Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. september 2006 sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet.Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer påmiljøproblemer som følge af jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold afsalte, jordpakning samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholderrammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressourcefor naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.Forslaget var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 henblik på opnåelseaf politisk enighed, men blev stoppet af et blokerende mindretal. Det franske formandskabudarbejdede herefter et revideret forslag, der var sat på dagordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20.oktober 2008 til orientering fra formandskabet. Det tjekkiske formandskab udarbejdede et revideretforslag, som et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere portugisiskeformandskabs forslag. Der kunne ikke samles politisk enighed bag forslaget på Rådsmøde (miljø) d.25. juni 2009.Det nuværende spanske formandskab har igen revideret forslaget, med udgangspunkt i det tidligereportugisiske kompromisforslag som indholdsmæssigt foreslås svækket på en række punkter.Direktivforslaget beskrev oprindeligt et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandeneopstilles nationale strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs.kortlægning af risikoområder for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier ogudarbejdelse af indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan forindsatsen. Dette var med det reviderede franske kompromisforslag modificeret, således at deenkelte medlemsstater selv kunne fastsætte et ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde afindsatsprogrammerne, ligesom de også i meget vid udstrækning selv kunne fastlægge det metodiskegrundlag, herunder også de tidsmæssige rammer for gennemførelsen.Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den gældende danskejordforureningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der harværet en potentielt forurenende aktivitet.Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder, somikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for ændring afdansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i Danmark

beror på en faglig analyse.I forbindelse med forhandlingerne er forsuring tilføjet kataloget over jordforringelses-processer, ogkrav om statusrapport ved salg er udvidet til også at gælde ved en ejers ændrede arealanvendelse.1. StatusKommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmeli TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren omfælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse den 23. oktober2006.Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 ogEuropaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.februar. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12.december 2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik påforhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007. Herefter blev sagen igenforelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. oktober 2008 samt forFolketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008 forud for Rådsmøde miljø den 20. oktober 2008.Endelig blev sagen sidst forelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den17. juni 2009 samt for Folketingets Europaudvalg den 19. juni 2009 forud for Rådsmøde miljø den25. juni 2009.Forslaget var til politisk drøftelse den 20. februar 2007 på Rådsmødet (miljø).Europa Parlamentet har den 14. november 2007 godkendt forslaget med en række ændringsforslag.Det portugisiske formandskab fremlagde et kompromisforslag, der var sat på dagsordenen vedRådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 med henblik på opnåelse af politisk enighed, men blevstoppet af et blokerende mindretal.Det franske formandskab udarbejdede et revideret forslag og fremlagde en fremskridtsrapport omforslaget på Rådsmøde (miljø) d. 20. oktober 2008.Det tjekkiske formandskab udarbejdede til Rådsmøde (miljø) den 25. juni 2009 endnu et revideretforslag, som indholdsmæssigt var et kompromis mellem det franske og det portugisiskeformandskabs forslag. Der kunne fortsat ikke opnås politisk enighed om forslaget på Rådsmøde(miljø) d. 25. juni 2009.Det nuværende spanske formandskab har igen revideret forslaget, med udgangspunkt i det tidligereportugisiske kompromisforslag og har sat det på dagsordenen for Rådsmøde (Miljø)den 15. marts2010 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

2. Formål og indholdTemastrategienMed temastrategien udmønter Kommissionen forpligtelsen i EU’s 6. miljøhandlingsprogram til atopstille en temastrategi om jordbundsbeskyttelse.Kommissionen anfører, at formålet med strategien er at beskytte jord og bevare jordens kapacitet tilat opfylde sine miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner.Strategien begrundes med, at nedbrydning af jord er et alvorligt problem i Europa, som forårsageseller forstærkes af menneskelig aktivitet så som uhensigtsmæssig land- og skovbrugsmæssigpraksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse ogkonstruktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab affrugtbarhed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at opfylde en række funktioner.Nedbrydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet ogklimaforandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og truefødevare- og fodersikkerheden.Hovedelementer i Kommissionens forslagStrategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget indeholderstrategien supplerende initiativer, som vedrører:Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.Behov for øget viden inden for visse områder af jordbeskyttelse gennem forskning støttet afFællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over forjordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning,tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra arealbefæstning,at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af disse elementer udgøren risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsatsprogrammer/strategier, somredegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstaltninger, og hvordan indsatsenpåregnes finansieret.JordforureningFor så vidt angår jordforurening skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre rimelige,men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger, for at begrænse tilførsel af farlige stoffertil jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptionelle naturfænomener.

Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over forurenedegrunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbejdelse afstatusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.Liste over forurenede grundeDirektivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådantniveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers sundhedeller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dettebetyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand og/elleroverfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra jorden og nuprimært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet afdirektivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forurenejord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktiviteter derkan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget for dennationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 år fra implementeringsdatoen ogderefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over potentielt forurenedegrunde (liste 1) er offentlig.Undersøge koncentrationsniveauer på de grunde, der indgår i oversigten over potentieltforurenede grunde.På de grunde, hvor koncentrationen er således, at medlemsstaterne vurderer, at forureningenkan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der foretagesrisikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet og optages på enliste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ikke nærmere kriterier for,hvad der forstås ved en jordforurening. Risikovurderingsdelen er således overladt tilmedlemsstaterne. Forslaget åbner dog mulighed for, at Kommissionen ved komitéprocedurekan vedtage fælles kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening, hvis der efterinformationsudveksling om medlemslandenes risikovurderingsmetoder vurderes at værebehov for at harmonisere disse.Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de potentieltforurenede grunde:o5 år for mindst 10 % af grundene,o15 år for mindst 60 % af grundene ogo25 år for de resterende grunde.Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revideresmindst hvert 5. år.

nuværende og godkendt fremtidig brug, så grunden ikke længere udgør en betydelig risikofor menneskers sundhed eller miljøet.Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde på listen (liste 2), hvorder ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller ikke kan”formås at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet”.Udarbejde en ”national oprydningsstrategi”, der minimum indeholderoprydningsmålsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den størsterisiko for menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt enangivelse af de budgetmidler, der er afsat til formålet. Når indeslutning eller naturlignedbrydning anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed ogmiljøet. Den ”nationale oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjortsenest 8 år efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. år.

Ændring af miljøansvarsdirektivetKommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøskader,hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstaternesforpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direktiv. Detvil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”nationale oprydningsstrategi”.Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteterDirektivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en potentieltforurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende køber skaludarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation afforurenede grunde.Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af medlemsstaten,og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendelsen, enforureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter,og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risikofor menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte metoder, der gør det muligt atfastsætte disse koncentrationsniveauer.Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskredFor så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning,jordskred) skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde programmermed passende foranstaltninger.Udpegning af risikoarealerRisikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identificererisikoarealer (kun hvis der er nogen i medlemsstaten). Områderne skal identificeres medudgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver ikkespecifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af foranstaltningerne tage passende hensyn til de sociale ogøkonomiske konsekvenser af foranstaltningerne. Medlemsstaterne skal sikre, at foranstaltningerneer cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gennemførekonsekvensvurderinger, herunder cost-benefit-analyser, forud for at programmet introduceres.Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anvendelsesenest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert 5. år.ArealbefæstningArealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorligekonsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducerebefæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, såjordfunktioner så vidt muligt bevares.Andre elementer i direktivforslagetKommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse isektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner, og atmedlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.I Kommissionens forslag er der pligt til integration af jordbeskyttelse ved udviklingen afsektorpolitikker, der kan forværre eller modvirke jordforringelsesprocesser.Platform for informationsudvekslingKommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform forinformationsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer,hvor der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning ellerjordskred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.

Opmærksomhedsskabende foranstaltningerDirektivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passendeforanstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosystemersoverlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.RapporteringsforpligtelserResultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde,listen over forurenede grunde samt den ”nationale oprydningsstrategi” skal rapporteres tilKommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. årherefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identificererisikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år fraimplementeringen og derefter hvert 5. år.Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget omhenholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger tilKommissionen.

Forslag fra det portugisiske formandskab

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag. De vigtigsteændringer i forhold til Kommissionens forslag er følgende:I definitionen af forurenede grunde præciseres, at grundvand indgår i udtrykket ”betydeligrisiko for menneskers sundhed eller miljøet”.I direktivets anvendelsesområde undtages havbund, sø- og flodbund.Formandskabets kompromisforslag er udformet sådan, at medlemsstaterne får en generelforpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor kommissionens oprindelige forslagsidentifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over,hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.Formandskabets kompromisforslag ændrer den foreslåede komitéprocedure vedrørende fælleskriterier for risikovurdering af jordforurening til, at der er tale om harmonisering af fællestekniske elementer til risikovurdering af jordforurening, der ikke har indflydelse på denacceptable risiko.I bestemmelsen om den ”national oprydningsstrategi” ændres prioriteringen, således atmenneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for miljø.Formandskabets kompromisforslag undlader at ændre miljøansvarsdirektivet, men præciserertil gengæld i præamblen til direktivforslaget, at miljøansvarsdirektivet ikke forhindrer, atsådanne oprydninger finansieres under Den ”nationale oprydningsstrategi”.Kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, nårejeren ændrer grundens anvendelse.Ifølge formandskabets kompromisforslag gøres bestemmelsen om krav til statusrapport merefleksibel, således at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav om enforureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til depotentielt forurenende aktiviteter.

Forsuring er tilføjet i kataloget over jordforringelsesprocesser.I samme katalog er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af organisk materiale.Direktivforslagets betegnelse for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v. ændres fra”risikoområder” til ”prioritetsområder”.Direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” er gjort mere fleksible, blandt andetstilles der ikke længere krav om konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skadejordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt tilat forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede muligejordfunktioner.Biodiversitet er blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes pligt til at laveopmærksomhedsskabende foranstaltninger.Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges fra 5 til 10 år fraimplementeringsfristen.Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder fra 8 til 10år fra implementeringsfristen.

Forslag fra det franske formandskab

Det franske formandskab har den 15. september 2008 fremlagt et nyt forslag. De vigtigsteændringer i forhold til Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag er følgende:Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, atgrundvand indgår i udtrykket ”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, athavbund, sø- og flodbund undtages fra direktivets anvendelsesområde.Det franske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslagidentifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til en fælles minimumsliste (bilag IItil direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag omfælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentielt forurenede grunde med en pligt formedlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.Det franske forslag fjerner de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser af forurenedegrunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiske formandskabsforslag.Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag omat etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering afjordforurening.Det franske formandskab undlader (som det portugisiske formandskab) at ændremiljøansvarsdirektivet.Som i det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport ved salg af enpotentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.Det franske formandskab foreslår, at det er de enkelte medlemsstater, der fastlægger kravene tilindholdet af statusrapporten.Det franske formandskab medtager ligesom det portugisiske formandskab forsuring i katalogetover jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab aforganisk materiale.Det franske formandskabs forslag ændrer ligesom det portugisiske formandskab betegnelsen

for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra ”risikoområder” til ”prioritetsområder”.Det franske formandskabs forslag har ligesom det portugisiske formandskab gjortdirektivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andet stilles dersammenlignet med kommissionens forslag ikke længere krav om konsekvensanalyser,herunder cost-benefit-analyser.Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skadejordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt tilat forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede muligejordfunktioner.De tidligere direktivforslags krav til medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabendeforanstaltninger og til Kommissionen om at etablere en platform for informationsudvekslingerer udeladt i det franske formandskabs forslag.Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges i det franske forslag ligesom i detportugisiske forslag fra 5 til 10 år fra implementeringsfristen.Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder i detfranske forslag ligesom i det portugisiske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.I det franske formandskab er krav om rapportering til Kommissionen, som var indeholdt i bådeKommissionens og det portugisiske formandskabs forslag, udeladt.

Forslag fra det tjekkiske formandskab

Det tjekkiske formandskab har den 19. januar 2009 fremlagt et nyt forslag, som indholdsmæssigt eret kompromis mellem det franske og det portugisiske formandskabs forslag.Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franskeformandskabs forslag, at i definitionen af forurenede grunde indgår grundvand i udtrykket”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franskeformandskabs forslag, at havbund, sø- og flodbund undtages fra direktivetsanvendelsesområde.Det tjekkiske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslag og detfranske formandskabs forslag identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til enfælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at værepotentielt forurenende.Det tjekkiske formandskab fjerner, ligesom det franske forslag, Kommissionens og detportugisiske formandskabs forslag om fælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentieltforurenede grunde med en pligt for medlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.Det tjekkiske forslag genindfører de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser afforurenede grunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiskeformandskabs forslag. Dog er 5-års-grænsen blevet til en 7-års-grænse, mens 25-års-grænsenhelt er blevet fjernet.Det tjekkiske formandskab opretholder Kommissionens og det portugisiske formandskabsforslag om at etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering afjordforurening. Med forslaget bevares samtidig det portugisiske forslag om en harmoniseringaf fælles tekniske elementer til risikovurdering, der ikke har indflydelse på den acceptablerisiko.Det tjekkiske formandskab undlader ligesom det franske og det portugisiske formandskab atændre miljøansvarsdirektivet.

Som i det franske og det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport vedsalg af en potentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.Det tjekkiske formandskab foreslår, ligesom det franske formandskab, at det er de enkeltemedlemsstater, der fastlægger kravene til indholdet af statusrapporten, dog således at derangives visse minimumsoplysninger, som altid skal indeholdes i en statusrapport. Detportugisiske forslag om, at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles kravom en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende tilde potentielt forurenende aktiviteter, opretholdes i det tjekkiske forslag.Det tjekkiske formandskab medtager ligesom det franske og det portugisiske formandskabforsuring i kataloget over jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår ibetegnelsen tab af organisk materiale.Det tjekkiske formandskabs forslag ændrer ligesom det franske og det portugisiskeformandskab betegnelsen for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra”risikoområder” til ”prioritetsområder”.Det tjekkiske formandskabs forslag har ligesom det franske og det portugisiske formandskabgjort direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andetstilles der sammenlignet med Kommissionens forslag ikke længere krav omkonsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skadejordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt tilat forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede muligejordfunktioner.Det tjekkiske forslag indeholder som de tidligere forslag (med undtagelse af det franske) kravtil medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger og til Kommissionenom at etablere en platform for informationsudvekslinger.Biodiversitet er, som i det portugisiske forslag, blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternespligt til at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger.Tidsgrænserne for udpegning af prioritetsområder foreslås i det tjekkiske forslag forlænget fra5 til 7 år fra implementeringsfristen, hvilket er en forkortelse af den 10-års-frist, som var i detportugisiske og det franske forslag.Tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder forlænges i det tjekkiske forslagligesom i det portugisiske og franske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.I det tjekkiske forslag er der ligesom i det Kommissionens og det portugisiske forslag (menikke i det franske) krav om rapportering til Kommissionen.

