MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 375: Endelig udgave af regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi

ForordDet er med stor tilfredshed, at jeg kan præsentere denne – den anden – udgave af regerin-gens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Ikke mindst fordi den bygger på enbred aftale med alle Folketingets partier. Det giver kontinuitet i arbejdet og et solidt afsætfremover til gavn for miljøet og de danske virksomheder.Regeringen bruger flere midler på miljøteknologi end nogensinde før. Vi ønsker at satse påmiljøteknologi som en vej frem for dansk erhvervsliv, for dansk eksport og for selve ideen omøkonomisk vækst og en samfundsmæssig udvikling, der ikke er i konflikt med miljøet. Meddenne handlingsplan afsættes 90 mio. kr. over to år til test, udvikling og demonstration afmiljøteknologi inden for områderne vand, affald og luft.Perspektiverne er store, og ved at satse målrettet fokuserer vi indsatsen, hvor udfordringerneer store og kompetencerne stærke. I forvejen har regeringen lanceret indsatser, der er målret-tet energi-, klima-, transport-, fødevare- og landbrugsteknologi. Og med fonden til grøn om-stilling og erhvervsmæssig fornyelse, med eksportfremmeindsatsen og den grønne forsk-ningspakke har vi allerede mange skibe i søen. I regeringen vil vi favne hele paletten – fra denspæde idé, til pengene går ind på kontoen.Jeg er overbevist om, at vi i Danmark har de forudsætninger, der skal til for at gøre os gæl-dende på et stadigt voksende marked. Danske virksomheder har en stolt tradition for at væremed i front på markedet for miljøeffektive løsninger. Vi har mere end 700 virksomheder, derkan levere de løsninger, vi skal bruge herhjemme og i udlandet. Det skal vi forsøge at udnyttebedst muligt.Vi satser også på at etablere egentlige test- og demonstrationsprojekter i udlandet. Der er in-gen tvivl om, at der ligger et stort potentiale og venter på danske miljøteknologiske løsningerrundt om i verden. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder er synlige på eksportmarke-derne, og at de får mulighed for at kvalificere deres løsninger under hensyn til de lokale for-hold.Handlingsplanen følger op på flere af de tiltag, der blev lanceret med regeringens handlings-plan fra 2007. Det gælder samarbejde i partnerskaber mellem virksomhederne, forskningsin-stitutionerne og de offentlige myndigheder, og det gælder fokus på samspillet mellem regule-ring og udvikling af miljøteknologiske løsninger.Jeg er glad for, at der med denne handlingsplan er etableret nye og bedre rammer til gavn formiljøet og for dansk erhvervsliv.

IntroduktionRen luft i vores byer, sikkerhed for rent drikkevand direk-te fra hanen og en ordentlig og ansvarlig behandling afvores affald er velfærdsgoder, der står højt på dansker-nes ønskeliste. Moderne miljøteknologi er en af nøglernehertil.Miljøteknologi er også afgørende for, hvordan vi takler destore globale miljøudfordringer som klimaændringer ogtab af biodiversitet samt ulandenes problemer med for-urenet drikkevand, mangel på basale sanitære forhold,massiv luftforurening og uhensigtsmæssig håndtering affarligt affald.Endelig medfører stigende produktion og forbrug, at enrække naturressourcer er under pres. Når vi vil spare påressourcerne, leverer miljøteknologi et vigtigt bidrag.Kort sagt: det er vanskeligt at forestille sig, hvordan enverden med voksende befolkning, fortsat fattigdom og etmassivt behov for økonomisk vækst kan udvikle siguden hjælp fra nye og mere effektive miljøteknologier.Danmark og danske virksomheder hører til blandt de fø-rende, når det handler om at levere teknologiske bidragtil at løfte verdens miljøudfordringer. Vi har en betydeliggruppe virksomheder, som har miljøteknologi som et afderes forretningsområder. For dem er omdrejningspunk-tet innovation og høj kvalitet for at kunne konkurrere pået voksende marked – de skal være på forkant med tek-nologiudvikling, viden, markedskendskab og forretnings-modeller.Nærværende handlingsplan skal sammen med Dan-marks andre grønne initiativer være med til at skabebedre rammebetingelser for danske miljøteknologivirk-somheder – til gavn for miljø, velfærd og beskæftigelse.

Selv om vi gør det rigtigt godt i Danmark, så betyder lan-dets størrelse, at vi ikke kan være bedst til det hele. Vimå fokusere på de områder, hvor vi har forudsætningerfor at skabe konkurrencedygtige løsninger – løsninger,hvor kvaliteten er i verdensklasse.Regeringen ønsker som en integreret del af miljø-, er-hvervs- og innovationspolitikken, at virksomhederne fårde bedste forudsætninger for at skabe nye løsninger. Dethandler om tilskud til udvikling, test og demonstration afnye miljøteknologier, om samspillet mellem miljøregule-ring og investeringer i miljøteknologi, om samarbejdemellem forskere og virksomheder og om at give virksom-hederne en hjælpende hånd, når de skal ud på det glo-bale marked og præsentere nye løsninger.Med handlingsplanen vil virksomhederne få endnu bedrerammer end hidtil for at skabe løsninger til morgenda-gens miljøudfordringer inden for de områder, hvor Dan-mark har forudsætninger for at levere konkurrencedygti-ge løsninger.

