at det kun kanomfatte affald, kommunerne selv indsamler og behandler. Virksomheder er ikke forpligtet til atorientere om deres fremtidige planer for import af affald til forbrænding og deponering (ellersortering).Affald Danmarkmener også det er baggrunden for, at det med stigende import ogeksport af affald til nyttiggørelse, bliver stadig vanskeligere for kommunerne at udarbejde enredegørelse for behovet for forbrændingskapacitet, som krævet i § 15, stk. 6.I forhold til formuleringerne i Affaldsrammedirektivet så er § 15, stk. 8 mere overordnet.AffaldDanmarkpåpeger, at det af artikel 28, (2) i direktivet fremgår, at affaldsplaner skal indeholde en”evaluering af hvordan planen vil støtte gennemførelsen af dette direktivs mål og bestemmelser”.RenoSamfinder § 15, stk. 1, nr. 8 uforståelig.Endelig finderAffald Danmark,at planlægningen og muligheden for at henlægge gebyrmidlerknyttet tættere sammen, hvorfor denne sammenhæng også burde fremgå af § 15.§ 16

Vejle Kommune udbeder sig en præcisering af, hvad der betragtes som en ændring af dengældende affaldsplan, jf. § 16.KLvil gerne have præciseret, hvornår kommunen i henhold til § 16 er forpligtet til at ændre enaffaldsplan og dermed sende en ny i høring.§ 18I forhold til § 18 undrer detRenoDjurs,at betegnelsen ”driftsherreopgaver” er anvendt i parentes,idet begrebet ”faktisk forvaltningsvirksomhed” er et anerkendt begreb, der dækker andet og mereend drift. Derfor finderRenoDjurs,at parentesen er irrelevant.Helsingør KommuneogRenoSamvurderer, at begrebet ”faktisk forvaltningsvirksomhed” og”driftsherreopgaver” ikke dækker over det samme. Helsingør Kommune påpeger, at ”faktiskforvaltningsvirksomhed” også er opgaver som forberedende arbejde i relation til affaldsplaner,regulativer og gebyrer, der gerne må delegeres til et kommunalt selskab.Helsingør Kommunefremhæver, at dette ikke er driftsherreopgaver, og at parentesen derfor bør fjernes.RenoSampåpeger ligeledes at reglerne for hvilke opgaver, der må overføres til fælleskommunaleselskaber følger af den kommunale styrelseslov. Så selv hvis bestemmelsen fjernes, må etkommunalt selskab varetage planlægningen.Miljøministeriets bemærkninger til §§ 13-18Dataene i Affaldsdatasystemet skal fremover danne grundlag for den kommunale planlægning.Affaldsdatasystemet er designet således, at dataene i systemet kan aggregeres og sammenlignes,og dermed danne grundlag for analyse af udvikling i affaldets omfang og sammensætning. Senærmere herom i afsnittet om affaldsdatasystemet.Det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald skal ikke indgå i den kommunaleaffaldsplanlægning i fremtiden. Det er ikke længere en kommunal forpligtelse at etablere ordningerfor kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, dette følger direkte af affaldsbekendtgørelsens §24, stk. 2. Kommunerne har derfor ikke længere hjemmel til at planlægge eller fastsætte ordningerfor dette affald. Kommunerne kan alene håndtere kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald i detomfang, at dette er muligt efter reglerne i affaldsbekendtgørelsens § 36 og kapitel 17.Angivelse af affaldsmængder i affaldsplanen efter affaldsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5, skalvære så præcist som muligt.Miljøministeriet er enig medAffald Danmarki, at kommunerne ikke skal pålægges at indsamle dataom virksomhedernes forventninger til import af affald, og bestemmelsen i bekendtgørelsens § 15,stk. 1, er rettet til, sådan at det foreslåede nr. 2 om forventet import af affald er faldet bort.§ 15, stk. 1, nr. 8, er blevet tilrettet i overensstemmelse med affaldsrammedirektivets artikel 28, stk.2, således at planlægningsdelen fremover skal indeholde ”En vurdering af, i hvilket omfang de afplanen omfattede foranstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og bidrager til atforebygge eller mindske de negative følger af affaldshåndteringen.”Det er Miljøministeriets opfattelse, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af bekendtgørelsensgebyrbestemmelser, at gebyrerne skal dække omkostningerne til den kommunale affalds-planlægning.

Efter Miljøministeriets opfattelse vil enhver materiel (indholdsmæssig) ændring af affaldsplanenindebære, at kravene til inddragelse af offentligheden i affaldsbekendtgørelsens § 16 og § 17 skalfølges.Det er Miljøministeriets indtryk, at kommuner og kommunale fællesskaber i praksis ikke altid harværet opmærksom på, at det alene er driftsopgaver, der kan overføres til det kommunalefællesskab. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at faktisk forvaltningsvirksomhedalene omfatter driftsopgaver.Det er Indenrigs- og Socialministeriets opfattelse, at det kræver særlige holdepunkter i lovgivningenat overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber i medfør af kommunestyrelses-lovens § 60. Miljøbeskyttelseslovens § 47, stk. 3, indeholder hjemmel til, at ministeren kanbestemme, at kommunale affaldsplaner under bestemte forudsætninger kan vedtages som enfælles plan. Det er på den baggrund Miljøministeriets opfattelse, at affaldsbekendtgørelsens § 18 eren forudsætning for, at et kommunalt fællesskab kan varetage og vedtage den kommunaleaffaldsplanlægning.For så vidt angår sagsforberedende arbejde med myndighedsopgaver som f.eks. vedtagelse afregulativer, er det Miljøministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen (kommunen) selv skalvaretage alle de elementer, der har afgørelseslignende karakter i forbindelse med vedtagelse afregulativer eller gebyrer. Det er Miljøministeriets vurdering, at kommunen vil kunne indhente tekniskbistand hos kommunale fællesskaber til udarbejdelse af regulativ eller gebyrer, såfremt det erkommunen, der foretager den endelige vurdering og træffer den endelige beslutning. Detteforudsætter altså, at det er kommunen, som på grundlag af den tekniske bistand udfører sædvanligsagsbehandling - herunder afvejning af modsatrettede hensyn, proportionalitet m.v. - og på dettegrundlag og under inddragelse af alle elementer i sagen træffer den endelige afgørelse.

Regulativer (Kapitel 5)Af kapitel 5 fremgår det, at de kommunale affaldsregulativer fremover skal udarbejdes i toparadigmer for regulativer for henholdsvis husholdnings- og erhvervsaffald. Regulativerne skallægges ind i den elektroniske nationale regulativdatabase, hvormed alle kommunale affalds-regulativer bliver offentligt tilgængelige, når kommunalbestyrelsen har godkendt dem. De toparadigmer for husholdnings- og erhvervsaffaldsregulativer, som er bilag til affaldsbekendtgørel-sen, har været sendt i en selvstændig høring i perioden 2. - 23. november 2009.DI, ITD, Plastindustrien, GI og Dansk Erhvervhilser de standardiserede affaldsregulativervelkommen, idetPlastindustrien, GI og Dansk Erhvervdog mener, at de kommunale frihedsgradertil at skrive egne regulativbestemmelser skal begrænses mest muligt.Affald Danmark og RenoSamanbefaler, at § 19 skrives om, da formuleringen er uklar bl.a. i forholdtil, hvad der forstås ved ”ikke-genanvendeligt erhvervsaffald” og ”håndtering”. Både Affald DanmarkogRenoSamsupplerer disse anbefalinger med konkrete tekstforslag til nye formuleringer.Affald Danmarkforeslår videre, at bestemmelsen om offentliggørelse (§ 19, stk. 4) suppleres medoplysning om, at offentliggørelsen af regulativerne skal ske senest på ikrafttrædelsesdagen elleralternativt, at offentliggørelsen skal ske inden ikrafttrædelsestidspunktet.Omkring offentliggørelse bemærkerKLi øvrigt, at § 23 må være en fejl. Det vil ikke værehensigtsmæssigt, at regulativerne skal offentliggøres før den endelige vedtagelse.RenoDjurs

bemærker, at det af bestemmelsen bør fremgå, at offentlighedens kommentarer er begrænset til atvedrøre de regulativbestemmelser, som ligger inden for kommunens afgørelseskompetence.Affald Danmarkfinder, at bestemmelserne om, at kommunerne i regulativerne skal fastsætteforskrifter om ordningernes omgang (§ 21 og § 22) bør udbygges med formuleringer ombrugergruppen og dennes forpligtelser og rettigheder, idet det vil være relevant i forhold tilindsamling af dagrenovationslignende affald fra virksomheder. Endvidere foreslårHorsensKommune,at der i § 22, stk. 7 om behandling af affaldet tilføjes ”nyttiggørelse”.RenoSamforeslår at lade formuleringen om, at”kommunalbestyrelsen selv vælger, om felter, derer angivet med ”frivillig at udfylde” skal udfyldes”udgår, idet de finder den overflødig. DesudenbemærkerRenoSam,at det er uklart, hvorvidt ændringen i § 21, hvor ”fyldning” er erstattet med”kapacitet” og ”tømning” med ”afhentning” har nogle konsekvenser.KLanfører, at det er væsentligt, at kommunerne fortsat har mulighed for at fastsætte forskrifter omanmeldelse af affald. I udkastet er denne mulighed udgået.KLønsker derudover, at Miljøstyrelsen i en kommende vejledning til bekendtgørelsen uddyber,hvad der i § 22, stk. 2, pkt. 9 forestås ved ”deklarering af affald”, ligesomKLspørger, om der i § 20kun må etableres de anførte ordninger (indsamlings- og anvisningsordninger)?Med henvisning til en nyligt udsendt vejledning fra Arbejdstilsynet, som pålægger kommunernevisse forpligtelser i forhold indretning og brug af dagrenovationssystemer (D.2.24), bemærkerRenoSamogKL,at der er behov for en grundig belysning af, hvilke muligheder kommunerne harfor i regulativerne at beskrive krav til adgangsvejene, herunder hvilken hjemmel, de har her til.Affald Danmarkanbefaler, at man i regulativsystemet kan skelne mellem vedtagelse,offentliggørelse og ikrafttræden af de nye standardregulativer. Databasen bør endvidere indeholdebåde historiske og fremtidige regulativer (det vil sige vedtagne regulativer, der endnu ikke er trådt ikraft). OgsåRenoSamhar gjort tilsvarende synspunkter gældende.KLfraråder kravet om 8 ugers høring af regulativerne (§ 23).RenoSam og Helsingør Kommunemener, at kravet skal begrænses, så ”praktiske” ændringer kan gennemføres uden 8 ugers høring.Affald Danmark bemærker, at der ikke bør kræves høring af regulativændringer, som alene erudtryk for udmøntningen af ændrede national lovgivning.Vejle Kommuneanfører, at det er uhensigtsmæssigt, at der skal gennemføres høring af førsterunde med standardregulativer, da kommunerne er forpligtede af indgåede kontrakter. Hvis manfastholder, at der skal ske høring af regulativerne, bør der indføres en undtagelse ved vedtagelsenden 1. juli 2010.Affald Danmarkanfører, at det vil være relevant at begrænse offentlighedskravet (høring) til atgælde regulativer, der fastlægger ordninger, som ikke i forvejen har været i offentlig høring viaaffaldsplanen. Det vil muliggøre, at de nye standardregulativer ikke skal i høring, hvis der i øvrigtikke sker indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende reger og ordninger i kommunen.Ifølge Affald Danmark kan kravet om offentlig høring medvirke til, at det halve år, som er givet tilkommunerne til at udforme regulativforslag, gennemføre høring og vedtage nye regulativer, ikke ertilstrækkeligt. OgsåKLbemærker, at 8 ugers høringen giver problemer i forhold til at kunne opfyldevedtagelse af regulativerne den 1. juli 2010.

Miljøministeriets bemærkningerFristen for vedtagelse, offentliggørelse og ikrafttræden af de nye standardregulativer er udskudt iforhold til det, som fremgår af høringsudkastet. Regulativerne skal således træde i kraft første gangden 1. januar 2011.Som det fremgår af afsnit 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til L 152 (ændring afmiljøbeskyttelsesloven, ny organisering af affaldssektoren), som blev vedtaget forsommeren 2009,er der på nuværende tidspunkt mere end 8000 forskellige kommunale regulativer for kommunaleordninger for affald. De nye regler fastslår, at kommunen skal have et regulativ for henholdsvishusholdnings- og erhvervsaffald. Allerede her opnås en betydelig reduktion i regelsæt og enadministrativ forenkling.Efter bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5, er det ikke hensigten, atparadigmerne skal indskrænke den enkelte kommunalbestyrelses mulighed for selv at tilrettelæggeaffaldshåndteringen. En væsentlig del af ensretningen består i, at der fremadrettet vil værestandardiserede tekster og formuleringer, ligesom affaldsbekendtgørelsens definitioner vil gå igen ialle kommunale regulativer.Affaldsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal ses i sammenhæng med § 24, stk. 1 og 2, hvoraf detfremgår, at kommunerne skal etablere ordninger for affald fra husholdninger og virksomheder,medmindre der er tale om kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.Miljøministeriet er enig i, at regulativerne skal indeholde ikrafttrædelsesbestemmelser, der klartangiver forholdet mellem vedtagelse af kommunalbestyrelsen og offentliggørelse og ikrafttræden afregulativet i regulativdatabasen. Det er ministeriets opfattelse, at et regulativ tidligst bør kunnetræde i kraft 8 dage efter, at det er vedtaget og offentliggjort af kommunalbestyrelsen.Bekendtgørelsen er rettet til i overensstemmelse hermed.Det er Miljøministeriets vurdering, at bestemmelserne i bekendtgørelsens § 21, stk. 1, og § 22, stk.1, muliggør, at kommunalbestyrelsen fastsætter bestemmelser i regulativerne om affalds-producenternes forpligtelser og rettigheder. Det bemærkes dog, at denne hjemmel hovedsageligtvil blive udmøntet i den generelle del af standardregulativerne, hvor teksten ikke kan ændres afkommunalbestyrelserne. Der er på den baggrund ikke sket nogen tilretning af bekendtgørelsensbestemmelser herom.Det er efter Miljøministeriets opfattelse vigtigt, at de generelle bestemmelser om standard-regulativerne klart fastlægger, hvordan kommunalbestyrelsen skal forholde sig ved vedtagelsen afde nye regulativer, ikke mindst set i lyset af, at det er et nyt system, der introduceres. Medformuleringen om, at kommunalbestyrelsen selv vælger, om frivillige felter skal udfyldes, er dersikret sammenhæng mellem skabelonen i regulativdatabasen og rammer i bekendtgørelsesteksten.De justerede begreber i § 21, stk. 2, tager ikke sigte på nævneværdige indholdsmæssigeændringer, men tager derimod sigte på at bringe sprogbrugen i bedre overensstemmelse med deforhold, der reguleres.

Muligheden for at fastsætte krav om anmeldelse er begrænset til, at der efter bekendtgørelsen skalske anmeldelse af farligt erhvervsaffald. Begrænsningen er sket i lyset af den afrapportering afdata, der sker i affaldsdatasystemet. Miljøministeriet kan tilføje, at der gælder selvstændige reglerom jord og bygge- og anlægsaffald, som omfatter anmeldepligt.Ved deklarering nævnt i bekendtgørelsens § 22, stk. 2, nr. 9, forstås beskrivelse af affaldetsomfang, sammensætning og indhold.Det er Miljøministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen efter § 21, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, harhjemmel til at tilrettelægge en indsamlingsordning således, at grundejeren kan vælge, atbeholderen afhentes inde på dennes ejendom. Det er i forlængelse heraf klart, at hvis ordningen ertilrettelagt sådan, at beholderen anbringes inde på grunden, så vil kommunen være nødt til at stillekrav til, at dette kan ske i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, altså sådan atrenovationsmedarbejderne kan udføre deres arbejde uden at blive udsat for arbejdsmiljømæssigeuacceptable risici. Dette indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen kan fastsætte forskrifter omadgangsvejen, der sikrer, at renovatøren uden videre kan overholde arbejdsmiljølovgivningen. Detskal fremhæves, at kravene skal fastsættes i regulativet, der kan altså ikke blot henvises tilarbejdsmiljøreglerne generelt.Hvis borgeren, grundejeren eller virksomheden ikke ønsker at indrette sin ejendom ioverensstemmelse med de krav til adgangsveje, som kommunalbestyrelsen har fastsat, kankommunalbestyrelsen i stedet give mulighed for, at borgeren, grundejeren eller virksomheden kanfå hentet affaldet på anden vis, herunder eksempelvis ved at lade borgeren, grundejeren ellervirksomheden foranledige beholderen placeret ved skel forud for afhentning.Det bemærkes, at Kommunalbestyrelsen kan opkræve særgebyr for omkostninger, som erforbundet med at afhente affaldet via en længere adgangsvej, der ikke overholder de generelle kravi et regulativ, men som der kan opnås dispensation til.Regulativdatabasen indrettes således, at borgere, grundejere og virksomheder kun kan se detgældende regulativ. Orientering om kommende regler må således ske i offentlighedsfasen forud forregulativets vedtagelse. Kommunens medarbejdere har imidlertid mulighed for at arbejde iforskellige versioner i regulativdatabasen, ligesom regulativdatabasen vil indeholde historiskeversioner af regulativerne.Kravet om en høringsfase på 8 uger forud for vedtagelse af standardregulativerne vil blive ændrettil 4 uger. Miljøministeriet vurderer i lyset af skriftlige og mundtlige høringssvar, at det vil væretilstrækkeligt, og at det også opfylder kravene om offentlighed efter Århus-konventionen m.v.Det er Miljøministeriets vurdering, at standardregulativerne som den klare hovedregel ikke vilkræve ændringer i kontraktgrundlaget mellem kommunerne og deres renovatører, herunder særligtfordi kommunerne fortsat vil skulle tilrettelægge de enkelte ordninger efter de lokale forhold. Dertilkommer, at kommunernes kontrakter ikke udløber samtidigt, og det i konsekvens heraf ervanskeligt at undgå, at et ikrafttrædelsestidspunkt vil blive ubelejligt for nogle kommuner.Det er Miljøministeriets opfattelse, at lige som et samlet regulativ skal i høring, så skalefterfølgende ændringer det også.

Kapitel 12 – den nationale regulativdatabaseVejle KommuneogKLforeslår, at gebyrsatserne for udvikling, drift, vedligeholdelse ogadministration af databasen over kommunale affaldsregulativer fremsendes til kommunerne.KLanfører i øvrigt, at datoen bør tilpasses den øvrige kommunale gebyropkrævning. Videre, at det børfremgå af bekendtgørelsen, at der nedsættes en brugerorganisation for regulativsystemet.Affald Danmark, KL, Helsingør Kommune og RenoSamanfører, at gebyret kun kan gælde drift, dader i miljøbeskyttelsesloven ikke er åbent for opkrævning af gebyrer til udvikling af hverkenregulativsystemet eller affaldsdatasystemet.RenoSamanfører, at der sandsynligvis vil opstå etbehov for, at systemet videreudvikles på et tidspunkt. Det bør i givet fald ske efter konkreteovervejelser og aftale mellem Miljøstyrelsen og de kommunale parter, herunder en eventuel aftaleom finansiering af udviklingen.I forhold til kommunernes betaling for drift af regulativdatabasen foreslårKLogHelsingørKommuneen fordeling, der er afhængig af kommunens størrelse samt en fordeling mellemhusholdninger og erhverv evt. i nogle grupper.Helsingør Kommunemener, at den typeomkostninger med fordel kan indgå i DUT forhandlinger.Miljøministeriets bemærkningerFristen for ikrafttræden af kommunale regulativer på baggrund af standardregulativerne er udsat tilden 1. januar 2011.Se afsnit 11 for Miljøministeriets bemærkninger til opkrævning af gebyrer for omkostninger til driftog udvikling af regulativdatabasen.

Ordninger (Kapitel 6)§ 24Affald Danmarkønsker, at begrebet ”ordninger” præciseres. Det samme gør sig gældende forbegrebet ”kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald” i stk. 2.Renosyd og RenoDjursforstår stk. 2 således, at der ikke er en kommunal forpligtelse til at etablereordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, men at der er mulighed for at etablereordninger for dette affald, hvor der blot ikke er benyttelsespligt.Renosydpåpeger, at der ikke eroverensstemmelse mellem det nye i miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen, idet der blot ibekendtgørelsens §§ 19 og 24 er fastlagt, at der ikke er en kommunal forpligtelse til at etablereordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. At der ikke eksisterer en kommunalforpligtelse, indebærer ikke i sig selv et forbud, når der i miljøbeskyttelsesloven er en genereladgang til for kommunerne at forestå håndteringen af affald, som i den tidligeremiljøbeskyttelseslov.Renosydefterspørger hjemlen herfor og opfordrer til, at det præciseres, atkommunerne har hjemmel til at tilbyde indsamling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffalduden benyttelsespligt.I forhold til stk. 2 vilKLgerne have præciseret om kommunen kan bestemme, at visse typereksempelvis skoler og børnehaver er omfattet af den kommunale indsamlingsordning og at andreeksempelvis museer og forvaltninger ikke er omfattet. Derudover vilKLgerne have klarlagt, hvaddet vil betyde for gebyropkrævningen samt målet om at undgå krydssubsidiering.RenoSammener at det sidste pkt. i bestemmelsens stk. 3 er overflødigt, idet indsamlingsordningdefineres i § 3.Med hensyn til stk. 4 så udlæggerAffald Danmarkbestemmelsen således, at det ikke gælderkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, hvilket gør det uklart, hvordan kommunerne (ogvirksomhederne) skal forholde sig til konkrete anvisninger for genanvendeligt affald.Dansk Naturfredningsforening (DN)mener ikke, at det virker hensigtsmæssigt, at kommunerne ideres ordninger for farligt affald ikke må medtage små mængder genanvendeligt farligt affald. DNpåpeger, at det kan betyde, at virksomheder skal have flere ordninger for farligt affald eller risikereen dyr afhentning af deres små mængder genanvendelige farlige affald. DN fremhæver, at detefterlader en risiko for, at det farlige affald lander de forkerte steder.GenvindingsIndustrien (GI)efterlyser klarhed over formålet med en kommunal ordning for ikke-kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, som virksomheder er forpligtet til at benytte. Det erGI’sopfattelse, at der for affald fra virksomheder kun skal være kommunale ordninger forforbrændings- og deponeringsegnet affald.Miljøministeriets bemærkninger:For definition af såvel ordninger som kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald henvises der tilkapitel 2, hvoraf høringsparternes og Miljøministeriets bemærkninger til definitionerne fremgår.Det følger af § 24 i affaldsbekendtgørelsen, at kommunerne skal etablere ordninger for affaldproduceret af kommunens husholdninger og virksomheder, dog ikke for det kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffald, som markedsudsættes.

Etablering af og krav til ordninger for husholdninger§ 25 – Indsamling af dagrenovationKLmener, at det bør overvejes at gøre bestemmelsen mere tidssvarende og miljømæssig korrekt,så der etableres tvungen indsamlingsordninger for dagrenovation for samtlige husstande. Såvelveterinære og hygiejnemæssige forhold taler for.KLmener desuden at der er behov for atinkludere blandt andet kolonihaver o.lign., idet der er fokus på opdelingen mellem husholdninger ogerhverv. Det bør klarlægges, hvad sådanne steder skal opkræves for, idet man ofte ikke må bo der,men dog benytter genbrugspladsen alligevel.Boligselskabernes Landsforening (BL)påpeger, at det pålægges kommunerne at etablere hente-/bringeordninger i bebyggelser med 1.000 indbyggere, hvilket er en halvering i forhold til denuværende bestemmelser. BL understreger at det kan medføre et forøget krav til etablering, drift ogvedligeholdelse af affaldsordninger/genbrugspladser.Miljøministeriets bemærkninger:Bekendtgørelsen er tilrettet på baggrund af KLs forslag, så det bliver obligatorisk for kommunerneat etablere indsamlingsordninger i form af henteordninger for alle husstande i kommunen. Detfølger af gebyrbestemmelserne, at kommunen kan differentiere gebyret for forskellige typer afhusholdninger, således at kommunen kan nedsætte gebyret for kolonihaver, kun opkræve isommerhalvåret eller lignende.§ 26 Papiraffald fra husholdningerAffald Danmarkfinder ikke stk. 2 logisk, at pap medregnes i potentialet, da det ikke er omfattet afdenne ordning.Vejle Kommunemener at der i stk. 4 bør ske en præcisering af hvordan kommunerne sikrer, ataffaldet bliver genanvendt. Og spørger videre om, det er ved at skrive i samarbejdsaftalen ellerkontrakten at affaldet skal genanvendes, ved tilsyn eller ved brug af anlæg på den nationale liste?Vedrørende stk. 5 menerVejle Kommune,at der bør ske en præcisering af, hvordan virksomhedenskal dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg.KLfremhæver, at der bør laves nye potentiale-tal med jævne mellemrum, således at tallene tilstadighed er troværdige og ajourførte, hvis kommunerne fortsat skal måles op mod dette.KLbemærker, at de gældende potentiale-tal er fra 2005 og, at der er sket meget på området siden.KLvil i forhold til stk. 5 gerne vide om det er i konflikt med Transportforordningen

Dansk Transport og Logistik (DTL)er uforstående overfor nødvendigheden af denne bestemmelse.DTLmener at begrebet ”virksomhed” må forstås som en godkendt indsamler eller som etbehandlingsanlæg, der entrerer med en transportør.DTLfinder datasystemet meget omfangsrigt, hvorfor dette burde kunne dække dokumentation afde kommunalt iværksatte affaldsstrømme såvel som de affaldsstrømme, der er iværksat af privateaktører.DTLhar tilsvarende opfattelse i forhold til §§ 27,28 29, 30, 31 og 32.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen svarer til bestemmelsen i den hidtidige bekendtgørelse. Dog er papir- ogpappotentialerne, som i den gældende bekendtgørelse fremgår af en overgangsbestemmelse,overført til en bestemmelse i kapitlet om ordninger.Papir- og pappotentialerne anvendes ved vurdering af, om der er opnået en samlet indsamling afpapir- og pap affald på 55 %. Bestemmelsen om de 55 % refererer således til både bestemmelsen i§ 26 og § 27. Bekendtgørelsen er justeret i overensstemmelse hermed.Miljøministeriet er enig med KL i, at papir- og pappotentialerne bør opdateres med jævnemellemrum. Miljøministeriet forventer således i 2010 at opdatere de nuværende opgørelser afpapir- og pappotentialerne.Miljøministeriets bemærkninger til §§ 26-30 – kravet om at sikre genanvendelseKravene til henholdsvis indsamling og sikring af genanvendelse af væsentlige dele i §§ 27 – 30 eren sammenskrivning af bestemmelserne i §§ 42 og 43 i den hidtidige affaldsbekendtgørelse. Dogpræciseres det i bekendtgørelsen, at kravet om sikring af genanvendelse gældervæsentlige deleafdet pågældende affald.Der er således ikke intentionen at indføre nye krav til håndteringen af de enkelte genanvendeligefraktioner, idet de gældende bestemmelser også stiller krav om, at der etableresindsamlingsordninger, og at disse ordninger etableres med det sigte, at væsentlige dele af detgenanvendelige erhvervsaffald udnyttes til genanvendelse. Ordlyden er sine steder forskelligt for deenkelte ordninger. Dette er tilfældet, hvor der allerede i den eksisterende bekendtgørelse er fastsatkrav til, hvordan genanvendelsen skal finde sted, som f.eks. for plastaffald og dunke, hvorplastemballagen skal oparbejdes og genanvendes som plastemballage.Affaldsbekendtgørelsen indeholder imidlertid et nyt krav om, at hvis kommunen indgår en aftalemed en virksomhed om genanvendelse af den genanvendelige fraktion, skal kommunen i aftalensikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan genanvendeden genanvendelige fraktion. Bestemmelsen, der går igen for alle fraktionerne i §§ 26-30 tagersigte på de tilfælde, hvor kommunen ikke indgår aftale direkte med et anlæg, men i stedet indgåraftale med en transportør, indsamler og/eller et sorteringsanlæg.Det er miljøministeriets opfattelse, at kommunen for affald omfattet af en indsamlingsordning har etsærligt ansvar for, at affaldet gennemgår en miljømæssig forsvarlig genanvendelse. Kommunenkan derfor ikke blot overgive affaldet til en transportør eller et sorteringsanlæg, men må sikre sig, ataffaldet når den korrekte slutbehandling. Hvis kommunen indgår aftale med en mægler, indsamlereller lignende om eksport af det genanvendelige erhvervsaffald, skal kommunen ligeledes i aftalenmed denne virksomhed sikre sig, at affaldet gennemgår en miljømæssig forsvarlig genanvendelse.Dette er efter Miljøministeriets opfattelse i fuld overensstemmelse med EU's regler om import ogeksport af affald.

Virksomheden kan dokumentere, at affaldet er genanvendt, bl.a. ved udtræk fra affaldsdata-systemet eller ved en kvittering fra det genanvendelsesanlæg, som affaldet er afleveret på.§ 27 - 30 Emballageaffald af papir og pap; glas, metal samt plastAffald Danmarkfinder, at §§ 27,28,29 og 30 er unødige bestemmelser, da kommunen i forvejen istk. 2 i de samme bestemmelser er pålagt at sikre, at det pågældende affald bliver genanvendt.Danmarks Naturfredningsforening (DN)mener, i forhold til §§ 27, 28, 29 og 30, at kravet tilindsamling bør være ens beskrevet for de forskellige affaldsfraktioner.DNFmener at teksten børlyde således”Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for genanvendeligt X.Ordningen skal sikre, at væsentlige dele af det genanvendelige X bliver indsamlet”. DNmener, atman derved sikrer, at både landkommuner og kommuner med store sommerhusbebyggelser sikreren ordning.KLfinder at det i forhold til bestemmelserne §§ 27-29 virker ulogisk med forskellige undtagelser forforskellige fraktioner. Der bør være ens krav.KLvil i forhold til stk. 3 gerne vide om det er i konflikt med TransportforordningenRenoSamforeslår at formuleringen ”ordningenskal sikre, at væsentlige dele af affaldet bliverindsamlet”fjernes generelt fra de bestemmelser, hvor den indgår.RenoSamfremhæver, atbegrebet ”væsentlige dele” er for luftigt og stort set umuligt at håndhæve.Jf. § 28 mener RenoSamat der bør stå”emballageaffald af glas”og ikke”glasaffald”.Tilsvarende fremhæverRenoSam,atder bør stå”forberedelse med henblik på genbrug”og ikke ”forberedttil genbrugJf. § 30 foreslårRenoSam,at bestemmelsen ændres således, at der blot står atplastemballagerne skalgenanvendesog ikke som nu hvor der står, atplastemballager skal genanvendes somplastmaterialer.

RenoSamfinder bestemmelsen uklar og fremhæver, at erfaringerne viser, at det er meget svært atfå brugerne til at skelne mellem genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC-affald, og påpegerendvidere, at selv om der laves to ordninger, så skal der typisk eftersorteres fra begge ordninger.RenoSamforeslår, at sidste punktum fjernes. Det følger allerede af stk. 2, hvad der skal ske medPVC-affaldet. RenoSam påpeger at, såfremt kommunen/selskabet vil lave to ordninger ellereftersortere, bør de selv beslutte det.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen svarer til bestemmelsen i den hidtidige bekendtgørelse, som har skullet sikre bedstmulig sortering, før affaldet blev overgivet til slutbehandling. På baggrund af de indkomnehøringssvar er bestemmelsen tilrettet, således at det nu er muligt at foretage samlet indsamling ogefterfølgende sortere affaldet med henblik på, at væsentlige dele af det genanvendelige PVC-affaldgenanvendes og væsentlige dele af det ikke-genanvendelige PVC-affald deponeres.§ 32 Imprægneret træVejle Kommunebemærker i stk. 2, at kommunen frem til den 1. januar 2011 fortsat kan deponereaffaldet og spørger om det vil fremgå af affaldsregistret, hvor affaldet kan afsættes efterfølgende påde givne vilkår samt, om der er sikret behandlingskapacitet.RenoSammener ikke at der i stk. 2 bør stilles krav om, hvordan metallet skalopkoncentreres/udvindes, men alene at det skal ske.RenoSamforstår bestemmelsen således, atman enten skal genanvende metal og træ eller brænde det (udnytte energiressourcen).RenoSammener, at bestemmelsen bør formuleres mere åbent.Renosydmener, med hensyn til bestemmelsens stk. 4, at forbrændingen bør ske medenergiudnyttelse.Affald Danmarkfinder bestemmelsen uklar, idet der ikke er angivet hvilke behandlingsmetoder dertænkes på.Affald Danmarkpåpeger, at bestemmelsen kan læses som om, at man fremover blivernødt til at eksportere alt imprægneret træ til forbrænding i udlandet, da Danmark ikke selv haranlæg, der kan leve op til kravet.Affald Danmarkforeslår, at såvel Regeringen og Miljøstyrelsengenovervejer kravet til behandlingen af imprægneret træ.Miljøministeriets bemærkningerBehandlingskravet for imprægneret træ tager afsæt i en analyse af forskellige behandlingsmetoderfor dette. Bestemmelsen er formuleret således, at det ikke er en konkret behandlingsmetode menmiljømæssige krav, der skal opfyldes. Dette giver mulighed for forskellige typer af behandling.Det kan oplyses, at det er Miljøministeriets klare forventning, at der inden udløbet af 2010 vil værebehandlingsteknologier i Danmark, som kan opfylde kravene i bekendtgørelsen. På baggrund afhøringssvarene er fristen dog forlænget, således at imprægneret træ kan deponeres indtil 1. januar2012.Det tilføjes, at neddelt kreosotbehandlet affald kan ”forbrændes med energiudnyttelse”, hvorkommunalbestyrelsen fastsætter bestemmelser herom.§ 33 Indsamlingsordninger for farligt affaldKL og Vejle Kommunefinder det hensigtsmæssigt at tilføje en særlig bestemmelse om kliniskrisikoaffald.KLtilføjer, at der kunne indføjes et afsnit om medicinaffald.

Miljøministeriets bemærkninger§ 33 omfatter farligt affald, som ikke er omfattet nogle af de øvrige ordninger. Krav til disseordninger er fastsat efter, at der fra statslig side er taget stilling til, hvilke behandlingskrav, der skalgælde for fraktionerne. For så vidt angår klinisk risikoaffald og medicinaffald, er håndteringen afaffaldet forskelligt fra kommune til kommune. F.eks. har en del kommuner indgået aftale omaflevering af medicinrester m.m. på de lokale apoteker. Det er derfor Miljøministeriets vurdering, atdet er mest hensigtsmæssigt, at det er i de kommunale regulativer – baseret påstandardregulativteksten – der fastsættes krav til håndtering af disse affaldsfraktioner.§ 34 Adgang til genbrugspladsVejle Kommune, KLogAffald Danmark, RenoSam og Helsingør KommunesamtNVR affaldmener, at stk. 2 bør udgå, idet det ikke vurderes til at være noget, der skal reguleres i enbekendtgørelse.RenoDjursmener desuden, at det må være afgørende i forhold til bestemmelsensstk. 2, at alt affald uanset emballage skal være synligt for pladsmændene ved adgangen tilgenbrugspladsen og foreslår, at bestemmelsen bør formuleres i overensstemmelse hermed.Danmarks Naturfredningsforening (DN)mener, at § 34, stk. 2 samt § 36, stk. 2 bør have sammeformulering.Horsens Kommunevil gerne have klarlagt hvilke fraktioner, der som minimum skal kunne afleverespå genbrugspladsen.Miljøministeriets bemærkningerSigtet med kravet om emballering i klare plastsække er, at alt affald skal være synligt forpladspersonalet på genbrugspladserne.Det kan oplyses, at mange kommuner i forvejen har krav om, at der skal anvendes klare sække.Forslaget vil sikre, at sorteringen vil forbedres i kommuner, der endnu ikke har indført dette. Endeligskal det bemærkes, at der i bestemmelsen er tale om emballering af affaldet, når det eksempelvislægges i containere. Med andre ord skal glasflaskerne op af papkassen og i den rigtige containerog papkassen i den dertil indrettede beholder.Det er en kommunal beslutning, hvordan den ordning, som en genbrugsplads udgør, tilrettelæggesherunder i forhold til åbningstider, serviceniveau, modtagelse af forskellige affaldsfraktioner m.v..

