MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 385: Notat om den 11. trilaterale regeringskonference om Vadehavet

Den 11. Trilaterale Regeringskonference om Vadehavets beskyt-telse 17.-19. marts 20101. IndledningDet Trilaterale Vadehavssamarbejde mellem Tyskland, Nederlandene ogDanmark blev indgået i 1982. På invitation fra den tyske miljøminister afholdesDen 11. regeringskonference om Vadehavet den 17. – 19. marts 2010 på dentyske ø Sild.Det overordnede mål med konferencen er at forny de overordnede rammer forsamarbejdet og sætte mål og rammer for samarbejdet for perioden 2010 –2013.I dette notat orienteres nærmere om konferencens formål og indhold samt væ-sentlige aspekter i de forestående forhandlinger.2. Nye rammer for samarbejdetSom opfølgning på en beslutning på den seneste ministerkonference i 2005forelægges et forslag til ny ”fælleserklæring” for samarbejdet, som skal un-derskrives på konferencen. Den skal afløse den nuværende fra 1982.Den nye fælleserklæring lægger op til en bredere tilgang til samarbejdet.Beskyttelsen af Vadehavet vil fortsat have en meget høj prioritet, bl.a. medfokus på EU-direktiverne. Hensynet til en bæredygtig anvendelse af områ-det, bevarelse af landskabsværdierne og kulturarven samt klimaændringer-ne indgår tillige nu. Fælleserklæringen er ”ikke retligt bindende” for regerin-gerne de tre lande, men de politiske beslutninger er i vid udstrækning blevetindarbejdet i de tre lande.Samtidig med vedtagelsen af den nye fælleserklæring iværksættes en nyorganisering indenfor samarbejdet, hvor beslutningstagningen fremoversker på to niveauer:Det Trilaterale Vadehavsråd skal fremover udgøre det politiske niveau ogomfatter de tre landes ansvarlige ministre, som den overordnede politiskeledelse af samarbejdet. Formandskabet går på skift mellem landene for dentreårige periode mellem to regeringskonferencer. I perioden 2010-13 vare-tages formandskabet af den danske miljøminister.

Den Trilaterale Vadehavsbestyrelse skal fremover varetage den administra-tive gennemførelse af samarbejdet. Den skal omfatte de tre landes delega-tioner med hver fire deltagere. Desuden indgår fire rådgivere med eksperti-se og relevans for samarbejdet. To udpeges af de ”grønne” NGO´er og toudpeges af det såkaldte Vadehavsforum (samarbejdsorgan af myndigheder,grønne organisationer og erhvervsorganisationer omkring Vadehavet).Bestyrelsen skal sikre gennemførelsen af de politiske beslutninger og denfælles strategi samt være ansvarlig for arbejdet i Det fælles Vadehavssekre-tariat. I spidsen for bestyrelsen skal stå en uafhængig formand, der indstil-les af det respektive formandsland og udnævnes på konferencerne af Va-dehavsrådet. I lighed med Rådet varetages formandskabet af Danmark inæste periode.Dansk holdningDanmark støtter vedtagelsen af den nye fælleserklæring, idet reorganise-ringen af det administrative samarbejde vil sikre at samarbejdet kan gen-nemføres mere effektivt og målrettet. Målene for samarbejdet vil harmoneremed den danske regerings målsætning og rammer for Nationalpark Vade-havet. Danmark anser det for relevant, at samarbejdet nu også omhandlerklimaændringer og konsekvenserne for Vadehavet.3. Sild-Deklarationen – Vadehavssamarbejdet 2010-13Der arbejdet med et udkast til ministerdeklaration (Sild Deklarationen), somskal forhandles færdig på konferencen. Udkastet indeholder flg. hovedte-maer:Vadehavet som verdensarvsområde;Naturbevaring og forvaltning (Vadehavsplan);Samarbejde om EU-direktiver;Bæredygtig udnyttelse af Vadehavet;Forvaltning af landskaber og kulturarven;Klima, havspejlsstigning og kystbeskyttelse;Invasive arter;Skibsfart og sejladssikkerhed;Internationalt samarbejde.Regeringen vil have særlig fokus på følgende emner i forhandlingerne påkonferencen:Udpegning som Verdensarvsområde (§§ 3-6)Den tyske og nederlandske del af Vadehavet (undtaget mindre områder)blev i sommeren 2009 af UNESCO nomineret som verdensarvsområde.Samtidig blev Danmark opfordret til også snarest at indstille sit område afVadehavet om optagelse på verdensarvslisten.Det forventes, at de to øvrige lande vil spørge til mulighederne for at Dan-mark på et tidspunkt kan søge den danske del af Vadehavet udpeget som