Handlingsplanen kortMed handlingsplanen ønsker regeringen at styrke tekno-logiudviklingen på områder, hvor Danmark har mulighedfor at kombinere en erhvervsrettet teknologiindsats medønsket om at levere løsningerne til fremtidens miljøudfor-dringer. Dermed styrkes danske virksomheders konkur-renceevne og Danmarks ”brand” som et land, der satserpå miljø, viden, innovation og kreativitet. Regeringen øn-sker specielt at sætte fokus på løsninger af væsentligemiljøproblemer inden for områderne vand, affald og luft.På den baggrund har regeringen og alle Folketingetspartier indgået en politisk aftale om miljøteknologi indenfor en ramme på 90 mio. kr. fordelt med 82,5 mio. kr. tiludvikling, test og demonstration af nye miljøteknologiersamt 7,5 mio. kr. til en indsats inden for innovationsfrem-mende regulering og partnerskaber.Parterne er enige om, at indsatsen skal fokusere på mil-jøteknologi til vand, luftforurening og affaldsbehandling,idet miljøteknologi til vand gives den højeste prioritet. Af-taleparterne er også enige om at fremme det globaleperspektiv ved inden for rammen på de 82,5 mio. kr. atafsætte op til 10 mio. kr. til gennemførelse af udviklings-,test- og demonstrationsprojekter i udlandet.Med handlingsplanen udmøntes den politiske aftale i dekonkrete initiativer/aktiviteter, som fremgår på næste side.Handlingsplanen indgår i lighed med en række af rege-ringens øvrige initiativer� som en del af opfølgningen påden hidtidige indsats under ”Danske løsninger på globa-le miljøudfordringer – Regeringens handlingsplan forfremme af miljøeffektiv teknologi”. Dermed indgår denogså som en del af opfølgningen på EU’s handlingsplanfor miljøteknologi (ETAP).Med denne handlingsplan ønsker regeringen at lancereen yderligere indsats inden for de områder, hvor danskemiljøteknologivirksomheder er med i front internationalt.Regeringen lægger vægt på, at den kommende indsats ividest muligt omfang drager nytte af de erfaringer, der ergjort under den hidtidige handlingsplan. Endelig læggerregeringen vægt på, at indsatsen kan være med til atstyrke det danske bidrag til prioritering af EU’s indsatsfor fremme af miljøteknologi - som en del af et kommen-de 7. miljøhandlingsprogram for EU, der forventes be-sluttet under det danske EU-formandskab i 2012.Der er med aftalen og denne handlingsplan lagt op til enyderligere fokusering af indsatsen. Det sker blandt andetved i særlig grad at prioritere indsatsen inden for en ræk-ke hovedområder – vand, affald og luft – men også vedat styrke den internationale dimension i forhold til etable-ring af udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i ud-landet (primært i Indien og Kina).Endelig er aftaleparterne enige om, at handlingsplanenskal understøtte klimaindsatsen, der hvor den indgårsom en naturlig del af teknologiudviklingen til de tre prio-riterede miljøområder. Verden over skal man i gang medat tilpasse vandløsningerne til et nyt klima. Affalds- ogspildevands-håndteringen skal udformes, så den er medtil at reducere udledningen af klimagasser. Og de eksi-sterende løsninger til at bekæmpe luftforurening skal vi-dereudvikles, så de tager højde for en anden sammen-sætning af brændsler end hidtil.

Initiativer/aktiviteterFremme af dansk miljøteknologi gennem en tilskudsordning for udvikling, test og demonstrationaf ny miljøteknologi inden for følgende områder: • Vand • Affald• LuftFremme af danske miljøeffektive løsninger på udvalgte markeder gennem: • Etablering af test- og demonstrationsprojekter i samarbejdslande• Etablering af rammer for teknologioverførsel herunder samarbejdsaftaler, partnerskabsmodeller og fremvisning af danske kompetencerVidereførelse af et sekretariat til varetagelse af og opfølgning på tilskudsordningen, herunder: • Miljøfaglig og markedsrelevant evaluering af ansøgninger • Rådgivning, information og vejledning af virksomhederne• Gennemførelse af analyser af, hvor nye miljøudfordringer medfører nye behov for udvikling, test og demonstration af miljøteknologi.• Gennemførelse af analyser af danske virksomheders konkurrenceevne og markedet for miljøteknologiske løsningerFremme af et fælles europæisk samarbejde omkring udvikling, test og demonstration af nyemiljøteknologier.

Fremme af markedet for miljøteknologiske løsninger gennem:• Kortlægning af barrierer i miljøreguleringen for udvikling af miljøteknologi (i Danmark og EU)• Kortlægning af hvordan fremtidig regulering kan fremme dansk teknologiudvikling på udvalgte områder• Information til virksomheder om kommende miljøregulering og potentielle markeder for nye miljøeffektive løsningerFremme af samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer, myndigheder og brugere gennem: • Opfølgning på eksisterende partnerskaber på områder som vand og skibsfart• Etablering af partnerskabsrelationer på udvalgte eksportmarkeder• Gennemførelse af analyser om muligheder og potentiale for fremtidige danske partnerskaberUdarbejdelse af oplæg til aftaleparterne om hvordan offentlige grønne indkøb kan inddrages ifremme af udvikling og demonstration af miljøteknologi.

Udvikling, test og demonstrationIndsatsen for udvikling, test og demonstration af nye lo-vende miljøteknologiske løsninger fokuseres. Der pegespå vand, luft og affald som prioriterede områder medvand som det højest prioriterede.Der er tale om områder med en række danske såvel somglobale miljøudfordringer, og indsatsen vil have fokus påløsning af konkrete miljøudfordringer inden for strategiskudvalgte emner.Ved indkaldelse og vurdering af ansøgninger læggesvægt på at yde tilskud til projekter, der har teknologisknyhedsværdi og potentiale for miljøforbedringer. Derlægges vægt på, at løsningerne kan bidrage til reducere-de omkostninger og/eller bidrage til at sikre konkurren-ceevnen for danske miljøteknologivirksomheder på detglobale marked for miljøløsninger. Indkaldelserne vil blivefokuseret mod interessenter, der udvikler og producererteknologiske komponenter eller løsninger, der kan leverereelle miljøforbedringer.Målgruppen for ordningen er private såvel som offentligedanske virksomheder, institutioner, og andre aktører.Udenlandske virksomheder og aktører kan indgå somsamarbejdspartnere eller underleverandører.Tildeling af tilskud vil ske på baggrund af en faglig vurde-ring, herunder først og fremmest af potentialet for redu-ceret miljøbelastning, men også i forhold til markedspo-tentialet. Ordningen vil blive tilrettelagt i overensstem-melse med gældende EU-regler for tilskud, herunderEU’s rammebestemmelser for statsstøtte til forskning,udvikling og innovation.Evaluering og tildeling af tilskud vil ske i Miljøministerietssekretariat for miljøeffektiv teknologi, som også vil rådgi-ve, vejlede og informere virksomhederne om andre til-skudsmuligheder, konkrete projekter mv.