Etablering af og krav til ordninger for virksomheder m.v.GenereltKLunderstreger, at der bør være kommunal frihed til at bestemme hvilke genbrugsstationer, der eråbne for virksomheder. Af hensyn til bl.a. kapacitet, pladsforhold og miljøgodkendelser bør dervære pladser som er forbeholdt for husholdninger.KLmener, at der bør være samme vilkår forhusholdninger og virksomheder, men at kravene fastlægges lokalt.KLmener desuden, at deprivate virksomheder sættes i en klemme ved at få adgang til genbrugspladserne på et ureguleretgrundlag.Dansk Erhvervlægger vægt på, at der er ensartede regler i hele landet for brug afgenbrugspladser.Håndværksrådetfinder ikke, at intentionen om ensartede gebyrerne er opfyldt og påpeger, at dersker konkurrenceforvridning, idet gebyret for at benytte genbrugspladserne ikke er ens.Miljøministeriets bemærkninger:Den politiske aftale, der blev indgået i juni 2007, er udgangspunktet for såvel lovændringerne fraforsommeren 2009 som for bekendtgørelsen. Den overordnede målsætning er, at virksomhederneskulle have adgang til genbrugspladser i deres kommune mod betaling. Dette skal sikre ens vilkårfor virksomhederne i hele landet. Der er ligeledes udformet ens principper for beregning af gebyretfor virksomheders anvendelse af genbrugspladserne og dermed ensartes gebyrerne. Se ligeledeshøringsnotatets afsnit om gebyrer.§ 36 stk.1DTL, DIogInternational Transport Danmark (ITD)så gerne, at reglerne suppleres med enyderligere regel om at adgangen til kommunale genbrugspladser skal ske på lige vilkår medhusholdningerne, så der kun er mulighed for at aflevere samme typer og mængder affald somhusholdningerne og med samme adgangs- og sorteringskrav.DIser gerne at dette punkt drøftesmed forligskredsen igen.International Transport Danmark (ITD)mener, at virksomhederne vil øgebrugen af genbrugspladser, og at virksomhedernes tilskyndelse til at anvende en privat aktørreduceres.Affald Danmarkmener, at § 36 bør suppleres med ”Denne adgang bør ske på lige fod medhusholdninger, dvs. med mulighed for at aflevere de samme fraktioner og med samme adgangs- ogsorteringskrav og samme mængdegrænser som gælder for husholdningerne”Affald Danmarkbegrunder tilføjelsen med at genbrugspladserne oprindeligt er etableret til husholdningerne ogunderstreger vigtigheden af, at bekendtgørelsen ikke kan læses sådan, at virksomheder får ret til atlevere affaldsfraktioner, som ikke tidligere er modtaget på pladserne.Affald Danmarktilføjer at detbør være sådan at mængdegrænser for særlige fraktioner pga. begrænsning i kapacitet samt f.eks. ordensregler skal gælde både husholdninger og virksomheder.

RenoSampåpeger, at der af bemærkningerne i L152 fremgår at ”kommunalbestyrelserne skal..sikre, at alle virksomheder har adgang til en genbrugsplads på lige vilkår med husholdningerne” ogmener dermed at denne formulering lægger op til at der skal gælde samme vilkår for virksomhederog borgere. Samtidig læserRenoSam§ 36 stk. 1 som at der ikke nødvendigvis skal gælde desamme vilkår for borgere og virksomheder. Eksempelvis skal virksomheders adgang begrænses tilkøretøjer på max. 3500 kg, men det skal borgernes adgang tilsyneladende ikke.RenoSamer usikker på om virksomhederne har adgang til at aflevere genanvendeligterhvervsaffald, men mener at det bør fremgå af reglerne, at dette er tilladt.RenoSamforeslår, atder tilføjes stk. 2. med ordlyden ” Virksomhederne m.v.. må aflevere (kildesorteret?)genanvendeligt, forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald på genbrugspladserne.Miljøministeriets bemærkninger:Den politiske aftale, som er udmøntet i ændringen af miljøbeskyttelsesloven og i bekendtgørelsen,indebærer, at virksomhedernes adgang til genbrugspladserne fastlægges ensartet og ret præcist,herunder er der taget stilling til konkrete adgangsbegrænsninger. Af ordlyden til § 36, stk. 1 fremgårsåledes, at kommunerne skal sikre, at virksomhederne haradgang til samme genbrugspladser somhusholdningerne.Dette er ikke det samme som, at virksomhederne skal have adgang på alle desamme vilkår som husholdningerne.Størrelse af køretøjKL og Frederikssund Kommunemener, at der er tale om en øget adgang til genbrugspladserne,idetKLogFrederikssund Kommunemener, at langt den overvejende del af genbrugspladsernehidtil har haft lavere vægtgrænser end de 3.500 kg/køretøj.KLogFrederikssund Kommunemenerderfor, at adgangen for virksomheder udvides. Samtidig forudsætterKL,at adgangen for store ogtunge køretøjer giver ekstra omkostninger til opsyn, tilrettevisning og afhjælpning af gener, og atdenne udgift til f.eks. øget bemanding pålægges erhvervsaffaldsgebyret.Frederikssund KommuneogRenoSamgør opmærksom på at størrelse af køretøj på max. ”3500kg” og ”trailer” ikke er entydige størrelser. Derfor er mulighederne for valg af køretøj og trailermange.Frederikssund KommuneogRenoSamønsker at der indføres en bestemmelse der giverkommunerne lejlighed til at skærpe kravene til virksomhedernes adgang, hvis det kandokumenteres, at der er drifts-, kapacitetsmæssige eller trafiksikkerhedsmæssige begrundelserherfor.Horsens Kommunemener, at adgangen for virksomheder og husholdninger skal være ens oganbefaler dermed en generel adgangsbegrænsning for både husholdninger og virksomheder.Horsens Kommuneønsker at der skal være max. grænse for trailere på 750 kg, sågenbrugspladserne ikke omdannes til omlastestationer.RenoDjursmener, at konsekvensen af reglerne er, at en traktor (under 3500 kg) har adgang tilgenbrugspladsen kan være problematisk af trafikale og sikkerhedsmæssige årsager. Anbefaler, atdet af disse årsager bliver muligt at begrænse adgangen for traktorer med vogn.Dansk Erhvervmener, at størrelsen af køretøjet ikke er en begrænsning af affaldsmængderne, idetantallet af gange virksomhederne kan komme på genbrugspladsen ikke begrænses.Dansk Erhvervforslår, at adgangen begrænses, svarende til det gebyr der betales.

Øvrige kommentarerHelsingør KommuneogRenosydpåpeger, at det, at der ikke er mængdebegrænsninger forvirksomhederne betyder, at det bliver vanskeligt for kommunerne at forudse, hvilkeaffaldsmængder som virksomhederne vil aflevere.Helsingør Kommuneanbefaler, at der indsættesen mængdegrænse på 2 tons, hvilket kan være medvirkende til at dæmme op for misbrug.RenoSydpåpeger, at der kun er adgang på genbrugspladserne for de virksomheder, som erbeliggende i kommunen.RenoSydmener, at det er en god service for virksomheder i andrekommuner at kunne anvende genbrugspladsen nær deres arbejdssted, og at der er en god servicefor virksomhederne.RenoSydhenleder opmærksomheden på deres erhvervskort, hvorgenanvendeligt affald er billigere at komme af med end andet affald.Miljøministeriets bemærkninger:I de politiske forhandlinger om adgang til genbrugspladserne er der lagt vægt på, at betingelsernefor adgang er enkle og administrativt håndterlige. Bekendtgørelsens bestemmelser er fastsat ioverensstemmelse hermed. At supplere med yderligere bestemmelser om adgang m.v. vil gøreordningerne mere administrativt tunge§ 36 stk. 2 - Anvendelsen af klare plastsække på genbrugspladserHelsingør Kommune, RenoDjurs, NVR affald, RenoSam, KL, Affald Danmark, DI, Vejle Kommune,AVV affaldsselskabet Vendsyssel Vestmener, at kravet om klare plastsække er unødvendigdetailstyring. De kommunale parter fremhæver, at det ikke stemmer overens med den kommunaleselvbestemmelse jf. også parternes bemærkninger til § 34 stk. 2.Helsingør Kommune, RenoDjurs ogNVR affald mener, at bestemmelsen ikke er tilstrækkeligpræcis og ønsker ikke, at borgere og virksomheder der besøger genbrugspladsen begår lovbrud,hvis glas og flasker medbringes i en papkasse.Miljøministeriets bemærkninger:Der henvises til ministeriets bemærkninger til § 34.§ 36 stk. 3 - 200 kg grænse for farligt affaldDTLogInternational Transport Danmark (ITD)finder det positivt, at der findes en max. grænse forhvor meget farligt affald, virksomheder må aflevere til genbrugspladsen.

DTLfrygter at grænsen i praksis kommer til at fungere som en hensigtserklæring tilvirksomhederne om, hvordan de skal agere.DTLmener, at det er afgørende vigtigt, at privatetransportører ikke fortrænges fra affaldsmarkedet.DTLmener, at en alternativ formulering afbestemmelsen kan være således ” genbrugspladserne ikke må modtage mere end 200kg farligtaffald årligt fra hver virksomhed.Vejle Kommunemener ikke, at kommunerne kan begrænse adgangen for aflevering af 200 kg/ årog mener samtidig, at det bør præciseres, hvorvidt at der skal kunne modtages 200 kg på allegenbrugspladser i kommunen – eller om det er tilstrækkeligt at dette kan ske på en genbrugsplads.Affald Danmarkmener, at kravet om kvittering kun bør omfatte egentligt olie- og kemikalieaffald,idet kravet ikke passer til f.eks. WEE, imprægneret træ og mineraluld.KLmener ikke, at kommunerne kan føre tilsyn med, om virksomhederne anvender fleregenbrugspladser, og dermed hvor store mængder farligt affald virksomheder samlet leverer pågenbrugspladsen.DAKOFAreferer, at det må være et kommunalt skøn, hvorvidt virksomhederne overskridergrænsen, idet der ikke indføres krav om vægte.KLfrygter, at virksomhederne vil udnytte, at de kan aflevere de ”dyre” affaldstyper pågenbrugspladsen.DAKOFAmener ikke, at det er klart hvorvidt farligt affald, der er omfattet af producentansvar (f.eks.elskrot og batterier) er omfattet af den 200 kg grænse, som findes for farligt affald i øvrigt fravirksomhederne.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen er præciseret, så det fremgår, at batterier og elskrot, der er omfattet afproducentansvar, ikke omfattes af 200 kg. grænsen.Der findes i dag mængdegrænse for mængden af farligt affald på genbrugsplader i mangekommuner. Grænsen blev foreslået under høringen af lovforslaget og blev medtaget for at sikre, atgenbrugspladserne ikke når op over deres kapacitetsgrænse for farligt affald.Farligt affald på flere genbrugspladserKL og Affald Danmarkønsker, at retten til at aflevere farligt affald bør kunne begrænses til degenbrugspladser, som i forvejen modtager farligt affald fra husholdninger, hvilket i nogle tilfælde eren af flere genbrugspladser som kommunen anviser til.KLtilføjer desuden, at ikke alle genbrugspladser er godkendt til at måtte modtage farligt affald.Dertil kommer, at det er et kommunalt valg hvorvidt en given genbrugsplads skal modtage farligtaffald eller ikke og at denne afgørelse baserer sig på en vurdering af lokale forhold.Miljøministeriets bemærkningerDet er miljøtilladelsen for den enkelte genbrugsplads, der regulerer, hvorvidt der kan modtagesfarligt affald. Det følger alene af bestemmelserne om genbrugspladser, at kommunen skal sikre, atder kan afleveres farligt affald på (mindst) en genbrugsplads i kommunen.

Det er præciseret, at 200 kg. grænsen er en begrænsning af den enkelte virksomheds brug afgenbrugspladsordningen.Kvittering for modtagelse af farligt affaldHelsingør Kommune, KL, Affald Danmarkog VejleKommunemener ikke, at det er kommunensansvar at sikre, at virksomhederne får en kvittering for aflevering af det farlige affald.RenoSammener, at det efter bestemmelsen er kommunen, der sikrer at virksomheder, derafleverer farligt affald, modtager en kvittering.RenoSamogRenoDjursmener, at det bør værevirksomhedens ansvar at den får kvittering, når der afleveres farligt affald på genbrugspladsen.Affald Danmarktilbyder, at kommunerne kan tilbyde virksomhederne at få kvittering, hvis de selvhenvender sig og supplerer med, at kommunerne vil få svært ved at begrænse virksomhedernesaflevering af farligt affald, hvis de ikke henvender sig selv i forbindelse med levering af farligt affald.Tilsyn med et sådan mængdekrav vil derfor delvist være overladt til kommunernes tilsyn medvirksomhederne.KLmener, at der skal udvikles et nyt system til håndtering af kvitteringer, så det sikres, atvirksomhederne ikke afleverer over 200 kg. pr. år.KLmener desuden, at det er uklart hvilke kravder stilles til kvitteringen og tilføjer desuden, at virksomhederne kan få en kvittering, når deafleverer farligt affald på modtagestationerne.RenoDjursefterspørger et standarddokument, som virksomhederne kan udfylde på forhånd iforbindelse med at opnå kvitteringen.DAKOFAlæser bestemmelsen således at, det er kommunalbestyrelsen der skal sikre atvirksomheder, der afleverer farligt affald, modtager en kvittering.DAKOFAopfordrer til en merehensigtsmæssig formulering så det centrale bliver, at virksomheden har retskrav på en kvittering ogat der findes et EU-krav om sporbarhed, som søges indfriet gennem kvitteringsudstedelsen.Affald Danmarksupplerer med, at modtagelse af farligt affald fra virksomheder vil betyde øgedekrav til uddannelse af genbrugspladsens personale.RenoSydanbefaler, at der på sigt arbejdes på et landsdækkende standarddokument med web-applikation og udskrivningsmuligheder, så virksomhederne kan udfylde nødvendige data ikvitteringen forud for besøget på genbrugspladsen.DTLfinder det afgørende, at kommunerne og genbrugspladsernes personale sikrer, at derudarbejdes kvitteringer og at disse kontrolleres.Miljøministeriets bemærkningerDet er præciseret, at kommunalbestyrelsen skal udstede en kvittering ved aflevering af farligt affald,ikke sikre, at virksomheden har den. Det er virksomhedens ansvar og forpligtelse.§ 37 PVC affaldAffald Danmarkpåpeger, at bestemmelsen i stk. 2 kan forstås således, at der skal være enindsamlingsordning.Affald Danmarkanmoder om, at det klargøres, at en sådan ordning kan væreen anvisningsordning. Med hensyn til stk. 3 vilAffald Danmarkgerne have tydeliggjort hvilken typeaftale der skal indgås med transportør/indsamler eller anlæg.Affald Danmarkmener, at det klart

Benyttelsespligt for virksomheder m.v.§ 39 BenyttelsespligtDIfremhæver, at bekendtgørelsen mangler et punkt fra den politiske aftale fra 2007 om, at detdagrenovationslignende erhvervsaffald skal kunne fritages fra den kommunale anvisningsordning,hvis det håndteres på anden vis.DIforventer, at der kommer et punkt ind i bekendtgørelsen,eksempelvis et nyt § 39, stk. 3.DImener ikke, at § 39 er i overensstemmelse med lovensintentioner. Markedsgørelsesgrænsen går ikke mellem det kildesorterede og ikke kildesorteredeerhvervsaffald, men derimod mellem genanvendeligt og andet erhvervsaffald, så det bør rettes til.DIbemærker, at begrebet ”ikke-kildesorteret genanvendeligt affald” ikke er defineret.Affald Danmarkmener, at bestemmelsen bør suppleres med”i henhold til de vilkår forbenyttelsespligt, som er fastlagt i regulativet”KLønsker at få præciseret, om der med ikke-kildesorteret genanvendeligt affald menes blandetaffald, samt om det kun er blandet genanvendeligt affald, og hvad med blandet affald, der ogsåbestår af ikke genanvendeligt affald.KLmener derudover, at det bør sikres, at virksomheden skalfremvise dokumentation for afleverede mængder.RenoSamforstår bestemmelsen således, at kommuner og affaldsselskaber må laveregulativfastsatte ordninger for eksempelvis genanvendeligt papir, pap og plast, der ikke erkildesorteret.Helsingør Kommuneanmoder om, at begrebet kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og ikke-kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald bliver klart defineret.Miljøministeriets bemærkningerRammerne for den politiske aftales endelige udmøntning blev fastlagt med ændring afmiljøbeskyttelsesloven forsommeren 2009. Denne lovændring omfatter ikke en fritagelse frabenyttelsespligten for dagrenovationslignende erhvervsaffald. En fritagelse fra benyttelsespligtenfor det dagrenovationslignende affald vil endvidere betyde, at de kommende politiske forhandlingerom en organisering af forbrændingssektoren foregribes. Bekendtgørelse indeholder derfor ikke ensådan fritagelsesmulighed.For så vidt angår det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald henvises til bemærkningerne tilafsnittet herom samt til bemærkningerne til definitionen heraf.§ 40

KL og Vejle Kommuneønsker at få præciseret, om bestemmelsen også omfatter farligt affald tilforbrænding og deponering.Affald Danmarkfinder, at det i bestemmelsen bør klarlægges, hvorvidt kommunen kan eller skalgive fritagelser for farligt affald.Affald Danmarkfremhæver, at Miljøstyrelsen tidligere har meddelt,at kommunerne skal give denne fritagelse, såfremt virksomheder godtgør, at affaldet håndteresmiljømæssigt forsvarligt.Helsingør Kommune (HK)finder bestemmelsen uklart formuleret med hensyn til, hvorledesvirksomheder skal godtgøre, at affaldet håndteres forsvarligt.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen er præciseret, så det tydeligt fremgår, at den alene omhandler forbrændings- ogdeponeringsegnet farligt affald, idet kommunerne ikke kan etablere ordninger for genanvendeligtfarligt affald, udover genbrugsplads-ordningen.Det er endvidere præciseret, at kommunerne skal fritage virksomheder fra benyttelsespligten,såfremt virksomheden kan godtgøre – f.eks. i form af en aftale med et anlæg, som kan behandleden pågældende type farlige affald i overensstemmelse med en godkendelse efter IPPC-reglerne,– at det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens foranstaltning.§ 41Vejle Kommunevil gerne vide, om virksomheder i al almindelighed skal underrette kommunengenerelt ved væsentlige ændringer samt, hvad der betragtes som væsentlige ændringer.KLspørger om bestemmelsen betyder, at virksomheder skal rette henvendelse til kommunen, hvismængde m.v. ændrer sig eller er bestemmelsen knyttet op på § 41, for så bør det vel egentlig værestk. 2.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen skal ses i sammenhæng med den anmeldepligt for farligt affald, der følger af denhidtidige bekendtgørelse, og bl.a. på baggrund af høringssvarene videreføres for farligt affald i dennye affaldsbekendtgørelse. Oplysninger om mængde og karakter af det pågældende affald, kankommunerne anvende i deres fastsættelse af relevante ordninger, kapacitetsplanlægning og tilsyn.Bekendtgørelsens § 41 pålægger virksomhederne at underrette kommunerne om væsentligeændringer i mængden eller sammensætningen af affald med henblik på, at kommunen kanrevurdere sin klassificering af affaldet som farligt og/eller anvise en ny behandlingsform.

Bilag om ”brugerundersøgelser på genbrugspladser”Generelt om brugerundersøgelserGenvindingsindustrienogBoligselskabernes Landsforeninger generelt tilfredse med, at dergennemføres standardiserede principper for gebyrberegningen og fordelingen af omkostningermellem husholdninger og erhverv.Dansk Byggerifinder det vigtigt, at der sikres en høj kvalitet af brugerundersøgelsen, idet dedanner grundlag for fordelingen af omkostninger mellem husholdninger og virksomheder.Affald Danmark, KL, Helsingør Kommune, DAKOFA, Processor og RenoSammener, atprincipperne for brugerundersøgelser skal være vejledende.KLmener i den forbindelse, at der ertale om unødig detailregulering, at der skal være krav til hvorledes brugerundersøgelser udføres pågenbrugspladserne og at dette strider mod principperne om kommunalt selvstyre.Affald Danmark, DAKOFAog Processor mener, at det vil være hensigtsmæssigt at inddragepraktikere med erfaringer fra gennemførelse af brugerundersøgelser på genbrugspladserne.DAKOFApåpeger, at der er kommunal bekymring over det tidsforbrug som angives at skullebruges på undersøgelserne. Samtidig mener et afDAKOFASmedlemmer, at tidsestimaterne erovervurderede.RenoSammener, at de administrative ressourcer der skal anvendes for at gennemførebrugerundersøgelser er ganske voldsomme, idet undersøgelser á 5 minutter af alle brugere pågenbrugspladser på en normal uge vil betyde dels store omkostninger og dels at det ikke kan nåsat supplere med egne spørgsmål om eksempelvis brugertilfredshed, oplevelse af pladspersonaletom information om genbrugspladserne. RenoSam anbefaler, at kommuner og affaldsselskaber børhave frihedsgrader til selv at udvikle de bedste og billigste metoder til at gennemførebrugerundersøgelser og på denne baggrund fastlægge fordelingsnøglen mellem husholdninger ogvirksomheder. Dette kan evt. ske efter nogle overordnede parametre, der fremgår afbekendtgørelsen.RenoSambemærker desuden, at kommunerne hele tiden har været underlagt de almenekommunalretlige principper ved fastsættelse af gebyrer. Mistanke om overtrædelse af gebyr-principperne afprøves ved Statsforvaltningen.RenoSam og Helsingør Kommunebemærker, at en fastfrysning af undersøgelsesmetoden vilødelægge mulighederne for at udvikle nye og billigere måder at gennemføre brugerundersøgelserpå.DAKOFAmener ikke det er klart, hvorvidt virksomheder må anvende genbrugspladser udenforderes kommune.Håndværksrådetpåpeger, at det langtfra er tilfredsstillende, at virksomhederne kun må benyttegenbrugspladsen i hjemkommunen og foreslår at der er adgang til alle landets genbrugspladsersåfremt der betales gebyr i hjemkommunen.Miljøministeriets bemærkninger

Et centralt element i den politiske aftale og dens udmøntning i ændring af miljøbeskyttelseslovener, at gebyrprincipperne ensrettes i hele landet. Selv om kommunerne på nuværende tidspunkt skalfordele omkostningerne efter forureneren betaler princippet, er omkostningsfordelingen mellemvirksomheder og husholdninger baseret på meget forskellige data. Dette betyder bl.a. uenskonkurrencevilkår for virksomhederne.På den baggrund er det fastholdt, at fastsættelse af gebyr for genbrugspladsordningerne skal skeefter de samme principper i alle kommuner, herunder skal fordelingen af omkostninger mellemhusholdninger og erhverv ske på grundlag af brugerundersøgelser.Miljøministeriet kan oplyse, at bilaget med skabelonen for brugerundersøgelser er inddraget efterforslag fra de kommuner, som indgik i Finansministeriets VAKKS-analyse2. De ønskede alle enskabelon for en brugerundersøgelse for at sikre, at de rigtige oplysninger var til rådighed iforbindelse med beregning af gebyret. Analysen anbefalede, at der fra centralt hold blev udarbejdeten skabelon for gennemførelse af brugerundersøgelser på genbrugspladser. Med en skabelon forgennemførelse af brugerundersøgelser, lettes gennemførslen af brugerundersøgelserne, da der iskabelonen allerede er taget stilling til signifikans, frekvens, relevant dataproduktion osv.Kommunerne vil derudover kunne supplere med brugertilfredshed, adgangsforhold,pladspersonales service m.v.På baggrund af høringssvarene har Miljøministeriet vurderet, at skabelonen for bruger-undersøgelsen mere hensigtsmæssigt kan udstedes i form af en vejledende udtalelse.Bestemmelsen om pligten til at gennemføre en brugerundersøgelse er i konsekvens herafpræciseret, så det fremgår, at kommunernekan anvende anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledningom brugerundersøgelser.Samarbejde om genbrugspladser mellem kommunerProcessoranbefaler, at der i skabelonen indgår principper for udligning af omkostninger, for dekommuner der har indgået aftale om at deres virksomheder og borgere kan benyttegenbrugspladser i nabokommuner. Konkret kan det løses, ved at registrere hjemkommune iinterviewene og efterfølgende trække dette fra i omkostningsberegningen.Frederikssund Kommunemener, der i skabelonen bør tages højde for, at brugere fra andrekommuner skal registreres, så de kan trækkes ud af gebyropgørelsen.Miljøministeriets bemærkningerDet følger af den politiske aftale, at virksomhederne skal have adgang til en genbrugsplads i dereskommune. Er opgaven med at drive genbrugspladser overført til et kommunalt fællesskab, vil dervære adgang til genbrugspladser i det område, fællesskabet dækker. Der er ikke adgang tilgenbrugspladser, der ikke betales gebyr for benyttelsen af.Initial fordelingsnøgle og en statslig undersøgelse til erstatning for kommunaleFrederikssund Kommuneanbefaler, at der fra centralt hold gennemføres én brugerundersøgelse,der skal anvendes af alle kommuner til at fastlægge gebyrerne.Boligselskabernes Landsforening Håndværksrådet, Frederikssund KommuneogGenvindingsindustrienønsker mulighed for at fortsætte 15/85 nøglen.Hvad vil lovforslaget om ny organisering af affaldssektoren betyde for kommunernes administration og selvstyre,KREVI januar 20092

Tidsforbrug og omkostninger ved gennemførelse af brugerundersøgelserneRenoSam og RenoDjursmener, at de administrative omkostninger til at gennemførebrugerundersøgelserne på genbrugspladserne er ganske voldsomme.RenoSamvurderer, at det vil koste mellem 285.000 – 801.000 kr. at gennemføre enbrugerundersøgelse for de største genbrugspladser. Hertil kommer omkostninger til de øvrigepladser og analyseomkostninger etc.Affald Danmark mener, at udgifterne til brugerundersøgelserne vil være meget høje hvisskabelonen følges og anbefaler at skabelonen kommer til at indeholde anbefalinger til stikprøve-brugerundersøgelser.Affald Danmark, KL og Vejle Kommune har beregnet at med 5 minutter per interview, vil det krævemellem 10 og 15 interviewere at gennemføre undersøgelsen i den valgte uge.FrederikssundKommune, Affald Danmark og KLbemærker, at dette vil medføre kødannelse ogdermed at f.eks. virksomheder vælger en anden genbrugsplads i kommunen.Frederikssund Kommunemener, det muligvis tager mere end 5 minutter at gennemføre debeskrevne interviews, dermed vil der angiveligt også være behov for opmarcharealer til ventendekøretøjer.Processorvurderer, at det i gennemsnit tager 30 – 60 sekunder at gennemføre interviewene, imodsætning til skabelonens angivelse af omkring 5 minutter. Dette er baseret på Processorserfaringer med gennemførte brugerundersøgelser.Miljøministeriets bemærkningerDet bemærkes, at estimatet på 5 minutter per interview, er baseret på et udvalg af erfaringer, derligger til grund for skabelonen. Det er et skøn, og der vil være nogle læs, som hurtigt kan skønnesf.eks. et læs haveaffald, hvorimod en trailer med mange fraktioner vil tage længere tid. Detvurderes, at det tager 30-60 sekunder at interviewe og skønne mængderne er i underkanten.Såfremt det tager under 60 sekunder, anvendes der langt færre ressourcer.De interviewere, der skal gennemføre undersøgelsen, skal vejledes af en konsulent med erfaring ibrugerundersøgelser og estimering af mængderne. Dermed behøver de interviewere, der står påpladserne ikke nødvendigvis koste 600 til 1000 kr. i timen, men kan i praksis være nogle afgenbrugspladsens faste medarbejdere. Interviewundersøgelser gennemføres ofte med brug aff.eks. studerende, hvilket også er udgangspunktet for arbejdet med skabelonen. Dermed er det

Forslag til ændringer i skabelon for brugerundersøgelserMetodeAffald Danmark og Processor anbefaler en stikprøvemetode i stedet for princippet om, at allebrugere skal interviewes og vurderer, at en stikprøve er repræsentativ, hvor hver 10.ende kundeudtages til et interview som objektiv udvælgelsesmetode. Dette foreslås i stedet for 30registreringer pr. fraktion som ikke er godtgjort giver statistisk signifikante data.Processoranbefalerat også konsulenter får adgang til accessdatabasen.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet tager udgangspunkt i,atskabelonen og Accessdatabasen stilles til rådighed foralle.Undersøgelsens statistiske signifikans afhænger ikke af antallet af interviewpersoner men om, atder skal foretages 30 registreringer pr. fraktion. Det skal der, fordi gebyrberegningen er baseret påde fraktioner, der afleveres. Tallet 30 er den nedre grænse for at opnå statistisk signifikans for entype undersøgelse som denne - praksis viser, at når antallet af observationer (registreringer afafleverede fraktioner) er min 30 - så bliver gennemsnittet normalfordelt). Når det i skabelonen eranbefalet (ikke krævet), at samtlige besøgende interviewes, er det fordi, det er meget vanskeligt atgøre op hvornår ”man” har nået de 30 registreringer pr. fraktion.Når det er vigtigt at fastholde registreringsprincippet (registrering pr. fraktion), skyldes det, atbrugerundersøgelserne skal anvendes til at fastlægge gebyr for brugerne, hvorfor det er vigtigt, atden gennemføres således, at den er repræsentativ for brugergruppens benyttelse/belastning(afleverede fraktioner) af genbrugspladserne.Skabelonen for brugerundersøgelsen er tilvejebragt for at sikre, at kommunerne har et ensartetgrundlag at beregne gebyrer på. Derfor er databasen frit tilgængelig.Vægt eller volumen ved interview.Affald Danmarkpåpeger at skabelonen fastlægger at opgørelsen skal ske efter volumen oganbefaler, at kommunerne selv kan vælge om opgørelsen skal ske på baggrund af vægt ellervolumen.Affald Danmarkmener det blot er et spørgsmål om oplæring af intervieweren.Dansk Byggerier bekymret over, om det er muligt at estimere mængderne af affald blot ved visuelbedømmelse.Boligselskabernes Landsforeningmener ikke, at affaldsmængderne kan skønnes.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet bemærker, at det er anbefalingen fra de konsulenter, der har erfaring medbrugerundersøgelser er, at estimater for volumen er mere retvisende end estimater for vægt.Erfaringerne ved gennemførelse af brugerundersøgelser peger på, at det er muligt at skønnemængderne i kg ved visuel bedømmelse. Det forudsætter vejledning og øvelse, men det er ikke enumulig opgave. Der lægges ikke op til at alle biler vejes, idet tidsforbrug og ressourcer ikke står irimeligt forhold til, at det er belysning af forholdet mellem brugere/fraktioner, der er hovedformåletmed undersøgelsen.

Hvornår er undersøgelsen repræsentativ?Frederikssund Kommuneefterspørger anvisninger for, hvornår en brugerundersøgelse kanbetragtes som repræsentativ.Miljøministeriets bemærkninger:Det vurderes, at såfremt der gennemføres en brugerundersøgelse efter de angivne principper, erbrugerundersøgelsen som udgangspunkt repræsentativ.Strategisk adfærd for brugereAffald Danmarkvurderer, at virksomheder har større indsigt i konsekvenserne ved afgivelse afoplysninger til brugerundersøgelserne, og derfor har en større tilskyndelse end borgere, til at afgiveforkerte oplysninger. Dermed er der risiko for, at virksomhedernes belastning af genbrugspladsernebliver registreret for lavt.Miljøministeriets bemærkningerDet er vurderet, at de administrative omkostninger til at kontrollere om en bruger reelt ervirksomhed eller husholdning, ikke står mål med den forventede lave andel fejloplysninger.Korrekt affaldsproducentDansk ByggeriogHåndværksrådeter bekymret for, hvorvidt det er muligt at afgøre, om det er denrigtige affaldsproducent, når der er tale om affald fra husholdninger eller virksomheder, særligt nårder er tale om affald fra håndværksaktiviteter udført i private hjem.Miljøministeriets bemærkningerDet bemærkes, at definitionen på erhvervsaffald også omfatter affald, som er fremkommet i privatehjem i forbindelse med håndværksservices. Dette betyder, at affaldsproducenten ikke er vanskeligat identificere i forbindelse med brugerundersøgelserne.Registrering på alle genbrugspladser i kommunenProcessor anbefaler, at det ikke er nødvendigt at gennemføre registrering af fordelingen mellemvirksomheder og husholdninger på samtlige genbrugspladser. I kommuner med f.eks. tigenbrugspladser, burde det ikke være nødvendigt at registrere på samtlige genbrugspladser.Miljøministeriets bemærkningerBaggrunden for at der er krav til, at undersøgelsen gennemføres på alle genbrugspladser ikommunen er, at fordelingen af erhverv på de enkelte pladser er forskellig. Dette vil såfremt derikke tages højde herfor give en fejlagtig gebyrberegning.Ikke alle ugedage og måske flere genbrugspladserProcessoranbefaler, at de kommuner der f.eks. har tre nogenlunde lige store genbrugspladser, fårmulighed for, at kommunen over færre dage kan gennemføre brugerundersøgelser på alle tre.Processoranbefaler ligeledes, at der kan udvælges én weekend dag og færre hverdage atgennemføre undersøgelse på, da hhv. hverdagene og weekenddagene er temmelig ens i forhold tilfordelingen af brugere.Miljøministeriets bemærkningerErfaringer fra en række genbrugspladser viser at fordelingen af kundetyper henover ugen erforskellige afhængig af ugedagen. Det kan derfor få indflydelse på gebyrberegningen hvilkenugedag, man vælger at gennemføre undersøgelsen. Anbefalingen fastholdes derfor i vejledningen.

Ikke nødvendigt at tømme containerne inden brugerundersøgelsens startProcessoranbefaler, at det ikke er nødvendigt at tømme samtlige containere på genbrugspladseninden brugerundersøgelsens start, da kortlægningen afdækker den procentvise fordeling iaffaldsfraktioner mellem brugergrupper. Den procentvise fordeling skal sammenholdes med deårlige/månedlige mængder på de enkelte fraktioner, og dermed er det ikke relevant at kende defaktiske mængder i undersøgelsesugen. Dermed kan omkostningerne begrænses.Miljøministeriets bemærkningerFor at sikre en større nøjagtighed i beregningen anbefales det at sikre en registrering af de faktiskemængder, som er indsamlet i analyseperioden. Omkostningerne til de ekstra tømninger ervanskelige at beregne, men der er måske tale om 20 ekstratømninger af 1.000 kr. pr. stk. svarendetil 20.000 kr.Samling af forskellige fraktionstyperProcessor og Affald Danmarkanbefaler, at visse fraktionstyper bliver samlet, så det bliver lettere atregistrere.Miljøministeriets bemærkningerDet er uklart hvilke kriterier, det foreslås kan danne grundlag for en sammenlægning, og det eruklart hvilke fraktioner, der henvises til. Såfremt fraktionerne er af samme type og har sammebehandlingsomkostninger, kan affaldsfraktioner godt slås sammen.Elektronisk registrering af genbrugspladsanvendelsenRenosydanbefaler, at Miljøstyrelsen indgår i et udviklingsarbejde for at etablere elektroniskregistrering af virksomhedernes anvendelse af genbrugspladser, der er baseret på registrering afnoget af det elektroniske udstyr, der anvendes af erhvervene i dag, f.eks. mobiltelefoner osv.Registreringen skal anvendes til gebyropkrævning efter brug.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet vurderer, at forslaget er mere ambitiøst end behovene tilsiger.Mere præcision i brugerundersøgelsenBoligselskabernes Landsforening mener, der med de foreslåede undersøgelsesprincipper er forstore usikkerheder, og foreslår mere præcise undersøgelsesmetoder og nævner bl.a. skøn overfraktioner og mængder, ugen for undersøgelsen er måske ikke repræsentativ, benyttelsen aferhverv og husholdninger ændres hen over året og mængderne ændres måske i løbet af den 4-årige periode.Boligselskabernes Landsforeningforetrækker, at affaldsmængderne bliver målt og vejet som del afbrugerundersøgelserne i brugerundersøgelserne, for at imødekomme usikkerhederne i skøn afaffaldsmængder.Miljøministeriets bemærkninger:Det er erfaringen fra allerede gennemførte brugerundersøgelser, at det er muligt at skønnemængderne ved visuel bedømmelse. Det forudsætter vejledning og øvelse, men det er ikke enumulig opgave. Valget af principper for undersøgelsen er en balancering mellem hensynet tilpræcise data og omkostninger til undersøgelserne. Miljøministeriet vurderer, at den foreslåedemetode giver tilstrækkeligt præcise data, og hvis der blev krav om brug af vægte til at bestemme depræcise mængder, vil undersøgelserne blive for dyre, set i forhold til om der er gavn af merepræcise vægtangivelser.

