Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 369
Offentligt
VANDMILJØ OG NATUR 2008NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningFaglig rapport fra DMU nr. 7672010
AU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
[Tom side]
VANDMILJØ OG NATUR 2008NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningFaglig rapport fra DMU nr. 7672010
Poul Nordemann Jensen1Susanne Boutrup1Lilian van der Bijl1Lars M. Svendsen1Ruth Grant1Peter Wiberg-Larsen1Torben B. Jørgensen1Thomas Ellermann1Morten Hjorth1Alf B. Josefson1Marianne Bruus1Bjarne Søgaard1Lærke Thorling2Karin Dahlgren3Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet2De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland3By- og Landskabsstyrelsen1
AU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Datablad
Serietitel og nummer:Titel:Undertitel:Forfattere:
Faglig rapport fra DMU nr. 767Vandmiljø og Natur 2008NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatningPoul Nordemann Jensen1, Susanne Boutrup1, Lilian van der Bijl1, Lars M. Svendsen1, RuthGrant2, Peter Wiberg-Larsen2, Torben B. Jørgensen2, Thomas Ellermann3, Morten Hjorth4, Alf B.Josefson4, Marianne Bruus5, Bjarne Søgaard6, Lærke Thorling7& Karin Dahlgren8Danmarks Miljøundersøgelser:1Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet,2Afde-ling for Ferskvandsøkologi,3Afdeling for Atmosfærisk Miljø,4Afdeling for Marin Økologi,5Afdeling for Terrestrisk Miljø,6Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet.7De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.8By- og LandskabsstyrelsenDanmarks Miljøundersøgelser�Aarhus Universitethttp://www.dmu.dkFebruar 2010December 2009Fagdatacentrene for de enkelte emneområderIngen ekstern finansieringNordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen,P., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Hjorth, M., Josefson, A.B., Bruus, M., Søgaard, B., Thorling,L. & Dahlgren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling – fagligsammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 106 s. – Faglig rapport fraDMU nr. 767.http://www.dmu.dk/Pub/FR767.pdfGengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Institution(er), afdeling(er):
Udgiver:URL:Udgivelsesår:Redaktion afsluttet:Faglig kommentering:Finansiel støtte:Bedes citeret:
Sammenfatning:
Denne rapport indeholder resultater fra 2008 af det nationale program for overvågning af vand-miljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirk-ningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågningenaf naturtyperne på land og for overvågning af udvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapportener de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disserapporter er baseret på data indsamlet af de statslige miljøcentre og Danmarks Miljøundersø-gelser.Vandmiljøplanen, habitatdirektiv, miljøtilstand, grundvand, vandløb, søer, havet, terrestrisknatur, habitatområder, arter, atmosfærisk nedfald, spildevand, landbrug, kvælstof, fosfor, pesti-cider, tungmetaller, miljøfremmede stoffer.Grafisk værksted, DMU SilkeborgKlithede på Anholt. Foto: Susanne Boutrup978-87-7073-155-31600-0048106Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmesidehttp://www.dmu.dk/Pub/FR767.pdfNOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisknatur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.
Emneord:
Layout:Forsidefoto:ISBN:ISSN (elektronisk):Sideantal:Internetversion:
Supplerende oplysninger:
Indhold
Vandmiljø og Natur 2008 5Sammenfatning 61Indledning 91.11.2Det nationale program for overvågning 9Vejr og afstrømning i 2007 10
2
Kvælstof 132.12.22.32.42.52.62.72.8Kvælstof som forureningskilde 13Tilførsel af kvælstof fra luften i 2008 14Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften 17Tilførsel af ammoniak fra luften til naturarealer 19Kvælstof fra spildevand 20Kvælstof i landbrug 22Kvælstof i vand fra dyrkede arealer 24Kvælstoftab fra dyrkede marker 25
3
Fosfor 283.13.23.33.4Fosfor som forureningskilde 28Fosfor fra spildevand 30Fosfor i landbrug 31Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder 32
45
Organisk stof som forureningskilde 35Tungmetaller og miljøfremmede stoffer 375.15.25.3Tungmetaller og miljøfremmede stoffer 37Deposition af tungmetaller fra luften 38Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften 40
6
Grundvand 436.16.26.36.46.56.6Grundvandet 43Status for nitratindhold i grundvand 44Udvikling i nitratindhold i grundvand 47Uorganiske sporstoffer i grundvand 49Pesticider i grundvand 50Organiske mikroforureninger i grundvand 52
7
Vandløb 547.17.27.37.4Vandløbene 54Biologisk vandløbskvalitet – smådyr 56Kvælstof i vandløb 57Fosfor i vandløb 59
8
Søer 628.18.28.38.48.5Søerne 62Fosfor i søer – status og udvikling 63Kvælstof i søer 64Planteplankton, sigtdybde og klorofyl 66Undervandsplanter 67
9
Marine områder 689.19.29.39.49.59.69.79.8De marine områder 68Kvælstof og fosfor i marine områder 69Planteplankton 71Iltforhold i de marine områder 72Bundplanter 74Tungmetaller i marine områder 77Miljøfremmede stoffer i marine områder 79Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer 81
10 Naturtyper 8510.110.210.3Metoder til overvågning af naturtyper 85Resultatet af naturtypeovervågningen, 2008 87Udviklingen 2004-2008 91
11 Arter 9411.111.211.311.411.511.611.7Overvågningstrategi 94HedepletvingeEuphydryas aurinia95EremitOsmoderma eremita96Enkelt månerudeBotrychium simplex97Gul stenbrækSaxifraga hirculus99FrueskoCypripedium calceolus100MygblomstLiparis loeselii102
12 Referencer 104Danmarks MiljøundersøgelserFaglige rapporter fra DMU
Vandmiljø og Natur 2008
Tilstand og udvikling - sammenfatning af undersøgelses-resultater 2008Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater fra 2008 af DetNationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NO-VANA).Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folke-tingets Miljø- og Planlægningsudvalg om resultaterne af årets overvåg-ning og om effekterne af de reguleringer og investeringer, der er foreta-get for at beskytte natur og miljø. Endvidere giver sammenfatningen etnationalt overblik til de medarbejdere i de statslige og kommunale insti-tutioner, der har bidraget til gennemførelse af overvågningsprogrammet,eller som arbejder med forvaltningen af vandmiljøet og naturen. Endeligkan offentligheden og interesseorganisationerne få centrale informatio-ner om vandmiljøet og naturens tilstand og udvikling.Overvågningen i 2008 omfattede overvågning af tilstand og udvikling iluften i baggrundsområder, vandmiljøet, den terrestriske natur og enrække arter.Det har ikke været muligt at inddrage data vedrørende miljøfremmedestoffer fra renseanlæg i rapporteringen. Disse data vil blive rapporteretefterfølgende.Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet (DMU) i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og GEUSog på baggrund af nedenstående rapporter fra fagdatacentrene:Vandløb 2008Atmosfærisk deposition 2008Landovervågningsoplande 2008Grundvand 2008Marine områder 2008Søer 2008Punktkilder 2008Naturtyper 2008Arter 2008Wiberg-Larsen (red.), 2010Ellermann et al., 2010Grant et al., 2010Thorling (red.), 2010Hjorth og Josefson (red.), 2010Jørgensen et al., 2010By- og Landskabsstyrelsen, 2010Bruus et al., 2010Søgaard et al., 2010
Fagdatacentrenes rapporter er baseret på data indsamlet af By- og Land-skabsstyrelsens miljøcentre. DMU har varetaget indsamling af data ved-rørende atmosfæren, nogle arter og åbne marine områder.
5
Sammenfatning
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreretprogram med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø.Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale for-pligtigelser samt nationale overvågningsbehov bl.a. for at eftervise effek-terne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand
Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sketbetydende ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra punktkilder oglandbrug til vandmiljøet de seneste 5 år. Variationer i nedbør betydervæsentlige år-til-år svingninger i udledningen fra både punktkilder oglandbrug. Eftersom nedbørsmængden i 2008 var tæt på normalen og be-tydeligt mindre end i 2007, var udledningerne i 2008 tilsvarende laveresammenlignet med 2007.Grøn vækst
Med aftalen om Grøn Vækst, der afløser og følger op på VandmiljøplanIII, er der sket et paradigmeskift i mål for reduktion i næringsstoffer.Hvor der var sat mål for reduktion i kvælstofudvaskningen (dvs. ud afrodzonen) i vandmiljøplanerne, er der i Grøn Vækst sat et reduktionsmålfor den årlige landbrugsrelaterede udledning af kvælstof til havet på19.000 ton N i 2015. For fosfor var der i Vandmiljøplan III mål om en hal-vering af fosforoverskuddet samt om anlæggelse af randzoner. Randzo-ner som virkemiddel er videreført i Grøn Vækst, og der er sat et mål omreduktion i den årlige landbrugsrelaterede fosfortilførsel til vandløb ogsøer på 210 ton fosfor.
Særlige forhold i 2008I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvik-ling over perioden 1989-2008 eller hvor året 2008 har været specielt.Klima 2008
Vejrmæssigt var 2008 usædvanligt ved at være det næst varmeste år si-den 1874 - kun overgået af 2007. Der var ingen varmerekorder i 2008,men der var det højest registrerede antal solskinstimer i maj, og foråretvar som helhed det hidtil mest solrige. Nedbøren var 9% over normalen,og især august var meget våd. Afstrømningen afveg kun lidt fra et nor-malt år, dog med højere afstrømning end normalt i vinter- og efterårs-månederne marts, oktober og november og lidt lavere end normalt isommermånederne juni og juli.Grundvand
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske ni-tratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at
6
nitratindholdet i det yngste iltede grundvand er faldende. Ved sammen-ligning af grundvandets alder med grundvandets nitratindhold finderman signifikant faldende tendens i over halvdelen af det yngste iltedegrundvand. Samme tendens ses kun i en mindre del af det ældre iltedegrundvand.Hyppigheden af fund af pesticider i grundvandsovervågningen var i2008 på ca. 40%, hvilket var en lille stigning i forhold til 2004-2007. Hyp-pigheden har dog været på samme niveau de seneste 4 år, hvilket harværet lidt højere end de foregående år. Dette tilskrives, at der siden 2004udelukkende har været undersøgt for pesticider i ungt grundvand (dan-net efter ca. 1950).Marine områder
Trods høje vandtemperaturer i hele 2008 var iltforholdene i de danskefarvande forholdsvis gode som følge af, at der hyppigt var kraftig vind.Sigtdybden i 2007 og 2008 var de ringest målte i de åbne farvande siden1989 trods reduktion i næringsstofbelastning og i næringsstofkoncentra-tioner. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette.Dybdeudbredelsen af ålegræs indgår som indikator for miljøtilstanden imarine områder. Ålegræssets udbredelse har sammenhæng med vandetsklarhed (sigtdybden). Det betyder, at der trods en væsentlig reduktion iudledningen af næringsstoffer til især fjorde og kystvande generelt ikkeer sket en forøgelse i ålegræssets udbredelse som følge af den relativ rin-ge sigtdybde.Med vandrammedirektivets datterdirektiv for prioriterede stoffer (Euro-pa-Parlamentet, 2008) er der fastsat et miljøkvalitetskrav for kviksølv ibiota. Dette kvalitetskrav var overskredet i 40% af de undersøgte prøveraf muslinger og i ca. 90% af de undersøgte prøver af fisk. Indholdet var ialle prøver lavere end EU’s grænseværdi for kviksølv i fødevarer. Efterindførelsen af restriktioner mod brugen af tributyltin (TBT) i 2003 harder været en nedadgående tendens i koncentrationerne i muslinger. Påtrods af dette blev TBT ligesom de foregående år fundet i alle de under-søgte prøver af muslinger og udbredt i sediment. Kun i Nordsøen ogSkagerrak blev der fundet koncentrationer svarende til ”generel god mil-jøtilstand”.Terrestriske naturtyper
Overvågning af terrestriske naturtyper siden 2004 viser allerede nu enstatistisk signifikant udvikling i nogle af indikatorerne på flere intensivtovervågede naturtyper. En række andre indikatorer viser tendenser. Hervil de kommende års overvågning vise, om tendenserne fortsætter.Mest markant er naturtypernes vegetationssammensætning, hvor der sessignifikante ændringer i alle de intensivt overvågede naturtyper undta-gen strandeng. Eksempelvis har der i klithede og på tør hede været ensignifikant stigning i dækningen af hedelyng, som er en af de typiskeplantearter i disse naturtyper. Stigningen i dækningen af hedelyng sesogså på naturtypen våd hede, men der har samtidig været et signifikantfald i dækningen af klokkelyng, hvilket tyder på ændrede hydrologiskeforhold og udtørring, som udgør en trussel for naturtypen.
7
Truslen fra invasive arter er øget markant i adskillige naturtyper gennemde seneste fem år. For eksempel er dækning med rynket rose og frekven-sen af fyr øget i flere af klit- og hedetyperne, hvilket til dels skal ses isammenhæng med en øget tilgroning på grund af manglende græs-ning/pleje. Udbredelsen af det invasive mos stjerne-bredribbe er høj ogstigende i disse år.NOVANA-overvågningen af luft viser, at atmosfærisk kvælstofdeposi-tion har været faldende siden 1989. Dette har afspejlet sig i form af signi-fikante fald i kvælstofindholdet i lav på klithede og tør hede og i såvellav som mos i grå/grøn klit, der netop får deres kvælstof fra luften. Derhar ikke været tilsvarende udvikling i kvælstofindholdet i dværgbuske-nes årsskud. Dette afspejler, at kvælstoftilgængeligheden i jorden for denhøjere vegetation fortsat er høj, hvilket tilskrives kvælstofpuljer fra op-hobning fra tidligere år med større kvælstoftilførsler.Arter
For seks af de overvågede arter er der med resultaterne fra 2008 tidsse-rier, som gør det muligt at sammenligne bestandsstørrelser og udbredel-ser, hvorfor der er valgt at beskrive tilstanden og udviklingen for dissearter i denne rapport.Sammenfattende for de seks arter er, at der er tale om små, skrøbeligebestande. Udviklingen i bestanden for orkideen fruesko har været posi-tiv. Derimod er bregnen enkelt månerude ikke blevet registreret på hidtilkendte lokaliteter. Sommerfuglen hedepletvinge er blevet fundet på detstørste antal lokaliteter i perioden, men det skyldes formentlig en størreeftersøgningsindsats frem for en spredning af arten til nye lokaliteter.For billen eremit og planterne mygblomst og gul stenbræk kan der hellerikke drages entydige konklusioner om udviklingstendenser.For de fleste arter vil overvågningen i 2008 sammen med overvågningeni 2004-2007 udgøre en baseline, som resultaterne af overvågningen i dekommende år kan sammenlignes med.
8
1
Indledning
1.1
Det nationale program for overvågning
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO-VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser 2004;Bijl et al. (red.) 2007). Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvåg-ningsprogram for vandområder. Dette program har sit udspring iVandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vand-miljøet med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvan-de, søer, vandløb og grundvand, samt vigtige kilder til forurening, nem-lig spildevand, landbrug og via luften. Pesticider og andre miljøfremme-de stoffer har siden programmets start været med i overvågningen afgrundvand, og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet.Figur 1.1.Undersøgelsesloka-liteter i NOVANA for bestemmel-se af miljøtilstand i vandløb i2008 (Wiberg-Larsen (red.)2010).Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i 2008
DVFI = 1 og 2DVFI = 3DVFI = 4DVFI = 5 og 6DVFI = 7
9
Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågnings-program for vandmiljøet og den terrestriske natur har Danmark fra 2004haft en samlet, systematisk overvågning af både akvatisk og terrestrisknatur og miljø.Danmark kan med dette program opfylde væsentlige dele af sine inter-nationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og nationale over-vågningsbehov på vandmiljø- og naturområderne. Naturovervågning ogisær overvågning af den terrestriske natur er inddraget i den nationaleovervågning ikke mindst af hensyn til forpligtelserne i EUs habitatdirek-tiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, ligesom der er sket en opprioritering afovervågning af dyr og planter i vandområderne.Overvågningsstationerne er fordelt over hele landet. Figur 1.1 viser ek-sempelvis placeringen af undersøgelseslokaliteter for bestemmelse afmiljøtilstanden i vandløb ud fra DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks).
1.2
Vejr og afstrømning i 2008
Nedbørsmængden og fordelingen heraf har sammen med andre klimati-ske faktorer væsentlig indflydelse på, hvor store mængder vand og næ-ringsstoffer, der tilføres vandmiljøet fra det omliggende opland. Megenregn især i efteråret og om vinteren vil hurtigt tilføre store kvælstof- ogfosformængder til vandløb og søer. En større delmængde heraf vil nå udi havet, hvor den er tilgængelig for algeopblomstringer det følgende for-år, og medfører større risiko for iltsvind end ved gennemsnits- eller lavenedbørsmængder. Vandføringer over det normale især i sommerhalvåretvil til gengæld typisk forbedre tilstanden i vandløb, idet udtørring und-gås, og der bliver større fortynding af spildevand.Temperaturen og antallet af solskinstimer er vigtige for fx vækstsæ-sonens længde og fordampning mv., mens vindstyrke og –retning påvir-ker fx omrøring i søer, vandudveksling i fjorde, indstrømning af salt-vand ind mod Østersøen. Den samlede kombinationen af vejrforholdenevil derfor påvirke vand- og stoftilførsler fra land til vand, grundvands-dannelsen og tilstanden i vandmiljøet.Vejret i 2008
Vejrmæssigt var 2008 usædvanlig ved sammen med 2006 at være denæst varmeste år kun overgået af 2007, men uden varmerekorder i øv-rigt. Der var det højest registrerede antal solskinstimer i maj, og foråretvar som helhed det hidtil mest solrige.Nedbøren i 2008 var 779 mm og dermed 9% over normalen (712 mm) (fi-gur 1.2). August var især meget våd (146 mm eller 118% over normalen).Januar, marts og oktober var også våde, mens maj var meget tør og juniog december ret tørre. Vinteren 2007/08 (december til og med marts) vargenerelt nedbørsrig med 277 mm eller 34% over normalen på 207 mm.For perioden 1989-2008 har årsnedbøren været 33 mm over normalen(ca. 5%), hvilket overordnet set skyldes den høje vinternedbør.
10
Figur 1.2.Årsmiddelværdier fornedbør og afstrømning i Dan-mark. Desuden er langtidsnor-malen vist.Nedbør (mm)
10008006004002000
NedbørNormalværdi: 712 mm
Gennemsnit for 1961 – 1990
500400
AfstrømningNormalværdi:323mm
Gennemsnit for 1971 – 2000
Afstrømning (mm)
30020010001989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 06 05 06 07 2008
Årsmiddeltemperaturen på 9,4�Ci 2008 var den samme som i 2006 ogden næst højest registrerede siden målingerne startede i 1873. Middel-temperaturen i 2008 var kun 0,1�Cunder rekorden fra 2007 og 1,7�Cover normalen. I perioden 1989-2008 var temperaturen 1,0�Cover nor-malen. Alle måneder var varmere end normalt, men især var vinteren2007/08 lun (4,0�Cmod normalt 0,9�C),mens perioden marts til juli vari gennemsnit 1,5�Cover normalen. Alle år siden 1996 har været noget el-ler meget over normalen.Med 1821 solskinstimer eller 22% over normalen på 1495 timer blev åretdet 5. solrigeste år, hvor især rekorden i maj med 347 soltimer (66% overnormalen) og det rekordsolrige forår er usædvanligt. Maj blev den solri-geste kalendermåned i det hele taget, der er registreret.Afstrømning
Ferskvandsafstrømningen til de danske farvande er for 2008 opgjort tilca. 15.000 mio. m3. Det svarer til 347 mm vand fra hele landets areal,hvilket er godt 7% over normalen for 1971-2000 på 323 mm (figur 1.3).Afstrømningsnormalen er revideret ift. tidligere grundet ny opgørelses-metode for afstrømning for perioden 1989 og frem. Det betyder, at denberegnede afstrømning ved sammenligning med tidligere beregningerårligt er 0-6% lavere (Wiberg-Larsen (red.) 2010). Afstrømningen i løbet2008 afviger kun i begrænset omfang fra et ”normal” år, dog med højereafstrømning end normalt i marts, oktober og november og lidt lavereisær i juni og juli.
11
Månedsnedbør (mm)
Figur 1.3.Månedsmiddelværdierfor nedbør og ferskvandsaf-strømning i 2007 sammenlignetmed normalværdier (nedbør fraCappelen 2009).
1751501251007550250
Nedbør20081989-2008
100
Afstrømning
Månedsafstrømning (mm)
806040200JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Dette afspejler i modificeret grad nedbørsfordelingen i 2008 med en vistidsforskydning, dog slår den megen nedbør i august 2008 ikke igennem,da en del er gået til fordampning. Der er som normalt for nedbør også enstor geografisk variation i ferskvandsafstrømningen. Afstrømningen tilfarvandene omkring Jylland og Fyn var over normalen, men lidt undernormalen til oplandene omkring Sjælland. Fra oplandene til Nordsøenog Lillebælt var afstrømningen omkring 500 mm, mens afstrømningen tilsydlige Bælthav, Storebælt, Østersøen og Øresund med typisk 150-350mm var de laveste.
12
2
Kvælstof
2.1
Kvælstof som forureningskilde
Tilførsel af kvælstof til vandområder og naturarealer som følge af men-neskelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. I grundvand gør enoverskridelse af grænseværdien for nitrat i drikkevand vandet uegnetsom drikkevand. I marine områder og i nogle søer fører tilførsler afkvælstof til øget algevækst. De økologiske forhold i vandløb afhængerderimod ikke af kvælstofindholdet, med mindre det tilføres i form afammoniak, der kan have giftvirkning og mindske iltindholdet. På natur-arealer kan tilførsel af kvælstofforbindelser via atmosfæren føre til æn-dring af naturarealets vegetation.2.1.1 Målsætninger
Ifølge Vandmiljøplan I fra 1987 skal udledningerne til vandmiljøet væremindsket til højst 50% af niveauet midt i 1980’erne. Denne målsætningblev fastholdt i Vandmiljøplan II, og en række nye virkemidler blev im-plementeret. Med Vandmiljøplan III er der besluttet en yderligere reduk-tion på minimum 13% af kvælstofudledningen frem til 2015 i forhold til2003, dvs. efter at effekten af Vandmiljøplan II er slået igennem.Aftalen om Grøn Vækst afløser og følger op på VMPIII, idet den inde-holder et mål om en reduktion af den landbrugsbetingede kvælstoftilfør-sel til havet med 19.000 ton pr år. Målet skal primært nås gennem enkvælstofkvote, men også via øgning af arealet med efterafgrøder, generelregulering samt anlæggelse af vådområder.2.1.2 Opfyldelse af målsætningerne
Konklusionen ved evalueringen af Vandmiljøplan II var, at landbrugetsudledninger af kvælstof opfyldte målet for reduktion i udvaskningen.Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var det i forhold tilmålet om yderligere 13% reduktion i forhold til 2003 imidlertid ikke mu-ligt at påvise et signifikant fald i kvælstofudvaskningen fra 2003 til 2007.2.1.3 Udvikling i kvælstoftilførsel fra land
I 2008 blev der i alt tilført ca. 64.000 ton N til havområderne omkringDanmark. Det er mindre end i 2007 som følge af mindre nedbør og der-med afstrømning, men på linje med 2006, se figur 2.1.
13
Figur 2.1.Udviklingen i fersk-vandsafstrømning, kvælstoftilfør-sel og vandføringsvægtet kvæl-stofkoncentration i det afstrøm-mende vand til havet omkringDanmark, 1990-2008. Kvælstoftil-førselen er fordelt på diffusekilder (inkl. spildevand fra spredtbebyggelse) og spildevand frapunktkilder (Wiberg-Larsen (red.)2010).
20.00016.00012.0008.0004.0000150.000Punktkilder
Afstrømning (mio. m3)
120.000Kvælstof (ton)
Diffusafstrømning
90.00060.00030.000010
Vandføringsvægtet konc. (mg/l)
86420199092949596000203062008
I figur 2.1 er der endvidere vist udviklingen i den vandføringsvægtedekoncentration af kvælstof, hvorved betydningen af år-til-år variationer iafstrømning er reduceret. Som det fremgår af figur 2.1 er koncentratio-nen i gennemsnit faldet fra 7-8 mg/l i starten af 1990’erne til i de senereår at være omkring 4,5 mg/lEn analyse af udviklingen i kvælstofkoncentrationen viser, at der er sketet fald på i alt 47%, hvoraf den diffuse kvælstofdel udgør de 38%.
2.2
Tilførsel af kvælstof fra luften i 2008
Tilførsel af kvælstof fra luften spiller en væsentlig rolle for den samledebelastning af de danske farvande og af naturarealer på land fx heder oghøjmoser. Tilførslen er størst over land og aftager med afstanden til foru-reningskilderne, som både er udenlandske og danske. Kilderne er isærfordampning af ammoniak fra landbrug og udslip af kvælstofoxider vedforbrændingsprocesser, fx i forbindelse med transport og energiproduk-tion.
14
Et af hovedformålene for luftprogrammet i NOVANA er derfor at be-stemme den årlige deposition af kvælstof og den geografiske fordeling aftilførslen samt udviklingstendenserne heri.2.2.1 Målte kvælstofdepositioner i 2008
Ved de fem danske hovedstationer blev der i 2008 målt en årlig deposi-tion af kvælstof på 9-14 kg N/ha til landområder (tabel 2.1). På bag-grund af målingerne på landområderne er depositionen på farvandsom-råder ved Anholt og Keldsnor beregnet til 6-7 kg N/ha. Depositionen tilland- og vandområderne i 2008 var i gennemsnit for målestationernehenholdsvis 4% og 13% lavere end i 2007. Nedbøren i 2008 var lavereend i 2007, hvilket er en af de væsentlige årsager til faldet i depositionen.Tabel 2.1.Målte kvælstofdepositioner i 2008 på en gennemsnitlig landoverflade i et områ-de på 17 km x 17 km omkring målestationen (data fra Ellermann et al. 2010).LuftmålestationTangeUlfborgLindetAnholtKeldsnorKvælstof (kg N/ha)1291499
De laveste depositioner blev bestemt ved målestationer, som ligger fjerntfra områder med intensivt landbrug. De højeste depositioner blev be-stemt ved Lindet og Tange i Sønder- og Midtjylland, der ligger i land-brugsområder med stor emission af ammoniak fra dyrehold, og hvor dersamtidig var stor nedbørsmængde.2.2.2 Modelberegnede kvælstofdepositioner på hav for 2008.
Den samlede deposition af kvælstof til de danske farvande er modelbe-regnet til 71.000 t N i 2008 (tabel 2.2). Det svarer til en gennemsnitlig de-position på ca. 6,7 kg N/ha og er 8% lavere i forhold til 2007. Forskellenskyldes hovedsagelig et fald i vådafsætningen af kvælstof som følge afmindre nedbør i 2008.Tabel 2.2.Kvælstofdepositioner fra atmosfæren til farvande og landområder i 2008 (tal fra Ellermann et al. 2010).Kvælstofdeposition 2008FarvandsområderLandområderTørdeposition(tons N)16.00030.000Våddeposition(tons N)55.00031.000Total deposition(tons N)71.00061.000Deposition pr. ha(kg N/ha)6,714Areal(km2)105.00043.000
Den modelberegnede deposition varierer med en faktor to mellem deforskellige områder (figur 2.2). Størst deposition ses i de kystnære områ-der og fjorde, hvor afstanden til landbrugskilderne er lille. Den højestedeposition på 13 kg N/ha er således beregnet for de kystnære områderomkring Als, mens den laveste deposition på 6 kg N/ha er beregnet forSkagerak, Kattegat og Øresund. Endvidere ses en gradient med de høje-ste depositioner mod syd og lavere depositioner mod nord. Dette skyl-des indflydelse fra områder med høje emissioner af kvælstof i landenesyd for Danmark.