MiljøudfordringerneRent drikkevand, forurening af vandmiljøet, tab af biodi-versitet og naturværdier, overudnyttelse af vandressour-cen og tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændrin-ger udgør de mest påtrængende miljøudfordringer påvandområdet – i Danmark og globalt. Hertil kommer enøget interesse for at skabe et attraktivt bymiljø gennemnærhed til vand.I Danmark vil der i de kommende år være særlig fokuspå: en indsats for at sikre mængden og kvaliteten af drik-kevandet; den danske implementering af Ballastvandkon-ventionen; optimering og energieffektivisering af spilde-vandsbehandlingens ressourcetræk fra ”forbruger” til”rensning”; sikring af specifikke miljømål for søer, vandløbog havområder samt på at reducere risikoen for over-svømmelser og spildevandsoverløb som følge af ekstremregn.Kommunerne har bl.a. i forlængelse af den ændrede an-vendelse af landets havneområder sat fokus på at skabenye attraktive byområder, hvor et rent og rigt vandmiljøindgår som et væsentligt bidrag. Miljøteknologi indgårogså som en del af løsningen af denne opgave.Her er de danske mulighederDer er mange teknologier, der hjælper med at løfte udfor-dringerne på vandområdet. Teknologier udviklet til af-grænsede formål er imidlertid ikke altid tilstrækkelige til atskabe de optimale løsninger. Der er også behov for at sepå samlede systemløsninger, alternative systemer til

håndtering af spildevand i store og små mængder samtalternative systemer til levering af vand til forskellige for-mål mv.Danmark har blandt andet inden for specifikke teknologi-er på vandområdet som pumper, modelværktøjer, vand-rensning, spildevandsrensning og ventiler en række føre-nde leverandører af teknologier. I Danmark findes derud-over en række virksomheder, der har specialiseret sig i atlevere rådgivning og viden, hvor der bl.a. er fokus på atoptimere de samlede systemløsninger.Danske miljøvirksomheder er sjældent konkurrencedygti-ge på den rå indkøbspris. I stedet konkurrerer de på pa-rametre som lave driftsomkostninger, driftssikkerhed, løs-ning af særligt vanskelige udfordringer og realisering afsystemfordele. Danske virksomheder har været gode tilat bruge nye forskningsresultater og nye teknologier til atskabe kvalitetsløsninger til vandindsatsen. Det gælderbl.a. i relation til IT, sensorer og nanobaserede membra-ner.Det vil vi gerne opnåMålsætningen er at skabe nye og mere effektive teknolo-gier til vandmiljøindsatsen i Danmark og globalt.Der skal udvikles, testes og demonstreres vandteknologi,der kan indgå i indsatsen for at beskytte det danskevandmiljø og sikre den danske drikkevandsforsyning.Dette inkluderer, at løsninger og anlæg på vandområdetskal afpasses til klimaændringer.

Udvikling og demonstration skal prioriteres, hvor Dan-mark og danske virksomheder kan bidrage til at løse glo-bale miljøudfordringer på vandområdet, idet udfordrin-gerne for den danske vandmiljøindsats i vidt omfangmodsvarer de globale udfordringer – specielt når dethandler om forurening af vandmiljø og drikkevand samttilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringerne ogklimaindsatsen.Efter en række episoder med forurening af drikkevandethar Miljøministeriet øget fokus på fortsat at sikre forbru-gerne rent og godt drikkevand. Det sker både gennemgrundvandsbeskyttelse og en indsats i forhold til vandfor-syningen. Regeringens initiativer på området vil indgå i enkommende handlingsplan for rent drikkevand, og miljø-teknologi vil indgå som et element i indsatsen.Gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv forudsætteren målrettet indsats for at skabe et godt vandmiljø i søer,vandløb og kystvande. Indsatsen skal tilpasses til de lo-kale udfordringer og målsætninger. Dette medfører behovfor en særlig effektiv spildevandsrensning i tilfælde, hvorlokal spildevandsudledning er en hindring for at opfyldemålsætningen. Samtidigt er der behov for værktøjer ogmetoder, der kan understøtte en effektiv forvaltning afden danske implementering af vandrammedirektivet.I det kommende bypolitiske initiativ har regeringen fokuspå at styrke vandets rolle som en kvalitet i byen. Søer,vandløb, kanaler, fjorde og hav giver oplevelser og aktivi-tetsmuligheder. Jo renere, jo flere muligheder og jo bedrevilkår for planter og dyr. Byens regnvand skal fremoverses som en ressource frem for et problem.I regeringens strategi for klimatilpasning er der fokus påbehovet for at tilpasse vandinfrastrukturen til de ændredeklimaforhold med flere episoder med ekstrem regn. Derer behov for løsninger, der reducerer risikoen for over-svømmelser og spildevandsoverløb. Samtidig er der be-hov for bedre styring af det samlede afløbssystem.Med den internationale konvention om ballastvand er derfokus på at reducere, forebygge og mindske indførslen afinvasive arter i det marine miljø, idet udledning af skibesballastvand og begroning på skibsskrog er de største kil-der til invasive arter i have og floder. Det er regeringensmålsætning at sikre en effektiv dansk implementering afkonventionen, samtidig med at det store marked for løs-ninger udnyttes bedst muligt.

