MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 372: Samlenotat til rådsmødet (miljø (klimadelen) d. 15/3-10, fra klima- og energiministeren

1. ResuméKommissionens forslag fastsætter et gennemsnitligt emissionsloft for nye varebiler på 175 gCO2/km fra 2014 og et langsigtet reduktionsmål på 135 g CO2/km fra 2020.Loftet på de 175 g CO2/km skal indfases over 3 år således at 75% af bilfabrikantens nye va-rebiler skal imødekomme kravet i 2014, 80% i 2015 og samtlige nye varebiler fra 2016. Så-fremt emissionsloftet overskrides, bliver bilfabrikanten pålagt en bøde.Bilfabrikanterne kan gøre brug af forskellige fleksibilitetsmekanismer for at leve op til krave-ne, herunder dannelse af pools, hvor flere producenter kombinerer deres reduktionsmål.Regeringen kan støtte den foreslåede regulering, da den vil bidrage til den danske reduktions-indsats udenfor det europæiske kvotehandelssystem.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 15. marts 2010 med henblik påpolitisk drøftelse.

5. Formål og indholdForslaget fastsætter et gennemsnitligt emissionsloft for nye varebiler på 175 g CO2/km fra2014 og et langsigtet reduktionsmål på 135 g CO2/km fra 2020.Loftet på de 175 g CO2/km skal indfases over 3 år således at 75% af bilfabrikantens nye va-rebiler skal imødekomme kravet i 2014, 80% i 2015 og samtlige nye varebiler fra 2016.Den enkelte varebils emissionsloft fastsættes på baggrund af dens vægt, således at tunge vare-biler må udlede mere end 175 g CO2/km, mens lette varebiler må udlede mindre. Sammen-holdes emissionerne fra samtlige en bilfabrikants biler vil emissionerne gennemsnitlig udgøre175 g CO2/km.Såfremt emissionsloftet overskrides bliver bilfabrikanten pålagt en bøde. I perioden 2014-18vil bøden pr. produceret bil for overskridelse på 1g CO2/km være på 5 euro, 2 g CO2/km på15 euro, 3 g CO2/km på 25 euro og herefter 120 euro per gram. Fra 2018 vil bøden være på120 euro per gram uanset overskridelsen.Fabrikanten kan tildeles såkaldte ”superkreditter", som indebærer, at lette erhvervskøretøjermed emissioner under 50 gram kan medregnes som 2,5 lette erhvervskøretøjer i 2014, 1,5 let-te erhvervskøretøjer i 2015 og 1 let erhvervskøretøj fra 2016. Bestemmelsen skal skærpe inci-tamentet til at fremme lav-emissions køretøjer, herunder el-biler.Fabrikanten kan endvidere få godskrevet op til 7 g CO2/km når der monteres øko-innovativeordninger, såfremt det kan certificeres, at de bidrager til en reel CO2 reduktion, som ikke eromfattet af de testcykler, som måler varebilernes CO2-emission.Endvidere har bilfabrikanterne mulighed for at danne sammenslutninger (pools), hvor sam-menslutningen er den juridiske enhed som pålægges kravene om CO2-emissionerne.Forslaget indeholder en undtagelse for små serieproduktioner på under 22.000 køretøjer omåret, som efter konsultation med EU-Kommssionen vil blive pålagt et individuelt CO2-emissionsloft.Medlemsstaterne pålægges at monitorere antallet af nyregistrerede varebiler m.v. og oversen-de oplysninger til EU-Kommissionen, som offentliggør en liste over bl.a. samtlige fabrikan-ters nyproducerede varebiler mht. CO2-emissioner sammenholdt med faktiske emissionskravfor bilfabrikanten.Forslaget indeholder ligeledes krav til revision og rapportering fra EU-Kommissionen, ogbl.a. i 2014 skal EU-Kommissionen gennemføre en vurdering af tilgængeligheden af data ombilernes areal (længde x akselafstand) med henblik på at vurdere muligheden for at bruge are-al frem for vægt som beregningsgrundlag for emissionsloftet. Viser dette sig muligt, skal EU-Kommissionen fremsætte et forslag til en revision af forordningen.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-veauetStatsfinansielle konsekvenserI Danmark blev der i 2008 indregistreret ca. 33.000 nye varebiler, sammenholdt med ca.150.000 nye personbiler. EU-Kommissionens anfører, at den gennemsnitlige udledning forvarebiler er på ca. 200 g CO2 /km i 2007 i EU som helhed.EU-Kommissionen vurderer, at priserne på varebiler i gennemsnit vil stige med ca. 6% så-fremt deres nuværende vægt opretholdes, men da der typisk vil være en relativ beskeden pris-følsomhed på denne type køretøjer, forventer Kommissionen ikke, at salget begrænses næv-neværdigt. Kommissionens konsekvensanalyse tager hovedsagligt udgangspunkt i bilprodu-centernes adfærd.Der er foretaget danske beregninger af forordningens økonomiske konsekvenser. I de danskeberegninger er der taget udgangspunkt i Skatteministeriets beregningsmodeller, der anvendesved beregning af effekterne ved isolerede danske omlægninger af bilafgifter. Disse modelleranvender normalt forudsætninger der afviger væsentligt fra de forudsætninger Kommissionenhar stillet