Forslag fra det Spanske formandskab

Det spanske formandskab har den 29. januar 2010 fremlagt et nyt forslag, som i høj grad er baseretpå det tidligere portugisiske formandskabs kompromisforslag, dog med flg. ændringer:Direktivets liste over aktiviteter, der er potentielt forurenende, og som indgår i medlemsstatenskortlægning over potentielt forurenede grunde, bliver indikativ, ikke bindende.Direktivets liste over elementer, der skal tages i betragtning ved identificering af områder, derudsættes for jordforringelsesprocesser (bilag 1), bliver indikativ, ikke bindende.Medlemsstaterne skal kun anvende kemiske analyser i de tilfælde, hvor det er betydeligtsandsynligt, at grunden er forurenet, og at forureningen udgør en betydelig risiko formenneskers sundhed eller miljø.Opdateringen af bilagene skal ske ved delegerede retsakter (art. 290 i Lissabon traktaten).Kompetencen delegeres til Kommissionen i en 7 årig periode og kan tilbagekaldes af Rådet

3. NærhedsprincippetKommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet somsupplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekterfor andre områder af EU’s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaområdet. Vissetyper jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter, såsomjorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening afgrænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbindelse medprodukter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt afhængigt afnationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale reguleringindebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt medde meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne, finder Kommissionen, at forslagettil rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationaltniveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse,hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen kan på dette grundlag tilsluttesig Kommissionens vurdering.4. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforureningForurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord1, jordforureningsloven.I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af regionerne, som ligeledes har ansvaret foren miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord.Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for denmiljøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer erviden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindelse medbygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end detkortlægningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstilledeminimumsliste over potentielt forurenende aktiviteter. Kommissionens forslag indebærer imidlertid,at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde,end der kræves i den danske jordforureningslov.

Forslaget prioriterer derudover hensynet til miljøet (og menneskers sundhed) som et indsatsområde,hvor indsatsområder i jordforureningsloven er mere snævert defineret som drikkevand (ogmenneskers sundhed).Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges grunde,hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vidensniveau 1. I 2.fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kortlægning på vidensniveau2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2, hvis de ligger inden forjordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, børneinstitutioner, offentligelegepladser, og grunde hvor forureningen truer grundvandet i områder med særligedrikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Danmarker ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006 vedtagne ændring afjordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring 2016.Da Kommissionens forslag foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl.kemisk analyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter, som ermed på direktivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående endjordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, atjordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføreforureningsundersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.Det spanske formandskabs forslag indeholder som den danske lovgivning en identifikation afgrunde i 2 tempi: først fastlægges en liste over grunde, der er potentiel forurenet. Denne liste skabespå baggrund af eksisterende informationer om nuværende og tidligere informationer om grunden,særlig af håndtering af farlige stoffer (hazardous substances) eller hvor en vurdering af menneskereller miljø påviser receptorer, som kan være forurenet.På de grunde, hvor det er betydeligt sandsynligt, at der er en jordforurening udgør en betydeligrisiko for menneskers sundhed og miljø, skal medlemsstaten sikre, at forureningskoncentrationenmåles. Medlemsstaten kan selv etablere metoden for at måle forureningsniveauet.Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal væreundersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse afforslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt. Dette giver dog ikkeyderligere problemer, da den nationale oprydning skulle være afsluttet inden direktivets fastsattefrist.Da bilag II, med listen over de aktiviteter, som medlemsstaterne kan inddrage, når de kortlæggerpotentielt forurenede grunde, er indikativ, er der en begrænset forpligtelse for medlemsstaterne til atudføre kortlægning af grunde.Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold tiloverfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes iden kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre oprydningaf grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere oprydningen,allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”nationale oprydningsstrategi” skalprioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed og miljø, er i

overensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker både pågrunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områder medsærlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg,hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikkevandet kan truemenneskers sundhed.Det spanske formandskabs forslag om, at prioriteringen efter bestemmelsen om den ”nationaleoprydningsstrategi”, ændres, således at menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem formiljø, vil nødvendiggøre en ændring af jordforureningsloven, så miljø i bred forstand får status sommuligt indsatsområde.I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen overforurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuværende brug(som i Danmark) og godkendt fremtidigt brug. Den danske jordforureningslov har imidlertid enbestemmelse om, at kommunerne i samarbejde med regionerne skal give tilladelse, før en kortlagtejendom kan ændre arealanvendelse til en anvendelse, der ligger inden for lovens indsatsområder. Iforbindelse med sådanne tilladelser vil der typisk blive stillet vilkår, der tager højde for denændrede arealanvendelse. Det vurderes derfor, at direktivets forslag om også at omfatte godkendtfremtidig brug ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlignyskabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg afgrunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet (som en medlemsstat har valgt at ladeindgå i kortlægningen), skal sørge for, at der udarbejdes en statusrapport til den anden part i handlenog til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.Gennemføres forslaget, vil det betyde, at jordforureningsloven skal ændres, således at der etableresen autorisationsordning for udstedelse af statusrapporter vedrørende grunde, hvor der har været enpotentielt forurenende aktivitet.Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været enpotentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom, vil således skulleafklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vide, om der erpligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimumindeholder historiske oplysninger om anvendelsen. Medlemsstaterne kan herudover selv beslutte,om rapporten skal indeholde en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til depotentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at defarlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.Direktivforslagets krav om statusrapport ved salg nødvendiggør ikke en ændring af lov omomsætning af fast ejendom, men reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres medregler om statusrapporten.Det spanske formandskabs forslag om, at kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenetgrund udvides til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse, vil kræve ændring afjordforureningsloven. Såfremt medlemsstaten fastsætter en gyldighedsperiode på rapporten, kan

denne højst fastsættes til en periode på 10 år, medmindre der er ændringer, der kan påvirkejordtilstanden.Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementerDirektivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materiale,tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at medførebehov for ændring af dansk lovgivning.Formandskabets forslag om at tilføje forsuring vurderes ikke at medføre behov for ændring af dansklovgivning.Direktivforslagets bestemmelser om forebyggende foranstaltninger for at beskytte jordensfunktioner og forslagets pligt til integration af jordbeskyttelse i sektorpolitikker vil kræve entilpasning af eksisterende miljøregler, således at der tilvejebringes hjemmel for, at de nødvendigehensyn til at beskytte jordens funktioner kan varetages, herunder også gennem planlovgivningen.Direktivforslagets nuværende definition af jordforringelsesprocesser vil kunne få indflydelse påfremtidig mulighed for at tillade fortsat tørvegravning. Der er modsatrettede hensyn i forbindelsemed tørvegravning. På den ene side er der inden for konkrete områder en ret til at grave tørv. På denanden side har tørvegravning en negativ indflydelse på klima og har også det resultat, atdyrkningslaget forsvinder.Forslagets økonomiske konsekvenserKommissionens konsekvensvurderingKommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og forslaget tilrammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerheder, at opgøre desamfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i alt 38 mia. euro årligtfor EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sundhedsomkostninger,omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab på forurenede arealer ogderes omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været muligt at skønne over omkostninger,der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til befæstelse og jordpakning.Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere potentielt forurenede grunde til at udgøreca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse grunde vurderestil at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlægning af risikoarealer forerosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro om året for EU 25.Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en national oprydningsstrategifor forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger med direktivforslaget besluttesaf medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scenarier for oprydningsindsatsen vurdererKommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne levere fordele, ”som langt overgåromkostningerne”.Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforureningDet spanske kompromisforslag betyder, at der for de aktiviteter, som medlemsstaterne lader indgå ikortlægningen, først skal foretages undersøgelser på de grunde, hvor der er en betydelig risiko for,at der er en forurening, der udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed og miljø. Der vilderfor ikke skulle gennemføres et større antal forureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves iden danske jordforureningslov.

I modsætning til det oprindeligt fremsatte direktivforslag (hvor udgifterne blev anslået til at villeudgøre ca. 10-20 mio. kr. årligt i perioden 2016-2035) vil der derfor ikke være økonomiskekonsekvenser forbundet med den del af det tjekkiske, franske og senest det spanskekompromisforslag.Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningslinjer foroprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeriet og dekommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden forjordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en nationaloprydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligereomkostninger for Danmark.Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 400 mio. kr. årligt til finansiering af den offentligeundersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter,herunder ved ændret anvendelse af grunden, skal udarbejdes en statusrapport af enten køber ellersælger, indebærer, at udgiften til gennemførelse af forureningsundersøgelser på disse grunde vilskulle bæres af køber/sælger som en del af ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af denkompetente myndighed i det omfang Danmark lader aktiviteter på den indikative liste indgå ikortlægningen.I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med købs-/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse medbyudviklingsprojekter. Det vurderes, at private i forbindelse med ejendomshandler vil skullefinansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen op til 10-20 mio. kr. årligt. De privatfinansierede undersøgelser vil også omfatte en del af de potentielt forurenede grunde, som vil skulleundersøges under den nuværende lovgivning, og dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundetmed den gældende jordforureningslov.Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale,tilsaltning, jordpakning, jordskredJordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af organiskstof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at det påforhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal kategoriseressom risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang vilkunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til depågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau forkortlægning m.v. i Danmark.Formandskabernes medtagelse af forsuring ændrer ikke den økonomiske konsekvensvurdering.Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelserPå det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at havevæsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsedeadministrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.Dog kan der være økonomiske konsekvenser, hvis indvinding af tørv skal begrænses som følge afdirektivforslaget. I forbindelse med dansk implementering af habitatdirektivet er der i en konkret

sag rejst erstatningskrav mod staten på indtil 250 mio. kr. fra rettighedsindehavernes side på grundaf tab af tørveindvindingsmuligheder.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.BeskyttelsesniveauI forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer kommisionensforslag en videregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyseraf alle grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forslagetfastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår disseundersøgelser skal være gennemført.En vedtagelse af dette forslag indebærer i disse henseender en skærpelse af det danskebeskyttelsesniveau.Som anført betyder det spanske kompromisforslag ikke, at der vil skulle gennemføres et større antalforureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i den danske jordforureningslov, særlig damedlemsstaten selv kan bestemme, hvilke aktiviteter på den indikative liste, skal indgå ikortlægningen.Endelig opstiller forslagene krav om, at der ved salg af potentielt forurenede grunde, herunder vedændret anvendelse af grunden, skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersøgelse tilde kompetente myndigheder, hvilket vil betyde en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau i detomfang medlemsstaten bestemme aktiviteter skal indgå i kortlægningen.5. HøringForslaget blev udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter medfrist til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsraadet, Dansk Industri, Freja EjendommeA/S, Oliebranchens og Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til strategien,som refereres nedenfor.GenereltDansk Landbrug/Landbrugsraadet (DL) mener ikke, der er brug for et jorddirektiv, idetproblemerne løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og OliebranchensFællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jordrammedirektivfor beskyttelse af jord i EU.DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource, og atstrategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at dedanske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er tale om etminimumsdirektiv.DL finder, at jordbundsforholdene er meget forskellige i Europa, hvilket bl.a. har resulteret i en løsog upræcis definition af jord, og i manglende fastsættelse af fælles målsætninger, hvilket igen kandanne grundlag for vidt forskellig fortolkning og implementering af direktivets regler, som kanvære i strid med reglerne om ens behandling i hele EU. Dette kan ifølge DL føre til, at staten kan

blive stillet til ansvar for manglende opfyldelse af direktivet. DL mener endvidere, at der pånuværende tidspunkt mangler viden om, hvad der er god og dårlig tilstand/udvikling og finder, atdette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser betyder, at et evt. forslagtidligst burde stilles om 10-15 år.DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tidsfrister,uddybning af, hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinjer for anvendelsen af cost-benefit-analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget foreskriver.JordforureningSærligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i enharmonisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specieltstøtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at dennekan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede oprensninger.DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været enpotentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at derkan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardisereoplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretagesjordforureningsundersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådanundersøgelse skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår enpotentielt forurenende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord ogmeget andet, og at beslutningen om, hvorvidt der skal foretages jordforureningsundersøgelser børoverlades til grundejer og køber i fællesskab.DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvises til”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og heller ikkeer det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 20072.Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget den 21. november 2007 og igen den 23.september 2008Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 3. juni 2009, hvor der var følgende bemærkninger:Dansk Industri (DI) Henviste til, at referatet af DI´s høringsvar syntes kun af refere de postivekommentarer DI havde haft til forslaget. DI´s forbehold fremgik ikke af referatet. DI henviste iøvrigt til, at der er sket meget mens forslaget er blevet forhandlet og er derfor egentlig imoddirektivet, idet løsningen af jordforureningsproblemer kan klares nationalt.Det Økologisk Råd (DØR) henviste til, at det af afsnittet s. 44. om Regeringens holdning fremgår,at erosion, jordpakning, jordskred mv. ikke har noget dramatisk omfang i Danmark. DØR var ikkeumiddelbart enig heri, idet resultater fra Dansk Jordbrugsforskning viser noget andet. DØR spurgteendvidere til den fleksibilitet forslaget lægger op til i fht. udpegning af risiko områder efter behovog eventuel etablering af programmer for at imødegå truslerne om fx jorderosion.2

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor såvel DanmarksNaturfredsningsforening som Danske Regioner tilkendegav, at det burde fremgå eksplicit af dendanske holdning, at der også i Danmark er områder, hvor der eksisterer problemer med tab aforganisk stof og jordens evne til at binde CO2.6. ForhandlingssituationenForslaget var på dagsordenen for Rådet (miljø) den 20. februar 2007 med henblik på politiskdrøftelse, og har herefter været drøftet på en lang række møder i Rådets miljøarbejdsgruppe undertysk, portugisisk og tjekkisk formandskab. Det portugisiske, franske og siden det tjekkiskeformandskab har på denne baggrund fremlagt en kompromistekst for hele direktivforslaget. Detfranske formandskabs reviderede forslag var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) den 20.oktober 2008 som orientering fra formandskabet, eftersom forslaget endnu ikke havde været drøfteti arbejdsgruppen.Det tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, som indholdsmæssigter et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere portugisiskeformandskabs forslag. Der kunne ikke opnås politisk enighed om forslaget på Rådsmøde (miljø) d.25. juni 2009.EU's store medlemslande på nær Polen og Spanien har ytret sig kritisk overfor, at rammedirektivetudgør en for vidtgående implementering af temastrategien. Herunder har flere lande tilkendegivet,at man havde foretrukket et overvejende vejledende rammedirektiv med angivelse af muligestrategier og indsatsområder for medlemslandene frem for en række af de bindende foranstaltninger,som Kommissionen foreslår. Direktivforslaget er modtaget mere imødekommende af en række Øst-og Sydeuropæiske medlemslande, dog også her med forbehold for en del af de forpligtelserforslaget indebærer i relation til eksisterende jordforurening og med vægt på den forebyggendeindsats.Det spanske formandskab har afholdt 2 arbejdsgruppemøder om sagen, og har sideløbende afholdtbilaterale drøftelser med centrale lande i det stadig bestående blokerende mindretal.Det blokerende mindretal har fastholdt deres holdning, og det må på den baggrund anses for at væreoverordentligt vanskeligt for det spanske formandskab at finde det fornødne politiske flertal for atopnå politisk enighed om sagen.På jordforureningsområdet har Danmark generelt været positiv over for Kommissionens oprindeligeforslag og nu formandskabernes kompromisforslag. Danmark har arbejdet for, at direktivets kravom kemiske analyser ved kortlægning af forurenede grunde og kravene til indholdet af enstatusrapport ved køb/salg af grunde, hvor der har været potentielt forurenede aktiviteter, gøresmere fleksibelt. Dette er i høj grad imødekommet i formandskabernes kompromisforslag. Ligeledeshar det været vigtigt for Danmark, at kriterierne for risikovurdering af forurenede grunde overladestil medlemslandene. Derfor har Danmark ikke støttet, at direktivet indeholdt muligheden for atfastsætte kriterierne ved komitéprocedure.Dette er i et vist omfang imødekommet i det spanske forslag, hvoraf det nu fremgår, at det, der skalbehandles i komitéprocedure, er visse fælles tekniske retningslinjer. Det fremgår såledesudtrykkeligt af forslaget, at komitéproceduren er uden indflydelse på den ”acceptable risiko”,hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte medlemslande vælger at lægge til grund forderes vurdering af, om en grund skal ryddes op, og det oprydningsomfang, der skønnes

tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed ellermiljøet.Danmark har ligeledes ikke støttet, at det portugisiske formandskab i sit kompromisforslag givermedlemsstaterne en generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, uanset om de eropført i direktivets bilag II. Danmark har under forhandlingerne foreslået, at bestemmelsen omidentifikation af forurenede grunde og den procedure, de skal identificeres efter, knyttes direkte tilde aktiviteter, der er opført i bilag II.Det spanske kompromisforslag er ændret på dette punkt, således at identifikationsforpligtelsen afpotentielt forurenede grunde er knyttet til en fælles liste over aktiviteter, der alene har indikativkarakter. (bilag II til direktivet).Danmark er desuden gået imod det portugisiske formandskabs forslag om at udvide kravet omstatusrapport ved salg til også at gælde arealanvendelsesændringer. Kravet om statusrapport vedkøb/salg sikrer, at køber får kendskab til eventuelle forureningsforhold i forbindelse med en handel.En statusrapport vil i mange situationer ikke give tilstrækkelige informationer til, at myndighedernekan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved en arealanvendelsesændring.Kravet er opretholdt i det spanke kompromisforslag.På områderne ”erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning, jordskred og forsuring”, harDanmark støttet, at bestemmelserne blev mere fleksible for medlemslandene.7. Regeringens holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen finder, at beskyttelse af jordprimært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan væregrænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats påfællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen er enig i, at såvel konkurrencemæssige hensynsom hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering af beskyttelsen af jord vedat opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af truslerne mod jordlaget og detsbetydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etablereoprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både afmiljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i allemedlemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred giver problemer i særligt Øst- ogSydeuropa, men vurderes ikke at have noget dramatisk omfang i Danmark. Tab af organisk stof ogreduceret evne til at binde CO2 i jorden forekommer dog i udvalgte områder af Danmark.Regeringen finder, at der med direktivets forslag om udpegning af risikoområder efter behov ogeventuel etablering af programmer til at imødegå truslerne vil kunne skabes opmærksomhed omproblemerne, så de kan forebygges eller imødegås. Dette vil formentlig i særlig grad gælde i Øst- ogSydeuropa, men også i lande, hvor problemerne har et mindre omfang, herunder i Danmark.Danmark støtter Kommissionens oprindelige forslag om at etablere en offentligt tilgængelig listeover forurenede grunde (liste 2).

Det spanske kompromisforslag lader direktivets liste over aktiviteter, der er potentielt forurenet, ogsom indgår i medlemsstatens kortlægning over potentielt forurenede grunde, blive ikke bindende.Danmark støtter det spanske forslag, da der ikke er tale om en generel forpligtelse.Den metodik, Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal følge for at finde frem til, om enejendom skal på listen over forurenede grunde, er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet der ifølgeforslaget skal foretages kemiske analyser af alle potentielt forurenede grunde (liste 1). Regeringenfinder heroverfor, at kravet om kemiske analyser kun bør gøres gældende på grunde, hvor eneventuel forurening vurderes at kunne forårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. IDanmark foretager det offentlige således som udgangspunkt kun kemiske analyser på de forurenedegrunde, der ligger inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. på grunde med boliger,børneinstitutioner og offentlige legepladser samt hvor forureningen kan true grundvandet.Det er således Regeringens opfattelse, at direktivforslagets krav om gennemførelse af kemiskeanalyser bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte behovet for at gennemførekemiske analyser af potentielt forurenede grunde, hvilket er i overensstemmelse med det spanskeformandskabs kompromisforslag, der indebærer, at de enkelte medlemsstater gives kompetencen tilselv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenede grunde.Regeringen støtter endvidere, at den viden om jordforureningers risiko i forhold tiloverfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, inkluderes i denkortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.Regeringen kan støtte, at der fastsættes tidsgrænser for gennemførelsen af kortlægningen, sombetyder en trinvis kortlægning. Med det nuværende system med årlige bevillinger på 400 mio. kr. tildet offentliges jordforureningsindsats vurderes det, at Danmark ikke vil have problemer med atopfylde de foreslåede tidsfrister.Med hensyn til forslaget om udarbejdelse af en statusrapport ved salg af potentielt forurenedegrunde er regeringen principielt tilhænger af, at der i forbindelse med salg skal være klarhed overforureningsforholdene på en ejendom. Forslaget om statusrapport vil kunne bidrage til større videnom forureningsforhold i forbindelse med salg. Der udarbejdes allerede i dag i mange tilfældeforureningsundersøgelser i forbindelse med køb og salg, særligt af erhvervsejendomme, ligesom derallerede i dag eksisterer en ordning, hvorefter den, der formidler ejendomme, i salgsopstillingenskal give oplysning om en kortlagt jordforurening eller oplysninger om lettere forurenet jord.Regeringen finder, at der ligeledes i forbindelse med statusrapporten kun bør stilles krav omkemiske analyser, der hvor medlemsstaten vurderer, at en eventuel forurening vil kunne forårsage etmiljø- eller sundhedsmæssigt problem. Det er således Regeringens holdning, at direktivforslagetskrav om udarbejdelse af statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde bør gøres merefleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte vilkår for, hvornår rapporten skal udarbejdes ogkrav til rapportens omfang.Med hensyn til oprydningen af de forurenede grunde støtter Danmark, at det efter direktivetmedlemsstaterne selv, der fastsætter kriterierne for risikovurderingen og dermed afgør, om en grundskal opføres på listen over forurenede grunde og ryddes op. Danmark støtter endvidere, at detoverlades til medlemsstaterne selv at beslutte karakteren af oprydningen og det oprydningsomfang,

der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskerssundhed eller miljøet.Regeringen støtter derfor ikke Kommissionens forslag om at åbne mulighed for vedkomitéprocedure at vedtage fælles EU-kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening. Ensådan kriteriefastlæggelse vil have konsekvenser for risikovurderingen og dermed for detbeskyttelsesniveau, der accepteres inden for jordforureningsområdet, hvorfor den i givet fald børfinde sted i politisk åbenhed sammen med Europa Parlamentet i fælles beslutningsprocedure.Iflg. det spanske formandskabs forslag skal komiteen dog alene fastlægge de tekniske elementer tilvurderingen af en jordforureningsrisiko, f.eks. målemetoder.Det fremgår således udtrykkeligt af det spanske forslag, at komitéproceduren er uden indflydelse påden ”acceptable risiko”, hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte medlemslandevælger at lægge til grund for deres vurdering af, om en grund skal ryddes op, og detoprydningsomfang, der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydeligrisiko for menneskers sundhed eller miljøet.I forlængelse af Lissabon Traktatens nye bestemmelser om bemyndigelser til Kommissionen til atvedtage bindende regler i form af enten delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter (TEUFartikel hhv. 290 og 291) foreslår det spanske formandskab, at ændringer af direktivets bilag I og IIom mulige parametre for identifikation af områder, der skal beskyttes mod hhv. erosion ogforringelser af jordens organiske kvalitet kan indføres på forslag af Kommissionen via delegerederetsakter. Den samme beføjelse foreslås givet Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af fællestekniske retningslinjer vedr. f.eks. definitioner og målemetoder der skal anvendes vedrisikovurdering i forbindelse med jordforurening. Regeringen støtter anvendelsen af delegerederetsakter på disse to punkter og på de betingelser vedrørende tilbagekaldelse og indsigelse mv. somformandskabet foreslår.Regeringen kan endvidere tilslutte sig Formandskabets forslag om at den nærmere udformning afkravene til medlemsstaternes afrapporteringsforpligtelser i henhold til direktivets artikel 16 sker viakomiteafgørelse i forskriftsprocedure.Endelig støtter Regeringen den foreslåede ændring af miljøansvarsdirektivet, idet det er en logiskkonsekvens af forslagets krav om en national oprydningsstrategi, at denne strategi også skal omfattede miljøskader i form af jordforurening, som er omfattet af miljøansvarsdirektivet, men hvorforureneren ikke kan formås til at betale for oprydningen. Forslaget om ændring afmiljøansvarsdirektivet er imidlertid ikke medtaget i nogle af de efterfølgende kompromisforslag.Regeringen er imod formandskabernes forslag om at udvide kravet om statusrapport til at gældeogså ved ændret arealanvendelse, da en statusrapport i mange situationer ikke vil give tilstrækkeligeinformationer til, at myndighederne kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer veden ændret arealanvendelse. I Danmark forebygges potentielle sundhedsmæssige problemer vedarealanvendelsesændringer på kortlagte grunde, idet kommunerne skal give tilladelse før ændringertil følsom arealanvendelse, og i denne forbindelse kan der stilles krav om undersøgelse ogoprydning.Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at medtage forsuring i direktivforslaget.

Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at gøre bestemmelser om udpegning af ogprogrammer for prioritetsområder mere fleksible, således at de enkelte medlemslande bedst muligtkan tilpasse indsatsen til de nationale behov.8. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 ogEuropaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.februar. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12.december 2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik påforhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007. Herefter blev sagen igenforelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. oktober 2008 samt forFolketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008 forud for Rådsmøde miljø den 20. oktober 2008.Sagen har senest været forelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den17. juni 2009 samt for Folketingets Europaudvalg den 19. juni 2009 forud for Rådsmøde miljø den25. juni 2009.

PUNKT 2Kommissionens meddelelse om valg af mål for biodiversitet efter 2010 samt rådetskonklusioner om valg af mål for biodiversitet efter 2010KOM(2010) 4/4Nyt notatRådskonklusioner

Resume

Kommissionen redegør i meddelelsen for betydningen af og behovet for biodiversitetsbeskyttelsebåde i Europa og globalt. Det fremhæves bl.a., at 60 % af jorden økosystemer er blevet nedbrudt iløbet af de seneste 50 år, ogkommissionen paralleliserer faren med faren ved klimaændringer, hvisder sker 2 graders stigning i den globale temperatur.. Tabet af biodiversitet tilsiger atforvaltningstiltag, både på havet og landjorden, er nødvendige for at vedligeholde og forbedrebiodiversiteten.På baggrund af en analyse af mangler i den nuværende implementering af forvaltningstiltag, deteksisterende videns- og datagrundlag, sektorintegration, finansiering og global retfærdighedfremlægger Kommissionen en vision forbiodiversiteten i 2050 og 4 alternative ambitionsniveauerfor et mål for biodiversitetspolitikken i 2020.I forslaget til rådkonklusioner lægges der op til at rådet støtter Kommissionens forslag til en visionfor biodiversiteten i 205,0 og at rådet støtter et biodiversitetsmål for 2020 som skal stoppe tabet afbiodiversitet og økosystemtjenester (den økonomiske og samfundsmæssige velfærd, somøkosystemerne leverer) i EU senest i 2020 og så vidt muligt også genoprette dem og intensivereEU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan.Samtidig understreger Rådet, at et ABS regime (Access and Benefit Sharing) skal være en protokolunder biodiversitetskonventionen med bindende og ikke-bindende bestemmelser, og at en sådanprotokol skal omfatte internationale standarder for nationale love om adgangen til genetiskeressourcer i sammenhæng med regler om håndhævelse i landene der anvender genetiskeressourcer.1. StatusKommissionen sendte den 22. januar 2010 ovennævnte meddelelse til Rådet.- Europa Parlamentet har ikke behandlet behandlet meddelelsen og skal ikke behandle forslaget tilrådskonklusioner.- Formandskabet har sat forslag til rådskonklusioner om valg af mål for biodiversitet efter 2010på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indholdKommissionens meddelelseBaggrunden for meddelelsen er rådets konklusioner i marts 2009, hvor rådet besluttede at fastlæggeen ny EU- vision og EU- mål for biodiversitet, som kan bidrage til og bygge på de internationaledrøftelser for et globalt mål som en del af den strategiske plan for biodiversitetskonventionen, somforventes vedtaget på konventionens partsmøde oktober 2010. Forslaget er første trin modfastlæggelse af et nyt mål for biodiversitet efter 2010. Når ambitionsniveauet er fastlagt, vilKommissionen i slutningen af 2010 præsentere en ny EU-biodiversitetsstrategi.Kommissionen illustrerer betydningen af biodiversitetsbeskyttelse i relation til status og trend iEuropa og globalt, og fremhæver, at der er masser af beviser på, at mange økosystemer er ved at nåeller har nået et punkt, der ikke kan vendes. 60 % af jorden økosystemer er blevet nedbrudt i løbetaf de seneste 50 år. Ligesom 2 graders stigning i den globale temperatur over det førindustrielleniveau vil lede til katastrofale klimaændringer, så vil tabet i biodiversitet under visse grænser havevidtgående konsekvenser for selve klodens funktion. Disse grænser er ved at blive defineret, om enddet indenfor den videnskabelige verden allerede står klart, at det nuværende tab sætter fremtidensvelfærd for EU's borgere og globalt i fare.Af kommissionens meddelelse fremgår, at de økonomiske omkostninger ved tabet af biodiversitetenhar været overset indtil for nylig, men beregninger viser at det årlige tab i biodiversitet svarer til 50mia Euro, og den kumulerede tab i velfærd i 2050 er angivet til 7% af BNP. Den er en værdi somikke i tilstrækkelig omfang er anerkendt af markedet. Retvisende værdisættelse aføkosystemtjenesterne er derfor vigtig.Kommissionen peger herefter på de resultater, der er nået med den nuværende politik. Biodiversiteter en integreret del af EU's Bæredygtighedsstrategi og EU's 2010 mål blev katalysator for EU'sbiodiversitetshandlingsplan. Implementeringen af Natur og fuglebeskyttelsesdirektiverne errygraden i EU´s beskyttelsesindsats. Det er det største globale netværk af beskyttede områder.Økosystemtilgangen er også grundlaget for vandrammedirektivet og havstrategi direktivet. Det kanogså fortsat forventes forbedringer fra andre politik områder eksempelvis den fælles fiskeri oglandbrugspolitik. På trods heraf har adskillige faktorer forhindret EU i at nå 2010 målet. Disseforeslås behandlet i biodiversitetspolitikken efter 2010.I den sammenhæng peger kommissionen for det første på, at implementeringen af Natura 2000netværket stadig ikke fuldt ud gennemført. Det vil ikke være gennemført i 2010 på land og i 2012på havet som målsat, og ressourcerne har været utilstrækkelige.Kommissionen peger desuden på de vigtigste politiske spørgsmål, der mangler at blive løst. Det erspecielt politik for beskyttelse af jord og invasive arter, som kræver fælles regler påfællesskabsniveau. Endvidere påpeges, at foreløbig er der fastsat en række krav tilkrydsoverensstemmelse i den fælles landbrugspolitik. Men den nuværende politik sætter ikke nokfokus på økosystemtjenesterne, som ikke opretholdes med beskyttelseshensyn alene. Endviderekommer mange af disse økosystemtjenester fra arealer udenfor Natura2000 netværket.Kommissionen vil derfor som første skridt lave et sæt af kort over økosystemtjenester ogMiljøagenturet (EEA) vil afslutte sit arbejde med at revidere og måle økosystemtjenester senest vedudgangen af 2010.