På vandområdet står mange af verdens fattige landeover for meget store udfordringer med at tilpasse sig tilklimaændringerne. Nogle lande vil blive tørkeramte,mens andre vil blive ramt af oversvømmelser. Det er mål-sætningen at fremme udvikling af miljøteknologi til klima-tilpasning på vandområdet, der er tilpasset til udfordrin-gerne i ulande og nyindustrialiserede lande.For at forbedre livet for verdens fattigste blev verdens le-dere i år 2000 enige om otte mål for udvikling – de så-kaldte Millenniummål, som skal nås inden år 2015. Påvandområdet er målet at halvere andelen af mennesker,som ikke har adgang til rent vand og ordentlige sanitæreforhold. Miljøteknologi er et meget vigtigt bidrag til at nådet mål.Det vil vi gøreDer vil blive udbudt udviklings-, test- og demonstrations-projekter inden for:Beskyttelse af følsomme vandområderRensning til lave grænseværdier, rensning af spildevandfra bebyggelse i det åbne land og mindre bysamfund,avanceret rensning med fokus på problemstoffer og mo-delværktøjer, der understøtter og effektiviserer vandmil-jøforvaltningen.Sikring af rent drikkevandLøbende overvågning af drikkevandskvaliteten, rensningaf forurenet drikkevand (miljøfremmede stoffer, mikroor-ganismer samt uønskede naturlige stoffer) og teknologi,der kan bidrage til grundvandsdannelse.KlimatilpasningTeknologi, der reducerer risikoen for spildevandsoverløbog oversvømmelser under ekstrem regn, samt model-værktøjer til kortlægning af behov for klimatilpasning afvandinfrastrukturen.Store globale udfordringer på vandområdet – ballast-vand, vandbesparelser, energi og vandRensning og anden håndtering af ballastvand, genan-vendelse af renset vand, vandbesparende teknologi samtenergioptimering af vandinfrastrukturen.

MiljøudfordringerneDen store miljøudfordring på affaldsområdet både i Dan-mark og globalt er de stigende affaldsmængder og denmedfølgende miljø- og sundhedsbelastning. Verden erramt af ressourceknaphed samtidig med, at der er storepotentialer i affald, som indeholder store energi- og ma-terialeressourcer.Der er derfor en stor udfordring i for det første at fore-bygge affaldsdannelsen og dernæst få affaldet samletind og behandlet på en måde, så det belaster miljø ogsundhed mindst muligt. Det handler bl.a. om at genan-vende så meget af affaldet som muligt eller udnytte detpå anden vis, så det sikres, at de ressourcer, der er i af-faldet, ikke går tabt.Den overordnede affaldspolitik har tre fokusområder:ressourceknaphed, klima og beskyttelse af miljø ogsundhed.En række råstoffer er begrænsede - det gælder bl.a.stoffer som fosfor og kobber. Det er vigtigt for det førsteat begrænse vores forbrug af ressourcer og dernæst atgenanvende de naturlige ressourcer. Når ressourcernerecirkuleres, er det vigtigt, at kvaliteten ikke forringes.Affaldet spiller en vigtig rolle for Danmarks mulighederfor at imødekomme klimaudfordringen. De fleste affalds-fraktioner kan energiudnyttes uden belastning af klima-regnskabet, men set i et livscyklusperspektiv er der of-test større CO�-besparelse ved genanvendelse end for-brænding af affald.Det er en udfordring at få reduceret de samlede miljø-belastninger og sundhedsmæssige problemer forbundetmed affald, herunder at modvirke spredning af uønskedestoffer. I Danmark har der gennem mange år været fokuspå forbedrede håndteringsmetoder, men det er nødven-digt med en fortsat udvikling på området, f.eks. i relationtil særligt problematiske stoffer som f.eks. POP-stoffer(persistent organic pollutants).Her er de danske mulighederDanske teknologier skal være med til at løse nogle afverdens affaldsproblemer. Der er udviklet teknologier,som kan reducere mængden af affald, der deponeres, ogder er teknologier, som kan sikre, at ressourcerne i affal-det udnyttes med en mindre belastning af miljøet ogsundheden.

Den danske affaldssektor har en række styrkeområder.De vigtigste er:Affaldsforbrænding, hvor en af verdens største leve-randører af forbrændingsteknologi har hovedsæde iDanmark.Danmark har fået en førerposition på biogasteknologi,særligt for husdyrgødning.Der er udviklet egnede teknologier til indfyring af af-fald som erstatningsbrændsel i cementovne.Der sker udvikling af biogas, bioethanol- og biodiesel-teknologier i særlige udviklingsmiljøer.Der er udviklet behandlingsmetoder for en række far-lige affaldstyper, som f.eks. olieaffald.Der foregår en løbende udvikling af teknologier til be-handling af særlige affaldsfraktioner, f.eks. for vind-møllevinger, sten- og mineraluld, nedknusning af be-ton, systemer til behandling af shredderaffald, lami-natglas, gips og autogummi.Danske virksomheder eksporterer i stigende grad videnog systemløsninger. Der eksporteres rådgivning om stør-re affaldshåndteringssystemer, forbrændingsteknologi,integrerede energi- og affaldsløsninger og løsninger

knyttet til affaldsforbrænding. Der eksporteres ligeledesmindre systemløsninger som f.eks. genbrugspladser.Der er en række potentielle områder, hvor det er muligtmed yderligere teknologiudvikling at opnå væsentligemiljømæssige og økonomiske fremskridt:Reduktion af udledning af drivhusgasser og øgetenergieffektivitet.Genanvendelse af ressourcer.Behandling af særlige affaldsfraktioner, hvor farlighedog mængde reduceres.Behandling af bionedbrydeligt affald som f.eks. bio-forgasning, fremstilling af biodiesel og bioethanolsamt enzymbaseret forbehandling.Det vil vi gerne opnåIndsatsen skal støtte målsætningerne på affaldsområdet.Målet på sigt er, at ingen genanvendelige eller energihol-dige ressourcer går til spilde. Derfor anlægges en bredvinkel på affaldshåndteringen og forskellige behandlings-metoder. Målet er, at mindst 65 % af de samlede affalds-mængder bliver genanvendt.