op til brug for vurderingen af forslaget. De sædvanlige danske forudsætninger base-rer sig på erfaringer med omlægninger af de danske bilafgifter, og kan derfor tages som ud-tryk for de danske forbrugeres adfærdsmønstre og det forhold, at danske lovændringer næppepåvirker producenterne på samme måde som regler, der gælder for hele EU.De danske beregninger viser et provenutab for statskassen på ca. 835 mio. kr. om året når for-slaget er fuldt indfaset. Der tages udgangspunkt i, at fabrikanterne ikke fuldt ud indpasser va-rebilerne efter emissionslofterne og derfor betaler bøden. Desuden lægges det til grund, at fa-brikanterne ikke formår at bringe sig ud af en samlet bødeposition ved brug af de mekanis-mer, der indeholdt i forslaget, som f.eks. pooling, anvendelse af superkreditter og brugen afinnovativ grøn teknologi. Endelig antages det, at producenterne i højere grad vil overvæltebøderne på hver enkelt biltype, end hvis der var tale om en bilafgift, frem for at fordele bø-derne jævnt på hele bilparken. Ifølge de danske beregninger vil små varebiler falde i pris,mens store varebiler vil stige i pris.Samlet set vil varebilerne ifølge de danske beregninger blive dyrere og merprisen overvæltespå bilerne, hvilket vil afstedkomme et mindre salg af varebiler. Endvidere vil der som følge afmere energieffektive køretøjer, ligeledes være et fald i provenuet fra brændstofafgiften og dengrønne ejerafgift, som fastsættes ud fra køretøjets energieffektivitet. Resultatet af beregnin-gerne viser, at små varebiler kan blive mere prismæssigt attraktive end personbiler, hvilketkan medføre et stigende antal små varebiler på bekostning af personbiler.

Forslaget forventes at medføre en meget begrænset byrdeforøgelse for myndigheder i forbin-delse med kravene om overvågning og indberetning ligesom det var tilfældet med forordnin-gen om CO2 for personbiler.Forslaget har i sin nuværende form ingen konsekvenser for regioner og kommuner.Samfundsøkonomiske konsekvenserI henhold til EU-kommissionens vurdering vil bilpriserne stige med 6 pct. Bilfabrikanten for-ventes i et vist omfang at overvælte prisstigningen på forbrugeren. Imidlertid vil forbrugerensamtidig opleve en besparelse i brændstofudgiften. Fortrængningsomkostningerne bliver iføl-ge EU-kommissionen samlet set -13,5 € (ca. 100 kr.) pr. ton CO2på EU niveau. Kommissio-nen vurderer derfor, at forslaget er samfundsøkonomisk omkostningseffektivt på EU-niveau.Ifølge de danske beregninger vil de samfundsøkonomiske omkostninger være på 10.000 kr.pr. ton CO2, når forslaget er fuldt indfaset. Den højere beregnede samfundsøkonomiske om-kostning i Danmark skal ses i lyset af, at der tages udgangspunkt i det danske afgiftssystem,hvor påvirkningen af bilproducenternes adfærd alt andet lige må vurderes at være særdelesbegrænsede. Det er desuden lagt til grund, at bøden ikke vil sikre at fabrikanterne opfylderkravet, ej heller ved brug af mekanismerne i forslaget omkring pooling, innovative grønneteknologier m.v. De samfundsmæssige omkostninger pr. ton CO2 er lavere end ved forord-ningen om CO2 for personbiler, hvor der blev gjort brug af den samme beregningsmetode.Det må forventes, at Kommissionens beregninger vil være mest retvisende for EU som hel-hed, men forskellen fra de danske forudsætninger gør det dog vanskeligt at sammenligneKommissionens konsekvensanalyse med de danske beregninger.Erhvervsadministrative konsekvenser.Som følge af forslaget skal bilproducenterne indberette data. Da Danmark ikke har nogen bil-produktion, vil forslaget ikke have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.BeskyttelsesniveauetKommissionen anfører, at gennemførelsen af forslaget på EU-niveau vil give en akkumuleretCO2reduktion frem til 2020 på omkring 60 Mt CO2. Ved et langsigtet reduktionskrav på 125-160 g CO2/km vil der for perioden 2010-2030.være tale om en akkumuleret CO2reduktion på247-342 Mt CO2.Efter danske beregninger vurderes reduktionerne at være 150.000 tons CO2 om året, idet bil-fabrikanterne antages at betale bødeafgiften frem for at tilpasse køretøjerne til emissionslof-terne. Da der er tale om beregninger for Danmark isoleret set, kan reduktionerne ikke overfø-res til EU niveau. Umiddelbart er der tale om væsentlig lavere CO2 reduktioner end i Kom-missionens beregninger. Uanset hvilke beregninger, der læges til grund, er der dog tale om enforbedring af beskyttelsesniveauet.9. HøringForslaget er sendt i høring til 143 interessenter med høringsfrist den 12. november 2009.Der er modtaget fire høringssvar fra henholdsvis det Økologiske Råd, Greenpeace, Dansk Er-hverv og Dansk Fjernvarme, hvor de to sidstnævnte ikke havde bemærkninger til forslaget.

Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar 2010Greenpeace bemærkede, at når man regner elbiler som zero-emissions, hvilket de reelt ikkeer, muliggør det, at der reelt sker en større udledning fra andre biler, og at emissionslofternedermed til dels kunne blive udhulet.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser EU-Kommissionens initiativ velkommen, idet en reduktion af CO2-emissioner fra transportsektoren er blandt de store klima- og energipolitiske udfordringer.Forslaget adresserer såvel CO2 emissionerne som grønne tiltag – herunder gennem øget brugaf grønne teknologier, som er centrale for Danmark.EU-landene skal samlet set som led i klima- og energipakken, der blev vedtaget i december2008, sikre at emissionerne uden for den kvotebelagte sektor – herunder transport - skal redu-ceres med 10% i 2020 i forhold til 2005 og samtidig skal 10 % af sektorens energiforbrug i2020 udgøres af vedvarende energi.Regeringen støtter Kommissionens foreslåede emissionslofter på 175 g CO2/km fra 2014 og135 g CO2/km i 2020. Regeringen ønsker desuden undersøgt muligheden for at fremrykkeindfasningen på linje med EU-Kommissionens meddelelse af 7. februar 2007 om en revisionaf Fællesskabets strategi til reduktion af CO2 emissioner fra person- og varebiler, der tog af-sæt i et emissionsloft på 175 g CO2/km fra 2012 og 160 g CO2/km fra 2016. En del af degrønne teknologier inden for bilsektoren, der udvikles som følge af vedtagelsen af en forord-ning om CO2 for personbiler i december 2008, vil formentlig kunne anvendes ligeså hurtigt ivarebiler. Regeringen ønsker det ydermere belyst, hvorvidt forordningen med fordel kan dæk-ke flere typer køretøjer, som f.eks. minibusser.Forslagets mulighed for at undtage bilfabrikanter, der producerer under 22.000 køretøjer, medhenblik på at EU-Kommissionen fastsætter specikke krav for den enkelte fabrikant, bør ikkemedføre at denne type køretøjer stilles lempeligere end de øvrige.Endelig er det væsentligt at forordningen ikke giver fabrikanterne et incitament til at øge va-rebilens vægt, idet varebilens lasteevne således reduceres. Det er også væsentligt, at forord-Side 6

ningen reelt mindsker incitamentet til at skifte fra personbil til varebil af hensyn til at opnå re-duktioner af CO2 i transportsektoren. Dermed vil det beregnede provenutab og de samfunds-økonomiske omkostninger ved forordningen desuden blive minimeret for Danmark.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne er i deres indledende fase, og der har kun været overordnede markeringer fraenkelte lande. Lande med varebilsfabrikanter har dog fremsat foreløbige forbehold, navnlig iforhold til den langsigtede målsætning på 135 g CO2/km fra 2020 samt størrelsen og indfas-ningen af bøden. Andre lande har markeret tilslutning til Kommissionens forslag til målsæt-ninger.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”Europa 2020”KOM dokument med meddelelsen foreligger endnu ikke, se dog KOM (2009) 647/3 foreløbig(Consultation on the future “EU 2020” strategy)- Udveksling af synspunkterNyt notatResuméKommissionen vil på rådsmødet orientere om meddelelsen om ”Europa 2020”, der ventes of-fentliggjort den 3. marts. Efterfølgende vil der være udveksling af synspunkter med fokus påmiljø. Kommissionen har indledt en konsultationsproces for udformning af Europa 2020-strategien, der skal videreføre EU’s strategiske indsats for vækst og beskæftigelse, såledessom den hidtil er gennemført inden for rammerne af Lissabon strategien, der løber til og med2010. Formålet med konsultationen er at bede om forslag til nye måder at løfte udfordringenmed at sikre bæredygtig vækst og beskæftigelse.Ifølge Kommissionen skal strategien udpege de områder, hvor EU og medlemslandene kansamarbejde