Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 371
Offentligt
805123_0001.png
805123_0002.png
805123_0003.png
805123_0004.png
805123_0005.png
805123_0006.png
24. februar 2010
Samlenotat til Folketingets EuropaudvalgRådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 – miljø- og klimadelen
Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 15. marts 20105.Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”Europa 2020”KOM-dokument med meddelelsen foreligger endnu ikke, se dog KOM(2009) 647/3 foreløbigUdveksling af synspunkterSide 2
1
PUNKT 5Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”Europa 2020”KOM dokument med meddelelsen foreligger endnu ikke, se dog KOM (2009) 647/3 foreløbig(Consultation on the future “EU 2020” strategy)- Udveksling af synspunkterNyt notatResuméKommissionen vil på rådsmødet orientere om meddelelsen om ”Europa 2020”, der ventesoffentliggjort den 3. marts. Efterfølgende vil der være udveksling af synspunkter med fokus på miljø.Kommissionen har indledt en konsultationsproces for udformning af Europa 2020-strategien, derskal videreføre EU’s strategiske indsats for vækst og beskæftigelse, således som den hidtil ergennemført inden for rammerne af Lissabon strategien, der løber til og med 2010. Formålet medkonsultationen er at bede om forslag til nye måder at løfte udfordringen med at sikre bæredygtigvækst og beskæftigelse.Ifølge Kommissionen skal strategien udpege de områder, hvor EU og medlemslandene kansamarbejde om at fremme indsatsen for vækst og beskæftigelse. Kommissionen lægger i sitkonsultationspapir op til at EU2020 i vidt omfang skal indeholde de samme fokusområder somLissabon strategien. I forhold til det klima- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, atvæksten skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grøn økonomi,hvor transport- og energiinfrastrukturen skal opgraderes under hensyntagen til miljøet, hvorproduktionsmidlerne skal udnyttes effektivt og industripolitikken skal fremme miljøeffektiv grønteknologi og innovation.1. StatusI 2008 opfordrede Det Europæiske Råd til, at relevante institutioner og interessenter påbegyndteovervejelserne om, hvordan Lissabon strategien skal videreføres efter 2010. På den baggrunddrøftede Rådet (miljø) den 21. oktober 2009, hvordan indsatsen for miljø og bæredygtig udviklingbedst muligt kan inddrages i en post 2010 Lissabon strategi. Rådets konklusioner blev offentliggjortden 23. oktober 2009 (Annex 1489/09).Efterfølgende har Kommissionen udsendt et konsultationspapir om den fremtidige strategi (KOM(2009) 647/3 foreløbig). Post Lissabon Strategien kaldes nu ”Europa 2020” strategien. Ikonsultationspapiret bebuder Kommissionen, at den vil fremlægge en meddelelse, inden detEuropæiske Råds kommende forårstopmøde. Denne meddelelse forventes offentliggjort den 3 marts2010.2
I marts 2009 fremsendte regeringen sit første dokument til Kommissionen med forslag til indholdeti en post 2010 Lissabonstrategi. Dokumentet skitserede fem strategiske indsatser for den fremtidigeEU indsats; i) uddybning af det indre marked, ii) styrkelse af viden og innovation, iii) grøn vækst,iv) en styrkelse af den eksterne dimension samt v) styrkelse af regeringsstrukturerne og afgennemførelse beslutninger og politikker. I februar 2010 har regeringen på baggrund af EUKommissionens konsultationspapir om EU´s fremtidige strategi for vækst og beskæftigelsefremsendt yderligere forslag og kommentarer til Kommissionen.2. Formål og indholdKommissionen peger i sin meddelelse på tre prioriteter som en kommende strategi skal adressere:1. Skabe værdi ved at satse på vidensbaseret vækst.Denne prioritet handler om hvorledesuddannelse, forskning og udvikling af den moderne digitale økonomi, kan skabe innovation, socialsammenhæng og nye muligheder.2. Styrke borgerne i et sammenhængende samfund.Denne prioritet har fokus på at give borgernebedre rammer for at erhverve ny færdigheder, kreative evner og kapacitet til at skabe innovation,blive iværksættere og omstille sig til nye behov på et omskifteligt arbejdsmarked.3. Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenhængende og grønnere økonomi.Denne prioritethandler om, at EU skal styrke sin konkurrenceevne og øge sin produktivitet, ved at sætte fokus på atreducere og effektivisere sit forbrug af ikke fornybar energi og ressourcer. Herved kan EU på engang stimulere væksten og skabe miljøforbedringer. Samtidigt skal de centrale infrastruktureropgraderes på bl.a. transport, energi og IT-området, de administrative byrder skal reduceres ogmarkedets incitamenter til at efterspørge nye innovationer skal styrkes. Kommissionen har i dennesammenhæng særlig fokus på at fremme grønnere teknologier og grøn innovation når nye industrierskabes, når eksisterende industrier moderniseres samt når infrastrukturen på energi ogtransportområdet opgraderes.I forhold til det klima- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, at væksten skal ske på etbæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grønnere mere intelligent økonomi,hvor velstand bygger på innovation og bedre udnyttelse af ressourcerne.3. Europa Parlamentets udtalelserIkke relevant pt.4. Nærhedsprincippet.Ikke relevant pt.3
5. Konsekvenser for Danmark.Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne for Danmark af en kommende EU strategifor vækst og beskæftigelse. Konsultationspapiret har ingen umiddelbare finansielle konsekvenserfor Danmark6. Høring.Alle danske interessenter og institutioner har været indbudt til at fremsende kommentarer og forslagtil Kommissionen senest den 15. januar 2010. Høringssvarene vil blive inddraget i den endeligemeddelelse, som Kommissionen vil udsende inden Det Europæiske Råds forårstopmøde 2010. Fleredanske organisationer har afgivet selvstændige høringssvar til Kommissionen.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor der var følgendebemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening opfordrede til, at transportområdet også blev afspejlet i dendanske holdning.Samlenotat har været sendt i skriftlig høring i klima- og energipolitisk specialudvalg med frist forsvar den 23. februar 2010.Arbejdstilsynet forudsætter, at vækst på et bæredygtigt grundlag inkluderer et sikkert og sundtarbejdsmiljø.Dansk Erhverv støtter hovedlinjerne i regeringens holdning til EU's fremtidige strategi, da det erafgørende, at EU arbejder for at fremme en grøn økonomi og et velfungerende ”grønt indremarked”. Dette kræver en markant indsats inden for innovation og udvikling af grønne teknologier,men det handler i høj grad også om at få sat fokus på de grønne serviceydelser og den viden, derindeholder et enormt vækstpotentiale. Bæredygtig vækst og beskæftigelse indebærer nødvendigviset fokus på samfundets værdiskabelse, og i den henseende peger Dansk Erhverv på den særlige rollesom servicesektoren spiller.Det Økologiske Råd (DØR) og WWF Verdensnaturfonden finder den foreslåede danske positionutilstrækkelig og opfordrer til, at ambitionsniveauet hæves. Den danske position synes ikke foralvor at erkende, hvor alvorligt et problem for såvel klimaet som EU’s handelsbalance ift. resten afverden, importen af fossile brændsler udgør. DØR og WWF er enige at grønne teknologier skalfremmes, men 2020-strategien skal også bruges som løftestang for at få energibesparelser højere oppå den politiske dagsorden. Det er helt afgørende, at klimastrategien sammentænkes medkriseløsning, og her indebærer energibesparelser såvel som vedvarende energi og udbygning affjernvarme kolossale muligheder for jobskabelse. Samtidig opnås højere energiforsyningssikkerhedog indsatsen overfor klimaforandringer øges. DØR og WWF opfordrer til, at Danmark arbejder forat fremme af energibesparelser og VE bliver en central del af EU's strategi for jobskabelse ogdermed kriseløsning, at der på EU niveau fastsættes et bindende mål for energibesparelser i 2020 på20 % (absolut) i forhold til slutenergiforbruget i 2005, at revisionen af EU’s bygningsdirektivvedtages, at der sikres korrekt og hurtig implementering i medlemsstaterne, samt at der sikres4