Endelig fremhæver Kommissionen, at selvom EUs forordninger sikrer, at miljøkonsekvenserne afinfrastrukturudvikling er mindst mulige, kan der opnås yderligere fordele hvis sådanne projekterkoordineres bedre – under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet - med udviklingen af oginvestering i en ”grøn infrastruktur” i de 83 % af EU’s areal, der ligger udenfor Natura2000netværket. Kommissionen vil støtte udveksling af bedste praksis som grundlag for en EU-strategiom en grøn infrastruktur, som skal udarbejdes efter 2010.Dernæst peger EU-kommissionen på, at der er mangler i videns- og datagrundlaget på alle niveauer- medlemslande, EU og globalt. Der peges på en ukoordineret tilgang til indsamling af oplysninger,analyse og validering af oplysninger fordi biodiversitet er så komplekst et emne, at det ikke kanreduceres til en enkelt variabel, men kræver et sæt indbyrdes forbundne indikatorer. Desuden harmedlemsstaternes rapportering efter fugle- og habitatdirektiverne været uregelmæssig og det sammegælder bestræbelserne på at overvåge biodiversiteten. Miljøagenturet vil i juni 2010 afslutte etførste referencescenarie for biodiversitet og lancerer et Informationssystem for biodiversitet iEuropa (BISE). Derud over udarbejder Miljøagenturet med en strategiplan, som skal udbedreeventuelle mangler. Globalt støtter EU, at der etableres et mellemstatsligt videnskabeligt panel ombiodiversitet og økosystemydelser (IPBES) og en afgørelse herom forventes i foråret 2010.EU- kommissionen peger også på, at det er nødvendigt at fremme integration afbiodiversitetshensyn i andre sektorer. For fiskeri-sektoren skitserer Kommissionens grønbog omreformen af den fælles fiskeripolitik i 2012, hvordan der kan leveres en økologisk bæredygtigpolitik i 2012. For landbrugssektoren er det nødvendig at styrke udviklingen i landdistrikterneindenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik og støtte økosystemtjenester ved at beskytte ogfremme de former for land- og skovbrug, der har stor landskabsmæssig værdi (”high nature value”).Det er også vigtigt at anvende strukturfondene og styrke synergien mellem de forskellige EUmekanismer, så biodiversiteten fremmes i alle regioner i EU. På udenrigspolitikken og andrepolitikker, der påvirker den globale biodiversitet, er det nødvendigt med en større bevidsthed om,hvilke negative konsekvenser tab af biodiversitet har for bæredygtigheden på langt sig.Som det sidste peger EU-kommissionen på behovet for finansiering af biodiversitet fastlægges på etkorrekt grundlag, som også tager hensyn til den velfærd, som økosystemerne leverer.Medlemslandene skal mere systematisk kunne gøre brug af de eksisterende muligheder for atanvende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i landsdistriktsprogrammet. Endelig børspørgsmålet om retfærdighed mellem EU og det globale niveau overvejes. Ud over principper om”forureneren betaler ” og ”fuld omkostningsdækning” kunne spørgsmålet om retfærdighed eventueltløses ved i en større udstrækning at indføre brugerbetaling for økosystemtjenester, og dervedbelønne dem, hvis jorder yder disse tjenester.På internationalt plan er EU parate til at bidrage til at forhandlingerne om en lige og retfærdigadgang til og udbyttedeling af genetiske ressourcer (ABS), sådan at disse får en vellykketafslutning. Det samme gælder forhandlinger af nedbringelse af reduktion af emissioner fraafskovning og skovforringelse.Kommissionen opstiller herefter elementer til en ny EU vision for biodiversitet i 2050:”Biodiversitet og økosystemtjenester – jordens natur kapital - er bevaret og værdsættes og såvidt muligt genetableres på grund af den reelle værdi, de repræsenterer, og med henblik på

fortsat kunne understøtte økonomisk velstand og menneskelig velfærd samt afbødekatastrofale ændringer, der er forbundet med tab i biodiversitet.”Forslaget søger at sikre, at der bliver formuleret og fastlagt underliggende mere konkrete mål somhjælper med at gøre visionen til virkelighed. De globale drøftelser om et nyt mål for biodiversitet erpåbegyndt, men kommissionen mener, at EU må sætte sit eget mål, som bl.a. bør angive, atfastlæggelse af et biodiversitetsmål 2020 er en ikke-justerbar tidsramme for EU i de internationaleforhandlinger. Kommissionen skitserer 4 muligheder for et 2020 mål, som bygger på 4 forskelligeambitionsniveauer:1. bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU mærkbart senest i 2020.2. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 20203. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligtgenoprette dem4. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligtgenoprette dem og intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet påverdensplan.Den første mulighed indebærer en accept af, at det ikke er muligt at stoppe tabet i biodiversitet i enoverskuelig fremtid og målet må derfor sættes mindre ambitiøst end det nuværende EU-mål, og istedet følge det gældende globale mål om at bremse tabet i biodiversitet mærkbart.Ambitionsniveauet giver mere tid til, at foranstaltninger, der allerede er gennemført, får virkning,hvilket gør det lettere at dokumentere de positive resultater.Den anden mulighed - at stoppe tabet i biodiversitet i 2020 – svarer til det gældende EU-mål, menindebærer, at fristen for at nå målet udsættes til senere samtidig med at målet udvides til også atomfatte opretholdelse af vitale økosystemtjenester.Den tredje mulighed indebærer, at man opretholder det nuværende biodiversitetsmål samtidig medat målet udvides til at omfatte opretholdelse af vitale økosystemtjenester og så vidt muligtgenoprette dem. Et kort over økosystemydelser på fællesskabsplan som forventes færdig vedudgangen af 2010 vil bidrage til at definere den indsats, der skal til for at opretholde og genoprettedisse økosystemer.Den fjerde mulighed har samme indhold som mulighed tre, men anerkender derudover vigtighedenaf, at det er i EU’s interesse at handle i relation til biodiversitetstabet udenfor EU, da det meste afbiodiversiteten findes udenfor EU. Alene at handle indenfor EU vil ikke forhindre de alvorligekonsekvenser af et fortsat tab på globalt plan. Denne mulighed kræver, at EU intensiverer sinebestræbelser på at tackle den globale biodiversitetskrise bl.a. ved at tage fat på en indsats modubæredygtige forbrugsmønstre i EU og øge biodiversitetsbeskyttelsen i andre lande.Kommissionen understreger at en ny vision og mål for biodiversiteten er begyndelsen på en proces,der tager sigte på at udarbejde en ny biodiversitetsstrategi for EU. Det vil være nødvendigt atfastsætte delmål for hvert område, sektor eller økosystem sammen med omkostningseffektivehandlinger på det rigtige niveau, så der opnås de ønskede resultater.

Forslag til rådskonklusioner.Formandskabets udkast til rådskonklusioner er fremsat i henhold Kommissionens meddelelse ogrådet udtaler på den baggrund følgende:Rådet er alvorligt bekymret over, at 2010 målene ikke er nået, selvom målene har fremmet mangepositive tiltag for biodiversiteten, så har midlerne ikke svaret til at indfri målene. Derfor er derbehov hurtige og effektive handlinger for at undgå tab, der går under grænserne for naturens kapital– økosystemerne. Det internationale biodiversitetsår er en oplagt mulighed for at mobilisere politiskopbakning på alle niveauer.Rådet er enigt i en vision for EUs biodiversitet for 2050, som sikrer at jordens natur kapital erbevaret og værdsættes og så vidt muligt genetableres på grund af den reelle værdi, de repræsenterer,og med henblik på fortsat kunne understøtte økonomisk velstand og menneskelig velfærd samtafbøde katastrofale ændringer, der er forbundet med tab i biodiversitet.For at nå denne vision er rådet også enige i, at et mål for 2020 må være at stoppe tabet afbiodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt genoprette dem ogintensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan.For at realisere 2050 visionen og 2020 målet må disse mål integreres i EU´s tværgående strategier,som Bæredygtighedsstrategien og strategien for vækst og beskæftigelse, så de kan understøttehinanden.Rådet understreger, at EU kun kan nå dette mål, hvis indsatsen kan matche målsætningerne. Det erafgørende at sætte ambitiøse, realistiske, opnåelige og målbare delmål for de forskelligeøkosystemer, drivkræfterne, stressfaktorerne samt styrke evalueringsredskaber og indikatorer. Rådetbeder derfor Kommissionen om at udarbejde en EU Biodiversitetsstrategi så hurtigt som muligtefter det 10. partsmøde under bidiversitetskonventionen i Japan i oktober 2010. Den skal værebaseret på et referencescenarie til at måle biodiversitetstabet og identificere de nødvendige tiltag forat nå delmålene.Det kræver, at politikker og handlinger, der ligger udenfor beskyttede områder, integrerer hensynettil beskyttede områder og økologiske netværk, der må opfattes som kernen i indsatsen for atbeskytte biodiversiteten, og det kræver, at fugle- og habitatdirektiverne implementeres fuldt ud samtat Natura2000 netværket især i det marine miljø afsluttes og at gennemføres med de nødvendigeforvaltningsplaner.Rådet sætter også fokus på nødvendigheden af at integrere biodiversitet i andre politikker især de,der har relation til areal- og naturressourceudnyttelse herunder landbrug, fiskeri, energi, transport ogudvikling. Rådet anerkender i den forbindelse behovet for udviklingen af og investering i en ”grøninfrastruktur”. Grøn infrastruktur er afgørende for klimatilpasnings- ogklimaafdæmpningsindsatsen, til at forebygge fragmentering i naturen og biodiversiteten og øge defysiske forbindelser i landskabet og til at udviklingsprocesserne for arterne kan opretholdes.Rådet erkender, at undervurderingen af økosystemtjenesterne er en betydelig årsag til de nuværendekrise for biodiversiteten. Der er behov for at udvikle og afslutte den økonomiske værdisættelse afbiodiversitet og økosystemtjenester, så den bliver en del af en oplyst politiks beslutningstagen, ogrådet opfatter integrationen af denne værdisættelse i konventionelle regnskabsprocedurer som for

eksempel det universelle nationalregnskab vil være afgørende og muliggøre, at biodiversitet ogøkosystemtjenester vil blive yderligere integreret i fremtidens finansielle mekanismer i EU.Rådet fastholder, at udviklingen af politikker og initiativer må ske ved en omfattende involvering afalle interessenter på lokalt og nationalt niveau, og har tillid til at sådanne deltagerorienteredetilgange til gengæld vil skabe nødvendige og supplerende ”bottom-up” initiativer for dem, derdeltager i arealanvendelsesforvaltning og specielt de lokale samfund.Rådet mener at der er behov for, at EU bidrager aktivt til en global enighed om en 2050 vision,2020 mål, milepæle og delmål, der er forbundet med målbare indikatorer og en passendeovervågnings-, vurderings- og rapporteringsordninger. Der skal være et højt ambitionsniveau for2050-visionen og 2020-målet, så de reelt kan sætte gang i afgørende politiske beslutninger og deresimplementering. Rådet foreslår, at visionen og målet bliver vedtaget på det højeste niveau, FN´sGeneralforsamling, i september 2010.Rådet mener, at biodiversitetskonventionens strategiske plan må omfatte procedurer og processerfor overvågning og vurdering af implementeringen af delmål. For at understøtte en forbedretimplementering må effektiviteten af konventionens beslutningsprocesser og handlingereffektiviseres og forbedres efter 2010. Det er specielt vigtigt at forbedre sammenhængen mellempolitikker, der støtter biodiversitet og klimaændringstilpasning i de igangværende processer ibiodiversitets- og klimakonventionen og i forberedelserne af Rio +20.Rådet er indstillet på at afslutte de internationale forhandlinger om et mellemstatsligt videnskabeligtpanel, IPBES, i 2010. IPBES skal være en effektiv og uafhængig mekanisme, der fokuserer påregeringernes behov for at integrere biodiversitet i relevante politikker og økonomiske aktivitetersamtidig med at det er baseret på robust viden.Rådet anerkender, at der er behov for en ny international aftale under Biodiversitetskonventionen,som kan skabe juridisk sikkerhed og forudsigelighed i forbindelse med adgang til og lige ogretfærdig udbyttedeling i forbindelse med udnyttelse af genetiske ressourcer (ABS), og Rådetunderstreger, at et ABS regime skal være en protokol, som kan rumme både bindende og ikke-bindende bestemmelser. En sådan protokol bør omfatte internationale standarder for nationale loveom adgangen til genetiske ressourcer i sammenhæng med regler om håndhævelse i brugerlandene.Rådet anerkender desuden at traditionel viden om genetiske ressourcer er vigtig for bevarelse ogbæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer og derfor skal være omfattet af det nye internationaltregime3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen og skal ikke behandle forslaget tilrådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. konsekvenser for DanmarkMeddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige-, økonomiske- ogmiljømæssige konsekvenser.

6. HøringSagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 22. februar 2010 og gav anledning til følgendebemærkninger:Verdensnaturfonden (WWF) havde inden mødet fremsendt skriftlige bemærkninger, hvor manudtrykker støtte til regeringens linje samt et forslag til en omformulering af mulighed 4 iKommissionens meddelelse med følgende ordlyd: “Halt the loss of biodiversity and ecosystemfunctionality and resilience in the EU by 2020, make significant progress in their restoration andsubstantially increase the EU’s contribution to averting global biodiversity loss. The Europeanspecies and habitats of special conservation interests should reach a favourable conservation statusby 2020”. Samtidig fremhæver WWF behovet for at indtænke biodiversitet som en prioriteret del afEU’s kommende 2020 strategi.Greenpeace hilste regeringens linje og ambitionsniveau velkommen. Greenpeace ønskede enreference til betaling for reduktion af afskovning tilføjet i regeringens foreløbige holdning, mensman endvidere fandt det uklart hvad begrebet naturkapital indeholdt. Greenpeace ønskede endvidereen reference til beskyttede områder og arbejdet under biodiversitetskonventionen frem til COP10indføjet i notatet. Slutteligt understregede Greenpeace betydningen af andre politikkers indflydelsepå biodiversiteten, herunder den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik og vigtighedenaf økologiske fodaftryk i relation til EU’s interne politikker.Danmarks Naturfredningsforening hilste på linje med Greenpeace regeringens linje velkommen ogspurgte endvidere til hvorfor IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and EcosystemServices) ikke var nævnt i notatet og hvorvidt Danmark støttede etableringen af en sådan platform.7. ForhandlingssituationenRådskonklusionerne har været behandlet i rådets internationale miljøgruppe og i rådetsmiljøarbejdsgruppe og vil være på dagsordenen på en række møder i februar med henblik på møde iCoreper den 26. februar 2010 og vedtagelse på rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010..Kommissionen præsenterede på det seneste møde sin meddelelse, hvor en række lande signalerede,at man ville foretrække mulighed 4 ved fastlæggelse af et nyt biodiversitesmål, mens en rækkelande var enten uafklarede eller ønskede en kombination af de 4 optioner.Endvidere fandt en række lande det uhensigtsmæssigt at fastsætte et givent ambitionsniveau udenpå forhånd at kende de økonomiske konsekvenser eller operationelle instrumenter knyttet til de fireforeslåede optioner.Der var slutteligt bred opbakning til at et nyt EU mål også skal indeholde en global dimension.8. Dansk holdningDanmark er generelt positiv overfor Kommissionens meddelelse og kan generelt støtteformandskabet udkast til rådskonklusioner.Danmark finder, at Kommissionens forslag til vision for 2050 indeholder de rigtige elementer, ogstøtter ligeledes, at visionen skal være mulig at omsætte i et mål for 2020. Danmark kan somudgangspunkt støtte forslaget til vision. Danmark støtter i den forbindelse at man i forbindelse medformuleringen af et nyt EU biodiversitetsmål fastlægger en række delmål og instrumenter som

grundlag for indsatsen således at det fremadrettet bliver muligt at måle på udviklingen ibiodiversiteten.Danmark støtter, at mulighederne for at værdisætte økosystemer bør fremmes, med henblik på atetablere en almindelig anerkendt og gennemarbejdet metode, så også markedsmekanismen kanbidrage til at sikre, at vitale økosystemer som luft, jord og vand fortsat kan yde de tjenester, der erbrug for. Danmark har stor og positiv erfaring med naturgenopretning såvel indenfor som udenforNatura2000 områder, og er enig med Kommissionens i, at der i mange medlemslande vil værebehov for, at en række økosystemer naturgenoprettes, hvis de fortsat skal kunne levere deøkosystemtjenester, som ønskes. Det er dog vigtigt, at man kan måle på behovet fornaturgenopretning. Danmark ser derfor frem til, at Miljøagenturet til juni 2010 udarbejder etreferencescenarie (”baseline”). Referencescenariet vil være baseret på allerede tilgængelige data,eksempelvis afrapporteringen efter Habitatdirektivets artikel 17 samt Miljøagenturets datasæt ogindikatorer.Danmark vil arbejde for, at Kommissionen ikke alene udarbejder en biodiversitetsstrategi efterbiodiversitetskonventionens partsmøde (CoP10) i oktober 2010, men også en tids- og handlingsplanfor indsatsen med et nyt EU mål efter 2010. Danmark støtter, at en ny biodiversitetsstrategifastlægger en række delmål og instrumenter som grundlag for EUs indsats, således at detfremadrettet bliver muligt at måle på udviklingen i biodiversiteten samt at hensynet tilomkostningerne ved genopretning af økosystemerne tages i betragtning og at Kommissionenfremlægger en økonomisk konsekvensvurdering i den forbindelse. På denne baggrund kan Danmarkstøtte et EU biodiversitetsmål for 2020, som svarer til mulighed 4.Et nyt globalt biodiversitetsmål og en ny strategisk plan for konventionen kræver en betydeligfinansiering og Danmark vil i den forbindelse arbejde for, at EU's enighed om den generelleudviklingsbistand kombineret med innovative mekanismer – betaling for økosystemer - kan øge densamlede finansiering af den globale biodiversitet.I henhold til ABS forhandlingerne finder regeringen, at der bør vedtages en klar og juridiskbindende aftale (i form af en protokol), og Danmark vil i forhandlingerne bestræbe sig på at sikre, atdenne bliver så juridisk og administrativ enkel som muligt, idet man fra dansk side vil kunneacceptere at en sådan aftale også kan indeholde ikke bindende elementer. Danmark kan genereltstøtte formandskabets udkast til rådsbeslutning inklusiv formandskabets formulering om attraditionel viden associeret med genetiske ressourcer bør være omfattet af den nye aftale.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen med grundnotat oversendt den 18. februar2010.

PUNKT 3Kommissionens forslag til omarbejdning af Europa Parlamentets og Rådets direktiv ombegrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS).KOM (2008) 809 finalTidlig forelæggelseRevideret notat

Resume

Kommissionen har lavet et udkast til omarbejdning af direktivet om begrænsning af anvendelsen afvisse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS). Den bagvedliggende årsag er, atanvendelsesområdet i det nuværende direktiv er uklart, og dermed har forårsaget forskelligefortolkninger i medlemsstaterne. Konkret har det betydet, at et produkt lovligt kunne markedsføres inogle medlemsstater og ikke i andre. Samtidig har der været mange produkter på markedet, somikke har overholdt direktivets bestemmelser. Kommissionens formål med omarbejdningen er derfor,at harmonisere anvendelsesområdet og fremme håndhævelsen af direktivet. Hertil kommer, at der iRoHS er indskrevet en klausul om, at Kommissionen inden den 13. februar 2005 skulle påbegyndeen revision af direktivet for at opdatere det til den tekniske udvikling.Kommissionen foreslår med udkastet, at anvendelsesområdet totalharmoniseres, så produktområdetnu beskrives med udtømmende produktlister inden for forskellige produktkategorier. Som en del aftotalharmoniseringen foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes ogat der stilles kvalitative krav til håndhævelsen.I udkastet foreslås endvidere, at medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr bliver en del afRoHS’ anvendelsesområde, og at anvendelsesbegrænsningen gradvis træder i kraft fra 2014.Der er ikke foreslået nye stoffer til direktivet, men der henvises til, at den bromeredeflammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP er under vurdering iREACH, og at det, når vurderingen foreligger, er muligt at optage stofferne i RoHS, hvis der er enrisiko for mennesker eller miljø ved anvendelsen i elektrisk og elektronisk udstyr.Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vil det kræve en mindre ændring afkemikalieloven for at kunne implementere direktivet i Danmark. Det skyldes primært, at udkastetstiller enkelte krav til erhvervslivet, som der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel til i loven.Forslaget har kun en marginal indirekte effekt på statens udgifter. Det kan således blive en anelsedyrere for det offentlige sundhedsvæsen at anskaffe medicinsk udstyr, som er omfattet afdirektivforslaget. Disse omkostninger vurderes dog til at ligge inden for den normale prisudviklingog udgifter i forbindelse med normal teknologisk udvikling.

2. Formål og indholdDirektivets overordnede formål er at forbyde farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Defarlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr forbydes for at mindske eksponering af mennesker ogfor at fremme genanvendelse af sekundære råmaterialer, samt for at lette affaldshåndtering.Omarbejdningen af direktivet foretages af to grunde:For det første er RoHS inkluderet i Kommissionens simplificeringsprogram for 2008, fordiKommissionen vurderer, at det er muligt at gøre implementeringen af direktivet mere ensartet ogforbedre håndhævelsen. Afgrænsningen af direktivets anvendelsesområde har givet anledning tilforskellige fortolkninger i medlemslandene, og der har været relativt mange produkter på markedet,der ikke har overholdt direktivet.For det andet er der i RoHS indskrevet en klausul om, at Kommissionen skulle begynde en revisionaf direktivet to år efter det blev vedtaget, dvs. inden 13. november 2005. Kommissionen skulle iforbindelse med revisionen vurdere, om medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr skullemedtages under RoHS’ anvendelsesområde. Klausulen forpligtede ligeledes Kommissionen til atundersøge behovet for at indføre begrænsninger for andre farlige stoffer end de, der allerede eromfattet af direktivet.De væsentligste ændringer i forbindelse med omarbejdningen er følgende:Direktivets anvendelsesområdeKommissionen har inddelt elektrisk og elektronisk udstyr i 10 produktkategorier, hvoraf kun de 8på nuværende tidspunkt er omfattet af RoHS. Disse 8 kategorier er: Store husholdningsapparater,små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr, belysningsudstyr, elektrisk ogelektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, og salgsautomater. Direktivudkastet udvidernu RoHS’ anvendelsesområde med de 2 sidste produktkategorier: Medicinsk udstyr samt måle- ogovervågningsudstyr.Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde foreslås at træde i kraft i 2014. Dog vil udstyr tilreagensglas (in vitro) diagnose først skulle være omfattet af direktivet i 2016, og industrielle

overvågnings- og kontrolinstrumenter vil først være omfattet fra 2017. Medicinsk udstyr, derindopereres i kroppen er undtaget, men skal revurderes i 2020.I forslaget er der for hver produktkategori en produktliste med mellem 5 og 18 produkter. Nogleprodukter er specifikt nævnt som f.eks. ”elektriske knive”, mens andre er beskrevet generelt ud fraderes funktion, såsom ”udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker”. I det nuværendedirektiv er der ingen henvisning til produktlister. Med det nye forslag er det kun de produkter, somspecifikt er nævnt i listerne, der er omfattet af RoHS. Der er ikke lagt op til, at der skal tilføjesprodukter ifm. omarbejdningen af direktivet. Hvis Kommissionen efterfølgende vil ændre påproduktlisterne, skal fremgangsmåden i komitéproceduren: ”forskriftsprocedure med kontrol”følges. Der er ikke taget stilling til fortolkningsspørgsmål ifm. de funktionelle beskrivelser.I udkastet er der forslag til nye specifikke og generelle undtagelser.Specifikke undtagelser:På nuværende tidspunkt er der undtaget 37 specifikke anvendelser af de farlige stoffer, der erbegrænset i RoHS. Siden RoHS blev vedtaget i 2003, er undtagelserne løbende blevet tilføjet vedkomitéprocedure. Undtagelserne gælder i fire år, men kan fornyes.Med inddragelsen af produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyrundtages, specielt for disse to produktkategorier, 24 anvendelser af de farlige stoffer. Som eksempelkan nævnes blylejer i røntgenrør, bly i lodninger til bærbare førstehjælpsdefibrillatorer, og cadmiumi røntgenmålefiltre. Undtagelserne gælder i fire år efter, at det omarbejdede direktiv er trådt i kraftog kan, som de øvrige undtagelser, fornyes.Generelle undtagelser:I det gældende direktiv er reservedele, der skal bruges til at reparere udstyr, som er bragt påmarkedet før RoHS trådte i kraft, undtaget. Dette gælder også for udkastet til det omarbejdededirektiv.Kommissionen foreslår nu, at direktivet heller ikke skal finde anvendelse på:1) udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser,2) udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder underdirektivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og3) udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed.Det foreslås endvidere, at RoHS heller ikke skal finde anvendelse på reservedele, der skal bruges tilat reparere udstyr, som er omfattet af en specifik undtagelse, og som blev bragt på markedet indenundtagelsen udløb.UndtagelsesprocedureKommissionen ønsker med direktivudkastet at gøre det lettere for virksomhederne at gennemskueom og hvordan de kan få en undtagelse for en anvendelse af de farlige stoffer, der ellers erbegrænset i RoHS. Det foreslås derfor, at Kommissionen via komitéprocedure skal vedtage denærmere regler for ansøgninger om undtagelse.Kommissionen forslår desuden, at der ved vurderingen af en undtagelsesansøgning skal tageshensyn til bredere socioøkonomiske aspekter, samt tilgængelighed og pålidelighed af alternativer.

Stofvurdering i REACHRoHS forbyder pt. bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom, og to slags bromeredeflammehæmmere: polybromerede bifenyler (PBB) og polybromerede difenylethere (PBDE).Kommissionen har ikke foreslået at forbyde flere stoffer.I forslaget henvises dog til, at den bromerede flammehæmmer, HBCDD og blødgørerne/ftalaterne,DEHP, BBP og DBP er under vurdering i REACH og at det, når vurderingen foreligger, er muligtat forbyde stofferne i elektriske og elektroniske produkter via RoHS, hvis der er en risiko formennesker eller miljø.Det foreslås, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr nu skal vurderes efter REACHsbegrænsningsprocedure. Det betyder, at stofferne hovedsagelig vil blive vurderet ud fra enrisikotilgang, hvor der tidligere har været lagt vægt på stoffernes farlighed, dvs. deres iboendefarlige egenskaber og evt. problemer i forbindelse med genanvendelse og affaldshåndtering afmaterialer.Det foreslås endvidere, at hvis flere stoffer skal forbydes i RoHS, kan Kommissionen gøre det vedhjælp af komitéprocedure.DefinitionerFor at tydeliggøre direktivets ordlyd og bringe det i overensstemmelse med anden relevantfællesskabslovgivning har Kommissionen indsat en række definitioner, der er i overensstemmelsemed beslægtet fællesskabslovgivning, specielt den såkaldte ”varepakke”, der blandt andetomhandler CE-mærkning og markedsovervågning. Desuden er medtaget en definition på homogenematerialer.CE-mærkningFor at fremme overholdelsen af RoHS foreslår Kommissionen, at elektrisk og elektronisk udstyrskal CE-mærkes. CE-mærkningen indebærer selvdeklarering og krav til egenkontrol.Fabrikanten skal påføre sine produkter et CE-mærke efter at have udfyldt en såkaldtoverensstemmelseserklæring, hvori han tilkendegiver at produktet, der er entydigt identificeret, er ioverensstemmelse med RoHS reglerne. Denne erklæring skal fabrikanten opbevare i 10 år.Importøren skal inden elektrisk og elektronisk udstyr bringes i omsætning, bl.a. sikre, at fabrikantenhar udført overensstemmelsesvurderingen og at produktet er CE-mærket. Importøren skal, somfabrikanten, opbevare overensstemmelseserklæringen i 10 år, så den er til rådighed forkontrolmyndighederne.En distributør skal inden elektrisk og elektronisk udstyr udbydes bl.a. kontrollere, at det er CE-mærket.Udover CE-mærkningen er det foreslået, at fabrikanten skal foretage stikprøvekontrol af det udstyrhan bringer på markedet. Udstyret skal desuden forsynes med type-, parti-, eller serienummer, elleranden form for identifikation.Markedsovervågning