Forbrænding og deponering (Kapitel 7 og 8)Generelle kommentarer:Affald Danmarkanbefaler, at overskriften bør ændres til ”Forbrænding af affald” i stedet for”Forbrænding af affald fra virksomheder”, idet bestemmelserne også gælder for affald frahusholdninger der skal brændes.Miljøministeriets bemærkninger:Overskriften er rettet.§ 42KLmener, at det bør fremgå, at forbrændingsegnet affald skal nyttiggøres på de anlæg, der leverop til kravene i affaldsrammedirektivet.KLefterspørger svar på om stk. 2 udelukker udenlandskeanlæg? og mener desuden, at denne bestemmelse er svær at forstå.Miljøministeriets bemærkninger:Regulering af godkendelsen af forbrændingsanlæg sker efter reglerne i forbrændingsdirektivet, somer implementeret i dansk ret ved Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og forbrændingsbekendtgørelsen.Af bilag 1 til affaldsrammedirektivet fremgår formlen for, hvornår anlæg er nyttiggørelsesanlæg.Henvisningen i § 42 til ”dertil godkendte anlæg” er derfor korrekt. Fodnoten til R1 i bilag 6 B træder ikraft samtidig med, at affaldsrammedirektivets bestemmelser skal finde anvendelse i december2010, og er derfor ikke medtaget i denne bekendtgørelse.Det følger af bestemmelsen i § 42 stk. 2, at kommunen er forpligtet til at sikre, at detforbrændingsegnede affald forbrændes på et godkendt genanvendelsesanlæg også, nårkommunen i første omgang overdrager affaldet til et forbehandlingsanlæg.§ 42 stk. 3Affald Danmarkmener, at bestemmelsen kan læses, så det underforstås at kommunerne kun kananvise til et forbrændingsanlæg og ikke flere.Affald Danmarkanbefaler, at bestemmelsenpræciseres og foreslår følgende: ”Hviskommunalbestyrelsen har etableret en anvisningsordning,skal kommunalbestyrelsen opfylde forpligtelsen efter stk. 1 ved at indgå aftaler med et eller flereforbrændingsanlæg, som er godkendt jf. kapitel 5 i lov om Miljøbeskyttelse, til at behandleforbrændingsegnet affald og/eller flere anlæg som forbereder affaldet til forbrænding.”KLmener, at denne bestemmelse er svær at forstå.Miljøministeriets bemærkninger:Bestemmelsen er rettet til, så det fremgår tydeligt, at der kan anvises til mere end et forbrændings-og/eller forbehandlingsanlæg§ 43 stk. 4Affald Danmarkanbefaler, at dette stk. flyttes til § 39 i afsnittet om benyttelsespligt forvirksomheder.Miljøministeriets bemærkninger:

Der er tale om en undtagelse fra den generelle pligt til at anvise til forbrænding, som er møntet påde særlige tilfælde af driftsstop eller uheld, der er ikke tale om en generel fritagelsesbestemmelse.Bestemmelsen er bibeholdt.§ 42 stk. 5KLogVejle Kommunespørger om bestemmelsen betyder, at der ikke længere er hjemmel til atafbrænde haveaffald fra husholdninger og at affaldet dermed skal genanvendes.KLantager, atkommunerne har mulighed for at fastsætte regler om dette i regulativerne så det bliver muligt forborgerne at brænde f.eks. Sankt Hans bål af legalt, samtidig med, at det sikres, at det ikke blivermuligt at brænde hvad som helst i baghaven.KLanbefaler, at kommunerne får mulighed for attilføje en hjemmel i regulativet for husholdninger.RenoDjursogKLmener ikke, at der er forbud i stk. 1 men et krav om at brænde på godkendteanlæg.KLpåpeger desuden, at kommunen kan tillade afbrænding af haveaffald fra virksomheder,men ikke for husholdninger.Affald Danmarkanbefaler at stk. 5 flyttes til § 39 i afsnittet om benyttelsespligt for virksomheder.Miljøministeriets bemærkninger:Det er reguleret i en ny bestemmelse om have-parkaffald, at kommunalbestyrelsen kan fastsættebestemmelser om, at det er tilladt for virksomheder at afbrænde haveaffald, parkaffald oghaveaffaldslignende affald fra gartnerier m.v. Af samme paragraf fremgår, at kommunalbestyrelsenkan fastsætte bestemmelser om, at borgere og grundejere kan afbrænde haveaffald m.v. undernærmere omstændigheder.§ 43 stk. 2.Affald Danmarkmener, at det skal overvejes juridisk, om anlæggene skal anvise affald tilmidlertidig oplagring i stedet for kommunerne.Affald Danmarkmener, at det vil værehensigtsmæssigt, idet anlæggene alligevel er ansvarlig for den daglige drift og styrer til- og fraførselaf affald.Affald Danmarkønsker, at anlæggene overtager styring af den daglige regulering afforbrændingen vha. kortvarig mellemlagring.Dansk EnergiogAffald Danmarkmener, at det bør overvejes også at give dispensationsmulighedfor mellemlagring mere end 1 år, såfremt andre tvingende hensyn tilsiger det f.eks. hensynet til atudnytte de begrænsede affaldsressourcer mest muligt dvs. ved afbrænding om vinteren. Derønskes, at det skal være muligt at mellemlagre over længere tid (f.eks. 3 år). Affald Danmarkønsker at der tilføjes følgende i stk. 2:”..ellerhvis andre tungtvejende hensyn taler for det og detkan sikres, at det ikke får uacceptable konsekvenser.”Miljøministeriets bemærkningerBestemmelserne af bibeholdt. Det er ikke muligt at overføre kompetencen til at træffe afgørelse ommellemlagring i længere tid end et år til anlæggene, da anlæggene ikke er myndigheder. Det kanoplyses, at Miljøministeriets erfaringer med periodevis mellemdeponering af store mængder affaldpeger på, at det betyder tab af ressourcer som følge af, at affaldet mister brændværdi. Set i lyset afde miljø- og klimapolitiske mål er det ikke hensigtsmæssigt at mellemdeponere mere affaldnationalt set end højest nødvendig.§ 43 stk. 3RenoSydmener, at der er en fejl, idet der ikke synes at være sammenhæng mellem nyedeponietaper og forbrænding af affald på godkendte anlæg som § 42 omhandler.

Benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg (Kapitel 9)Generelle kommentarer:Dansk Byggerifinder det positivt, at der i medfør af § 46 fremover skal ske en Benchmarking afaffaldsforbrændings- og deponeringsanlæg. Det anbefales, at der bliver lagt mindre vægt pådiverse kvalitative beskrivelser og forklaringer, og at det centrale bliver en simpel sammenligning afpriser og takster.Dansk Energier uforstående overfor krav om Benchmarking, idet det forventes, at detforbrændingsegnede affald konkurrenceudsættes som følge af fase 2 af organisering afaffaldssektoren.RenoSammener, at der bør være en tættere dialog om formål, indhold og tilrettelæggelse afbenchmarking, før der fastlægges alt for detaljerede regler om dette.RenoSamønsker, atmålgruppe og præsentation af resultaterne drøftes yderligere.Helsingør Kommunebemærker, at der bliver brugt mange ressourcer på Benchmarking og ønsker,at bekendtgørelsen fastlægger, at RenoSams værktøj kan anvendes til indrapportering.Danske Havnepåpeger, at havbundssediment er defineret som affald ogsedimentdepoter/spulefelter som følge heraf er omfattet af Benchmarkingen i bilag 7. En naturligkonsekvens vil ifølge Danske Havne være, at havbundssedimenterne også optræder iaffaldsdatasystemet.Miljøministeriets bemærkninger:Benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg er et element i den politiske aftale,som blev indgået i 2007. Dermed udfylder disse bestemmelser samt bilag 7 den ramme, somudover den politiske aftale findes i miljøbeskyttelsesloven. Det er således hensigten at foretageBenchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, uanset at det i nærmeste fremtid skaldrøftes, hvorledes forbrændingssektoren skal organiseres i fremtiden.Målgruppen for Benchmarkingen er politikere i Miljø- og Planlægningsudvalget samt andre, derønsker et overblik over affaldsmængder, økonomi og miljø på anlæg, der forbrænder og deponereraffald. Det drejer sig både om 29 forbrændingsanlæg, de få anlæg der medforbrænder affald, ogca. 60 deponeringsanlæg. Miljøministeriet har været og er løbende i dialog med branchen omkringform af afrapportering af Benchmarkingen.Formulering af spørgsmål og data, der skal ind i modellen, samt indhold af afrapporteringen, harsåledes allerede været drøftet indgående med RenoSam, Affald Danmark og andre aktører. Der er,så vidt det har været muligt, anvendt samme formulering og definition af data som i RenoSamsBenchmarking. Således kan data i vid udstrækning overføres direkte for de ca. 8 anlæg, derdeltager heri.Det skal endvidere bemærkes, at det er tilstræbt at balancere forholdet mellem at opnå brugbaredata og at begrænse anlæggenes ressourceforbrug ved indsamlingen. Samtidig skal det i øvrigtbemærkes, at formålet med og indholdet af den vedtagne Benchmarking og RenoSamsBenchmarking er vidt forskellige. Benchmarking skal ifølge bekendtgørelsen give et overblik overbranchens miljømæssige og økonomiske situation, mens RenoSams Benchmarking også skal

kunne anvendes til en meget detaljeret sammenligning af økonomien for anlæggenes processer.RenoSams Benchmarking opdeler således anlæggenes økonomi meget detaljeret (med en fælleskontoplan), men indeholder ikke oplysninger om hverken takster eller miljø. Miljøministeriet harimidlertid arbejdet tæt sammen med RenoSam for at sikre, at så meget som muligt kan overføresdirekteSedimentdepoter/spulefelter vil ikke være omfattet af Benchmarkingen. Dette er præciseret i derelevante bestemmelser.Anlæg der er omfattet af bestemmelser om BenchmarkingDansk EnergiogAffald Danmarkmener ikke, at det er relevant at benchmarkinge mellemdedikerede forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, hvor affald indgår som et af flerebrændsler. Omkostningerne kan ikke opgøres sammenligneligt - heller ikke imellem de multifyredeanlæg.Affald Danmarkmener derfor, at benchmarking kun skal omfatte de dedikerede affalds-forbrændingsanlæg.DAKOFApåpeger, at benchmarking også omfatter medforbrændingsanlæg, der ikke er omfattet af”hvile i sig selv-princippet” og som derfor er konkurrenceudsatte. Benchmarking skal ’træde i stedetfor’ traditionel konkurrence, og det kunne derfor synes overflødigt med for medforbrændingsanlæg,der tilmed kunne antages at have konkurrencemæssige grunde til ikke at lade deres omkostningerudstille i en offentlig benchmarking. Endelig vil kvote-belagte medforbrændingsanlæg i periodermed høje kvotepriser have et incitament til at brænde CO2neutrale affaldsbrændsler til reduceredepriser for at undgå kvote-køb, hvilket giver en skævt benchmarking i forhold til de dedikerede anlægder er underlagt hvile i sig selv.Kommunekemianfører, at ideen med benchmarking er at sammenligne sig med tilsvarende anlægpå miljø, energi og økonomiområdet for at finde de bedste anlæg miljø og energimæssigt ogøkonomisk.Kommunekemianerkender, at for ensartet og homogent affald kan dette være en godide. Det giver imidlertid ingen mening at sammenligne Kommunekemi med øvrige affalds-forbrændingsanlæg, ligesomKommunekemisdeponeringsanlæg er helt unikt i forhold til andredeponier i Danmark.Kommunekemianbefaler derfor, at § 46 suppleres med sætningen ”Dettegælder ikke for specialanlæg til forbrænding og deponering af farligt affald”.Dansk Energimener ikke, at deres to deponeringsanlæg bør indgå i benchmarkingen, idet disseanlæg modtager restprodukter fra DONGs egne kraftværker. Endelig er oplysninger, der foretagesbenchmarking på baggrund af, tilgængelige i grønne regnskaber, hvor oplysningerne burde kunnetrækkes fra.Miljøministeriets bemærkninger:Formålet med Benchmarkingen er at skabe et overblik over økonomi og miljø for anlæg, derbrænder og deponerer affald. For at sikre et overblik over hele sektoren, er det nødvendigt atinddrage anlæg, der medforbrænder affald i analysen, således at det fulde billede vises. Det erkorrekt, at der kan være vanskeligheder ved at opgøre specifikke data for f.eks.medforbrændingsanlæg, men dette er der taget højde for, idet disse anlæg kun skal afgive enmeget begrænset mængde oplysninger. Analysen fokuserer således på de dedikeredeforbrændingsanlæg, og andre anlæg indgår som alternativ. Endelig er det vigtigt at inddrage alleanlæg i forbindelse med analyser af kapacitet, så denne del af forbrændingssektoren belyses fuldtud. Dette er ligeledes tilfældet for farligt affald, hvorfor bestemmelsen ikke vil blive ændret somforeslået.

MetodeAffald Danmarkmener ikke, at reguleringen er fuldstændig, idet der mangler regler om, hvilkeparametre benchmarkingen skal omfatte, og hvordan disse måles, opgøres og tilvejebringes. Detfølger således af loven, at der skal fastsættes regler om ”metoden”, og det er således ikke nok, atMiljøstyrelsen offentliggør denne.Dansk EnergiogDONGmener, at det er uklart, om der i medfør af § 46 skal indberettes nøgletaleller basistal til benchmarking, samt om det er ejerne eller Miljøstyrelsen, der skal udføreBenchmarkingen. Endelig påpeger DONG, at metoden bør offentliggøres snarest, såfremt det erejerne, der skal foretage benchmarkingen.Dansk Energimener desuden, at hvis der alene skal leveres nøgletal, savnes der en frist formetoden hertil. Denne bør offentliggøres snarest under alle omstændigheder, da den bør værekendt således, at data for 2010 kan sættes op til dette.Dansk Energimener, at anlæg bør defineres og herunder beskrives, hvorledes der tages højde foranlæg med flere ovne med flere brændsler enten fordelt på hver sin ovn eller på tværs af dem.Dansk Energimener, at brændværdi skal have en klar metode til beregningen. Det er i realitetenumuligt at beregne brændværdi uden at måle direkte på ovne, der ikke bruger andet end affald.Alternativt bør der anvendes standardværdier.Miljøministeriets bemærkninger:De data, som indgår i Benchmarkingen, er overvejende data fra anlæggenes økonomiske ellermiljømæssige regnskab. Det er således basistal, der skal indberettes.Det fremgår af den politiske aftale samt bemærkningerne til det lovforslag om gennemførelse afaftalen, der blev vedtaget forsommeren 2009, at det er branchen, der skal gennemførebenchmarkingen efter en metode, som er udviklet af Miljøministeriet og branchen i fællesskab.Miljøministeriet har derfor haft en indgående dialog med branchen om udarbejdelse afbenchmarking-spørgeskemaet, som på nuværende tidspunkt er klart til at blive brugt til at indsamledata. Endvidere vil den planlagte efterfølgende afrapportering ske i tæt dialog med branchen.Dataindsamlingen vil blive gennemført af en arbejdsgruppe med deltagere fra branchen ogMiljøministeriet. Det gøres i praksis ved, at anlæggene får tilsendt følgebrev fra de centrale aktøreri branchen samt en fil med spørgeskemaet. Efter anlæggenes tilbagemelding udarbejderbrancherepræsentanterne i arbejdsgruppen den aftalte afrapportering, som endelig godkendes afMiljøstyrelsen, som også offentliggør resultatet af Benchmarkingen i en rapport.For allerede nu at skabe et godt overblik over affaldsforbrænding og deponering i Danmark, læggerMiljøministeriet op til, at der bliver gennemført en dataindsamling med data for 2007 og 2008. Påden måde kan Benchmarkingen også blive testet og evt. tilrettet inden den efterfølgende data-indsamling.Særligt om Benchmarking af forbrændingsanlægAffald Danmarkpåpeger, at Benchmarkingen bør hentes i de eksisterende regnskaber –økonomiske og grønne, men er af den opfattelse, at der stilles krav om mere detaljerede data, enddet er relevant. Som eksempel nævnes, at der kræves der oplysninger om vilkårsoverskridelser,som anlæggene i forvejen oplyser til miljøcentrene, og som centrene lige så nemt kunne levere til

benchmarkingen. Ordet ”vilkårsoverskridelser” er efterAffald Danmarksopfattelse i øvrigt for bredt,da det dækker over f.eks. for sent afsendte rapporter til tilsynsmyndigheden. Derfor bør ordet”vilkårsoverskridelser” erstattes af ”overskridelser”.RenoSammener, at bilag 7 bør begrænse sig til hovedoverskrifter for, hvilke oplysningerforbrændings- eller deponeringsanlæggene skal indberette til Miljøstyrelsen. Der er efterRenoSamsvurdering stadig tvivl om, hvordan anlæggenes grænseflader defineres.RenoSamhenviser i øvrigt til det brev, som er sendt til Miljøstyrelsen om benchmarkingen den 1. oktober2009.Affald Danmarkmener, at der – siden Affald Danmark sidst har set benchmarkingen – er stilletyderligere oplysningskrav om:flere ”andre driftsområder”: Slaggehåndtering og fjernvarmetransmissionunder kapacitet: ”den miljøgodkendte kapacitet”under etableringsår: årstal for levetidsforlængelserunder hensættelser: hvor hensættelser optræder i resultatopgørelsenDONGmener, at spørgsmålet om brændværdi giver problemer på både de dedikerede anlæg såvelsom for medforbrændingsanlæg. Der bør være en klar metode for beregningen. I praksis er detumuligt at beregne, uden at foretage målinger direkte på ovne, der udelukkende bruger affald.DONGanfører, at priser og takster bør tage højde for forskellige fraktioner med forskellig pris ogmængde, samt at henvisningen til affaldsafgiften for forbrænding er forældet.Miljøministeriets bemærkninger:Flere interessenter har tilkendegivet, at de ønsker mere detaljerede oplysninger, mens andreinteressenter på den anden side ønsker en mere overordnet opgørelse. Ministeriet har på denbaggrund besluttet, at niveauet fastholdes, fordi Benchmarking har været genstand for en langvarigog omfattende dialog med aktørerne, og fordi den efter ministeriets opfattelse repræsenterer enafbalanceret løsning.Ministeriet er enig i, at der i stedet for ”vilkårsoverskridelser” bør stå ”overskridelser”, ogbekendtgørelsen er ændret i overensstemmelse hermed.Brændværdi: Anlæggene har forskellige tilgange til opgørelse af brændværdi (målt eller ovnensspecifikation). Derfor er der overalt i benchmarkingspørgeskemaet mulighed for at skrive specifikkekommentarer til de afgivne oplysninger, herunder altså også anlæggenes opgørelser afbrændværdien.Henvisningen til affaldsafgiften er ændret, idet denne efter 1. januar 2010 er en energiafgift.Særligt om benchmarking af deponeringsanlægAffald Danmarkgør opmærksom på, at der er sket ændringer af oplysningerne fordeponeringsanlæg.Affald Danmarkoplyser dog, at de bakker op om ændringerne vedrørendekapacitetsundersøgelser.Affald Danmarkpåpeger desuden, at det efter deres opfattelse er uhensigtsmæssigt at opdeledeponeringsanlæggenes økonomi på blandet affald og andet affald. Der bør i stedet ske enopdeling efter de 4 forskellige enheder – inert, mineralsk, blandet og farligt affald.

Det er herudoverAffald Danmarksopfattelse, at midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affaldbør anføres som en sideaktivitet i starten af skemaet og ikke som en del af deponeringsanlæggetsdrift.Danmarks Naturfredningsforeningmener, at deponeringsanlæg – i lighed med forbrændingsanlæg– skal gøre rede for, hvor mange procent af læssene der tages stikprøvekontrol af. Det fremgår afdeponeringsbekendtgørelsen, at der er krav til stikprøvekontrol af blandet affald, som skal udtagesminimum én gang om måneden af et tilfældigt udvalgt læs blandet affald.DanmarksNaturfredningsforeningmener i den forbindelse, at det ved at anvende et procent-opgørelseskravvil fremgå, hvor mange anlæg som kun benytter minimumskravet, som i øvrigt efterDanmarksNaturfredningsforeningsopfattelse er for lavt sat.Horsens Kommunepåpeger, at det ikke er tilstrækkeligt defineret, hvad der menes medsideordnede aktiviteter og mener, at det bør præciseres, hvornår en aktivitet er sideordnet. Hvisaktiviteterne er beliggende på arealer, som ikke er deponeringsarealer, og som har en selvstændigmiljøgodkendelse og i øvrigt ikke er underlagt reglerne for, at der skal betales affaldsafgift fordeponeringsanlæg, bør disse aktiviteter efter kommunens opfattelse ikke betragtes somsideordnede aktiviteter, men derimod som selvstændige anlæg.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet har besluttet at fastholde spørgsmålene i relation til midlertidig oplagring afforbrændingsegnet affald, dog således at der suppleres med et enkelt spørgsmål i benchmarkingenherom. På baggrund af kommentarerne om stikprøver er der indføjet et spørgsmål for deponering,som findes tilsvarende for forbrænding. Spørgsmålet er formuleret således: ”Ca. hvor mange % aflæssene tager I ud til stikprøvekontrol af det blandede affald?”Det er endvidere præciseret, hvad der menes med sideordnede aktiviteter på en sådan måde, atdet afgørende er, at økonomien alene skal omfatte den relevante aktivitet.

Juridiske bemærkningerAffald Danmarkmener, at der mangler en regel om, at benchmarkingens resultater ogkonklusionerne herfra udarbejdes og præsenteres af branchen, som det fremgår aflovbemærkningerne til § 50 a i miljøbeskyttelsesloven, hvorimod det er Miljøstyrelsen, somkontrollerer arbejdet og offentliggør resultaterne.Affald Danmarkmener, at forpligtelsen bør fremgåaf bestemmelsen og ikke af bilag 7.Affald Danmarkmener desuden, at regulering om benchmarking bør ske ideponeringsbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om anlæg, der brænder affald, idet kraveneretter sig imod bekendtgørelsens målgrupper.Miljøministeriets bemærkninger:Det indarbejdes i bekendtgørelsens bestemmelser om, at benchmarkingen udarbejdes af branchenog offentliggøres af Miljøstyrelsen.Multifyrede anlægAffald Danmarkpåpeger, at der findes multifyrede anlæg, hvor affald kun udgør en del af brændsletog mener, at der ikke er sammenligningsgrundlag i forhold til dedikerede anlæg.Affald Danmarkeksemplificerer dette med, at affald udgør 68 % på Måbjerg, mens 89 % af energien i Horsensstammer fra affald.Dansk EnergiogAffald Danmarkmener ikke, at 20 % af brændslet er en rimelig grænse, ogforeslår, at grænsen skal være anlæg, hvor affald leverer mindre end 90 % af den produceredeenergi.DONGpåpeger, at afgrænsningen på de 80 % muligvis kan være problematisk for deanlæg, hvor der også findes andre kedler, overheder m.v.. Benchmarkingen bør forholde sig til,hvad der menes med anlæg, herunder hvordan der tages højde for anlæg med flere ovne med flerebrændsler, enten fordelt på hver sin ovn eller på tværs af dem.DAKOFAmener supplerende, at det forekommer uklart, hvordan anlæg, der brænder andet endaffald, skal forholde sig.Miljøministeriets bemærkninger:Anlæg, hvor mere end 80 % af energien stammer fra affald, bør deltage fuldt ud i benchmarkingen,idet disse anlæg må betragtes som væsentlige i forbindelse med overblikket over forbrænding afaffald. Et anlæg defineres i benchmarking som ét anlæg, såfremt der sker produktion af energi påanlægget. Det vil f.eks. sige anlæg med flere kedler, hvortil der er koblet samme el- og/ellervarmeproduktionsanlæg. Miljøstyrelsen kan i tvivlstilfælde vurdere, hvorvidt der er tale om anlæg,der skal afgive få eller alle oplysninger.Indberetningsfrister:Dansk EnergiogDONGpåpeger, at fristen bør flyttes til efter godkendelse af årsregnskabet f.eks.1. juni.Miljøministeriets bemærkninger:Fristen er ændret.

Farligt affald (kapitel 10)§ 47Det eraffald danmarksopfattelse, at hvis tanken er, at de virksomheder, som ikke skal indberette tilaffaldsdatasystemet, skal føre et særskilt register, vil affalddanmarkanbefale, dette præciseres.Affald Danmarkforeslår i den forbindelse, at bestemmelsen affattes således; ”virksomheder, dererhvervsmæssigt transporterer farligt affald, samt forhandlere og mæglere af farligt affald, som ikkeskal indberette til affaldsdatasystemet jvf. § 62, skal føre register over transporteret mængde ogtype af farligt affald (EAK-koden), det farlige affalds producent og afleveringssted.”RenoSamfremhæver, at virksomheder, som frembringer farligt affald, skal anmelde affaldet tilkommunalbestyrelsen. En anmeldelse bør efterRenoSamsopfattelse omfatte oplysninger omaffaldets art, emballering, sammensætning og egenskaber svarende til §§ 57 og 58 i dennuværende bekendtgørelse.Miljøministeriets bemærkninger:Bestemmelsen er tilrettet i overensstemmelse med affald danmarks høringssvar. Herudover er dernu i bekendtgørelsen fastlagt en pligt for virksomhederne til hvert år at anmelde farligt affald tilkommunalbestyrelsen.§ 48Vejle Kommuneønsker det præciseret, hvorvidt reglen også gælder for forhandlere af fyrværkeri.KLantager, at denne bestemmelse betyder, at forhandlere af fyrværkeri selv har ansvaret for atsikre en korrekt bortskaffelse af kasseret fyrværkeri.Miljøministeriets bemærkninger:Ministeriet er enig i, at bestemmelsen skal forstås som anført af KL.§ 49Affald Danmarkpåpeger, at der i bekendtgørelsen fastlægges et forbud mod fortynding ellerblanding af affald, men at den eksisterende § 67, stk. 2, hvorefter man kan få tilladelse til blanding,ikke er taget med. Dette er efterAffald Danmarksopfattelse et problem, fordi håndteringen påmodtageanlæggene ofte indbefatter blanding.Affald DanmarkogGenvindingsIndustrienmener, at man bør implementere de krav, der fremgår afaffaldsrammedirektivet, hvilket vil sige et generelt blandings- og fortyndingsforbud, men medtilladelse til blanding, hvis der er indhentet tilladelse hertil; dog forudsat at det ikke er til skade formenneskers sundhed eller miljøet, og hvis der er tale om bedst tilgængelig teknik.Affald Danmarkfinder det også hensigtsmæssigt, at det præciseres, hvad det er, der ikke måsammenblandes - om det f.eks. er affald med forskellige EAK-koder.Miljøministeriets bemærkninger:Bestemmelsen i § 62 stk. 2, i den hidtidige bekendtgørelse er indsat i den nye bekendtgørelses §49. Herudover er bestemmelsen tilrettet således, at det også fremover vil være muligt forkommunalbestyrelsen at dispensere for forbuddet.

Bilag 4DAKOFAfremhæver, at bekendtgørelsesudkastet viderefører stort set de gældende regler forfarligt affald, herunder de nuværende bilag 3 og 4, der nu er samlet i et bilag 4. Det efterlader efterDAKOFASopfattelse imidlertid en uløselig problemstilling, som hænger sammen med, at EU'skemikalielovgivning, hvortil den hidtidige klassificering af farligt affald har været snævert knyttet, erblevet ændret (nu REACH, som udtrykkeligt ikke gælder for farligt affald). Bilag 4 bør derfor efterDAKOFAS opfattelse ikke referere til, at farligt affald skal klassificeres i overensstemmelse med detil enhver tid gældende regler for klassificering af farlige stoffer, eftersom der ikke længereeksisterer et sådant link, og eftersom bilaget anvender termer fra den ”gamle” lovgivning.Indtil det på EU-plan besluttes, hvorledes denne problemstilling løses, anbefalerDAKOFA,ataffaldsbekendtgørelsen blot refererer til de senest gældende regler for klassificering af farligestoffer under den tidligere regulering. I modsat fald vil de oplistede egenskaber i bilag 4 ikke givenogen mening, og der vil heller ikke være noget retligt grundlag for at klassificere farligt affald efterdisse.Endelig bemærkerDAKOFA,at affaldsbekendtgørelsens bilag 4 viderefører ”R40” somrisikosætning for Mutagen, kategori 3. Sådan er det ikke mere. R40 er nu (seneste gældendeklassificeringsregler efter ”gammel lovgivning”) reserveret fuldt ud til Kræftfremkaldende, kategori 3,og Mutagen, kategori 3 har nu risikosætning R68. Selv om det ikke er rettet i EU’s ”2000-beslutning”, vil det efterDAKOFASvurdering være det rigtigste at benytte lejligheden til at rette iden danske bekendtgørelse nu. DAKOFA mener i den sammenhæng, at det ikke giver mening atfastholde R40 .Miljøministeriets bemærkninger:Fodnote 1 i bilag 4 er ændret, således at der henvises til de seneste gældende regler forklassificering af farlige stoffer under den tidligere regulering (før reach). Desuden ændres MutagenKategori 3 (R40) til Mutagen Kategori 3 (R 68)

Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning afgebyrer (Kapitel 11)GenereltOverordnede betragtningerVejle Kommunemener, at detailreguleringen af gebyrerne udgør en stor administrativ opgave forkommunerne.Kommunenmener, at det er vanskeligt at gennemføre den skitserede differentiering,og det foreslås, at gebyrreguleringen gøres mere overordnet, idet kommunen mener, at der såopnås bedre mulighed for at give borgerne og virksomhederne de oplysninger, der vedrører dekommunale ordninger.Affald Danmarkmener, at der for husholdninger opstilles mere konkrete retningslinjer for gebyrerfor husholdninger, end der er lagt op til i den politiske aftale. Det anerkendes dog, at principperne ide fleste tilfælde er logiske.Affald Danmarkforudsætter, at kommunerne fortsat selv formulererretningslinjer for gebyrfastsættelsen, hvor andet ikke fremgår af affaldsbekendtgørelsen.KLmener, at der sker overdreven detailregulering af et økonomisk mindre betydende område i densamlede kommunaløkonomi. Detailregulering er administrativ tungt, ogKLmener, at der er sikrettilstrækkelig gennemsigtighed med miljøbeskyttelseslovens § 48.RenoSammener, at de foreslåede regler går langt videre end den politiske aftale i bestræbelsernepå øget gennemsigtighed.RenoSammener, at de kommunalretlige principper om, at gebyrer skalfastsættes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om lighed og hvile i sig selv,er tilstrækkelige til at sikre den ønskede gennemsigtighed.Affald Danmarkmener, at der skal være mulighed for at opkræve specifikke gebyrer for særligeordninger for visse fraktioner af farligt affald, herunder eksempelvis klinisk risikoaffald og tømning afolieudskillere.International Transport Danmarkbifalder fastsættelsen af principper for gebyrfastsættelse, somskal modvirke krydssubsidiering og øge gennemsigtigheden.Dansk ErhvervogGenvindingsindustrienmener, at det er en vigtig og positiv ændring, at dersættes faste rammer for kommunernes beregning af affaldsgebyrer.Affald Danmarkmener, at kommunerne skal forpligtes til at opkræve gebyr for anvisningsordningerfor forbrændings- og deponeringsegnet farligt affald.Miljøministeriets bemærkningerDet er intentionen med ændringen af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) ogaffaldsbekendtgørelsen at fastsætte de overordnede rammer og principper for den kommunalegebyrfastsættelse, men det er fortsat kommunerne, som skal udfylde disse rammer. Det er såledesintentionen at supplere de eksisterende principper for gebyrfastsættelse med principper, der skalsikre en øget gennemsigtighed og ensartethed i gebyrfastsættelsen.

Gebyrbestemmelserne i bekendtgørelsen er udformet i overensstemmelse med de principper, derer beskrevet i forarbejderne til ændringen af miljøbeskyttelsesloven og på baggrund af den politiskeaftale om sektorens organisering.Efter miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte et særskilt gebyr forhver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Dertilkommer, at det fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 54, stk. 7, og § 55, stk. 6, at kommunal-bestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for hver indsamlingsordning, som tilbydes ikommunen, hvilket også omfatter eventuelle ordninger for klinisk risikoaffald og tømning afolieudskillere.Miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, omfatter også gebyrer for anvisningsordninger, ogkommunalbestyrelserne er således allerede i dag forpligtede til at vedtage gebyrer herfor.Differentiering og gennemsnitsgebyrerRenoSamtilslutter sig, at der skal fastsættes gebyrer for de enkelte ordninger, og at kommunerneskal kunne dokumentere gebyrernes størrelse, herunder differentierede gebyrer.RenoSamkanimidlertid ikke tilslutte sig, at det fastlægges i bekendtgørelse, at der skal fastsættes etgennemsnitsgebyr, eller at der skal differentieres på fastlagte parametre.RenoSammener, at detvil bryde med hensigten i den politiske aftale og vil være en unødvendig indskrænkelse af detkommunale råderum, hvis kravet om gennemsnitsgebyr og differentieret gebyr på bestemteordninger fastholdes.RenoSammener desuden, at den tætte regulering afskærer kriterier forgebyrfastsættelse, der kan skabe en højere grad af overensstemmelse med forureneren betaler-princippet.RenoDjurs I/Smener, at begrænsningen af parametre til differentiering af gebyrer fordagrenovation og dagrenovationslignende affald er uhensigtsmæssig.KLmener ikke, at der bør opregnes udtømmende kriterier for differentieringen af gebyrer efter § 54,stk. 2.Boligselskabernes Landsforeningmener, at de nye regler skaber betragtelige usikkerheder omberegningsmetoden vedrørende gebyrfastsættelsen i forhold til ugevalg og skøn over affaldstyperog affaldsmængde.Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, at det er intentionen medlovforslaget, at der skal gælde et princip om gennemsnitsgebyrer for ordninger for bl.a. papir, pap,glas, genbrugsplads og farligt affald, og at dagrenovation kan differentieres i lyset af eksempelviscontainerstørrelse, tømningsfrekvens og vægt. Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser omgennemsnitsgebyrer og differentiering er således fastsat i overensstemmelse med lovforslagetsintentioner.Ministeriet er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at differentieringskriterierne i § 54, stk. 2, og § 55,stk. 2, er begrænset til vægt, volumen eller tømningsfrekvens eller en kombination af de tre, hvorfordet er tydeliggjort, at der skal differentieres efter minimum (et af) disse kriterier, men at der ogsåkan differentieres efter andre egnede kriterier. Det er endvidere tydeliggjort, atdagrenovationsgebyret for både husholdninger og virksomheder fastsættes ” på baggrund af denservice, der med ordningen stilles til rådighed”.

Gebyrberegning ved fraflytning i løbet af åretVejle Kommunemener, at det bør fremgå af affaldsbekendtgørelsen, hvordan der skal skeregulering af gebyrer, når virksomheden fraflytter i løbet af året.KLmener, at det bør tilkendegives, om der skal lave flytteopgørelse, når en virksomhed flytter efterat have betalt affaldsgebyr for et helt år eller, om det skal forstås som et ”kontingent”.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet er enig i overvejelserne. Det fremgår derfor nu af bestemmelserne, at en virksomhedskal betale sit årlige erhvervsaffaldsgebyr til den kommune, hvor virksomheden havde adresse 1.januar. Der skal i konsekvens heraf ikke udarbejdes ”flytteopgørelse”.Herreløst affaldHalsnæs Kommunemener, at alt herreløst affald skal kunne gebyrfinansieres. Dette begrundes ihovedsagen i, at lovens bemærkninger til § 48, stk. 1, ikke efter kommunens opfattelse tager klartstilling til gebyrfinansiering af herreløst affald.Danmarks Naturfredningsforeningmener ikke, at det af affaldsbekendtgørelsen fremgårtilstrækkeligt klart, at kommunerne kan gebyrfinansiere herreløst affald.KLvurderer, at det vil væreøkonomisk uoverskueligt, hvis kommune med store arealer i det åbne land og/eller en langkyststrækning ikke kan gebyrfinansiere bortskaffelsen af herreløst affald.Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår af bemærkningerne til § 48 i ændringen til miljøbeskyttelsesloven om ny organiseringaf affaldssektoren, at udgangspunktet for finansieringen af den kommunale affaldshåndtering ergebyrfinansiering, men at finansieringen af indsamling, behandling og administration af herreløstaffald fortsat vil kunne skattefinansieres. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med grundlovens§ 43, hvorefter” ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov…”. Ved begrebet”skat” forstås normalt en offentligretlig bestemt ydelse til det offentlige, der ikke kan ses undersynspunktet af vederlag for en særlig modydelse fra det offentliges side.Det er således en forudsætning, at brugerkredsen er veldefineret og at de, der betaler, også nydergodt af ordningen (får en modydelse). Det er ministeriets opfattelse, at ydelsen i form af indsamlingog håndtering af herreløst affald på rastepladser, strande m.m. ikke har en tilstrækkelig defineretbrugerkreds. På den baggrund finder ministeriet det særdeles tvivlsomt, om et sådant gebyr er ioverensstemmelse med grundlovens § 43, og vurderer derfor, at renholdelsen af kommunensnatur- og parkområder må skattefinansieres i lighed med renholdelse af andre offentlige arealersom f.eks. kommunens veje.Beredskabsgebyr for farligt affaldAffald Danmarkmener ikke, at der fremover kan opkræves et beredskabsgebyr, der dækker detgenanvendelige farlige affald.Affald Danmarkmener derfor, at Miljøstyrelsen må forestå detteberedskab.Danmark NaturfredningsforeningogKLfinder det problematisk, at kommunerne ikke kangebyrfinansiere et beredskab for modtagelse af farligt affald.RenoSammener, at kommunerne efter § 55, stk. 3, er berettigede til at opkræve et gebyr, derdækker udgifterne til beredskab for farligt affald.