skrappe krav til vidtgående energirenovering af eksisterende bygninger samt finansiering hertil,bl.a. gennem lempelse af reglerne for brug af strukturfondene og gennem afsættelse af midler hertili EU’s budget for 2014 til 2020, at EU’s målsætning for overgang til vedvarende energi opjusteresfra 20 til 25 % i 2020, at EU påbegynder en planlægning af, hvordan EU kan reducere udslippet afdrivhusgasser med 40 % i 2020 ift. 1990, samt at EU sikrer ambitiøse energi- og miljøstandarder forprodukter. Herved skabes et forbedret hjemmemarked, som vil kunne drive en innovation afenergieffektiv teknologi.Greenpeace finder det uacceptabelt, at regeringen ikke peger på og vil arbejde for, at en vigtigforudsætning for strategien er, at EU nu hæver sit reduktionsmål til 30 procent i 2020 uafhængigt afandre landes indsats og åbner for muligheden for 40 procents reduktion i forbindelse med enambitiøs international aftale, som er en nødvendig forudsætning for at kunne holde den globalemiddeltemperaturstigning under 2 grader i forhold til præ-industrielt niveau.Landbrug og fødevarer (LF) er enig i, at det er afgørende, at EU som ledende aktør på klima- ogmiljøområdet skal sikre optimale betingelser for "first mover" virksomheder og iværksættere medhenblik på at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse. Understøttelse af grøn økonomi er etessentielt element i EU's kommende 2020 strategi. LF mener, at EU bør arbejde endnu mere medgrøn energi, herunder arbejde for større anvendelse af fornybare ressourcer – recirkulation ogbiomateriale – med andre ord et mere biobaseret samfund. I relation til valg af instrumenter,fremhæver LF at der i anvendelse af økonomiske virkemidler ikke må skabes problemer forvirksomhedernes konkurrenceevne. LF efterlyser en konkretisering om regeringen vil arbejde for enfælles EU-tilgang for det ikke-kvotebelagte område. I modsat fald ønskes en præcisering.Derudover efterlyser LF at regeringen er mere konkret og ambitiøs i forhold til valg af instrumenter,og opfordrer regeringen til at inddrage erhvervslivet i en bredere dialog herom.7. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Den konklusion som Rådet (miljø) vedtog på sit møde den 21. oktober 2010 som input til post 2010Lissabonstrategien, vurderes fortsat at være et godt og dækkede udgangspunkt for, at miljø og klimaindarbejdes i ”Europa 2020” strategien. På baggrund af Kommissionens foreløbige meddelelsevurderes det også at være muligt at indarbejde de overordnede elementer fra Rådets (miljø)konklusioner i tilknytning til udformning af en kommende ”Europa 2020”-strategi. Det vil øgemulighederne herfor, hvis der arbejdes med at styrke argumentationen for og konkretiseringen af deelementer i Rådets (miljø) konklusioner, som passer sammen med Kommissionens prioriteringer,således som de tegner sig i Kommissionens konsultationspapir; herunder prioriteringen af forskningog innovation, opgradering af infrastrukturen i relation til energi og transport samt indsatsen for atmodernisere den europæiske industri.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at EU som ledende global aktør inden for miljø- og klimadagsordenen og meden befolkningsstørrelse på 500 mio. mennesker samt en solid teknologibase bør have optimalebetingelser for som ”first mover” at høste gevinsterne ved en grøn dagsorden i form af øget vækst,innovation og beskæftigelse. Regeringen støtter derfor, at fremme af en grøn økonomi skal være etvæsentligt element i EU’s kommende strategi for vækst og beskæftigelse.5
Regeringen har, i de kommentarer den hidtil nu har fremsendt til Kommissionen i tilknytning tilpost-2010 Lissabonstrategien og nu senest ”Europa 2020” strategien, bakket op om, at fremme af engrøn økonomi skal være et væsentligt element i EU’s kommende strategi for vækst ogbeskæftigelse. Regeringen har i denne sammenhæng bl.a. peget på behovet for at adressere deudfordringer, der knyttet sig til områder som klima, tab af biodiversitet og overudnyttelse afsparsomme naturressourcer. Regeringen har endvidere peget på at fremme af grøn teknologi oginnovation og et velfungerende ”grønt indre marked” er vigtige elementer i indsatsen for at skabe engrøn økonomi i EU. Regeringen støtter også, at der sættes særlig fokus på fremme af grønneteknologier og innovation, når infrastrukturen på energi og transportområdet opgraderes.De instrumenter, som regeringen foreløbigt har peget på, er bl.a. fælles miljø- og energistandarderfor produkter i EU, implementering af EU’s Energi og Klimapakke, fælles EU-tilgang for atinternalisere omkostningerne for CO2-udledning inden for sektorer, der er omfattet af EU'sbyrdefordeling udenfor ETS, fokusering af EU’s struktur og forskningsprogrammer, så de bakkerop om klima, energi og miljøpolitikker samt en fornyelse af EU’s handlingsplan for miljøteknologi(ETAP).9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (generelleanliggender) den 22. februar 2010.
6