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at deres kontrolmyndigheder har de beføjelser ogressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt. Kontrolmyndighederneforpligtes dermed til i passende omfang at kontrollere produkterne. Kontrollen skal baseres pådokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af et passende antalstikprøver.3. Europa- Parlamentets udtalelserDet spanske formandskab har oplyst, at der forventes afstemning i Europa-Parlamentets ENVIkomité i maj 2010 og afstemning i plenarforsamlingen i juni 2010.4. NærhedsprincippetForslaget hører ikke under EU’s enekompetence. Derfor skal forslaget være i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, også kaldet subsidiaritetsprincippet.Kommissionen anfører i forslaget, at behovet for yderligere harmonisering af RoHS reglerne bedstkan ske gennem en omarbejdning af det eksisterende direktiv, og at forenkling af EU lovgivningkun kan ske på fællesskabsniveau. De foreslåede ændringer af denne regulering er således ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende RoHS-direktiv (2002/95/EF) er implementeret ved bekendtgørelse nr. 873/2006, dersenere er ændret ved bekendtgørelse nr. 449/2008. Bekendtgørelsen har hjemmel i kemikalielovens§ 30, der gør det muligt at udstede regler om import, salg og anvendelse af stoffer og produkter forat imødegå fare for sundheden eller skade på miljøet.Forslaget til omarbejdning af direktivet indeholder en række krav til de erhvervsdrivende, såsom atudarbejde og opbevare teknisk dokumentation, foretage intern produktions- og stikprøvekontrolm.m. Kravene er ikke rettet mod anvendelsen af bestemte kemiske stoffer og produkter, men modvisse aktiviteter, der udøves af de erhvervsdrivende, som led i deres erhverv.I kemikalieloven er der en forældelsesfrist på 5 år, hvorimod der i forslaget lægges op til atdokumentationen skal opbevares i 10 år.Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vurderes der at være behov for at ændrekemikalieloven.Når RoHS er endeligt vedtaget har medlemsstaterne 18 måneder til at gennemføre direktivet inational ret. En eventuel ændring af kemikalieloven vil derfor tidligst skulle ske i Folketingetssamling for 2011/2012.Hvis forslaget vedtages i Rådet skal det implementeres i dansk lovgivning ved en nybekendtgørelse.Statsfinansielle konsekvenserMedicinsk udstyr dækker over mange varegrupper, såsom forbrugsvarer (sprøjter, kanyler, sårplejemm.), høreapparater, konsulentydelser samt apparatur og instrumenter (scannere, dialyseapparater,

pacemakere, røntgenapparater mm.) Eftersom RoHS kun regulerer elektrisk og elektronisk udstyr,er det kun varegrupperne høreapparater samt apparatur og instrumenter, der vurderes til at væreomfattet af forslaget.For de nuværende 8 produktkategorier under RoHS vurderer Kommissionen, atomstillingsomkostningerne har ligget på ca. 1,9 % af omsætningen, hvoraf ca. en tredjedel gik tilden tekniske omstilling, mens to tredjedele er gået til administration. For apparatur og instrumenterville det i 2006 have svaret til ca. 20 mio. kr. Dette tal forventes dog at være lavere specielt forikke-specialiseret medicinsk udstyr, dels pga. den forlængede overgangsperiode samt de mangeundtagelser og dels, fordi der for de fleste standardkomponenter efterhånden kun findes RoHS-kompatible typer på markedet. Hertil kommer at den danske industri på nuværende tidspunkt skaloverholde de danske særregler for bly, kviksølv og cadmium. Der er dog så mange undtagelser formedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler, at det er tvivlsomt, omde danske medico-producenter kan betegnes som værende omstillet til at overholde RoHS for bly,kviksølv og cadmium.For producenter, der allerede overholder RoHS, ligger de årlige udgifter i forbindelse med RoHS påca. 0,04 % af omsætningen. I 2006 ville det have svaret til ca. 400.000 kr.De marginalt forøgede udgifter kan slå igennem på prisen på medicinsk udstyr men effektenvurderes til at ligge inden for de normale prisudsving.På den anden side vurderes forslaget at ville medføre færre farlige stoffer i elektriske ogelektroniske produkter. Det vil nedsætte eksponeringen af forbrugerne, hvilket vil medvirke til enom end beskeden forbedring af befolkningens generelle sundhedsniveau og dermed færre udgiftertil sundhedsvæsenet.Forslaget vil desuden medføre færre farlige stoffer i affaldsstrømmen, som forventes at kunnemedvirke til færre udgifter til affaldshåndtering.Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle udgifter finansieres efter gældenderetningslinjer.Samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserMedico-branchen i Danmark repræsenterer virksomheder, der udvikler, producerer og sælgermedicinsk udstyr. Konsekvenserne for medico-branchens produktion af apparatur og instrumenterer beskrevet under afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser.Medicobranchen producerer ud over apparatur og instrumenter også høreapparater. Høreapparaterneudgør en relativ stor andel (28 %) af den samlede omsætning af medicinsk udstyr i medico-industrien. Det skønnes, at producenterne af høreapparater, på linje med producenterne af apparaturog instrumenter, vil få udgifter i forbindelse med omstillingen til RoHS, der ligger inden for denormale prisudsving og sædvanlige omkostninger i forbindelse med den teknologiske udvikling.Generelt er den danske eksport af medicinsk udstyr større end importen. Importen er ca. 2/3 afomsætningen. Danmark har allerede generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, derindeholder bly, kviksølv og cadmium. Der er dog mange undtagelser for medicinsk udstyr samtmåle- og overvågningsudstyr i de danske særregler. Den danske produktion er muligvis på enkelte

områder allerede omstillet i forhold til Kommissionens forslag, hvilket vil kunne ses som enkonkurrencemæssig fordel for de områder i den danske medico-branche.I udkastet foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes. I forbindelsehermed skal der udfyldes overensstemmelseserklæringer. Dette vil give en forøgelse af deerhvervsadministrative byrder. Det skønnes dog at være en marginal forøgelse, idet CE-mærkningog dermed overensstemmelseserklæringer for elektriske og elektroniske produkter allerede erpåkrævet i forbindelse med anden regulering.Samlet set vurderer Kommissionen, at forslaget vil indebære positive nettofordele forsamfundsøkonomien, om end de formentlig er små.I formandskabets kompromisforslag er anvendelsesområdet ændret fra at være defineret afudtømmende produktlister til at være et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektroniskudstyr er omfattet, med mindre det er specifikt undtaget. Danmark har fået lavet enkonsekvensanalyse af at indføre et bredt anvendelsesområde uden produktkategorier.Konsekvensanalysens resultater støtter op om fordelene ved et bredt anvendelsesområde. For så vidtangår de gråzoneprodukter, som i dag ikke er omfattet af RoHS og som ved det ændredeanvendelsesområde vil blive omfattet, viser vurderingen, at der generelt ikke forventes højereomkostninger for gråzoneprodukterne i forhold til de produkter, som allerede er omfattet afdirektivet. For enkelte produkttyper kan der dog være tale om forøgede administrative byrder.Danmark har fremsat et forslag om optagelse af HBCDD, DEHP, BBP, DBP og MCCP. For atunderbygge forslaget om optagelse af flere stoffer har Danmark fået lavet en konsekvensanalyse.Analysen viser, at der er alternativer på markedet, der allerede er i brug i stor udstrækning.Alternativerne er undersøgt for en lang række effekter, og alternativerne er på mange områdermindre miljø- og sundhedsskadelige. Desuden tyder resultaterne på, at alternativerne også vil væreet bedre valg i forhold til andre effekter, men for disse er der dog ikke så mange data til rådighed.Rapporten har ikke kunne hverken be- eller afkræfte, at DBP og BBP anvendes i elektronik, men dade anvendes i PVC, og PVC anvendes i elektronik, er sandsynligheden meget stor. Omkostningerved at substituere stofferne ligger mellem 0,5 millioner Euro/år for det billigste stof til 25 millionerEuro/år for det dyreste stof samlet set i EU, afhængig af hvilket alternativ, der vælges. Dette liggerlangt lavere end omkostninger for de nuværende stoffer i direktivet.BeskyttelsesniveauHvis produktkategorierne medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr optages i RoHS,skønner Kommissionen, at det vil spare den europæiske affaldsstrøm for 1414 tons bly, 2,2 tonscadmium, 30 kg kviksølv, 800 kg Krom VI, samt et antal tons flammehæmmere (PBB og PBDE),som er mindre end 10 tons. Det fremsatte forslag vil dermed lette affaldshåndteringen og forbedrebeskyttelsen af sundhed og miljø markant.Det er foreslået, at elektrisk og elektronisk udstyr skal CE-mærkes. Dette vil muligvis forbedreoverholdelsen af direktivet og dermed miljøbeskyttelsen. Her skønnes dog at være tale om enmindre forbedring.Danmark har generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der indeholder bly, kviksølvog cadmium. Der er dog ikke tale om totalforbud for de tre stoffer, da de nuværende danske regler

indeholder en række undtagelser. For de omfattede produkttyper er de danske grænseværdier på 100ppm for bly og kviksølv, og 75 ppm for cadmium.I RoHS er grænseværdien 1000 ppm for bly og kviksølv og 100 ppm for cadmium.For kviksølv gælder det, at medicinsk udstyr og måleinstrumenter er undtaget fra de danskesærregler. I praksis er der ingen produkter indenfor de to nye produktgrupper, hvor den danskegrænseværdi på 100 ppm gælder. Det betyder, at der vil være tale om en stramning af reglerne forkviksølv ved optagelsen af de to nye produktgrupper under RoHS.I forhold til de danske særregler for bly er det f.eks. tilladt at anvende bly i lodninger, legeringer ogi elektroniske komponenter inklusiv ledninger. Det vil sige, at for disse anvendelser sikreromarbejdningen af RoHS, at det tilladte indhold af bly sænkes fra 100 % til 0,1 % (1000 ppm). Ogden største anvendelse af bly i elektroniske produkter er ifølge Kommissionen i lodninger.Det vurderes derfor, at forslaget om at fastsætte grænseværdier for bly, cadmium og kviksølv formedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr samlet set - selvom grænseværdierne vedenkelte anvendelser muligvis øges marginalt - har en positiv effekt på beskyttelsesniveauet iDanmark.Specielt begrænsningen af bly i lodninger i medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyrforventes at medføre en markant forbedret effekt på beskyttelsesniveauet.Ligeledes vil forslaget indebære, at flere elektroniske produkter ikke må indeholde en særlig typekrom og de meget problematiske bromerede flammehæmmere. Disse elementer vil betyde enpositiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.Det bemærkes i øvrigt at både en grænseværdi på 1000 ppm (0,1%) og 100 ppm (0,01%), heltgenerelt vil være udtryk for et forbud mod at tilsætte bly og kviksølv til produkterne.Koncentrationer i det område vil typisk være urenheder.I forslaget er der tilføjet udtømmende lister for produktgrupperne. De udtømmende lister vilmedføre, at en række produkter, der på nuværende tidspunkt falder inden for de generelleproduktkategorier, vil falde uden for anvendelsesområdet. De udtømmende lister vil derfor medføreen forringelse af miljøbeskyttelsesniveauet, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form.Kommissionen har ikke medtaget de udgåede produkter i deres konsekvensvurdering.Det er dog regeringens vurdering, at forslaget i sin nuværende udformning samlet set vil forbedremiljøbeskyttelsen, selvom om det sandsynligvis kun vil være marginalt.6. HøringForslaget blev sendt i høring den 7. januar 2009 til 167 interessenter med høringsfrist den 2. februar2009.DI ITEKDI ITEK, der er en underafdeling af Dansk Industri (DI), støtter CE-mærkningen idet de produkter,der er underlagt RoHS, også skal leve op til krav i andre CE-mærkningsdirektiver, hvorfor der ikkeindføres nye administrative forpligtelser ved kravet om CE-mærkning.

DI ITEK er umiddelbart positive mht., at anvendelsesområdet totalharmoniseres og at listerne overprodukter i de 10 produktkategorier er udtømmende. De mener dog ikke at listerne i deresnuværende form omfatter alle elektriske og elektroniske produkter. De mener også, at der stadigvæker mange muligheder for individuelle fortolkninger.DI ITEK mener desuden at de to undtagelser:- udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder underdirektivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og- udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed,vil kunne give anledning til individuelle fortolkninger.DI ITEK foreslår i stedet, at direktivet baseres på en generel definition af elektrisk og elektroniskudstyr.Fælles Faglig ForbundFælles Faglig Forbund (3F) støtter forslaget, men ser dog gerne, at tilføjelsen afproduktkategorierne medicinsk udstyr samt måle og overvågningsudstyr sker tidligere end 2014,samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så kort som muligt. 3F bygger deres forslag på dengenerelle holdning, at hvis stoffer er farlige og problematiske bør brugen forbydes hurtigst muligtLandsorganisationen i DanmarkLandsorganisationen i Danmark (LO) støtter de foreslåede ændringer af RoHS-direktivet, men serdog gerne, at ændringerne i ROHS om begrænsning af indhold af visse farlige stoffer i måle- ogovervågningsudstyr træder i kraft tidligere end 2012, samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver såkort som muligt.Det Økologiske RådDet Økologiske Råd mener, at mange forventede, at der i forbindelse med revisionen af RoHS-direktivet, ville blive inkluderet flere stoffer. Det Økologiske Råd fremhæver, at fremsynedeproducenter har arbejdet målrettet mod udfasning af yderligere farlige stoffer. De fremsynedeproducenter har vist, at det er muligt, at producere produkter og komponenter uden bromeredeflammehæmmere, PVC og ftalater. Det Økologiske Råd er derfor skuffet over, at lovgivningen ikkefølger disse producenters udviklingsarbejde op med lovmæssige stramninger allerede nu.Det Økologiske Råd fremfører, at den bromerede flammehæmmer HBCDD er skadelig forudviklingen af fostres nervesystem, ftalaten DEHP er hormonforstyrrende og er i dag klassificeretsom fosterskadende og skadelig for reproduktionsevnen. Både bromerede flammehæmmere ogftalater kan afgives til indemiljøet hos forbrugeren, når elektronikprodukterne bliver varme underbrug. Stofferne er også skadelige for arbejdere i produktions- og affaldsfasen forelektronikprodukterne.Det Økologiske Råd vurderer, at det kan tage flere år, før HBCDD, DEHP, BBP og DBP erfærdigvurderet i REACH-systemet. I denne periode får udviklingen indenfor elektroniske ogelektriske produkter dermed ingen lovgivningsmæssig støtte til udfasning af unødvendige ogproblematiske stoffer. Det Økologiske Råd mener derfor, at RoHS-direktivet ikke skal afventeREACH, men allerede nu forbyde stofferne.

Dansk ErhvervDansk Erhverv mener, at når medicinsk udstyr og udstyr til måling og overvågning bliver omfattetaf RoHS-direktivet, vil det pålægge virksomheder, der importerer eller producerer denne typeudstyr, nye administrative forpligtelser, som de på nuværende tidspunkt ikke er klar over. DanskErhverv mener derfor, at det vil være nødvendigt at iværksætte en oplysningskampagne, ligesomdet er væsentligt at fastholde en overgangsperiode, der sætter virksomhederne i stand til at kunneoverholde de nye regler uden at være nødt til at kassere allerede producerede apparater.Dansk Erhverv mener desuden, at forslaget om at totalharmonisere produktlisterne i de respektiveproduktkategorier, i en vis udstrækning, vil gøre det enklere for virksomhederne at beslutte,hvorvidt et konkret produkt er omfattet af reglerne. Det vil dog afstedkomme et behov for atbeskrive, hvordan listerne kan opdateres. Det er i den sammenhæng vigtigt, atopdateringsprocedurerne er gennemskuelige for virksomhederne, så inkludering af nye produkter ilisterne sendes i høring hos berørte brancher og herudover varsles i god tid.Dansk Producentansvarssystem/WEEE-SYSTEMDansk Producentansvarssystem påpeger, at forslaget indebærer at Kommissionen viakomiteproceduren løbende skal tilføje nye specifikke produkter til listerne inden for de forskelligeproduktkategorier. WEEE-System har iagttaget, at de medlemsstater, der ved implementeringen afdirektivet på nationalt plan valgte denne metode i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen,fordi metoden ikke var velegnet.Dansk Producentansvarssystem er af den opfattelse, at der skal foreligge en enkel og gennemskueligmetode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet. Dette er uafhængigt af om, derudvikles produktlister eller ej. En sådan metode eksisterer ikke i dag. Metoden bør være ensartet ogoffentlig kendt.Dansk Producentansvarssystem foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gøre formålet meddirektivet mere klart, herunder at specificere formålet med de enkelte undtagelser og hvorvidtudstyr er undtaget lovgivningen. Der skal samtidig etableres en enkel, transparent og harmoniseretmetode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet.Affald danmarkAffald danmark mener, at en præcis definition af direktivets anvendelsesområde vil bidrage til atetablere lige konkurrencevilkår. Affald danmark bakker derfor op om de udtømmende produktlister- dog med den tilføjelse, at det bør sikres, at nye elektroniske produkter ikke falder udenfor, fordi deikke konkret fremgår af den udtømmende liste.Desuden bør fortolkningsmulighederne vedrørende anvendelsesområdet indskrænkes mest muligt.Derfor anbefales det at præcisere bestemmelsens ordlyd under art. 2, stk. 3, pkt. c), der siger at,”udstyr, der ikke er beregnet til at blive bragt i omsætning som en enkeltstående funktionel ellerkommerciel enhed ikke er omfattet af direktivet”.RenoSamRenoSam kan generelt tilslutte sig, at produktlisterne gøres udtømmende og at definitionerne idirektivet gøres mere tydelige.