15
Figur 2.2.Den samlede deposi-tion af kvælstofforbindelser be-regnet for 2008 i kg N/ha (Eller-mann et al., 2010).
Deposition af kvælstof
Depositionafkvælstof (kg N/ha/år)>2018-2016-1814-1612-1410-128-106-84-6<4
2.2.3 Modelberegnede depositioner på land
Den samlede deposition af kvælstof til de danske landområder blev i2008 modelberegnet til 61.000 tons N (tabel 2.2). Dette er 7% højere end i2007, hvilket dels skyldes forskellige meteorologiske forhold i 2007 og2008, dels en nødvendig opdatering af modellen.Den gennemsnitlige deposition ligger på 14 kg N/ha, hvilket ligger påniveau med eller over tålegrænserne for mange af de følsomme danskenaturtyper, fx heder og højmoser.Den modelberegnede deposition varierer mellem 6 kg N/ha og 19 kgN/ha (figur 2.2). Årsagen til den store geografiske variation er navnlig,at depositionens størrelse afhænger af den lokale landbrugsaktivitet,fordi ammoniak deponeres tæt på kilderne. På lokal skala kan der derforses betydeligt større variationer end beregnet som gennemsnit for mo-dellens gitterfelter på 6 km x 6 km. Endvidere spiller nedbørsmængder-ne en vigtig rolle for depositionens størrelse. Den største deposition erberegnet til den sydlige del af Jylland, hvor husdyrproduktionen er høj,og hvor nedbørsmængderne er store. Lavest deposition ses i Nordsjæl-land og på nogle af de små øer.
16
2.2.4 Samlet deposition
I tabel 2.2 er angivet tal for den samlede deposition på de danske far-vande og de danske landarealer.Tabellen viser, at tørdepositionen pr. km2var større på landarealer endtil på havet. Det skyldes bl.a., at ammoniakkoncentrationen er højereover land end over vand pga. den kortere afstand til kilderne, og at tør-afsætning af kvælstof ved en given koncentration er større på et bevoksetlandareal end på vand.
2.3
Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften
Kvælstofdepositionen i Danmark kommer fra en lang række danske ogudenlandske kilder. For at kunne vurdere effekten af handlingsplanermed formål om at reducere emissionerne, er det nødvendigt at kvantifi-cere indflydelsen af de forskellige kilder.2.3.1 Kvælstofkilder
Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere, hvor stor endel af depositionen i Danmark, der stammer fra henholdsvis danske ogudenlandske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, somkan henføres til udslip af kvælstofilter fra forbrændingsprocesser (trans-port, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion) ogtil udslip af ammoniak fra landbrugsproduktion.Langt hovedparten af depositionen til de danske farvandsområderstammer fra udenlandske kilder (figur 2.3). Den danske andel af deposi-tionen til de åbne danske farvande er estimeret til i gennemsnit at værepå ca. 14% i 2008; den største danske andel forekom i Lillebælthav (27%)og det Nordlige Bælthav og Kattegat (25%) og den mindste andel iNordsøen (9%). I lukkede fjorde, vige og bugter kan den danske andelvære betydeligt større, hvilket skyldes den korte afstand til de danskekilder.Figur 2.3.Kvælstofdeposition i2008 til udvalgte danske far-vandsområder og Limfjordenopdelt på danske og udenlandskekilder samt opdelt på emissionerfra forbrændingsprocesser oglandbrugsproduktion (Ellermannet al. 2010).12Kvælstofkilder
Kvælstofdeposition (kg/ha)
1086420NordsøenKattegatNordligeBælthavØstersøenLimfjordenAllefarvande
Udenlandsk forbrændingUdenlandsk landbrug
DK forbrændingDK landbrug
17
Figur 2.3 viser endvidere, at de danske bidrag hovedsageligt stammer fraemissioner fra landbrugsproduktionen, samt at forskellene mellem om-råderne i det store og hele kan forklares ved forskelle i landbrugsbidra-get.For de danske landområder er den danske andel af kvælstofdepositionen(figur 2.4) generelt større end for farvandsområderne. For landområder-ne er den danske andel i gennemsnit estimeret til ca. 36% i 2008. Denprimære årsag til den større deposition på landområderne er depositionaf ammoniak fra lokale landbrug. I Nord- og Midtylland udgør ammoni-ak fra danske bidrag 41-45% af den totale kvælstofdeposition mod kun21% i Hovedstaden. Det store bidrag fra danske kilder til depositionen iJylland skyldes primært den store husdyrproduktion.Figur 2.4.Gennemsnitligkvælstofdeposition i 2008 til denye regioner og i gennemsnit forDanmark opdelt på danske ogudenlandske kilder samt opdeltpå emissioner fra forbrændings-processer og landbrugsprodukti-on (Ellermann et al. 2010).20Kvælstofkilder
Kvælstofdeposition (kg/ha)
15
10
5
0Nord-jyllandMidt-jyllandSyd-danmarkSjællandHoved-stadenDanmark
Udenlandsk forbrændingUdenlandsk landbrug
DK forbrændingDK landbrug
2.3.2 Udvikling i kvælstofdeposition
Den gennemsnitlige deposition af kvælstof på de indre farvande og dedanske landområder er faldet med henholdsvis ca. 28% og 30% siden1989 (figur 2.5).Den atmosfæriske kvælstofdeposition følger ændringerne i emissionerneaf kvælstof i Danmark og de øvrige europæiske lande (figur 2.5). Reduk-tionerne i de udenlandske kilder er årsag til den største del af reduktio-nen målt som ton N. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidragerdog også til faldet i kvælstofdepositionen, navnlig i de dele af Jylland,hvor 41-45% af kvælstofdepositionen stammer fra danske kilder.
18
Figur 2.5.Udviklingstendenserfor den samlede deposition ogemission af kvælstof. Figuren tilvenstre viser tendenser for udvik-lingen i depositionen til de indredanske farvande, mens figuren tilhøjre viser tendenser for udvik-lingen i depositionen til danskelandområder. Alle værdier erindekseret til 100 i 1990. Udvik-lingstendenserne i deposition tillandområder er beregnet sommiddelværdi af resultaterne fraDMU’s hovedstationer. Beregnin-gerne af deposition til farvandeneer baseret på resultaterne frahovedstationer ved Keldsnor ogpå Anholt, som begge er placeretved kysten (Ellermann et al.2010).
12010080
Kvælstofdeposition for landIndeks
Indeks
6040200Kvælstofdeposition for farvandeIndeks
KvælstofdepositionDK-emissionEU-emission
12010080
Indeks
604020019909294969800KvælstofdepositionDK-emissionEU-emission0204062008
2.4
Tilførsel af ammoniak fra luften til naturarealer
Natur- og halvkulturarealer på land, der ikke gødes, påvirkes af tilførselaf kvælstof fra luften. Det er uønsket, at tilførslen fra luften bliver så høj,at artssammensætningen på naturarealer ændres, dvs. at tålegrænsen forkvælstof overskrides for de pågældende naturtyper.For bedre at kunne vurdere sammenhænge mellem kvælstoftilførsel ogden økologiske tilstand i naturområderne har ammoniak og partikulærtammonium siden 2004 været målt i luften på syv forskellige lokaliteter.Der var i 2008 et ensartet forløb i koncentrationerne på de jyske stationer,der ligger tættest ved lokale kilder (figur 2.6). Koncentrationerne toppe-de (2 toppe) i foråret i forbindelse med sæsonen for udbringning af gød-ning på markerne, samt i mindre grad i eftersommeren. Niveauet varensartet lavt og udsvingene små for Frederiksborg og Anholt, som liggerlangt fra lokale kilder.I figur 2.7 er vist ammoniakmålinger fra en af stationerne, Ulfborg i peri-oden 2004-2008. Det fremgår af figuren, at tidspunkterne for hhv. forårs-og eftersommertoppene kan variere en smule ligesom varigheden aftoppene kan være forskellig årene imellem Der er generelt også variatio-ner i koncentrationerne gennem året, men især i eftersommeren ses etvarieret mønster.
19
Ammoniak (�g N/m3)
Figur 2.6.Ammoniakkoncentrati-oner målt i Ulfborg (Ul), Keldsnor(Ke), Lindet (Li), Idom Hede (Id),Lille Vildmose (Ll V), Frederiks-borg (Fr), Anholt (An) og Hansted(Ha) i 2008 (Ellermann et al.2010).
4,03,53,02,52,01,51,00,50
Ammoniak i luft
31-12 30-129-230-329-4 29-5 28-6 28-7 27-8 26-9 26-10 25-11 25-122008UlfborgLille VildmoseKeldsnorFrederiksborgLindetAnholtIdom HedeHansted
Figur 2.7.Koncentrationer afammoniak målt på Ulfborg 2004-2008 (Ellermann et al. 2010).Ammoniak (�g N/m3)
2,52,01,51,00,50
Ammoniak i luft – Ulfborg
31-12 30-129-230-329-4 29-5 28-6 28-7 27-8 26-9 26-10 25-11 25-1220042005200620072008
2.5
Kvælstof fra spildevand
2.5.1 Renseanlæg
Der er etableret kvælstoffjernelse på alle renseanlæg omfattet af Vand-miljøplan I for at opfylde udlederkravet på 8 mg N/l. I 2008 rensede 260renseanlæg med krav om N fjernelse knap 90% af den samlede spilde-vandsmængde. I alt blev der fra alle anlæg i 2008 udledt ca. 3.500 t N,svarende til i gennemsnit et indhold på 5,0 mg N/l.Udviklingen i de udledte kvælstofmængder siden 1980’erne er vist i fi-gur 2.8. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vandmil-jøplan I. Udledningen er siden 1989 mindsket med ca. 75%.
20
Kvælstof (1.000 tons N)
Figur 2.8.Udviklingen i de årligtudledte mængder af kvælstof frarenseanlæg (By- og Landskabs-styrelsen 2010).
2520151050
Renseanlæg
Før VMP
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
2.5.2 Industri med egen udledning
Direkte udledninger fra industri til vandområder er af noget mindre om-fang end udledningerne gennem renseanlæg, idet der i 2008 blev udledtca. 400 t N svarende til 6,5 mg N/l som gennemsnitskoncentration. Op-gørelsen er i mindre grad baseret på data fra tidligere år end 2008.Målet i Vandmiljøplan I var 2.000 t/år. Reduktionen skyldes, at mangevirksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlægeller har etableret en renere teknologi og indført forbedrede rensemeto-der. I alt er kvælstofudledningerne reduceret med 95% siden 1989 (figur2.9).Figur 2.9.Udvikling i årlig udled-ning af kvælstof fra industri medegen udledning (By- og Land-skabsstyrelsen 2010).7Industri
Kvælstof (1.000 tons N)
65432101989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008
2.5.3 Akvakultur
De samlede udledninger af kvælstof fra produktionen af fisk i fersk-vandsdambrug, saltvandsdambrug og havbrug opgøres ved teoretiskeberegninger, bl.a. ud fra foderforbruget. Udledningerne i 2008 af kvæl-stof fra ferskvanddambrug er beregnet til 729 t N og 233 ton N fra salt-vandbaserede fiskeopdræt. Der er således sket en betydelig reduktion iudledningen siden 1989, hvor den oversteg 2.000 ton N.
VMP mål
21
2.6
Kvælstof i landbrug
2.6.1 Gødningsforbrug
Handelsgødningsforbruget af kvælstof for hele landet er faldet fra394.000 tons N i 1990 til 190.000 tons N i 2007. I 2008 steg det indberette-de køb til 215.000 tons N, dels som følge af et højere forbrug på grund afompløjning af ca. 80.000 ha brak, dels fordi landbruget i henhold til gød-ningsfirmaerne har købt gødning til lager. Stigningen i forbruget af gød-ning som følge af ompløjning af brak vil falde igen med 2 års forsinkelse.Kvælstoftilførslen med husdyrgødning har været næsten uændret isamme periode. Det årlige overskud i markbalancen er herved faldet fra375.000 tons N i 1990 til 209.000 tons N i 2008, en reduktion på 44% (figur2.10).800
DepositionN-fikseringSlam+affaldHusdyrgødningHandelsgødning
Kvælstof (1.000 tons)
600
400
Høstet
200
0198586 87 88 89909192 93 94 95 969798 99 00 01 020304 05 0607 2008
Figur 2.10.Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark, 1985 til 2008 (Grant et al.2010).
Overskuddet af kvælstof er mindst for planteavlsbrug, noget større forsvinebrug og størst for kvægbrug. Overskuddet stiger med stigendehusdyrtæthed (figur 2.11).Figur 2.11.N-overskud i markenfor forskellige brugstyper samt forbrug grupperet med stigendehusdyrtæthed, data fra 2008(Grant et al. 2010).120
N overskud i marken (kg N/ha)
100806040200Planteavl KvægbrugSvinebrug00-1,01,0-1,7 1,7-2,3Dyretæthed (DE/ha)
22
Der har siden 1990 været en markant forbedring i udnyttelsen af hus-dyrgødningen som følge af bindende kvælstofnormer, at opbevarings-kapaciteten er øget, at en stigende andel af gødningen udbringes om for-året og sommeren, samt at der er taget forbedrede udbringningsteknik-ker i anvendelse.2.6.2 Kvælstofkredsløbet
Af figur 2.12 fremgår, at der i landovervågningsoplandene i 2002/03 –2007/08 udvaskedes 83 og 46 kg N/ha/år fra henholdsvis sandjorde oglerjorde. Det svarer til 38% og 26% af de totalt tilførte kvælstofmængder.Selv om udvaskningen er størst fra sandjorde, strømmer der alligevelmere kvælstof til vandløb i lerområder. Det skyldes, at vandet fra sand-områderne generelt siver ned til det dybere liggende grundvand, hvoren stor del af det omsættes til atmosfærisk kvælstof ved denitrifikation.Derfor når kun ca. 12% af det udvaskede kvælstof frem til vandløb isandområder mod ca. 37% i lerområder.
Det årlige kvælstofkredsløb (2003/04 – 2007/08)Sandjordsoplande(gennemsnitaf2 oplande)HandelsgødningHusdyrgødningAtm. + fixAfgrøde131 kg N/haTotal
Lerjordsoplande(gennemsnitaf 3oplande)84kg N/ha68 kg N/ha22 kg N/ha174 kg N/haAfgrøde106 kg N/ha
Naturoplande
53 kg N/ha Handelsgødning131 kg N/ha Husdyrgødning34kg N/ha Atm. + fix218 kg N/ha Total
Atm. + fix
15 kg N/ha
Rodzone
Rodzone
Rodzone
l.erfov .+ænømDrafstr
83kg N/ha
46 kg N/ha
10-12 kg N/ha
5 kg N/haVandløb10 kg N/ha5 kg N/haGrundvandGrundvand
11 kg N/ha6 kg N/haVandløb17 kg N/haGrundvandVandløb2-3 kg N/ha
Nedstrøms vandløb+ regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha
Nedstrøms vandløbRegionalt grundvandsmagasin? kg N/ha
Figur 2.12.Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt naturoplande for dehydrologiske år 2003/04-2007/08 (og tilhørende landbrugspraksis 2003-2007). Tilførsel og fraførsel af kvælstof er baseret pådata fra interviewundersøgelsen og udvaskningen er modelberegnet med N-LES4 for alle marker i oplandet. NB! Vandløbs-transport i landbrugsoplandene er korrigeret for naturarealer og spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer det dyr-kede areal incl. spredt bebyggelse (Grant et al. 2010).
Afstrømningen til vandløb skal tages med et vist forbehold idet•Denitrifikationen i de øvre jordlag kan være betydelig i landovervåg-ningsoplandene•Langsomt strømmende vand repræsenterer landbrugspraksis af æl-dre dato.23
•Der er sandsynligvis afstrømning til vandløbsstrækninger nedstrømsmålestationen.Fra udyrkede arealer (naturoplande) udvaskes typisk 10 - 12 kg N/ha,hvilket er på niveau med tilførslen fra luften til landoverflader (se ogsåafsnit 2.2). Hvis landbrugsarealerne ikke havde været opdyrkede, villeudvaskningen formentlig have været på det samme niveau som i natur-oplandene.
2.7
Kvælstof i vand fra dyrkede arealer
2.7.1 Kvælstofkoncentrationer
De målte koncentrationer af nitrat i det vand, der siver ned fra rodzonenunder de dyrkede marker, er siden 1990 mindsket med 0,40 mg N/l pr.år på lerjordene og på sandjordene med 1,01 mg N/l pr. år (figur 2.13).Figur 2.13.Udvikling i vandaf-strømning samt målinger af N-udvaskning og N-koncentrationeri rodzonevandet i 1990/91 –2007/08 (Grant et al. 2010).800LerSand600
Vandafstrømning (mm)Nitratudvaskning(kg N/ha)
400
200
0200
150
100
50
060Nitrat koncentration (mg N/l)
266Nitrat koncentration (mg NO3/l)
5040302010004/0506/0791/9292/9394/9596/9797/9899/0000/0101/0202/0303/0490/9193/9495/9698/9905/0607/08
22217713389440
24
Det svarer til et fald på 33% for lerjordene og 55% for sandjordene, dogmed meget stor spredning på tallene. I gennemsnit er kvælstofindholdeti vandet mindsket fra ca. 21 til ca. 14 mg/l for lerjorde og fra ca. 30 til ca.15 mg/l for sandjorde siden starten af 1990’erne.
2.8
Kvælstoftab fra dyrkede marker
2.8.1 Tab fra rodzonen
Mængden af kvælstof, der er udvasket fra rodzonen i landovervågnings-oplandene, er modelberegnet for hvert år ud fra klimadata og oplysnin-ger om driftsforhold på arealerne. De udvaskede mængder afhængerstærkt af nedbørsforholdene. For at vise udviklingen i udvaskningenunder normale klimaforhold er udvaskningen beregnet for gennemsnit-lige nedbørsforhold. Resultaterne i figur 2.14 er således den udvaskning,der ville have været under gennemsnitlige nedbørsforhold.180
LOOP6
Normaludvaskning(kg N/ha)
1601401201008060402001991929394959697989900010203040506072008LOOP1LOOP7LOOP4LOOP3LOOP2
Figur 2.14.Modelberegnet udvaskning ved gennemsnitsklima for de 7 overvågningsoplande for driftsårene 1990/1991 –2007/2008 (Grant et al. 2010).
Den modelberegnede rodzoneudvaskning er fra 1990/1991 til 2007/08faldet fra 154 til 88 kg N/ha pr. år (43%) i sandjordsoplandene og fra 76til 46 kg N/ha pr. år (39%) i lerjordsoplandene. Ved vægtning af jordty-perne i forhold til hele landet svarer tallene til et gennemsnitligt fald iudvaskning på ca. 41%.2.8.2 Transport gennem vandløb ud af LOOP områderne
Kvælstoftabet til vandløb fra de dyrkede arealer er større i de tre leredeoplande (9-19 kg N/ha) end i de to sandede oplande (6 og 13 kg N/ha) i2007/08. Lignende forskelle var også til stede i den foregående 5-års pe-riode.Transporten af kvælstof til vandløb er meget afhængig af vandafstrøm-ningen, hvilket primært er årsagen til, at der var højere kvælstoftab i2006/07 end i 2007/08.
25
7060
LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3
SandjordeLOOP 2LOOP 6
Kvælstoftab (kg N/ha)
5040302010089/90
07/0889/90
07/08
Figur 2.15.Tabet af total kvælstof til vandløb fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb for perioden 1989/90 til2007/2008 (Grant et al. 2010).
2.8.3 Kvælstoftabet stiger med afstrømningen
Tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer er meget styret af nedbørs-mængderne og dermed afstrømningen i de enkelte år. For de fem vand-løb i landovervågningsoplandene kan der således opstilles signifikantesammenhænge mellem den årlige afstrømning og det årlige tab af totalkvælstof. Det årlige kvælstoftab fra landbrugsarealer stiger i de enkelteoplande med stigende afstrømning (figur 2.16).Ved stigende afstrømning stiger kvælstoftabet mest fra det lerede Lille-bæk opland. I det grovsandede Bolbro Bæk opland stiger kvælstoftabetfra de dyrkede arealer derimod kun svagt ved stigende afstrømning.I Højvads Rende stiger kvælstoftransporten ikke lineært med vandaf-strømningen, men bøjer af ved høje afstrømninger, formentlig fordi jor-den ved høje afstrømninger her er ved at være tømt for nitrat.
26
Totalkvælstof (kg N/ha)
Figur 2.16.Sammenhængemellem årligt kvælstoftab fralandbrugsarealer og vandaf-strømningen i perioden 1989/90-2007/08 (Grant et al. 2010).
80
Højvads Rende (LOOP 1)y = 15,964Ln(x) - 59,195
Odderbæk (LOOP 2)y = 0,0696x - 0,8079R2= 0,6292
60
R2= 0,8266
40
20
080Totalkvælstof (kg N/ha)
Lillebæk (LOOP 4)y = 0,1109x + 0,0617
Bolbro Bæk (LOOP 6)y = 0,018x - 2,0949R2= 0,654
60
R2= 0,7915
40
20
080Totalkvælstof (kg N/ha)
0Horndrup Bæk (LOOP3)y = 0,0645x + 2,9005
200
400
600
800
Vandafstrømning (mm)
60
R2= 0,5431
40
20
00200400600800Vandafstrømning (mm)
27
3
Fosfor
3.1
Fosfor som forureningskilde
Tilførsel af fosfor til vandområder og naturarealer som følge af menne-skelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. Især søer og fjorde og inogen grad mere åbne havområder er forurenede som følge af fosfortil-førsler, der har givet øget algevækst og heraf følgende miljøproblemer. Ivandløb er fosforindholdet af mindre betydning for de økologiske for-hold, men især ved meget lave fosforindhold vil en forøgelse påvirkemængden af alger, der vokser på bunden af vandløb. Der er store geolo-gisk betingede forskelle fra sted til sted i fosforindholdet i det grund-vand, der strømmer ud til vandområderne.3.1.1 Målsætninger
I Vandmiljøplan I fra 1987 var målsætningen at mindske fosforudlednin-gerne med spildevand og fra landbrug med 80% ved at rense spildevandfor fosfor og for landbrugets vedkommende ved at standse ulovligegårdbidrag. I Vandmiljøplan III indgår der desuden som mål en redukti-on af fosforoverskuddet på dyrkede arealer samt etablering af randzonerlangs vandløb og søer. I Grøn Vækst (som erstatter og følger op påVandmiljøplan III) er der opsat et mål om en reduktion af den land-brugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søer på i alt 210 ton pr. år.Det fremgår af Grøn Vækst, at målet nås ved udlægning af ca. 50.000 harandzoner, begrænsning af jordbehandling i efterår og vinter samt vedanlæggelse af oversvømmede ådale.3.1.2 Udviklingen i fosfortilførsel fra land
Den årlige fosfortilførsel fra land til de marine områder er siden 1990mindsket fra ca. 5.500 t/år til omkring 2.500 t i 2008 (figur 3.1). Fosforaf-strømningen var mindre i 2008 end i 2007 som følge af den store vandaf-strømning i 2007. Reduktionen skyldes etablering af fosforfjernelse pårenseanlæg. Efter at fosforfjernelsen stort set var etableret midt i1990’erne, har der været en sammenhæng mellem vandafstrømningenfra land og fosfortilførslen. Det skyldes, at de diffuse kilder, især tilførs-len fra dyrkede arealer, er størst i år med stor nedbør og afstrømning.3.1.3 Tilførsel af fosfor via luften
Atmosfærisk fosfor er hovedsageligt bundet til partikler og transporteresi luften med disse. Denne fosfor stammer fra både menneskeskabte ognaturlige kilder, bl.a. afbrænding af kul og halm og jordfygning. Deposi-tion af fosfor til de indre danske farvande og landområder er som tidli-gere år vurderet til ca. 0,04 kg P/ha. Depositionen på de indre danskefarvande (areal 31.500 km2) i 2008 kan herudfra estimeres til ca. 130 tonsP og på de danske landområder (areal 43.000 km2) til ca. 170 tons P.
28
Afstrømning (mio. m3)
Figur 3.1.Ferskvandsafstrøm-ningen, den samlede tilførsel affosfor til de marine kystafsnit ogden vandføringsvægtede koncen-tration for 1990 til 2008 (Wiberg-Larsen (red.) 2010).
20.00016.00012.0008.0004.00007.000Punktkilder6.0005.000Fosfor (ton)
Diffusbelastning
4.0003.0002.0001.00000,5
Vandføringsvægtet konc. (mg/l)
0,40,30,20,10199092949698000204062008
3.1.4 Opfyldelse af målsætning
De generelle, nationale mål i Vandmiljøplan I for reduktioner i udled-ning af fosfor er opfyldt. De nationale krav i Vandmiljøplan I vedrørendespildevandsudledninger har været opfyldt siden 1995, og VandmiljøplanI kravene til landbruget antages at være opfyldt med ophør af de direkteudledninger fra gårdene omkring 1990. Delmålsætningen i Vandmiljø-plan III om en 25% reduktion i fosforoverskuddet i 2009 vurderes at bli-ve nået, mens det er vanskeligt at vurdere, om den fulde målsætning omen halvering i 2015 kan nås. Det vurderes i midtvejsevalueringen afVandmiljøplan III, at målet om yderligere 50.000 ha dyrkningsfrie rand-zoner langt fra vil blive opfyldt (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet etal. 2008).
29
3.2
Fosfor fra spildevand
3.2.1 Renseanlæg
Der er etableret fosforfjernelse på alle renseanlæg for mere end 5.000personer for at opfylde udlederkravet på 1,5 mg P/l i Vandmiljøplan Ifra 1987. Udlederkravet er mange steder skærpet for at beskytte søer ogfjorde, og i mange sø- og fjordoplande sker der fosforfjernelse på allerenseanlæg uanset størrelse. Renseanlæggene udledte i 2008 i alt ca. 450ton P svarende til en gennemsnitskoncentration i udløbet på 0,6 mg P/l.Udviklingen i de udledte fosformængder siden 1980’erne er vist i figur3.2. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vandmiljø-plan I. Udledningen er siden 1989 mindsket med 93%.Figur 3.2.Udviklingen i de årligtudledte mængder af fosfor frarenseanlæg (By- og Landskabs-styrelsen 2010).7.0006.000Renseanlæg
Fosfor (1.000 tons P)
5.0004.0003.0002.0001.0000
Før VMP
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
3.2.2 Industri med egen udledning
Direkte udledninger fra industri til vandområder er betydeligt mindreend udledningerne fra kommunale renseanlæg. I 2008 blev der udledt 20t P svarende til 0,3 mg P/l som gennemsnitskoncentration. Opgørelsener i mindre grad baseret på data fra tidligere år end 2008.Af figur 3.3 fremgår, at udledningen er mindsket fra ca. 1.400 t i1980’erne til langt under målet på 600 t/år i Vandmiljøplan I fra 1987.Figur 3.3.Udvikling i udledtmængde fosfor fra industri medegen udledning (By- og Land-skabsstyrelsen 2010).Fosfor (tons P)1.6001.4001.2001.00080060040020001989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008Industri
30
VMP mål
Reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevettilsluttet kommunale renseanlæg eller har etableret en renere teknologiog forbedrede rensemetoder. I alt er fosforudledningerne direkte fra in-dustrier reduceret med næsten 99% siden 1989.3.2.3 Akvakultur
De samlede udledninger af fosfor fra produktionen af fisk i ferskvands-dambrug, saltvandsdambrug og havbrug opgøres ved teoretiske bereg-ninger, bl.a. ud fra foderforbruget. Der er sket en betydelig reduktion iudledningen siden 1989, hvor udledningen var knap 250 ton P. Udled-ningerne af fosfor fra ferskvandsdambrug er beregnet til 65 t P i 2008 ogfra saltvandsbaseret fiskeopdræt 25 ton P.