Miljøministeriets bemærkningerEfter ministeriets opfattelse, har der ikke været og er der ikke hverken før eller efter vedtagelsen aflov nr. 513 af. 12. juni 2009 om ændring af miljøbeskyttelsesloven hjemmel imiljøbeskyttelseslovens § 48 til at afholde omkostninger til et særligt beredskab for farligt affald.Uheld eller andet, som kræver øjeblikkeligt indgreb for at afværge fare for miljøet eller sundhed,skal kommunen håndtere med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 70, hvorefter kommunen kanforetage det fornødne for den ansvarliges regning.TakstbladKLmener ikke, at der i § 52 bør nævnes vedtagelse af takstblade, da dette krav ikke følger afloven.RenoSammener ikke, at der bør anføres i § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan fastsættegebyrstørrelsen i et særskilt takstblad.RenoSamopfatter det som overflødig vejledning tilkommunerne.RenoSamforeslår alternativt, at takstbladet benævnes gebyrblad.Miljøministeriets bemærkninger:Det er ministeriets opfattelse, at der i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, er hjemmel til atfastsætte krav om, at kommunerne skal offentliggøre et særskilt takstblad, der angiver gebyrernesstørrelse. Bestemmelsen i affaldsbekendtgørelsen skal ses i sammenhæng med, at det vil væreuhensigtsmæssigt, hvis der blev fastsat krav om, at gebyrernes størrelse skal fremgå af dekommunale regulativer, som så vil skulle ændres hver gang gebyrernes størrelse ændres.Ministeriet er enig med RenoSam i, at det vil være mere retvisende, at takstbladet benævnesgebyrblad, og det er derfor ændret i bekendtgørelsen.BenyttelsespligtKLmener, at der er behov for at præcisere, at der kun skal opkræves gebyr fordagrenovationslignende affald hos de virksomheder, der deltager i ordningen.RenoDjurs I/SogHelsingør Kommunemener, at formuleringen ”anvendelse” i § 54, stk. 2, kan giveanledning til forvirring, idet juridisk ukyndige borgere kan få den forståelse, at man ikke skal betalegebyr, hvis man ikke anvender ordningen.Helsingør Kommunemener, at gebyret bør opkræves påbaggrund af de ordninger, der stilles til rådighed.RenoSammener ikke, at gebyrer for dagrenovation og dagrenovationslignende affald børfastsættes på baggrund af affaldsproducentens benyttelse af de ordninger, der stilles til rådighed.RenoSammener, at gebyret alene skal fastsættes på baggrund af de ordninger, der stilles tilrådighed, ogRenoSamønsker således at fastholde den retstilstand, der er fastslået af domstolene,hvorefter kommunerne kan opkræve gebyr, selv om en affaldsproducent ikke benytter ordningen.Miljøministeriets bemærkningerDet følger af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, at det med lovforslaget erintentionen, at gebyrerne for dagrenovation og dagrenovationslignende affald skal differentieres påbaggrund af f.eks. containerstørrelse, tømningsfrekvens og vægt. Tanken hermed er således, atgebyrerne skal afspejle den service, der bliver ydet affaldsproducenten.

Hvis kommunen etablerer en ordning for dagrenovationslignende affald fra virksomheder, følger detaf affaldsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, at virksomheden er forpligtet til at betale gebyret for denservice, der dermed er stillet til rådighed.Gebyrfinansiering af informationskampagnerDanmarks Naturfredningsforeningmener, at det er uklart, om kommunerne kan gebyrfinansiereinformationskampagner, og påpeger, at det bør være tilfældet.KLmener, kommunerne skal have mulighed for at gebyrfinansiere informationskampagner.Affald Danmarkfinder det uklart, om kommunerne kan gebyrfinansiere information og vejledning afvirksomheder.Miljøministeriets bemærkningerDet er ministeriets opfattelse, at informationskampagner om håndtering af affald, omfattet af dekommunale ordninger, må anses som et element i den almindelige administration og drift afaffaldsområdet, og at der følgelig er hjemmel til at gebyrfinansiere informationskampagner på detteområde i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 54, stk. 1, og § 55, stk. 1. Kommunerne vil såledesogså kunne gebyrfinansiere information om korrekt sortering på og brug af de kommunalegenbrugspladser til genanvendeligt erhvervsaffald, mens kommunerne ikke kan gebyrfinansiereinformationskampagner som bredt informerer om håndteringen, herunder behandlingsmetoder for,genanvendeligt erhvervsaffald.I øvrigtRenoSammener, at forholdet mellem § 54, stk. 1-7, og stk. 8 er uklart, og at det er svært at forståindholdet af bestemmelsen.RenoSamforeslår derfor, at § 54, stk. 8, samt henvisninger dertilslettes eller omformuleres.DAKOFAfinder det uklart, om § 54, stk. 8, skal anses som en undtagelse til de almindeligebestemmelser om gennemsnitsgebyr.DAKOFAmener, at det er uklart, om der i § 54, stk. 7, og § 55, stk. 6, er taget stilling til, om derskal fastsættes gennemsnitsgebyrer, hvor dette ikke fremgår direkte af bekendtgørelsen.RenoDjurs I/Spåpeger, at formuleringen ”tilbydes” i § 55, stk. 6, er uheldigt i lyset afbenyttelsespligten.Frederikssund Kommunepåpeger, at det er uklart, hvordan forholdet er mellem opkrævning afgebyr for 2010 og vedtagelse af standardregulativer senest pr. 1. juli 2011.FrederikssundKommuneundrer sig over, at der ikke er taget detaljeret stilling til denne problemstilling, når såmange andre detaljer er reguleret i bekendtgørelsen.Horsens Kommunepåpeger, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6, tager sigte mod den, der hartinglyst adkomst på ejendommen, mens bekendtgørelsens § 54, stk. 1, omhandler husholdninger.Miljøministeriets bemærkningerAffaldsbekendtgørelsens § 54, stk. 8, er en udmøntning af bemærkningerne tilmiljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, hvoraf det fremgår, at det skal være muligt forkommunalbestyrelserne at fastsætte forskrifter om den nærmere fordeling af omkostninger mellemforskellige typer af ejendomme, så f.eks. sommerhusejere betaler et mindre gebyr end øvrige

boligejere. Bestemmelsen er således ikke en undtagelse til de almindelige regler omgennemsnitsgebyr, men derimod en regel om, at gebyret – gennemsnitsbaseret eller ej – kannedsættes, hvis en ejendom eksempelvis ikke benyttes til helårsbeboelse. Det er præciseret, at dermed forskellige typer af husholdninger menes f.eks. enfamilieshuse og etageejendomme.Der er ikke i affaldsbekendtgørelsens § 54, stk. 7, eller § 55, stk. 6, taget stilling til, hvordan gebyrerefter bestemmelserne mere præcist skal fastsættes.Ministeriet er enig med RenoDjurs I/S i, at formuleringen af affaldsbekendtgørelsens § 55, stk. 6,skal ændres i lyset af reglerne om benyttelsespligt. I stedet for ”tilbydes” er ”etableret” indsat.Gebyrer for 2010 skal opkræves på baggrund af de gældende regler herom i miljøbeskyttelses-loven og affaldsbekendtgørelsen. Det optimale ville være, at opkrævningsgrundlaget var vedtagnekommunale tillægsregulativer i alle kommuner. Det er imidlertid blevet klart, at ikke alle kommunervil nå dette, og der er derfor indsat overgangsbestemmelser i affaldsbekendtgørelsen, der kandanne grundlag for disse kommuners fastsættelse og opkrævning af gebyrerne i 2010.Miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6, tager sigte på husholdningsaffald, og det er derfor i godoverensstemmelse hermed, når 54, stk. 1, omhandler husholdninger.

Det kommunale budget og regnskabssystemAffald Danmarkmener, at det burde tydeliggøres, at det generelle administrationsgebyr også mådække omkostninger til håndtering/udfyldning af standardregulativer samt tilsyn og håndhævelse afregulativer over for borgerne.Affald Danmarkundres over, at der skal opkræves særskilt gebyr for haveaffald og storskrald, nårdet ofte indsamles i den samme ordning.NVR Affaldmener, at kravet om særskilte gebyrer forhenholdsvis storskrald og haveaffald er overflødige, da det er den samme gruppe i det kommunalebudget- og regnskabssystem.KLmener, at det er uklart, om opdelingen af affaldsgebyret skal følge konti i budget- ogregnskabssystemet eller den enkelte ordning.RenoDjurs I/Smener ikke, at § 53, stk. 1 og 2, tager højde for, at opgaven kan løses af etfælleskommunalt selskab, og at visse omkostninger afholdes af det fælleskommunale selskab påen måde, så de ikke figurerer i det kommunale budget- og regnskabssystem.Miljøministeriets bemærkningerDet er ministeriets klare opfattelse, at det generelle administrationsgebyr omfatter omkostningerforbundet med udarbejdelse og vedtagelse af regulativer, og at det fremgår tilstrækkeligt klart.Bestemmelsen er således ikke præciseret yderligere.Udgangspunktet for gebyrfastsættelsen er efter miljøbeskyttelsesloven, at der skal fastsættes etsærskilt gebyr, der afspejler de omkostninger, der figurerer på de enkelte konti for affaldshåndteringi det kommunale budget- og regnskabssystem. Efter miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, kanmiljøministeren imidlertid supplere dette udgangspunkt ved at fastsætte nærmere regler omgebyrfastsættelsen. Særskilte gebyrer for ordninger, omfattet af hver konto i det kommunalebudget- og regnskabssystem, må således opfattes som et minimumskrav, som skal opfyldes, hvismiljøministeren ikke har fastsat yderligere regler herom. Dette er i et vist omfang sket iaffaldsbekendtgørelsen, og for sådanne ordninger, der ikke allerede har en ”egen” konto i det

Forskudsvis dækning af planlagte investeringerDong EnergyogDansk Energimener, at det bør fremgå klart af § 56, at henlæggelserne ikkeomfatter henlæggelser omfattet af henlæggelsesbekendtgørelsen 175/1991 eftervarmeforsyningsloven.Vejle KommuneogKLmener, at henlæggelser bør tilføjes under § 15, hvor indholdet afaffaldsplanen beskrives.Affald Danmark, KLogHelsingør Kommunemener, at det bør sikre, at anlæg med en langafskrivningsperiode kan henlægge til nye investeringer i en længere periode end de foreslåede 5år.RenoSamogHelsingør Kommuneforeslår, at 5 år forlænges til 7 år for at sikre en jævnudvikling i gebyrerne.Affald Danmarkpåpeger, at det bør præciseres, om det er en eller alle betingelser i § 56, der skalopfyldes, før der kan foretages henlæggelser.Affald Danmarkmener desuden, at det bør væretilstrækkeligt som grundlag for gebyrfastsættelse, at der henvises til de aktuelle investeringsplaner.Renosydmener, at det må være en fejl, at planlagte investeringer skal fremgå af affaldsplanen, førder kan opkræves gebyrer til hensættelser.Affald Danmark mener ikke, at der er holdbart, at en ændring i investeringsplanen i etfælleskommunalt selskab skal medføre ændringer af interessentkommunernes affaldsplaner.RenoDjurs I/Smener, at kommunalbestyrelsen kun skal beskæftige sig med gebyrer, og at det ernaturligt, at det fælleskommunale selskab er ansvarligt for fællesskabets økonomi, herunderforetagelse af nødvendige investeringer.RenoDjurs I/Sfinder det uhensigtsmæssigt ogråderumsindskrænkende, at det er kommunalbestyrelsen, som skal træffe beslutninger om forhold,som er kompetenceoverdraget til fællesskabets styringsorgan.RenoDjurs I/Spåpeger derfor, at detikke er hensigtsmæssigt, at en investering skal fremgå af den kommunale affaldsplan, idet løbendetilpasning af investeringsbehovet ikke kan ske, når affaldsplanen kun vedtages hvert 4. år.Genvindingsindustrienfinder det positivt, at der er lagt begrænsninger på kommunernes adgang tilhenlæggelser til fremtidige investeringer.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet finder det unødvendigt at præcisere, at affaldsbekendtgørelsen ikke regulerer midleropkrævet med hjemmel i varmeforsyningsloven.Ministeriet er enig med Vejle Kommune og KL i, at kravet om, at investeringer skal fremgå afaffaldsplanen i affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om affaldsplanlægning. Bestemmelserne erændret i overensstemmelse hermed.

Efter varmeforsyningsloven er perioden, hvor der kan foretages henlæggelser også 5 år, og det ervurderet, at det er en passende lang opsparingsperiode.Efter § 56 kan henlæggelser foretages i en periode på op til 5 år, hvis nr. 1 eller 2 er opfyldtsammen med nr. 3. Nr. 4 er omformuleret til en almindeligt gældende begrænsning.Betingelserne for forskudsvise henlæggelser til investeringer fremgår af bemærkningerne tilmiljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 9, hvor det bl.a. er beskrevet, at investeringen skal fremgå af dengældende affaldsplan.Uagtet at visse driftsmæssige kompetencer måtte være overført til kommunale fællesskaber, følgerdet direkte af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsen fastsættergebyrer til dækning af udgifter til forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet,ligesom det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 9, at miljøministeren kan fastsætte reglerom kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser efter lovens § 48, stk. 1, nr. 3. På denbaggrund er det ministeriets opfattelse, at det ikke kan overdrages til kommunale fællesskaber attræffe beslutning om henlæggelser, og at affaldsbekendtgørelsens § 56 således er i godoverensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og lovens forarbejder.

Opkrævning via CVROverordnede betragtningerKLmener, at opkrævning af gebyrer gennem CVR-registret er udtryk for unødig detailregulering.KLpåpeger, at CVR-registret ikke er egnet som grundlag for offentlig administration, og at det vilvirke fordyrende på administrationen af affaldsområdet.Affald Danmark, Helsingør Kommune, Horsens KommuneogFrederikssund Kommunepåpegerendvidere, at opkrævningen efter CVR-registret kræver store administrative omlægninger ikommunerne, og at det ikke er holdbart med forskellig gebyrstruktur i 2010 og 2011.DImener, at der er en række praktiske problemer forbundet med opkrævning aferhvervsaffaldsgebyr gennem CVR-registret, hvilket især gør sig gældende i 2010. Det anbefales,at der igangsættes et samarbejde mellem de relevante parter med henblik på at afklarespørgsmålene, og at det overvejes, at bruge BBR-registret i 2010 for at sikre en gnidningsfriovergang til brug af CVR-registret.Miljøministeriets bemærkningerCVR-registret er etableret ved lov nr. 417 af 22. maj 1996 og har siden december 1996 været detoffentliges stamregister for virksomhedsoplysninger. Formålet med CVR-registret er at tilgodeseoffentlige myndigheder og privates behov for virksomhedsoplysninger, samtidigt med at detundgås, at virksomhederne skal indberette disse oplysninger til en lang række myndigheder. Derforfølger det af CVR-lovens § 15, at offentlige myndigheder ved etablering af nye it-systemer skalanvende data fra CVR-registret.CVR-registret indeholder en række grunddata om såvel juridiske enheder som produktionsenheder.De grunddata, der er optaget i CVR om juridiske enheder, omfatter eksempelvis CVR-nummer,navn, virksomhedsform, adresse, branche, antal ansatte og p-nummer for tilknyttedeproduktionsenheder. Grunddata om produktionsenheder (p-enheder) i CVR omfatter ligeledes p-nummer, navn, adresse, branche, antal ansatte.

Oplysningerne i CVR-registret bliver ikke indberettet direkte, men overføres til CVR fra følgendemyndigheder, som modtager data fra indberetningspligtige virksomheder: SKAT, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens selskabsregister, Dansk Statistik. Det er således i lovgivning, som dissemyndigheder administrerer, og ikke i CVR-loven, at der er pligter til at holde virksomheds-oplysninger opdateret.Erhvervs- og selskabsstyrelsen har oplyst, at oplysninger fra CVR-registret allerede anvendes afmange myndigheder som led i deres myndighedsudøvelse. KMD, som databehandler for samtligelandets kommuner, er CVRs største kunde. KMD modtager daglige opdateringer af oplysningerne iCVR. Data anvendes bl.a. som led i indberetning af sygedagpenge, udbetalinger via Nemkonto,som led i diverse kontrolarbejder m.v. Derudover anvender visse myndigheder oplysningerne iforbindelse med udsendelse af breve til virksomhederne. Eksempelvis anvendes data fra CVR-registret til udsendelse af den årlige opkrævning for optagelse i Næringsbasen, ligesomDirektoratet for FødevareErhverv anvender data fra CVR-registret til udsendelse af oplysninger omEU støtte.Anvendelse af CVR-registret er således uomgængeligt ved opkrævning af gebyrer direkte hosvirksomhederne.Opkrævning via CVR-registret fra 1. januar 2010 m.v.KLfinder tidshorisonten problematisk.KLogRenoDjurs I/Smener, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis bestemmelserne i § 55tidligst træder i kraft pr. 1. januar 2011.RenoSamogHelsingør Kommunemener, at Miljøstyrelsen skal give en generel dispensation fralovens § 48.RenoSampåpeger, at kommuner og affaldsselskaber pålægges unødig administrationved at leve op til kravet i loven.KL, Frederikssund Kommune, Helsingør Kommune, Horsens Kommune, RenoDjurs I/S, DAKOFAogRenoSammener, at der overgangsbestemmelsen i § 96 er uhensigtsmæssig, da der efterlovens § 48, stk. 7, allerede skal opkræves via CVR-registret pr. 1. januar 2010.Affald Danmarker tilfreds med overgangsbestemmelsen for affaldsgebyrerne, men påpeger, atopkrævning efter CVR-registret skal ske pr. 1. januar 2010.Affald Danmark, Helsingør Kommune, Horsens KommuneogFrederikssund Kommunepåpegerendvidere, at det ikke er holdbart med tidsfristerne i bekendtgørelsen.Det erAffald DanmarksogHorsens Kommunesopfattelse, at kommunerne vil skulle udmeldegebyrer, der ikke er ordentligt forberedt på baggrund af et register, der indeholder rigtig mange fejl.Helsingør Kommunepåpeger, at der er risiko for, at kommunen må opkræve gebyr på ulovligtgrundlag.Affald Danmarkmener ikke, at det er muligt at få vedtaget de nødvendige regulativændringer pr. 1.januar 2010.Miljøministeriets bemærkninger

Det følger direkte af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 7, at gebyrer efter bestemmelsen, deropkræves hos virksomheder, skal opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer afvirksomheden. Efter § 4 i lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring af miljøbeskyttelsesloven træderbestemmelsen i kraft den 1. januar 2010. Kommunerne har således siden vedtagelsen afændringsloven haft mulighed for at forberede omlægningen af opkrævningen aferhvervsaffaldsgebyret.En eventuel udskydelse af fristen for opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer hos virksomhedernesCVR-registrede ejere vil kræve en ændring af miljøbeskyttelsesloven.CVR-registret er alene et register, hvor kommunerne henter oplysninger om, hvem der skalmodtage opkrævningen af gebyrerne.Det er ministeriets vurdering, at den primære udfordring i forhold til opkrævning af gebyrer hosvirksomhederne er administrationen af de gebyrfritagelser, der er beskrevet i bemærkningerne tilændringen af miljøbeskyttelsesloven.Gebyrer for 2010 skal opkræves på baggrund af reglerne i miljøbeskyttelsesloven ogaffaldsbekendtgørelsen. Det optimale ville være, at opkrævningsgrundlaget var vedtagnekommunale tillægsregulativer i alle kommuner. Det er imidlertid blevet klart, at ikke alle kommunervil nå dette, og der er derfor indsat overgangsbestemmelser i affaldsbekendtgørelsen, der kandanne grundlag for disse kommuners fastsættelse og opkrævning af gebyrerne i 2010.Virksomhederne opnår efter affaldsbekendtgørelsens § 36 adgang til de kommunalegenbrugspladser fra den 1. januar 2010, og de skal følgelig også betale gebyr herfor. En rækkevirksomheder vil dog ikke have behov for at benytte genbrugspladserne, og bestemmelserne omgebyrfritagelser træder derfor også i kraft den 1. januar 2010.SkæringsdatoAffald Danmark, Frederikssund Kommune, RenoDjurs I/S, DAKOFA, RenoSam, NVR AffaldogRenosydmener, at det er vigtigt for fastsættelse af gebyret, at der fastsættes en skæringsdato foropgørelsen af antallet af registrerede ansatte i CVR.Vejle Kommunemener, at det bør fremgå af affaldsbekendtgørelsen, hvornår virksomheden skalsikre, at oplysningerne i CVR-registret er opdateret.Dansk Byggeripåpeger, at CVR-registret ikke er opdateret med hensyn til antallet af ansatte, ogdet kan blive problematisk i forhold til korrekt gebyropkrævning.KLmener, at det er af afgørende betydning, at virksomhederne får en mulighed for at sikre, atregistreringerne i CVR-registret er korrekte, før der gennemføres en opkrævning.KLpåpeger, at CVR-registret ikke kan vise, hvornår en virksomhed er ophørt, flyttet, har ændretantallet af ansatte eller branchekode.Horsens Kommunemener, at der bør fastsættes et fast tidspunkt på året, hvor der opkrævesbetaling for benyttelse af genbrugspladserne.Miljøministeriets bemærkninger

Ministeriet er enig med en række høringsparter i, at der bør angives en skæringsdato for, hvornårde oplysninger i CVR-registret, som skal lægges til grund for opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr,skal trækkes.Der er derfor indsat en bestemmelse i affaldsbekendtgørelsen, hvorefter kommunerne skal læggede oplysninger, der fremgår af CVR-registret den 1. januar til grund ved årets gebyropkrævning.I øvrigt henvises til Miljøministeriets bemærkninger under ”Overordnede betragtninger”.Gebyropkrævning ved dagrenovation/dagrenovationslignende affaldHorsens KommuneogHelsingør Kommunepåpeger, at der for dagrenovation ogdagrenovationslignende affald bør kunne opkræves på samme måde, da det vil være den sammeordning.Helsingør Kommunesavner en beskrivelse af, hvordan dette problem løses.KLmener, at der gebyret for dagrenovation/dagrenovationslignende affald i begge tilfælde skalopkræves på baggrund af BBR-registret.Affald Danmarkmener, at der er en særlig problemstilling for dagrenovationslignende affald fraerhverv, idet en lang række virksomheder ofte er beliggende i boligejendomme, hvor de benytterden samme ordning som husholdningerne. Der bør efterAffald Danmarksopfattelse i sådannetilfælde ske opkrævning hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, hvorefteromkostningerne kan kræves dækket gennem huslejen.Affald Danmarkpåpeger, at det ikke svarer til de gældende regler i mange kommuner, nårkommunerne efter affaldsbekendtgørelsen skal fastsætte et erhvervsaffaldsgebyr forindsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald.NVR Affaldpåpeger, at det efter § 55, stk. 2, ikke må være et krav, at der opkræves gebyr viaCVR-registret, da de kommunale ordninger for dagrenovation bygger på BBR. Det kan efter NVRAffald’s opfattelse være administrativt umuligt, hvis et kontorhus med fælles beholder indeholdermange virksomheder.Miljøministeriets bemærkningerDet følger direkte af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6, at gebyrer for så vidt angår husholdningeropkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, mens miljøbeskyttelseslovens § 48,stk. 7, foreskriver, at gebyrer for så vidt angår virksomheder opkræves hos den i CVR-registretregistrerede ejer. Uanset om dagrenovation og dagrenovationslignende affald for henholdsvishusholdninger og virksomheder håndteres i samme ordning, skal det sikres, at gebyropkrævningensker i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6 og 7.Det bemærkes, at miljøministeren ikke kan fravige miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6 og 7, iaffaldsbekendtgørelsen.I øvrigtKLmener desuden, at der mangler en sanktionsmulighed, hvor en virksomhed bevidst forsøger atundgå at betale affaldsgebyr ved en fejlregistrering i CVR-registret.Affald Danmark, RenoSamogKLpåpeger desuden, at der er uoverensstemmelse mellem CVR-grupperinger og affaldsbekendtgørelsens grupperinger af ansatte.

FritagelserOverordnede betragtningerGenvindingsindustrienopfordrer til et klarere grundlag for gebyrfritagelser.DAKOFAmener, at overgangsreglerne for gebyrerne er uklare, men konstaterer, at Miljøstyrelsenhar oplyst, at gebyrfritagelserne gælder fra 1. januar 2010.Landbrug & Fødevareroplyser, at der er 10-12.000 CVR-registrerede ejendomme, der er omfattetaf fritagelsen i § 55, stk. 7, nr. 1, og at der bør findes en mere systematisk og administrativ enkelmåde at fritage virksomhederne på. Det påpeges, at en individuel sagsbehandling vil værekrævende for både kommuner og virksomheder. Det påpeges endvidere, at det nøje bør beskrives iaffaldsbekendtgørelsen, hvad der forstås ved omsætning.Affald Danmarkpåpeger, at fritagelserne indebærer en kombination af CVR, BBR og et register hosSKAT, hvilket er en tung administrativ opgave.Affald Danmarkmener derfor, at kravet omopkrævning gennem CVR-registret bør udsættes til 2011.Affald Danmarkmener, at fritagelsen irelation til branchekoder bør begrænses til det foreslåede - med den yderligere betingelse, at denkun omfatter virksomheder med 0-1 ansatte.KLfinder det rimeligt at fritage visse virksomheder for gebyrer, men det skal udelukkende værevirksomheder, som ikke har en egentlig affaldsproduktion. Det erKL’svurdering, at en række af devirksomheder, der findes på bilag 8, må forventes at producere affald.KLhar lavet en stikprøve,der viser, at store virksomheder, som AaB med 100-199 ansatte og Dansommer med 200-499ansatte vil blive fritaget.KLpåpeger, at det næppe var intentionen at fritage sådanne virksomheder,og bilag 8 derfor bør kombineres med antallet af ansatte, så det kun er virksomheder med 0ansatte, der bliver gebyrfritaget.DAKOFAtilslutter sig dette synspunkt.KLmener, at fritagelsen bør rumme mulighed for, at gebyrfritagede virksomheder kan få adgang tilkommunens ordninger mod betaling.KLmener, at bilag 8 omhandler gebyrfritagelser i forhold tilgenbrugspladserne, men efter § 55, stk. 7, omfatter fritagelsen affaldsgebyrer generelt.KLvilforetrække ensartet gebyrfritagelse.

DAKOFApåpeger, at der ikke synes at være hjemmel til at fritage virksomheder for at betale gebyrfor ordninger for ikke-genanvendeligt farligt affald fra erhverv, selv om det er muligt at opnåfritagelse fra benyttelsespligten eller ved eksport af affaldet.RenoSamogRenoDjurs I/Smener kun, at § 55, stk. 7, giver mening, hvis det ergenbrugspladsgebyret, der skal meddeles fritagelse for, idet virksomhederne omfattet af bilag 8 børbidrage til planlægning og administration.KLefterlyser redskaber til at identificere virksomhederne omfattet af § 55, stk. 7, nr. 1.KLpåpeger,at det er vanskeligt at kombinere oplysninger fra SKAT, CVR og BBR, og at det er uklart, hvordaneksempelvis årsregnskaber kan udgøre dokumentationen.KLogNVR Affaldmener, at kr. 50.000-grænsen bliver en administrativ tung og manuel opgave, der ikke står mål med det økonomiskesigte bag forslaget.KLpåpeger desuden, at gebyrfritagelsen ifølge den politiske aftale kun skullegælde virksomheders adgang til genbrugspladser.Affald Danmarkspørger, om gebyrfritagelserne også omfatter den del af gebyrerne, som skaldække kommunens udgifter til administration og planlægning samt affaldsdatamodellen ogregulativdatabase.Dansk Erhvervpåpeger, at fritagelserne bør tage højde for, at visse virksomheders fysiskeplacering, eksempelvis detailhandelsvirksomheder i storcentre, betaler for at deltage i storcentretsaffaldshåndteringsordning, og de kommer derfor til at betale gebyr to gange, når de også opkræveserhvervsaffaldsgebyr direkte.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet har på baggrund af en række af høringsparternes bekymringer i forhold til en potentieltmeget belastende - ressourcekrævende administration af de foreslåede fritagelsesbestemmelser,haft møder med Erhvervs- og selskabsstyrelsen, KL og udvalgte kommuner, ligesom emnet erblevet drøftet på Miljøstyrelsens informationsmøder og DAKOFAs og COKs seminarer omhøringsudkastet til affaldsbekendtgørelsen.På baggrund af disse drøftelser er der indarbejdet følgende ændringer:I forhold til fritagelsen for bestemte branchekoder og virksomhedsformer, se de justerede bilag 8 og9, er der tilføjet den yderligere betingelse, at fritagelsen kun gælder for virksomheder med 0-1henholdsvis 0 ansatte. Dette bygger på gode erfaringer fra bl.a. Århus Kommune. Dennegebyrfritagelse er generel – dvs. der kan ikke opkræves gebyr, heller ikke administrations- ogplanlægningsgebyr, fra de virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen. Det er tilføjet enyderligere bestemmelse, der giver kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr hos de fritagnevirksomheder, hvis de alligevel anvender en eller flere af kommunens indsamlingsordninger.Hvis en virksomhed er beliggende i et storcenter, hvor der som en del af lejemålet er en pligt tilbenytte en intern affaldshåndteringsordning mod betaling, er dette et forhold mellem storcentret ogvirksomheden, som i udgangspunktet er kommunen uvedkommende.Særligt om gebyrfritagelsen for virksomheder uden egentlig affaldsproduktionDanmarks Naturfredningsforeningmener, at der på branchelisten for gebyrfritagelser findes enrække virksomheder, der belaster kommunens budgetter på linje med alle andre virksomheder, og

at disse virksomheder bør omfattes, så listen kun omfatter virksomheder, der reelt ikke belasteraffaldshåndteringen.Dansk Byggeripåpeger, at der bør være en fritagelse for CVR-numre uden affaldsproduktion.RenoSammener, at fritagelser for affaldsgebyr skal være meget nemme at administrere.RenoSammener, at gebyrfritagelserne alene bør omfatte virksomheder, som Miljøstyrelsen kan dokumentereikke frembringer affald.Dansk Erhvervhilser det velkomment, at der er mulighed for fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr, nåren virksomhed kan dokumentere, at virksomheden ikke genererer affald.Miljøministeriets bemærkningerDet er hensigten, at alene virksomheder, der ikke benytter de kommunale affaldsordninger skalopnå fritagelse for at betale erhvervsaffaldsgebyr.Der er tilføjet en bestemmelse, hvorefter kommunerne får mulighed for at fritage virksomhedernefra en eller flere affaldsgebyrer, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomhedenikke har en egentlig affaldsproduktion.Særligt om gebyrfritagelse for virksomheder, der eksporterer alt genanvendeligt affaldAffald Danmarkpåpeger, at der lægges op til fritagelse for kun udenlandske virksomheder vedeksport af alt genanvendeligt affald. Uanset om dette er korrekt, menerAffald Danmark,at der børtages stilling til kravet til dokumentation, og om det skal overlades til kommunalbestyrelsen atbeslutte dokumentationskravet.Renosydmener, at det er forkert, at en virksomhed, der eksporterer alt sit genanvendelige affald,kan aflevere sit ikke-genanvendelige affald på genbrugsstationen gratis, herunder især fordiforbrændingsegnet og deponeringsegnet affald er omkostningstunge fraktioner.KLmener ikke, at fritagelseskriterierne er tilstrækkeligt objektive.KLnævner som eksempel, atKLvanskeligt kan forestille sig, hvordan en virksomhed skal dokumentere, at alt affald eksporteres.Dertil kommer, atKLikke kan se, hvorfor der skal gøres forskel på dem, som sender deres affald tilSverige henholdsvis Jylland.KL, RenoDjurs I/S, DAKOFA, Horsens Kommune, Helsingør KommuneogRenoSammener, at deter ulogisk, at virksomheder, der eksporterer deres genanvendelige affald, skal gebyrfritages, da defortsat har ret til at benytte genbrugspladserne til forbrændingsegnet, deponeringsegnet og farligtaffald. Det erKL’sopfattelse, at alene virksomheder, der eksporterer alt deres affald skalgebyrfritages. Det erRenoSam’sopfattelse, at bestemmelsen bør udgå.Miljøministeriets bemærkningerFritagelse for betaling af genbrugspladsgebyret ved dokumentation for, at alt en virksomheds affaldtil nyttiggørelse eksporteres er efter Konkurrencestyrelsens vurdering nødvendig af hensyn til EU'skonkurrenceregler.Fritagelsesmuligheden er dog nu ændret, således at fritagelsen kan opnås, hvis virksomheden kandokumentere, at den selv forestår håndtering af alt affald til nyttiggørelse, det gælder uanset, omhåndteringen sker i Danmark eller udenlands. Det er dog en betingelse for fritagelsen, atvirksomheden ikke benytter indsamlingsordninger i kommunen, herunder genbrugspladsen.

Generelt om gebyrer for at virksomheder får adgang til genbrugspladsenOverordnede betragtningerDansk ErhvervogGenvindingsindustrienkonstaterer, at det er vigtigt, at gebyrerne for brug afgenbrugspladser er gennemsigtige og forståelige.Håndværksrådeter grundlæggende tilfreds med, at der søges skabt større gennemsigtighed ogensartethed i forhold til gebyrfinansieringen af de kommunale genbrugspladser.Håndværksrådetmener dog, at der bør gøres mere for at forfølge målsætningen, efter deres opfattelse erintentionen om at ensarte finansieringen og adgangen til genbrugspladserne på tværs afkommunegrænsen ikke lykkes.Håndværksrådetforudser, at genbrugspladserne vil blive dyre atdrive, fordi flere vil bruge dem, hvilket vil føre til store stigninger i genbrugspladsgebyrerne.KLer i tvivl om, hvorvidt opkrævning af gebyr gennem CVR-registret for virksomheders adgang tilgenbrugspladsen i lyset af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 7, kun må ske hos CVR-registreredevirksomheder i kommunen. Alternativt om der må opkræves gebyr for CVR-registreredevirksomheder i kommunen og for p-nummerregistrerede virksomheder i kommunen, hvor regningensendes til adressen ifølge CVR eller evt. adressen ifølge P-nummeret. EfterKL’sopfattelse eropkrævning hos den P-nummerregistrerede virksomhed bedre i overensstemmelse medforureneren-betaler-princippet, som dog ikke spiller sammen med affaldsbekendtgørelsensundtagelseskriterier.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet er enig med KL i, at opkrævningen af erhvervsaffaldsgebyret skal rettes modvirksomhedernes produktionsenheder (virksomhedernes p-numre, i CVR), dette er tydeliggjort i derelevante bestemmelser.FordelingsnøglerProcessormener, at det er vigtigt, at der fastslås et princip for, hvordan administrativeomkostninger kan fordeles på de forskellige fraktioner på genbrugspladsen.DAKOFAfinder det uklart, om administrationsomkostningerne ved driften af genbrugspladserneskal fordeles efter nøglen i § 55, stk. 4, eller § 55, stk. 1.Håndværksrådetfinder det uforståeligt, at gebyrsatser for genbrugspladserne skal baseres påantallet af ansatte frem for affaldsproduktion.Håndværksrådetforudser, at håndværkerne vil vælte gebyrbetalingen over på forbrugerne, ogHåndværksrådetmener herefter, at forbrugerne vil komme til at betale gebyr 2 gange for detsamme affald.HåndværksrådetogGenvindingsindustrienmener, at den initiale fordelingsnøgle,hvor husholdningerne betaler 85 % og erhverv 15 %, bør fastholdes.Miljøministeriets bemærkningerAdministrationsomkostninger for virksomheder, herunder for genbrugspladsen, skal dækkes afgebyrer opkrævet i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 55, stk. 1.Det fremgår af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 4, at gebyrsatserne forgenbrugspladserne (blandt andet) fastsættes på baggrund af antallet af ansatte.