om at fremme indsatsen for vækst og beskæftigelse. Kommissionen lægger i sitkonsultationspapir op til at EU2020 i vidt omfang skal indeholde de samme fokusområdersom Lissabon strategien. I forhold til det klima- og miljømæssige lægger Kommissionen optil, at væksten skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme engrøn økonomi, hvor transport- og energiinfrastrukturen skal opgraderes under hensyntagentil miljøet, hvor produktionsmidlerne skal udnyttes effektivt og industripolitikken skal fremmemiljøeffektiv grøn teknologi og innovation.1. StatusI 2008 opfordrede Det Europæiske Råd til, at relevante institutioner og interessenter påbe-gyndte overvejelserne om, hvordan Lissabon strategien skal videreføres efter 2010. På denbaggrund drøftede Rådet (miljø) den 21. oktober 2009, hvordan indsatsen for miljø og bære-dygtig udvikling bedst muligt kan inddrages i en post 2010 Lissabon strategi. Rådets konklu-sioner blev offentliggjort den 23. oktober 2009 (Annex 1489/09).Efterfølgende har Kommissionen udsendt et konsultationspapir om den fremtidige strategi(KOM (2009) 647/3 foreløbig). Post Lissabon Strategien kaldes nu ”Europa 2020” strategien.I konsultationspapiret bebuder Kommissionen, at den vil fremlægge en meddelelse, inden detEuropæiske Råds kommende forårstopmøde. Denne meddelelse forventes offentliggjort den 3marts 2010.I marts 2009 fremsendte regeringen sit første dokument til Kommissionen med forslag til ind-holdet i en post 2010 Lissabonstrategi. Dokumentet skitserede fem strategiske indsatser forSide 8

den fremtidige EU indsats; i) uddybning af det indre marked, ii) styrkelse af viden og innova-tion, iii) grøn vækst, iv) en styrkelse af den eksterne dimension samt v) styrkelse af regerings-strukturerne og af gennemførelse beslutninger og politikker. I februar 2010 har regeringen påbaggrund af EU Kommissionens konsultationspapir om EU´s fremtidige strategi for vækst ogbeskæftigelse fremsendt yderligere forslag og kommentarer til Kommissionen.2. Formål og indholdKommissionen peger i sin meddelelse på tre prioriteter som en kommende strategi skal adres-sere:1. Skabe værdi ved at satse på vidensbaseret vækst.Denne prioritet handler om hvorledes ud-dannelse, forskning og udvikling af den moderne digitale økonomi, kan skabe innovation, so-cial sammenhæng og nye muligheder.2. Styrke borgerne i et sammenhængende samfund.Denne prioritet har fokus på at give bor-gerne bedre rammer for at erhverve ny færdigheder, kreative evner og kapacitet til at skabeinnovation, blive iværksættere og omstille sig til nye behov på et omskifteligt arbejdsmarked.3. Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenhængende og grønnere økonomi.Denne prioritethandler om, at EU skal styrke sin konkurrenceevne og øge sin produktivitet, ved at sætte fo-kus på at reducere og effektivisere sit forbrug af ikke fornybar energi og ressourcer. Hervedkan EU på en gang stimulere væksten og skabe miljøforbedringer. Samtidigt skal de centraleinfrastrukturer opgraderes på bl.a. transport, energi og IT-området, de administrative byrderskal reduceres og markedets incitamenter til at efterspørge nye innovationer skal styrkes.Kommissionen har i denne sammenhæng særlig fokus på at fremme grønnere teknologier oggrøn innovation når nye industrier skabes, når eksisterende industrier moderniseres samt nårinfrastrukturen på energi og transportområdet opgraderes.I forhold til det klima- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, at væksten skal ske pået bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grønnere mere intelligentøkonomi, hvor velstand bygger på innovation og bedre udnyttelse af ressourcerne.3. Europa Parlamentets udtalelserIkke relevant pt.4. Nærhedsprincippet.Ikke relevant pt.

Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne for Danmark af en kommende EUstrategi for vækst og beskæftigelse. Konsultationspapiret har ingen umiddelbare finansiellekonsekvenser for Danmark6. Høring.Alle danske interessenter og institutioner har været indbudt til at fremsende kommentarer ogforslag til Kommissionen senest den 15. januar 2010. Høringssvarene vil blive inddraget i denendelige meddelelse, som Kommissionen vil udsende inden Det Europæiske Råds forårstop-møde 2010. Flere danske organisationer har afgivet selvstændige høringssvar til Kommissio-nen.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor der var følgende be-mærkninger:Danmarks Naturfredningsforening opfordrede til, at transportområdet også blev afspejlet i dendanske holdning.Samlenotat har været sendt i skriftlig høring i klima- og energipolitisk specialudvalg med fristfor svar den 23. februar 2010.Arbejdstilsynet forudsætter, at vækst på et bæredygtigt grundlag inkluderer et sikkert og sundtarbejdsmiljø.Dansk Erhverv støtter hovedlinjerne i regeringens holdning til EU's fremtidige strategi, da deter afgørende, at EU arbejder for at fremme en grøn økonomi og et velfungerende ”grønt indremarked”. Dette kræver en markant indsats inden for innovation og udvikling af grønne tekno-logier, men det handler i høj grad også om at få sat fokus på de grønne serviceydelser og denviden, der indeholder et enormt vækstpotentiale. Bæredygtig vækst og beskæftigelse indebæ-rer nødvendigvis et fokus på samfundets værdiskabelse, og i den henseende peger Dansk Er-hverv på den særlige rolle som servicesektoren spiller.Det Økologiske Råd (DØR) og WWF Verdensnaturfonden finder den foreslåede danske posi-tion utilstrækkelig og opfordrer til, at ambitionsniveauet hæves. Den danske position synesikke for alvor at erkende, hvor alvorligt et problem for såvel klimaet som EU’s handelsbalan-ce ift. resten af verden, importen af fossile brændsler udgør. DØR og WWF er enige at grønneteknologier skal fremmes, men 2020-strategien skal også bruges som løftestang for at få ener-gibesparelser højere op på den politiske dagsorden. Det er helt afgørende, at klimastrategiensammentænkes med kriseløsning, og her indebærer energibesparelser såvel som vedvarendeenergi og udbygning af fjernvarme kolossale muligheder for jobskabelse. Samtidig opnås hø-jere energiforsyningssikkerhed og indsatsen overfor klimaforandringer øges. DØR og WWFopfordrer til, at Danmark arbejder for at fremme af energibesparelser og VE bliver en centraldel af EU's strategi for jobskabelse og dermed kriseløsning, at der på EU niveau fastsættes etbindende mål for energibesparelser i 2020 på 20 % (absolut) i forhold til slutenergiforbruget i2005, at revisionen af EU’s bygningsdirektiv vedtages, at der sikres korrekt og hurtig imple-mentering i medlemsstaterne, samt at der sikres skrappe krav til vidtgående energirenoveringaf eksisterende bygninger samt finansiering hertil, bl.a. gennem lempelse af reglerne for brugaf strukturfondene og gennem afsættelse af midler hertil i EU’s budget for 2014 til 2020, atSide 10

EU’s målsætning for overgang til vedvarende energi opjusteres fra 20 til 25 % i 2020, at EUpåbegynder en planlægning af, hvordan EU kan reducere udslippet af drivhusgasser med 40% i 2020 ift. 1990, samt at EU sikrer ambitiøse energi- og miljøstandarder for produkter. Her-ved skabes et forbedret hjemmemarked, som vil kunne drive en innovation af energieffektivteknologi.Greenpeace finder det uacceptabelt, at regeringen ikke peger på og vil arbejde for, at en vigtigforudsætning for strategien er, at EU nu hæver sit reduktionsmål til 30 procent i 2020 uaf-hængigt af andre landes indsats og åbner for muligheden for 40 procents reduktion i forbin-delse med en ambitiøs international aftale, som er en nødvendig forudsætning for at kunneholde den globale middeltemperaturstigning under 2 grader i forhold til præ-industrielt ni-veau.Landbrug og fødevarer (LF) er enig i, at det er afgørende, at EU som ledende aktør på klima-og miljøområdet skal sikre optimale betingelser for "first mover" virksomheder og iværksæt-tere med henblik på at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse. Understøttelse af grønøkonomi er et essentielt element i EU's kommende 2020 strategi. LF mener, at EU bør arbejdeendnu mere med grøn energi, herunder arbejde for større anvendelse af fornybare ressourcer –recirkulation og biomateriale – med andre ord et mere biobaseret samfund. I relation til valgaf instrumenter, fremhæver LF at der i anvendelse af økonomiske virkemidler ikke må skabesproblemer for virksomhedernes konkurrenceevne. LF efterlyser en konkretisering om regerin-gen vil arbejde for en fælles EU-tilgang for det ikke-kvotebelagte område. I modsat fald øn-skes en præcisering. Derudover efterlyser LF at regeringen er mere konkret og ambitiøs i for-hold til valg af instrumenter, og opfordrer regeringen til at inddrage erhvervslivet i en brederedialog herom.7. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Den konklusion som Rådet (miljø) vedtog på sit møde den 21. oktober 2010 som input til post2010 Lissabonstrategien, vurderes fortsat at være et godt og dækkede udgangspunkt for, atmiljø og klima indarbejdes i ”Europa 2020” strategien. På baggrund af Kommissionens fore-løbige meddelelse vurderes det også at være muligt at indarbejde de overordnede elementerfra Rådets (miljø) konklusioner i tilknytning til udformning af en kommende ”Europa 2020”-strategi. Det vil øge mulighederne herfor, hvis der arbejdes med at styrke argumentationen forog konkretiseringen af de elementer i Rådets (miljø) konklusioner, som passer sammen medKommissionens prioriteringer, således som de tegner sig i Kommissionens konsultationspa-pir; herunder prioriteringen af forskning og innovation, opgradering af infrastrukturen i relati-on til energi og transport samt indsatsen for at modernisere den europæiske industri.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at EU som ledende global aktør inden for miljø- og klimadagsordenen ogmed en befolkningsstørrelse på 500 mio. mennesker samt en solid teknologibase bør have op-timale betingelser for som ”first mover” at høste gevinsterne ved en grøn dagsorden i form aføget vækst, innovation og beskæftigelse. Regeringen støtter derfor, at fremme af en grøn øko-nomi skal være et væsentligt element i EU’s kommende strategi for vækst og beskæftigelse.

Regeringen har, i de kommentarer den hidtil nu har fremsendt til Kommissionen i tilknytningtil post-2010 Lissabonstrategien og nu senest ”Europa 2020” strategien, bakket op om, atfremme af en grøn økonomi skal være et væsentligt element i EU’s kommende strategi forvækst og beskæftigelse. Regeringen har i denne sammenhæng bl.a. peget på behovet for atadressere de udfordringer, der knyttet sig til områder som klima, tab af biodiversitet og over-udnyttelse af sparsomme naturressourcer. Regeringen har endvidere peget på at fremme afgrøn teknologi og innovation og et velfungerende ”grønt indre marked” er vigtige elementer iindsatsen for at skabe en grøn økonomi i EU. Regeringen støtter også, at der sættes særlig fo-kus på fremme af grønne teknologier og innovation, når infrastrukturen på energi og trans-portområdet opgraderes.De instrumenter, som regeringen foreløbigt har peget på, er bl.a. fælles miljø- og energistan-darder for produkter i EU, implementering af EU’s Energi og Klimapakke, fælles EU-tilgangfor at internalisere omkostningerne for CO2-udledning inden for sektorer, der er omfattet afEU's byrdefordeling udenfor ETS, fokusering af EU’s struktur og forskningsprogrammer, såde bakker op om klima, energi og miljøpolitikker samt en fornyelse af EU’s handlingsplan formiljøteknologi (ETAP).9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (generelleanliggender) den 22. februar 2010.

1. Resumé2. BaggrundEU’s medlemsstater skal vedtage konklusioner om opfølgning på COP15, hvor en majori-tet af FN parterne tilsluttede sig den såkaldte Copenhagen Accord. Formandskabet frem-lagde den 2. februar et udkast til konklusioner som skal vedtages på Miljørådsmøde d. 15.marts 2010.Formandskabets udkast til konklusioner omfatter en beskrivelse af resultatet af COP15 –Copenhagen Accord, og EU’s holdning til implementeringen af centrale elementer af ak-korden, herunder fast start finansiering, finansiering på længere sigt, MRV, teknologi ogREDD+, High Level Panel, samt de videre forhandlinger i de to AWG’er, indenfor hhv.konventionssporet og Kyoto protokol sporet.Kommissionen fremlagde den 10. september 2009 en meddelelsen ”Stepping up internati-onal climate finance: A European blueprint for the Copenhagen deal” om finansiering afden internationale klimaindsats. Meddelelsen har dannet baggrund for EU’s bidrag til bå-de fast start finansiering og finansiering på lang sigt indenfor rammerne af CopenhagenAccord. Det forventes at Kommissionen vil fremlægge en meddelelse om opfølgningen påCopenhagen Accord inden miljørådsmødet d. 15. marts.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonlusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.5. Formål og indholdDet spanske formandskab fremlagde udkast til konklusioner d. 2. februar 2010. Formåletmed konklusionsudkastet er at vedtage EU’s holdning til opfølgningen af og implemente-ring af Copenhagen Accord, samt holdning til det videre forhandlingsforløb op til COP16i Cancun i december 2010.Konklusionsudkastet anerkender resultatet af klima konferencen i København, COP15,selvom resultatet forbliver under EU’s forventning og ambitionsniveau for en global kli-Side 13