3.3
Fosfor i landbrug
3.3.1 Gødningsforbrug
Forbruget af fosfor i handelsgødning er på landsplan reduceret med 10kg P/ha i perioden 1990-2008, mens fosfortilførsel med husdyrgødninger reduceret med knap 3 kg P/ha. Nettotilførslen (også benævnt mark-overskuddet) var i 2008 ca. 10.900 tons P svarende til 4 kg P/ha (figur3.4). I Vandmiljøplan III var det målsætningen, at det totale overskud in-den 2015 skal reduceres med 50% i forhold til overskuddet i 2001, delsgennem afgift på foderfosfater, dels gennem en forbedret foderudnyttel-se. Vandmiljøplan III er nu afløst af Grøn Vækst, hvor målet er en reduk-tion af den landbrugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søer på 210ton.120100
Affald fra industriSlamHusdyrgødningHandelsgødningHøstet
Fosfor (1.000 tons)
806040200198586 87 88 89909192 93 94 95 969798 99 00 01 020304 05 0607 2008
Figur 3.4.Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden 1985 til 2008 (Grant et al.2010).
Der er stor forskel på markoverskuddet af fosfor afhængig af brugstypeog husdyrtæthed. I LOOP områderne blev der på planteavlsbrug i 2008tilført mindre fosfor end der blev fjernet med afgrøden, mens der varoverskud af fosfor på husdyrbrugene (figur 3.5). Overskuddet er størstved højest husdyrtæthed.
31
P overskud i marken (kg N/ha)
Figur 3.5.Fosforoverskud vedforskellige brugstyper samt forbrug grupperet med stigendehusdyrtæthed, data fra 2008(Grant et al. 2010).
9876543210-1Planteavl KvægbrugSvinebrug00-1,01,0-1,7 1,7-2,3Dyretæthed (DE/ha)
3.4
Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder
3.4.1 Måleprogram
Udvaskning af fosfor fra rodzonen måles ved 31 jordvandsstationer og iomkring 20 boringer i det øvre grundvand 1,5 til 5 meter under terrænfordelt over 5 oplande. Transport af fosfor til overfladevand via drænmåles ved 7 stationer og i de vandløb, der afvander oplandene.3.4.2 Fosforkoncentrationer i vandet
24% af jordvandsstationerne ligger på jorde med stor fosformobilitet, ogvandet har derfor højere fosforindhold end det sædvanlige lave niveaupå omkring 0,02 mg P/l (tabel 3.1). Den store fosformobilitet resultererogså i høje fosforindhold i rodzonevand og dræn, der afvander disse jor-de. Ingen af vandløbene i LOOP områderne afvander alene jorde medstor fosformobilitet, og de er derfor ikke opdelt i tabel 3.1.Tabel 3.1.Niveauer for opløst ortho-fosforkoncentrationer (vandføringsvægtede) i rodzo-ne, dræn og vandløb i LOOP områderne (Tal fra Grant et al. 2010).Fosforniveaueri LOOPRodzoneDrænVandløbJorde med lav P mobilitetmg P/l0,006-0,0250,016-0,0330,05 - 0,10Jorde med stor P mobilitetmg P/lOp til 0,35Op til 0,16
Der er store forskelle på fosforindholdet i det vand, der forlader LOOPområderne gennem vandløb (figur 3.6) med de højeste indhold i Lille-bæk på Fyn (LOOP 4).
32
0,18
LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3
SandjordeLOOP 2LOOP 6
Koncentration (mguorg.P/l)
0,150,120,090,060,03089/90
07/0889/90
07/08
Figur 3.6.Vandføringsvægtet koncentration af opløst uorganisk fosfor i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2007/08 (Grant et al. 2010).
Tabet af fosfor fra landbrugsarealer til vandløbene er beregnet ved fratransporten af fosfor i vandløbene at fratrække udledninger fra punkt-kilder og tabet fra naturarealer. Der er ingen systematisk forskel på tabetaf fosfor fra sandede og lerede oplande (figur 3.7). Det største tab var tilLillebæk (LOOP 4). Derimod er tabet af fosfor meget afhængig af ned-børsmængder, hvilket er årsagen til, at fosforafstrømningen generelt varhøjere i 2006/07 i forhold til 2007/08, hvor nedbørsmængden var min-dre.1,21,00,80,60,40,2089/9007/0889/9007/08LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3SandjordeLOOP 2LOOP 6
Figur 3.7.Tabet af total fosfor fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2007/08 (Grant et al.2010).
Fosfortab (kg tot P/ha)
3.4.3 Fosfortab i forhold til afstrømning
Fosfortransporten med vandløb ud af oplandet følger især i lerjords-oplandene i høj grad vandafstrømningen (venstre del af figur 3.8). Vedde høje afstrømninger vil der kunne ske en udskylning af jord og der-med partikelbundet fosfor ved overfladisk afstrømning eller gennemdræn til vandløb.
33
Totalfosfor (kg P/ha)
Figur 3.8.Sammenhænge mel-lem årligt fosfortab fra landbrugs-arealer og vandafstrømningen iperioden 1989/90-2007/08, forOdderbæk dog kun indtil 2007/08(Grant et al. 2010).
1,21,00,80,60,40,201,21,0Totalfosfor (kg P/ha)
Højvads Rende (LOOP 1)y = 0,0017x – 0,0592R2= 0,8927
Odderbæk (LOOP 2)y = 0,0018x – 0,1407R2= 0,7417
Lillebæk (LOOP 4)
Bolbro Bæk (LOOP 6)y = 0,0007x + 0,0313R2= 0,4143
0,80,60,40,201,21,00Horndrup Bæk (LOOP3)y = 0,0012x + 0,0094R2= 0,4844y = 0,0019x + 0,0303R2= 0,8383
200
400
600
800
Vandafstrømning (mm)
Totalfosfor (kg P/ha)
0,80,60,40,200200400600800Vandafstrømning (mm)
34
4
Organisk stof som forureningskilde
Udledning af nedbrydeligt organisk stof var tidligere en vigtig kilde tilforurening af vandområder. Udledningerne gav slamaflejringer i vand-løb og i nærområder omkring store spildevandsudledninger til marineområder, og iltforbruget ved nedbrydning af det organiske stof forringe-de iltforholdene i vandområdet. Rensning af spildevand har afgørendemindsket forureningen med organisk stof.4.1.1 Kilder til forurening med organisk stof
Forureningen med nedbrydeligt organisk stof måles normalt som iltfor-bruget ved nedbrydning af det organiske stof i løbet af 5 døgn. Dette be-tegnes BI5. Uden forurening er der et vist naturligt indhold af BI5i detvand, der strømmer fra et opland ud i vandområder, normalt omkringeller under 1 mg/l. Der kommer stadig et betydeligt bidrag med spilde-vandsudledninger, mens dyrkning af jorden normalt ikke medfører envæsentlig forøgelse af indholdet af organisk stof i vandet fra markerne.4.1.2 Udledning fra renseanlæg
Fra renseanlæg blev der i 2008 udledt 2.574 tons organisk stof (BI5). Deter langt mindre end målet i Vandmiljøplan I, se figur 4.1. I gennemsnitsvarer det til et indhold på 3,6 mg/l, hvilket er langt mindre end det ge-nerelle udlederkrav i Vandmiljøplan I på 15 mg/l for anlæg for mere end5.000 personer.Figur 4.1.Udvikling i udledtemængder af organisk stof frarenseanlæg (By- og Landskabs-styrelsen 2010).70Renseanlæg
Organiskstof(1.000 tons BI5)
6050403020100
Før VMP
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
4.1.3 Udledning fra industri med egen udledning
Udledningerne af organisk stof fra industri med egen udledning ermindsket især frem til midt i 1990’erne, men der er også siden sket bety-delige reduktioner, og den sidste store industri med betydelig udledningaf organisk stof fik etableret biologisk rensning i slutningen af 2003 (figur4.2). Der blev i 2008 udledt 1415 tons organisk stof (BI5) eller i gennem-snit et indhold på ca. 23 mg/l. Opgørelsen er i mindre grad baseret pådata fra tidligere år end 2008.
VMP mål
35
Organiskstof(1.000 tons BI5)
Figur 4.2.Udvikling i udledtemængder organisk stof fra indu-stri med egen udledning (By- ogLandskabsstyrelsen 2010).
6050403020100
Industri
1989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008
4.1.4 Akvakultur
Den samlede beregnede udledning af organisk stof fra ferskvandsdam-brug er faldet væsentligt frem til midten af 1990’erne, hvorefter udvik-lingen er mindre markant (se fig. 4.3). Det skal understreges, at der er ta-le om teoretisk beregnede udledninger på baggrund af oplysninger omfoderforbrug og produktion, hvor der for 2008 er indberettet data vedr.244 dambrug med produktion. Den samlede udledning af organisk stoffra ferskvandsdambrug er for 2008 beregnet til 2.543 ton målt som BI5.For de saltvandsbaserede dambrug er udledningen i 2008 beregnet til1.611 ton BI5, så den samlede beregnede udledning af organisk stof fraakvakultur i 2008 var på ca. 4.000 ton BI5.Figur 4.3.Udvikling i den bereg-nede udledning af organisk stoffra ferskvandsdambrug (By- oglandskabsstyrelsen 2010).7Ferskvandsdambrug
Organiskstof(1.000 tons BI5)
65432101989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008
4.1.5 Samlet vurdering af forurening med organisk stof
Udledningerne af organisk stof er mindsket så meget, at de kun giver envæsentlig forurening lokalt omkring udledningen. Især små vandløb kanvære forurenede med organisk stof af udledninger fra spredt bebyggelseeller regnbetingede udledninger fra byer, og der kan ske forurening medorganisk stof nedstrøms dambrug eller lokalt omkring havbrug.
36
5
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
5.1
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Tungmetaller er naturligt forekommende i miljøet. Metallerne har for-skellig betydning for mennesker og dyr, nogle er essentielle, nogle ertoksiske og andre har mindre betydning. De essentielle kan være toksi-ske i høje koncentrationer.Metaller kan blive frigjort fra deres oprindelige miljø som følge af men-neskelig aktivitet, fx ved en grundvandssænkning. Grundvandssænk-ningen kan medføre iltning af jordlagene og dermed frigivelse af enrække metaller til grundvandet. Metaller har udbredt anvendelse i voresdagligdag, og en væsentlig kilde til deres spredning er derfor også spil-devand. Metallerne kan endvidere spredes via luften. Endelig indehol-der handelsgødning og gylle tungmetaller, som ved udspredning afgødningen på markerne bliver tilført jorden, hvorfra de kan videreførestil vandmiljøet.Gruppen af organiske miljøfremmede stoffer omfatter primært stoffer,som er fremstillet med henblik på at udnytte de egenskaber, som stoffer-ne har. Eksempelvis udnyttes phthalaternes egenskaber som blødgørere iplastprodukter. PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) indgår blandt deorganiske miljøfremmede stoffer. PAH dannes ved ufuldstændig for-brænding af organiske produkter, og findes derfor også naturligt i miljø-et om end med en meget lille baggrundskoncentration. Pesticider an-vendes i landbrug, skovbrug, gartnerier m.v. til bekæmpelse af plante-sygdomme, skadedyrsangreb og ukrudt m.v.Følgende stofgrupper indgår i overvågningen af organiske miljøfrem-mede stoffer:••••••••••••••PesticiderAromatiske kulbrinterPhenolerHalogenerede alifatiske kulbrinterHalogenerede aromatiske kulbrinterPCB (Polychlorerede biphenyler)ChlorphenolerPAH (PolyAromatiske Hydrocarboner)P-triestere (Fosfor-triestere)BlødgørereDioxiner og furanerOrganotinforbindelserBromerede flammehæmmerePFAS.
Overvågningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfattede i2008 luft, punktkilder, grundvand og marine områder. Resultaterne afovervågning i punktkilder vil blive rapporteret senere.
37
5.1.1 Screeningsundersøgelser
Sideløbende med den programsatte rutinemæssige overvågning aftungmetaller og miljøfremmede stoffer gennemføres der orienterendescreeningsundersøgelser af ”nye” stoffer. Undersøgelserne bliver lavetmed henblik på at skabe grundlag for en stillingtagen til, om nye stofferskal inddrages i overvågningen eller ej.Der er gennemført screeningsundersøgelse af:•PFAS (Perflorerede forbindelser) og organotinforbindelser i spilde-vand, ferskvand samt sediment og biota fra vandløb og søer (Strandet al. 2007)•Beryllium i ungt grundvand (Larsen 2006)•Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet (Mogensen etal. 2007)•Screening for udvalgte pesticider i vandløb og grundvand (Bossi et al.2009)•Muskstoffer i punktkilder og i det akvatiske miljø (Bossi et al. 2009).Der pågår screeningsundersøgelse af:PFAS i grundvandMethylkviksølv og hexachlorbutadien i biotaChloroalkaner i sedimentUdvaskning fra jordforurening til overfladenært grundvand og over-fladevand•Udvaskning af veterinære lægemidler til dræn og grundvand.••••
5.2
Deposition af tungmetaller fra luften
Depositionen og indholdet i luften af partikelbundet tungmetal er gen-nem en årrække blevet målt på syv stationer fordelt ud over landet. I2008 blev der målt på i alt otte stationer.5.2.1 Målsætning
I Danmark og på Europæisk plan er det en målsætning, at naturen vialuften ikke må modtage mere forurening med tungmetaller, end den kantåle. Et EU-direktiv (det 4. datterdirektiv om bl.a. tungmetaller) pålæggermedlemslandene at måle koncentrationerne i luften og depositionen afbl.a. arsen, cadmium og nikkel med henblik på en samlet europæisk re-duktion af den mulige skadevirkning af disse stoffer i baggrundsområ-der.5.2.2 Deposition af tungmetaller i 2008
Deposition af tungmetaller spiller en væsentlig rolle for den samlede be-lastning af de danske farvande og landområder med disse stoffer. I man-ge tilfælde er den atmosfæriske deposition af tungmetaller til vandmiljø-et betydelig i forhold til andre kilder.Depositionen af tungmetaller adskilte sig i 2008 ikke væsentligt fra deseneste par år. Men målingerne ved Keldsnor, hvor der ikke er foretagetmålinger de foregående år, ligger højere end gennemsnittet ved de øvri-38
ge stationer, og derfor var gennemsnittet i 2008 højere for nogen af me-tallerne.5.2.3 Koncentration af tungmetaller i luften i 2008 og udvikling
Resultaterne af 30 års målinger viser, at såvel koncentrationen af luftensindhold af tungmetaller som depositionen af tungmetaller er reduceretbetydeligt siden slutningen af 70’erne (figur 5.1).4,03,5Depostion af tungmetaller og udviklingCdCrMn14123,02,52,01,51,00,5080Pb70ZnCu76543210NiAsFe35030025060504030201007616
Cr og Cd (ng/m3)
Mn (ng/m3)
10864208
Zn og Pb (ng/m3)
Cu (ng/m3)
Ni og As (ng/m3)
543210
Fe (ng/m3)
200150100500
1979
80 81 82 83 84 85 86 87 88 8990 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
Figur 5.1.Udvikling i våddeposition af en række tungmetaller i perioden 1979-2008. Kurverne repræsenterer gennemsnit afmålinger ved Keldsnor og Tange. Usikkerheden på estimaterne er +30-50% (Ellermann et al. 2010).
En stor del af de tungmetaller, der findes i atmosfæren over Danmark,kommer fra kilder udenfor Danmark. En sammenligning af de estimere-de depositioner til de indre danske farvande og danske landområdermed de danske emissioner af tungmetaller viser, at de danske emissionerfor de fleste af de målte tungmetaller er væsentligt mindre end deposi-tionerne (tabel 5.1).
2008
39
Tabel 5.1.Årlig deposition estimeret fra målinger på syv stationer samt emission af tungmetaller til atmosfæren fra danske kilder i2008 (Ellermann et al. 2010).Estimeret depositionDepositionCr, chromNi, nikkelCu, kobberZn, zinkAs, arsenCd, cadmiumPb, blyFe, jernDepositiontil land�g/m21492897746.687923084737.117Depositiontil vand�g/m21362537406.443923084735.072Landområder(43.000 km2)ton/år6123328841361.596Indre farvande(31.500 km2)ton/år482320331241.105EmissionDanske kilderton/år1,1410,79,5270,650,716,1-
En sammenligning af udviklingen i emissioner i Øst-, Vesteuropa ogDanmark med udviklingen i deposition og koncentration viser, at der ergod sammenhæng i udviklingstendenserne.Foruden emissioner har også klimatiske forhold en væsentlig betydningfor den variation, der ses mellem målingerne fra år til år af primært de-positionen. Mængden af nedbør, antallet af byger, nedbørsintensitetensamt i hvilket omfang transport af luftmasser falder sammen med regn-hændelser er faktorer, som påvirker depositionens størrelse.
5.3
Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften
Deposition af miljøfremmede stoffer overvåges ved måling af pesticider,nitrophenoler og PAH i regnvandsprøver fra to stationer på Lille Valbynær Roskilde og Sepstrup Sande sydvest for Silkeborg.De pesticider og nitrophenoler, der indgår i måleprogrammet, har alle envis evne til at fordampe. Pesticiderne omfatter stoffer, hvoraf en del fort-sat anvendes i Danmark eller i vore nabolande, samt deres nedbryd-ningsprodukter. Nitrophenoler dannes i luften ved reaktion mellemkvælstofilter og aromatiske kulbrinter. En enkelt, DNOC, har været an-vendt som ukrudtsmiddel. PAH dannes ved forbrænding af fossile ognaturlige brændsler, fx i biler og ved energiproduktion. PAH transporte-res med luften fra kilderne til bl.a. naturområder.5.3.1 Målsætning
I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikkemå modtage mere luftforurening, end den kan tåle. Der er ingen specifikmålsætning om størrelsen af depositionen af miljøfremmede stoffer.5.3.2 Deposition af pesticider
Depositionen af pesticider var lav det meste af året med markant højeredepositioner i efterårsmånederne, hvor markerne bliver sprøjtede (figur5.2). Det var ved Sepstrup Sande prosulfocarb, der udgjorde størstedelenaf depositionen af pesticider, og ved Lille Valby pendamethalin. I 2007var prosulfocarb årsag til høje efterårskoncentrationer ved begge statio-ner efterfulgt af pendimethalin. Begge pesticider anvendes til ukrudts-bekæmpelse i vintersæd, hvilket passer med tidspunktet for den største40
deposition af pesticider. De to pesticider var i 2008, efter glyphosat, demængdemæssigt mest betydende aktivstoffer i ukrudtsmidler til land-brugsformål (Miljøstyrelsen 2009).På den ene af stationerne blev der desuden fundet relativ høj deposition imaj-juni. Den høje deposition på dette tidspunkt skyldtes primærtMCPA, som er et ukrudtsmiddel, der anvendes bl.a. ved dyrkning afkorn.Våddepositionen af pesticider var generelt lav og vurderes at være udenakut virkning på planter.Figur 5.2.Våddeposition af 14almindeligt anvendte pesticiderog 5 nedbrydningsprodukter i2008 målt over 2-månedersperioder på Lille Valby ogSepstrup Sande. Prøven fra LilleValby i nov-dec. mangler. Kurvenangiver nedbørsmængde i dentilsvarende periode (Ellermann etal. 2010).10080604020060Sepstrup Sande5040(�g/m2)
PesticiderLille Valby
250200Nedbør (mm)
(�g/m2)
150100500300250200150100500jan-febPesticidermar-aprmaj-junjul-augsep-oktnov-dec
Nedbør (mm)
3020100
Nedbør (mm)
5.3.3 Deposition af nitrophenoler
Middelkoncentrationer og årlige depositioner af nitrophenoler var i 2008højere ved stationen i Sepstrup Sande end ved stationen i Lille Valby (fi-gur 5.3). Der er dog det forbehold, at der ikke er måling fra Lille Valby inovember-december. Der blev i maj-juni og juli-august målt højere depo-sition af nitrophenoler ved stationen i Lille Valby end ved stationen iSepstrup.5.3.4 Deposition af PAH
Middelkoncentrationer og årlige depositioner af PAH var i 2008 højereved stationen i Sepstrup Sande end ved stationen i Lille Valby (figur 5.4).Der er dog det forbehold, at der ikke er måling fra Lille Valby i novem-ber-december. Størst deposition blev der fundet i vintermånederne no-vember-december på Sepstrup Sande, med det største bidrag franaphthalen. Der foreligger ikke målinger fra Lille Valby i denne periode.
41
(�g/m2)
Figur 5.3.Samlet våddepositionaf nitrophenoler i 2008 målt over2-måneders perioder. Kurvenangiver nedbørsmængde i dentilsvarende periode (Ellermann etal. 2010).
1801501209060300500
NitrophenolerLille Valby
300250200150100500250
Nedbør (mm)
Sepstrup Sande4003002001000jan-febmar-aprmaj-junjul-augsep-oktnov-dec200
Nedbør (mm)
(�g/m2)
150100500
Nitrophenoler
Nedbør (mm)
(�g/m2)
Figur 5.4.Samlet våddepositionaf PAH i 2008 målt over 2-måneders perioder. Kurven angi-ver nedbørsmængde i den tilsva-rende periode (Ellermann et al.2010).
252015105075
PAHLille Valby
250200
Nedbør (mm)
150100500250Sepstrup Sande200
604530150jan-febPAH totalmar-aprmaj-junjul-augsep-oktnov-dec
Nedbør (mm)
(�g/m2)
150100500
Nedbør (mm)
42
6
Grundvand
6.1
Grundvandet
Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning. Det erderfor vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drik-kevand. En stor del af vandet i vandløb, søer og fjorde er kommet fragrundvandet i oplandet. Forurening af grundvandet vil derfor ogsåkunne påvirke disse vandområder.Grundvands- og landovervågningsområdeGrundvandsovervågningsområdeLand overvågningsoplandTornbyAlbækSkerpingThistedDrastrupGislumRåkildeSmålyng
Nykøbing
OdderbækSkiveKlosterhedeHaderupHerningViborgRabis BækKastedHavdalHomå
Finderup
VejbyAsserboEspergærdeHorndrup BækNykøbingEndrupNord-SamsøEjstrupholmBrandeFillerupAttemoseJyderup SkovØlgodSkuldelev SøndersøThyregodUdbyGladsaxeGrindstedHolbæk BrokildeFrederiksbergForumlund Vorbasse FollerupStoreTorkildstrupGlim IshøjJullerupFugledeAsemoseTrudsbroOstedMunkeHarndrupBrammingStrøbyBjergbyNyborgStoreRødding Christiansfeld BorrebyHeddingeHjelmsølilleEggeslevmagleNørre SøbyHerborgHvinningdal
Bolbro BækAbildBedstedFrøslevSvendborg
LillebækHøjvandsRendeVesterborgHoleby
Mjang Dam
Sibirien
Figur 6.1.Beliggenhed af grundvandsovervågnings-områder (GRUMO) og landovervågningsoplande (LOOP) (Thorling (red.)2010).
6.1.1 Grundvandsovervågning
Formålet med overvågningen af grundvandet er at følge udviklingen ikvaliteten og størrelsen af ressourcen samt at følge effekten af Vandmil-jøplanen i 1987 og efterfølgende vandmiljøplaner. Overvågningen fore-går fortrinsvis gennem det nationale overvågningsprogram (NOVANA)i ca. 1.400 indtag i boringer fordelt på 73 grundvandsovervågningsom-råder (GRUMO) og 5 landovervågningsområder (LOOP) (figur 6.1).Grundvandsovervågningen fokuserer på den generelle grundvandskva-
43
litet, mens vandværkernes boringskontrol fokuserer på det grundvand,der indvindes til drikkevandsformål.Hovedelementerne i grundvandsovervågningen er grundvandsressour-cens størrelse, indholdet af naturlige hovedbestanddele, samt ikkemindst indhold og udvikling i indhold af forurenende stoffer som nitrat,tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.Vandværkernes kontrol af grundvandet samt indberetninger af ind-vundne mængder indgår som et element i overvågningen.6.1.2 Vandindvinding
Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand,og mere end 97% af drikkevandet hentes fra grundvandsmagasiner.Den samlede grundvandsindvinding i perioden 1989 – 2006 er vist i figur6.2. Opgørelserne for 2007 og 2008 er endnu for mangelfulde til, at dekan anvendes til vurdering af udviklingstendenser. Indvindingen i 2006er opgjort til ca. 650 mill. m3, hvilket var på niveau med indvindingen deforegående år efter et fald på omkring 37% over de sidste ca. 15 år. Ind-vinding af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug udgjordeca. en tredjedel af den samlede grundvandsindvinding i 2006, hvilket varen stigning i forhold til 2004 og 2005. Flere varme og meget tørre perio-der i forår og sommer i de senere år er sandsynligvis en betydende årsagtil, at der ses stigende tendens i indvindingen til erhvervsvanding ogdambrug.Figur 6.2.Den samlede grund-vandsindvinding i Danmark i1989-2006 (Thorling (red.) 2010).1.2001.00080060040020001989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 2006Total årliggrundvandsindvinding1989-2006
6.2
Grundvandsindvinding (mill. m3/år)
Status for nitratindhold i grundvand
Nitrat i grundvand i høje koncentrationer gør vandet ubrugeligt til drik-kevand, da høje nitratkoncentrationer kan være sundhedsskadelig, bl.a.på grund af hæmning af ilttransporten med blodet. Desuden vil grund-vand med et højt nitratindhold kunne være en væsentlig forureningskil-de for vandområder.
44
6.2.1 Målopfyldelse
Grænseværdien for nitrat i drikkevand og i grundvand er ifølge Grund-vandsdirektivet på 50 mg nitrat/l. Nitratindholdet i det øverste af detnydannede grundvand var i gennemsnit under denne grænseværdi, dogmed stor spredning. Selv om der har været et generelt svagt fald i nitrat-indholdet i det nydannede grundvand i de seneste år, er der altså fortsaten del af dette, der indeholder mere end 50 mg nitrat/l.I grundvandsovervågningen var hyppigheden af pesticidfund overgrænseværdien for drikkevand i 2008 på samme niveau som i 2007.Hyppigheden af pesticidfund i vandforsyningsboringer var i 2008 på ni-veau med hyppigheden i 2006, som var den laveste siden 1995. Fund-hyppigheden var lavere i vandforsyningsboringerne end i grundvands-overvågningen, bl.a. fordi vandforsyningsboringer med pesticider luk-kes.For hele perioden 1990-2008 foreligger der ca. 118.000 nitratanalyser fragrundvandsovervågningen, landovervågningen, vandværkernes ind-vindingsboringer og fra andre boringer. Grundvandet fra en stor del afdisse indtag er dannet før 1987. Derfor afspejler nitratindholdet ikkeumiddelbart indsatsen for at mindske nitratudvaskningen som følge afVandmiljøplan I i 1987 og den efterfølgende indsats. En nærmere analyseviser dog, at nitratindholdet topper i grundvand dannet omkring 1985,og derpå udviser et fald, der vurderes at kunne tilskrives ændringer ilandbrugets dyrkningspraksis.6.2.2 Dybdemæssig fordeling af nitrat
Den største del af analyserne med forhøjet indhold af nitrat kommer fraindtag, der ligger ned til 50 meter under terræn, og de højeste nitratind-hold findes ikke uventet i de øverste 10 meter af jordlagene. Nitratind-holdet er her over 1 mg nitrat/l i over ca. 70% af indtagene og over 50mg/l i ca. 20% (figur 6.3).Figur 6.3.Fordeling af nitrat-indholdet i 1990-2008 efter ind-tags-dybde under terræn i land-og grundvands-overvågning,boringskontrol i vandværkernesindvindingsboringer og ’Andreboringer’ (Thorling (red.) 2010).Dybdefordeling af nitrat0-10Nitrat (mg/l)>5025-501-25<1
Dybde i meterunderterræn
10-2020-3030-4040-5050-6060-7070-8080-9090-100020406080100
Nitratanalyser(%)
45
6.2.3 Fordeling af nitrat efter redoxzoner
Geokemisk kan grundvandet opdeles i 4 redoxzoner, hvor den øverstezone – iltzonen - har et højt iltindhold svarende til iltindholdet i regn-vand. Nitratindholdet i iltzonen er højt på grund af udvaskning fra rod-zonen. Som oxidationsmiddel forbruges ilt før nitrat, og iltindholdet fal-der derfor ned mod den næste zone – nitrat-zonen, som er iltfri, og hvoriltindholdet er lavt, og hvor det er nitrat i stedet for ilt, der bliver omsat(iltindhold under 1 mg/l og nitratindhold over 1 mg/l). Nedenunderfindes jern/sulfat-zonen og metan-zonen uden nitrat eller ilt.I figur 6.4 er vist hyppighedsfordelingen af nitratindhold i de undersøgteindtag i iltzonen og nitratzonen i grundvandsovervågningsområderne.Figur 6.4.Fordeling af nitratind-hold i perioden 1990-2008. Øver-ste del er for ilt zonen (med ilt > 1mg/l), den nederste del er franitratzonen (med ilt <1 mg/l ognitrat >1 mg/l). Den enkelte søjlerepræsenterer grundvand fraflere indtag med vidt forskelligealdre (Thorling (red.) 2010).10080IltzonenNitrat (mg/l)>5025-501-256040200Nitratzonen
% af analyser% af analyser
100806040200
1990
92
94
96
98
00
02
04
06
2008
Der ses den forventede fordeling med de højeste nitratindhold i det ilt-holdige grundvand (iltzonen) og et lavere nitratindhold i vand, hvor il-ten er opbrugt (nitratzonen). I de endnu mere reducerende grundvands-indtag indeholder vandet ikke nitrat.Der har de seneste år været en tendens til, at der i det iltede grundvander aftagende hyppighed i indtag med nitratindhold over 50 mg/l. Nitrat-indholdet var i 2008 over 50 mg/l i ca. 30% af indtagene i det iltedegrundvand mod ca. 50% i midten af 1990’erne.I nitratzonen var hyppigheden af indtag med nitratindhold over 50 mg/lpå samme niveau i 2008 som i 2007.