Affald, som afleveres af en virksomhed, og hidrører fra et projekt, som håndteres af en virksomhed,betragtes som erhvervsaffald. Der skal derfor betales erhvervsaffaldsgebyr, når dette affaldhåndteres gennem kommunale ordninger.Brugerundersøgelserne har til formål at fastslå, om fordelingsnøglen afspejler den reelle belastningaf genbrugspladsen som henholdsvis husholdninger og virksomheder giver anledning til. I denpolitiske aftale om gebyrerne for genbrugspladser blev anvendelse af den initiale fordelingbegrænset til det tidspunkt, hvor der er opnået et erfaringsgrundlag på baggrund afbrugerundersøgelser for en mere sikker fordeling af omkostningerne mellem husholdninger ogerhverv.BrugerundersøgelserVejle Kommunemener, at gennemførelse af brugerundersøgelser på genbrugspladsen skal indgå igenbrugspladsgebyret, da deres beregninger viser, at der er betydelige omkostninger forbundetmed gennemførelsen heraf.KLmener ikke, at der skal være pligt til at følge reglerne om brugerundersøgelser iaffaldsbekendtgørelsen. Det bør efterKL’sopfattelse overlades til kommunerne.KLfinder desudenbehov for en indkøringsperiode på minimum et halvt år, og at det er tvivlsomt, om der kan foretagesretvisende brugerundersøgelser til genbrugspladserne inden budgetlægningen for 2012.NVR Affaldmener, at fordelingen mellem husholdninger og erhverv efter § 53, stk. 4, også børvære gældende i 2011, da der efter virksomhedens opfattelse ikke vil foreligge retvisendebrugerundersøgelsesresultater, før budgetlægningen i 2012.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til bemærkningerne om virksomhedernes adgang til genbrugspladser.HjemkommuneAffald Danmark mener, at det vil være svært at fastslå hvilken ”hjemkommune”, der har krav pågebyr fra virksomheden, hvis den arbejder i flere kommuner.NVR Affaldmener, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at erhvervsvirksomhederne i princippetkun har adgang til genbrugspladser i den kommune, hvor virksomhederne betaler.Danmarks Naturfredningsforeningmener, at det er i strid med affaldsreformen, hvis kunvirksomheder, der er hjemmehørende i kommunen, kan benytte kommunens genbrugspladser.KLmener ikke, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem § 55, stk. 4, og bilag 9.KLspørger, ombestemmelsen åbner mulighed for at modtage affald fra virksomheder, som er hjemmehørende i enanden kommune, men som har frembragt affald i kommunen.Håndværksrådetforeslår, at gebyrsatserne for husholdninger og erhverv bliver de samme, og atvirksomhederne får mulighed for at benytte nærmeste genbrugsplads, idet det undrerHåndværksrådet,at håndværkere skal benytte genbrugspladsen i deres hjemstavnskommune.Miljøministeriets bemærkningerVirksomheder skal betale gebyr i den hjemkommune/de hjemkommuner, hvor virksomhedensproduktionsenheder (p-nummer i CVR) er beliggende.

Virksomheden må således også kun benytte genbrugspladsen i den/de kommuner, hvorvirksomheden betaler gebyr for, at produktionsenhederne kan benytte genbrugspladsen.Udenlandske virksomhederKL, Vejle Kommune, Helsingør KommuneogDAKOFAmener, at det er vanskeligt at se, hvordankommuner skal opkræve gebyr direkte hos udenlandske virksomheder, der benyttergenbrugspladsen.Affald Danmarkmener, at det for udenlandske virksomheder skal være muligt at opkræve et gebyrfor en kortere perioden end et år, der svarer til den periode, som virksomheden arbejder i landet.Danmarks Naturfredningsforeningfrygter, at gebyropkrævning for udenlandske virksomheders brugaf kommunale genbrugsstationer kan medføre en forøgelse af henkastet affald i naturen.Miljøministeriets bemærkningerMinisteriet er enig i, at det kan være vanskeligt at sikre, gebyrbetaling fra alle de udenlandskevirksomheder (uden adresse i Danmark), der benytter genbrugspladsen.Der er derfor indsat en bestemmelse, der forpligter udenlandske virksomheder, der benyttergenbrugspladsen, til at registrere sig hos kommunalbestyrelsen.Det er i bekendtgørelsen endvidere præciseret, at kommunerne fastsætter kriterierne forudenlandske håndværkeres gebyr for adgang til genbrugspladser i én kommune. Efter ministerietsopfattelse bør gebyret afspejle den belastning, som virksomheden forventer at medføre forgenbrugspladsen, hvilket typisk vil afspejle sig i den periode, som virksomheden er aktiv i Danmark.Kommunen bør således kun opkræve � af et gebyr, hvis virksomheden kun er aktiv 3 måneder iløbet af et år.Eftersom de udenlandske virksomheder som udgangspunkt ikke er sikret adgang til de kommunalegenbrugspladser i dag, forventer ministeriet, at denne adgang vil være med til at begrænseforekomsten af herreløst affald i naturen.Fælleskommunale genbrugspladserDAKOFAfinder det uklart, hvordan gebyrfastsættelsen for genbrugspladser skal foregå, hvor dissedrives af et fælleskommunalt affaldsselskab på vegne af en række kommuner.DAKOFAkonstaterer, at Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at ensartet serviceniveau indebærer, at der kanfastsættes ensartet gebyr for alle kommunerne, menDAKOFApåpeger, at der kan være etproblem i forhold de kommuner, der har etableret en storskraldsordning, hvilket aflaster denfælleskommunale genbrugsplads betydeligt.Affald Danmarkmener, at det skal være muligt at foretage brugerundersøgelser og beregnegebyrer i et fællesskab mellem kommuner, hvor borgere har adgang til alle pladser på tværs afkommunegrænser.Miljøministeriets bemærkningerEfter ministeriets opfattelse må der fastsættes et ensartet gebyr for de enkelte virksomhedstyper foralle kommuner i det kommunale fællesskab, der driver genbrugspladserne. Såfremt deltagendekommuner måtte etablere særlige ordninger, der supplerer genbrugspladsen, må dette afspejlesved et højere gebyrniveau for et højere serviceniveau i de pågældende kommuner.

Gebyrer for affaldsdata- og regulativsystemVejle Kommunespørger, om gebyrsatserne for regulativdatabasen ikke bør fremsendes tilkommunerne.Affald Danmark, Helsingør Kommune, DAKOFA, RenoSamogKLmener ikke, at der er hjemmel tilat gebyrfinansiere udvikling af den nationale regulativdatabase og affaldsdatasystemet.DAKOFAkonstaterer imidlertid, at Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at det kun er fremtidigeudviklingsomkostninger, der vil blive finansieret over gebyrerne.KLmener, at kun virksomhederne skal betale for affaldsdatasystemet, og at der skal væreforskellige gebyrstørrelser baseret på differentiering mellem husholdninger og erhverv ogkommunernes størrelse.RenoSamtilslutter sig synspunktet om differentiering mellemhusholdninger og erhverv, og det foreslås, at gebyret fordeles med 1/5 til husholdninger og 4/5 tilvirksomheder.Helsingør Kommunemener generelt, at der bør ske differentiering efter kommunernes størrelse.KLmener, at gebyrsatserne for regulativ- og affaldsdatasystem skal fremsendes elektronisk tilkommunerne, og at opkrævningen skal spille sammen med datoerne for den kommunalegebyropkrævning.RenoSammener, at en eventuel videreudvikling af systemet må finansieres ved en aftale mellemMiljøstyrelsen og de kommunale parter.Helsingør Kommunemener, at regulativsystemet bør finansieres med en halvdel til husholdningerog en halvdel til erhverv, mens husholdningerne ikke bør bidrage til finansieringen afaffaldsdatasystemet, da dette etableres for af hensyn til erhverv. Hvis det fastholdes, ataffaldsdatasystemet skal finansieres af gebyrer til kommunerne, bør dette efterHelsingørKommunesopfattelse DUT-forhandles.Miljøministeriets bemærkningerGebyrer til dækning af udvikling, drift, vedligeholdelse og administration af affaldsdata- ogregulativsystem vil blive opkrævet én gang årligt. Med udvikling forstås løbende videreudvikling ogtilpasning af systemerne, som må anses som omfattet af driften af systemerne. Dette harministeren da også tilkendegivet i et svar til FMPU under behandlingen af lovforslaget om nyorganisering af affaldssektoren. Miljøministeriet finansierer selve etableringen og udviklingen afaffaldsdata- og regulativsystemer.Gebyrerne for både affaldsdata- og regulativsystemet vil blive opkrævet hoskommunalbestyrelserne og differentieret forholdsmæssigt efter indbyggertal pr. 1. januar 2010.Miljøministeriet er ikke enig i, at kommunerne skulle kunne overvælte gebyret foraffaldsdatasystemet på erhvervsaffaldsgebyrerne. Systemet etableres ikke udelukkende medhenblik på erhvervsaffald, men skal først og fremmest tjene som grundlag for den kommunaleaffaldsplanlægning for alle affaldsstrømme omfattet af de kommunale ordninger, herunder

IndberetningenDansk Byggeri og DTLbemærker, at det er problematisk, at kommuner ikke skal registrereoplysninger om affald, som de modtager på samme niveau som de private aktører.Dansk Byggerifinder det konkurrenceforvridende i forhold til de private virksomheder, som har modtagekontrol vedhvert parti.Dansk Byggerimener, at det bør indføjes i § 61 og § 62, at kommuner også skalforetage indberetninger om de mængder af affald, som de modtager.Dansk Erhverv og GIbemærker, at affaldsdatamodellen er meget ambitiøs og med for stortdetaljeringsniveau. Dataindberetningen bør reduceres til de mest nødvendige data. Der er ikkesikkerhed nok for at dobbeltindberetninger undgås.Dansk Erhvervmener desuden, at med åbningfor erhverv på genbrugspladserne - uden indberetningspligt – kommer der et stort hul idatagrundlaget, hvorfor de mener, at det forekommer voldsomt at kræve et så detaljeret niveau fordet resterende erhvervsaffald, der skal indberettes.Miljøministeriets bemærkningerInteressenternes synspunkter er noteret. Det bemærkes, at Miljøministeriet ved udformningen afaffaldsdatasystemet løbende har drøftet indhold af systemet med repræsentanter fra erhvervssidenog kommunale interesser som medlemmer af den af Miljøministeriet nedsatte styregruppe ogfølgegruppe i tilknytning til udviklingen af affaldsdatasystemet.

Udtræk og rapporterAffald Danmarkbemærker, at der ikke i bekendtgørelsen er taget stilling til, hvilke statistiskeudtræk, der vil være adgang til i affaldsdatasystemet.Affald Danmarkanbefaler, at der sikresadgang til statistiske udtræk i videst mulig omfang – inden for kravene til fortrolighed. Her er detisær vigtigt at begrænse adgangen til affaldsdatasystemet til de myndigheder, som skal føre tilsynmed, at indsamlerne overholder lovgivningen. Det er ikke nødvendigt for affaldsproducenten atkende indsamlernes afsætningskanaler for det genanvendelige affald, da de jo netop haroverdraget ansvaret til en godkendt indsamler. Data på regionniveau kan f.eks. være relevante forbåde kommuner, virksomheder og offentligheden generelt. Det bør også fortsat være muligt forkommuner at bemyndige fælleskommunale selskaber til at kunne trække data fra systemet til f.eks.kapacitetsplanlægning.Konkurrencestyrelsenpeger i sit høringssvar på risikoen for konkurrenceforvridning i relation til detnye Affaldsdatasystem, hvor alle aktørerne indberetter data til. Konkurrencestyrelsen påpeger i denforbindelse, at det er vigtigt, at der er vandtætte skotter mellem fortrolige oplysninger, der ertilgængelige for kommunen ved dennes varetagelse af myndighedsrollen, og fortrolige oplysninger,der relaterer sig til kommunernes opgaver ved driften af de kommercielle anlæg. Med hensyn tilAffaldsdatasystemet er det i bilag fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes, hvilket primærtdrejer sig om mængder og affaldsfraktionskoder. Styrelsen forudsætter, at disse oplysninger ikke erfortrolige.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er opmærksom på, at der er konkurrencefølsomme oplysninger og følger degenerelle regler om sikring af fortrolighed. Derfor er der i forbindelse med bruger-rettighedsstyringen overvejet, hvilke myndigheder og aktører der har adgang til hvilke data. I denforbindelse er konkurrencehensyn og konsekvenser af hvilke aktører, der har adgang til fortroligeoplysninger en afgørende faktor.Efter Miljøministeriets opfattelse er detaljer om rapportering ikke bekendtgørelsesstof; menMiljøstyrelsen oplyser, at bl.a. følgende rapporter forventes at blive stillet til rådighed iaffaldsdatasystemet:Tilsynsrapport for producentTilsynsrapport for indsamlere

Derudover vil det være muligt at udtrække data i Excel, hvorefter brugeren selv kan bearbejderelevante data. Desuden forventes det, at der løbende vil blive justeret på affaldsdatasystemeteksempelvis i forhold til udtræk m.v.I affaldsdatasystemet vil Miljøstyrelsen og Miljøcenter Roskilde have adgang til at se alle data, derer indberettet fra henholdsvis affaldsproducenten, affaldsindsamlere, affaldsmodtagere,slutbehandlere og aggregerede data.Kommuner vil have adgang til indberettede data fra affaldsproducenter, indsamlere,affaldsmodtagere samt slutbehandlere, der er beliggende i den pågældende kommune. Devil altså ikke have adgang til data fra virksomheder beliggende i andre kommuner.Kommuner skal have adgang til landsdækkende og kommunale aggregerede data, der ikkeer fortrolige.Miljøcentrene skal have adgang til indberettede data fra affaldsproducenter, indsamlere,affaldsmodtagere samt slutbehandlere, som de fører tilsyn med. Miljøcentre skal haveadgang til landsdækkende og kommunale aggregerede data, der ikke er fortrolige.Indsamlere skal have adgang til de data, som de har indberettet i affaldsdatasystemet forafhentet affald hos affaldsproducenterne. Desuden skal de have adgang til landsdækkendeog kommunale aggregerede data, der ikke er fortrolige.Affaldsmodtagere skal have adgang til de data, som de har indberettet for modtagneaffaldsmængder og fraktioner fra henholdsvis affaldsindsamlere, affaldsproducenter,importerede affaldsmængder og data om afleverede og slutbehandlede affaldsmængder.Herudover skal affaldsmodtagere have adgang til data om de affaldstyper, som de harafleveret til henholdsvis andre affaldsmodtagere inkl. slutbehandlet affald. Desuden skal dehave adgang til landsdækkende og kommunale aggregerede data, der ikke er fortrolige.Affaldsproducenter skal have adgang til at se de data, der er indberettet fra deresvirksomhed fra henholdsvis indsamlere, affaldsmodtagere og slutbehandlere. De skal ogsåhave adgang til landsdækkende og kommunale aggregerede data, der ikke er fortrolige.

System-til-system indberetningerAffald DanmarkogKLbemærker, at ifølge Miljøstyrelsens orientering til kommunerne i juli 2009(hyrdebrevet), skal indberetning ske fra 1. april 2010. Dette fremgår ikke af bekendtgørelsen. Detpåpeges samtidigt, at indsamlingsvirksomheder og behandlingsanlæg skal have mindst et halvt årtil at omlægge deres egne registreringssystemer for at kunne registrere de krævede data.Omlægningen kan ikke sættes i gang, før både datakrav og format-krav til indberetning er fuldtafklaret.DIbemærker, at da affaldsdatasystemet ikke er færdigudviklet, og at det derfor ikke er muligt forvirksomhederne at omlægge deres EDB-systemer, så de herved kan levere de nødvendige data.DIanser det ikke for værende realistisk, at data kan sikres for hele 2010. Det kan forventes, atsystem-til-system løsningen tidligst kan være funktionsdygtig fra sommeren 2010.Miljøministeriets bemærkningerDet vil være muligt i affaldsdatasystemet at foretage en system-til-system indberetning fraanlæggenes økonomistyringssystemer/vejesystemer til affaldsdatasystemet. Det ervirksomhederne selv, der skal foretage ændringer i deres økonomistyringssystemer / vejesystemer,hvis de ikke ønsker at anvende en manuel indberetning. Miljøstyrelsen i starten af 2010 læggeoplysninger i form af ”oio-xml skemaer” ud på hjemmesiden samt udsende nyhedsbrev herom.Indberetninger - herunder system-til-system indberetninger - skal foretages senest 31. januar 2011til affaldsdatasystemet. Virksomhederne forventes at kunne indberette manuelt tilaffaldsdatasystemet fra 1. april 2010.

Dansk Byggeribemærker, at der i§ 62, pkt. 3angives: ”virksomheder, som sorterer affald”. Det børtydeliggøres, at det drejer sig om virksomheder, der har sortering af affald som forretningsområde;men derimod ikke om håndværkere, der kildesorterer affald på byggepladsen.DAKOFAbemærker, at det fremgår af§ 61, stk. 1 nr. 2,at affaldsregisteret indeholder enregistrering af bl.a. virksomheder, der producerer affald, mens det fremgår af§ 62, stk. 4,at kun enbegrænset andel af de affaldsproducerende virksomheder skal indberette til affaldsdatasystemetnemlig sådanne, der a) selv behandler affald, eller b) eksporterer affaldet direkte til behandling pået udenlandsk anlæg. Det er således ikke generelt alle affaldsproducenter, der skal stå iaffaldsregistret endsige indrapportere til affaldsdatasystemet.Affald Danmarkforeslår, at dataindberetningskravet i§ 62, stk. 2præciseres Anlæg ogvirksomheder m.v., som er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger om ”indsamletellermodtaget affald fra hver virksomhed i henhold til bilag 5. Oplysningerne angives som samledemængder i indberetningsperioden - for hver producent og affaldstype”.Affald Danmarkbemærker også, at udgangspunktet er, at indsamlere skal kunne indberetteindsamlet affald fra virksomheder, hvor indsamleren har indgået aftale herom med virksomheden.Det er typisk ruteindsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald, hvor det er indsamleren og ikkeanlægget, der sender faktura for affaldsbehandling til affaldsproducenten. Det foreslås derfor, atder tilføjes et nyt stk. 4, som der henvises til i stk. 3. Hvis anlægget modtager affald fra entransportør, skal anlægget indberette til affaldsdatasystemet. Transportøren skal til dette formålaflevere en erklæring fra virksomheden m.v. med oplysninger til anlægget om, hvorfra affaldetstammer, dog jvf. stk. 4. Godkendte indsamlere kan foretage indberetning for indsamletforbrændingsegnet affald, såfremt der er indgået en aftale mellem indsamleren og virksomhedenjvf. § 68 stk. 6, 2) om indberetning af data. Det forudsættes, at indsamleren i så fald levererdokumentation til virksomheden for affaldsbehandlingen.KL og Vejle Kommunebemærker til§ 62, stk. 3,at transportøren skal aflevere en erklæring fra/tilvirksomheden.Vejle kommuneønsker at få oplyst hvordan der informeres om de nye regler samthvad erklæringen skal indeholde? og hvordan ved anlægget, om det er en transportør eller enindsamler, der holder på vægten?Affald Danmarkbemærker, at§ 62 med ”virksomheder” i stk.14) menes affaldsproducenterne –ikke indsamlere og anlæg. I det omfang indsamlere og anlæg selv producerer affald, må de væreomfattet af samme regler som ”virksomheder.”DTLbemærker, at systematikken for hvem der skal indberette data for kildesorteret genanvendeligtaffald er tænkt således, at den aktør, der sender fakturaen for bortskaffelsen til affaldsproducenten,er den, der skal indberette data. Dette fremgår ikke af bekendtgørelsen. Ligeledes fremgår detheller ikke, at affaldsproducenten kvalitetsstempler arten og mængden af affald gennem sinbetaling af fakturaen.Affald Danmarkvurderer, at det skal være muligt i affaldsdatasystemet at skelne mellem primæreeller sekundære producenter – således at der kan foretages en opgørelse af samlede generedeaffaldsmængder i Danmark. De samme virksomheder – f.eks. indsamlere - kan til etgenanvendelsesanlæg levere både affald fra primære producenter og sekundære producenter(behandlingsanlæg, sorteringsanlæg etc.). Og hvordan registreres det affald, der leveres fra enindsamler til en anden indsamler.Affald Danmarkmener, at det er uklart, hvad forskellen er

mellem: 1) indsamlere, 2) affaldsanlæg og 3) sorteringsanlæg. Sorteringsanlæg findes ikke som enkategori i bekendtgørelsen, og det er som nævnt uklart, i hvilket omfang sorteringsanlæg erindsamlere eller anlæg.KLbemærker, at det er uklart, hvordan oplysninger på producentniveau registreres påmodtageanlæg, når en indsamler afleverer brændbart affald eller deponiaffald (eller ikkegenanvendeligt erhvervsaffald). Det er ligeledes uklart, hvordan ruteindsamlet ikke genanvendeligtaffald bliver registreret på producentniveau.Affald Danmarkbemærker, at hvis en kommune indsamler affald og selv behandler det, skalkommunen foretage en indberetning - f.eks. ved ruteindsamling af farligt affald skal kommunenindberette, hvilke virksomheder affaldet er afhentet fra. Hvis en kommunen får en transportør til atindsamle affald og transportøren afleverer dette på et affaldsanlæg, skal anlægget indberette, atdet er modtaget fra kommunen. Hvis en kommune anvender en indsamler til at håndtere affaldet, erdet indsamleren, der skal indberette, at affaldet kommer fra kommunen.Affald Danmarkbemærker også, at det fremgår af høringsbrevet, at godkendte indsamlere ogsåskal kunne indberette indsamlet affald til forbrænding, selv om de ikke kan overtage ansvaret fordette affald. Dette fremgår ikke af bekendtgørelsen.Affald Danmarkbemærker endvidere, at dokumentation kan være en kvittering eller f.eks.vejedataudtræk, der udveksles elektronisk og dermed nedsætter manuelt papirarbejde. Endeligtbemærker Affald Danmark, at det ikke fremgår klart, om indberetningerne skal ske for de enkelteanlæg (P-numre) – eller samlet for en virksomhed med flere anlæg.DIbemærker, at der ifølge reglerne i affaldsdatasystemet er krav om, at importører og eksportøreraf affald skal indberette navn på ”udenlandsk virksomhed”, dvs. det udenlandske modtageanlæg.DIfinder ikke, at der hverken er grundlag eller behov for denne oplysning til hverken tilsyn ellerplanlægning. Denne oplysning angives til myndighederne i forbindelse med anmeldelse eller ifølgedokumentet ved eksport. Det er kun i tilfælde af kontrol af grænseoverskridendeaffaldstransport, at oplysninger om udenlandske anlæg er relevante. Denne oplysning iaffaldsdatasystemet er derfor en unødvendig dobbeltindberetning, og da den samtidigt typisk er enkonkurrencefølsom oplysning, skal oplysningen ikke indgå i affaldsdatasystemet.DIforventerderfor, at dette indberetningsbehov bliver fjernet fra affaldsindberetningsreglerne.Miljøministeriets bemærkningerDefinitionerne er rettet til efter definitionerne i § 3.Affaldstransportører, som ønsker at indberette data om affald, skal lade sig godkende somindsamlere af genanvendeligt kildesorteret erhvervsaffald.Affaldsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, nr. 3, omfatter anlæg, der har til formål at sortere affald. Derer ikke medtaget en definition på et sorteringsanlæg i bekendtgørelsen, da sorteringsanlæg er atbetragte som indsamlere, affaldsbehandlingsanlæg eller evt. begge dele alt efter hvilken type afaffald, de håndterer. Det er dog præciseret, at der er tale om ”anlæg, som har somforretningsområde at sortere affald”.I § 62, stk. 1, nr. 4, ervirksomhederændret tilaffaldsproducerende virksomheder.Indsamlere oganlæg, der selv producerer affald, betragtes som affaldsproducenter.

§ 62, stk. 2, i affaldsbekendtgørelsen er præciseret således, at det tydeligere fremgår, hvilkeoplysninger, som i overensstemmelse med bilag 5, skal indberettes, samt at oplysningerne skalangives som samlede mængder i indberetningsperioden for hver affaldsproducent på P-nummerniveau.Som det fremgår af ovennævnte, vil det blive præciseret i § 62, stk. 2, at indberetninger skal ske tilde enkelte anlæg på P-numre. Dette betyder, at der ikke kan ske samlet indberetning for envirksomhed med flere anlæg.Der er tilføjet et nyt stk. 5, til § 62, hvoraf det fremgår, at indsamlingsvirksomheder for kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald kan indberette oplysninger om alle former for affald, herundergenanvendeligt, forbrændings- og deponeringsegnet affald, som virksomheden indsamler ellertransporterer. Transportører, kan således indberette data om affald, som de transporterer, hvis dehar gennemgået uddannelsen for indsamlere.I affaldsdatasystemet skelnes der ikke mellem primære og sekundære producenter af affald, derleverer affald på et anlæg. Det er dog hensigten, at Miljøstyrelsen og Miljøcenter Roskilde kanudtrække de samlede ”behandlede mængder af affald i Danmark”. F.eks. skal der i en rapport overde samlede mængder af affald i Danmark være taget højde for, at f.eks. forbrændingsegnet affaldtilført et forbrændingsanlæg tilsvarende skal fratrækkes affald, der er fraført anlægget tilhenholdsvis deponering eller genanvendelse. Denne type rapport skal anvendes til statistik overnationalt indsamlet og behandlet affald i Danmark.Genbrugspladser skal ikke indberette til affaldsdatasystemet. Indsamlere og modtageanlæg, derhåndterer affald fra genbrugspladser, skal indberette, at de har modtaget affald fragenbrugspladserne (med angivelse af P-nr.).Der vil ikke med hensyn til det anmeldepligtige affald være tale om dobbeltindberetninger datransportdatabasen ikke nødvendigvis har indberetninger pr. år men på forskudte år. Det betyder,at data ikke kan anvendes til statistik pr. år altså fra januar til januar for import for f.eks. et enkeltanlæg. Affaldstransportsystemet er et administrativt system, der er lavet for at kunne styretransporterne og hvad der transporteres af affald, hvor affaldsdatasystemet er et system til statistik,tilsyn, planlægning mm.Derudover vil en indberetning kun for grønlistet affald være mangelfuldt til brug for Grønneregnskaber, idet der skal bruges data fra både orange og grøn listet affald til disse. Miljøstyrelsenvil trække data fra affaldsdatasystemet på import og eksport til databasen for grønne regnskaber,idet transportdatabasen ikke er egnet til dette. På sigt kan det være hensigtsmæssigt atanmeldelser af transporter under import og eksport sker via affaldsdatasystemet.Det følger af bekendtgørelsens § 62, stk. 3, at hvis en affaldsproducent anvender enaffaldstransportør, der alene transporterer affald fra punkt A til punkt B, så skal affaldstransportørenikke foretage indberetninger. I dette tilfælde er det affaldsmodtageren, som ved tilført affald skalforetage indberetning af data.Miljøstyrelsen vil løbende udsende nyhedsbreve, informationsmateriale og vejledningsmateriale omindhold og fremdrift i udvikling af affaldsdatasystemet.

§ 63 IndberetningMed henvisning til § 63, stk. 2 forventerKLogVejle Kommune,at opgaven omkring indberetning ersvarende til indberetning, der sker i dag til ISAG. Altså at der kan ske dataudveksling mellemvirk.dk og anlæggenes vejesystemer. Omkring brancher forventes det, at der alene skal oplysesCVR-nr til virk.dk. Branchekoden forventes at blive tilknyttet databasen.Vejle Kommuneønsker at få at vide, jf. § 66 i hvilke situationer, der skal anvendes en tro- og loveerklæring.Da havbundssediment er defineret som affald og sedimentdepoter/spulefelter som følge heraf eromfattet af Benchmarkingen i bilag 7, må en naturlig konsekvens ifølgeDanske Havnevære, athavbundssedimenterne også optræder i affaldsdatasystemet.Miljøministeriets bemærkninger§ 63, stk. 2: Det vil være muligt med affaldsdatasystemet at foretage en system-til-systemindberetning fra anlæggenes økonomistyringssystemer/vejesystemer til affaldsdatasystemet. Det ervirksomhederne selv, der skal foretage ændringer i deres økonomistyringssystemer / vejesystemer,hvis de ikke ønsker at anvende en manuel indberetning. Miljøstyrelsen vil lægge oplysninger i formaf ”oio-xml skemaer” ud på hjemmesiden samt udsende nyhedsbrev om disse samt link tilskemaerne i begyndelsen af 2010.Affaldsdatasystemet vil hente oplysninger i CVR vedrørende branchekoder. Branchekoder vilkunne ses ved opslag i affaldsdatasystemet.Der skal indberettes både på CVR-nr og på P-nr niveau. Nogle virksomheder har mange p-numretilknyttet deres CVR-nr, og det er derfor nødvendigt, at indberetteren oplyser hvilket P-nummer,indberetningen er gældende for.Sammenholdt med den hidtidige regulering indebærer de nye regler, at de affaldsproducerendevirksomheder ikke længere skal udarbejde stamkort samt transportindberetninger til kommunerne.Idet havbundssedimenter er affald, skal de anlæg, som håndterer affaldet, indberette dette tilaffaldsdatasystemet.

data anses som afsluttede, og der må som udgangspunkt være adgang til systemet. Derefter børkun Miljøcenter Roskilde kunne foretage eventuelle helt nødvendige korrekturer – stadig efterkontakt til de indsamlere og anlæg, der har indberettet disse data. I den forbindelse kan der værebehov for at præcisere en pligt til – ikke blot at indberette data – men at indberette rigtige data,således, at det er muligt at føre tilsyn med og håndhæve krav om korrekt indberetning af data.KLønsker oplyst, jf. § 64, stk. 3, om det styres i databasen, så når en kommunalbestyrelse harrettet data, så låses databasen for ændringer, eller skal der føres tilsyn med, at der ikke skerændringer?Miljøministeriets bemærkningerEn kvalitetssikring af data foretaget af Kommunerne, Miljøcenter Roskilde eller Miljøstyrelsen bør ividest muligt omfang ske i samarbejde med den, som indberetter data. Denne kan be- ellerafkræfte, om der er tale om en fejlindberetning.Ved ændringer/rettelser i affaldsdatasystemet vil den som indberetter data blive orienteretautomatisk via en mail. Det anbefales, at kommunen/Miljøcentre og Miljøstyrelsen tager en dialogmed den, som indberetter data inden ændringer/rettelser af data.Det er Miljøministeriets opfattelse, at det er unødvendigt at præcisere en pligt til at indberettekorrekte data, da det en naturlig forudsætning, at de data, der indberettes, skal være korrekte.Bevidst indberetning af fejlagtige data vil kunne straffes i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 95,stk. 1, nr. 17. Det kan desuden være strafbart efter straffeloven.Affaldsdatasystemet låses for indberetninger den 31. januar. Der vil blive fastsat en periode, hvorkommuner kan kvalitetssikre og rette data. Det er endnu ikke fastlagt hvilken skæringsdato, derskal være for kvalitetssikring af data i affaldsdatasystemet. Virksomheder vil ikke kunne ændre datamedmindre, der er åbnet specifikt for deres P-nr.§ 65Affald Danmarkbemærker, at der i § 65 foreslås tilføjet ”Affaldsbehandlingsanlæg,godkendteindsamlere,importører og eksportører samt virksomheder m.v. skal opbevare dokumentation formængder og fraktioner af affald, der er afleveret til en indsamler af genanvendeligt affald, etmodtageanlæg, en importør eller eksportør, i 3 år.Miljøministeriets bemærkningerFormuleringen af § 65 er ændret.§ 66Affald Danmark, GI og KLspørger om, hvad der ligger i opgaven med, at det i § 66 pålæggesvirksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer affald ved aflevering af affald at afgive en tro- oglove erklæring overfor anlægget om, at kommunen anviser affaldet til det pågældende anlæg.Affald Danmarkmener ikke, at affaldsanlæg er myndigheder og derfor hverken har ret eller pligt tilat kontrollere, om modtaget affald er anvist til deres anlæg. Anlæggene modtager data om, hvoraffaldet stammer fra, som det kommunale tilsyn derefter anvender i tilsynet af, om virksomhederleverer til de anviste anlæg.Affald Danmarkforeslår på denne baggrund, at § 66 slettes.AffaldDanmarkbemærker endvidere, at det er et krav, som kun kan opfyldes ved aflevering af enerklæring ved hvert enkelt læs. Det burde for det første være overflødigt, da det alene er en tro- oglove erklæring om, at virksomheden agerer lovligt – og for det andet vil det være praktisk umuligt på

IkrafttrædelseLandbrug & Fødevarerbemærker, at det forventes, at affaldsdatasystemet er funktionsdygtigt den1. januar 2010.DAKOFAbemærker, at der ikke i bekendtgørelsen er fastsat en dato for, hvornår affaldsaktørernekan påbegynde indberetningen til systemet.Dansk Byggeri, KL og Affald Danmarkbemærker, at da der er mange bemærkninger til såvelbekendtgørelsens beskrivelse af affaldsdatasystemet som det foreløbige udkast til datakrav i bilag5, vurderer de, at der skal bruges noget tid til at færdiggøre de datakrav og formatkrav, der skalendeligt udmeldes. Optimistisk kan det vel tidligst forventes at ske fra 1. januar 2010, hvoreftervirksomhederne og anlæggene ikke vil kunne indberette data for mere end sidste halvår af 2010.GIfinder, på grund af de mange bemærkninger til affaldsdatasystemet, at indberetningerne førstegang er færdige 31. januar 2012 og ikke som foreslået 2011.Affald Danmarkanbefaler derfor, at man allerede nu erkender, at 2010 kun kan blive et prøveår, ogat egentlig indberetning først skal gennemføres for året 2011. Dette er mere realistisk og vil giveden nødvendige tid til at sikre, at systemet bliver gennemtænkt og kommer fornuftigt fra start.Miljøministeriets bemærkningerDer er indsat en bestemmelse i affaldsbekendtgørelsen om, at affaldsdatasystemet er i drift 1. april2010, og at der herefter kan ske indberetninger til systemet. Indberetninger til systemet for 2010skal ske senest 31. januar 2011. Det skal bemærkes, at indberetningerne først kan ske fra og med1. april 2010. Der er ikke krav om indberetning til f.eks. ISAG med data for 2010.

Kvalitetssikring af data/TilsynKLbemærker, at der er et stort administrativt arbejde med kvalitetssikring af data, ligesom det eruklart, hvem der skal foretage kvalitetssikring af data.KLoplyser, at det er afgørende forkommunernes brug af data i forbindelse med tilsyn, planlægningsarbejde m.v.., at der er forholdsvisnye og opdaterede data til rådighed, og at disse data er valide og tilstrækkeligt detaljerede. Det erderfor særdeles vigtigt, at der afsættes ressourcer til, at data kvalitetssikres.KLønsker oplyst, hvadder sker, hvis en virksomhed ikke indberetter til tiden - hvad er sanktionsmulighederne?KLønsker oplyst, om det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at indsamlingsvirksomhedernehar indberettet data (til tiden), og at det er kommunerne, som skal stå for opfølgningen. KL menerikke, at dette er kommunernes opgave, og som følge heraf skal det tilføjes i bekendtgørelsen, atdet er Miljøcenter Roskildes ansvar. KL bemærker, at der kan opkræves brugerbetaling tilaffaldstilsynet, men at resten skal ske via DUT.RenoSambemærker til § 64, stk. 2, at de ikke anser det for kommunernes opgave at kvalitetssikrede data, der ligger i affaldsdatasystemet.Miljøministeriets bemærkningerKommunerne skal foretage tilsyn og kvalitetssikring af affaldsdata fra virksomheder beliggende ikommunerne, som hidtil er sket i forbindelse med kommunernes transportørregistrering til brug forderes planlægningsopgaver og deres tilsynsforpligtelser. Miljøstyrelsen/Miljøcenter Roskilde vilforetage overordnet kvalitetssikring af data, men forventer ikke umiddelbart at foretagekvalitetssikring på forudbestemte anlæg/indsamlere/producenter, da dette - som det er tilfældet idag - er kommunernes opgave.