I Affaldsstrategi 2009-12 (del 2) er angivet en række kon-krete initiativer, der skal igangsættes for at fremme miljø-effektiv teknologi på affaldsområdet. Det omfatter initiati-ver til reduktion af mængden af affald til deponeringsamt til at sikre genanvendelse og energiudnyttelse afressourcerne. Kvaliteten i genanvendelsen skal øges, f.eks. ved mere hensigtsmæssig håndtering af det organi-ske affald samt bygge- og anlægsaffaldet. De knapperessourcer skal genanvendes, og der skal fokus på tek-nologiudvikling i forhold til behandling af særlige affalds-fraktioner.Det vil vi gøreDer vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og de-monstrationsprojekter inden for:RessourcerForbedret ressourceudnyttelse med henblik på øget gen-anvendelse, energiudnyttelse og reduktion af mængdenaf affald til deponering, f.eks. projekter om røggasrest-produkter, shredderaffald, vindmøllevinger og fosfor fraasker frembragt ved afbrænding af udvalgte organiskeaffaldsfraktioner.Miljø og sundhedUdvikling af sorteringsteknologier, herunder særlig hånd-tering af forurenet bygge- og anlægsaffald med blandtandet PCB.

MiljøudfordringerneDer er igennem de seneste årtier sket store fremskridt påluftforureningsområdet. Men luftforurening udgør stadiget problem i Danmark og i resten af verden.I Danmark anslås luftforurening årligt at være årsag til etstort antal for tidlige dødsfald, 160.000 astmatilfælde og2 millioner sygedage. Og Danmark er ikke hårdest ramt. Imange store byer i Asien, Afrika og Latinamerika står detlangt værre til med luftforureningen fra industri, energi ogtransport. Problemerne i Danmark er særligt knyttet tilpartikler og kvælstofoxider (NOx) fra transportmidler samtNOx, partikler og PAH’er fra brændeovne.I EU og Danmark har der været et stort fokus på redukti-on af udledninger fra de større energi- og industrianlægsamt nye biler og lastbiler. Selv om der stadig er forbed-ringsmuligheder på disse områder, er der behov for atfokusere på andre kilder som brændeovne, lokal bolig-opvarmning samt skibe.Forbedringerne på de større energianlæg og bilerne be-tyder, at en stigende andel af partikelforureningen i Dan-mark kommer fra brændeovnene, og at skibsfarten i2020 vurderes af EU til at stå for hovedparten af NOx-forureningen i EU.

Klimaudfordringen har også betydning for luftforurenin-gen. Den øgede anvendelse af biomasse som et CO�-neutralt alternativ til kul og olie har konsekvenser for tek-nologierne til at reducere luftforureningen. Den ændredesammensætning af brændsler med dertil hørende æn-drede forbrændingsteknologier, medfører nye teknologi-ske udfordringer med at reducere luftforurening i form afpartikler, NOx, dioxin, SO� o.l.Her er de danske mulighederMuligheden for at begrænse luftforureningen hviler i højgrad på nye teknologiske løsninger. Partikelfiltre til die-selbiler, filtre på forbrændingsanlæg og forskellige NOx-katalysatorer er blot nogle eksempler på teknologier, derfører til bedre luftkvalitet.Danske virksomheder, der fremstiller teknologi til be-kæmpelse af luftforurening, er generelt rettet mod detglobale marked. Det er eksportvirksomheder, der har ettæt samarbejde med deres kunder, og der vurderes atvære gode muligheder for, at danske virksomheder fort-sat kan gøre sig gældende. Danske virksomheder levereren række løsninger, som er konkurrencedygtige inden forbl.a. rensning for NOx, partikler og SO�, Virksomhedernesrolle er i reglen at være underleverandører af teknologi tilvirksomheder i udlandet, f.eks. virksomheder som frem-stiller biler, skibsmotorer eller kulkraftværker.

Specielt inden for skibsfarten vurderes der at være etmeget stort fremtidigt potentiale for at realisere omkost-ningseffektive reduktioner af luftforureningen ved udvik-ling af nye teknologier.Danmark har som maritim nation et ansvar for, men ogsåkompetencerne til at bidrage til at reducere skibsfartensluftforurening. Nogle af de største rederier er danske, ogselv om skibene ikke længere bygges i Danmark, har vistadig mange centrale danske underleverandører spe-cielt inden for motorteknologi og teknologi til forbedringaf luftforureningen.Også i forhold til brændeovne og lokale energianlæg harDanmark lange traditioner for teknologiudvikling til ned-

bringelse af luftforureningen. Danske producenter er så-ledes allerede langt fremme med nye ovne og teknologi-er, der kan reducere forureningen med partikler, og flerehar endda svanemærkede ovne.Danmark har store kompetencer i forhold til begræns-ning af luftforurening fra store kraftværker, hvor blandtandet de danske energiforsyningsselskaber i en årrækkehar arbejdet systematisk med at nedbringe emissioner-ne. Vi har været tidligt ude i forhold til at udnytte biomas-sen til energi og har derfor allerede erfaringer med be-tydningen af øget brug af biomasse for luftforureningen.Det vil vi gerne opnåIndsatsen skal bidrage til at skabe nye og mere effektiveteknologier til at opnå renere luft i Danmark og globalt.Mere specifikt skal tilskudsordningen understøtte rege-ringens indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark,hvor der aktuelt er en særlig udfordring med at reducereluftforureningen fra mindre danske fyringsanlæg til bio-masse. Den danske brændefyring er steget med 100 %siden 2000 – hvilket har medført en markant stigning iforureningen med partikler.Indsatsen skal også bidrage til at udvikle effektive løsnin-ger for at opfylde og på sigt skærpe reguleringen af luft-forureningen i EU og globalt, herunder de nyligt vedtag-ne IMO krav om skibes udledninger af NOx, SOxog par-tikler.Det vil vi gøreDer vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og de-monstrationsprojekter inden for:SkibeTeknologi til at reducere partikel-, NOx- og SOx-emissio-ner fra skibe.BrændeovneUdvikling af teknologier, så brændeovne og mindre ener-gianlæg forurener mindre, særligt i forhold til partikler ogPAH.BiomasseTilpasning af teknologi, så øget anvendelse af biomasseikke medfører øget luftforureningI efteråret 2010 vil ovenstående liste blive opdateret påbaggrund af en vurdering af nye behov og muligheder.Luftsektoren vil blive indbudt til en workshop herom.