46
6.3
Udvikling i nitratindhold i grundvand
Udviklingen i nitratindhold i grundvandet i perioden 1990-2008 er vist ifigur 6.5 for det øverste grundvand i landovervågningsområderne og i il-tet grundvand i grundvandsovervågningsområderne, som typisk er detøverste grundvand. Udviklingen i landovervågningsområderne er op-delt i områder med henholdsvis sandjord og lerjord.450400350Nitrat (mg/l)300250200150100500450400350Nitrat (mg/l)30025020015010050089/9091/9293/9495/9697/9899/0001/0203/0405/0607/08
Nitrat i landovervågningenSand
Vinternedbør (mm)
600500400300200100
Ler
600500Nitrat (mg/l)4003002001000
GRUMO iltet
1990
92
94
96
98
00
02
04
06
2008
Figur 6.5.Udviklingen i nitratindhold i grundvand i perioden 1990-2008 sammenlignet med vinternedbøren (øverste kurve).Øverst er vist resultater fra landovervågningsområdernes højtliggende grundvand i vinter-månederne i sand- og lerjordsområ-der. Nederst er vist resultater fra det iltholdige grundvand i grundvandsovervågningsområderne. Kurven i boksene forbindermedianværdierne. Desuden er vist 75% og 25% fraktiler og minimums og maksimumsværdier af analyseresultater det enkelteår, samt grænseværdien for nitrat i drikkevand og grundvand på 50 mg/l (Thorling (red.) 2010).
6.3.1 Landovervågningsområder
Der er stor spredning på de målte nitratkoncentrationer i vintermåne-derne i det overfladenære grundvand i landovervågningsområderne47
(LOOP) (figur 6.5), specielt på sandjordområderne. Nitratindholdet isandområderne er noget højere end i lerområderne, hvor der er en størrereduktionskapacitet. Specielt i sandjordområderne opbygges der etkvælstofoverskud i jorden, som ved store nedbørsmængder udvaskes oggiver et højt nitratindhold i det nydannede grundvand. Da iltindholdetikke er målt, kan LOOP data ikke henføres til ilt- eller nitrat-zoner.For perioden 1990-2008 har der i sandområderne i LOOP (figur 6.5øverst) været et fald i det øverste grundvands gennemsnitlige nitratind-hold fra ca. 95 til ca. 50 mg nitrat/l (svarende til et fald fra ca. 21 til ca. 11mg nitrat-N/l). Faldet har ligget frem til vinteren 1999/2000, hvorpåændringerne har været små.I lerområderne har det gennemsnitlige nitratindhold i vinterhalvåret forhele perioden 2000-2008 svinget omkring 40 mg/l (svarende til omkring9 mg N/l), og ikke vist et tydeligt fald som i sandområderne.6.3.2 Grundvandsovervågningsområder
I det iltholdige grundvand i GRUMO områderne (figur 6.5 nederst) visermedianværdierne for perioden 1990–2008 en jævn stigning frem til denhøjeste værdi i 1998, hvorpå de faldt til et niveau på omkring 35 mg/l i2004-2008. Gennemsnitsværdierne for nitrat har generelt været højereend medianværdierne og faldt fra ca. 55 mg/l i 1998 til ca. 42 mg/l i2008. Nitratindholdet var i 25% af indtagene over ca. 60 mg/l nitrat i2008.6.3.3 Virkning af indsats på nitratindhold
Den indsats, der efter vedtagelse af Vandmiljøplan I i 1987 er gjort for atmindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer, har bevirket, at nitrat-indholdet i det øverste grundvand i sandede områder er mindsket. Vedat sammenholde grundvandets alder (målt ved CFC-datering) med ni-tratindholdet i iltet grundvand finder man indikation på, at tiltagene forat begrænse kvælstofoverskuddet i landbruget begynder at virke (figur6.6). Der ses en tendens til stigende nitratindhold efterfulgt af et fald,som er i overensstemmelse med iagttagelserne i landovervågningsområ-derne. Der er imidlertid meget stor spredning på nitratindholdet i de il-tede indtag, og mange indtag har et nitratindhold over 50 mg/l.Figur 6.6.Udviklingen i det iltedegrundvands nitratindhold i grund-vandsovervågningen. CFC-årstallet angiver tidspunktet forgrundvandets dannelse bestemtud fra grundvandet indhold afCFC-forbindelser, også kaldetfreoner. Den røde kurve er et 5års glidende middel (Thorling(red.) 2010).200CFC-alder og nitratudvikling i iltetgrundvand
150
Nitrat (mg/l)
100
50
0194045505560657075808590952000
48
En statistisk analyse af udviklingstenderne for nitrat i de enkelte indtag idet iltede grundvand viser, at det går den rigtige vej. I omkring 62% afdet yngste (0-15 år) iltede grundvand blev der fundet signifikant falden-de tendens i nitratindholdet, mens der kun var signifikant faldende ten-dens for nitratindholdet i 22% af det ældre (25-50 år) iltede grundvand. Idet ældre iltede grundvand var der et flertal med stigende tendens i ni-tratindholdet. Der er også et signifikant stigende nitratindhold i dele afgrundvandsovervågningen i iltet grundvand dannet efter 19906.3.4 Regional fordeling af nitrat i vandværkernes indvindingsboringer
De områder i Danmark, hvor grundvandet, der bruges til drikkevand,har nitratindhold over 25 mg/l, er hovedsagelig koncentreret til ”nitrat-bæltet” fra Djursland til Nordjylland. I en del af området indvindes derfra kalkbjergarter, som har lav kapacitet til at reducere nitrat, og somsamtidig er dårligt beskyttede af lerdæklag. Nitrat i drikkevandet skyl-des andre steder, at der på grund af fed ler i undergrunden indvindesoverfladenært grundvand, samtidig med at grundvandsmagasinerne ersårbare overfor nitrat på grund af lav nitratreduktionskapacitet i jordla-gene og/eller en dårlig beskyttelse fra dæklag.
6.4
Uorganiske sporstoffer i grundvand
Nikkel og arsen er blandt en lang række sporstoffer, som er med i såvelgrundvandsovervågningen som vandværkernes kontrol af deres indvin-dingsboringer. Både nikkel og arsen findes i grundvandet, og begge haren sundhedsmæssig betydning. Nikkel er nødvendigt i meget lave kon-centrationer, men er samtidig årsag til stadigt stigende omfang af allergi.Arsen er yderst giftigt for mennesker.Ud over nikkel og arsen undersøges grundvandet for 23 andre uorgani-ske sporstoffer, heriblandt de sundhedsskadelige tungmetaller cadmium,bly og kviksølv.6.4.1 Målsætning
For nikkel er der et kvalitetskrav for drikkevand på 20μg/log for arsenpå 5μg/lved indgang til ejendom (Miljøministeriet, 2006). Både nikkelog arsen kan til en vis grad fjernes i vandværkernes traditionelle sand-filtre og tilbageholdes i okkerslammet. Efter vandrammedirektivet måindholdet ikke øges således at videregående vandbehandling blivernødvendig.6.4.2 Nikkel
Nikkel findes naturligt i grundvandet. I jorden findes nikkel som pyrit(jernsulfid). Ved sænkning af grundvandsspejlet fx i forbindelse medoverpumpning, får luftens ilt adgang til de pyritholdige jordlag. Dervedomdannes pyrit til jern og sulfat, og der frigives nikkel. Endvidere kannedsivning af nitrat gennem de pyritholdige jordlag medføre iltning afde nikkelholdige sulfider og dermed frigivelse af nikkel til grundvandet.Der er fundet overskridelse af kvalitetskravet for nikkel i drikkevand ogindholdet har været signifikant stigende i 11 indtag i perioden 1993-2008.
49
Den geografiske fordeling af disse indtag indikerer, at problemet medfrigivelse af nikkel som følge af faldende grundvandsspejl, er under kon-trol. Til gengæld er overskridelser af kvalitetskravet og stigninger somfølge af nedsivende nitrat blevet mere dominerende.6.4.3 Arsen
Arsen forekommer praktisk taget kun i grundvand uden indhold af oxi-derende stoffer, fx ilt og nitrat. Under oxiderende forhold findes arsen påen form, som har ringe opløselighed i vand.Arsenindholdet overskrider kvalitetskravet til drikkevand og indholdethar været signifikant stigende i 45 indtag i perioden 1993-2008. Disseindtag fordeler sig over hele landet.
6.5
Pesticider i grundvand
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand stammer fraanvendelse i landbruget, skovbruget samt udyrkede arealer i byområder.Stofferne bliver ikke tilbageholdt eller nedbrudt ved traditionel vandbe-handling på danske vandværker. Grundvandets indhold af disse stoffermå derfor ikke øges, således at videregående vandbehandling blivernødvendig for at vandet kan anvendes til drikkevand.6.5.1 Målsætning
Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 �g/lfor enkeltstoffer. De enkelte stoffer er pesticider og nedbrydningspro-dukter heraf. Forekommer der flere stoffer, må den samlede sum ikkeoverstige 0,5 �g/l. Grænseværdierne er fastsat i bl.a. EU´s drikkevands-direktiv (Europaparlamentet og Rådet, 1998), Drikkevandsbekendtgørel-sen (Miljøministeriet, 2006) og EU’s grundvandsdirektiv (Europaparla-mentet og Rådet, 2006) ud fra et princip om, at der ikke må være pestici-der i grundvand eller drikkevand. Grænseværdierne er ikke fastsat udfra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stofferne.6.5.2 Pesticider i grundvand i 2008
Pesticider blev i 2008 fundet i grundvandsovervågningen med fundhyp-pighed på ca. 40%, hvilket var en lille stigning i forhold til de foregåendeår (figur 6.7). Det stigende antal fund af pesticider i grundvandsover-vågningen frem til 1998 afspejler, at grundvandet i denne periode er ble-vet analyseret for et stigende antal pesticider og nedbrydningsprodukter.Siden 2004 har der udelukkende været analyser af pesticider i ungtgrundvand (dannet efter ca. 1950). De seneste tre år er det de samme ind-tag, der er analyseret, og den stigende fundhyppighed afspejler såledesstigende omfang af forekomst af stofferne i grundvandet. I 2008 blev derfundet overskridelse af grænseværdien for pesticider i grundvand ogdrikkevand i 11% af de undersøgte indtag.
50
Andel (%)
Figur 6.7.Hyppighed af fund afpesticider og nedbrydningspro-dukter i grundvandsovervågnin-gen i perioden 1990 – 2008 ogved vandværkernes boringskon-trol i perioden 1996-2008 (Thor-ling (red.) 2010).
454035302520151050
Grundvandsovervågning 1990-20080,01 til 0,1 �g/l≥0,1 �g/l
403530
Indvindingsboringer 1992-2008
Andel (%)
2520151050199092949698000204062008
Mønstret for pesticidfund ved vandværkernes indvindingsboringer sva-rer ikke til mønstret ved boringerne i grundvandsovervågningen. Ande-len af indvindingsboringer med overskridelse af grænseværdien fordrikkevand var i 2006 den laveste siden 1995. Grænseværdien for drik-kevand var i 2006 overskredet i 3% af de undersøgte boringer, og derblev fundet pesticider i 21%. I 2007 og 2008 har der været en lille stigningi hyppigheden af overskridelse af grænseværdien i forhold til i 2006. Deseneste års fald i andelen af boringer med fund over grænseværdien fordrikkevand skyldes, at vandværkerne tager forurenede boringer ud afdrift. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer opgennem 90’erne er ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet, men atmange vandværker har analyseret for et stigende antal pesticider ognedbrydningsprodukter.Det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbryd-ningsprodukt, AMPA er i stigende omfang fundet i det højtliggendegrundvand. Glyphosat var ved en opgørelse i 2008 det pesticid, der varfundet med tredjestørst hyppighed i vandværkernes boringskontrol.BAM, som er et nedbrydningsprodukt af det ikke længere tilladte pesti-cid 2,6-dichlobenil, som var det aktive stof i bl.a. ukrudtsmidlet Prefix,blev fundet hyppigst i såvel grundvandsovervågningen som vandvær-kernes boringskontrol.6.5.3 Regional fordeling
Ved de større byer er der fundet mange pesticider og nedbrydningspro-dukter. BAM og 2,6-dichlobenil er dominerende. Desuden er der tilsyne-ladende en overrepræsentation af pesticidfund i lerede områder, hvor
51
der også er den største befolkningstæthed (figur 6.8). På sandede jyskehedesletter og på den tidligere havbund i Nordjylland er der kun få fundaf pesticider. Dette kan forklares med, at vandværkerne generelt indvin-der fra større dybder her end i resten af landet pga. nitrat i det øverstegrundvand.
Pesticider i vandforsyningsboringer1993–2008Indhold i �g/l> 0,10,01-0,1Intet fund
0
50 km
Figur 6.8.Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter ved vandværkernes kontrol af indvindingsboringer til og med 2008. Kunaktive indvindingsboringer er medtaget i figuren. Boringer, hvor der er fundet pesticider en eller flere gange, er vist som fund.Den enkelte boring indeholder derfor ikke nødvendigvis pesticider i dag (Thorling (red.) 2010).
6.6
Organiske mikroforureninger i grundvand
Organiske mikroforureninger omfatter et stort antal miljøfremmede stof-fer, der anvendes bredt i det moderne samfund. Grundvandsovervåg-ningen omfatter et antal udvalgte stoffer indenfor bl.a. klorerede opløs-ningsmidler, nonylphenoler og detergenter. Målingerne ved vandvær-kernes boringskontrol er i et vist omfang baseret på erkendte risici forforurening af grundvandet indenfor det enkelte vandværks indvin-dingsopland.Ved grundvandsovervågningen i 2007 og 2008 er der undersøgt for or-ganiske mikroforureninger i ca. 585 indtag. Aromatiske kulbrinter blevfundet hyppigst med en hyppighed på 16%. Vinylklorid overskredgrænseværdien for drikkevand i ca. 1% af de undersøgte indtag.
52
Opløsningsmidlerne toluen og xylen blev fundet i ca. 7% af de ny-etablerede terrænnære indtag. Stofferne er også som noget nyt fundet iældre forurenede indtag.Ved vandværkernes boringskontrol er alle boringer blevet undersøgt in-denfor perioden 2004-2008. Flere stoffer er i enkelte tilfælde fundet i kon-centrationer over grænseværdien for drikkevand, det gælder for pen-taklorfenol, PAH-forbindelsen benz(a)pyren og vinylklorid. Desuden ernogle klorerede opløsningsmidler, triklorethylen og tetraklorethylen, desåkaldte renseristoffer, fundet i en række boringer.
53
7
Vandløb
7.1
Vandløbene
De vigtigste miljøproblemer i danske vandløb er, at kvaliteten af leveste-derne for planter og dyr er forringet som en følge af vandløbsregulerin-ger, spærringer og vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb forurenes afnedbrydeligt, organisk stof, der udledes med spildevand. Herudovermindsker vandindvinding i oplandet vandføringen i nogle vandløb, isæromkring de store byer, og i områder med jernholdige lavbundsarealerhar dræning ført til forurening med okker.Forurening med organisk stof er i vidt omfang afhjulpet ved biologiskrensning af spildevand, og virkningen af denne indsats har vist sig hur-tigt i vandløbene. Derimod vil et reguleret og kanaliseret vandløb kunlangsomt af sig selv kunne genskabe sit naturlige fysiske forløb og der-med levestederne for dyr og planter.7.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet var i 2008 sammensat således, at måleresulta-terne giver oplysning om tre vigtige forhold:•Den økologiske tilstand på et repræsentativt stationsnet.Et nøgleelementheri er undersøgelser af smådyrsfaunaen, idet der også undersøgesfor andre forhold ved 800 repræsentative stationer 1-2 gange i løbet afhver 6 års periode. 250 stationer undersøges dog hvert år. Desudenlaves mere omfattende biologiske undersøgelser hvert år ved 50 stati-oner, incl. undersøgelser af vandplanter, fisk og de vandløbsnærearealer.•Koncentrationer af næringsstoffer i vandløb med forskellige typer af belast-ning.Målinger i vandløb i naturoplande giver indikationer af, hvor-dan næringssaltniveauerne ville have været helt uden forurening, ogved sammenligning med målingerne fra vandløb i landbrugsoplandekan niveauet af dyrkningsbidraget beregnes.•Transport af næringsstoffer med vandløb til marine områder og nogle søer.Denne transport bestemmes bl.a. ud fra daglige opgørelser af vandfø-ring og måling af indhold af næringssalte, organisk stof mv. 12-24gange om året.7.1.2 Klima og afstrømning i 2008
Den gennemsnitlige ferskvandsafstrømning var på 347 mm, svarende tilca. 15.000 millioner m3, hvilket kun er lidt mere end normalt. Imidlertidhar 8 ud af de seneste 11 år været mere nedbørsrige end normalt (1961-90gennemsnit, se figur 1.2), og vandføringen i vandløb var derfor ogsåstørre end normalt. Det øger også udvaskningen. På grund af geografi-ske forskelle i nedbørsmængden er der store forskelle i vandløbsaf-strømningen mellem landsdelene (figur 7.1).
54
21
>500 mm450-500 mm39
Skagerrak2Nordsøen12322
400-450 mm350-400mm300-350mm250-300 mm30
200-250 mm150-200 mm<150 mm
38113736
Kattegat3
35
12
34
NordligeBælthav4313373
4413
45
Øresund73272
431452531554554051426761
41
71
9362566665646392918182
581659
57
Lillebælt5
Storebælt6
SydligeBælthav8
Østersøen9
Figur 7.1.Ferskvandsafstrømningen (i mm) til 2. ordens marine kystafsnit i 2008 (afsnit 16 og 37 er underopdelt på 3. orden)(Wiberg-Larsen (red.) 2010).
Oplandene til det sydlige Bælthav, Storebælt, Østersøen og Øresundhavde de laveste ferskvandsafstrømninger, typisk mellem 150 og 300mm. De største afstrømninger forekom som normalt i Vestjylland med etniveau på omkring 500 mm.7.1.3 Opfyldelse af målsætning
Vandløbene har været målsat i amternes regionplaner, som er gældendeindtil der endeligt er vedtaget vandplaner. Vandplanerne, som forventes55
offentliggjort i udkast i nær fremtid, vil indeholde målsætninger fastsatud fra ensartede kriterier i henhold til EU’s vandrammedirektiv.Der er ikke i denne rapport foretaget en vurdering af målopfyldelse efteramternes målsætning, idet de forventes at være forældede, men hellerikke i forhold til målene i vandplanerne, idet de ikke kendes i skrivendestund.
7.2
Biologisk vandløbskvalitet – smådyr
Den biologiske vandløbskvalitet bedømmes først og fremmest ud fra desmådyr, der findes i vandløbet. Faunaen karakteriseres ved det såkaldteDansk Vandløbsfaunaindex (DVFI) med værdier fra 1 (meget stærkt på-virket) til 7 (upåvirket).Faunaklasserne 5, 6 og 7 blev i 2008 fundet i ca. 54% af vandløbene og erkarakteristiske for forholdsvis rene og fysisk varierede vandløb (figur7.2).Figur 7.2.Miljøtilstanden i 2008 idanske vandløb illustreret vedhjælp af smådyrsfaunaen. Blåcirkler (DVFI 7) illustrerer vandløbmed en naturlig eller kun svagtpåvirket smådyrsfauna. Rødecirkler (DVFI 1 og 2) illustrerervandløb med en kraftigt forringetsmådyrsfauna. Opdelingen afDVFI værdierne i 5 kvalitets-klasser er foretaget ud fra denp.t. gældende opfattelse af klassi-fikationen efter Vandrammedirek-tivet (Wiberg-Larsen (red.) 2010).Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i 2008
DVFI = 1 og 2DVFI =3DVFI = 4DVFI = 5 og 6DVFI = 7
56
7.2.1 Forskelle i vandløbskvalitet
Generelt havde de større vandløb en bedre miljøkvalitet end de småvandløb i 2008. Andelen af vandløb med faunaklasserne 6 og 7 steg såle-des med stigende bredde fra 19% (0-2m) til 35% (>10m). Samtidig er deringen af de større vandløb, der har dårligere faunaklasse end 4. Regio-nalt er vandløbenes tilstand bedst i Jylland, på Fyn og Bornholm.7.2.2 Udvikling i biologisk vandløbskvalitet
Der er ikke anvendt samme undersøgelsesmetode og vandløbsstationer ihele overvågningsperioden fra 1989. Kun data tilbage fra 1994 har derforindgået ved beskrivelse af udviklingen.I sammenstillingen af udviklingen i den biologiske vandløbskvalitet i fi-gur 7.3 er der taget udgangspunkt i de 250 stationer, der indgår hvert år iNOVANA programmet. Fordelingen af DVFI værdier viser, at andelenaf stationer med DVFI 5, 6 og 7 er øget fra 42% i 1994 til 54% i 2008.Figur 7.3.Miljøtilstanden i dedanske vandløb i perioden 1994-2008. Blå og grøn illustrerer derene og fysisk gode vandløb(faunaklasserne 5, 6 og 7) (Wi-berg-Larsen (red.) 2010).10080
Procentfordeling
60402001994 95969798990001020304050607 2008
DVFI 1DVFI 2DVFI3DVFI 4DVFI 5DVFI 6DVFI 7
7.2.3 Konklusion vedrørende biologisk vandløbskvalitet
Sammenfattende kan det konkluderes, at den biologiske kvalitet af deundersøgte vandløb er langsomt forbedret siden 1994, så at der i 2008 vargod kvalitet (dvs. DVFI > 5) i godt halvdelen af vandløbene. Forbedrin-gerne skyldes primært en bedre spildevandsrensning og i et vist omfangforbedrede fysiske forhold som følge af en mere miljøvenlig vandløbs-vedligeholdelse. Dette støttes også af de regionale undersøgelser udførtaf de tidligere amter.
7.3
Kvælstof i vandløb
Kvælstofindholdet i vandløb har generelt ingen betydning for den biolo-giske kvalitet i vandløb, men det er alligevel vigtigt, fordi kvælstof viavandløbene transporteres til søer og marine områder. Størstedelen afkvælstofindholdet i danske vandløb stammer fra udvaskning fra dyrke-de marker, mens den naturbetingede baggrunds-tilførsel og de forskelli-ge former for spildevand giver mindre bidrag.
57
7.3.1 Kvælstofkoncentrationer i 2008
Vandløb i Vestjylland har generelt en lavere koncentration af kvælstofend vandløb øst for israndslinien (figur 7.4). I Vestjylland siver en stordel af regnvandet lang vej gennem reducerende (iltfrie) grundvandsma-gasiner, før det når frem til vandløb. Undervejs bliver nitrat omsat vedbiologisk eller kemisk denitrifikation. I østdanske vandløb strømmer enstor del af nedbøren med sit kvælstofindhold gennem øvre grund-vandsmagasiner eller dræn uden at passere iltfrie zoner. Derfor bliverder ikke fjernet så meget nitrat fra vandet, inden det når frem til vand-løb. Lave kvælstofindhold findes også i afløb fra søer, fordi der også isøer fjernes betydelige mængder kvælstof ved denitrifikation. De lavestekvælstofindhold findes i vandløb, der afvander naturarealer og skov.Figur 7.4.Koncentrationen aftotal kvælstof i vandløb i 2008.Vandføringsvægtede årsmiddel-værdier (Wiberg-Larsen (red.)2010).Total-N (mg/l)<22-44-66-8>8HavbelastningTypeopland
Kvælstofniveauet afhænger af arealanvendelsen i vandløbsoplandet. Ivandløb i de dyrkede oplande er kvælstofkoncentrationen ca. 4 gangehøjere end i naturoplandene, og spildevandstilførsel har generelt ikkenogen særlig betydning for kvælstofniveauet (tabel 7.1). De store forskel-le (standardafvigelse) inden for samme belastningstype skyldes forskellei geologi og dyrkningspraksis i de forskellige oplande.
58
Tabel 7.1.Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total kvælstof i 2008 i vand-løb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelse er vist i parentes (Wiberg-Larsen (red.) 2010).BelastningstypeAntalvandløb9*5798Kvælstofkoncentration (mg N/l).Gennemsnit af vandføringsvæg-tede årsmiddelværdier1,3 (0,6)4,5 (1,8)5,5 (2,3)Arealkoefficient(kg N/ha)-15,5 (7,6)15,0 (7,5)
NaturvandløbLandbrug ogpunktkilderLandbrug udenpunktkilder* Data fra 2005.
Arealkoefficienterne for landbrugsoplande med og uden byspildevandvar lavere i 2008 end fx 2007 som følge af den mindre afstrømning i 2008.7.3.2 Udvikling siden 1989
Kvælstofkoncentrationen i vandløbene er generelt faldende, bortset franaturvandløbene, hvor den stort set er uændret. Faldet har været tyde-ligst i de vandløb, der er klassificeret som beliggende i dyrkede oplande,eller som modtager betydende udledninger af by- eller industrispilde-vand (figur 7.5). I vandløb med betydelige udledninger fra dambrug harder kun været en mindre reduktion. Her har koncentrationsniveauet dogværet lavere gennem hele perioden, primært fordi dambrugsdrift erkoncentreret i grundvandsfødte vandløb i egne, hvor nitratindholdet igrundvandet er lavt.Figur 7.5.Udvikling i kvælstof-koncentration siden 1989. Gen-nemsnit af vandføringsvægtedeårsmiddelværdier for vandløbmed forskellige påvirkninger,klassificeret ud fra forholdene i1991 (Wiberg-Larsen (red.)2010).1210
Total kvælstof (mg/l)
86420
1989
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07DambrugDyrketNaturPunktkilder
7.4
Fosfor i vandløb
Fosforindholdet i vandløb har kun mindre betydning for den biologiskekvalitet i vandløb. Fosforindholdet er alligevel vigtigt, fordi fosfor trans-porteres via vandløb til nedstrøms søer og marine områder. Fosforind-holdet i danske vandløb kommer fra tre hovedkilder: naturbetinget bag-grundsbidrag, dyrkede marker og diverse spildevandskilder. Størrelsenaf disse kilder varierer stærkt fra vandløb til vandløb afhængig af spil-devandsudledninger, arealudnyttelsen og de geologiske forhold.
