Grundnotat til Folketingets EuropaudvalgomKommissionens meddelelse om valg af mål for biodiversitet efter 2010 samt rådets konklusioner omvalg af mål for biodiversitet efter 2010KOM(2010) 4/4Dok 6055/10

Resume

Kommissionen redegør i meddelelsen for betydningen af og behovet for biodiversitetsbeskyttelse både iEuropa og globalt. Det fremhæves bl.a., at 60 % af jorden økosystemer er blevet nedbrudt i løbet af deseneste 50 år, ogkommissionen paralleliserer faren med faren ved klimaændringer, hvis der sker 2 gradersstigning i den globale temperatur.. Tabet af biodiversitet tilsiger at forvaltningstiltag, både på havet oglandjorden, er nødvendige for at vedligeholde og forbedre biodiversiteten.På baggrund af en analyse af mangler i den nuværende implementering af forvaltningstiltag, det eksisterendevidens- og datagrundlag, sektorintegration, finansiering og global retfærdighed fremlægger Kommissionenen vision forbiodiversiteten i 2050 og 4 alternative ambitionsniveauer for et mål for biodiversitetspolitikken i2020.I forslaget til rådkonklusioner lægges der op til at rådet støtter Kommissionens forslag til en vision forbiodiversiteten i 205,0 og at rådet støtter et biodiversitetsmål for 2020 som skal stoppe tabet af biodiversitetog økosystemtjenester (den økonomiske og samfundsmæssige velfærd, som økosystemerne leverer) i EUsenest i 2020 og så vidt muligt også genoprette dem og intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet afbiodiversitet på verdensplan.Samtidig understreger Rådet, at et ABS regime (Access and Benefit Sharing) skal være en protokol underbiodiversitetskonventionen med bindende og ikke-bindende bestemmelser, og at en sådan protokol skalomfatte internationale standarder for nationale love om adgangen til genetiske ressourcer i sammenhængmed regler om håndhævelse i landene der anvender genetiske ressourcer.1. StatusKommissionen sendte den 22. januar 2010 ovennævnte meddelelse til Rådet.- Europa Parlamentet har ikke behandlet behandlet meddelelsen og skal ikke behandle forslaget tilrådskonklusioner.- Der har ikke tidligere været oversendt grundnotat om meddelelsen til FMPU og FEU- Formandskabet har sat forslag til rådskonklusioner om valg af mål for biodiversitet efter 2010på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indholdKommissionens meddelelseBaggrunden for meddelelsen er rådets konklusioner i marts 2009, hvor rådet besluttede at fastlægge en nyEU- vision og EU- mål for biodiversitet, som kan bidrage til og bygge på de internationale drøftelser for etglobalt mål som en del af den strategiske plan for biodiversitetskonventionen, som forventes vedtaget påkonventionens partsmøde oktober 2010. Forslaget er første trin mod fastlæggelse af et nyt mål forbiodiversitet efter 2010. Når ambitionsniveauet er fastlagt, vil Kommissionen i slutningen af 2010 præsentereen ny EU-biodiversitetsstrategi.Kommissionen illustrerer betydningen af biodiversitetsbeskyttelse i relation til status og trend i Europa ogglobalt, og fremhæver, at der er masser af beviser på, at mange økosystemer er ved at nå eller har nået etpunkt, der ikke kan vendes. 60 % af jorden økosystemer er blevet nedbrudt i løbet af de seneste 50 år.Ligesom 2 graders stigning i den globale temperatur over det førindustrielle niveau vil lede til katastrofaleklimaændringer, så vil tabet i biodiversitet under visse grænser have vidtgående konsekvenser for selveklodens funktion. Disse grænser er ved at blive defineret, om end det indenfor den videnskabelige verdenallerede står klart, at det nuværende tab sætter fremtidens velfærd for EU's borgere og globalt i fare.Af kommissionens meddelelse fremgår, at de økonomiske omkostninger ved tabet af biodiversiteten harværet overset indtil for nylig, men beregninger viser at det årlige tab i biodiversitet svarer til 50 mia Euro, ogden kumulerede tab i velfærd i 2050 er angivet til 7% af BNP. Den er en værdi som ikke i tilstrækkeligomfang er anerkendt af markedet. Retvisende værdisættelse af økosystemtjenesterne er derfor vigtig.Kommissionen peger herefter på de resultater, der er nået med den nuværende politik. Biodiversitet er enintegreret del af EU's Bæredygtighedsstrategi og EU's 2010 mål blev katalysator for EU'sbiodiversitetshandlingsplan. Implementeringen af Natur og fuglebeskyttelsesdirektiverne er rygraden i EU´sbeskyttelsesindsats. Det er det største globale netværk af beskyttede områder. Økosystemtilgangen er ogsågrundlaget for vandrammedirektivet og havstrategi direktivet. Det kan også fortsat forventes forbedringer fraandre politik områder eksempelvis den fælles fiskeri og landbrugspolitik. På trods heraf har adskilligefaktorer forhindret EU i at nå 2010 målet. Disse foreslås behandlet i biodiversitetspolitikken efter 2010.I den sammenhæng peger kommissionen for det første på, at implementeringen af Natura 2000 netværketstadig ikke fuldt ud gennemført. Det vil ikke være gennemført i 2010 på land og i 2012 på havet som målsat,og ressourcerne har været utilstrækkelige.Kommissionen peger desuden på de vigtigste politiske spørgsmål, der mangler at blive løst. Det er specieltpolitik for beskyttelse af jord og invasive arter, som kræver fælles regler på fællesskabsniveau. Endviderepåpeges, at foreløbig er der fastsat en række krav til krydsoverensstemmelse i den fælles landbrugspolitik.Men den nuværende politik sætter ikke nok fokus på økosystemtjenesterne, som ikke opretholdes medbeskyttelseshensyn alene. Endvidere kommer mange af disse økosystemtjenester fra arealer udenforNatura2000 netværket. Kommissionen vil derfor som første skridt lave et sæt af kort over økosystemtjenesterog Miljøagenturet (EEA) vil afslutte sit arbejde med at revidere og måle økosystemtjenester senest vedudgangen af 2010.Endelig fremhæver Kommissionen, at selvom EUs forordninger sikrer, at miljøkonsekvenserne afinfrastrukturudvikling er mindst mulige, kan der opnås yderligere fordele hvis sådanne projekter koordineresbedre – under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet - med udviklingen af og investering i en ”grøninfrastruktur” i de 83 % af EU’s areal, der ligger udenfor Natura2000 netværket. Kommissionen vil støtte