De internationale miljøudfordringerEn række af de miljøudfordringer, vi står overfor i Dan-mark, er også et resultatet af grænseoverskridende for-urening. Derfor kan en indsats et andet sted i verdenogså komme danskerne til gode. Andre miljøudfordrin-ger, som vi måske har løst herhjemme, eksisterer i vidtomfang i mange andre lande.En række af de konkrete miljøudfordringer, der pressersig på i andre lande, findes ikke længere i Danmark. Sto-re dele af virksomhedernes produktion er flyttet til andrelande – samtidig er en række relaterede miljøproblemerflyttet med. Produktionen af tekstiler og læder, farverier,garverier, skibsbygning, bygning af skibsmotorer, kemiskproduktion, elektronikproduktion, ophugning af skibe m.v.er i vid udstrækning flyttet til andre lande, hvor det ska-ber grundlag for vækst og beskæftigelse. Ofte er danskevirksomheder fortsat leverandører af den teknologi, detudstyr og den knowhow, der er behov for i en miljørigtigproduktion. Når løsningerne skal demonstreres og afprø-ves i større skala, må det derfor nødvendigvis ske der,hvor der er relevante demonstrationsmuligheder – og detmå ske i tæt dialog med de potentielle kunder.

I en række tilfælde har danske virksomheder potentialetil at modernisere renseanlæg, affaldsbehandlingsanlægmv., så de kommer til at modsvare løsninger, som vi ken-der fra Danmark. Selv om teknologierne og udfordringer-ne basalt set er de samme, så betyder andre naturfor-hold (temperatur, nedbør, recipienttyper mv.) og andresamfundsmæssige rammebetingelser (miljøregler, af-faldssammensætning, priser på arbejdsløn, byernesstørrelse, infrastrukturer mv.), at teknologierne må testes,demonstreres og tilpasses lokalt.De danske mulighederDen danske tradition for en fremsynet miljøregulering harværet med til at give danske virksomheder et forspring iforhold til en række teknologier til bekæmpelse af for-skellige miljøudfordringer. For de fleste virksomheder erdet danske marked imidlertid for lille til at kunne danne

grundlag for finansiering af teknologiudviklingen og ska-be en konkurrencedygtig produktion. Derfor er danskemiljøvirksomheder i høj grad blevet eksportvirksomhedermed kunder, produktion, udvikling og samarbejdspartne-re placeret rundt omkring i verden, og en række af demhører nu til blandt de førende inden for deres speciale.En del af disse teknologier har allerede været testet ogdemonstreret i Danmark og har vist deres effekt. Detgælder eksempelvis scrubbere, der kan rense for SOxogkviksølv i røggas, eller alternativer til HFC-gasser. Andreteknologier har i højere grad fortsat behov for egentligedemonstrationsprojekter.Mulighederne for etablering af test- og demonstrations-projekter i udlandet er i høj grad afhængig af, at projek-terne er sikret en lokal forankring. En formalisering af bi-lateralt samarbejde og partnerskaber med lokale aktørerog myndigheder kan således i mange tilfælde være enforudsætning for etablering af konkrete projekter. Detdanske ”brand” som et foregangsland med en relativ højmiljøstandard kan være med til at åbne dørene til nyemarkeder for de danske virksomheder.Partnerskabsmodellen kan ligeledes danne rammen omet samarbejde mellem flere danske virksomheder og lo-kale partnere om større projekter eller projekter, der inte-grerer flere teknologiske løsninger.

Der skal være en klar forventning om, at de teknologierog løsninger, der udvikles og demonstreres, har forud-sætning for at blive selvbårne – dvs. at der i modtager-landene vil være en interesse i at investere i og videreføreprojekterne.Særlige mål og indsatser, som kan støttes:Fremme eksport af danske løsninger inden for områ-derne vand, affald og luft.Bidrag til overførsel af dansk miljøteknologi på kom-mercielle, vilkår for derved at understøtte løsning afvæsentlige miljøproblemer.Gennemføre regeringens handlingsplaner for et styr-ket samarbejde med Indien og Kina – herunder ud-møntning af specifikke miljøaftaler med de to lande.Bidrag til at fremme vedtagelse og gennemførelse afnye internationale miljøkonventioner ved at demon-strere gode løsninger på nye krav.Understøtte arbejdet i Baselkonventionen, Skibsop-hugningskonventionen og Ballastvandkonventionen.

Det vil vi gøreDer vil blive udbudt tilskudsmidler til udviklings-, test- ogdemonstrationsprojekter i udlandet inden for:Modernisering af spildevandsrensningsanlæg i Indienmed fokus på energieffektivisering, reduktion af ud-ledning af drivhusgasser samt bedre og billigere rens-ning af spildevand. Projektet indgår som et element iudmøntningen af samarbejdsaftalen på miljøområdetmed det indiske Ministerium for Miljø og Skov.Nyttiggørelse af danske kompetencer knyttet til be-skyttelse, kortlægning, indvinding og distribution afgrundvand i det nordlige Kina, der er ramt af faldendegrundvandsstand, forurening af grundvandsressour-cen og vandmangel. Projektet gennemføres i tætsamarbejde med det kinesiske Ministerium for Vand-ressourcer.Nyttiggørelse af danske erfaringer med en integreretindsats for at reducere udledning af næringsstoffer tilvandløb og søer, herunder planlægning og udbygningaf systemer til rensning af spildevand, kortlægning afkilder til forurening, kortlægning af mulige løsninger,demonstration af relevante teknologier og løsningeretc. Projektet følger op på miljøaftale med Yangse Ri-ver Commission og det danske miljøministerium.Andre udviklings-, test- og demonstrationsprojekter,hvor danske virksomheder kan levere løsninger, oghvor dette kan ske i samarbejde med myndigheder ogvirksomheder i modtagerlandene.