2008
59
7.4.1 Total fosfor i vandløb 2008
Høje fosforkoncentrationer findes især i tæt befolkede områder som fxNordsjælland, se figur 7.6. Her er der kun en lille fortynding af det spil-devand, der udledes til vandløb, herunder spildevand fra spredt bebyg-gelse.Figur 7.6.Koncentrationen aftotal fosfor i vandløb i 2008.Vandføringsvægtede års-middelværdier (Wiberg-Larsen(red.) 2010).Total-P (mg/l)<0,050,05-0,100,10-0,150,15-0,20>0,20HavbelastningTypeopland
Koncentrationen af fosfor i vandløb, som ligger i dyrkede oplande, ellerhvor der er væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2008 gennem-snitligt 2-3 gange højere end niveauet målt i naturvandløb (tabel 7.2). Derer dog forskel på vandløb, som kun påvirkes af landbrugsdrift og spredtbebyggelse udenfor kloakering, og vandløb som også belastes med spil-devand fra byer, idet de højeste indhold af fosfor er fundet i vandløb,som modtager byspildevand.
60
Tabel 7.2.Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total fosfor i 2008 i vandløbmed forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelse i parentes (Wiberg-Larsen (red.)2010).Antal vandløbFosforkoncentration(mg P l-1)Gennemsnit af vandførings-vægtede årsmiddelværdier0,06 (0,03)0,14 (0,07)0,11 (0,03)Arealkoefficient(kg P ha-1)
NaturvandløbLandbrug ogpunktkilderLandbrug udenpunktkilder
95777
-0,49 (0,25)0,32 (0,21)
Ligesom for kvælstof er arealkoefficienten for fosfor også afhængig afdet enkelte års vandafstrømning, og koefficienterne for landbrugsoplan-de med og uden byspildevand er lavere i 2008 end i 2007. Derimod erfosforkoncentrationen i 2008 nogenlunde uændret i forhold til de foregå-ende år.7.4.2 Udvikling siden 1989
Koncentrationen af total fosfor i punktkildebelastede vandløb er faldetmarkant gennem første halvdel af 1990’erne og er nu kun lidt højere endi dyrkningspåvirkede vandløb (figur 7.7). Faldet skyldes udbygningen afrenseanlæg med fosforfjernelse, også ofte på små anlæg for at beskyttelokale recipienter. Faldet først i 1990’erne er en fortsættelse af fald somfølge af tidligere iværksat fosforfjernelse og stop for udledning af mød-dingsvand mv. I dambrugspåvirkede vandløb er fosforkoncentrationenogså faldet som følge af formindskede udledninger fra dambrug. I na-turvandløb er der ingen signifikant ændring, og i vandløb i dyrkede om-råder er der forskelligt rettede ændringer, men med en klar overvægt afvandløb med fald i koncentrationen. Fald i fosfor her kan både skyldesreduktion i udledning af spildevand fra spredt bebyggelse og ændrededriftsformer i landbruget.Figur 7.7.Udvikling i fosfor-koncentration siden 1989. Gen-nemsnit af vandføringsvægtedeårsmiddelværdier for vandløbmed forskellige påvirkninger,klassificeret ud fra forholdene i1991 (Wiberg-Larsen (red.)2010).0,80,7
Total fosfor (mg/l)
0,60,50,40,30,20,10
1989
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07DambrugDyrketNaturPunktkilder
2008
61
8
Søer
8.1
Søerne
Det vigtigste miljøproblem i danske søer er, at algemængden i vandet ermeget stor, især som følge af tilførsel af fosfor fra spildevand og land-brug. Store algemængder gør vandet uklart, mindsker forekomst afbundplanter, giver iltproblemer ved bunden og ændrer derved hele sø-ens plante- og dyreliv.Fosforfjernelse på renseanlæg og afskæring af spildevand har afgørendemindsket tilførslen af fosfor fra spildevand. Det har mindsket forurenin-gen i mange søer, men forbedringerne i søerne er begrænsede af, at derstadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer, med spil-devand fra spredt bebyggelse og regnvandsafstrømning fra byer. Desu-den sker forbedringer i søer generelt meget langsomt, fordi der fra sø-bunden sker en frigivelse af ophobet fosfor, der stammer fra tidligere ti-ders spildevandsudledninger.8.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet omfatter:•Intensivt undersøgte søer: Undersøgelser hvert år, incl. målinger afstoftilførsel i 19 søer.•Ekstensivt undersøgte søer større end 5 ha: Undersøgelser hvert 3. år:Vandkemi, plankton, planter. Hvert 6. år: Bunddyr og fisk.•Ekstensivt undersøgte søer 0,1-5 ha: Undersøgelser hver 6. år af vand-kemi og planter.•Ekstensivt undersøgte søer 0,01-0,1 ha: Undersøgelser hver 6. år afvandkemi, planter og padder.8.1.2 Målsætning for søer
Målsætningen for miljøkvaliteten i den enkelte sø var fastsat i amternesregionplaner, dog således at der for mange små søer er fastsat fælles, ge-nerelle kvalitetsmål. Målsætningerne er oftest specificerede med krav tilfosfor, klorofyl eller sigtdybde og evt. dybdegrænse for bundplanter. Devandplaner, som forventes udsendt i nær fremtid i udkast, vil indeholdemålsætninger fastsat ud fra ensartede kriterier i henhold til EU’s vand-rammedirektiv.Der foretages derfor ingen sammenligning mellem tilstand i de overvå-gede søer og opstillede målsætninger.8.1.3 Udvikling i miljøkvalitet
Overvågningsresultaterne for de intensivt overvågede søer viser, at dersiden 1989 er sket en forbedring i miljøtilstanden som følge af en reduk-tion i fosfortilførslen. Omfanget af reduktionen er meget forskellig fra søtil sø afhængig af hvilke kilder, det har været muligt at mindske. Også
62
kvælstoftilførsel og kvælstofindhold i søerne er mindsket som følge afmindsket nitratudvaskning. De biologiske parametre viser forbedringernæsten på linje med forbedringerne i næringsstofindhold (tabel 8.1).Fosforkoncentrationen i de ekstensivt overvågede søer er højere end i deintensivt overvågede søer og stigende med aftagende søstørrelse (tabel8.2). Fosforkoncentrationen influerer på sigtdybden, som derfor er afta-gende med søstørrelsen.Tabel 8.1.Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergen-nemsnit) i miljøtilstanden i 19 intensivt overvågede søer siden 1989 (Jørgensen et al.2010).ParameterP-søkoncentrationN-søkoncentrationSigtdybdeKlorofylaForbedret11131210Forværret1022Uændret7657
Tabel 8.2.Miljøtilstanden i de fire typer af overvågningssøer illustreret ved udvalgte nøg-leparametre. Der er angivet medianværdier for sommerperioden. 2008 data for de intensi-ve søer, 2006 – 2008 ekstensiv 1 søer, 2004 – 2008 for ekstensiv 2 og - 3 søer (Jørgen-sen et al. 2010)ParameterAntal søerP-søkoncentration (mg P/l)N-søkoncentration (mg N/l)Sigtdybde (m)Klorofyla(�g/l)Intensive190,0721,181,431,3Eks 11980,0991,440,939,2Eks 22130,1631,640,938,7Eks 32790,3502,150,528
For de mindste søer (ekstensiv 3 som er mindre end 1000 m2) eller vand-huller er der andre forhold, som påvirker indholdet af klorofyl, så der fxer et lavere klorofylindhold i disse søer trods et højere fosforindhold. Detkan fx være, fordi der normalt ikke forekommer fisk i disse vandhuller.
8.2
Fosfor i søer – status og udvikling
8.2.1 Fosfortilførsel til de intensivt undersøgte søer
Fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, er reduceretbetragteligt i løbet af overvågningsperioden, idet koncentrationen i gen-nemsnit var 0,2 mg P/l i perioden 1989-1997, mens den i 2008 var 0,095mg P/l. Til sammenligning var gennemsnitskoncentrationen i vandløb ilandbrugsområder uden punktkilder ca. 0,1 mg P/l.8.2.2 Fosforindhold i søvandet
Der er generelt højt fosforindhold i søerne overalt i Danmark. I helt ufo-rurenede søer vil fosforindholdet normalt være lavere end 0,025 mg/l,og kun nogle få søer i Jylland har et fosforniveau under dette.Fosforindholdet er generelt størst i de små søer og damme (eks. 3 i tabel8.2). De høje indhold i små søer og damme kan skyldes, at der hidtil ikkehar været fokus på at mindske tilførslerne til de små søer, og at de lav-
63
vandede søer er mest påvirkede af fosforfrigørelse fra bunden om som-meren.8.2.3 Udvikling i fosforindhold
Fosfortilførslerne er især mindsket i 1980’erne og 1990’erne som følge afspildevandsrensning, afskæring af spildevand og stop for ulovlige land-brugsudledninger.Fosforindholdet i de intensivt undersøgte søer er mindsket i de søer, dertidligere modtog store spildevandsbidrag (figur 8.1). Årsgennemsnittet(ikke vist i fig. 8.1) for total fosfor i søvandet i de 19 søer, der alle er un-dersøgt i perioden 1989-2008, er mindsket fra 0,158 mg/l i 1989-96 til0,083 mg/l i 2008 og uorganisk, opløst fosfat fra 0,064 til 0,023 mg/l. I 11af de 19 søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen (ta-bel 8.1).Figur 8.1.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af øverst: totalfosfor og ne-derst: orthofosfat (mg P/l) i de 19intensive søer, der har væretovervåget siden 1989. Søjlerneviser 10, 25, 75 og 90% fraktiler.Linjen viser medianværdien(Jørgensen et al. 2010).0,90,80,7
A
Totalfosfor (mg/l)
0,60,50,40,30,20,100,4B0,3
PO4-P (mg P/l)
0,2
0,1
0
1989
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
8.3
Kvælstof i søer
Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof, der har betydning foralgemængden i søerne, selv om fosfor i de fleste søer oftest er den be-grænsende faktor. Nyere resultater peger på, at kvælstof spiller en væ-sentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvælstofkoncentratio-ner kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold. I søerne fo-regår der en denitrifikation, som mindsker den mængde kvælstof, dertransporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvåg-ningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifika-
64
2008
tionskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernessamlede kapacitet til at fjerne kvælstof.8.3.1 Kvælstoftilførsel
Kvælstoftilførslen til de fleste søer domineres af dyrkningsbidraget frasøoplandet. Enkelte søer tilføres også betydende mængder fra luften. Detstammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser og fra ammoniakfor-dampning fra landbrug (se kapitel 2).For kvælstof vil der sammenlignet med fosfor ske hurtigere ændringer iindholdet i søvandet, når tilførslerne ændres, fordi mudderbunden ikke isamme omfang som for fosfor fungerer som en stødpude for indholdet ivandet.8.3.2 Kvælstofindhold
Der er ikke som for fosfor en væsentlig forskel på kvælstofindholdet i desmå søer sammenlignet med de store (tabel 8.2).Der har været et fald i kvælstofniveauet i de intensivt overvågede søersiden først i 1990’erne på ca. 35% for sommerperioden (figur 8.2). I deseneste 10 år har niveauet været mere eller mindre uændret. På enkeltsø-niveau har der i 13 af de 19 intensivt overvågede søer været en signifi-kant reduktion i indholdet af total kvælstof siden 1989 (tabel 8.1).Figur 8.2.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af totalkvælstof og nitrat (mgN/l) i de 19 intensive søer, derhar været overvåget siden 1989.Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90%fraktiler. Linjen viser medianvær-dien (Jørgensen et al. 2010).5
A
Totalkvælstof (mg N/l)
432104B3
Nitrat (mg N/l)
2
1
0
1989
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
2008
65
8.4
Planteplankton, sigtdybde og klorofyl
Øgede mængder af alger i vandet er den primære virkning i søerne aføgede næringssalttilførsler. Mængden af alger bestemmes ved at måleindholdet af klorofyl, det grønne farvestof der muliggør fotosyntese iplanter. Sigtdybden, som er den dybde, hvor en hvid skive netop kanskimtes, giver også ofte et godt mål for algemængden og for vandkvali-teten.8.4.1 Algemængde og sigtdybde i 2008
Medianen for sigtdybde for sommeren 2008 er for intensivt overvågedesøer og de 3 størrelsesklasser af ekstensivt overvågede søer vist i tabel8.2. På samme måde som for fosfor er miljøkvaliteten målt ved sigtdyb-den generelt dårligere i søer med et mindre søareal. For små søer mindreend 5 ha var medianen af sigtdybde om sommeren i 2008 knap 1 m, mod1,4 m i de større intensivt overvågede søer. Der er ikke samme fordelingaf klorofylindholdet i vandet i forhold til søstørrelsen (tabel 8.2).8.4.2 Udvikling i søernes vandkvalitet
Siden 1989 er indholdet af klorofyl mindsket i de mest forurenede søer,mens medianværdien af målingerne i de 19 søer, der har været under-søgt siden 1989, er stort set uændret (figur 8.3). I 10 ud af de 19 søer harder været en signifikant reduktion i sommermiddelkoncentrationerne.Figur 8.3.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af klorofyla(μg/l) i de 19intensiv undersøgte søer, der harværet overvåget siden 1989.Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90%fraktiler. Linjen viser medianvær-dien (Jørgensen et al. 2010).350300
Klorofyla(�g/l)
250200150100500
1989
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
Sigtdybden i de 19 intensivt undersøgte søer har vist en generel stigendetendens siden 1989 med de største stigninger i de søer, hvor sigtdybden iforvejen var størst. Eksempelvis er den maksimale sigtdybde steget fra3,7 m i 1989-1998 til 5,6 m i 2008. Det generelt reducerede næringsstofni-veau i søerne siden overvågningen af vandmiljøet startede i 1989 har så-ledes ført til øget sigtdybde. I 12 ud af de 19 intensivt overvågede søer ersommergennemsnit af sigtdybden øget (se tabel 8.1).
66
2008
Sigtdybde(m)
Figur 8.4.Udviklingen i sigtdybdei de 19 intensiv undersøgte søer,der har været overvåget siden1989 ud fra sommergennemsnit.Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90%fraktiler. Linjen viser medianvær-dien (Jørgensen et al. 2010).
543210
1989
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
8.5
Undervandsplanter
Undervandsvegetationen er en meget væsentlig parameter for hele søensøkologi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiske-sammensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af nærings-stoffer mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfa-sen og iltindholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationener desuden følsom over for forringelser i vandkvaliteten i form af fx re-duceret sigtdybde eller øget algemængde/klorofylindhold og dermed engod indikator for vandkvaliteten.Undervandsplanternes udbredelse er siden 1993/94 og frem til 2008 un-dersøgt én gang årligt i nogle af de intensivt overvågede søer, således atder er en tidsserie med årlige målinger for 11 søer fra 1993/94-2008.Siden vegetationsundersøgelsernes start i 1993 er der sket en stigning isåvel relativ plantedækket areal og relativ plantedækket volumen som ivegetationens absolutte dybdegrænse, hvor der i 5 af de 11 søer er sketen forøgelse i dybdegrænsen, mens der ikke er konstateret signifikanteændringer i de øvrige.
2008
67
9
Marine områder
9.1
De marine områder
Den vigtigste forureningspåvirkning af de danske marine områder erden eutrofiering (næringsberigelse), der sker som følge af, at tilførslerneaf kvælstof og fosfor fra land, via luften og med havstrømme er højereend de naturbetingede niveauer. De mest forurenede marine områder erfjorde med stor tilførsel af næringssalte fra land. Også de åbne dele af deindre danske farvande er påvirkede af de forhøjede næringssalttilførsler.Påvirkningerne forstærkes af, at vandet i de lavvandede, danske farvan-de ofte er lagdelt. Det øger risikoen for dårlige iltforhold ved bunden.Der er sket en generel reduktion af næringssaltindholdet i de fleste ma-rine områder siden begyndelsen af 90’erne, men denne forbedring harendnu ikke ført til markante og generelle forbedringer i plante- og dyre-livet.Miljøtilstanden påvirkes ikke kun af eutrofiering. I mange danske områ-der findes miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der kan have skade-lige effekter.9.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet NOVANA for de marine områder har i peri-oden 2004-2008 omfattet følgende overordnede elementer:•Undersøgelser og modellering af fysiske forhold i vandfasen samtundersøgelser af plankton. Der har været overvåget 34 repræsentativekystområder, heraf 11 intensive samt 14 intensive og 100 ekstensivehavstationer (de fleste ekstensive kun til og med 2006).•Biodiversitet og naturtyper. Overvågningen har omfattet 39 rev, 7 fi-skelokaliteter og 845 bundfaunastationer, dog ikke alle hvert år.•Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering. Overvågningen haromfattet prøver fra sedimenter på 50 lokaliteter, muslinger på 57 lo-kaliteter, fisk på 5 lokaliteter, og der registreres bioeffekt på 34 lokali-teter, dog ikke alle hvert år.Som et eksempel på stationernes placering er der i figur 9.1 vist, hvor dertages prøver til vandkemiske analyser i de frie vandmasser.9.1.2 Klima i 2008
De aktuelle miljøforhold i marine områder er meget afhængige af vejret.Næringssalttilførslerne øges i nedbørsrige perioder, mens blæst øgeromrøringen og udskiftningen af vandmasserne og dermed mindsker ilt-svind. En stigning i temperaturen vil øge den biologiske omsætning,hvilket medfører øget iltforbrug og forøget styrke af vandsøjlens lagde-ling, og dermed behov for større vindenergi for at nedblande ilt fra hav-overfladen. Det mest karakteristiske ved 2008 var de høje vand- og luft-temperaturer gennem hele året.
68
NOVANA 2008Vandkemi/CTD (prøver pr. år)1-45 - 1213 -2425 - 54Bøjer
Figur 9.1.Prøvetagningsstationer for vandkemi i 2008, som er anvendt i denne rapportering. Bøjestationer, hvis data også eranvendt, er ligeledes vist på figuren (Hjorth & Josefson (red.) 2010).
9.1.3 Målsætninger og målsætningsopfyldelse
Målsætningen i amternes regionplaner for fjorde og kystområder var ge-nerelt, at der skal være et plante- og dyreliv, der højst er svagt påvirketaf menneskelige aktiviteter. De vandplaner, som i nær fremtid forventesudsendt i udkast, vil indeholde målsætninger fastsat ud fra ensartedekriterier i henhold til EU’s vandrammedirektiv.Der er ikke for fjordene og kystområderne foretaget en vurdering af må-lopfyldelse for 2008.
9.2
Kvælstof og fosfor i marine områder
Indholdet af næringssalte i vandet er størst i marine områder med stortilførsel af ferskvand, fordi indholdet af kvælstof og fosfor er langt højerei det afstrømmende ferskvand end i havvand. Fjordene er derfor genereltde stærkest forurenede marine områder. Samtidig er fjordene også demarine områder, hvor man tydeligst kan se virkningen på næringsstof-koncentrationerne af at mindske tilførslerne fra land, idet langt hoved-parten af ferskvandsafstrømningen i Danmark løber til fjorde. Beskrivel-
69
sen af udviklingen i indhold af kvælstof og fosfor er derfor i det følgendeopdelt i to grupper: de åbne indre farvande og fjorde/kystvande.9.2.1 Udvikling i næringssalte i overfladevandet
Fosforindholdet i fjorde/kystvande mindskedes især i begyndelsen af1990’erne (figur 9.2) som følge af fosforfjernelse fra spildevand. Der ersket markante reduktioner, idet det uorganiske, plantetilgængelige fos-forindhold er mindsket fra ca. 25 �g/l til ca. 10 �g/l. Også total fosfor ernæsten halveret.200Kvælstofkoncentrationer i overfladevandetFjord og kystnære områderÅbne havområder
800
Kvælstofkoncentrationer i overfladevandet
Uorganisk kvælstof (�g/l)
Totalkvælstof (�g/l)
150
600
100
400
50
200
0
0
1988
1988
90 92 94 96 98 00 02 04 06
2008
90 92 94 96 98 00 02 04 06
3530
Fosforkoncentrationer i overfladevandet
80
Fosforkoncentrationer i overfladevandet
Uorganisk fosfor (�g/l)
20151050
Totalfosfor (�g/l)
25
60
40
20
0
1988
1988
90 92 94 96 98 00 02 04 06
2008
90 92 94 96 98 00 02 04 06
Figur 9.2.Årsmiddel af målte koncentrationer af uorganisk kvælstof (DIN), total kvælstof (TN), uorganisk fosfor (DIP), og totalfosfor (TP) i overfladevandet (0-10 m) dels i fjorde/kystvande(cirkler) og dels i åbne havområder (trekanter). 95% konfidens-grænser er vist (Hjorth & Josefson (red.) 2010).
Reduktionen i kvælstofindhold er især sket omkring og efter midten af1990’erne (figur 9.2). For uorganisk kvælstof er der i gennemsnit sket ca.en halvering af niveauet, mens total kvælstof er mindsket knap så meget.Reduktionen skyldes især, at udvaskningen fra dyrkede arealer er mind-sket.9.2.2 Næringssaltbegrænsning af algevæksten
Det lavere næringssaltindhold i vandet i marine områder har ført til, atalgevæksten nu i højere grad end tidligere er potentielt begrænset afmangel på kvælstof og/eller fosfor. Mest markant er den øgede potenti-elle fosforbegrænsning i fjorde, hvor fosfor i gennemsnit kan være be-grænsende i ca. 50% af vækstsæsonen mod kun ca. 20% omkring 1990(figur 9.3). I de åbne områder er fosforbegrænsningen øget fra ca. 40% af70
2008
2008
tiden til ca. 80% i perioden 2000-2004. I 2008 har fosforbegrænsningenværet på linje med de tre foregående år, men mindre end 1999-2004. I desenere år er omfanget af potentiel kvælstofbegrænsning ligeledes øget ogher ligger 2008 på niveau med de forudgående år både for kystområder-ne og det åbne hav.Måleresultaterne indikerer, at algemængderne i fjorde/kystvande kanmindskes både ved at mindske kvælstoftilførsel og ved at mindske fos-fortilførsel. I de åbne farvande er det tvivlsomt, om yderligere reduktioni udledningerne af fosfor vil have nogen effekt, dels fordi kvælstof oftester det mest begrænsende næringssalt, dels fordi tilførslerne af fosfor frahavbunden og med havstrømme er store i forhold til udledningerne.Selv når næringssaltkoncentrationerne er så lave, at de indikerer envækstbegrænsning, er det dog ikke sikkert, at de begrænser væksten, davurderingen er baseret på måling af koncentrationer og ikke på den ha-stighed, hvormed næringsstofferne omsættes og bliver tilgængelige forplanktonalgerne.Figur 9.3.Potentiel begrænsningaf kvælstof og fosfor udregnetsom sandsynligheden for, atmålinger i den produktive periodefra marts til og med september låunder værdierne for potentieltbegrænset primær-produktion (28�g/l for uorganisk N og 6,2�g/lfor uorganisk P) i overflade-vandet (0-10 m) for fjorde (cirkler)og åbne havområder (trekanter)(Hjorth & Josefson (red.) 2010).100N-begrænsningi den produktive periode (%)
Kvælstofbegrænsning
806040200
1989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008Fosforbegrænsning
100P-begrænsningi den produktive periode (%)
806040200
1989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008Fjorde/kystvandeÅbne havområder
9.3
Planteplankton
9.3.1 Udvikling i sigtdybde og klorofyl
I figur 9.4 er vist udviklingen i de gennemsnitlige værdier for hhv. sigt-dybde og klorofylmængde for fjorde og åbne indre farvande i årene1989-2008. Figuren viser, at der for de åbne farvande er sket et væsentligt
71
fald i sigtdybden i årene 2007 og 2008, som er de laveste målte sigtdyb-der siden 1989. Set over hele perioden 1989-2008 er der ikke nogen signi-fikant udvikling i sigtdybden. Samtidig er der over perioden sket et fald iklorofylindholdet i fjordene, hvor koncentrationen i 2008 var den lavestmålte i perioden 1989-2008.Figur 9.4.Udvikling 1989- 2008 igennemsnitsværdier for sigtdyb-de og klorofyl i hhv. fjorde (prik)og åbent hav (trekant) (Hjorth &Josefson (red.) 2010).Sigtdybde
9
Afstrømningskorrigeretsigtdybe(m)
8765431989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008Klorofyl
6
AfstrømningskorrigeretKlorofyl (�g/l)
54321
1989 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008Fjorde/kystvandeÅbne havområder
9.4
Iltforhold i de marine områder
9.4.1 Året 2008
Selvom temperaturen i såvel overfladevand som bundvand lå over nor-malen i alle årets måneder i både fjorde og kystområder og i de åbnehavområder, var iltsvindene i 2008 af lidt kortere varighed og mindreudbredte end i perioden 2003-2006, bl.a. pga. jævnlige hændelser medkraftig vind.Arealet berørt af kraftigt iltsvind i løbet af 2008 var større end i 2007.Udbredelsen af iltsvind skifter årene imellem afhængig af bl.a. vindfor-holdene. I figur 9.6 er vist udbredelsen af iltsvind dels som gennemsnitover årene 2003-2006, dels i 2002 hvor det mest udbredte iltsvind fandtsted og endelig de seneste to år.
72
Figur 9.5.Det samlede arealberørt af iltsvind i august ogseptember 2008. Orange farveindikerer iltsvind (< 4 mg O2l-1),og brun farve indikerer kraftigtiltsvind (< 2 mg O2l-1) (Hjorth ogJosefson (red.), 2010).
Iltindhold i bundvand 2008
Iltsvind, < 4 mg ilt/lKraftigt iltsvind, < 2 mg ilt/l
Areal (km2) < 4 mg/l
Figur 9.6.Areal dækket af ilt-svind (< 4 mg/l) uge for uge isidste halvdel af 2002 og i middelfor årene 2003-2006, samt midt iseptember i 2007 og 2008 (Hjorthog Josefson (red.), 2010).
18.00015.00012.0009.0006.0003.00002628303234363840424446485052UgeMiddel 2003-2006200220072008
9.4.2 Udvikling i iltforhold
Iltforholdene i bundvandet for de åbne farvande, som er målt siden mid-ten af 1960’erne (figur 9.7 nederst), viser en signifikant negativ udvik-ling. Omkring 1990 var middel-iltkoncentrationen i juli-november lav ide åbne farvande. Gennem første halvdel af 1990’erne steg iltkoncentra-
73
tionen generelt til 1970’er-niveau i de tørre år 1996-97, for derefter gene-relt at falde igen. Iltkoncentrationen lå i 2008 på niveau med de forudgå-ende 5 år.Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder iperioden 1981-2008 (figur 9.7 øverst). Middelværdien for 2008 lå på ni-veau med de forudgående år bortset fra 2007, som lå højere.Dataanalyser viser en sammenhæng mellem iltkoncentrationen underlagdelte forhold i juli-november og tilførsel af kvælstof i det forudgåendeår (juli-juni). For fjorde og kystområder er vindstyrken i juli-septembersamme år ligeledes en væsentlig faktor. I de åbne indre farvande er derdesuden sammenhæng med indstrømningen af bundvand i maj-september og med temperaturen af det indstrømmende vand fra Skage-rak i januar-april.Figur 9.7.Middel iltkoncentrationi bundvandet for NOVANA-stationer i (øverst) fjorde og kyst-nære områder og (nederst) åbnehavområder (Hjorth og Josefson(red), 2010).9Iltkoncentration i bundvandFjorde/kystvande
Iltkoncentration vedbunden(mg/l)
87654319659Åbne havområder70758085909500052010
Iltkoncentration vedbunden(mg/l)
876543196570758085909500052010
9.5
Bundplanter
Bundplanterne i havet omkring Danmark er dels frøplanter som ålegræsog havgræs, dels store alger som fx blæretang og sukkertang, der vokserfasthæftede på sten. Nogle store alger flyder frit i vandet, fx søsalat.Bundplanterne er vigtige indikatorer for miljøtilstanden, fordi de påvir-kes forskelligt af eutrofiering, der fx kan føre til masseforekomst af søsa-lat. Dybdeudbredelsen af planterne er ligeledes en indikator for vand-kvaliteten.