Bilag 5 AffaldsdatasystemetKommunekemi A/S og Affald Danmarkbemærker, at indførelse af matrikelnummer til geografiskstadfæstelse af affaldsproducenten virker meget ambitiøst og problematisk bl.a. pga., at der kanvære mange adresser samt producenter knyttet til et matrikelnummer mm.Chemtox-Trotters A/Sbemærker, at de gamle ISAG affaldsfraktioner (niveau 1 og2) nu er lagt somniveau 4 og 5 til EAK-koderne. De mener, at det er misvisende at referere til dansk lovgivningunder overskriften til en europæisk lovgivning – også selv om det specificeres, at det kun er punkta) til c), der henviser til EAK i forhold til, at nummereringen er fjernet på niveau 4 og 5. Det villevære hensigtsmæssigt med nummerering eller tal ved f.eks. henvisning.Kommunekemianbefaler, at de nuværende kodebetegnelser for niveau 4 og 5 fastholdes.GIanbefaler, at brugere af affaldsdatasystemet kun får en fraktionsliste med én affaldskode pr.fraktion.Ringkøbing-Skjern Kommunebemærker, at der bør være en sammenhæng mellem de i Bilag 2nævnte fraktioner – og de i Bilag 5 nævnte fraktioner, således at det bliver muligt at følgeaffaldsstrømmen fra producent til behandlingsanlæg.KLbemærker, at anvendelsen af EAK-koder efter deres opfattelse vil give anledning til mere usikretal og at materialefraktioner efter samme overordnede inddeling som hidtil bør videreføres. HvisEAK-koderne fastholdes, bør det være som supplement til materiale-fraktionerne. EAK-kodernekan lettes, hvis der alene anvendes overordnede branchegrupperinger på niveau 1 eller 2, hvoridentifikation af materialet sker i kombination med angivelse af materialefraktionen.KLbemærker, at det ikke tydeligt fremgår, at mængde og affaldstype skal angives foraffaldsproducenten.Affald Danmarkbemærker, at udkast til bilag 5 betragtes som meget foreløbigt. Der manglerspecifikationer af, hvilke data, der skal indberettes for de anlæg, som affaldet leveres til, og det erikke klart, om afsnit 2 indeholder stamdata om virksomhed, der indberetter (jf. overskriften) ellerdata for de virksomheder, som affaldet stammer fra (som indholdet indikerer). Affald Danmarkforventer, at de får et mere færdigt udkast til kommentering, inden systemet kan anses somfærdigudviklet.Affald Danmarkbemærker endvidere, at kravene til indberetning ændres meget i forhold til deindberetningssystemer, som anvendes i dag. Udgangspunktet for registreringssystemerne er i dagog vil også fortsat være, at der modtages meget få (typisk 3) oplysninger fra kunden – enten vedbestilling af affaldsafhentning eller ved indvejning på et anlæg. Der er ikke tid til mere i situationen.Sådanne basisoplysninger er f.eks. ”vareart” og ”kunde-identifikation” samt evt. data om, hvoraffaldet kommer fra. Disse grundregistre vil blive indrettet, så der derudfra kan genereres denødvendige data om affaldstype, kilde etc. Detaljeringsgraden bliver derfor ikke bedre, end hvadder kan rummes i disse få ”grunddata”. På det grundlag vil f.eks. EAK-koder, fraktioner,indberetningstype og affaldsaktivitet blive genereret, som beskrevet i bilag 5. EAK-koder vil f.eks.blive genereret ud fra ”varearten” samt brancheoplysninger på den pågældende virksomhed. Derforer en fælles omsætningsnøgle vigtig for at sikre, at alle fortolker sammenhængen på samme måde.Det vil også være nødvendigt, at der ved generering af EAK-koderne er adgang til CVR for at hentebrancheoplysninger på de enkelte kunder (P-numre). Den funktion kan udvikles, og vil blive

udviklet, hvis krav om registrering på EAK-koder fastholdes.Affald Danmarkvil dog gentage, atkravet om EAK-koder er unødig detaljeret i forhold til det besvær, der er forbundet med at registreredata fordelt på de ca. 800 EAK-koder. Fastlæggelsen af hvilke data, der skal indberettes, skal ses iforhold til formålet med affaldsdatasystemet.Affald Danmarkbemærker også, at indberetning til EU skal ske på et væsentlig mere overordnetniveau, og i forhold til de 3 andre opgaver vil EAK-koder i bedste fald være uanvendelige og iværste fald reducere overblikket. De kan f.eks. ikke anvendes til overblik over affaldsstrømme, dade ikke kan bruges til at identificere affaldsfraktioner. Derfor er der nu også indføjet et niveau 4 og 5(de gamle ISAG-fraktioner), som naturligt vil være den relevante opdeling i forhold tilaffaldsstatistik, kommunal kortlægning og sandsynligvis også det kommunale tilsyn. Generelt vil detvære rigtig fornuftigt at revurdere de gamle fraktioner med tilhørende affaldstype (nuindberetningstype). Det vil også være relevant at revurdere de gamle affaldstyper og behandlings-form (nu indberetningstyper og affaldsaktivitet) i forhold til det aktuelle registreringsbehov.Miljøministeriets bemærkningerMatrikelnummer skal anvendes i det tilfælde, at der ikke er en adresse til brug for at kunneidentificere, hvor affaldet er opstået. Ligesom at kommuner ved tilsyn på f.eks. byggepladser kanse, at affaldet er håndteret korrekt.Det er besluttet, at der skal anvendes EAK-koder ved indberetning til affaldsdatasystemet. EAK-koder er det detaljeringsniveau, der gør data brugbare i tilsynsøjemed og ved indberetning til EU.Samtidig anvendes EAK-koder i forbindelse med grænseoverskridende transport af affald.På de forberedende workshops har kommunerne efterspurgt mere detaljerede koder end ISAG-koderne hidtil har kunnet levere for at sikre, at kommunerne kan føre et mere kvalificeret tilsyn medaffaldsproducenten og affaldsbehandlere.Niveau 4 og 5 i den tidligere affaldsbekendtgørelse har vist sig for omfattende at anvende, og det erderfor valgt at gå bort fra niveau 4 og 5 og i stedet anvende en udvidet indberetningstype, somfremgår af bilag 5, for at gøre indberetningen mere enkel for virksomhederne. I nedenstående tabelkan ses hvilke indberetningstyper, der skal indberettes i stedet for den foreslåedeindberetningstype samt i stedet for niveau 4 og 5.Indberetningstype husholdningerHusholdningsaffaldDagrenovationOrganisk affaldForbrændingsegnetDeponeringsegnetPapir inkl. AviserPapGlasPlastEmballage papirEmballage papEmballage glasEmballage metalEmballage plastPVCIndberetningstype erhvervErhvervsaffaldDagrenovationslignede affaldOrganisk affaldForbrændingsegnetDeponeringsegnetPapir inkl. aviserPapGlasPlastEmballage papirEmballage papEmballage glasEmballage metalEmballage plastPVC

Der skal være et rimeligt forhold mellem de ressourcer, der anvendes til indberetningen og behovetfor data. Detaljeringsniveauet for affaldsfraktioner skal være tilstrækkelig højt til, at kommunernekan anvende data til affaldsplanlægning og kan føre et ordentligt tilsyn med affaldsproducenter ogaffaldsbehandlerne, og detaljeringsniveauet skal endvidere være tilstrækkeligt detaljeret til, atDanmarks rapporteringsforpligtelse for affaldsstatistik over for EU kan opfyldes. I den forbindelsekan det oplyses, at Danmark er det eneste land i EU, der anvender ISAG koder, og det gør detderfor svært at sammenligne affaldsmængder fordelt på fraktioner med andre EU-lande.Målet er et affaldsdataindberetningssystem, som er let at anvende for alle brugere og som opfyldermyndigheders, virksomheders og andre aktørers behov for affaldsdata af en tilstrækkelig kvalitet tilb.la. planlægning. Det er vigtigt, at det er muligt at følge udviklingen for de forskelligeaffaldsfraktioner på nationalt, regionalt, lokalt, og på virksomhedsniveau. De enkelte virksomhederskal kunne trække egne data ud af systemet for at dokumentere virksomhedensaffaldsproduktion/miljøbelastning, f.eks. i forbindelse med grønne regnskaber. Målet er endvidere,at affaldsdatasystemet har en fleksibilitet, så nye krav til data løbende kan indarbejdes udenvæsentlige omkostninger.Der vil blive stillet en mapningstabel til rådighed, der foretager mapning mellem primær CVRbranchekode og niveau 1+2 EAK koder. Mapningstabellen er en vejledning i anvendelsen af EAKkoderne, men kan ikke betragtes som en resultatliste. Formålet med mapningstabellen er at hjælpebrugerne af affaldsdatasystemet med at anvende de korrekte EAK koder (første 4 dimensioner) iforbindelse med levering af data til systemet. Dette gør systemet lettere at anvende og øgerkvaliteten af data. Mapningstabellen består i at skabe sammenhæng mellem branchekoder og EAKkoder. Der tages således udgangspunkt i branchekoderne og denne kobles op på den EAK kodesom er relevant for den enkelte branchekode. Såfremt der er flere EAK koder, som refererer til enbranchekode, vil der blive oplistet de EAK koder, som er relevante. Udgangspunkt formapningstabellen er branchekoderne i Dansk Branchekode 2007 (DB07) samt EAK kodelisten iAffaldsbekendtgørelsen bilag 3.

Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald (kapitel 14)KildesorteringHjemmelsspørgsmålDI og Affald Danmarkmener ikke, at der er hjemmel til at sondre mellem kildesorteret og ikke-kildesorteret genanvendeligt affald, som får den konsekvens, at kun det kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffald konkurrenceudsættes.DIanfører endvidere, at det bør fremgå afbekendtgørelsen, at yderligere udsortering i genanvendelige fraktioner af det kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffald kan medføre en fraktion, der skal behandles via nyttiggørelse sombrændsel, eller evt. en fraktion som skal deponeres.Kildesortering og kommunal klassificeringDerudover finderAffald Danmark, KL, Danmarks Naturfredningsforening atdet er uklart, hvornårder skal kildesorteres, og hvornår der leves op til, at ”væsentlige dele” af affaldet genanvendes.Affald Danmarkmener, at der fra centralt hold bør meldes ud, hvad der er genanvendeligt og hvadder ikke er genanvendeligt affald, især fordi der ikke kan klages over Miljøcenter Roskildesafgørelse om optagelse på listen over genanvendelsesanlæg/godkendte indsamlere. Dette kan ifølgeDanmarks Naturfredningsforeninggive mindre affald tilgenanvendelse, især i kommuner der har en blød fortolkning af begrebet og især ved de sværefraktioner og de mindre mængder affald.KLfremhæver endvidere, at der bør være en henvisning i§ 68 til Bilag 2 som en liste over hvilke fraktioner, der omfattes af begrebet genanvendeligterhvervsaffald.KLunderstreger, at listen skal være dynamisk, da mulighederne for genanvendelseændrer sig jævnligt.Dansk Energifinder at kravet i § 68, stk. 1 om at ”virksomheder skal kildesortere deres affald..” børmodereres til, at”virksomheder m.v. skal sikre en sortering af deres affald..”,idet sorteringen ligesåeffektivt kan foregå på et modtageanlæg. Kildesortering er som defineret i udkastet ingen garantifor, at affaldet kan genanvendes.RenoSamforeslår, at § 68, stk. 1 formuleres således”Virksomheder m.v. skal sikre at deres kildesorterede genanvendelige affald genanvendes. Enikke-udtømmende liste over fraktioner, der skal genanvendes findes i bilag 2”. RenoSamfremhæver, at bilag 2 i den forbindelse skal justeres, så den indeholder de fraktioner der er nævnt iden nuværende bestemmelse samt de fraktioner fra bilag 2, der også skal kildesorteres.Gypsum Recyclinganbefaler at § 68 generelt strammes op. Bestemmelsens nuværendeformulering om, at ”væsentlige dele sorteres fra”, åbner op for mange forskelligefortolkningsmuligheder.Gypsum Recyclinganbefaler derfor, at bestemmelsen tilføjes kvantitativekrav, eksempelviskildesortering (i 3 typer; forbrændingsegnet, deponeringsegnet oggenanvendeligt affald) skal foretages, såfremt virksomheden samlet har mere end 10 tons affaldårligt. Hver fraktion/affaldstype af genanvendeligt affald, hvoraf der haves mere end 3 tons pr. år,skal ud- og kildesorteres separat.I forhold til § 68, stk. 5 og § 69 menerGypsum Recyclingat bestemmelserne formuleres således, atdet fremgår, at godkendelse og registrering af virksomheden skal ske for hver enkelt affaldsfraktiondefineret under samlebetegnelsen ”kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald”, således at engodkendelse ikke automatisk bliver et carte blanche til at modtage enhver form for genanvendeligterhvervsaffald.

Plastindustrien i Danmarkfinder udkastet overvejende positivt, men anmoder dog om enpræcisering af begrebet kildesortering.Plastindustrienopfatter begrebet sådan, at kildesorteringenikke nødvendigvis skal være mere detaljeret end en udsortering i de 3 affaldsfraktionergenanvendelse/forbrænding/deponi og mener at yderligere sortering kunne foregå hos indsamlereeller på genanvendelsesvirksomheden.GenvindingsIndustrien (GI)er bekymret for, om der anlægges forskellige niveauer for graden afkildesortering i forskellige kommuner, således at der ikke opnås ensartethed landet over i dennetype afgørelser.GImener derfor at det klart bør fremgår, at kildesortering er sortering igenanvendelig-, deponerings- eller forbrændingsegnet affald. Samtidig menerGIat der fastlæggesretningslinjer for tilladte grader af fejlsortering.GIfinder det endvidere uklart, hvornår der skalkildesorteres, og hvornår der leves op til, at ”væsentlige dele” af affaldet genanvendes.GImener,at man ikke skal begrænse muligheden for genanvendelse til det der kan kildesorteres ogfremhæver at der i nogen tilfælde opnås øget genanvendelse og bedre kvalitet ved sortering afaffald på et sorteringsanlæg, hvor der er ekspertise til at kende forskel på de forskellige typer affald,eksempelvis ved plastaffald, hvor det er svært at se forskel på genanvendeligt og ikke-genanvendeligt plastaffald. Med hensyn til bestemmelserne om godkendelse og registrering afvirksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald menerGI,at de bør præciseres oggennemskrives.DTLønsker en præcisering af, at der med kildesortering menes ”væsentlige dele sorteres fra tilgenanvendelse”, idet det er afgørende for, om affaldet er omfattet er fritvalgsordningen. LigeledesfinderDTL,at det er centralt at få præciseret, i hvilken grad der må være en fejlsortering.Dansk Erhverv (DE)påpeger, at bekendtgørelsen pålægger kommunerne at klassificere affald,hvilket også betyder at det er kommunen, som afgør, om affald er kildesorteret i en grad, så det kanklassificeres som genanvendeligt erhvervsaffald. Dette øger muligheden for at anlægge forskelligeniveauer for graden af kildesortering i forskellige kommuner, hvilket giver manglende ensartethedlandet over i denne type afgørelser.DEfremhæver, at det er vigtigt, at der i kravet om sorteringefter materiale og anvendelsesform fastlægges retningslinjer for tilladte grader af fejlsortering.DAKOFAfinder ikke definitionen af kildesorteret, genanvendeligt affald fra virksomheder m.v.særlig klar og ønsker en præcisering heraf.DAKOFAfremhæver derudover, at Miljøstyrelsen haroplyst, at der bliver udarbejdet kvalitetskrav for genanvendelse og spørger herefter, om man alenevil kunne klassificere, de anlæg og operationer der kan honorere disse kvalitetskrav, somgenanvendelse? Med hensyn til kildesortering da bemærkerDAKOFA,at Miljøstyrelsen tidligerehar antydet at opdelingen i fraktioner i den daværende affaldsstrategis bilag E (udkastets bilag 2)kunne tages som rettesnor for, til hvilket niveau affald skulle være kildesorteret for at kunneklassificeres som kildesorteret.DAKOFAfremhæver at Miljøstyrelsen har tilkendegivet at der vilblive tilstræbt at skabe en tydeligere kobling i bekendtgørelsen mellem kildesorteringskravet ogfraktionsopdeling i bilag 2.DAKOFAunderstreger at det således ikke vil være tilstrækkeligt blot atsortere i genanvendeligt, forbrændings- og deponeringsegnet, men til gengæld tilstrækkeligt atudsortere på fraktionsniveau efter bilag 2, dvs. i eksempelvis emballager.Skriftlig aftaleDTLer bekymret for, at formuleringen i § 68, stk. 6 vil give juridiske samt praktiske problemer.DTLfremhæver, at det klart bør fremgåhvemaf parterne der er forpligtet til at sikre en skriftlig aftale.Dog bifalderDTL,at der ikke er fremsat formkrav til, hvorledes en aftale skal udformes.DTLpåpeger dog, at Miljøstyrelsen kunne udarbejde en aftaleformular, som virksomhederne frivilligt kanvælge at anvende, eller alternativt kunne der i bekendtgørelsen opstilles en liste over de

oplysninger, som skal være til stede for, at ansvaret for affaldet er overdraget.DTLfremhæver, atdet er vigtigt for både markedets aktører og tilsynsmyndigheder, at der er klarhed om, hvornåransvaret er overdraget.ServicedirektivetDansk Transport og Logistik (DTL)påpeger, at det i forbindelse med Miljøcenter Roskildes frist forgodkendelse og registrering af godkendt indsamler samt registrering i Affaldsregistret, børovervejes, hvad der skal ske, hvis fristen overskrides. Miljøcenter Roskilde har en frist på 21 dagetil behandling af ansøgninger om optagelse i Affaldsregistret og 21 dage til at få foretagetregistreringen.I henhold til § 68, stk. 6, gælder kravet om aftaleindgåelse kun genanvendeligt, kildesorteret affald.§ 86, stk. 3, vedrører udtrykkeligt ikke-genanvendeligt affald, ogRenosyd I/Sanmoder derfor om enpræcisering.Øvrige bemærkningerKLmener, at § 69 bør omfatte en pligt for indsamlingsvirksomheder til at indgå aftale med anlægog dokumentere genanvendelsen i lighed med den tilsvarende kommunale pligt, der følger af §§26-32.Danske Havnepåpeger, at skibe, der anløber danske havne, sorterer deres affald efter deinternationale MARPOL-regler. Det er ikke altid i overensstemmelse med kommunens og dermedhavnens krav til sortering, hvilket gør, at havnene ganske ofte har en større sorteringsopgave.Danske havnepåpeger, at der findes særskilte regler for havnenes affaldsmodtagelse.DanskeHavnegår derfor ud fra, at det ikke er at sidestille med en virksomhed, der indsamler kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald (og dermed skal betale gebyr).RenoSam, Renosyd I/S og RenoDjurs I/Spåpeger, at det med ordlyden af § 68, stk. 4 ikke vil væremuligt for en virksomhed selv at levere sit genanvendelige affald til hverken et privatgenanvendelsesanlæg eller en kommunal genbrugsplads.Renosyd I/SogRenoDjursforeslår, atbestemmelsen udvides med disse muligheder.RenoSammener, at det bør fremgå af § 68, stk. 4,nr. 3, at virksomheder m.v. kan aflevere deres kildesorterede affald på genbrugspladser.Kommunernes tilsyn med fritvalgsordningenDIfinder det uhensigtsmæssigt, at der i udkastet er lagt op til, at såvel de godkendte indsamleresom genanvendelsesanlæggene har deres hjemkommune som tilsynsmyndighed, da disseanlægstyper vil operere på tværs i mange kommuner. Derfor anmoderDIom, at godkendelse ogtilsyn med disse områder overføres til de statslige miljøcentre.Miljøministeriets bemærkningerAd Kildesortering og kommunal anvisningHøringssvarene påpeger, at det med udkastet er vanskeligt for virksomheder og kommuner atfastlægge præcis, hvad der er omfattet af markedsudsættelsen, og hvad der fortsat er omfattet afdet kommunale kapacitetsansvar og den kommunale anvisningsret. Bekendtgørelsens definition erbl.a. på denne baggrund præciseret i overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 513(ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende ny organisering af affaldssektoren). Se nærmereunder bemærkningerne til definitionen af kildesortering. En affaldsproducerende virksomhed skalderfor sikre, at affaldet sorteres på det sted, hvor affaldet genereres, i genanvendeligt,forbrændings- og deponeringsegnet affald samt, at affaldet sorteres efter materiale oganvendelsesform, herunder i de fraktioner, som fremgår af § 72.

Det præciseres i § 4, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal klassificere affald som kildesorteretgenanvendeligt affald, hvis den affaldsproducerende virksomhed kan godtgøre, at affaldet kangenanvendes på et registreret genanvendelsesanlæg. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, atkommunalbestyrelsen skal klassificere sammenblandinger af genanvendeligt affald somkildesorteret genanvendeligt affald, hvis den affaldsproducerende virksomhed kan dokumentere, atsammenblandingen ikke forringer genanvendelsen for hvert enkelt materiale. Det vil sige, atkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, herunder sammenblandinger, som ikke forringergenanvendelsen for hvert enkelt materiale, omfattes af markedsudsættelsen, men at kommunernefortsat skal anvise blandet affald fra erhverv forstået som blandinger af forbrændingsegnet,deponeringsaffald eller genanvendeligt affald, som ikke er kildesorteret, til rette forbehandling medhenblik på endelig behandling af affaldet.Ad hjemmelspørgsmålAf § 45, stk. 1, i lov nr. 513 af 12. juni 2009 fremgår, at kommunalbestyrelsen forestår håndteringenaf affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Der er ikke iloven fastsat regler om, at kommunerne ikke skal forestå håndteringen af genanvendeligterhvervsaffald. Derimod indeholder § 44, stk. 4, nr. 1 og 2, hjemmel til, at ministeren kan fastsætteregler om godkendelse af indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald og regler omoverdragelse af virksomheders ansvar for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald ogindberetning af data til en tilmeldt og godkendt indsamlingsvirksomhed for genanvendeligterhvervsaffald. Tilsvarende fastslår § 45, stk. 6, at benyttelsespligten til de kommunale ordningerefter § 54, stk. 3, ikke finder anvendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligterhvervsaffald.Det er på den baggrund Miljøministeriets opfattelse, at der i miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til atfastsætte regler om, at kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald skal omfattes af særlige reglerog ikke den kommunale ordning.Ad skriftlig aftaleMed kravet i § 68, stk. 6 om en skriftlig aftale mellem indsamlingsvirksomhed og affaldsproducentog to indsamlingsvirksomheder imellem er det intentionen at sikre, at ansvaret for affaldet er klartplaceret. Det er i bestemmelsen præciseret, at den, der råder over affaldet, har ansvaret for, at derbliver indgået en aftale.Ad forbehandlingDer vil fortsat være behov for videre sortering og forbehandling af genanvendeligt affald påsorteringsanlæg m.m. Disse anlæg er blot ikke omfattet af det frie valg med mindre, de har statusaf indsamlingsvirksomhed. Desuden præciseres, at affaldsproducerende virksomheder harmulighed for at aflevere genanvendeligt erhvervsaffald på genbrugspladser.Ad servicedirektivetBestemmelserne i bekendtgørelsen om Miljøcenter Roskildes frist for behandling af ansøgning omgodkendelse af virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, og om registrering iaffaldsregisteret, er en implementering af servicedirektivets artikel 13. Bestemmelserne har alenekarakter af at være ordensforskrifter, som ansøgeren ikke kan støtte ret på. For så vidt angårgodkendelse af virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, betyder det, at engodkendelse ikke kan anses for meddelt, hvis fristen overskrides. Dette følger i øvrigt også afaffaldsbekendtgørelsens § 70, stk. 4, hvoraf det fremgår, at en ansøger ikke må påbegyndeindsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, før Miljøcenter Roskilde har meddelt godkendelse.

Miljøministeriet er enig i, at § 86, stk. 3, vedrører virksomheder, som får indsamlet ikke-genanvendeligt erhvervsaffald, og hvor der således ikke stilles krav om indgåelse af en skriftligaftale. Henvisningen i § 86, stk. 3, til § 68, stk. 6, er derfor slettet og bestemmelsen i øvrigt tilrettet ioverensstemmelse hermed.Øvrige bemærkningerDet er Miljøministeriets opfattelse, at genanvendelsen af affald, som indsamlingsvirksomhederovertager ansvaret for, er tilstrækkeligt sikret ved § 68, stk. 5, hvoraf fremgår, at enindsamlingsvirksomhed skal aflevere affaldet til et registreret genanvendelsesanlæg eller til enanden godkendt indsamler, som så tilsvarende vil være forpligtet til at aflevere affaldet til etregistreret genanvendelsesanlæg eller til en anden godkendt indsamler. Det følger desuden af §68, stk. 7, at indsamlingsvirksomheder skal dokumentere, at affaldet er afleveret på etgenanvendelsesanlæg, hvis kommunen eller Miljøstyrelsen beder om det.Det bemærkes, at bekendtgørelsen alene regulerer håndtering af affald, som ikke er reguleret iandre bekendtgørelser.Det kan oplyses, at henvisningen i § 68, stk. 4, nu er til l § 76, nr. 1 (om genanvendelsesanlæg),som omfatter både private og kommunale anlæg.Den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren og det efterfølgende lovforslag (L 152)omfatter ikke nogen ændring af den eksisterende fordeling af hverken afgørelses- ellertilsynsmyndighed på affaldsområdet. Den eksisterende opgavefordeling er derfor fastholdt.

Godkendelse af indsamlingsvirksomhed for genanvendeligterhvervsaffaldDansk Transport og Logistik (DTL)mener, at det i relation til muligheden for tilbagekaldelse af dengodkendte indsamlers registrering bør præciseres, at der skal være tale om overtrædelser afmiljøbeskyttelseslovens regler om affaldshåndtering, og hvor der er sket skade på natur og miljø.DTLfinder det uklart, hvem der kan tilbagekalde en registrering, og tilføjer, at dette burde ske veddomstolene. Såfremt der bliver tale om administrative tilbagekaldelser, skal der være enklageadgang.DTLmener, at § 69, stk. 4, nr. 3 bør formuleres således, at indsamlingsvirksomheden skal oplyse,hvilke affaldsfraktioner den ønsker at blive godkendt til at indsamle. Bestemmelsen bør såledesvære fremtidsrettet og ikke stationær.Miljøministeriets bemærkningerDet følger af bemærkningerne til lov nr. 513 (ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende nyorganisering af affaldssektoren), at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, atindsamlergodkendelsen kan tilbagekaldes, såfremt ansøgeren eller den godkendteindsamlingsvirksomhed har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighediforbindelse med virksomheden for indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald.Dette vil efterMiljøministeriets opfattelse relatere sig til overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedti medfør af loven. Ifølge bemærkningerne til lovens § 44, stk. 5, forventes adgangen til attilbagekalde en godkendelse f.eks. udnyttet, hvis indsamlingsvirksomheden gentagne gange bliverstraffet for at overtage ansvaret for ikke-genanvendeligt erhvervsaffald, ikke at overholde gældende

Affaldsregistret (kapitel 15)I kapitel 15 fastsættes regler om det nye Affaldsregister, som skal indeholde en liste over allegodkendte virksomheder, der indsamler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, og anlæg,som behandler genanvendeligt erhvervsaffald. I registret optages desuden virksomheder, derindsamler andet affald end genanvendeligt erhvervsaffald, og transportører samt mæglere ogforhandlere af affald.GenereltPlastindustrien i Danmarkfinder opbygningen af et landsdækkende affaldsregister meget positivt.Affald Danmarkfinder § 75 misvisende og foreslår bestemmelsen ændret til”Miljøministeren føreret register over virksomheder, der transporterer, indsamler, behandler eller forhandler affald”.Derudover menerAffald Danmarkikke, at § 76 egentlig afspejler formålet med affaldsregistret.Affald Danmarklæser § 78 således, at det i praksis bliver genanvendelsesanlæggene, derdefinerer hvad der er genanvendeligt affald.Kl og Vejle Kommunefremhæver, at de nævnte anlæg i § 77, stk. 2, bør fremgå af registret, idetdet er i registret, at en affaldsproducent skal hente hjælp, hvis han er i tvivl om, hvordan han skalhåndtere sit affald.AggerBergDrews AdvokatfirmaogDAKOFApåpeger, at der i § 83 alene ses at være tale om enanmeldelses- og registreringsordning og ikke en godkendelsesordning, som bestemmelsen læggerop til, idet udkastet anvender formuleringen”….godkendte…efter reglerne i dette kapitel”. DAKOFAunderstreger, at det kun er indsamlere, der skal godkendes, mens de øvrige blot skal registreres.Virksomhedstyper i registretDImener, at definitionen for genanvendelsesanlæg, der er indsat i udkastet, er for snæver og børudvides til også at omfatte R12-anlæg.Affald Danmarkfremfører, at reformen er baseret på, at der skelnes mellem godkendte indsamlere,der må overtage ansvaret for genanvendeligt erhvervsaffald, samt transportører, der ikke kanovertage et sådant ansvar.Affald Danmarkunderstreger, at selv om godkendte indsamlere, jf. § 69,kun kan overtage ansvaret for genanvendeligt erhvervsaffald, kan de godt indsamle andet affald –det er de samme virksomheder i registret.KLfinder det uklart, hvordan Miljøstyrelsen vil sikre, at der sker en kontinuerlig opdatering afaffaldsregistret, samt hvad kommunernes præcise rolle er, idet de ikke er nævnt yderligere ikapitlet.KLmener, der må være tale om en nyskabelse, når der i § 76, nr. 3, står, at affaldsregistretskal indeholde oplysninger om ”virksomheder, der indsamler andet affald end kildesorteretgenanvendeligt affald”. Hvilken slags indsamlere og hvilke krav stilles der til disse?KLbemærker,

at begrebet ikke nærmere er defineret, samt at der ikke er angivet, hvilke forpligtelser og ansvardisse virksomheder har?Affald Danmarkfremhæver endvidere, at der er indført et nyt begreb, som ikke er defineret, nemligindsamler af andet affald end genanvendeligt erhvervsaffald.GenvindingsIndustrien (GI)fremhæver, at det er vigtigt, at muligheden for at blive registreret iAffaldsregistret ikke kun begrænses til virksomheder med gyldig godskørselstilladelse. Derudoverskal det stadig være muligt for virksomheder med orange tilladelse og virksomheder med biler meden totalvægt på under 3.500 kg at lade sig registrere, således at disse virksomheder stadig kantransportere eget genanvendeligt erhvervsaffald, selv om de ikke har en godstilladelse og derforikke kan blive godkendt som transportører eller indsamlere.Dansk Transport og Logistik (DTL)påpeger, at skellet mellem virksomheder, der erhvervsmæssigttransporterer affald, og virksomheder, der indsamler andet affald end kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald, er uklar, idet begge parter erhvervsmæssigt vil transportere affald. I forhold til §§ 79og 80 påpegerDTL,at Færdselsstyrelsen allerede har registreret virksomheder, der har gyldigetilladelser, og oplysninger herom er offentligt tilgængelige på Færdselsstyrelsens hjemmeside.DTLmener derfor ikke, at virksomheder skal indsende oplysninger til myndigheder, som myndighederneallerede ligger inde med. Dette anses for at være en ekstra administrativ byrde for virksomhederne.Gebyrer for optagelsen i AffaldsregistretInternational transport Danmark (ITD)hilser administrative lettelser for f.eks. transportørervelkommen, menITDhenstiller til nøje overvejelser om, hvorvidt gebyrniveauet modsvarer et giventformål med affaldsregistret – og om det overhovedet er samfundstjenligt at opkræve et sådantgebyr hos den enkelte virksomhed.ITDkan derfor ikke støtte forslaget om, at der opkræves etengangsgebyr for registrering og årlige gebyrer for at forblive i Affaldsregistret.Ikrafttræden af AffaldsregistretDIfinder, at det er et stort problem, at der indføres en fritvalgsordning fra 1. januar 2010, mens dettilknyttede affaldsregister først forventes i funktion i efteråret 2010.DIforeslår derfor, at der åbnesfor et affaldsregister, hvor alle kan melde sig ind fra 1. januar 2010. Når godkendelsesordningenherefter er kommet på plads, kan Miljøcenter Roskilde, der skal forestå driften, ændre registret tilkun at omfatte de godkendte indsamlings- og genanvendelsesanlæg.Dansk Byggerifinder det problematisk, at den centrale liste over godkendteindsamlingsvirksomheder og genanvendelsesanlæg m.fl. først er klar et års tid efter, atliberaliseringen er trådt i kraft.Dansk Byggerimener derfor, at det er vigtigt, at det tydeligt fremgår,hvordan virksomhederne skal forholde sig.Helsingør Kommune (HK)finder det problematisk, at registret først bliver tilgængeligt foraffaldsproducenterne den 1. november 2010, og anmoder Miljøstyrelsen om at forholde sig til, omkommunerne stadig skal anvise affaldet, og om kommunerne stadig skal føre tilsyn med dette.Derudover menerHK,at der ikke er hjemmel til, at kommunerne kan kræve oplysninger omvirksomhedernes affaldshåndtering samt kræve oplysninger om transporten.HKbeder derforMiljøstyrelsen om at udarbejde retningslinjer for kommunerne i forhold til det kildesorterede,genanvendelige erhvervsaffald, frem til affaldsregistret er tilgængeligt.

DAKOFAønsker en præcisering af, hvad det er for ”indsamlere”, affaldsproducenterne frit kanvælge imellem fra 01.01.10-28.02.11.DAKOFApåpeger, at indsamlere dog skal lade sig registrerei affaldsregistret senest den 01.09.10, men uden at være godkendt som indsamlere.Øvrige bemærkningerDAKOFAfremhæver, at formuleringen af § 68, stk. 5, sidste pkt., kun levner mulighed for énomlastning mellem to godkendte indsamlere, førend affaldet skal afleveres på et registreretgenanvendelsesanlæg, og finder det ikke tydeligt, om det har været lovgivers hensigt eller er enfejl.Miljøministeriets bemærkningerAd genereltBeskrivelsen af Affaldsregistret er præciseret på baggrund af høringssvarene fra Affald Danmarkog AggerBergDrews Advokatfirma.Bestemmelsen i § 72, stk. 2, omfatter aktiviteter, som er omfattet af f.eks. den kommende bygge-og anlægsbekendtgørelse, genanvendelsesbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen. Det erintentionen, at disse regler fortsat skal regulere genanvendelsen af f.eks. jord, der bruges tilstøjvolde, og slam, der udbringes på landbrugsjord. Der er således ikke tale om anlæg, somløbende kan modtage genanvendeligt affald fra affaldsproducerende virksomheder ellerindsamlingsvirksomheder, men enkeltstående genanvendelsesprojekter, som derfor ikke skal væreen del af Affaldsregistret.Ad virksomhedstyper i AffaldsregistretI forhold til, hvilke anlæg der vil kunne registreres som genanvendelsesanlæg i Affaldsregistret, kanMiljøministeriet oplyse, at dette gælder for anlæg, som genanvender affald, jf. definitionen afgenanvendelse i affaldsrammedirektivet. Miljøministeriet forventer endvidere, at anlæg somforetager visse forbehandlingsaktiviteter - i form af at forberede affald til genanvendelse - som ikkeblot består i at ompakke, emballere eller sortere, vil kunne registreres som etgenanvendelsesanlæg i Affaldsregistret. Miljøcenter Roskilde vil dog skulle foretage en konkretvurdering i hvert enkelt tilfælde af, hvilken aktivitet anlægget udfører.Affaldsregistret er baseret på virksomhedernes egne registreringer i registret. Det erMiljøministeriets opfattelse, at virksomhederne vil have en stor egeninteresse i at sikre, ateventuelle adresseændringer m.m. bliver opdateret, idet registret er det sted, hvoraffaldsproducerende virksomheder kan finde virksomheder og anlæg, som må håndtere deresaffald. Kommunerne vil således ikke have nogen opgave i forhold til at kvalitetssikre data, opdatereoplysninger m.m.Miljøministeriet er enig med affald danmark i, at godkendte indsamlingsvirksomheder godt kanindsamle forbrændings- og deponeringsegnet affald. De vil blot agere som almindeligetransportører eller indsamlere, som ikke kan overtage ansvaret for håndteringen af affaldet.I Affaldsregistret skal også ”indsamlere, der indsamler andet affald end kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald” lade sig registrere. Efter Miljøministeriets opfattelse vil derformentlig være stort overlap mellem denne kategori og kategorien transportører. Ifølgeaffaldsrammedirektivet er medlemslandene imidlertid forpligtet til at godkende eller registrere bådeindsamlere og transportører, hvorfor der også er registreringspligt for virksomheder, der indsamlerandet affald end kildesorteret genanvendeligt affald. Ifølge udkastet til affaldsbekendtgørelse er det

alene godkendte indsamlingsvirksomheder af genanvendeligt affald, som kan overtage ansvaret foren miljømæssig forsvarlig håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald. Det vil sige, at hverkentransportører, indsamlere, der indsamler andet affald end kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald, eller forhandlere og mæglere tillægges rettigheder i forhold til den nyeansvarsmodel.På baggrund af bemærkningerne fra Genvindingsindustrien er det præciseret i bekendtgørelsen, atindsamlere, der indsamler andet affald end kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, ikkebehøver at have en godskørselstilladelse. Ligesom for indsamlingsvirksomheder for genanvendeligterhvervsaffald er det ikke en forudsætning for at blive godkendt som indsamler, at dissevirksomheder selv udfører transporten. Det skal være muligt at drive indsamlingsvirksomhed, hvorselve indsamlingen varetages af en transportørvirksomhed, som indsamlingsvirksomheden harindgået en aftale med. Miljøministeriet skal i forlængelse heraf understrege, at det ikke erintentionen, at affaldsproducerende virksomheder, som selv håndterer deres affald, skal optages iregistret.Af § 79 fremgår, at transportørvirksomheder skal lade sig registrere og herunder oplyse omvirksomhedens CVR-nr., og om virksomheden har en gyldig godskørselstilladelse. Miljøministeriethar fra Færdselsstyrelsen fået oplyst, at Færdselsstyrelsens register over virksomheder medgodskørselstilladelse ikke giver mulighed for at foretage samkøring med andre systemer.Miljøministeriet anser det for en ubetydelig ekstra byrde for transportørvirksomheder, at de udoverat oplyse CVR-nr. også i forbindelse med registreringen i Affaldsregistret skal oplyse, om de har engyldig godskørselstilladelse.Ad gebyrer for optagelse i AffaldsregistretAf bemærkningerne til lov nr. 513 (ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende ny organisering afaffaldssektoren) fremgår, at de fulde omkostninger ved etablering, drift, vedligeholdelse ogadministration af Affaldsregistret skal gebyrfinansieres, herunder omkostninger forbundet medgebyropkrævningen og tilsynet med overholdelse af reglerne om pligt til registrering m.v.Ad idriftsættelse af AffaldsregistretMiljøministeriet er enig med DI i, at det ville være optimalt, hvis Affaldsregistret var i drift fra 1.januar 2010. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, der vil derfor i perioden indtil registret er i driftkunne ske anmeldelse til Miljøstyrelsen, der vil offentliggøre oplysninger om anmeldtegenanvendelsesanlæg, indsamlere m.v. påwww.Miljøstyrelsen.dk.Det er frivilligt forvirksomhederne, om de ønsker at registrere sig i det midlertidige affaldsregister.Fra 1. januar 2010 er det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald markedsudsat. Det vil sige,at kommunerne ikke længere skal anvise og etablere ordninger for kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald til behandling. Indtil virksomhederne er registreret i Affaldsregistret 1. september2010, vil affaldsproducerende virksomheder kunne aflevere deres affald på miljøgodkendtegenanvendelsesanlæg og hos indsamlingsvirksomheder.Ad øvrige bemærkningerPå baggrund af DAKOFAs bemærkninger præciseres det i bekendtgørelsens § 68, stk. 5, at detgenanvendelige erhvervsaffald kan overdrages i flere led, så længe det sker mellem godkendteindsamlingsvirksomheder og/eller registrerede genanvendelsesanlæg.