ReguleringMiljølovgivningen har stor indflydelse på udvikling og an-vendelse af miljøeffektive teknologier. Erfaringer viser, atindbyggede incitamenter til udvikling og brug af ny tek-nologi i lovgivningen kan være med til at sikre en løben-de udvikling af og investering i miljøeffektiv teknologi. Enambitiøs og fremsynet lovgivning kan således være medtil at skabe nye markeder og efterspørgsel efter miljøtek-nologiske løsninger.De teknologiske muligheder har stor indflydelse på, hvil-ken regulering og standard det er muligt at fastsætte. Deomkostninger, som er knyttet til anvendelse af de for-skellige teknologiske løsninger, er i denne sammenhængofte afgørende. Størst er betydningen i de lande hvor deøkonomiske midler til de nødvendige investeringer ikkefindes.En stor del af den miljøregulering, der har betydning forde danske miljøteknologivirksomheder, fastlægges i EUog internationale fora. Derfor er der en særlig udfordring iat skabe overblik over nuværende og kommende regule-ring i EU og internationalt og vurdere dens betydning forteknologiudviklingen. Det gælder både i forhold til ny re-gulering og i forhold til at kunne informere virksomheder-ne om fremtidige muligheder og markeder. Jo tidligerevirksomheder bliver opmærksomme på et nyt marked, jostørre er chancen for, at de får udviklet den bedste tek-nologi før deres konkurrenter. Danske virksomheder skalhave de bedst mulige vilkår for på et tidligt tidspunkt atkunne komme i gang med teknologiudviklingen. Stabilerammer og ikke mindst tidlig information om kommenderegulering er med til at sikre stabilitet og dermed sikker-hed for investeringer.Samtidig er det vigtigt, at der hos myndighederne ska-bes en større indsigt i de miljøteknologiske muligheder.Hvis der allerede er teknologi, der kan opfylde skrapperemiljøkrav, vil der være et bedre grundlag for at skærpemiljøreguleringen. Det er vigtigt, at reguleringen i vidtomfang indeholder et kontinuerligt incitament til at udvik-le nye løsninger.På den baggrund prioriteres følgende indsatsområder:Kortlægning af hvordan fremtidig regulering kan frem-me mulighederne for dansk teknologiudvikling på ud-valgte områder.Kortlægning af nye teknologiske muligheder for atskærpe miljøkravene – i Danmark, i EU og i internatio-nale fora.Kortlægning af barrierer i eksisterende miljøreguleringfor udvikling af miljøteknologi på udvalgte områder.Herudover prioriteres målrettet information til danskevirksomheder om kommende miljøregulering og poten-tielle markeder for nye miljøeffektive løsninger.Handlingsplanens indsatser for at skabe synergi melleminnovation og miljøregulering, skal bl.a. bidrage til gen-nemførelse af regeringens erhvervsklimastrategi, som in-deholder et kodeks for innovationsfremmende reguleringpå klima- og miljøområdet.

PartnerskaberPartnerskaber er formaliserede samarbejdsfora for atskabe synergi mellem forskningsinstitutioner, virksomhe-der, statslige myndigheder og brugere med det formål atudvikle effektive, billige og hurtige løsninger på miljøud-fordringer. Med partnerskaberne sikres blandt andet endynamisk vidensudveksling og en fokuseret forsknings-eller udviklingsplatform.Med ”Danske løsninger på globale miljøudfordringer”lancerede regeringen fem partnerskaber, der adressererhelt centrale miljøudfordringer, og behovet for nye part-nerskaber vurderes løbende. I øjeblikket er der etableretsyv partnerskaber inden for miljø, klima og energi i regi afhandlingsplanen.Fremover vil partnerskaberne blive fokuseret yderligerepå temaer, hvor danske aktører på miljøområdet stårover for særlige udfordringer. Det kan f.eks. være somfølge af ændringer af den eksisterende regulering.Der lægges endvidere vægt på at kunne indgå i strategi-ske partnerskaber med myndigheder og aktører i rele-vante samarbejdslande. Det kunne være i forbindelsemed implementeringen af bilaterale samarbejdsaftaler,konkrete udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter iudlandet mv.Følgende partnerskaber vil blive videreført:Partnerskab for renere skibsfart – fokus på bidrag tilimplementering af nye IMO-regler om luftforureningfra skibe.Partnerskab for teknologioverførsel og eksport afdanske spildevandsløsninger til Indien – en del afsamarbejdsaftale mellem Danmark og Indien.Partnerskab for grundvandssamarbejde med Kina –fokus på at nyttiggøre dansk viden og teknologi pågrundvandsområdet i det nordlige Kina.Nye partnerskaber, som der p.t. arbejdes for at etablere:Partnerskab for ballastvand – fokus på den kommen-de implementering af Ballastvandkonventionen.Partnerskab inden for affaldsområdet med fokus påshredderaffald (affaldsfraktion fra virksomheder, deraffaldsbehandler metalholdige produkter), som i dagdeponeres.Partnerskab for håndtering af regnvand på egengrund for at undgå overløb i kloakker ved ekstremregn. Partnerskabet skal bidrage til videreudvikling afteknologi til have- og parkejeres håndtering af regn-vand i egne anlæg.