74
Et fald i tilførslen af næringssalte forventes at føre til forbedrede lysfor-hold, og til at vegetationen derved vil få større dybdeudbredelse og stør-re dækningsgrad på dybt vand.9.5.1 Ålegræs
Ålegræssets maksimale dybdegrænse er generelt størst langs de åbnekyster (4,9-6,1 m), lidt mindre i yderfjordene (3,6-4,2) og mindst i inder-fjordene (3,4-3,9 m) set over perioden 1989-2008 (se også figur 9.8).I figur 9.8 er vist udviklingen for ålegræssets dybdegrænse (både mak-simal og hovedudbredelse) som gennemsnit for disse tre typer af kyst-vande. Der har været moderate variationer i dybdegrænserne forålegræs gennem perioden.76InderfjordeÅbne kyster
Dybdeudbredelse (m)
543210
1989
90 91 92 93 94 95 98 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
90 91 92 93 94 95 98 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
76
Yderfjorde
Dybdeudbredelse (m)
543210
1989
90 91 92 93 94 95 98 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
Figur 9.8.Udvikling i dybdegrænsen for ålegræssets maksimale udbredelse (●) og hovedudbredelse (Δ) gennem perioden1989-2008. Udviklingen er vist for åbne kyster og for yder- og inderfjorde (ekskl. Limfjorden) (Hjorth & Josefson, 2010).
En analyse af perioden 1989-2008 viser, at der for de åbne farvande ogyderfjordene ikke har været en signifikant udvikling i ålegræssets mak-simale udbredelse eller hovedudbredelse. For inderfjordene har der væ-ret et signifikant fald i den maksimale dybdeudbredelse, mens der ikkehar været en udvikling i dybdegrænsen for hovedudbredelse.Mod forventning afspejler udviklingen i ålegræssets dybdegrænse ikkedet faktum, at kvælstofkoncentrationen generelt er faldet siden 1989. Detkan hænge sammen med, at vandet ikke er blevet mere klart siden 1989 -hverken i de åbne farvande eller i fjordene.
2008
2008
1989
2008
75
9.5.2 Makroalger på stenrev i åbne farvande
Undersøgelserne af stenrev har vist, at vegetationen på stenrevene i deindre åbne farvande består af en flerlaget rød- og brunalgevegetation,der dækker den faste bund fuldstændigt ned til 10-12 m’s dybde. På stør-re dybder end 12-14 m aftager algernes samlede dækning til et enkelt lagoprette alger, der ikke dækker hele revet. De oprette algers dækning af-tager med stigende dybde, hvorimod skorpeformede algebelægningerfortsat træffes med stor dækning på 24 m’s dybde. Resultaterne har visten væsentlig indflydelse fra søpindsvins græsning på tangskovene på enrække rev. Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrevi de åbne dele af Kattegat i 2008 var signifikant dårligere end gennem-snittet i perioden 1994 - 2001.9.5.3 Bunddyr
De dyr, der lever på havbunden, påvirkes af de omgivende miljøforhold,hvad enten de er menneskeskabte eller styret af naturlige processer. Defleste bunddyr er flerårige, og forekomsten af dem afspejler derfor leve-vilkårene over flere år. Eutrofiering påvirker i særdeleshed bundfaunaenved at øge fødemængden for bunddyrene, men samtidig øges iltforbru-get ved bunden og dermed risikoen for iltsvind, hvor den ultimativekonsekvens er massedød.9.5.4 Bunddyr i de åbne farvande
I de åbne, indre farvande blev bundfaunaen i 2008 undersøgt på 24 stati-oner (heraf 22 med målinger siden 1994). Resultaterne viser, at tæthedenaf bunddyr i 2008 (individantal) var på niveau med de foregående 3 år(figur 9.9), men lavere end i 1990-erne.AndetMuslinger ogsnegle4.000– herundersøstjernerogsømus
5.000
Bunddyr
Tæthed (pr. m2)
PighudeKrebsdyr m.m.Børsteorme
3.0002.0001.00001994 95969798990001020304050607 2008
Figur 9.9.Udvikling i tætheder fordelt hovedgrupper i perioden 1994-2008 (Hjorth og Josefson (red.) 2010).
Artsrigdommen viser et fald i perioden 1994-2008 til et niveau somsammen med niveauet i 2004 var det lavest målte (figur 9.10). Årsagen erukendt og skyldes ikke iltsvind, da data er fra Kattegat, som kun margi-nalt har været påvirket af iltsvind de senere år.En analyse af individtætheden i de kystnære områder viser samme ned-adgående tendens som for de åbne områder. Heller ikke her er der enforklaring på tilbagegangen.
76
Arter/prøve
Figur 9.10.Tidsmæssig udviklingi antal arter pr. prøve på 20 stati-oner i Kattegat og Bælthavet,med data fra perioden 1994-2008(Hjorth & Josefson (red.) 2010).
1816141210861994 97969798990001020304050607 2008
9.6
Tungmetaller i marine områder
Tungmetaller forekommer naturligt i havmiljøet. Koncentrationer, der erhøjere end baggrundsniveauet, skyldes normalt spildevandsudledning,marine installationer, skibe eller tilførsel af tungmetaller via atmosfæren.Overvågningen af tungmetaller i det marine miljø omfattede i 2008 må-linger i muslinger, fisk og sediment fra danske fjorde, Vadehavet og in-dre farvande. Muslinger anvendes som generel indikator for havmiljøetsbelastning med tungmetaller, da de generelt opkoncentrerer metallerne.Fisk undersøges for at se, om der sker en opkoncentrering i fødekæden.Målinger i sediment sker på materialer, der er sedimenteret gennem deseneste 5-10 år, og de giver således et mål for den gennemsnitlige belast-ning i denne periode. Målingerne omfatter zink, kobber, nikkel, bly,cadmium og kviksølv.I 2008 indgik en række kystnære stationer i områder, der ved vandram-medirektivets basisanalyse blev vurderet til at være i risiko for ikke atopfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, eller hvor data-grundlaget ikke var tilstrækkeligt til at foretage vurderingen.9.6.1 Målsætning
Tungmetaller i det marine miljø er omfattet af internationale marinekonventioner, bl.a. HELCOM, OSPAR og Nordsøkonferencerne. Der erikke i nogen af disse sammenhænge fastsat grænseværdier. De fundnekoncentrationer vurderes i forhold vurderingskriterier, som er udarbej-det af OSPAR (OSPAR 2008) og et vejledende system til klassificering afforureningsgraden udarbejdet af Det norske Statens Forurensningstilsyn(Statens Forurensningstilsyn (SFT) 2007) (figur 9.11).EU har fastsat grænseværdier for indholdet af bly, cadmium og kviksølvi fisk og muslinger, der anvendes til fremstilling af fødevarer. Desudener der i forbindelse med vandrammedirektivet fastsat et miljøkvalitets-krav for kviksølv i biota (muslinger og fisk).
77
SFTklassificeringssystem 1997KlasseTilstandsbeskrivelseIMeget godUbetydelig/lidt forurenetIIGodModerat forurenetIIIMindre godMarkant forurenetIVDårligStærktforurenetVMeget dårligMegetstærktforurenet
Figur 9.11.Klassificeringssystem udarbejdet Det norske Statens Forurensningstilsyn.
9.6.2 Tungmetaller i muslinger og fisk
Generelt er indholdet af tungmetaller i muslinger på et niveau svarendetil baggrundsniveau efter OSPAR’s vurderingskriterier og ”god tilstand”efter det norske klassificeringssystem. Indholdet af bly, cadmium ogkviksølv var i 2008 i 84-96% af de undersøgte prøver på et niveau sva-rende til, at tilstanden er ”meget god/ubetydeligt forurenet” (figur 9.12).Kobber blev ved flere stationer fundet i koncentrationer, der svarer til”stærkt forurenet”.
NOVANA 2008MFS-stationerMuslinger
4,6 mg/kg TSHgCdPb
Figur 9.12.Fordeling af cadmium, bly og kviksølv i prøver af muslinger (Hjorth og Josefson (red.) 2010).
For såvel muslinger som fisk var indholdet af cadmium og kviksølv un-der EU’s grænseværdier for fødevarer. I enkelte prøver blev der fundetoverskridelse af grænseværdien for bly.
78
Vandrammedirektivets miljøkvalitetskrav for kviksølv i biota er 20μg/kg.Denne kravværdi var overskredet i 40% af de undersøgte prøveraf muslinger med de højeste koncentrationer i prøver fra Musholm Bugtved Storebælt og fra Vesterhavet. I 85-95% af de undersøgte fisk varkviksølvindholdet højere end vandrammedirektivets miljøkvalitetskrav.9.6.3 Tungmetaller i sediment
Indholdet af tungmetaller i sediment var højere end OSPAR’s bag-grundsvurderingskriterier i ca. 25-75% af de undersøgte sedimentprøverfra danske havområder (tabel 9.1). Overskridelserne blev hyppigst fun-det for de mest toksiske metaller, cadmium og kviksølv.Tabel 9.1.Procentdel af sedimentprøver med metalindhold højere end OSPAR’s bag-grundsvurderingskriterier (data fra Hjorth og Josefson (red.) 2010).Zink28%Kobber41%Kviksølv63%Cadmium73%Bly41%Krom43%Nikkel24%
De forhøjede niveauer af tungmetaller blev især fundet i de indre danskefarvande og Smålandshavet.
9.7
Miljøfremmede stoffer i marine områder
Miljøfremmede stoffer blev i 2008 målt i det marine miljø i muslinger ogfisk indsamlet i fjorde, Vadehavet og indre danske farvande samt i sedi-ment. Indholdet af miljøfremmede stoffer i muslinger bliver sammenmed indholdet af tungmetaller generelt anvendt som indikator for be-lastningen med miljøfarlige stoffer, såvel internationalt som nationalt.Blåmuslinger findes overalt i danske marine områder med undtagelse afRingkøbing Fjord. Her måles i stedet på sandmuslinger.Målingerne omfatter stoffer, som er udvalgt på baggrund af deres fore-komst og skadelige effekt i det marine miljø. Der er målt for en rækkeforbudte organoklorforbindelser, antibegroningsmidlet i bundmalingtributyltin, bromerede flammehæmmere og tjærestoffer (PAH). Der ersuppleret med måling af phthalater, dioxiner, furaner og coplanarePCB’er ved en række kystnære stationer, som ved vandrammedirektivetsbasisanalyse blev vurderet til at være i risiko for ikke at opfylde målsæt-ningen om god økologisk tilstand i 2015, eller hvor datagrundlaget ikkevar tilstrækkeligt til at foretage vurderingen.9.7.1 Målsætning
En række miljøfremmede stoffer i det marine miljø er omfattet af vand-rammedirektivet samt internationale marine konventioner, bl.a. HEL-COM, OSPAR og Nordsøkonferencerne. OSPAR har udarbejdet økotok-sikologiske vurderingskriterier, ”Ecotoxcological Assessment Criteria”(EACs) (OSPAR 1998). Endvidere har OSPAR udviklet kriterier til atvurdere, om de enkelte stoffer er tæt på baggrundsværdien (BAC), somfor de fleste stoffer undtagen PAH pr. definition er 0. EAC-værdien erfastlagt således, at hvis koncentrationen overstiger denne værdi, er derrisiko for, at langtidspåvirkninger kan medføre effekter på de mest føl-somme arter i økosystemet. Enkelte stoffer, som der endnu ikke er udar-
79
bejdet EAC-kriterier for, er vurderet efter klassificeringen fra StatensForureningstilsyn SFT (1998) (se kapitel 9.6).I regi af vandrammedirektivet er der fastsat miljøkvalitetskrav for he-xachlorbenzen og hexachlorbudtadien i muslinger og fisk. Kun hexach-lorbenzen blev analyseret i muslinger og fisk, mens hexachlorbutadienblev analyseret i sediment.9.7.2 Miljøfremmede stoffer i muslinger, fisk og sediment i 2008
Tributyltin (TBT) blev ligesom i de foregående år fundet i samtlige un-dersøgte prøver af muslinger (figur 9.13). TBT blev ligeledes fundet ud-bredt i sediment. Der har siden 2003 været restriktioner på brugen afTBT, og i 2008 blev det forbudt at anvende stoffet i bundmaling til skibe.Dette afspejler sig i en nedadgående tendens i koncentrationerne gen-nem de seneste år. Ved vurdering ud fra OSPARS's EAC-kriterier varindholdet i 68% af de undersøgte muslinger dog på et niveau, hvor effek-ter i miljøet ikke kan udelukkes. Kun i Nordsøen og Skagerak blev derfundet en "generel god miljøtilstand".Organotin i muslingerOrganotin isediment
MBTDBTTBT
MBTDBTTBT
A
B
Figur 9.13.Den geografiske fordeling af TBT og nedbrydningsprodukter i blåmuslinger og sediment. Størrelsen af lagkagerneangiver koncentrationen. Den højeste koncentration i muslinger var 22μgSn/kg vv og i sediment 194μgSn/kg TS (Hjorth ogJosefson (red.) 2010).
PAH’er blev ligeledes fundet generelt udbredt i det marine miljø. De fle-ste PAH’er blev fundet i muslinger i koncentrationer over OSPAR’s bag-grundsniveau men under det niveau, hvor der er risiko for langtidspå-virkninger (EAC). I sediment blev hovedparten af PAH’erne fundet påniveauer svarende til ”meget god” og ”god” tilstand. To af PAH-forbindelserne, benz(a)anthracen og fluoranthen blev i enkelte prøver afmuslinger fundet i koncentrationer over EAC. I sediment blev anthracenog benz(ghi)perylen i henholdsvis ca. 20 og 30% af prøverne fundet ikoncentrationer over det af OSPAR anvendte økotoksikologiske vurde-ringskriterium1.PCB-koncentrationen i muslinger var for en række af stofferne tæt på el-ler under detektionsgrænsen, mens enkelte blev fundet over baggrunds-niveauet. Ingen af PCB’erne blev fundet i koncentrationer over det ni-1
I tilfælde af mangel på økotoksikologisk vurderingskriterium (EAC) anvender OSPAR de amerikanskelaveffekt områder (US-EPA ERL).
80
veau, der i henhold til det norske klassifikationssystem kan have lang-tidseffekter. I både fisk og muslinger var PCB # 153 generelt den domine-rende forbindelse. Blandt de fem fiskestationer, blev de højeste koncen-trationer fundet i Øresund, samme forhold gjorde sig ikke gældende formuslinger, hvor koncentrationsniveauet har ringe geografisk variation(figur 9.14).Fordeling af 7 PCB’eri muslingerFordeling af 7 PCB’eri fiskPCB-28PCB-52PCB-101PCB-118PCB-138PCB-153PCB-180
PCB-28PCB-52PCB-101PCB-118PCB-138PCB-153PCB-180
A
B
Figur 9.14.Geografisk fordeling og sammensætning af PCB i muslinger og skrubber. Størrelsen af lagkagerne angiver koncen-trationen. Den højeste sumkoncentration af de 7 PCB’er i muslinger var 5,4μg/kgvv og i fisk 244μg/kgvv (Hjorth og Josefson(red.) 2010).
Indholdet af bromerede flammehæmmere var i de fleste af de undersøg-te prøver af såvel muslinger som sediment på niveau med eller underdetektionsgrænsen. Kun for et af stofferne, BDE-47 er der udviklet etkvalitetskriterium i det norske klassifikationssystem. I ca. 4% af de un-dersøgte prøver af muslinger var indholdet af BDE-47 på et niveau sva-rende til ”moderat forurenet”. BDE-47 blev sammen med BDE-99 påvist ica. halvdelen af prøverne af sediment, men i alle tilfælde i lave koncen-trationer.Koncentrationerne af dioxiner, furaner og coplanare PCB var i alle prø-ver af muslinger lavere end EU’s grænseværdi for fødevarer. I forhold tildet norske klassifikationssystem var indholdet i 71% af de undersøgteprøver på et niveau svarende til baggrund eller ”let forurenet”, og i 29%af prøverne svarede indholdet til ”moderat forurenet niveau”. I sedimentvar indholdet af dioxiner i alle prøver på et niveau svarende til ”megetgod” tilstand efter det norske klassifikationssystem.
9.8
Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer
Biologiske effekter af miljøfarlige stoffer er undersøgt i fisk og muslingeri marine områder med henblik på at vurdere, om miljøfarlige stoffer ud-gør en risiko for dyrelivet i havet. Havsnegle er undersøgt for køns-ændringer (impo- og intersex), som er en specifik effekt af påvirkning aftributyltin (TBT). Ålekvabbens yngel er undersøgt for fejludviklinger, oghos voksne ålekvabber er der målt afgiftningsenzymer. Den lysosomalestabilitet er målt hos muslinger (forklaring i box). Forekomst af fejludvik-let fiskeyngel og lysosomal membranstabilitet anses som generelle stress-markører for den samlede påvirkning af forskellige typer af miljøfarlige
81
stoffer, mens aktiviteten af afgiftningsenzym i fisk kan relateres til for-trinsvis PAH.Imposex og intersex hos havsnegleSynlige kønsændringer i ellers særkønnede havsnegle. Hun-nerne udvikler irreversible hanlige kønskarakterer (penis,sædleder). Imposex kan medføre sterilitet. Omfanget af impo-sex måles med indeksværdien VDSI.Lysosomal stabilitetDen lysosomale stabilitet undersøges ved at måle tiden fordestabilisering af membraner på celler i hæmolymfen (blod-væsken hos dyr med åbent kredsløb). Lav lysosomal mem-branstabilitet er indikation på, at muslingerne er påvirkede.Undersøgelse af ålekvabbens yngelÅlekvabbens yngel undersøges for deformiteter, i form afmisdannelser af indvolde, skelet (knæk og spiral), hoved, øjneog siamesiske tvillinger.Aktivitet af afgiftningsenzymerI voksne ålekvabber måles aktiviteten af afgiftningsenzymer(CYP1A, målt som EROD). Øget aktivitet betyder, at fiskensmetaboliske afgiftningssystem er trådt i kraft. Høj enzym akti-vitet er indikation på, at fiskene er påvirkede.
9.8.1 Imposex og intersex i havsnegle
Fem forskellige arter af havsnegle er undersøgt for imposex og intersex.Sammen med en faldende tendens i indholdet af TBT i muslinger er ni-veauerne af imposex og intersex aftaget markant hos alle de undersøgtearter. På trods af dette var imposex i 2008 stadigvæk almindeligt fore-kommende hos de mest følsomme arter, heriblandt rødkonk, i de danskefarvande, selv i åbne havområder (figur 9.15). Hos mindre følsomme ar-ter, heriblandt alm. konk, fandtes der kun imposex hos 0-17% af de un-dersøgte snegle.150A) TBT i muslinger(n = 25)
4
B) Rødkonk, alm. konk og purpursneglRødkonkAlm. konkPurpursnegl
3100
VDSI
TBT
2
III
501
01998000204062008
0
IIINordsøenSkagerrakKattegatStorebæltØresund
150
C) Imposex i rødkonk(n = 13)
250200
D) Imposex i alm. konk(n = 15)
100150
VDSI
VDSI5001998000204062008
1005001998000204062008
Figur 9.15.Indeksbaseret tidslig udvikling af koncentrationen af TBT i muslinger (A) og imposex i rødkonk (C) og alm. konk (D),samt intensiteten af imposex i rødkonk og alm. konk (B) i danske farvande. Ved indeksering er data for år 2000 sat til 100(Hjorth og Josefson (red.) 2010).
82
I de kystnære farvande var der meget stor forskel på, hvor mange af deundersøgte hunner af dværgkonk der havde udviklet imposex. De høje-ste niveauer blev fundet indenfor få kilometer fra den nærmeste størrehavn.9.8.2 Undersøgelse af ålekvabbens yngel
Ålekvabben anvendes til undersøgelse af biologiske effekter da:•den er stationær•den føder levende unger, op til 200 pr. kuld•den findes udbredt i kystnære områder.Der blev fundet betydelige forskelle i forekomsten af misdannelser afålekvabbeyngel. I enkelte områder havde op til 12-18% af kullene øgetforekomst af misdannelser (figur 9.16). De fleste områder, hvor der erfundet øget forekomst af misdannede unger, er kendetegnet ved at værekystnære områder med menneskelig påvirkning fra byer og industri. Deter derfor sandsynligt, at disse effekter skyldes påvirkning af miljøfarligestoffer, herunder dioxin, PAH eller tungmetaller.Figur 9.16.Andel af ålekvabbe-kuld med en øget forekomst (dvs.> 5%) af fejludviklede unger, hhv.som synligt misdannede unger(type B-G), tidligt døde unger(type 0) og sent døde unger (typeA) (Hjorth og Josefson (red.)2010).
Fakse BugtSmålandsfarvandetKarrebæk FjordStorebæltNakkebølle FjordOdense FjordFlensborg FjordVejle FjordÅrhus BugtRanders FjordLangerak, MouLimfjordenIsefjordRoskilde FjordFrederiksværk Bredn.
0
10
20
30
40
50
Andel (%)Andelafkuld med > 5% misdannedeunger(B-G)Andelafkuld med > 5% tidligt dødeunger(0)Andelafkuld med > 5%sentdødeunger(A)
En vurdering af udviklingen i danske ålekvabbebestande tyder på, at deer særligt følsomme over for høje vandtemperaturer om sommeren ligesom i det tyske Vadehav. Det muliggør, at undersøgelser af ålekvabbe
83
ikke bare kan anvendes som indikator for effekter af miljøfarlige stoffer,men også som en indikatorart, der kan integrere effekter af forskelligepresfaktorer – herunder aktuelle klimaforandringer i de danske farvan-de.9.8.3 Aktivitet af afgiftningsenzym i ålekvabber
Aktivitet af afgiftningsenzymer hos voksne ålekvabber blev ligesomhyppigheden af misdannelser hos ålekvabbeyngel fundet med betydeli-ge geografiske variationer. Den største aktivitet blev fundet i områdermed størst menneskelig påvirkning og dermed generelt stor belastningmed organiske miljøfarlige stoffer som eksempelvis PAH og PCB.De højeste aktiviteter af afgiftningsenzymer blev i 2008 fundet i de sam-me kystnære områder som i 2007. Derudover blev der ved Fakse Bugtfundet flere gange større enzymakitivitet end i 2007, uden at der forelig-ger nogen umiddelbar forklaring.9.8.4 Lysosomal stabilitet i muslinger
Undersøgelser af den lysosomale membranstabilitet som mål for blåmus-lingers sundhedstilstand tyder på, at muslinger i ca. halvdelen af de un-dersøgte kystnære områder er påvirkede af miljøfarlige stoffer. Tidligereindikationer på en sammenhæng mellem effektniveauer og indholdet afPAH og PCB i muslinger blev ikke verificeret ved undersøgelserne i2008.
84
10 Naturtyper
NOVANAs naturtypeprogram skal give et repræsentativt billede af til-stand og udvikling i de danske terrestriske naturtyper på Habitat-direktivets liste. Overvågningen skal fastlægge naturtypernes tilstand ogbeskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling. Afde i alt 45 primært terrestriske naturtyper, der forekommer i Danmark,indgår de 28 i NOVANAs overvågning. De 10 skov-naturtyper har væretovervåget siden 2007, mens de øvrige 18 har været overvåget siden 2004.Overvågningen består dels af et net af intensivt overvågede stationer,der overvåges årligt, og som fortrinsvist ligger i de udpegede habitat-områder, og dels af et net af ekstensivt overvågede stationer, der er pla-ceret både inden for og uden for habitatområderne. De ekstensivt over-vågede stationer overvåges hvert 6. år. I 2008 er der foretaget en over-vågning af de intensivt overvågede stationer og en del af de ekstensivtovervågede stationer.Med de indsamlede data for overvågningen siden 2004 er det for førstegang muligt at beskrive udvikling i de naturtyper, der er analyseret iårets rapport, Naturtyper, 2008 (Bruus et al., 2010) på baggrund af datafra intensivt overvågede stationer. For de i Bruus et al. præsenterede in-dikatorer er der foretaget en statistisk analyse af mulige udviklingsten-denser siden 2004. Disse analyser er vurderet på et 5% signifikansniveau.Idet der kun er 5 års data til rådighed, skal der en kraftig udviklingsten-dens til for at opnå statistisk signifikans. Det er derfor i nogle tilfældevalgt også at omtale ikke-signifikante tendenser. I rapporten Naturtyper2008 (Bruus et al., 2010) er der angivet p-værdi herfor.Med tiden vil overvågningen af Danmarks natur desuden kunne bidragemed væsentlig viden om naturens tilstand og ændringer i andre sam-menhænge, eksempelvis i relation til klimaændringer og til den generelleudvikling i biodiversiteten i Danmark og effekter af forvaltningsmæssigetiltag.Ifølge habitatdirektivet anses en naturtypes "bevaringssstatus" for "gun-stig", når•det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden fordette område, er stabile eller i udbredelse, og•den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige fordets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vilvære det i en overskuelig fremtid, samt når•bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågælden-de naturtype, er gunstig.