verdensarv. Ressortmæssigt hører Verdensarvskonventionen under Kul-turministeriet.Dansk holdningRegeringen ønsker at beskytte naturværdierne i Vadehavsområdet, hvilketogså kommer til udtryk i de udkast til vand- og naturplaner, der netop nu er iforhøring i kommuner og andre myndigheder. Vadehavet står på den dan-ske tentativliste. Miljøministeriet arbejder nu med på oprettelsen af Natio-nalpark Vadehavet, og ønsker at tage en ting ad gangen. Regeringen læg-ger vægt på et tæt samspil mellem staten og de berørte kommuner i forbin-delse med ansøgninger om optagelse på Verdensarvslisten. Det skyldes, atden efterfølgende beskyttelse af området vil finde sted i et samspil mellemstat og kommuner og inden for rammerne af naturbeskyttelsesloven ogkommuneplanerne.De fire vadehavskommuner gav i deres høringssvar på udkastet til slutde-klaration udtryk for, at fra kommunal side prioriteres oprettelsen af National-park Vadehavet, og det anbefales, at der ikke på nuværende tidspunkt ta-ges skridt til at starte en debat om optagelse på verdensarvslisten.Naturbevaring og forvaltning (§§ 7-16)På den 10. Regeringskonference i 2005 blev det besluttet at igangsætte enrevidering af Vadehavsplan 1997. Den reviderede Vadehavsplan 2010 fore-ligger nu til godkendelse på den 11. Regeringskonference.I udkastet til ministerdeklarationen lægges op til at tiltræde den revideredeVadehavsplan 2010, samtidig med at der i den danske formandsperiodeigangsættes udarbejdelse af en revideret Vadehavsplan.Dansk holdningDanmark anser en trilateral vadehavsplan for at være et værdifuldt bidrag tilden fortsatte beskyttelse og bæredygtige udnyttelse af Vadehavet; herundersom input til den kommende nationalparkplan for Vadehavet, som forventesudarbejdet i 2011-13.Danmark anerkender også Tysklands og Nederlandenes behov for en revi-deret vadehavsplan som led i udpegningen til verdensarvsområde, samtden tyske beslutning om, at planen – sammen med deres nationalparkpla-ner – udgør Natura 2000 planen for det tyske vadehavsområde.Danmark er endvidere af den opfattelse, at Vadehavsplan 2010 på en ræk-ke punkter er en god opdatering af den Vadehavsplanen fra 1997, underindtryk af den faktiske udvikling i Vadehavets miljøtilstand samt de trilateraleog nationale forvaltningstiltag siden 1997. Planen kan imidlertid med fordeludvikles med en mere overordnet strategisk tilgang og perspektivering forområdet.Danmark vil derfor kunne tiltræde den reviderede Vadehavsplan og kanligeledes tilslutte sig, at planen videreudvikles under det kommende danskeformandskab i dialog med lokale myndigheder og interesseorganisationer

Skibsfart og sikkerhed til søs (§§ 28-39)Der lægges i udkast til slutdeklaration op til, at der arbejdes videre med ini-tiativer, der kan forbedre sikkerheden til søs og skibsfartens påvirkning afmiljøet i det følsomme farvand i og omkring Vadehavsområdet. I denne for-bindelse støttes en række initiativer, som blandt andet skal reducere skibs-fartens emissioner.Der lægges også op til, at bestyrelsen skal drøfte en rapport om evalueringaf Particularly Sensitive Sea Area (PSSA) Vadehavet, som er blevet udar-bejdet efter beslutning på den sidste regeringskonference, herunder at be-styrelsen i den kommende periode overvejer mulige initiativer ift. at forbedresikkerheden til søs, hvis der måtte være behov herfor.Dansk holdningGenerelt støtter man fra dansk side deklarationsudkastets afsnit om sikker-hed til søs m.v.Sejlads i den danske del af Vadehavet er – i modsætning til den tyske oghollandske del - yderst begrænset og vedrører i øjeblikket først og fremmestsejlads til og fra Esbjerg havn, herunder til betjening af offshoreindustrien iNordsøen. Danmark støtter, at det belyses, om der er grundlag for at øgesejladssikkerheden i Vadehavet. Danmark lægger vægt på, at dette sker i etsamarbejde mellem de respektive myndigheder og efter høring af berørteinteresseorganisationer. Danmark finder dog umiddelbart ikke behov for atetablere et trafiksepareringssystem i den danske del af Vadehavet. Endeligtlægges vægt på, at eventuelle nye tiltag er i overensstemmelse med deninternationale regulering.