maaftale. Anerkender at akkorden reflekterer politisk konsensus for en langsigt indsatimod klima forandringer, ligesom akkorden indeholder elementer, der skal sikre hurtigklimaindsats. Akkorden er et skridt hen imod en global juridisk bindende post-2012 aftale.Konklusionsudkastet velkommer at en majoritet af parterne har associeret sig med akkor-den og opfordrer flere til at gøre dette, idet både akkorden og implementering af handlin-ger her og nu skal være basis for et succesfyldt møde i Cancun (29. – 10. december 2010).Det understreges at EU vil spille en ledende rolle frem mod mødet i Cancun, og det vel-kommes at Københavner Akkorden anerkender den videnskabelige basis for at den globa-le temperatur stigning skal holdes indenfor 2 grader.Konklusionerne genbekræfter EU’s uafhængige 20% reduktionsmålsætning i 2020 i for-hold til 1990 emissionsniveau og at EU forsat tilbyder at øge sit reduktionsmål til 30% i2020, hvis andre udviklede lande forpligter sig til sammenlignelige reduktionsmål og atudviklingslandene bidrager i forhold til deres ansvar og deres respektive kapacitet. Over-vejer endvidere et behov for at vurdering af sammenlignelige emissionsscenarier (compa-rable pathways) for at nå det langsigtede mål, set i forhold til situationen efter konferenceni København og de reduktionsforslag der er kommet fra andre parter. Endvidere under-stregning af at der er særligt presserende tilpasningsbehov i de mest sårbare udviklings-lande, de mindst udviklede lande og små lavtliggende østater, samt Afrika.Genkalder at de udviklede lande har forpligtet sig til fast start finansiering på $ 30 mia. iperioden 2010 – 2012, balanceret mellem finansiering til tilpasning og reduktionsindsats.EU har forpligtet sig til at give € 2,4 mia. om året til og med 2012 med støtte til særligt-skov, teknologi og kapacitetsopbygning, samt til opbygning af et effektivt og transparentMRV system. Understreger at mobiliseringen af denne fast start skal ske hurtigt og foku-seret og at EU forud for Bonn sessionen i juni vil fremlægge en foreløbig rapport om EU’simplementering af fast start finansiering.De udviklede landes forpligtelse til at mobilisere $ 100 mia. årligt til støtte til udviklings-landene fra 2020 genkaldes og velkommer det forberedende arbejde der nu pågår i det så-kaldte High level Panel og ser gerne at dette arbejde afsluttes til Bonn sessionen i juni.I konklusionsudkastet velkommes endvidere det videre arbejde og implementeringen afelementerne fra Copenhagen Accord, herunder MRV, REDD+ og en teknologi mekanis-me. Det understreges at både bilaterale og regionale alliancer skal styrkes for at bygge bromellem parterne mhp. at puste fornyet liv og give input til UNFCCC og sikre at de videreinternationale forhandlinger kan lede til et succesfyldt resultat.Endelig velkommes vedtagelsen af at både AWG-KP og AWG-LCA, altså arbejdsgruppenpå kyoto protokollen og arbejdsgruppen på konventionssporet, begge fortsætter mhp. atlevere resultater til Cancun mødet; og understreger vigtigheden af den politiske vejledningsom Copenhagen Accord er udtryk for integreres ind i forhandlingsteksterne, ligesom deter vigtigt at UNFCCC levere i rette tid. På denne baggrund udtrykker EU villighed til po-sitivt at vurdere alle forslag der fastholder muligheden for at nå 2 graders målet, ligesomEU vil være villig til at tilpasse sine forhandlingspositioner frem mod Cancun for at arbej-

det i begge spor målrettes og sikres et globalt resultat med fortsættelse af det juridiskerammeværk.6.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansklov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om vedtagelse og udmøntning af kon-klusionerne kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttel-sesniveauetKonklusionerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, men det må for-ventes at få konsekvenser, når konklusionerne vedtages og de foreslåede foranstaltningergennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser for statsfinanserne og samfunds-økonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af de konkrete foranstalt-ninger.9.HøringUdkast til konklusioner blev behandlet i Specialudvalget for Klima og energi onsdag d.10. februar, hvor der fremkom følgende kommentarer:Dansk Naturfredningsforening og WWF mente; at man manglede at se regeringen