10.1 Metoder til overvågning af naturtyperOvervågningsstationerne for de enkelte naturtyper er afgrænset således,at naturtypen, som stationen er udpeget for, udgør mindst 50% af over-vågningsarealet. Arealer grænsende op til selve naturtypen indgår for at
85
sikre en overvågning af såvel områder, der i dag tilhører naturtypen, ogområder som i fremtiden potentielt vil kunne få en god tilstand. Over-vågningen omfatter typisk 20, 40 eller 60 tilfældigt udlagte prøvefelter,afhængigt af stationens areal og kompleksitet. Et prøvefelt består af et 0,5m x 0,5 m kvadrat. Med prøvefeltet som centrum er der udlagt en cirkelmed radius på 5 meter for alle naturtyper og endnu en cirkel på 15 meterfor skovtyperne. Der tages prøver i samme prøvefelter hvert år.Naturtypen fastlægges i hver enkelt prøvefelt ud fra fysio-geo-kemiskeforhold og observerede plantearter. Det er ofte muligt at finde flere for-skellige sekundære naturtyper i prøvefelterne på en station, idet variati-on i jordbundstype, eksponering, successionsstadium og hydrologi kangive ophav til flere forskellige naturtyper, som forekommer i mosaik påstationen.I prøvefeltet måles urtevegetationens højde, og planternes dækningsgra-der registreres. Fra 2007 er det muligt at beregne en samlet dæknings-grad for eksempelvis laver, mosser, græsser, dværgbuske og urter. Det erregistreret, og om prøvefeltet er omfattet af husdyrgræsning og/eller hø-slæt.I den omgivende 5 m-cirkel registreres supplerende plantearter, og derforetages en vurdering af en række naturtypespecifikke strukturer ogpåvirkningsvariable. For de lysåbne naturtyper indgår dækningen afdværgbuske, lave (< 1m) og høje (> 1m) vedplanter, vandflade, høljer ogskader efter angreb fra lyngens bladbille. På stationen registreres dæk-ningen af invasive arter og de karakteristiske arter og for udvalgte natur-typer måles vandstanden (se tabel 10.1).Tabel 10.1.Oversigt over prøvetagningsaktiviteter i prøvefelt, 5 m-cirkel og på stationen for lysåbne naturtyper. Ikke alle prøvertages hvert år eller på alle naturtyper, jf. tabel 10.2 (Bruus et al., 2010).PrøvefeltetDækningsgrad af plantearterSupplerende plantearterVegetations højdeForekomst af græsning/høslætJordprøverVandprøver5 m-cirkelSupplerende artslisteDækning af dværgbuskeDækning af vandfladeAngreb af bladbiller på hederDækning af høljer i højmoserPlanteprøverStationenDækningsgrad af invasive plantearterVandstandsmåling
Dækning af vedplanter (under og over 1 m) Karakteristiske plantearter
De indsamlede data bruges som indikatorer for areal og udbredelse samtstruktur og funktion. I årets rapport indgår registrering af tilgroning, ve-getationshøjde, græsning og høslet, hydrologi og salinitet. De valgte næ-ringsstofrelaterede parametre varierer lidt mellem naturtyperne, menomfatter forholdet mellem kulstof og kvælstof i jorden (C/N-forholdet),nitrat i vand og kvælstof i lav, mos og dværgbuskes årsskud, fosfor i jord(P-tal), pH og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. I de vådere na-turtyper måles desuden ledningsevne og vandstand. Ellenbergs indika-torværdi for næringsstof er udtryk for vegetationens tilpasning til til-gængeligheden af næringsstoffer på voksestedet.Næringsindhold i jord og årsskud afspejler den tilgængelige nærings-stofpulje på lokalitet. Derimod afspejler lavernes og mossernes indholdaf kvælstof luftens kvælstofindhold og dermed den mængde kvælstof,som lokaliteten aktuelt eksponeres for.86
Indikatorer for artssammensætningen omfatter artsindeks, middelscore,og indikatorarter, invasive arter og dækningsgrad af udvalgte arter samtforholdet mellem forekomsten af laver og mosser. Artsindekset er udvik-let til at vurdere naturtilstanden lokalt. I beregningen af artsindeksetindgår dels artsrigdommmen og dels middelscoren, som udtrykker ar-ternes følsomhed over for ændringer i vækstbetingelserne. De invasiveplantearter er ikke-hjemmehørende arter, der breder sig på bekostning afden oprindelige flora. Idet laver generelt er mere følsomme over for eut-rofiering end mosser, er forholdet mellem forekomsten af laver og mos-ser udtryk for næringsstofbelastningen.Tabel 10.2.Oversigt over prøvetagningsaktiviteter for NOVANA-programmets naturtyper. Prøvetagningen følger stationensprimære naturtype og udføres i alle prøvefelter, hvor det er muligt (Bruus et al., 2010).HabitattypeEU ref.Nr.133013402130214021902250401040306120621062306410711071407150721072207230xxxxxxXxxxxxxxxxxxxxxxxJordprøverC/N*P*xxpHxxxxxxxxxxxxXXxxxxxxxxxxNO3VandprøverpH,lednVand-stand**PlanteprøverN i løv***
StrandengIndlandssaltengGrå/grøn klitKlithedeKlitlavningEnebærklitVåd hedeTør hedeTørt kalksandsoverdrevKalkoverdrevSurt overdrevTidvis våd engHøjmoseHængesækTørvelavningAvneknippemoseKildevældRigkær
* Fosfortal (P-tal), forholdet mellem kulstof og kvælstof i jordbunden (C/N-forholdet) måles kun én gang i programperioden påintensivt og ekstensivt overvågede stationer.** Hydrologiske målinger er endnu ikke fuldt implementeret og vil ikke kunne genereres på prøvefeltniveau. For at kunne analy-sere de indkomne data kræves derfor modellering af målinger over minimum 3-4 år.*** Kvælstof (N) i løv måles kun på intensivt overvågede stationer.
10.2 Resultatet af naturtypeovervågningen, 2008For alle de præsenterede indikatorer er der foretaget en statistisk analyseaf mulige udviklingstendenser. Disse analyser er vurderet på et 5% signi-fikansniveau.10.2.1 Strandeng
Naturtypen omfatter mange undertyper. De yderste, stærkt saltpåvirke-de strandenge har en stor andel af vegetationsløse partier, mens den87
egentlige strandeng har mere sluttet vegetation. De vigtigste trusler modnaturtypen er tilgroning, ændrede hydrologiske forhold som følge af af-vanding mv. samt gødskning.Det samlede billede for de intensivt overvågede strandenge viser, at deundersøgte indikatorer for strandengenes tilstand stort set ikke har ænd-ret sig i perioden 2004-2008. Tilgroning og forekomsten af invasive artersynes ikke at være et problem for de intensivt overvågede strandenge.De relativt høje Ellenberg indikatorværdier for næringsstof tyder på, atnæringselskende arter er fremherskende i strandengsvegetationen, hvil-ket både kan skyldes naturligt næringsrige forhold og gødskning i for-bindelse med afgræsning. Mængden af plantetilgængeligt fosfor i jordenog de fundne problem-arter indikerer, at en væsentlig andel af stationer-ne kan have været eller bliver gødsket.10.2.2 Grå/grøn klit
Grå/grøn klit omfatter grå klit og grønsværklit. Den grå klit findes påudvasket og sur bund og rummer relativt få arter af højere planter, mener typelokalitet for laver. Hvor jordbunden er mere kalkrig og dermedmindre sur, findes den artsrige, urtedominerede grønsværklit, der entenkan være tør og åben eller ganske frodig og tæt. Grå/grøn klit er natur-ligt næringsfattig og særdeles sårbar overfor eutrofiering samt for lidt el-ler forkert pleje.Det samlede billede for de intensivt overvågede grå/grønne klitter pegerpå, at plantedækket på grå/grøn klit er øget som følge af bl.a. manglen-de dynamik og måske de stigende temperaturer. Dette bygger især påøget dækning med hedelyng og revling og den høje dækning med bølgetbunke og sand-star sammenholdt med den lave dækning med bart sand.Der synes at foregå en relativt hurtig udvikling i retning mod klithede.Forekomsten af invasive arter i næsten hver fjerde 5 m-cirkler viser, atnaturtypens artssammensætning og funktion kan være truet. Det fal-dende kvælstofindhold i lav kunne indikere en faldende kvælstofdeposi-tion, mens det stabilt høje indhold af kvælstof i skudspidser indikerer, atnaturtypens tilstand stadig er påvirket af ophobede næringsstoffer, hvil-ket stemmer overens med data for C/N-forholdet fra 2004.10.2.3 Klithede
Klitheden er karakteriseret ved en mere udvasket og stabil jordbund endgrå/grøn klit, og domineres af dværgbuske. Klittilplantning, fx medbjergfyr og hjælme, kan medføre en unaturlig dæmpning af klitternesnaturlige dynamik og give anledning til ændringer i struktur og funkti-on. Klitheder er meget følsomme over for eutrofiering, der øger tilgro-ning med græsser, halvgræsser og vedplanter, som kan udkonkurreremosser og laver.Det samlede billede for de intensivt overvågede klitheder viser en sti-gende tendens for vegetationshøjde og dækningen af dværgbuske, dersammen med den høje dækning af bølget bunke, sand-star og sand-hjælme tyder på, at plantedækket kan være øget på klitheden. Høj dæk-ningsgrad af bølget bunke, sand-hjælme og sand-star kan indikere et
88
forhøjet næringsstofniveau i jordbunden, hvilket stemmer overens et lavtC/N- forhold.Invasive arter og tilgroning med vedplanter truer naturtypens artssam-mensætning og funktion. En betydelig del af de forekommende vedplan-ter udgøres dog af den karakteristiske art gråris. Problemet med invasivearter er stigende og skyldes især forekomsten af bjerg-fyr, rynket rose ogstjerne-bredribbe.Det faldende kvælstofindhold i laver indikerer, at kvælstofdepositionenkan være faldet. Den stigende tendens for kvælstofindholdet i årsskud afdværgbuske kan tolkes som et resultat af en fortsat akkumulering af næ-ringsstoffer i jordbunden.10.2.4 Fugtig klitlavning
I fugtige eller vanddækkede klitlavningerne forekommer en række våd-bundssamfund såsom klitsøer, kær og rørsumpe, der er indbefattet af na-turtypen klitlavning. I klitlavningerne trives de fugtighedskrævende ar-ter, og her vil dræning og grundvandsindvinding have stærk negativ ef-fekt. Klitlavning er en naturligt næringsfattig naturtype og ligeledessærdeles sårbar overfor eutrofiering.Den høje dækning af de to græsser blåtop og tagrør kan indikere en eut-rofiering af naturtypen, hvilket dog ikke afspejles i vegetationens sam-mensætning, idet den domineres af arter tilpasset relativt næringsfattigeforhold.Det samlede billede viser, at den fugtige klitlavning kan være truet af in-vasive arter og tilgroning, idet forekomsten af invasive arter og graden aftilgroning med vedplanter er høj. Forekomsten af den invasive art bjerg-fyr udgør et stigende problem, men derudover udgøres en stor andel afvedplantedækningen af gråris og mose-pors, som ikke er problematiske idenne naturtype.10.2.5 Våd hede
Naturtypen findes overvejende på sandede og tørveholdige jorder i Jyl-land, ofte kun som et smalt bælte omkring vandhuller, i fugtige lavnin-ger på heden og i tilknytning til højmoser. Klokkelyng (Ericatetralix)ereneste karakteristiske art for den våde hede, og lyngfamiliens arter(klokkelyng, hedelyng, rosmarinlyng, mosebølle og tranebær) bør væredominerende. Sænkning af grundvandet kan medføre, at klokkelyng,der ikke tåler udtørring, går tilbage, mens andre arter bliver domineren-de.Manglende eller forkert pleje, eutrofiering og vandstandssænkning kanføre til ændringer i artssammensætningen primært med en reduktion idækningen med dværgbuske og en øget dækning med græsser til følge.Det samlede billede for de intensivt overvågede våde heder viser et fald iklokkelyngdækning, hvilket tyder på, at artssammensætningen på devåde heder er forringet i perioden 2004-2008. Stigningen i hedelyngdæk-ningen kan tyde på, at nedgangen i naturtypens eneste karakteristiskeart, klokkelyng, skyldes udtørring, idet hedelyng tåler udtørring bedre
89
end klokkelyng. Indsamlingerne af data for C/N-forhold i 2004 viser, atder på mange våde heder er et forhøjet kvælstofindhold i jorden. Dæk-ningen med blåtop er i gennemsnit højere end dækningen med klokke-lyng, hvilket kan betyde, at blåtop mange steder er ved at udkonkurrereklokkelyng som følge af eutrofiering og/eller afvanding. Også den højeforekomst og dækning af invasive vedplanter (især bjergfyr), som viseren stigende tendens, er en trussel mod naturtypen.10.2.6 Tør hede
Hederne findes på sandede, næringsfattige jorder med typisk mordan-nelse og er et resultat af tidligere tiders anvendelse. Naturtypen er blevetfastholdt som sådan blandt andet ved slåning, afgræsning og tørveskæ-ring. Efter ophør af hedebrugene er det blevet nødvendigt at ”pleje” he-derne, hvis artssammensætningen med dværgbuske som dominerendeelement skal bevares. Tør hede er naturligt næringsfattig og særdelessårbar overfor eutrofiering.Det samlede billede for de intensivt overvågede tørre heder viser, at arts-sammensætningen bedømt ud fra udviklingen i dækningen med hede-lyng og bølget bunke samt forekomsten af indikatorarter synes at væreforbedret i perioden 2004-2008. Forekomsten af invasive arter tyderimidlertid på en negativ påvirkning. Dækningen med laver er meget lav,hvilket indikerer, at de konkurrencesvageste arter er under pres, for-mentlig bl.a. pga. eutrofiering.Udviklingen i kvælstof i lav, som er et hurtigt reagerende mål for kvæl-stofeksponeringen, tyder på, at kvælstofdepositionen kan være faldet fra2006 til 2008, hvorimod kvælstofindholdet i årsskud, som er et udtryk forden akkumulerede kvælstofpulje, er steget. Kvælstofpåvirkningen af ve-getationen er således stadig høj, og naturtypen derfor kan være truet afeutrofiering. Dette stemmer overens med, at der på stort set alle tørreheder er for meget kvælstof i jorden, idet C/N-forholdet er meget lavt.Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er stort set konstant igennemperioden 2004-2008, hvilket indikerer, at artssammensætningen i under-søgelsesperioden generelt ikke er ændret som følge af ændret nærings-stofbelastning.10.2.7 Højmose
Højmoser er moser, som kun modtager vand gennem nedbør. Mosernebestår af tuer, som er højereliggende partier med lyng, og høljer, som erlavere, våde dele med tørvemos. Aktiv højmose omfatter hele højmose-komplekset med højmoseflade, tørvegrave, søer samt laggzone og randmed rørsump eller hængesæk. Eutrofiering og udtørring er meget storetrusler for højmoserne.Det samlede billede for de intensivt overvågede højmoser viser, at derikke er sket de store ændringer i forholdene på højmoserne i perioden2004-2008, hvilket betyder, at naturtypens artssammensætning og funk-tion fortsat er truet af eutrofiering og udtørring. Næringsstofindikato-rerne viser, at kvælstofbelastningen fortsat er for høj, hvilket også til delsafspejles i artssammensætningen, da dækningen med dværgbuske ogblåtop er høj. At der overhovedet forekommer vedplanter, er problema-tisk i denne naturtype.
90
10.2.8 Rigkær
Rigkær har lav-middelhøj, tæt og artsrig urtevegetation domineret afgræsser, halvgræsser og mange bredbladede urter. Høje urter og ved-planter er tegn på tilgroning og manglende afgræsning. Naturtypen erhelt afhængig af hydrologien, så afvanding og vandindvinding, der harudtørrende effekt, vil være en trussel mod naturtyperne. Udtørring ogtilgroning er sammen med eutrofiering de største trusler for rigkær.Det samlede billede for de intensivt overvågede rigkær viser, at plante-dækket er højt på rigkærene som følge af eutrofiering og manglendegræsning. Også det høje indhold af kvælstof i mosserne indikerer, at rig-kærene er næringsstofpåvirkede. Tilgroningen med vedplanter kan væreen trussel, og specielt forekomsten af rød-el og pil er stigende. Dæknin-gen med tørvemosser er lav, hvilket indikerer, at de danske rigkær end-nu ikke, som det ellers ses i forskellige steder i Europa, er truet af forsu-ring. Naturtypens intensivt overvågede stationer synes ikke at være truetaf invasive arter.
10.3 Udviklingen 2004-2008De statistiske analyser af mulige udviklingstendenser er vurderet på et5% signifikansniveau, og for nogle af de overvågede parametre er detmuligt at se en udvikling gennem overvågningsperioden fra 2004-08. Endel af udviklingen ses i form af signifikante ændringer, andre som ten-denser, her defineret på et 5-10% signifikansniveau. Indsamling af yder-ligere data i de kommende års NOVANA-overvågning vil kunne givedokumentation for, om de observerede tendenser fortsætter.De seneste år har været varme, med megen vinternedbør og udprægedetørkeperioder i starten af vækstsæsonen i 2007 og 2008, hvilket kan havehaft indflydelse på de observerede ændringer.De mest markante ændringer på de intensivt overvågede stationer i deher rapporterede naturtyper ses i naturtypernes vegetationssammensæt-ning med signifikante ændringer i de fleste undersøgte naturtyper pånær strandeng, jf. tabel 10.3.I klithede og på tør hede ses signifikant stigning i indikatorarter, der til-hører de typiske plantesamfund på disse naturtyper, med en signifikantstigning i dækning af hedelyng. På klitheden ses derudover også en sig-nifikant stigning i dækningen af sandstar, mosepors og sand-hjælme.Også på våd hede ses en signifikant stigning i dækning af hedelyng ogdværgbuske, men da dette samtidig er ledsaget af et signifikant fald iklokkelyng, tyder det på ændrede hydrologiske forhold og udtørring,der udgør en trussel for naturtypen.Stigningen i dækning af arter omfatter også arter, der ikke er ønskværdi-ge på naturtyperne. F.eks. er dækning af bølget bunke steget signifikant ihøjmose med tilhørende faldende tendens i smalbladet kæruld og mos-setSphagnum magellanicumhvilket antyder, at højmose er under foran-dring. Bølget bunke har ligeledes tendens på stigende dækning på klit-heden.
91
Tabel 10.3.Udvikling i målte parametre i 2004-2008. Signifikante ændringer er vurderetpå et 5% signifikansniveau, mens udviklingstendenser er vurderet på et signifikansniveauover 5% og under 10%. +: Stigende udvikling. -: Faldende udvikling (Bruus et al. 2010).NaturtypeSignifikante ændringerKlithede+ hedelyng+ mosepors+ sand-star+ sand-hjælme- N i lav+ invasive arter+ indikatorarter+ bølget bunkeUdvikling *Tendenser+ N i årsskud+ dværgbuske+ bølget bunke+ bjergfyr+gråris
Højmose
-Sphagnummagellanicum- smalbladet kæruld- rosmarinlyng- vedplanter > 1m- vedplanter > 1m- vedplanter > 1m
Fugtig klitlavningRigkær
+ bjergfyr+ pH+ tagrør+ rødel+ pileslægten- N i lav+ N i årsskud+ hedelyng+ invasiv fyr+ indikatorarter
Tør hede
StrandengGrå/grøn klit+ hedelyng+ rynket rose+ stjerne-bredribbe+ pH- N i lav- N i mos+ hedelyng+ klitfyr+ dværgbuske- klokkelyng
+ Ellenberg N- vedplanter < 1m
Våd hede
- N i lav- vegetationshøjde- middelscore+ bjergfyr
Et andet eksempel på tilgang af nye arter er dækning af invasive arter,der i adskillige naturtyper er øget markant gennem de seneste fem år.For eksempel er dækning med rynket rose øget signifikant i dengrå/grønne klit, og frekvensen af fyr, specielt bjerg-fyr, er øget signifi-kant i flere af klit- og hedetyperne, hvilket til dels skal ses i sammen-hæng med en øget tilgroning på grund af manglende græsning/pleje.Indvandringen af fyr og rynket rose kan ud over konkurrencen mod denoprindelige typiske vegetation også udgøre en tilgroningstrussel. Ud-bredelsen af det invasive mos stjerne-bredribbe er høj og stigende i disseår. Der kendes ingen plejeforanstaltninger, der kan modvirke denne ud-vikling.NOVANA-overvågningen af kvælstofdeposition viser, at der siden 1989er sket et fald i kvælstofdepositionen på 30% på de danske landområder,lokalt kan dette dog variere (Ellermann et al., 2010). Faldet er jævnt gen-nem perioden, dvs. tendensen også kan erkendes i perioden for naturty-peovervågningen 2004-08.
92
Faldet i kvælstofdepositionen slår igennem med signifikante fald i kvæl-stof i lav på klithede, tør hede og i grå/grøn klit, hvor der desuden sessignifikant fald i kvælstof i mos pga. reduktion af kvælstofeksponerin-gen. Til gengæld ses ingen udvikling i kvælstofindholdet i årsskudene,der afspejler kvælstoftilgængeligheden for den højere vegetation, dvs.kvælstofpuljen, som først på længere sigt ændres som følge af den laveredeposition.Kvælstofpuljerne er således fortsat høje pga. ophobning gennem tidlige-re år med større kvælstoftilførsler og udgør en trussel mod at bevare el-ler genoprette den for naturtyperne karakteristiske artssammensætning.Den aktuelle kvælstofdeposition er for en betydelig del af arealerne medisær næringsfattige naturtyper stadig så høj, at den overskrider tåle-grænserne for naturtyperne. Plejeforanstaltninger vil sammen med enyderligere reduktion af kvælstofpåvirkningen kunne bringes i anvendel-se for at imødegå yderligere forringelse.Sammenfattende kan det således konkluderes at effekten af reduceretkvælstofreduktion kan erkendes i nogle af naturtyperne. Dette vil, hvisudviklingen fortsætter, bidrage til en positiv udvikling. Der kan værebehov for plejeforanstaltninger rettet mod høje kvælstofpuljer, afvan-ding, tilgroning og invasive arter for at forbedre tilstanden.
93
11 Arter
Delprogrammet for arter i NOVANA omfatter overvågning af tilstandog udvikling for i alt ca. 85 udvalgte plante- og dyrearter på EF-Habitatdirektivets bilag samt udvalgte ansvarsarter, hvor mere end 20%af den samlede bestand på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus fin-des i Danmark. Dertil kommer fugle omfattet af EF-Fuglebeskyttelses-direktivet. Formålet med overvågningen er at tilvejebringe viden om deenkelte arters bevaringsstatus og dermed et grundlag for at vurdere, omder skal iværksættes forvaltningsmæssige tiltag, der kan forbedre denenkelte arts udbredelse og antal.En arts forekomst kan beskrives ved henholdsvis udbredelse og be-standsstørrelse. Begge parametre udgør centrale elementer i habitatdi-rektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Definitioner på fagligekriterier for gunstig bevaringsstatus fremgår af Søgaard et al. 2005, menstidligere vurderinger af bevaringsstatus fremgår af Pihl et al. 2000.For nogle af de overvågede arter foreligger der data i tidsserier, som gørdet muligt at sammenligne bestandsstørrelser og udbredelser og eventu-elle ændringer i disse. Det gælder for enkelt månerude, gul stenbræk,fruesko og mygblomst og i et vist omfang hedepletvinge og eremit, ogdenne rapport beskrives tilstanden og udviklingen for disse arter. For defleste arter vil overvågningen i 2008 sammen med overvågningen i 2004-2007 udgøre en baseline, som resultaterne af overvågningen i de kom-mende år kan sammenlignes med. For en nærmere beskrivelse af dissearter henvises til Søgaard et al., 2009.
11.1 OvervågningstrategiOvervågning af bestandsstørrelser er i mange tilfælde ressourcekræven-de, mens overvågning af udbredelse kan gennemføres for færre ressour-cer og på et mere ekstensivt niveau.Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser, men omfatterogså registrering af relevante baggrundsoplysninger i det omgivendemiljø på et forholdsvis overordnet niveau til brug for vurderingen af be-standens status. Nogle af informationerne tilvejebringes gennem NO-VANAs delprogram for naturtyper. Intensiv overvågning gennemføressom udgangspunkt årligt, men vil som en tilpasning til forvaltnings-mæssige behov kunne gennemføres hvert 2., 3. eller 6. år.Ekstensiv overvågning er overvågning af arternes udbredelse i UTM-kvadratnettet på 10x10 km2. Denne overvågning retter sig direkte modparameteren 'udbredelsesområde' i EF-Habitatdirektivets definitioner afgunstig bevaringsstatus og tilsigter at tilvejebringe et datagrundlag for atkunne vurdere, hvorvidt en arts udbredelse i Danmark er aftagende, sta-bil eller voksende. Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangs-punkt hvert 6. år, men frekvensen kan øges i fornødent omfang. Regi-strering af baggrundsoplysninger indgår kun på et helt overordnet ni-veau.
94
De nationale vurderinger af bevaringsstatus foretages inden for de bio-geografiske regioner, der findes inden for landets grænser. Inden for EUer der primo 2008 defineret 9 biogeografiske regioner, hvor Danmark eromfattet af 2 (figur 11.1).Figur 11.1.Danmark er omfattetaf to biogeografiske regioner, denatlantiske og den kontinentaleregion (Søgård et al. 2010).
SkillelinieAtlantisk regionKontinental region
11.2 HedepletvingeEuphydryas auriniaHedepletvinge lever på fugtige heder og ugødede enge på mager jordmed rigelige bevoksninger af djævelsbid, som er den foretrukne værts-plante. De befrugtede æg lægges på undersiden af værtsplanten, hvor deklækkes 2-3 uger senere. Larverne lever i et fællesspind, som gradvisflytter sig, efterhånden som de fortærer værtsplanten, og i august-september spinder de et overvintringsspind dybt nede i vegetationen.Hedepletvinge er ikke set uden for Jylland siden 1920'erne. I 2008 er ar-ten kun set på en række mere eller mindre spredte levesteder i Vendsys-sel samt fra enkelte lokaliteter i Himmerland.I 2007 blev bevaringsstatus vurderet som ugunstig i både den atlantiskeog kontinentale biogeografiske region i Danmark. De faglige kriterierforudsætter, at arten etableres og konsolideres på flere lokaliteter indenfor dens nuværende udbredelsesområde og som minimum findes i én tilflere levedygtige bestande i den nordlige del af landet, både inden forden atlantiske og kontinentale region. Desuden skal den samlede be-stand være stabil eller stigende.11.2.1 Overvågningen i 2008
Hedepletvinge overvåges ved registrering af imago og/eller larvespindpå den foretrukne værtsplante, djævelsbid. Bestandsstørrelse opgøresved optælling af larvespind. Desuden indsamles en række levestedsop-lysninger, herunder forekomst af djævelsbid og blomstrende urter (nek-tarplanter). Overvågningsresultaterne viser, at en varieret flora af nek-95
tarplanter kan understøtte bestanden hen over forsommeren. Langt ho-vedparten af alle spindene findes på lokaliteter med en gennemsnitligvegetationshøjde på under 25 cm og med omgivelser, som er natur ellerudyrkede arealer.11.2.2 Vurdering af udviklingen
Med nye fund af hedepletvinge i 2006 og 2008 er der sket en yderligereforøgelse i antallet af bestande af hedepletvinge, og der er samtidig kon-stateret en forøgelse af enkelte bestande i forhold til 2000-2004. Sammen-fattende er det ikke muligt at vurdere om der er tale om en reel positiveller negativ udvikling i artens udbredelse og bestandsforhold.De senere års store opmærksomhed har bidraget til øget viden om leve-steder for arten. De nye forekomster repræsenterer derfor sandsynligvisbåde oversete forekomster og nyetablerede bestande. Det vurderes sand-synligt, at yderligere eftersøgning af arten på potentielle, velegnede leve-steder kan resultere i flere nye fund af lokaliteter med forekomst af he-depletvinge.
11.3 EremitOsmoderma eremitaEremit er knyttet til løvtræer i gamle skove, men findes ofte i park- ellerallé-træer uden for skovene. Larven findes i smuld i hule stammer ellerstørre grene, undtagelsesvis er den dog fundet i smuld under tyk ege-bark. Den kan leve i mange arter af løvtræer og i sjældne tilfælde også inåletræer. Den findes oftest i stammer med flere meters omkreds, men erogså fundet ynglende i mindre træer. Hovedparten af individerne leverhele livet i det samme værtstræ. Eremit har en spredningsradius på nog-le hundrede meter, og dens udbredelse i Danmarks er begrænset til øer-ne øst for Storebælt. Den er i nyere tid kun kendt fra Sjælland og Lol-land.I 2007 blev bevaringsstatus vurderet som ugunstig i den kontinentalebiogeografiske region i Danmark. De faglige kriterier for gunstig beva-ringsstatus for eremit forudsætter bl.a., at arten findes i flere levedygtigebestande inden for den kontinentale region i Danmark. Desuden skalden samlede bestand være stigende, og der skal ske en forøgelse af antal-let af lokaliteter med dens forekomst.11.3.1 Overvågningen i 2008
Eremit blev i 2008 eftersøgt på potentielle, egnede levesteder i gamle løv-træer med hulheder på 27 lokaliteter på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn ogSydjylland og desuden i forbindelse med overvågning i 2008 af Stellasmosskorpion på 12 lokaliteter i Østjylland. Af sikkerhedsmæssige hen-syn undersøges kun hulheder i op til seks meters højde af træet.