European Committee of Domestic Appliance ManufacturersEuropean Committee of Domestic Appliance Manufacturers (CECED) lægger vægt på, at direktivetbliver konsistent og velfungerende.Importører og producenter skal have samme forpligtigelser mht. egenkontrol af elektriske ogelektroniske produkter. CEDED foretrækker egenkontrol og CE-mærkning frem for kontrol af entredje part. Der bør udvikles standarder for, hvordan virksomhederne kan udføre egenkontrol.Definitionen af homogene materialer bør udvides med et mandat til, at der kan udvikles standarderfor kemiske produkter.Begrænsning af nye stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør håndteres som beskrevet i REACHartikel VIII. Henvisningen til ”REACH metoden” opfattes dog som meget uklar. CECED mener atvurderingerne af stoffer skal baseres på en livscyklusrisikovurderingstilgang, og at tilgængelighedog pålidelighed af alternativer skal tages med i vurderingen.CEDED mener desuden, at behovet for at revidere en undtagelse bør vurderes individuelt i hverenkel sag.Ingen Bemærkninger til udkastet.Advokatrådet, Rigsrevisionen, Realkreditrådet og Dansk Arbejdsgiverforening har ingenbemærkninger til udkastet.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor derindkom følgende kommentarer:DI ITEKgav udtryk for, at man ikke ønsker industrielt udstyr og consumerables omfattet afforslaget.DI ITEKmente desuden, at RoHS burde opsluges af REACH ved REACH-revisionen i2012.Dansk Erhvervønskede heller ikke industrielt udstyr eller consumerables omfattet af forslaget, ogbegrundede det med, at industrielt udstyr ofte er stort og bygget sammen med ikke-RoHS produkter,hvilket gør det meget vanskeligt at undersøge, om udstyret overholder RoHS-reglerne eller ej. Iforhold til consumerables var synspunktet, at f.eks. en CD ikke er et elektrisk eller elektroniskprodukt og at det forplumre grænsen mellem RoHS og REACH, hvis sådanne produkter medtagesunder RoHS.Greenpeacegjorde opmærksom på, at man fuldt ud kunne støtte Økologisk Råds skriftligekommentar.Der er indkommet skriftlige kommentarer fraØkologisk Råd,hvor organisationen gav udtryk fortilfredshed med, at regeringen ønsker at gå videre vedr. forbud mod kemiske stoffer og at der skalses på stoffernes farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af materialerog affaldshåndtering, uden at afvente en risikovurdering under REACH.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 18. november 2010, hvor der ikke varbemærkninger.

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeaceudtrykte enighed med regeringen i, at der skal være en selvstændig procedure foroptagelse af nye stoffer under RoHS-direktivet. Organisationen fandt, at regeringen burde haveforeslået endnu flere stoffer, end de fem, den har - især bromerede flammehæmmere og PVC burdevære foreslået. Store, internationale elektronikproducenter havde allerede vist vejen og udfaset dissestoffer.Økologisk Rådvar overordnet tilfredse med regerings holdning til forslaget, men problematiseredesnittet i forhold til undtagelser.Greenpeacemente ikke, at den udlægning stemte overens med notatet. Organisationen gav udtrykfor, at alle produkter skal være omfattet, med mindre der er tekniske vanskeligheder ved at lade demvære det. Baggrunden er, at RoHS-direktivet ikke handler om indsamling af produkter, menderimod at sikre, at en række særligt skadelige stoffer ikke anvendes, og organisationen kunnederfor ikke se det problematiske i at lade alt være omfattet.Økologisk Rådmente, at princippet ved grænsedragningen burde være, at RoHS-direktivet ikke måvære svagere end batteridirektivet.Dansk Industrigjorde opmærksom på, at undtagne produkter vil skulle overholde REACH-reglerne,så de vil være reguleret - om end af REACH. Organisationen bemærkede også, at man vedgrænsedragningen for RoHS-reglernes omfang bør holde sig for øje, at brugerne skal forholde sig tilbåde RoHS- og REACH-reglerne.

7. ForhandlingssituationenForhandlingerne blev indledt i marts 2009 i arbejdsgruppen for miljø.Under de første møder om forslaget hilste medlemsstaterne forslaget velkomment. Kun ét enkeltland havde ikke betænkeligheder ved de udtømmende produktlister for produktkategorierne og dervar et generelt ønske om at finde en bedre løsning.På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag,der løbende er blevet tilpasset. Anvendelsesområdet er ændret, så det nu omfatter al elektrisk ogelektronisk udstyr, medmindre udstyret specifikt er undtaget i en generel undtagelse. Det betyder, atbåde produktkategorierne og produktlisterne er blevet slettet fra Kommissionens forslag. Langt defleste Medlemsstater bakker op om formandskabets forslag. På baggrund af formandskabets nyeforslag med den brede definition af elektrisk og elektronisk udstyr diskuteres nu eventuellegenerelle undtagelser fra direktivet.Direktivet vil stadig indeholde muligheder for tidsbegrænsede specifikke undtagelser.Det er stadigvæk uklart, hvordan landene forholder sig til begrænsning af flere stoffer i forbindelsemed omarbejdningenParlamentets ordfører på RoHS forslaget har i sit første oplæg om forslaget foreslået, at denbromerede flammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP skal

begrænses i direktivet, samt at alle halogenerede flammehæmmere og PVC ligeledes skalbegrænses. Ordføreren fremhævede, at fremtrædende virksomheder som Appel og Sony Ericsonallerede har udfaset brugen af disse stoffer, og at virksomheder, der gør en indsat for at udfasefarlige stoffer, skal bakkes op af lovgivningen.Der er delte meninger blandt medlemslandene om, hvordan der fremover skal optages nye stofferunder RoHS. Nogle lande vurderer, at REACH vil håndtere risiko fra kemiske stoffer i artiklerherunder elektrisk og elektronisk udstyr og dermed, at RoHS ikke behøver en mekanisme. De flestelande mener dog, at RoHS skal have sin egen metode, der specielt tager hensyn til problemer iforbindelse med affaldshåndtering af udstyret, og som tager udgangspunkt i stoffernes iboendeegenskaber.Mens forhandlingerne har været i gang er den nye Lissabon traktat blevet vedtaget. Det har blandtandet betydning for de tidligere anvendte komitologiprocedurer, hvorved direktivet tilpasses. Detidligere anvendte procedurer ændres med Lissabon traktaten, men betydningen i forhold tilomarbejdningen af RoHS er endnu ikke afklaret. Det diskuteres stadig hvilke af de nye metoder, derskal finde anvendelse i RoHS, og betydningen af dette.Harmoniseringen med varepakken er blevet modtaget uden større indsigelser.

8. Regeringens generelle, foreløbige holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag til omarbejdning af RoHS-direktivet velkomment, da deter regeringens vurdering, at det samlet set vil kunne formindske brugen af farlige stoffer i fleretyper af elektriske produkter.Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide direktivets anvendelsesområde medmedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr. Regeringen ser ingen umiddelbar grund til,hverken at medtage flere undtagelser eller at indføre yderligere forskydninger afikrafttrædelsestidspunktet.Regeringen kan ikke støtte Kommissionens forslag om tilhørende udtømmende produktlister. Deudtømmende lister vil forringe miljøbeskyttelsen og forøge den administrative byrde for staten, nårnye produkter skal tilføjes via komitéproceduren. Desuden imødekommer forslaget ikke intensionenom at minimere nationale fortolkningsmuligheder, idet der stadigvæk er en række funktionellebeskrivelser af udstyret. Det løser heller ikke problematikken med de såkaldte gråzoneprodukter,som ikke hører til i nogle af kategorierne. Regeringen mener, at fortolkningsproblemerne bør løsesved brug af en mere generel definition af elektriske og elektroniske produkter.I forbindelse med at der anvendes en generel definition til beskrivelse af anvendelsesområdet, er detnødvendigt at definere nogle generelle undtagelser, der tager hensyn til direktivets formål med atbegrænse farlige stoffer i affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr. Regeringen vurderer,at disse generelle undtagelser skal formuleres således, at det nuværende beskyttelsesniveau ikkesvækkes.Det er regeringens vurdering, at en række produkttyper ikke entydigt kan opfattes som værendedækket af direktivet i dag. Det drejer sig om stationært udstyr og industrielt udstyr, som også kananvendes i andre sammenhænge, professionelt udstyr, udstyr, der sælges fra virksomhed til

virksomhed uden at blive udbudt/markedsført, udstyr med flere funktioner og de såkaldte”consumables” og tilbehør, dvs. produkter, der indsættes i elektrisk eller elektronisk udstyr, somf.eks. printerpatroner og lignende og som indeholder en eller flere elektriske komponenter.Hvis nye typer af produkter eller gråzoneprodukter omfattes, vurderes det, at de skal have enpassende overgangperiode for at minimere eventuelle administrative omkostninger.Der skal ifølge forslaget gives undtagelser i de tilfælde, hvor de socioøkonomiske omkostninger erstørre end de positive miljøeffekter. Som udgangspunkt bakker regeringen op omkring brugen afsocio-økonomiske analyser ifm. udarbejdning af reguleringstiltag. Den socio-økonomiske analysemuliggør en kvalificeret og informeret beslutning. Studier har dog vist, at socioøkonomiske studierofte er belastede af manglefulde datagrundlag, og dette bør reflekteres i, hvordan studierne skalanvendes. Regeringen mener derfor ikke, det er reelt muligt udelukkende at basere afgørelsen om,der skal gives en undtagelse eller ej på en socio-økonomiske analyse.Hverken Kommissionen eller formandskabet har ikke foreslået flere stoffer inkluderet i forslaget.Regeringen ønsker at mindske brugen af halogenerede flammehæmmere, hvor det er teknisk ogøkonomisk muligt. Dette gælder specielt for elektriske og elektroniske produkter. Regeringen erdesuden generelt bekymret over brugen af hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter ogønsker derfor at mindske brugen, hvor det er muligt. Dette gælder også for kemiske stoffer, deranvendes i elektriske og elektroniske produkter. Det er regeringens holdning, at reguleringen skalvære formuleret således, at der via komitéprocedure løbende kan tilføjes nye stoffer. Med Lissabontraktaten er der vedtaget ændrede rammer for delegationsbeføjelser til Kommissionen. Regeringenvil løbende vurdere, hvilken komité metode, der skønnes mest hensigtsmæssig i forhold til at sikreden nødvendige kontrol og indflydelse fra medlemsstaterne.De fire stoffer, der ifølge forslaget skal vurderes i REACH, står allerede på nuværende tidspunkt påkandidatlisten til godkendelsesordningen i REACH. Regeringen vurderer, at der med baggrund ikonklusionerne i Kommissionens egen konsulentrapport, og den danske konsekvensanalyse, erbelæg for at begrænse disse stoffer i RoHS sammenhæng med baggrund i, at RoHS bygger påfarevurderinger og har udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Regeringen mener ikke, der er grundtil at afvente en genvurdering af stofferne i REACH-sammenhæng. Da der er alternativer tilrådighed på markedet, der anvendes i andre produkter, som f.eks. legetøj, er det regeringensholdning, at de allerede nu bør begrænses gennem RoHS. Dette vil betyde en forbedring afforslagets beskyttelsesniveau. Den danske konsekvensanalyse viser desuden, at det rent økonomisker realistisk at gennemføre begrænsningen. De økonomiske udgifter kan desuden formindskes ved,at der indføres en forlænget overgangsperiode. Konsekvensanalysen kan hverken be- eller afkræfte,at de to ftalater BBP og DBP anvendes i elektronik, men da de anvendes i PVC, og PVC anvendes ielektrisk og elektronisk udstyr, er sandsynligheden for, at de to stoffer anvendes, meget stor. Ud fraet forsigtighedsprincip vurderer regeringen, at det er relevant at begrænse indholdet af BBP og DBPvia RoHS.Det er desuden regeringens holdning, at hvis der er belæg for det, skal andre problematiske stofferoptages i RoHS eller vurderes af Kommissionen med henblik på optagelse, under hensyntagen til deøkonomiske omkostninger set i forhold til den forventede miljøgevinst.Kommissionen foreslår, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr løbende skal vurderesefter REACH-proceduren. Det betyder dog, at stofferne hovedsageligt vil blive vurderet ud fra en

risikotilgang, hvor det tidligere har været fyldestgørende at se på stoffernes farlighed og eventuelleproblemer i forbindelse med genanvendelse af materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener,at begge tilgange skal kunne benyttes. Regeringen mener, at det er vigtigt at stoffer stadig kanvurderes på basis af deres farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse afmaterialer og affaldshåndtering. Regeringen mener samtidig, at der skal gøres optimal nytte af denviden, der opbygges om farlige stoffer indenfor REACH-forordningen.Det er regeringens holdning, at grænseværdierne fortsat skal gælde for homogene enkeltdele og ateventuelle problemer i forhold til at måle på små dele, f.eks. skal løses via tekniske standarder. Hvisgrænseværdierne ændres til at gælde for hele produktet i stedet for hver homogen enkeltdel vil detbetyde, at der kan tilsættes væsentligt større mængder af de problematiske stoffer. Dette skyldes, atgrænseværdierne er baseret på vægtmæssigt indhold. En sådan ændring vil betyde en markantforringelse af beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at den via komitéprocedure kan fastsætte nærmere bestemmelser foransøgninger om undtagelser. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil fremmeprocessen omkring undtagelserne. Herudover mener regeringen, at Kommissionen skal sikre sig, atal viden om RoHS kompatible alternativer fremskaffes.I udkastet foreslås, at RoHS kompatible produkter CE-mærkes. Det bevirker, at produkter, der hørerunder RoHS’ anvendelsesområde, ikke må sendes på markedet, før de har fået påført et CE-mærke.Regeringen støtter dette.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgRådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionenpræsenterede udkastet på rådsmødet den 2. marts 2009. Der har efterfølgende været afholdt enrække møder om forslaget i Miljøarbejdsgruppen.Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget tilFolketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget.Samlenotat om sagen er sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelsemed miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmødet (miljø) den 21. oktober 2009.