Offentlig efterspørgselDet offentliges indkøb kan bidrage med at skabe et stør-re marked for grønne produkter og ny teknologi. Gennemdialog med leverandørsiden kan offentlig efterspørgselvære med til at udvikle og afprøve nye grønne teknologi-er og produkter til markedet.Den offentlige sektor i Danmark forbruger store mæng-der varer og tjenesteydelser. En miljøbevidst offentligindkøbspolitik kan bidrage til betydelige reduktioner imiljøbelastning og energiforbrug. Gennem indkøbet kandet offentlige være med til at fremme udviklingen ogmarkedsintroduktionen af produkter eller ydelser, derikke findes på markedet, men hvor produktudviklingen ernødvendig for at imødekomme brugernes behov ellerfremtidige krav. Der er et potentiale i, at indkøbere ogproducenter i højere grad samarbejder om at udvikle mil-jøeffektive produkter eller teknologier, hvor der er en ef-terspørgsel. Således inddrages indkøbernes viden ognetværk som input til brugerdrevne produktinnovationer.I forlængelse af aftalen om en ny handlingsplan til frem-me af miljøteknologi vil Miljøministeren i foråret 2010fremlægge et oplæg til, hvordan offentlige grønne indkøbkan inddrages som et led i indsatsen for fremme af ud-vikling og demonstration af miljøteknologi.

Handlingsplanen – en del af densamlede indsats for grøn teknologiHandlingsplanen for miljøteknologi er et led i en samletdansk opprioritering af grøn teknologi og forskning.Handlingsplanen dækker de indsatsområder, der liggerinden for Miljøministeriets ansvarsområde, og der er fo-kus på vand, luft og affald. Indsatsen indgår som en inte-greret del af miljøindsatsen. Der vil som udgangspunktikke blive givet tilskud til indsatser, der kan finansieres afandre offentlige tilskuds- og finansieringsordninger. Der-med afspejler handlingsplanen et ønske om, at indsatsenfor fremme af miljøeffektiv teknologi skal være så fokuse-ret og tæt på den faglige kompetence som muligt.Nedenfor gives en kort oversigt over de offentlige til-skuds- og finansieringsordninger, som har til formål atfremme grøn teknologi og forskning.Energiteknologisk Udviklings- ogDemonstrationsprogramEUDP blev oprettet ved lov i 2008 og støtter udvikling ogdemonstration af nye energiteknologier. Programmet kangive støtte til:Projekter, der omfatter udvikling og/eller demonstrati-on af nye effektive energiteknologier.Forskningsprojekter, som forbereder eller understøtterdemonstration.Udvikling af offentlig/private partnerskaber om nyeenergiteknologier.Internationalt samarbejde.Formidling.

Center for Grøn TransportCenter for Grøn Transport er etableret i Færdselsstyrel-sen i forlængelse af regeringens og forligspartiernes af-tale om ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009. Cen-trets formål er at iværksætte aktiviteter, der kan fremmereduktionen i CO2-udledningen fra vejtransport uden atmindske mobiliteten.Grønt Udviklings- og DemonstrationsprogramI forlængelsen af aftalen om Grøn Vækst fra juni 2009 erder etableret et Grønt Udviklings- og Demonstrations-program, der bl.a. fokuserer på at støtte udvikling af:En mere bæredygtig planteproduktionEn mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dy-revelfærdEn mere CO2-neutral energiproduktion i landbrugetEn markedsdrevet økologisk sektorEn højere produktivitetsvækst og værdiskabelse

Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelseI tilknytning til aftalen om fordeling af globaliseringsreser-ven til innovation og iværksætteri 2010 - 2012 er der re-serveret midler til en fond for grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse. Fonden skal støtte følgendeformål:Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovati-onsmetoder.Markedsmodning og kommercialisering af nye grønneløsninger.Grøn innovation og eksport.Omstilling i hårdt ramte områder.Markedsudvikling af offentlige sundheds- og vel-færdsløsninger.I forhold til grøn teknologi er der bl.a. fokus på at under-støtte markedsmodning, kommercialisering og eksportaf nye grønne produkter og serviceydelser inden for fx

energi, affaldshåndtering, spildevand, byggeri, transporteller landbrug.Det Strategiske ForskningsrådDet Strategiske Forskningsråd (DSF) har for 2009 og2010 midler til forskningsprojekter vedrørende konkur-rencedygtige miljøteknologier, der bl.a. omfatter vand,affald og luftforurening. Grundlaget for DSF’s prioriteredeområder er beskrevet i FORSK2015, som blev offentlig-gjort af Videnskabsministeriet i 2008. Derudover udbyderDSF i 2010 som følge af globaliseringsaftalen fra 2008midler til forskning inden for fremtidens energisystemer.I tilknytning til 2009-aftalen om fordeling af globalise-ringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 erdet – med afsæt i strategioplæggetGrøn forskning – Sta-tus og perspektiver– aftalt, at Det Strategiske Forsk-ningsråd skal udmønte støtte til forskning inden for:Bioressourcer, fødevarer og andre biologiskeprodukter.Klima og klimatilpasning.Klimaforskningscenter på Grønland.Grøn Transport.Miljøteknologi (midler hertil udbydes i 2011).

Miljøteknologi – til gavn for miljø og vækstHandlingsplan for fremme afmiljøeffektiv teknologi 2010 – 2011Februar 2010:9Henvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:Miljøstyrelsens ServicecenterStrandgade 291401 København KTelefon: 70 12 02 11.Mail: [email protected]www.mst.dkDesign omslag:BGRAPHICDesign indhold:Operate A/SForsidefoto:Rune LundøØvrige fotos:Comma/ScanpixAge/ScanpixMikkel Østergaard/ScanpixImageSource/ScanpixDe Nationale Geologiske Undersøgelserfor Danmark og Grønland (GEUS)/Peter Warna-MoorsChristoffer Regild/ScanpixISBN trykt udgave978-87-92480-41-5ISBN elektronisk udgave978-87-92480-42-2Publikationen kan hentes påhttp://www.mst.dk/Udgivelser/