96
Tabel 11.1.Lokaliteter med forekomst af eremit ved overvågning i 1999 (Martin 2002),2004 (Søgaard et al. 2006) og NOVANA 2008 med angivelse af antal undersøgte træerog potentielle (egnede) værtstræer på lokaliteterne i 2004 og 2008 (Søgaard et al. 2010).LokalitetBognæs StorskovVallø Dyrehave/SlotsparkHellebæk/HammermølleMaltrup SkovHalsted Kloster DyrehaveKrenkerup HaveskovOreby SkovLekkende DyrehaveVemmetofte DyrehaveSorø SønderskovTræer med eremit199916701035249561200413207132480402008222110262512264Træer undersøgt Potentielle træer2004111317-152515520453058320081169313141913111548303722004111317-73253145382302802531.7002008120+2001342958728941461891.014+
Eremit blev i 2008 fundet på 64 træer fordelt på 10 lokaliteter (tabel 11.1),der omfatter alle lokaliteter, hvor arten blev registreret i 1999 og 2004samt på en helt ny lokalitet for arten i Nordsjælland. Desuden er artengenfundet i Sorø Sønderskov, hvor den blev fundet i 1999, men ikke i2004. Fundene fordelte sig på fire træarter med eg, som den foretrukne,bøg, ask og lind som ny art som værtstræ for eremit. På 12 lokaliteter forStellas mosskorpion, hvor eremit også blev eftersøgt, blev der ikke fun-det tegn på forekomst af eremit.Antallet af potentielle værtstræer er i NOVANA 2004 og 2008 opgjort tilmee end 1.000 træer (tabel 11.1). Det kan ikke udelukkes, at eremit kanfindes på flere egnede værtstræer på eller uden for de undersøgte lokali-teter.11.3.2 Vurdering af udviklingen
Overvågningen i 2004 og 2008 tyder med stor sandsynlighed på, at ere-mit kun er udbredt på Sjælland og Lolland-Falster. Antallet af træer medforekomst i 2008 er af samme størrelsesorden som i 1999 (hhv. 64 og 61),hvilket i bedste fald overordnet kan tolkes som en stabilisering af densamlede bestand. De tre vigtigste lokaliteter for eremit (Bognæs Stor-skov, Maltrup Skov og Vemmetofte Dyrehave) har i 2004 og 2008 rum-met henholdsvis 70% og 69% af samtlige træer med eremit i Danmark.Eremittens krav til levested er i en generel konflikt med moderne skov-brug, og på mange lokaliteter mangler mellemaldrende træer, der på sigtkan udvikle sig til egnede værtstræer.
11.4 Enkelt månerudeBotrychium simplexEnkelt månerude vokser i Danmark på strandoverdrev og knoldet ferskeng, hvor den optræder på toppen af tuerne hævet nogle centimeter overgrundvandsspejlet. Før 1950 var arten med sikkerhed registreret på syvlokaliteter i Danmark og har efter 1980 været kendt på én lokalitet, Salt-bæk Vig. I 2002 blev der registreret en mindre bestand på Norddjurs-land.
97
Bevaringsstatus for enkelt månerude blev i 2007 vurderet som ugunstig, iden kontinentale region i Danmark. Bevaringsstatus forudsætter bl.a., atarten findes i flere levedygtige bestande i den kontinentale region. Densamlede nationale bestandsstørrelse skal være stigende, og der skal skeen forøgelse i antallet af lokaliteter med arten.11.4.1 Overvågning i 2008
Enkelt månerude overvåges ved fastlæggelse af bestandsstørrelse, forde-ling og udbredelse, og derudover registreres en række levestedsparamet-re. Enkelt månerude blev i 2008 eftersøgt på to lokaliteter i to UTM-kvadrater i Nordvestsjælland og Østjylland, men arten blev ikke fundetpå de to lokalitet i 2008.11.4.2 Vurdering af udviklingen
Der blev i 2000, 2001, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 udført en systema-tisk gennemgang af det potentielle levested (ca. 15 ha) for enkelt måne-rude ved Saltbæk Vig, og punkter med fund af individer i de foregåendeår blevet undersøgt. I 2001 blev 20 delbestande af enkelt månerude regi-streret spredt over det meste af det potentielle voksested. I 2004, 2005 og2006 blev arten lokaliseret i mindre delområder. Det samlede antal loka-liseringer for perioden 2000-2006 ligger inden for en polygon med et are-al på 9,5 ha. Arten blev ikke registreret i 2007 og 2008. Enkelt månerudeblev nyfundet på Djursland i 2001. Fundet blev verificeret i 2002, og vok-sestedet har været overvåget årligt siden 2002.På baggrund af optællingerne i 2000, 2001, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008ser det ud til, at enkelt månerude er gået antalsmæssigt tilbage ved Salt-bæk Vig (figur 11.2), og at findestederne varierer inden for lokaliteten. I2004, 2005 og 2006 blev arten fundet inden for samme begrænsede del-område, mens den ikke blev genfundet i 2007 og 2008.Figur 11.2.Bestandsudviklingenfor enkelt månerude ved SaltbækVig 2000-2008. Bestanden blevikke optalt i 2002 og 2003 (Sø-gaard et al. 2010).Antal individer250
200
150
100
5000
02000200120022003200420052006
2007
2008
Tre faktorer influerer på enkelt månerudes forekomst ved Saltbæk Vig:Ændring af græsningstryk, valg af dyreart til græsning, jordbundensfugtighed, der betinges af vandstandshøjden i vigen, som reguleres af enpumpestation, og de klimatiske forhold. Græsning vurderes gunstig forenkelt månerude, mens forårstørke kan bevirke, at ikke alle individer
98
sætter overjordiske skud, idet enkelt månerude formodentlig er i standtil at overleve underjordisk i flere år.For bestanden på Norddjursland foreligger der bestandsopgørelser forperioden 2002-2008. I 2002 blev der registreret 35 individer, mens der i2003 blev optalt 17 individer. Enkelt månerude blev ikke registreret vedartsovervågningen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008, men blev genfundet iforbindelse med anden overvågning i 2005. Der var ikke græssende dyrpå voksestedet på optællingstidspunktet i maj 2008, hvor vegetations-dækkets højde ikke oversteg 25 cm, mens dækningsgraden af vedplantervar under 10%.
11.5 Gul stenbrækSaxifraga hirculusGul stenbræk vokser i Danmark i lysåbne væld og vældmoser med frem-sivende grundvand, der er ensvarmt året igennem (paludellavæld). Før1950 blev arten med sikkerhed fundet på ca. 90 lokaliteter, fortrinsvis iMidt- og Nordjylland samt i Vestjylland og Nordsjælland. I 1998 blev gulstenbræk eftersøgt på de 17 registrerede voksesteder for arten i perioden1969-1990. Den blev genfundet på syv lokaliteter.I 2007 blev bevaringsstatus vurderet som ukendt i den atlantiske regionog som ugunstig i den kontinentale biogeografiske region. De faglige kri-terier for gunstig bevaringsstatus forudsætter bl.a., at arten findes i flerelevedygtige bestande i den kontinentale region, herunder i den nordligeog østlige del af Jylland. Den samlede nationale bestand skal være sti-gende, og der skal ske en forøgelse i antallet af lokaliteter med arten.11.5.1 Overvågning i 2008
Gul stenbræk blev overvåget på nuværende og tidligere levesteder veden total optælling af blomstrende skud på levestedet. Fordeling og ud-bredelse registreres ved de enkelte individers (kloners) forekomst og densamlede bestands udstrækning på levestedet. Der blev endvidere regi-streret en række levestedsparametre.Gul stenbræk blev i 2008 eftersøgt på tolv lokaliteter i otte UTM-kvadrater i Midt- og Vestjylland samt i Nordjylland og fundet på syv lo-kaliteter i fem UTM-kvadrater. Arten blev genfundet ved Bredsgårde,hvor den senest blev registreret i 1986. Lokaliteten er blevet overvågetmed års mellemrum, men planterne har formodentlig vegeteret og erderfor blevet overset.11.5.2 Vurdering af udviklingen
Det samlede antal blomstrende skud i 2008 (2.323) er det laveste i de femår, der har været foretaget en totaloptælling af skud af gul stenbræk. An-tallet af blomstrende skud i 2008 lå 26%, 47% og 69% lavere i forhold tilhenholdsvis optællingerne i 2007, 2006 og 2005, mens antallet af vegeta-tive skud i de optalte bestande viser en fremgang på 33% i 2008 i forholdtil 2007, tabel 11.2).
99
På den baggrund er det næppe muligt at vurdere, om der er tale om enregulær frem- eller tilbagegang for arten i de tilbageværende bestande.Antallet af blomstrende skud er udtryk for individernes blomstringsin-tensitet og formeringsmuligheder, mens lokaliseringen af kloner udtryk-ker bestandens udstrækning. De enkelte kloner kan formodentlig over-leve og sprede sig vegetativt i mange år.Tabel 11.2.Optællinger af gul stenbræk, NOVANA 2008. Antal blomstrende og vegetative skud (vegetative efter skråstregen). -lokaliteten er ikke blevet overvåget. 0 lokaliteten er blevet overvåget, men der er ikke blevet registreret blomstrende eller vege-tative skud (Søgaard et al. 2010).LokalitetHalkærKielstrupKrogens MøllebækBredsgårdKvorning Mølle, vestKvorning Mølle, østRosborg SøI alt20041550/7193-46144.4294.83720056310/1344-29256.4637.4922006698/2871-126-5203.5364.385200787/16000/1178/1194068/1259/502.8083.150/2.9702008177/20100/176/16453/1075/17731/1161.9612.323/3.959
11.6 FrueskoCypripedium calceolusFruesko vokser i Danmark på to skråninger med en jordbund med et højtkalkindhold. Den ene er en skovklædt, nordvestvendt skråning domine-ret af bøg. Den anden er en nordøstvendt skråning, der er græsklædtmed spredte buske af ene. Den nordlige ende af sidstnævnte skrænt erbeplantet med rødgran, hvor fruesko optræder i randen af beplantnin-gen og mellem træerne. Fruesko forekommer to steder i Danmark, beggei Himmerland.I 2007 blev den nationale bevaringsstatus for fruesko vurderet som gun-stig i den kontinentale biogeografiske region i DK. De faglige kriterier forgunstig bevaringsstatus forudsætter bl.a., at arten findes i Østjylland in-den for den kontinentale region, og at den findes på mindst to lokalitetermed levedygtige bestande. Antallet af individer/kloner i den enkelte be-stand skal være stabilt eller stigende. På de nuværende voksesteder skalder opretholdes/skabes gode etablerings- og levevilkår for arten. Detsamlede areal med forekomst af fruesko og med gode levevilkår for ar-ten skal være stabilt eller stigende.11.6.1 Overvågning i 2008
Bestandsstørrelse og -sammensætning af fruesko og frugtsætning opgø-res ved en totaloptælling af de vegetative og blomstrende skud på leve-stedet. Bestandsstørrelsen opgøres så vidt muligt som antal kloner (indi-vider). Der registreres endvidere en række levestedsparametre.Fruesko blev i 2008 eftersøgt og fundet på to lokaliteter, nemlig hen-holdsvis Buderupholm og Skindbjerg, der ligger i det samme UTM-kvadrat.
100
Buderupholm
Efter flere år med fremgang blev der i 2008 registreret et samlet antalskud af samme størrelsesorden som i 2006 og 2007. 93 skud eller om-kring 55% var blomstrende, hvilket er det næsthøjeste antal registreredeblomstrende skud siden begyndelsen af 1970’erne, hvor antallet var tre-cifret (figur 11.3). Om det betyder en forøget frøsætning og dermed for-øget formeringssucces, er uvist.350300250BlomstrendeskudVegetativeskud
Antalskud
20015010050019434853586368737883889398032008
Figur 11.3.Registrering af fruesko. Bestandsudvikling i Buderupholm Bjergeskov 1943-2008 (DMU’s orkidédatabase, Søgaardet al. 2010).
Skindbjerg
Der blev der i 2008 i bestanden ved Skindbjerg for fjerde år i træk optaltover 1.000, nemlig 1.338 skud, hvilket er det samme antal som i 2007. Be-standen har været i næsten ubrudt fremgang siden overvågningen bleviværksat i 1987. Især i perioden fra og med 2000 har fremgangen væretmarkant, idet antallet af skud i denne periode er blevet næsten firedoblet(figur 11.4).1.500BlomstrendeskudVegetativeskud1.200
Antalskud
900
600
300
0198283 84 85 86 87 88 8990 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2008
Figur 11.4.Registrering af fruesko. Bestandsudvikling ved Skindbjerg 1982-2008 (DMU’s orkidédatabase, Søgaard et al. 2010).
101
11.6.2 Vurdering af udviklingen
Bedømt alene på mængden af vegetative og blomstrende skud er detsamlede antal skud det største, der er optalt i Danmark i den tid fruesko-bestandene har været overvåget. Mens Buderupholm-bestanden i ind-hegningen fortsat synes uden rekruttering af nye individer, har bestan-den ved Skindbjerg ekspanderet betydeligt i de snart 40 år, den har væ-ret kendt. Ekspansionen omfatter en forøgelse både i antallet af skud hosde gammelkendte individer (kloner) og i antallet af individer.
11.7 MygblomstLiparis loeseliiMygblomst vokser i Danmark på kalkholdig, gerne mosdækket jord-bund i fugtige enge og moser samt i grønklitlavninger (ekstrem rigkær).Arten er registreret på 105 lokaliteter i Danmark inden for de sidste 200år. I 1997-2000 blev mygblomst eftersøgt på 18 lokaliteter og genfundetpå 11 lokaliteter med en samlet bestand på ca. 5.000 individer.I 2007 blev bevaringsstatus vurderet som ugunstig i den kontinentale re-gion. De faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus forudsætter bl.a., atarten findes i den kontinentale region herunder i den nordlige og østligedel af Jylland, på Fyn og Sjælland/Lolland/Falster og i hvert af de fireområder i én til flere levedygtige bestande. Bestandsstørrelsen skal nati-onalt være stigende, og der skal ske en forøgelse af antallet af de nuvæ-rende bestande.11.7.1 Overvågning i 2008
Mygblomst overvåges på voksestederne ved en registrering af de blom-strende og vegetative individer, deres fordeling og udbredelse. Endvide-re registreres en række levestedsparametre.Mygblomst blev i 2008 eftersøgt på 23 lokaliteter i 17 UTM-kvadrater ogfundet på 14 lokaliteter i 11 UTM-kvadrater, heraf med et genfund, mensden ikke blev fundet ved Flyndersø, hvor den blev registeret i 2005, 2006og 2007.11.7.2 Vurdering af udviklingen
I 2008 blev der registreret 3.973 blomstrende og vegetative individer afmygblomst i Danmark (figur 11.5). Mygblomst blev i 2008 registreret på14 lokaliteter mod 12, 13, 16 og 12 i henholdsvis 2004, 2005, 2006 og 2007.Fremgangen skyldes dels, at optællingen blev genoptaget i den store be-stand ved Saltbæk Vig, og at arten blev genfundet på en lokalitet vedKøge, hvor den sidst blev registreret i 2001. Antallet af registreredeblomstrende og vegetative skud var bl.a. som følge heraf højere i 2008end i 2007.
102
Tabel 11.3.Registrerede individer af mygblomst i 2004 - 2008. Veg - vegetative. Blom - blomstrende. - bestanden ikke optalt.Kaldred-bestanden er blevet overvåget ved stikprøveudtagning, mens der ikke blev foretaget en systematisk optælling af be-standen i Buksekæret (Søgaard et al. 2010).LOKALITETHadsundNørlevKærsgårdVandplaskenTvedHelnæsUrup DamSkuldelevBuksekærKaldredAsmindrupFlyndersøOrøBagholtHolmegårdEvenI altTotal2004Veg82339-234147316435123079390--056422.6574.265Blom7236-10634429829198843--010141.6082005Veg1766250466923202813461.220170--081713.5424.943Blom42370282211036316653362--038631.4012006Veg36469403402104321391411.38516711200732354.0856.324Blom45236601163623941155719710190281322.2392007Veg327350-2211114171567--17897701071562.0353.477Blom469270-9735215436--645620611241.4422008Veg289433-2111967617861011543017341262112.7013.973Blom294137-43633121616148170941141891272
Figur 11.5.Overvågning af myg-blomst 2004-2008. Det samledeantal registrerede individer(DMU’s orkidédatabase, Søgaardet al. 2010).Antalskud
7.500BlomstrendeskudVegetativeskud6.000
4.500
3.000
1.500
020040506072008
Lokalitet for lokalitet kan der konstateres betydelige udsving i antallet afindivider i 2008 sammenlignet med de tidligere år. Individantallet er gå-et frem på seks lokaliteter, på én lokalitet er bestandsstørrelsen på niveaumed 2007, mens antallet af individer er faldet på fire andre lokaliteter,heraf markante fald på to lokaliteter. Det er uvist, om der er tale om na-turlige bestandssvingninger eller -sammenbrud.
103
12 Referencer
Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folke-parti og Kristendemokraterne, 2004.Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Jensen, P.N. (red) 2007: NOVANA. Det na-tionale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbe-skrivelse 2007-2009 - del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. - Fagligrapport fra DMU nr. 615.http://faglige-rapporter.dmu.dk.Bossi, R., Sortkjær, O. & Juhler, R.K. 2009: Screening for udvalgte pestici-der i vandløb og grundvand. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet. 22 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 252.http://www2.dmu.dk/Pub/AR252.pdfBossi, R., Mogensen, B.B. & Johansen, E. 2009: Muskstoffer i punktkilderog i det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 31 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 255.http://www2.dmu.dk/Pub/AR255mf.pdf.Bruus, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., &Ejrnæs, R. 2010: Terrestriske naturtyper 2008. NOVANA. Danmarks Mil-jøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. - Faglig rapport fra DMU nr.765. (elektronisk)By- og Landskabsstyrelsen 2009: Punktkilder 2008.Cappelen, J. 2009: Danmarks klima 2008 med Tórshavn, Færøerne ogNuuk, Grønland. Teknisk rapport 09-01. Danmarks Meteorologiske Insti-tut, 58 pp.Danmarks Miljøundersøgelser 2004: Det nationale program for overvåg-ning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse - del 1. DanmarksMiljøundersøgelser. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 495.http://faglige-rapporter.dmu.dk.Danmarks Miljøundersøgelser orkidedatabase:http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Planter/Orkideoversigt/Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og DMU, Århus Universitet 2008:Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III. 36 s.Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Kemp, K.,Løfstrøm, P. & Monies, C. 2010: Atmosfærisk deposition 2008. NOVA-NA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 74 s. - Fagligrapport fra DMU nr. 761 (elektronisk).Europaparlamentets og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 ombevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. EFT L 206 af22/07/1992 (Habitatdirektivet).http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/pop/392L0043/
104
Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november omkvaliteten af drikkevand. EFT L 330 af 5.12.1998 (Drikkevandsdirektivet).Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober omfastsættelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin-ger. EFT L 327 af 22.12.2000 (Vandrammedirektivet).EU-kommissionens forordning 2001/466/EF af 8. marts 2001 om fastsæt-telse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler.Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse(Grundvandsdirektivet).Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/129/EF af 18. september2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og se-nere ophævelse af direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF,84/491/EØF, 86/280/EØF og om ændring af 2000/60/EF.European Commission (2007): Interpretation Manual of European UnionHabitats - EUR27. 144 pp. European Commission, DG Environment. Na-ture and Biodiversity. Bruxelles.Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Hansen, B.& Thorling, L. 2010: Landovervågningsoplande 2008. NOVANA. Dan-marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 126 s. - Faglig rapport fraDMU nr. 762 (elektronisk).Helsing, F. 2008: Monitering af hedepletvinge (Euphydryas aurinia)2007-2008. – Rapport udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen. ASPEA LifeProjekt. 50 s.Hjorth, M. & Josefson, A. (red.) 2010: Marine områder 2008 - Tilstand ogudvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Danmarks Miljøunder-søgelser, Aarhus Universitet. 136 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 760(elektronisk).Jørgensen, T.B., Bjerring, R., Landkildehus, F., Søndergaard, M., Sort-kjær, L. & Clausen, J. 2010: Søer 2008. NOVANA. Danmarks Miljøunder-søgelser, Aarhus Universitet. 46 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 763 (elek-tronisk).Larsen, C.L., 2006: Screening af beryllium i dansk grundvand. Danmarksog Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport nr. 2006/67.http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/39DFEB08-BAB2-47F9-A2E0-0A88B268850F/0/proj14_Slutrapport2.pdfMartin, O. 2002: Kortlægning af eremitOsmoderma eremitai Danmark1999. - I: Pihl, S. & Laursen, K. (red.). Kortlægning af arter omfattet af EF-habitat-direktivet 1997-2000. Danmarks Miljøundersøgelser. - Arbejds-rapport fra DMU, nr. 167: 57-78.Miljøministeriet 2006: Bekendtgørelsen nr. 1664 af 14. december 2006 omvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
105
Mogensen, B.M., Bossi, R., Kjær, J., Juhler, R. & Boutrup, S. 2007: NO-VANA-screeningsundersøgelse af lægemidler og triclosan i punktkilderog det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 74 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 638.http://www2.dmu.dk/Pub/FR638.pdfOSPAR 1998: Report on the Third OSPAR Workshop on EcoloxicologicalAssessment Criteria (EAC), The Hague: 25-29 November 1996, Oslo andParius Commissions, 1998.OSPAR 2008: (Draft) Agreement on CEMP Assessment Criteria for theQSR 2010.Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laur-sen, J.S. 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Ind-ledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Dan-marks Miljøundersøgelser. 219 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 322.Regeringen 2009: Grøn Vækst. April 2009:6.http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdfSFT 2007: TA-2229/2007. Revidering af klassifisering av metaller ogorganiske miljøgifter i vann og sedimenter. Statens forurensningstilsyn,Norge.http://www.sft.no/publikasjoner/2229/ta2229.pdfStrand, J., Bossi, R., Sortkjær, O. & Larsen, M.M. 2007: PFAS ogorganotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. Fagligrapport fra DMU nr. 608, 2007.http://www2.dmu.dk/Pub/FR608.pdfSøgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P.,Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A.,Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T.,Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2005):Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. -Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udg. 462 s.Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. (2006): Arter 2004-2005. NOVANA. -Faglig rapport fra DMU, nr. 582. 148 s.Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Clausen, P., Andersen, P.N.,Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. 2010: Arter 2008. NOVANA.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. – Faglig rap-port fra DMU nr. 766.http://www.dmu.dk/Pub/FR766.pdfThorling, L. (red.) 2010: Grundvand. Status og udvikling 1989-2008. DeNationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS.www.geus.dk.Wiberg-Larsen, P. (red.) 2010: Vandløb 2008. NOVANA. Danmarks Mil-jøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66s. - Faglig rapport fra DMU nr.764 (elektronisk).
106
DMU
Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Miljøundersøgelserer en del afAarhus Universitet.DMU’s opgaver omfatter forskning,overvågning og faglig rådgivninginden for natur og miljø.
På DMU’s hjemmeside www.dmu.dkfinder du beskrivelser af DMU’s aktuelleforsknings- og udviklingsprojekter.Her kan du også finde en database over alle publikationersom DMU’s medarbejdere har publiceret, dvs. videnskabelige artikler,rapporter, konferencebidrag og populærfaglige artikler.
Yderligere information:Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 4630 1200Fax: 4630 1114Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 8920 1400Fax: 8920 1414Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 14, Kalø8410 RøndeTlf.: 8920 1700Fax: 8920 1514
www.dmu.dkAdministrationAfdeling for Arktisk MiljøAfdeling for Atmosfærisk MiljøAfdeling for Marin Økologi (hovedadresse)Afdeling for Miljøkemi og MikrobiologiAfdeling for Systemanalyse (hovedadresse)Afdeling for FerskvandsøkologiAfdeling for Marin ØkologiAfdeling for Terrestrisk Økologi
Afdeling for SystemanalyseAfdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
Faglige rapporter fra DMUPå DMU’s hjemmeside, www.dmu.dk/Udgivelser/, finder du alle faglige rapporter fra DMUsammen med andre DMU-publikationer. Alle nyere rapporter kan gratis downloades i elektroniskformat (pdf).Nr./No.7447422009Danish Emission Inventories for Stationary Combustion Plants. Inventories until year 2007.By Nielsen, M., Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. & Hjelgaard, K. 216 pp.Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010.Af Noer, H., Asferg, T., Clausen, P., Olesen, C.R., Bregnballe, T., Laursen, K., Kahlert, J.,Teilmann, J., Christensen, T.K. & Haugaard, L. 288 s.Biodiversity at the Ecosystem Level – Patterns and Processes.Proceedings of the 2nd DanBIF conference, 26-27 April 2009.By Balslev, H. & Skov, F. (eds.). 44 pp.Emission Inventory for Fugitive Emissions in Denmark.By Plejdrup, M.S., Nielsen, O.-K. & Nielsen, M. 47 pp.Økologisk risikovurdering af genmodificerede planter i 2008.Rapport over behandlede forsøgsudsætninger og markedsføringssager.Af Kjellsson, G., Damgaard, C., Strandberg, M., Simonsen, V. & Krogh, P.H. 48 s.Environmental monitoring at the former lead-zinc mine in Maarmorilik,Northwest Greenland, in 2008.By Schiedek, D., Asmund, G., Johansen, P., Rigét, F., Johansen, K., Strand J., & Mølvig, S. 70. pp.Naturtilstand på terrestriske naturarealer – besigtigelser af § 3-arealer.Af Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 46 s.Naturtilstand i habitatområderne. Habitatdirektivets lysåbne naturtyper.Af Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 76 s.Undervandsplanter som indikatorer for vandkvalitet i søer.Af Søndergaard, M., Johansson, L.S., Jørgensen, T.B. & Lauridsen, T.L. 48 s.Lokal kvælstofdeposition og kvælstofindhold i lav.Af Andersen, H.V., Nielsen, K.E., Degn, H.J., Geels, C., Løfstrøm, P., Damgaard, C. &Christensen, J.H. 46 s.Anvendelse af en feltbaseret metode til bedømmelse af biologisk vandløbskvalitet i danskevandløb.Af Skriver, J., Hansen, F.G., Jensen, P.B., Larsen, L.K. & Larsen, S.E. 42 s.Metodeafprøvning af passive diffusionsopsamlere til koncentrationsbestemmelse af ammoniak.Af Andersen, H.V., Løfstrøm, P., Moseholm, L., Ellerman, T. & Nielsen, K.E. 31 s.Biologiske beskyttelsesområder i Nationalparkområdet, Nord- og Østgrønland.Af Aastrup, P. & Boertmann, D. 90 s.Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse.Af Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 144 s.Overdrev, enge og moser.Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet.Af Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 76 s.Klimatilpasning og den sociale faktor. 2009.Af Petersen, L.K, Jensen, A. & Nielsen, S.S. 52 s.Denmark ’s National Inventory Report 2009. Emission Inventories 1990-2007– Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change.By Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M.,Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Vesterdal, L.,Møller, I.S. & Baunbæk, L. 826 pp.Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in Greenland waters.By Boertmann, D., Tougaard, J., Johansen, K. & Mosbech, A. 38 pp.Grønne kommuner. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet.Af Levin, G., Münier, B., Fuglsang, M. & Frederiksen, P. 177 s.Seabirds and marine mammals in Northeast Greenland.Aerial surveys in spring and summer 2008.By Boertmann, D., Olsen, K. & Nielsen, R.D. 50 pp.The eastern Baffin Bay. A preliminary strategic environmental impact assessment of hydrocarbonactivities in the KANUMAS West area.By Boertmann, D., Mosbech, A., Schiedek, D. & Johansen, K. (eds). 238 pp.
741
739738
737
736735734732
731
730729728727
726724
723722721
720
[Tom side]
VANDMILJØ OG NATUR 2008NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningDenne rapport indeholder resultater fra 2008 af detnationale program for overvågning af vandmiljø og natur(NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgø-relse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status fortilstand i grundvand, vandløb, søer, havet samt for over-vågningen af naturtyperne på land og for overvågning afudvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapporten er deårlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene forde enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret pådata indsamlet af de statslige miljøcentre og DanmarksMiljøundersøgelser.
ISBN: 978-87-7073-155-3ISSN: 1600-0048