Affald Danmarkfremhæver, at der i forhold til § 85, stk. 2, og § 86, stk. 2, er behov for klarhed over,hvad der menes med, at der skal oplyses om de faglige regler, der gælder for udførelsen aferhvervet, og hvordan man får adgang til dem.KLundrer sig over formålet med bestemmelserne §§ 85 og 86 og fremhæver, at der mangler ennærmere forklaring på denne nyskabelse. Derudover ønskerKLen præcisering af, hvad der menesmed ”faglige regler”.KLspørger til, hvorfor der er særlige regler for mæglere, samt om disse reglerikke også omfatter forhandlere.GenvindingsIndustrien (GI)mener, at kapitlet helt bør udgå, idet de finder det uhørt, at der stilleskrav om sådanne oplysninger, daGImener, det vil medvirke til at skabe en konkurrenceforvridningpå markedet.RenoDjurs I/Sfremhæver, at kapitlet savner en bestemmelse analog til den nuværende § 49, somgiver virksomhederne oplysningspligt. Derudover menerRenoDjurs,at det ikke kan være tilsigtet,at de skal afgive oplysninger til de virksomheder,RenoDjursindsamler f.eks. dagrenovation for.Dernæst vilRenoDjursgerne have præciseret, hvilke faglige regler der er tale om i § 86, stk. 2. Iforhold til § 86, stk. 3, spørgerRenoDjurs,hvilken skriftlig aftale der er tale om, idet § 86udtrykkeligt vedrører ikke-genanvendeligt erhvervsaffald.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet skal hertil bemærke, at reglerne i bekendtgørelsens kapitel 16 om oplysningspligt eren implementering af reglerne i servicedirektivets artikel 22 om oplysninger om tjenesteydere ogderes tjenesteydelser. Kravet om, at en tjenesteyder på opfordring fra en tjenestemodtager erforpligtet til blandt andet at oplyse om de faglige regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, oghvordan man får adgang til dem, følger af direktivets artikel 22, stk. 3, litra b. De regler, derhentydes til, er de regler, der specifikt gælder for indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald,hvilket i hvert fald vil sige reglerne i affaldsbekendtgørelsen og reglerne i den kommendebekendtgørelse om uddannelse af personer på virksomheder, der indsamler kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald.Til spørgsmålet om, hvorfor der er særlige regler for mæglere, men ikke for forhandlere, skalMiljøministeriet oplyse, at dette ligeledes er en følge af servicedirektivet, der ikke regulerer køb ogsalg af varer. Forhandlere er derfor ikke at betragte som serviceydere i direktivets forstand, og derskal derfor ikke være regler om oplysningskrav for disse.For så vidt angår spørgsmålet om sammenhængen til bekendtgørelsens øvrigeoplysningsforpligtelser, skal Miljøministeriet bemærke, at reglerne i bekendtgørelsens kapitel 16som anført er en implementering af et direktiv. Disse regler har som følge deraf et helt særligt sigtei relation til forholdet mellem tjenesteydere og tjenestemodtagere, og der er derfor ikke nogennaturlig sammenhæng til de øvrige oplysningsforpligtelser i bekendtgørelsen.Miljøministeriet er enig i, at bekendtgørelsesudkastets § 86 vedrører ikke-genanvendeligterhvervsaffald, og at der derfor ikke stilles krav om indgåelse af en skriftlig aftale. Henvisningen i §86, stk. 3, til § 68, stk. 6, er derfor slettet, og bestemmelsen tilrettet i øvrigt i overensstemmelsehermed.Endelig skal Miljøministeriet bemærke, at reglerne i bekendtgørelsesudkastets kapitel 16 somanført er en implementering af et direktiv, som skal implementeres i alle EU-landene. Reglerne

Kommunale genanvendelsesanlæg (kapitel 17)GenereltKonkurrencestyrelsenpeger i sit høringssvar på risikoen for krydssubsidiering mellem de områder,hvor de kommunale anlæg ikke opererer på markedsvilkår, og de områder, hvor de kommunaleanlæg helt eller delvist er på samme marked som private anlæg.Konkurrencestyrelsennoterer sig iden forbindelse, at det foreliggende udkast til bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der har tilformål at begrænse risikoen for krydssubsidiering. Der er således indført krav om enregnskabsmæssig opdeling, hvor de kommunale anlæg skal føre særskilt regnskab for anlæggetsaktiviteter, herunder for de aktiviteter, der udbydes i konkurrence med private anlæg.Konkurrencestyrelsenpåpeger, at en regnskabsmæssig udskillelse af de enkelte aktiviteter ikke isig selv indebærer en garanti for, at der ikke sker krydssubsidiering, men ifølge bekendtgørelsenskal regnskabet udarbejdes efter nærmere fastlagte regler og indsendes til Miljøstyrelsen. EndeligharKonkurrencestyrelsenfokus på, at de kommunale genanvendelsesanlæg skal fastsætte prisenpå en sådan måde, at prisen som minimum dækker de omkostninger, som opgøres i regnskabet, tilbehandling af dette affald, og at priserne skal indberettes til Miljøstyrelsen. På den baggrund harKonkurrencestyrelseningen bemærkninger til den foreslåede model for regulering af kommunalegenanvendelsesanlæg.International transport Danmarkpåpeger, at der vil blive ført et opsøgende økonomisk tilsyn med,at der er sikret en fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse af det kildesorterede, genanvendeligeerhvervsaffald fra de øvrige kommunale affaldsaktiviteter. Dette tiltag bifalderInternational transportDanmark,idet det vil hindre krydssubsidiering mellem husholdningerne ogerhvervsaffaldsproducenterne, således at private aktører alene møder fair konkurrence frakommunale anlæg.KLønsker en præcisering af betydningen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, jf. § 88.Samtidig ønskerKLen præcisering af, at det affald, som afleveres på genbrugspladserne inkl. dendel, der kommer fra erhverv, er omfattet af den mængde, som er ”genanvendeligt erhvervsaffald frakommunens eller kommunernes egne institutioner”.DAKOFAanfører, at overgangsreglerne er uklare mht. lovligheden af at fortsætte modtagelse afkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, indtil hhv. ansøgning herom er indgivet rettidigt 1.februar 2010, og registrering i affaldsregistret er på plads.DAKOFAfinder det ikke indlysende klart,hvornår et genanvendelsesanlæg er kommunalt, dvs. hvor stor en andel, der skal være kommunaltejet, førend det er kommunalt.DAKOFAhenviser til lov 548, som opererer med enomsætningsgrænse på 25 % (hvor stor en andel der må være baseret på ikke-kommunaletjenesteydelser, førend OPP-projekter helt skal overdrages til en privat partner).DAKOFAmenerdog ikke selv, at denne grænse lader sig overføre på denne situation.AggerBergDrews Advokatfirmaspørger til, hvorledes Miljøstyrelsen sikrer kommunerne og dekommunale fællesskaber, at denne ”anmeldelsesgodkendelse” ikke i realiteten bliver til en ”anlægs-eller driftsgodkendelse” (en formel procedureregel).

at miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1, lægger op til en godkendelsesordning. Anlæggene harkrav på at fortsætte, hvis 2 betingelser er opfyldt: De havde en miljøgodkendelse og var i drift pr.26. februar 2009. Herefter foreslås der en omformulering af hele § 88 samt § 89, stk. 1.RenoSamstiller spørgsmålstegn ved, om Miljøministeriet har hjemmel til at pålægge kommunaleanlæg de kapacitetsbegrænsninger, som fremgår af udkastet.RenoSamhar vedlagt et responsumfra Bech-Bruun, hvori det vurderes, at de kapacitetsbegrænsninger, der pålægges de kommunaleanlæg, er i strid med intentionerne bag miljøbeskyttelseslovens § 46 b. Derudover er det Bech-Bruuns vurdering, at sagen bør indbringes for ombudsmanden, hvis bestemmelserne opretholdes iden endelige udgave af bekendtgørelsen.AVVmener, at der med bestemmelserne i den foreslåede affaldsbekendtgørelse reelt er lagt storehindringer for driften af de kommunale genanvendelsesanlæg, hvilket efterAVVsmening stridermod Folketingets beslutning om, at de eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg fra før 26.februar fortsat skal kunne modtage og behandle kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.AVVmener ikke, at loven om ny organisering af affaldssektoren giver miljøministeren hjemmel til atindføre så skrappe restriktioner på den fortsatte drift af de kommunale genanvendelsesanlæg for såvidt angår kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald som foreslået.AVVopfordrer til, at tekstenbliver ændret, således at der også i praksis bliver mulighed for at udnytte de store investeringer ogden store ekspertise, der ligger i de kommunale genanvendelsesanlæg, og hermed samtidig giveplads til en ligeværdig konkurrence mellem private og offentlige behandlere på det kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffald til fordel for erhvervsvirksomhederne.Helsingør Kommunefremhæver, at det af kapitlet fremgår, at kommunale genanvendelsesanlægikke kan behandle kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, bortset fra genanvendeligterhvervsaffald fra kommunens egne virksomheder. Bestemmelserne har store økonomiskekonsekvenser for kommunernes anlæg, ligesom det må forventes, at der kommerbehandlingskapacitetsproblemer for det affald, det private ikke vil investere i udviklingen af.Helsingør kommuneforeslår, at der skabes mulighed for at få dispensation fra bestemmelsen.Opgørelse af kapaciteten for erhvervsaffaldKLmener ikke, at det kan være rigtigt, at kommunale anlæg ikke må udnytte denbehandlingskapacitet, miljøgodkendelsen er meddelt til.Affald Danmarkfremhæver, at anmeldelsen ifølge udkastet skal indeholde mængder af modtagetaffald i 2007 og 2008 samt oplysninger om omkostninger for hver affaldstype for 2007 og 2008.Affald Danmarkmener, at det kan være vanskeligt at foretage en sådan opdeling bagud, hvor detikke har været krævet. I § 90, stk. 4, foreslårAffald Danmark,at man sletter sætningen”såfremt derettidigt har indsendt deres ansøgning”.Det Økologiske RådogForbrugerrådetfinder det uhensigtsmæssigt, når det i § 90 bestemmes, atkommunale genanvendelsesanlæg ikke må udvide i forhold til den mængde genanvendeligt affald,de hidtil har modtaget.Rådenemener, at det vil kunne begrænse den samlede genanvendelse.RenoSamanbefaler, at bestemmelserne, der vedrører begrænsninger på udnyttelsen af denkommunale kapacitet, helt udgår.Renosyd I/S og RenoDjurs I/Smener at § 90, stk. 3, må betyde, at et kommunaltgenanvendelsesanlæg skal lukke porten for yderligere modtagelse af genanvendeligterhvervsaffald i det øjeblik, den godkendte kapacitet nås. Uagtet om ydelsen tilbydes i et

konkurrenceudsat marked, hvorRenosyd I/Ser villig til at måle sig op mod de private aktører ogkøre med særskilte regnskaber.Billund Kommuneforeslår, at ordene”og udnyttede til”i § 90, stk. 2, tages ud af bestemmelsen,således at den eksisterende kapacitet på kommunale genanvendelsesanlæg fortsat må stilles tilrådighed for genanvendeligt erhvervsaffald. Derudover er det Billund Kommunes opfattelse, at §90, stk. 2, i udkastet er en skærpelse af § 46 b i miljøbeskyttelsesloven.Billund Kommunefremhæver, at Miljøministeren gentagne gange har svaret Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg, at det ud fra værdispildbetragtninger bliver muligt at udnytte eksisterendekapacitet til genanvendeligt erhvervsaffald på de kommunale anlæg.I forhold til § 90, stk. 2, finderVejle Kommunedet uhensigtsmæssigt, at kommunale anlæg ikke måudnytte den behandlingskapacitet, som anlægget havde miljøgodkendelse til 26. februar 2009, ogdermed gøre driften mere rentabel. Derudover mener Vejle Kommune, at § 90, stk. 3, bør udgå.MarkedsvilkårMht. § 92 finderRenosyd I/Sikke, at definitionen af markedsvilkår har noget med markedsvilkår atgøre. Og stiller spørgsmål ved, hvad der reelt menes – menes der markedsvilkår, eller menes derblot, at ordningen ikke må give underskud.RenoSamkritiserer § 92, idet bestemmelsens krav betyder, at kommunale anlæg ikke stilles ligemed private anlæg. Anlæggene skal have lige konkurrencevilkår, hvorforRenoSamskal anmodeom, at sidste pkt. i bestemmelsen slettes.Derudover vilAggerBergDrews Advokatfirmagerne have præciseret, hvad der forstås ved begrebet”markedsvilkår”, idet en overtrædelse af bestemmelsen er strafsanktioneret i henhold til § 95, stk. 1,nr. 49.RegnskabskravFor så vidt angår § 91, stk. 3, i udkastet, menerIndenrigs- og Socialministerietikke, at detforekommer hensigtsmæssigt at tillade, at kommunale genanvendelsesanlæg ejet af enkommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab alene aflægger regnskab efterårsregnskabsloven.Indenrigs- og Socialministerietpåpeger, at det ikke vil være ioverensstemmelse med § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen,revision m.v. og ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”. Derudover godkenderIndenrigs- ogSocialministerietikke, at det i vedtægter for et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov omkommunernes styrelse fastsættes, at fællesskabet alene aflægger regnskab i overensstemmelsemed årsregnskabslovens regler.Indenrigs- og Socialministerietforeslår ny formulering til § 91, stk. 3:”Udarbejdelse af regnskaberskal ske efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revisionm.v.”Vejle Kommunefinder det urimeligt, at kommunale genanvendelsesanlæg skal indberette priser,når et sådan krav ikke også gælder for private anlæg. Derfor mener de, at det bør udgå afparagraffen, og fremhæver, at fremsendelse af regnskab til Miljøstyrelsen må kunne give denødvendige oplysninger.

RenoDjursfinder ikke, at dokumentationskravet i § 89, stk. 2, nr. 6, er gennemtænkt, ogfremhæver, at det formentlig er de færreste kommunale genanvendelsesanlæg, som harselvstændigt regnskab med egen balance. Resultatet er et markant øget bureaukrati.Med hensyn til § 91 finderRenoDjurs,at rækkevidden af bestemmelsen er uklar.RenoDjursmener,at kravet om særskilte regnskaber er udtryk for en kunstig og bureaukratisk iscenesættelse afvirkeligheden. Derudover anmoderRenoDjursom en præcisering af, hvad der reelt menes medmarkedsvilkår.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)påpeger, at et kommunalt genanvendelsesanlægkan behandle genanvendeligt affald fra såvel virksomheder som husholdninger, men alene skalføre særskilte regnskaber for anlæggets aktiviteter i forbindelse med behandlingen af kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald.FSRfremhæver, at det vil bevirke, at et genanvendelsesanlægoverordnet skal føre 2 regnskaber, hvilket er muligt for driftsdelen, hvorimod det ikke giver meningfor anlægsdelen og finansieringen heraf, der jo er fælles for de 2 aktiviteter.FSRfremhæver, atsidste pkt. i § 92 følger bestemmelsen i § 53, men gør kravet om en prisfastsættelse påmarkedsvilkår umulig, da et frit markeds prisdannelse er baseret på, at der ved prisfastsættelsenindregnes en fortjeneste. Derudover påpegerFSR,at bestemmelsen om, at der skal aflæggesregnskab efter årsregnskabslovens regler, ikke hænger sammen med, at der her er tale om enprisregulerende lov med mulighed for henlæggelser.FSRfremhæver afslutningsvist, at der, somudkastet til bekendtgørelsen ser ud nu, ikke er fastsat overgangsbestemmelser, der klargør,hvorledes en eventuel adskillelse mellem affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg samt affalds-og genbrugspladser skal foretages, herunder hvorledes overgangen til ny regnskabsaflæggelseskal håndteres.Miljøministeriets bemærkningerAd genereltMiljøministeriet noterer sig, at Konkurrencestyrelsen ikke har nogle konkurrencemæssigeindvendinger mod de nye bestemmelser, der regulerer de kommunale genanvendelsesanlæg.Se under bemærkningerne til definitionen på kildesortering for bemærkninger til, hvilket affald dekommunale behandlingsanlæg, som opfylder kravene i kap. 17, får adgang til at behandle.Miljøministeriet præciserer endvidere definitionen på et kommunalt behandlingsanlæg. Se nærmereherom under bemærkningerne til definitionen på kommunale behandlingsanlæg.Udkastets bestemmelser om en anmeldeordning, hvor Miljøstyrelsen påser, at betingelserne forfortsat behandling af genanvendeligt erhvervsaffald er opfyldt, er fastholdt.Det kan oplyses, at genanvendeligt erhvervsaffald, som afleveres på genbrugspladserne, vil indgå idet kommunale affald, jf. § 88, stk. 2, som ikke tæller med i kapaciteten for erhvervsaffald på detkommunale anlæg.Ordlyden af § 92 er præciseret, således at det fremgår, at ”et kommunalt genanvendelsesanlæg,der behandler andet kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald end affald, omfattet af § 88, stk. 2,skal udbyde denne behandling på markedet”.Ad overensstemmelse med lovens intentionerFormålet med kapitlet, som regulerer kommunale behandlingsanlæg, har været at etablere enregulering, som på samme tid, ud fra værdispildsbetragtninger, tillader, at kommunalebehandlingsanlæg fortsat kan udnytte kapacitet på de kommunale anlæg til behandling af

kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald i det omfang, det hidtil er sket, og på den anden side atsikre en reel konkurrence mellem de private aktører og de kommunale behandlingsanlæg.Ifølge § 46 b i lov nr. 513 (ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende ny organisering afaffaldssektoren) bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der ergodkendt til behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26. februar2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald. I stk. 2 bemyndiges ministerenendvidere til at fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte anlæg, herunder vilkårom regnskabsmæssig adskillelse. Ifølge Miljøministeriets vurdering indeholder den bredebemyndigelse i stk. 2 også adgang til at fastsætte en anmeldeordning og til i vilkår at stille krav omen række oplysninger for at kunne fastsætte kapaciteten for erhvervsaffald, uanset at disseelementer ikke fremgår eksplicit af lovbemærkningerne til bestemmelsen.Ad opgørelse af kapaciteten for erhvervsaffaldMiljøministeriet skal indledningsvist understrege, at sigtet med bestemmelserne i kapitel 17 om dekommunale behandlingsanlæg er at sikre, at genanvendelsen af erhvervsaffald på de kommunaleanlæg sker i det omfang og på den måde, som det er aftalt politisk og forudsat ved ændringen afmiljøbeskyttelsesloven. Der er ingen begrænsninger i de kommunale behandlingsanlægsbehandling af genanvendeligt husholdningsaffald. Det står således de kommunalebehandlingsanlæg frit for f.eks. at indgå i kommunale fællesskaber om udnyttelse af”husholdningskapacitet” med andre kommuner.Det følger af § 90, stk. 2 og 3, at Miljøstyrelsen ikke kan godkende en anmeldelse af enbehandlingskapacitet, der overstiger den mængde af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald,som anlægget behandlede i februar 2009. Bestemmelsen forenkles, på baggrund afhøringssvarene, så de kommunale anlæg indenfor rammerne af den kapacitet, de rådede over den26. februar 2009, kan udbyde kapacitet til behandling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffaldpå markedet, så længe erhvervsaffaldet ikke fortrænger husholdningsaffald, som kommunen harkapacitetsansvar for. Det præciseres i den sammenhæng, at for at blive betragtet som et anlæg,som behandler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, skal minimum 80 % af det affald, somanlægget modtager til behandling, genanvendes.Det er endvidere præciseret, at i tilfælde af, at de kommunale anlæg effektiviserer og derved får enstørre behandlingskapacitet indenfor rammerne af de udledningskrav m.v., som følger af anlæggetsmiljøgodkendelse, kan anlæggene også udbyde denne kapacitet til behandling af genanvendeligterhvervsaffald på markedet, så længe erhvervsaffaldet ikke fortrænger husholdningsaffald, somkommunen har kapacitetsansvar for. Der kan i den sammenhæng enten være tale om anlæg, somkommunen selv driver, eller anlæg som kommunen driver i samarbejde med andre kommuner. Deter altså en forudsætning, at anlæggene til enhver tid prioriterer behandlingen af husholdningsaffald,førend de udbyder ledig kapacitet til kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald på markedet.Der vil ikke efter reglerne i kapitel 17 i affaldsbekendtgørelsen kunne ske behandling afgenanvendeligt erhvervsaffald på eventuelle nye kommunale behandlingsanlæg, ligesom det ikkevil være i overensstemmelse med reglerne at etablere nye behandlingsanlæg til genanvendeligthusholdningsaffald med henblik på at tilvejebringe yderligere kapacitet til behandling afkildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald på de eksisterende anlæg.Genanvendeligt husholdningsaffald omfatter i denne sammenhæng genanvendeligt affald frakommunens (eller kommunernes) egne institutioner.

Miljøministeriet er enig i, at bekendtgørelsen indebærer en begrænsning i den kapacitet, som dekommunale behandlingsanlæg må udbyde til behandling af genanvendeligt erhvervsaffald. Dette eri overensstemmelse med den politiske aftale. Miljøministeriet er derimod ikke enig i, at dette vilbetyde en begrænsning i den samlede genanvendelse, idet det netop er tanken med det samlederegelsæt at markedsudsætte det genanvendelige erhvervsaffald. Det er således intentionen, atprivate genanvendelsesanlæg skal have mulighed for at komme ind på markedet for behandling afgenanvendeligt erhvervsaffald, og de kommunale behandlingsanlæg primært ud fra enværdispildsbetragtning skal have mulighed for fortsat at udnytte – men ikke øge – den eksisterendekapacitet til behandling af genanvendeligt erhvervsaffald på de kommunale behandlingsanlæg.Ad regnskabskravRegnskabskravet i § 91, stk. 3, er præciseret på baggrund af høringssvaret fra Indenrigs- ogSocialministeriet og FSR.Miljøministeriet vurderer, at oplysningerne om behandlingspriser for genanvendeligt erhvervsaffalder nødvendige for at kunne føre et effektivt økonomisk tilsyn med de kommunale anlæg for at sikreen reel konkurrence på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald.

Dansk Erhverv, Affald DanmarkogGenvindingsindustrienbeklager, at ensretningen vedregulativerne ikke er tilstrækkelig.DIså gerne, at fritekstmulighederne i den særlige del blevindsnævret.DI, RenoSamogAffald Danmarkmener, at regulativerne kunne gøres mere umiddelbarttilgængelige, og at regulativerne flere steder virker mere rettet mod kommunalbestyrelsen endborgere, grundejere og virksomheder.Affald Danmark, KLogRenoSammener, at regulativernekun skal indeholde regler, der er direkte rettet mod borgere, grundejere og virksomheder.Odense Kommunemener, at den generelle del er ens for alle kommuner, og at den derfor kun børstå i bekendtgørelsen.KLpåpeger, at kommunerne vil skulle vedtage nye regulativer hver gang, at der ændres i den fastetekst.Affald Danmarkmener ikke, at det er logisk, at kommunalbestyrelsen skal vedtageregulativer, hvor en stor del af teksten er fastsat på forhånd i bekendtgørelsen.KLmener, at der er for meget tekst under de enkelte bestemmelser i regulativerne.RenoSamogKLsynes, at det er en rigtig god idé med en læsevejledning til regulativerne.Umiddelbart foreslårRenoSamdog, at den generelle del indarbejdes i læsevejledningen, hvor dengenerelle del udgør en gengivelse af allerede gældende regler.KLmener, at læsevejledningensstatus er uklar, og at det bør tilkendegives, om den er juridisk bindende.KLkan ikke gennemskue, om det er affaldsbekendtgørelsen eller regulativet, der skal håndhæves,når der er gentagelser.KLogOdense Kommuneanbefaler, at regulativerne opbygges på grundlag afbygningsreglementet.Odense Kommuneforeslår desuden, at der integreres en vejledningstekst istandardregulativerne på samme måde som bygningsreglementet.KLfinder det uklart, hvordan fritekst og valgfri tekst skal bruges.KLønsker, at det skal være muligt at bruge betegnelsenbyråd.Godkendt Teknologisk Servicebemærker, at der ikke findes forskrifter for indretning og placering afaffald, og at der bør fastsættes bestemmelser herom i overensstemmelse med gældenderetningslinjer, hvis det ligger inden for regulativernes område.Genvindingsindustrienmener, at det er udtryk for unødvendig detailregulering, når Miljøstyrelsenvælger at blande sig i opbevaringsforhold, beholderstørrelse, tømningsfrekvenser m.v.Genvindingsindustrienville foretrække, hvis det klart fremgik, hvad der ikke kunne reguleres iregulativerne.Affald Danmarkmener, at regulativerne bør tage stilling til, hvordan de tidligere anmeldeskemaerfor bygge- og anlægsaffald skal indgå i tilsynsopgaven.

Miljøministeriets bemærkningerMiljøstyrelsen har løbende inddraget kommunerne, og der har været afholdt workshops, hvorkommunale medarbejdere har haft mulighed for at teste systemet, hvorefter de har givet deresbemærkninger.I lyset af, at der før standardregulativernes indførelse, eksisterer mere end 8000 forskelligekommunale regulativer, må formodningen være for, at det bliver nemmere for virksomhederne atfinde ud af, hvad der gælder i kommunerne, når de kun må have to regulativer, der er udformetmed ensartet struktur og formuleringer. Dertil kommer, at kommunerne skal udforme den særligedel af regulativerne inden for rammerne af den fastsatte generelle del.Som det fremgår af bemærkninger til miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5, har det ikke væretintentionen med loven, at kommunerne ikke skulle have mulighed for selv at tilrettelæggeaffaldshåndteringen, men derimod blot at sikre en højere grad af ensretning end i dag.Standardregulativerne er udformet på en måde, så borgere, grundejere og virksomheder ved atfinde regulativerne frem får et godt overblik over både de enkelte ordninger og det generelleadministrationsgrundlag, som regulativerne udgør for kommunerne. Dette indebærer, at visseregler fra affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven gentages i regulativernes generelledel. Dertil kommer, at det ikke er meningen, at borgerne skal føle sig forpligtet eller berettiget afsamtlige bestemmelser i regulativerne, men derimod at borgeren, grundejeren eller virksomheden iregulativet kan se grundlaget og rammerne for de afgørelser og ordninger, som kommunen hartruffet og fastsat. Det er Miljøministeriets opfattelse, at regulativernes udformning er egnet til detteformål.Regulativerne er udformet på grundlag af en række gældende regulativer, som Miljøstyrelsenvurderede levede op til intentionerne i lovgivningen. Kommunerne er således i større eller mindreudstrækning vant til at administrere på baggrund af regler udformet på tilsvarende måde som deforeliggende udkast til standardregulativer.Læsevejledningen har samme status som enhver anden vejledning, orientering eller tilkendegivelsefra en regelfortolkende myndighed. Den er udtryk for Miljøstyrelsens overordnede og generelleopfattelse af, hvordan bestemmelser og spørgsmål skal fortolkes og håndteres. Det bemærkes, atvejledninger ikke er juridisk bindende, idet enhver administration af reglerne bygger på de egentligeretskilder (loven eller bekendtgørelsen), og at der ved udformning af afgørelser eller regulativeraltid skal laves en konkret vurdering i forhold til retskilden. Vejledninger er således kunfortolkningsbidrag.Håndhævelsen af regulativerne adskiller sig ikke fra situationen i dag, hvor affaldsregulativernehåndhæves med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Når bestemmelser i regulativerne indskærpes,bør der således henvises til både regulativerne, affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.Det elektroniske regulativsystem vil indeholde en introduktionsside, hvor de kommunalemedarbejdere bliver introduceret til systemet, herunder brugen af henholdsvis faste tekster, valgfritekster og fritekster. Her vil det ligeledes blive forklaret, hvad der forstås ved begreberne ”skaludfyldes” og ”frivillig at udfylde”. Det skal samtidig bemærkes, at paragraffer i paradigmet, som eranført som værende frivillige at udfylde, og hvor den enkelte kommune ikke har noget at fylde på,ikke vil komme til at fremgå af kommunens endelige regulativ. Hvis en kommune f.eks. ikke ønskerat have en bestemmelse om renholdelse af beholdere, kan denne springes over. Nummereringen

tilpasses automatisk. Det er Miljøministeriets vurdering, at regulativdatabasens brugerflade vilafklare enhver tvivl om systematikken, når det er integreret i regulativdatabasen.På baggrund af indstilling fra Indenrigs- og Socialministeriet skal det ikke være muligt at betegnedet kompetente kommunale organ efter regulativerne som byråd. Kommunalbestyrelsen er dengængse betegnelse, herunder efter kommunestyrelsesloven.Det er Miljøministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelserne ved tilrettelæggelsen af den enkelteordning må tage stilling til, om det er relevant at stille krav om særlige foranstaltninger til sikringmod brandfare. Dette kunne eksempelvis være relevant ved visse fraktioner af farligt affald. Det erdog Miljøministeriets opfattelse, at fastsættelse af sådanne krav bør ske under hensyntagen tiludformningen af den enkelte ordning og således ikke fastlægges generelt. Kommunerne kan dogmed fordel tage udgangspunkt i generelle forskrifter, når der tages stilling til den enkelte ordning.Standardregulativerne regulerer ikke opbevaringsforhold (udover hvad der allerede følger af loven),beholderstørrelse eller tømningsfrekvenser, som overlades til beslutning ved den enkelte ordningog kommunalbestyrelse.Miljøministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at angive, hvad der ikke kan reguleres iregulativerne, idet kommunerne i forvejen er begrænset af hjemmelsgrundlaget, og det vil ofte beropå en konkret vurdering alt efter den enkelte ordnings omfang og tilrettelæggelse, om der erhjemmel til at regulere et givent forhold.

Særligt om arbejdsmiljø, herunder krav til adgangsvejeRenoSammener ikke, at der er hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at regulere adgangsveje iregulativerne.Arbejdstilsynetpåpeger, at det er vigtigt, at arbejdsmiljøet tænkes ind i udformningen afregulativerne, og at kommunerne generelt tager højde for arbejdsmiljøet.Arbejdstilsynetpåpeger,at alle de involverede aktører bør medvirke til, at arbejdsmiljøet hensyn inddrages itilrettelæggelsen af affaldsindsamlingen, og at kommunalbestyrelsen efterArbejdstilsynetsopfattelse er forpligtet til at sikre, at arbejdsmiljølovgivningen fremgår direkte af og integreres iregulativerne.Arbejdstilsynetpåpeger, at kommunalbestyrelsen i regulativernes særlige del bør forholde sig tilethvert relevant aspekt af de arbejdsmiljømæssige forhold, herunder særligt beholdertype og –kapacitet, anbringelse og anvendelse af beholder, fyldning og renholdelse af beholder samtafhentning af affald.Arbejdstilsynetmener, at kommunerne skal fastsætte regler om adgangsveje i regulativerne.Assens Kommunemener, at der i den generelle del af regulativet bør henvises til de til enhver tidgældende krav fra Arbejdstilsynet til uhindret adgangsvej.Miljøministeriets bemærkningerDet er Miljøministeriets opfattelse, at kommunalt regulativfastsatte krav til adgangsvejen vedafhentning af affald i en beholder anbragt inde på en ejendom hovedsageligt er begrundet ihensynet til at sikre en velfungerende indsamlingsordning, hvilket er et af de miljømæssige formålmed regulativerne.

Som det fremgår af § 1 i standardregulativerne har disse bl.a. til formål at fastsætte regler om dekommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at tilgodesemiljøbeskyttelsen, herunder hensigtsmæssig og effektiv affaldshåndtering. Miljøministeriet er dogenig med Arbejdstilsynet i, at det hensigtsmæssigt kan præciseres i formålsbestemmelsen, atformålet med regulativerne også er at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunaleordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen afaffaldsindsamlingen og -håndteringenOrdninger, der er tilrettelagt således, at affaldet afhentes i en beholder placeret inde påejendommen, sikrer en mere regelmæssig og effektiv afhentning af affaldet. Hvis en ordning ertilrettelagt på en måde, så borgeren eller grundejeren skal bringe affaldet til skel, er der øget risikofor, at affaldet ikke bliver afhentet, når borgere og grundejere er forhindrede eller af andre årsagerundlader at opfylde kravet herom. Uregelmæssig afhentning af affaldet fører til ophobning afaffaldet, som igen fører til forhold, der kan medføre forurening og uhygiejniske forhold.Hvis en kommune vurderer, at tilrettelæggelsen af en ordning, så den bygger på afhentning afbeholderen inde på ejendommen, sikrer en mere hensigtsmæssig og effektiv affaldshåndtering, erdet naturligt, at der fastsættes de nødvendige bestemmelser i regulativet, der sikrer, at ordningenbliver velfungerende. Ved kommunens tilrettelæggelse af en sådan ordning, er det således vigtigt,at kommunen fastsætter krav, der sikrer, at ordningen kan fungere i praksis. Det er derfor ogsåklart, at kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde bør stille krav til adgangsvejen, der sikrer, atafhentning af beholdere inde på ejendommen er betinget af, at kommunens medarbejdere kanfærdes på ejendommen uden at komme til skade. Det bemærkes, at borgeren eller grundejerenskal have et alternativ til at bringe sin ejendom i overensstemmelse med kravene, herundereksempelvis ved betaling af særgebyr til dækning af ekstraudgifter ved afhentning via enuhensigtsmæssig adgangsvej eller mulighed for at placere beholderen ved skel forud forafhentning.Det er på den baggrund Miljøministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen som et led ifastsættelsen af en ordnings omfang og tilrettelæggelse m.v. har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens§ 45, stk. 4, og affaldsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, og stk. 2, nr. 4. Det bemærkes, at det ikke erusædvanligt, at der på miljøområdet findes hjemler, der overlapper anden lovgivning. Eksempelviskan nævnes, at både byggeloven og jordforureningsloven hjemler afhjælpning afindeklimaproblemer som følge af jordforurening, selv om byggelovens egentlige formål erbygningers konstruktion.Det beror dog på den konkrete udformning af en ordning, i hvilken udstrækning det er relevant atregulere forhold med en arbejdsmiljømæssig begrundelse. Det er endvidere Miljøministerietsopfattelse, at der ikke kan henvises til arbejdsmiljøreglerne generelt, da det er vigtigt forkommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte og håndhæve reglerne, at de er konkretbegrundede og integrerede i den enkelte ordnings udformning. Det er således ogsåMiljøministeriets opfattelse, at det ikke altid vil være relevant at fastsætte krav til adgangsveje, idetsådanne krav forudsætter, at beholderen skal hentes inde på ejendommen, hvilket ikke allekommuner har valgt.