PUNKT 4Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)KOM (2008) 810 endeligRevideret notat

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: Atnedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden hervedat anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt atskærpe direktivets miljøeffekter.Som de væsentligste ændringsforslag kan det fremhæves:Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet forde to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer ielektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over deprodukter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er ettotalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skalgælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes somfunktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Denforeslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. De økonomiskekonsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning vurderes til ca. 20 mio. kr. årligt til enmere borgernær indsamling af småt elektronikaffald, og yderligere udgift på 7 mio. kr. i de år, hvorder gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes afholdt af producenterne.Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i allemedlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkeltmedlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med deøvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde forproducenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse forproducenterne i EU.

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelsemed miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.Det spanske formandskab har meddelt, at der forventes afstemning i Europa-Parlamentets ENVIkomite i maj 2010 og afstemning af ændringsforslag i plenarforsamlingen i juni 2010.2. Formål og indholdKommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fraelektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrativeproblemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led iKommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, ogendelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til atrevurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrørerherefter:Anvendelsesområdet (artikel 2)Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.A. Bindende og udtømmende produktlister.Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet ombegrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkretgennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175, og de nuværendeproduktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet er et indremarkedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således atproduktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- somRoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efterhøring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer ogarbejdstager- og forbrugersammenslutninger.Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHSoverensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidtangår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv ogrefererer til EF-traktatens artikel 175, og muligheden for at lade flere typer EEE være omfattet afWEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fradirektivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Såledesuddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, dermarkedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald frahusholdninger eller erhverv.Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeresog opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere end

private husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvorstor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive toudtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som ierhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter ogderfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og enanden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere endprivate husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denneklassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivetsfinansieringsbestemmelser i artikel 12.Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering ogproducentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, atdirektivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på enmåde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele afdet særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrergenanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mensmålsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt afsærskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning påmarkedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav omindsamling af ca. 87.000 tons WEEE, og der blev indsamlet ca. 82.000 tons WEEE fra danskehusholdninger i 2007. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling afWEEE fra private husholdninger på mindst 4 kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamlingaf ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørendeartikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgedeomkostninger der evt. vil medgå hertil.Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt afmarkedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent i

direktivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberettei antal i stedet for som vægt er slettet.Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - førstegang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationaleomstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning afindsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskiltindsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med dengældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførligeregler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er ioverensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denneeksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse afnyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.Skærpede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt ibehandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes somvægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne. Det erhermed nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, omgenbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længereglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik pågenbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skalimplementere inden 12. december 2010.Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer tilmålsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk ogelektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- ogreguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette erden største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det erførst nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinskeanordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu medde foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinskeanordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel12 og præambel 19)Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i heleaffaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe lige

konkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevantetilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEEfra private husholdninger”.Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt medomkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at brugerne af EEE i private husholdninger får de nødvendigeoplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilteindsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/ellerdistributører.Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skalkunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering afWEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstatsproducentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternesfinansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternesindberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederneved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som enkonsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes ommarkedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksleinformationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellemmedlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger iforbindelse med varetagelse af producentansvaret.Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteretWEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skalangives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.Skærpede bestemmelser om Inspektion og overvågning (artikel 20)Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til detomarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion ogovervågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse medtransportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdedeWEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse medminimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1. Umiddelbart vurderes den nuværende danskeinspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men det kan ikke udelukkes, atminimumskravene kan medføre forøgede udgifter for stat eller erhverv. Det er ikke muligt at anslåomfanget af evt. øgede udgifter.

Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, ombehandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med detomarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.Nyt Bilag I vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE)Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.2. Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren erEEE eller WEEE egnet til og med henblik på genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til landeuden for EU. Bilaget erstatter den gældende vejledning på området med bindende retningslinjer.Svensk formandskabs reviderede kompromisforslag af 14. december 2009De vigtigste ændringer i det svenske formandskabs reviderede kompromisforslag:Bilaget med kategorier (flyttet tilbage i WEEE-direktivet) er ændret, så de 10 kategorier ersammenlagt og ændret til 5 kategorier, som foreslået af Danmark. Produktlisterne forblivereksemplificerende som i nuværende direktiv. Det fastholdes, at udstyr skal indpasses i en af de nu 5foreslåede kategorier for at være omfattet direktivet. Definitionen af EEE er ændret, så der aleneomfattes udstyr, der udelukkende har elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter som energikilde.Dual-use problematikken foreslås løst ved, at affald fra EEE anvendt af både private og af andreend private husholdninger altid skal betragtes som affald fra private husholdninger.Det seneste kompromisforslag er formuleret mere klart med hensyn til, at en producent er den, derbringer et produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende direktiv erimplementeret i Danmark og de fleste andre medlemsstater. Det er modsat Kommissionens forslagom at definere en producent på Fællesskabsniveau.Det konkretiseret, at det fremtidige fælles format på EU-niveau til registrering og indberetninger fraproducenterne til producentregistrene skal omfatte markedsførte mængder, kategorier ogindberetningshyppighed, samt at online indberetning skal være mulig.Det foreslås nu, at målsætningen om indsamlingsprocent beregnes som gennemsnit af markedsførtudstyr over de seneste 3 år i stedet for de seneste 2 år, som foreslået af Kommissionen.Kompromisforslaget forpligter fortsat medlemsstaten til at fremskaffe og videregive information tilproducenterne om alt indsamlet WEEE for at dokumentere den opnåede indsamlingsprocent, og altindsamlet WEEE fra husholdninger fra alle indsamlingskanaler skal overdrages til producenterne,hvis producenterne har været forpligtiget til at finansiere alle omkostninger forbundet hermed imedlemsstaten.3. Europa- Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere detindre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE ikke kan opfyldeseffektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrative

forenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionenvurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9osamt 9z-9å og ved Elskrotbekendtgørelsen nr. 664/2005 om håndtering af affald af elektrisk ogelektronisk udstyr med to senere, mindre ændringer.For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablereindsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarligefor en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sigind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kansom supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette ogbliver godskrevet denne mængde.For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent eransvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftessammen med andre producenter i en kollektiv ordning.Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagnemængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. DanskProducentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henholdtil reguleringen.Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skalMiljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:Definition af producentKoordineret registrering og indberetning af dataOmfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktivIndsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse medimplementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer.Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion ogovervågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenserKoordineret registrering og indberetning af dataDet foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisereproducenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøreproducentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen af

registreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære enadministrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da detnationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakravskønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres afproducenterne.Indsamlingsmål på 65 %Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEEfra husholdninger og fra erhverv.Hvad angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, så vurderes målet at kunne nås ved øgetindsamling af småt elektronikaffald, hvilket vil kræve en yderligere indsats i form af øgetinformation til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Det skønnes,at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og udarbejdelse afinformationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal gentages med nogleårs mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald vil medføreomkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes, at meromkostninger forproducenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne.For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i daghåndteres i henhold til gældende lovgivning. Der mangler pt. et samlet datagrundlag for at vurdereden nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligereindsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.Konsekvenser for beskyttelsesniveauetSamlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danskebeskyttelsesniveau.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 7. januar til 167 interessenter med frist til den 2. februar2009.Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet, affald danmark, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur,Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & BranchenForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, InstallatørernesOrganisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Rigsrevisionen,Realkreditrådet, 3F, VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) &Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) og WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem (DPA-System).Kommentarerne kan opdeles som følger:

3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.Anvendelsesområdet (artikel 2)IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivetsanvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget omudtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnteprodukter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. Istedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste overprodukter, som ikke er omfattet.DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartetog offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligtvalgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordimetoden var uegnet.elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEEfra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KLfinder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.DE, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeres enten somB2B eller B2C. DE finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og en kunde kan aftale,hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produkter til erhvervsmæssigbenyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2B udgør det størstesalg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kan anvendes i privatehusholdninger.Indsamlingsprocent (artikel 7)affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførtemængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, atindsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, atmålsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport affunktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.DE og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål for alleproduktgrupper.FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførtemængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegnersig WEEE.

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmarkfinder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelseaf WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, DE og elretur det vigtigt, at storemål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af kort tid endersom forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, om det erønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.DE og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle og meremiljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmålindgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilketudstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer ogstandarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)DE, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges at finansiereen større andel af tilbagetagningsudgifterne. DE, FEHA & BFE anfører, at Danmarks nuværendetilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunale indsamlingssteder, erstabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålægge producenterne størreforpligtelser.RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere heleaffaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårligeerfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejesnye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuelhusstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen afelektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansielindividualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netopvirksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne atudvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. GreenpeaceNordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, menfor at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår GreenpeaceNordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes medhenblik på radio frekvens identifikation (RFID).Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data ograpportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at detvil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en given

medlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finderendvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.DE, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSam mener, det skalgøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, det skal sikres, atforhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermed deltager ibetalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. DE finder, at systemet vil løse mange afde problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne i de enkelte EU-lande.DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at derer behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav formedlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kandæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårligebehandlingsmuligheder for WEEE.FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler udaf EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE tillande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrektbehandling.Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer etensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmarkfinder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed tilmere lige konkurrencevilkår.Specialudvalgshøring (Miljø)Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlighøring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikkenødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finderikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighedernefor håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark såvidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydeligøkonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiftenfor affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøstmål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålægge

producenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kanforpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, derindsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der skeren endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.Specialudvalgshøring (Miljø) den 23. september 2009:FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, atproducenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvadder sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenomdet lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DIITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer frainteresseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt referereti høringsafsnittet.Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, etproblem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagdeogså vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt atproducenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra privatehusholdninger.Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmåletbedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Herhenvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer tilEU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i deenkelte medlemslande.Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftligebemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vilgerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes tilgenbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkterfaktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der blivertil affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris deropnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er megetlav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale omskrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kunmarkedsført mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).

DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skulletmærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserneom anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nyeprodukter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger ogaffaldsbehandling bør henvises til artikel 175.Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud overrefererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % erurealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt afFEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.Specialudvalgshøring (Miljø) den 18. november 2009:Greenpeace påpegede, at det er vigtigt med et tydeligt individuelt producentansvar for at gøreprodukter mest muligt miljøvenlige fra starten af.Specialudvalgshøring (Miljø) den 22. februar 2010:FEHA spurte til hvordan Miljøministeriet forholder sig til rapporten fra Europaparlamentetsrapporteur Karl-Heinz Florenz, og om rapporten medtages i de videre forhandlinger.FEHA syntes bedre om parlamentets rapport sammenlignet med forslaget fra Kommissionen menFEHA finder ikke, at det kun kan være producentens ansvar. FEHA savner i såvel Kommissionensforslag som i rapporteurens rapport, at alle aktører på markedet, herunder alternative indsamlere,bliver ansvarlige bl.a. for at opnå den krævede indsamlingsprocent.Greenpeace roste regeringen for at gøre noget i forbindelse med illegal eksport af elektronisk ogelektrisk affald.7. ForhandlingssituationenPå arbejdsgruppemøderne har de væsentlige ændringsforslag fra Kommissionen, hvor WEEE-direktivets anvendelsesområde refererer til RoHS-direktivets bindende, udtømmende produktlister,så anvendelsesområderne bliver ens i de to direktiver, og med at definere producenten påFællesskabsniveau i stedet for på medlemsstatsniveau, mødt modstand fra et flertal af lande. På denbaggrund har formandskabets kompromisforslag af 3. september om disse punkter opnået tilslutningfra et stort flertal, herunder Danmark.På rådsmødet den 21. oktober fremsatte en lang række medlemsstater – herunder Danmark – ønskeom et åbent anvendelsesområde også for WEEE-direktivet, hvor elektrisk og elektronisk udstyr eromfattet af direktivet med mindre eksplicit undtaget.Danmark har fremsat forslag om at sammenlægge og ændre de 10 produktkategorier til 5 kategorierfor at opnå administrative lettelser og at udsortere udstyr med særligt miljøbelastende stoffer isærskilte kategorier. De foreslåede 5 kategorier: Kølemøbler, Skærme & monitorer,Belysningsudstyr, Stort udstyr, Småt udstyr. Det danske forslag blev støttet af et bredt flertal, ogingen medlemsstater udtrykte modstand mod forslaget. Kommissionens har tilkendegivet at villeoverveje det danske forslag, som nu indgår i formandskabets seneste udkast til kompromistekst.

Kommissionens forslag om en indsamlingsprocent for WEEE på 65 % har mødt modstand framange medlemsstater, mens kun enkelte har støttet en ambitiøs målsætning - herunder Danmark.Forhandlinger om beregningsmetoden og kriterier for opnåelse af indsamlingsmålsætningen foregårstadig, og bl.a. følgende muligheder blev fremhævet: målsætning beregnes som gennemsnit afmarkedsført EEE de seneste 3 år i stedet for 2 år, forskellige målsætninger for WEEE fra privatehusholdninger og WEEE fra andre end private husholdninger, differentierede målsætninger for deforventede fremtidige 5 kategorier.8. Regeringens holdningRegeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, atdet omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligtfinder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning oghermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.Anvendelsesområde (artikel 2)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydeligbeskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disseprodukter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne giveadministrative lettelser for både producenter og myndigheder.Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglendekonsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikkeløses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivetomfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet medløbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste faldtilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er detRegeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end iKommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nyeprodukter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendiggarantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunnehåndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i deenkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mereeffektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkårmellem producenterne.Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anserRegeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning foraffaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke forprodukternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE somværende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end privatehusholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placereskorrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmenfra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.

Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder foradministrative lettelser gennem klare definitioner.Definitioner (artikel 3)Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at væreforankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggørgennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrigemedlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringendet således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indførerprodukterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.Indsamlingsprocent (artikel 7)Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i detomarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøetkan mindskes.Regeringen støtter derfor, at der fastsættes et ambitiøst mål for indsamling af WEEE og er positivindstillet overfor Kommissionens forslåede indsamlingsmål.Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivsmål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke erpræciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre atressourcerne i WEEE udnyttes bedst mulig og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionensforslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intension om at tilskynde til øgetgenbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det dog vigtigt at sikre, atKommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i deforhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter ellerproduktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at fastholdekontrollen for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være ioverensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, atkategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse medaffaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordiKommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstillesmålsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne iKommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser medhensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt størrenøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 ogpræambel 19)

Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger vedindsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andrefinansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivetopretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mesthensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danskeimplementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen forWEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterneat finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.Oplysningerne til brugerne (artikel 14)Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvarmed hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEEsærskilt.Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering afregistrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventesreduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser iforbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen sergerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, somKommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til privatehusholdninger mellem medlemsstaterne.Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellemEU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, deropstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse afproducenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridiskog økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, ogproduktansvaret skal løftes.Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag I)Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrugskal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning tiltransportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksportaf WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning afoverførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag1.