efterle-ve egne klimamål, herunder hvordan man havde tænkt sig at bidrage til opfyldelsen af2graders-målsætningen; at man fra dansk side burde sikre, at der ift. klimafinansieringblev tale om nye og additionelle midler; at Danmark burde arbejde for en juridisk binden-de aftale i Mexico. Greenpeace tilsluttede sig DN og WWF’s synspunkter og tilføjede, atEU-landenes reduktionsmål ikke var tilstrækkelig i forhold til 2 graders-målsætningen.Med den nuværende udledning ville man nå op over 3 grader. EU burde gå i front på kli-maområder, og dermed til 30 % og 40 % som led i en international aftale. Greenpeacepræciserede, at man ikke anerkendte løftestangsprincippet, hvis målsætningen var 20-30%. Ift. kravet om ”immediate action” i CA, hvordan ville EU så handle? Greenpeace støt-tede forhandling i FN-sporet.. Greenpeace mente, at processen før og efter COP15 havdebåret præg af svage politiske målsætninger, hvor landene alene havde gentaget velkendteholdninger. I CA fremgik krav om ”immediate action”, men dette fremgik ikke af EU’srådskonklusioner. Der skulle skelnes mellem off-sets og klimafinansiering. Man støttedemålsætningen om at forhandle i High Level Panel. Bemærkede at Kyoto-protokollen ikkenævntes eksplicit. Kyoto-protollen burde føres videre. NOAH mente, at der var et juridiskspørgsmål ift. om statsministeren kunne henvende sig lande mhp. at få dem til at associeresig med CA, når den ikke blev vedtaget som en COP-beslutning. Var der tale om en kon-kurrent til FN-processen? Man burde klart satse på FN-sporet. Det måtte fremgå tydelige-re. Derudover mente NOAH, at EU burde arbejde med målsætning om 30 %-reduktion og40 % som led i en international aftale.Side 15

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte udkast til rådskonklusioner, herunder at EU anerkender ogarbejder aktivt for implementeringen af akkorden i alle dets aspekter. Regeringen støtter atEU på baggrund af akkorden, som er baseret på det videnskabeligt funderede 2 gradersmål, understreger at der er behov for at lægge pres på ambitionsniveauet for både de ud-viklede landes reduktionsforpligtelser og for udviklingslandenes reduktionsindsatser iform af NAMAs op for at være i stand til at holde sig indenfor 2 graders målet.Regeringen støtter at EU vil reducere sine udledninger med 20 pct. i forhold til 1990 un-der alle omstændigheder, og at man er parat til at påtage sig et reduktionsmål på 30 pct. i2020 sammenlignet med 1990, forudsat, at andre i-lande forpligter sig til ”sammenligneli-ge” reduktioner, og at også udviklingslandene bidrager på baggrund af deres ansvar og re-spektive kapacitet.Regeringen støtter i øvrigt EU’s oplæg til implementering af Copenhagen Accord, herun-der elementerne faststart finansiering, finansiering på lang sigt i 2020, MRV, REDD+ ogteknologi mekanisme. Regeringen støtter og vil arbejde aktivt for at High Level Panel onFinance undersøger mulige bidrag og kilder til finansiering, herunder også mulige bidragfra international luft- og skibsfart i overensstemmelse de vedtagelser, som måtte blive ta-get i ICAO og IMO. Danmark arbejder i den forbindelse for et globalt og flagneutraltmarkedsbaseret instrument til regulering af international skibsfart, som udvikles og im-plementeres i FN’s søfartsorganisation (IMO). Regeringen vil tillige arbejde aktivt for,herunder i EU, for etableringen af Copenhagen Green Fund.Regeringen ser endvidere en række mangler i udkastet til konklusioner som regeringen vilstøtte og arbejde aktivt for:at EU’s allerede vedtagne målsætninger fremgår af konklusionsudkastet,at udkastet i højere grad anviser EU’s strategi for det videre forhandlingsforløbunder UNFCCC og de to AWG’er mhp. at styrke tilliden mellem parterne og op-bygge realistiske forventninger til Cancun mødet,Regeringen arbejder endvidere for en effektiv og styret overgang fra projektbaserede me-kanismer til sektorbaserede mekanismer særligt i de mest udviklede udviklingslande mhp.en god administration af offset kreditter og Regeringen baserer sine vurderinger på 2 gra-ders målsætningen for at sikre den miljømæssige integritet af en ny aftale, herunder atundgå fænomener som ”varm luft” og ”double counting”.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes at EU generelt vil støtte implementeringen af Copenhagen Accord, som derlægges op til i udkast til konklusioner. Men det forventes at et flertal af MS vil arbejde foren bedre balance mellem fokus på implementering af Copenhagen Accord og det videreforhandlingsforløb under UNFCCC og de to AWG’er. Ligeledes vil et flertal af MS arbej-de for at allerede vedtagne målsætninger fremgår af konklusionsudkastet.