Generel delOverordnede betragtningerKLmener, at det af generel del bør fremgå, at det er virksomheder på p-nummer-niveau, der erforpligtede.KLpåpeger, at det bør fremgå af regulativerne, at det er kommunen, der afgør, om et stof eller engenstand er affald/genanvendeligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4.RenoSammener, at det er overflødigt at angive i regulativernes § 4, at kommunen har etableret deordninger for henholdsvis borgere og grundejere og virksomheder, der fremgår af den særlige del.KLpåpeger, at der ikke er regler om mærkning i standardregulativets § 5.3, selv om det fremgår afbestemmelsens overskrift.RenoSampåpeger, at det ikke følger af affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 27, at virksomhederneskal kildesortere, og at henvisningen hertil i § 5.2 i erhvervsaffaldsregulativet bør udgå.Affald Danmarkpåpeger, at det udsendte udkast til bekendtgørelse om sortering og genanvendelseaf bygge- og anlægsaffald også bør fremgå af husholdningsregulativets afsnit om lovgrundlag.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestemener, at der bør fremgå en anmeldepligt forfarligt affald af regulativerne.Miljøministeriet er enig medKLi, at det bør fremgå af regulativet, at der skal ske opkrævning på P-nummer niveau, og dette justeres både i affaldsbekendtgørelsen og regulativerne.Miljøministeriets bemærkningerStandardregulativerne er tilrettet, sådan at det fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelseom klassificering, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4.Det er Miljøministeriet opfattelse, at regulativernes § 4 er egnet til at angive pligtsubjektet for detpågældende regulativ.mærkninger udgået af overskriften i regulativernes § 5.3.Det er Miljøministeriets opfattelse, at henvisningen i regulativernes § 5.2 har til formål at oplyse,hvad der forstås ved den kildesortering, som bestemmelser forpligter henholdsvis borgere,grundejere og virksomheder til.Miljøministeriet er enig medAffald Danmarki, at bekendtgørelse om sortering og genanvendelse afbygge- og anlægsaffald bør fremgå af husholdningsregulativets afsnit om lovgrundlag. Dette erderfor rettet til i afsnittet.Der følger en anmeldepligt for farligt affald af affaldsbekendtgørelsen.FormålsbestemmelsenKLpåpeger, at § 1 bør formuleres, så det fremgår, at kildesorteret genanvendeligt affald, der ikkeafleveres på genbrugspladsen, ikke er omfattet.

Affald Danmarkmener, at der i formålsbestemmelsen bør henvises til definitionen afhusholdningsaffald.Affald Danmarkforeslår endvidere en justering af formålsbestemmelsen, så detmere tydeligt fremgår, at regulativet skal regulere borgeres og grundejeres håndtering af affald,benyttelse af kommunens ordninger og betaling herfor.RenoSamnoterer sig, at arbejdsmiljøet ikke er nævnt i regulativernes formålsbestemmelse.Arbejdstilsynetforeslår, at arbejdsmiljøet nævnes i formålsbestemmelserne, og der foreslås enkonkret formulering.Miljøministeriets bemærkningerFormålsbestemmelsen er justeret, så det fremgår, at ordningens bestemmelser for genanvendeligterhvervsaffald, der afleveres på genbrugstationen, skal følges.Der henvises nu til definitionen af husholdningsaffald i husholdningsaffaldsregulativet.Det er Miljøministeriets opfattelse, at formålsbestemmelsen er dækkende for, atarbejdsmiljømæssige hensyn kan inddrages, hvor dette er relevant for at sikre en velfungerendeaffaldsordning.Borgere og grundejereAffald Danmarkpåpeger, at grundejerbegrebet ikke kan anvendes, da disse kan bo i en andenkommune, og at de derfor ikke producerer affald i kommunen.Affald Danmarkmener, at der børsondres mellem grundejerens pligt til at sikre en ejendoms tilmelding til en kommunal ordning ogborgerens pligt til at aflevere affaldet til de ordninger, som grundejeren er tilmeldt.KLpåpeger, at begrebet borger og grundejer ikke er defineret.Affald Danmarkpåpeger, at kravet om, at borgere og grundejere skal kunne godtgøre, at affaldet erhåndteret i overensstemmelse med de fastsatte ordninger, kan være vanskeligt at leve op til.Eksempelvis kan det være vanskeligt at dokumentere, at flasker er afleveret i flaskekuberne.Affald Danmarkmener, at det er unødvendigt at pålægge borgere og grundejere at sikre, at der ertilstrækkelig kapacitet.Affald Danmarkmener, at der er sammenfald mellem den, der har tinglyst adkomst påejendommen og grundejer.Miljøministeriets bemærkningerDet er Miljøministeriets opfattelse, at de korrekte pligtsubjekter efter husholdningsregulativet er enkombination af borgere og grundejere. ”Borgere og grundejere” er en kendt terminologi eftermiljøbeskyttelsesloven, som efter Miljøministeriets opfattelse ikke behøver en nærmere definitionderudover.DefinitionerDIpåpeger, at definitionerne i regulativerne og producentansvarsbekendtgørelserne ikke erenslydende.GenvindingsindustrienogDIefterlyser desuden en ensartet beskrivelse afdefinitionerne.Genvindingsindustrienønsker, at der indføres en ensartet definition af bygge- oganlægsaffald.

Affald Danmark, KLogForsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestepåpeger, at definitionernefra affaldsbekendtgørelsen fremstår med henvisninger, uden at det er klart, at det eraffaldsbekendtgørelsens bilag, der henvises til.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestemener desuden, at definitionerne bør skrives helt ud, så henvisninger undgås.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestemener, at definitionen af WEEE bør fremgå afdefinitionsafsnittet i regulativerne.Affald DanmarkogRenoSampåpeger, at det er overflødigt, at regulativerne medtager alleaffaldsbekendtgørelsens definitioner, og at der i den særlige del henvises tilaffaldsbekendtgørelsens definitioner, når disse er medtaget i regulativerne.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig medDIi, at der skal sikres enslydende definitioner. Det er dog ikke detsamme som, at en ordning ikke kan omfatte en delmængde af en defineret fraktion.Den nye bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald indeholder endefinition af bygge- og anlægsaffald, som medtages i standardregulativerne.Det er tydeliggjort, at de indsatte definitioner refererer til bilag i affaldsbekendtgørelsen og ikke tilbilag til regulativerne.Definitionen af WEEE (elskrot) er tilføjet definitionsbestemmelsen i standardregulativerne.Miljøministeriet mener, at der af hensyn til systematik og overblik bør være størst muligsammenfald mellem affaldsbekendtgørelsens definitioner og definitionerne i regulativerne.

BenyttelsespligtKLmener, at der mangler en henvisning til ordninger for ikke-genanvendeligt farligt affald ibestemmelsen om benyttelsespligt.KLpåpeger, at virksomhederne bør være forpligtet til at overholde bestemmelserne i denkommunale ordning for genbrugspladser, hvis de vælger at benytte den.DImener, at regulativerne klart bør beskrive virksomhedernes fritagelsesmuligheder.DImener, atvirksomheder, der har en aftale med en godkendt indsamler om afhentning afdagrenovationslignende affald med en passende frekvens, skal kunne undtages frabenyttelsespligten.Affald DanmarkogRenoSammener, at det er vigtigt, at det fremgår tydeligt af regulativet, hvemder er forpligtet til at benytte de kommunale ordninger.Affald Danmarkmener, at det er særligtrelevant at tage stilling til, om der skal være benyttelsespligt for dagrenovationslignende affald forvirksomheder.Affald Danmarkmener, at det generelt bør fremgå, at virksomhederne har ret til at eksportere deresaffald til nyttiggørelse, og at der mangler et afsnit om retten til og grundlaget for fritagelse forordninger for farligt affald.Affald Danmarkforeslår, at virksomhederne får mulighed for fritagelse fraordninger for farligt affald, hvis virksomheden har en alternativ ordning, der er ligeså god.

Affald Danmarkmener, at det skal fremgå, at virksomhederne skal henvende sig til kommunen,hvis der skal ske konkret anvisning, som virksomhederne skal følge.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen om benyttelsespligt er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsenstilsvarende bestemmelse.Miljøministeriet er enig medKLi, at virksomhederne bør være forpligtede til at overholdebestemmelserne for genbrugspladsordningen, hvis de benytter den, og at regulativerne skalmedvirke til at sikre dette.Det er Miljøministeriets opfattelse, at regulativerne allerede beskriver virksomhedernesfritagelsesmuligheder. Hvis en kommune etablerer en ordning, der ikke omhandler kildesorteretgenanvendeligt affald, vil virksomhederne som udgangspunkt være forpligtet til at benytte denkommunale ordning, medmindre der er tale om farligt affald, og der konkret er opnået fritagelseherfor.Efter affaldsbekendtgørelsen gælder benyttelsespligten som udgangspunkt for alle kommunaleordninger, der ikke omhandler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Forudsætningen forbenyttelsespligten er dog, at der er etableret en ordning, og at det fremgår under den enkelteordning, hvem der er omfattet.Det fremgår allerede af regulativets § 5.1, at virksomhederne er berettiget til at eksportere sit affaldefter gældende regler, selv om der måtte være etableret en kommunal ordning. Det fremgårligeledes allerede af regulativet, at der kan opnås fritagelse fra benyttelsespligten for så vidt angårfarligt affald, hvis virksomheden godtgør, at det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarligtved virksomhedens foranstaltning.Miljøministeriet skal påpege, at det allerede følger af erhvervsaffaldsregulativets § 5.1, atvirksomheden skal rette henvendelse til kommunen med henblik på konkret anvisning, hvis denfrembringer noget affald, der ikke er genanvendeligt eller reguleret af en kommunal ordning.

Affald Danmarkpåpeger, at materialer, der kan blæse væk eller er støvende, skal opbevares ilukkede beholdere og lukkede poser.Assens Kommunemener, at forbuddet mod oplagring af affald bør modificeres af en frist for,hvornår oplagret affald skal håndteres, da det efter kommunens opfattelse ikke er hensigtsmæssigt,at der skal ske håndtering af affaldet straks.Dansk Byggerimener, at beholder bør suppleres af container.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig medKLogAssens Kommunei, at det er overflødigt at stille et generelt kravom, at affald skal opbevares i den dertil indrettede beholder. Kravet er udgået.Miljøministeriet er således også enig medRenoSamogAffald Danmarki, at det er tilstrækkeligt, atlovens generelle krav om forsvarlig opbevaring af affaldet gengives. I forlængelse heraf er det ogsåoverflødigt at stille krav om lukkede beholdere og poser ved affald, der kan give anledning til støv.Det er Miljøministeriets opfattelse, at beholder også dækker container.Kapacitet og fælles beholdereKLmener, at bestemmelsen om borgeres og grundejeres pligt til at sikre tilstrækkelig kapacitet erfor generelt formuleret, og at bestemmelsen kun bør gælde dagrenovation.RenoSampåpeger, at bestemmelser om beholderkapacitet og fælles opsamling bør fastlæggesunder den enkelte ordning.RenoSampåpeger desuden, at § 5.5 i regulativerne kan forstås således, at kommunerne kun kangodkende fælles beholdere, hvis affaldsproducenterne ansøger herom.RenoSampåpeger, at deter nødvendigt for kommunerne at tilrettelægge ordninger i eksempelvis etageejendomme, så derbenyttes fælles beholdere.KLpåpeger, at det ikke er hensigtsmæssigt, at § 5.5 er formuleret på en måde, så virksomhedernehar krav på at have fælles beholdere med andre virksomheder.DImener, at det er uklart, hvad der menes med den sidste sætning i § 5.5.Assens Kommunemener, at det bør være muligt at indgive ansøgning om fælles beholder tilkommunens forsyningsselskab.Odense Kommunepåpeger, at kommunerne bør have mulighed for at bestemme, at en borger,grundejer eller virksomhed skal have fælles beholdere.Miljøministeriets bemærkningerDet er Miljøministeriets opfattelse, at der mest hensigtsmæssigt bør være bestemmelser om pligtentil at sikre fornøden kapacitet og muligheden for fælles beholdere i regulativets generelle del. EfterMiljøministeriets opfattelse kan dette dog præciseres og normeres nærmere under den enkelteordning.

Miljøministeriet er enig medAffald Danmarki, at borgere og grundejere ikke skal kunne godtgøre,at eksempelvis flasker er afleveret i kuber på offentligt tilgængelige pladser. Miljøministeriet skalimidlertid påpege, at bestemmelsen efter sin formulering ikke gælder generelt, men derimod kunbringes i anvendelse, når kommunalbestyrelsen finder anledning til at anmode en borger ellergrundejer om at godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med de kommunaleordninger.Miljøministeriet er enig medRenoSamogOdense Kommunei, at den eksisterende formulering kanmisforstås sådan, at kommunalbestyrelsen kun kan træffe beslutning om fælles beholdere, hvisaffaldsproducenterne ansøger herom. Bestemmelserne er derfor omformuleret således, at det klartfremgår, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at træffe beslutning om fælles beholdere udenansøgning. Miljøministeriet er ligeledes enig medKLi, at erhvervsaffaldsregulativet bør formulerespå samme måde.Formuleringen af den sidste sætning i regulativernes § 5.5.tager sigte på, at uanset eventuellefælles beholdere er det den enkelte affaldsproducent, der kan gøres ansvarlig for affaldetshåndtering efter reglerne.Det er Miljøministeriets opfattelse, at regulativernes § 5.5 ikke er til hinder for, at der indgivesansøgning til et kommunalt forsyningsselskab. Det er imidlertid ikke muligt at delegerekompetencen til at træffe afgørelse til et kommunalt aktieselskab.

KLmener ikke, at der er hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve gebyrersamlet hos ejer- og andelsforeninger.Affald Danmarkmener også, at gebyrprincipperne for særgebyrer bør fremgår af regulativerne.Affald Danmarkmener desuden, at der bør fastlægges en obligatorisk tekst om den del af detadministrative gebyr, der dækker affaldsdatamodellen og affaldsregistret.Arbejdstilsynetmener, at særgebyrer kun bør anvendes for at tilgodese arbejdsmiljømæssigehensyn. Det er genereltArbejdstilsynetsopfattelse, at kommunerne ikke anvender de opkrævedesærgebyrer til at sikre, at reglerne om arbejdsmiljø overholdes.Affald Danmarkmener ikke, at virksomhederne bør pålægges at oplyse kommunalbestyrelsen, hvisder sker ændringer, der kan påvirke gebyrfastsættelsen.Affald DanmarkogKLmener, at det ertilstrækkeligt, hvis ændringer oplyses, når det er relevant for den pågældende ordning, og atmedarbejdere indberettes til CVR-registret.Assens Kommunespørger ligeledes, om særgebyrer kan anvendes til finansiering af håndtering afhenkastet affald.Affald Danmarkmener, at det bør fremgå af regulativet, hvornår der skal opkræves gebyr.KLmener, at der bør fastsættes regler om for sen betaling og ubenyttede/ubeboede boliger, og omder skal ske refusion af affaldsgebyr ved ophør eller fraflytning fra kommunen.Odense Kommunemener, at det skal fremgå tydeligt, at der ikke kan ske fritagelse fra særgebyr.Miljøministeriets bemærkningerSammenfaldet mellem gebyrbestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen og regulativerne er ikketilfældige. Bestemmelserne er justeret i lyset af justeringerne i affaldsbekendtgørelsen, og derhenvises til afsnittet om gebyrer.Det er ikke meningen, at gebyrstrukturen skal beskrives ud over det, som fremgår afstandardregulativerne. Det er imidlertid intentionen, at gebyrstørrelserne for de etableredeordninger skal fremgå af et særskilt gebyrblad, og at kommunalbestyrelsen skal kunnedokumentere sammensætningen på anmodning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3.Det følger af affaldsbekendtgørelsens §§ 25-34 og §§ 36-38, at der skal etableres en rækkeordninger, og kommunerne skal derfor fremadrettet som minimum fastsætte de gebyrer, derfremgår af regulativernes gebyrbestemmelser.Det er almindeligt antaget i statsforvaltningens praksis og retspraksis, at den eksisterendebestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 5, rummer mulighed for, at kommunalbestyrelsenkan vælge at opkræve affaldsgebyrer samlet hos ejerforeningen eller hos hvert enkelt medlem afejerforeningen. Det fremgår af bemærkningerne til den kommende § 48, stk. 6, at der ikke ertilsigtet ændringer i forhold til den eksisterende bestemmelse for så vidt angår husholdningerne.Det er Miljøministeriets opfattelse, at det er unødvendigt at angive i regulativerne, at gebyrerne foraffaldsdatamodellen og affaldsregistret kan henføres til det administrative gebyr, da dette følger afaffaldsbekendtgørelsens 53, stk. 2.

Klageadgang m.v.Genvindingsindustrien, Landbrug & Fødevarer, Affald DanmarkogDImener, at der skal væreklageadgang over kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet, herunder særligkommunernes klassificering af affaldet.DImener, at klageafskæringen kan være i strid med Århus-konventionen.Affald Danmarkmener desuden, at der kun bør angives, hvordan klageadgangen er for afgørelsertruffet i henhold til regulativet, og at klageadgangen efter miljøbeskyttelsesloven ikke bør angives.KLmener ikke, at der i § 8 bør stå indskærpelser, når der står afgørelser i den bestemmelse imiljøbeskyttelsesloven, som indskærpelsen meddeles efter.Indenrigs- og Socialministerietforeslår en ændret formulering af bestemmelsen om muligheden forat indbringe spørgsmål for statsforvaltningen.KLmener, at det bør overvejes, om muligheden for at indbringe en sag for statsforvaltningen børnævnes.KLpåpeger, at statsforvaltningen ikke er en klageinstans.Miljøministeriets bemærkningerEn afgørelse efter affaldsbekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,jf. affaldsbekendtgørelsens § 94. En afgørelse efter et regulativ anses som en afgørelse medhjemmel i affaldsbekendtgørelsen, og klageafskæringen slår derfor igennem.Eftersom indskærpelser af regulativet meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og andreafgørelser på affaldsområdet kan træffes med hjemmel i både regulativ, affaldsbekendtgørelsen ogmiljøbeskyttelsesloven, finder Miljøministeriet det naturligt at gengive klagemulighederne eftermiljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet finder det derfor passende at gengive delsklageafskæringen, men også at statsforvaltningen har mulighed for at påse en lang rækkespørgsmål pga. klageafskæringen. Formuleringen af muligheden for at indbringe spørgsmål forstatsforvaltningen i overensstemmelse med det af Indenrigs- og Socialministeriet foreslåede.

Affald Danmark og KLstiller spørgsmål til, hvorvidt teksten om, hvem der kan aflevere affald pågenbrugsstationen, åbner mulighed for, at håndværkere kan repræsentere borgere, og om man kankomme fra en anden kommune med affaldet. Foreslår endvidere, at bestemmelserne udbyggesmed valgfri tekst med krav om sygesikringsbevis ved adgangen, som nogle kommuner har.RenoSamanfører, at der skal være mulighed for at fastsætte særlige regler for den enkeltegenbrugsplads. Nogle kommuner har mere end én genbrugsplads, hvor der pga. forskelle i f.eks.kapacitet, trafiksikkerhed m.v. kan være behov for forskellige regler.RenoSamkommer ligeledesmed forslag til supplering af vejledning til friteksten.Assens Kommune, Horsens Kommune, KL, RenoSam og Affald Danmarkmener, atbestemmelserne om hvem, hvilke køretøjer, hvilke typer og hvor store mængder affald der kanafleveres, skal tænkes grundigt igennem. Flere af parterne foreslår konkrete formuleringer.AffaldDanmarkanfører endvidere, at der kan være brug for adgangskontrol i forhold til, om virksomhedenhører til genbrugsstationens opland.Affald Danmarkforeslår desuden, at der til bestemmelsen om,at kommunen udsteder kvittering ved aflevering af affald, tilføjes ”efter henvendelse fravirksomheden”.KLbemærker, at der i teksten anvendes begreber, som ikke findes i definitionerne (f.eks.genbrugsmaterialer), og at ”henvisninger” fra pladspersonalet bør ændres til ”anvisninger”.KLanfører, at formuleringerne bør afspejle, at kommunerne skal sikre, at husholdninger haradgang til en genbrugsplads – ikke at de er forpligtet til at etablere en genbrugsplads. Ligeledesskal formuleringerne afspejle, at der skal gives adgang for udenlandske virksomheder efterbetaling. I forhold til formulering om ordensreglement skal det ligeledes tilpasses, atgenbrugspladsen ikke nødvendigvis er beliggende i kommunen.

Miljøministeriets bemærkningerStrukturen med i den særlige del at opbygge regulativerne efter fraktioner fastholdes. Projektetsstyregruppe har taget en beslutning herom tidligt i processen i erkendelse af, at det ikke vil væremuligt at gøre alle kommuner tilfredse (nogle kommuner har i dag opbygget deres regulativer efterordninger og andre efter fraktioner).Miljøministeriet er enig i, at bestemmelserne om, hvem de enkelte ordninger gælder for, med fordelkan flyttes op i begyndelsen af hvert afsnit i stedet for at stå til sidst.Det er ikke intentionen i paradigmet, at håndværkere kan repræsentere en borger.Genbrugspladsernes miljøgodkendelse sætter en naturlig ramme for, hvilke muligheder der er for athåndtere affaldet på de enkelte genbrugspladser. Der vil være plads i friteksten til at formuleresådanne informationer. Kommunerne vil endvidere som led i tilsynet med, hvem der anvendergenbrugspladsen, kunne fastsætte bestemmelser om eventuelle adgangskrav til genbrugspladsen(f.eks. i form af sygesikringsbevis), idet det dog forudsættes, at sådanne lokale regler opfylderbekendtgørelsens bestemmelse om, at virksomheder m.v. skal have samme adgang tilgenbrugspladserne som husholdningerne i kommunerne.Miljøministeriet er enig i, at formuleringerne i paradigmet skal afspejle, at kommunerne skal sikre,at husholdninger har adgang til en genbrugsplads, og ikke at de er forpligtede til at etablere en.

Ligeledes bør det fremgå, at udenlandske virksomheder har adgang mod betaling. Dette er derfortydeliggjort.Det er til gengæld ikke tanken, at kommunen i regulativerne yderligere skal normere forholdomkring hvilke køretøjer, herunder trailere, der har adgang til genbrugspladsen. Det er fastsat iaffaldsbekendtgørelsen, at køretøjer op til 3.500 kg har adgang.Formuleringerne om genbrugspladserne i husholdningsaffalds- og erhvervsaffaldsregulativerne erafstemt.Særlig del - Husholdningsaffald§ 12 Ordning for dagrenovationAffald Danmarkmener ikke, at bestemmelsen om beholdere (§ 12.3) åbner mulighed for, atkommunerne kan have ordninger (f.eks. affaldsøer), hvor det er kommunen, der opstiller ogvedligeholder beholderne.KLmangler en mulighed for, at ejeren selv anskaffer og vedligeholderbeholderen.KLspørger i øvrigt, hvor kommunerne skal skrive om vedligeholdelse af beholdere ogudstyr.Assens Kommunebemærker til bestemmelsen om kapacitet for beholdere (§ 12.4), at der forudenkommunalbestyrelsens mulighed for ved overfyldning at tilmelde yderligere beholdere, også skalvære mulighed for at ændre beholderstørrelsen – dette gælder også i erhvervsaffaldsregulativetssærlige del.KLmener, at teksten skal ændres, så kommunalbestyrelsen har retten til at foretage enopmelding, evt. efter et varsel – gør sig ligeledes gældende i begge regulativer.Assens Kommuneanbefaler, at bestemmelsen om anvendelse og fyldning af beholdere (§12.6) ibegge regulativer suppleres med formulering om, at støvende affald og uetisk affald skalemballeres i tætte poser eller beholdere.I bestemmelserne om, hvem ordningen gælder for (§12.9), anfører Assens Kommune, at der børovervejes større konsensus i teksten om undtagelser for benyttelsespligten. KL synes, at denobligatoriske tekst skal flyttes op som et forslag til en fritekst.KLmener, at det bør præciseres, at indsamlingsordninger for husholdningsaffald også kan gældefor kommunale institutioner eller at indsamlingsordninger, for disse skal fastsættes i § 22 ierhvervsaffaldsregulativet.Affald Danmarkmener, at bestemmelsen skal udbygges til ikke blot at gælde ubebyggede grunde,men også ubenyttede ejendomme. Affald Danmark foreslår videre, at de valgfrie tekster til hvem,der er omfattet af ordningen, genovervejes for at sikre, at virksomheder i boligejendomme ikkeogså er omfattet.§ 13 Ordning for papiraffald og § 14 Ordning for affald af andet papir og papOdense Kommune, Hvidovre Kommune, RenoSam og Affald Danmarkanbefaler, at § 13 og § 14opdeles i henholdsvis en ordning for papir og en ordning for pap.KLforeslår, at § 13 og § 14 slås sammen, da mange kommuner indsamler affaldstyperne sammen.§ 19 Ordning for PVC-affald

KLbemærker, at man skal være opmærksom på, at formuleringerne ikke indirekte legaliserer, atPVC-affald kan anbringes i dagrenovationen.§ 21 Ordning for farligt affaldHvidovre Kommune og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestegør opmærksom på fejl ibestemmelsen: ”EE-affald” skal erstattes med ”farligt affald”.Affald Danmarkbemærker, at det skal være muligt at skelne mellem forskellige ordninger forforskellige typer affald, ligesom der bør være en forpligtelse for borgerne til at håndtere farligt affaldmiljømæssigt forsvarligt og ikke at hælde det i kloakken.§ 22 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE)Hvidovre Kommune og KLanbefaler, at man bruger danske ord i stedet for at bruge ”WEEE”.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestebemærker, at ordene ”WEEE” og ”EE” ikkeanvendes entydigt.Affald Danmark bemærker videre, at det skal være muligt at beskrive flere ordninger, ligesomregulativet bør tage højde for nye sorteringskrav i en kommende revision af WEEE-bekendtgørelsen.§ 23 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorerAffald Danmarkgør opmærksom på, at der under friteksten om afhentning af batterier ogakkumulatorer bør stå ”frivillig af udfylde” frem for ”skal udfyldes”.Affald Danmarkbemærker, at krav om klare plastposer på genbrugspladserne er mindst lige sårelevant at anvende ved indsamling af batterier.§ 24 Ordning for genanvendeligt bygge- og anlægsaffaldHvidovre Kommuneundrer sig over, at denne paragraf findes, idet de er af den opfattelse, at derskal laves et særskilt regulativ for bygge- og anlægsaffald.KLbemærker, at afsnittet naturligvis bør være afstemt med kravene i kommende bekendtgørelsepå området.

I § 12.6 tilføjes der til de valgfrie tekster en formulering om, at støvende affald og uetisk affald skalemballeres i tætte poser eller beholdere.Det vil være muligt at tage nærmere stilling til, hvem ordningen gælder for i friteksten, hvis denvalgfri tekst ikke er egnet hertil.Miljøministeriet er enig i, at der skal være bedre mulighed for at opdele § 13 og 14 i henholdsvis enordning for papiraffald og en ordning for papaffald. I forhold til de kommuner, som måtte indsamlepapir og pap sammen, vil det være nødvendigt at udfylde paragrafferne i begge afsnit, idet det skalbemærkes, at det kan gøres ganske kort i det ene afsnit ved at henvise til det andet.I forhold til PVC-affald er det op til den enkelte kommune nærmere at definere, hvad der er omfattetaf ordningen, samt hvad den består i, idet der gøres opmærksom på, at kommunen er forpligtet tilat sikre, at det genanvendelige PVC-affald bliver genanvendt, og at det ikke-genanvendelige PVC-affald bliver deponeret.I § 21 om ordningen for farligt affald er fejlen om EE-affald rettet, og i § 23.8 om afhentning afbatterier og akkumulatorer er status ændret fra ”skal udfyldes” til ”frivillig at udfylde”. For eventuellekrav til batterier og akkumulatorer henvises i øvrigt til batteribekendtgørelsen.Det vil i beskrivelsen af ordningen være muligt for kommunen at skelne mellem forskelligeordninger for forskellige typer affald. Miljøministeriet er enig i, at det kan være fornuftigt med envalgfri tekst om, at borgerne skal håndtere farligt affald miljømæssigt forsvarligt og ikke hælde det ikloakken. Igen gøres der opmærksom på, at kommunen også i friteksten vil have mulighed for attilføje en sådan formulering.Miljøministeriet er ikke enig i, at der i bestemmelserne om elektriske og elektroniske produkter såvidt muligt skal anvendes danske ord. Det er Miljøministeriets opfattelse, at WEEE er den gængsebetegnelse for elskrot. Nye krav medtages i det omfang, at de er gældende for paradigmernesikrafttræden.Paradigmet for husholdningsaffald indeholder et afsnit om bygge- og anlægsaffald, fordi der ibekendtgørelse om bygge- og anlægsaffald er krav om, at kommunerne skal etablere en ordningfor den del af affaldet, som ikke er kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.Særlig del - ErhvervsaffaldKLbemærker, at der i afsnittene om forbrændingsegnet, deponeringsegnet og ikke genanvendeligtfarligt affald (og et evt. kommende afsnit om sortering) skal være mulighed for, at virksomhedenkan se, hvor/til hvilket anlæg, de kan aflevere affaldet. Der er ligeledes behov for, atmodtageanlæggenes ansvar og pligter fremgår af regulativerne.§ 12 Ordning for dagrenovationslignende affaldAssens Kommune og KLmener, at bestemmelsen om, at to virksomheder kan dele en beholder (§12.3), skal ændres til, at to eller flere virksomheder efter anmodning til kommunalbestyrelsen ellerforsyningsselskab kan dele en beholder.Affald Danmarkstiller i bestemmelserne om, hvem ordningen gælder for (§12.9), forslag om atudbygge valgmulighederne for kommunerne til, hvem den pågældende ordning skal gælde for.

RenoSamantager, at friteksten i bestemmelserne om tilmelding/afmelding (§12.10) åbner mulighedfor at beskrive eventuelle fritagelsesbestemmelser.§ 14 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affaldRenoSamsynes, at overskriften skal ændres til ”ordning for farligt affald”, idet det fremgår afaffaldsbekendtgørelsen, at kildesorteret genanvendeligt affald ikke er omfattet af de kommunaleregulativer.Med henvisning til affaldsbekendtgørelsens bilag 3 for definitionen af farligt affald er eksplosivtaffald indeholdt.Assens Kommune og KLfinder ikke, at den type affald bør være reguleret aferhvervsaffaldsregulativet.Idet der henvises til det igangværende udredningsarbejde vedrørende PCB i byggeaffald, anførerDansk Byggeri,at ordningen for ikke-genanvendeligt farligt affald bør tage højde for muligeresultater af dette udredningsarbejde.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestesynes, at det bør præciseres i bestemmelserne, atvirksomhederne maksimalt må aflevere 200 kg farligt affald pr. år til genbrugsstationerne(affaldsbekendtgørelsen).KLopfordrer til, at der i § 14.1 henvises mere præcist til, hvor genanvendelsesregistret findes.KLanfører videre, at det er forkert at medtage en grænseværdi for farligt genanvendeligt affald. Dendel af affaldet er ikke omfattet af afsnittet.Affald Danmarkanfører, at den generelle ordning for farligt affald ofte vil bestå af flere ordninger –både indsamlingsordninger og anvisningsordninger. Det skal sikres, at regulativet åbner mulighedfor at beskrive forskellige ordninger. Endvidere menerAffald Danmarkikke, at der skal værebenyttelsespligt for virksomheder på genbrugsstationerne, hvorfor der ikke bør stå en obligatorisktekst om, at virksomhederne skal aflevere farligt affald mindst én gang årligt. Til gengæld bør dertilføjes en generel forpligtelse for virksomhederne til at håndtere det farlige affald miljømæssigtforsvarligt.KLmener ikke, at der er hjemmel til at skrive, at affaldet skal afleveres på genbrugspladsen mindstén gang om året.KLgør videre opmærksom på, at ”oplagsplads” og ”standplads” bruges i flæng.KLopfordrer til, at det fastlægges, hvem ordningen gælder for, hvis den ikke gælder for alle, derproducerer ikke-genanvendeligt farligt affald.Affald Danmark og KLmener ikke, at forpligtelsen for virksomhederne til at indgå aftale medvirksomheder, der indsamler olieaffald med henblik på regenerering til baseolie, er omfattet afregulativet, men af affaldsbekendtgørelsen.§ 15.2 Ordning for klinisk risikoaffaldAssens Kommunebemærker, at klinisk risikoaffald hverken bør kunne afleveres pågenbrugspladser eller apoteker. Det bør ligeledes præciseres, at sundhedspersonale kun kanaflevere dele af det kliniske risikoaffald (f.eks. kanyler og andet skærende eller stikkende kliniskrisikoaffald).

KLbeder om, at ordet ”afhentning” slettes i § 15.1.RenoSamopfordrer til, at begrebet ”ikke-genanvendeligt” fjernes. Det samme gør sig i øvrigtgældende i ordningen for ”ikke-genanvendeligt” PVC-affald.§ 16 Ordning for tømning af olie- og benzinudskillereKLsynes, at afsnittet helt skal udgå, da der ikke er pligt til en sådan ordning iaffaldsbekendtgørelsen.§ 18 Ordning for forbrændingsegnet affaldAffald Danmarkog KL anfører, at definitionen af forbrændingsegnet affald ikke er præcis, idet denogså omfatter genanvendeligt affald. Affald Danmark supplerer desuden med forslag til udbygningaf § 18.2 om, hvilke anlæg kommunen anviser forbrændingsegnet affald til.RenoSammener, at det skal overlades til den enkelte kommune selv at definere, hvad der forståsved forbrændingsegnet affald.KLhenviser til, at der er fejl i formuleringen om afbrænding af haveaffald m.v., idetkommunalbestyrelsen selv kan bestemme, hvorvidt det skal gælde eller ej.§ 19 Ordning for affald til deponeringAffald Danmarkanbefaler, at afsnittet tilrettes deponeringsbekendtgørelsen.RenoSamforeslår, atoverskriften ændres til ”Ordning for deponeringsegnet affald”.RenoSammener, at det skal overlades til den enkelte kommune selv at definere, hvad der forståsved deponeringsegnet affald.KLbemærker, at imprægneret træ ikke bør fremgå som eksempel på deponiaffald, og at det børtilføjes til afsnittet, at affald til deponering ikke omfatter farligt affald til specialbehandling.Andre ordningerEndelig anførerAffald Danmark,at der bør være standardafsnit for kommunale ordninger forWEEE og batterier fra erhverv, idet virksomheder har adgang til de ordninger, som stilles tilrådighed i kommunen.

Miljøministeriet er ikke enig i, at ”ikke-genanvendeligt” skal fjernes i bestemmelserne omordningerne for farligt affald, klinisk risikoaffald og PVC-affald, idet det vurderes at give anledning tilsignalforvirring om, hvad ordningerne omfatter.Eksplosivt affald er undtaget fra ordningen for farligt affald.Det vil i beskrivelsen af ordningen for ikke-genanvendeligt farligt affald være muligt for kommunen ifriteksten at skelne mellem forskellige ordninger for affaldet.Den obligatoriske tekst om, at op til 200 kg farligt genanvendeligt affald kan afleveres pågenbrugspladserne, og at det skal ske mindst én gang årligt, er fjernet. Det samme gælderbestemmelserne om indsamling af olieaffald til regenerering.Der er tilføjet en formulering om, at virksomhederne skal håndtere det farlige affald miljømæssigtforsvarligt. Sprogbrugen af ”standplads” og ”oplagsplads” er konsekvensrettet.Det er kommunerne, der fastsætter, hvem ordningen gælder for.I forhold til beskrivelsen af ordningen for klinisk risikoaffald gør Miljøministeriet igen opmærksompå, at det er valgfrie tekster, som er oplistet. Såfremt kommunen ikke finder, at ordlyden opfylderkommunens behov, er der mulighed for selv at definere en fritekst. I § 15.1 er ordet ”afhentning”slettet.§ 16 om ordning for tømning af olie- og benzinudskillere udgår, da der i henhold til bekendtgørelsenikke er pligt til en sådan ordning. De kommuner, som måtte ønske et sådant afsnit, kan selv oprettedet i systemet.Fejl i formulering omkring afbrænding af haveaffald, parkaffald m.v. er rettet.Overskriften i § 19 er rettet til ”Ordning for deponeringsegnet affald”. Kommunerne kan i friteksfeltetom, hvad der er deponeringsegnet affald, supplere den obligatoriske definition med eksempler pådeponeringsegnet affald.Miljøministeriet er enig i, at imprægneret træ ikke bør fremgå som eksempel på deponeringsegnetaffald, og at det kan være relevant at tilføje, at ordningen ikke omfatter farligt affald tilspecialbehandling.Hvor det er relevant, er der tilføjet afsnit til regulativerne i overensstemmelse med kravene i WEEE-bekendtgørelsen og batteri-bekendtgørelsen.