udveksling af bedste praksis som grundlag for en EU-strategi om en grøn infrastruktur, som skal udarbejdesefter 2010.Dernæst peger EU-kommissionen på, at der er mangler i videns- og datagrundlaget på alle niveauer -medlemslande, EU og globalt. Der peges på en ukoordineret tilgang til indsamling af oplysninger, analyse ogvalidering af oplysninger fordi biodiversitet er så komplekst et emne, at det ikke kan reduceres til en enkeltvariabel, men kræver et sæt indbyrdes forbundne indikatorer. Desuden har medlemsstaternes rapporteringefter fugle- og habitatdirektiverne været uregelmæssig og det samme gælder bestræbelserne på at overvågebiodiversiteten. Miljøagenturet vil i juni 2010 afslutte et første referencescenarie for biodiversitet og lancereret Informationssystem for biodiversitet i Europa (BISE). Derud over udarbejder Miljøagenturet med enstrategiplan, som skal udbedre eventuelle mangler. Globalt støtter EU, at der etableres et mellemstatsligtvidenskabeligt panel om biodiversitet og økosystemydelser (IPBES) og en afgørelse herom forventes i foråret2010.EU- kommissionen peger også på, at det er nødvendigt at fremme integration af biodiversitetshensyn i andresektorer. For fiskeri-sektoren skitserer Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik i2012, hvordan der kan leveres en økologisk bæredygtig politik i 2012. For landbrugssektoren er detnødvendig at styrke udviklingen i landdistrikterne indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik og støtteøkosystemtjenester ved at beskytte og fremme de former for land- og skovbrug, der har stor landskabsmæssigværdi (”high nature value”). Det er også vigtigt at anvende strukturfondene og styrke synergien mellem deforskellige EU mekanismer, så biodiversiteten fremmes i alle regioner i EU. På udenrigspolitikken og andrepolitikker, der påvirker den globale biodiversitet, er det nødvendigt med en større bevidsthed om, hvilkenegative konsekvenser tab af biodiversitet har for bæredygtigheden på langt sig.Som det sidste peger EU-kommissionen på behovet for finansiering af biodiversitet fastlægges på et korrektgrundlag, som også tager hensyn til den velfærd, som økosystemerne leverer. Medlemslandene skal meresystematisk kunne gøre brug af de eksisterende muligheder for at anvende miljøvenligejordbrugsforanstaltninger i landsdistriktsprogrammet. Endelig bør spørgsmålet om retfærdighed mellem EUog det globale niveau overvejes. Ud over principper om ”forureneren betaler ” og ”fuldomkostningsdækning” kunne spørgsmålet om retfærdighed eventuelt løses ved i en større udstrækning atindføre brugerbetaling for økosystemtjenester, og derved belønne dem, hvis jorder yder disse tjenester.På internationalt plan er EU parate til at bidrage til at forhandlingerne om en lige og retfærdig adgang til ogudbyttedeling af genetiske ressourcer (ABS), sådan at disse får en vellykket afslutning. Det samme gælderforhandlinger af nedbringelse af reduktion af emissioner fra afskovning og skovforringelse.Kommissionen opstiller herefter elementer til en ny EU vision for biodiversitet i 2050:”Biodiversitet og økosystemtjenester – jordens natur kapital - er bevaret og værdsættes og så vidtmuligt genetableres på grund af den reelle værdi, de repræsenterer, og med henblik på fortsat kunneunderstøtte økonomisk velstand og menneskelig velfærd samt afbøde katastrofale ændringer, der erforbundet med tab i biodiversitet.”Forslaget søger at sikre, at der bliver formuleret og fastlagt underliggende mere konkrete mål som hjælpermed at gøre visionen til virkelighed. De globale drøftelser om et nyt mål for biodiversitet er påbegyndt, menkommissionen mener, at EU må sætte sit eget mål, som bl.a. bør angive, at fastlæggelse af etbiodiversitetsmål 2020 er en ikke-justerbar tidsramme for EU i de internationale forhandlinger.Kommissionen skitserer 4 muligheder for et 2020 mål, som bygger på 4 forskellige ambitionsniveauer:1. bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU mærkbart senest i 2020.

2. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 20203. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt genoprettedem4. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt genoprettedem og intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan.Den første mulighed indebærer en accept af, at det ikke er muligt at stoppe tabet i biodiversitet i enoverskuelig fremtid og målet må derfor sættes mindre ambitiøst end det nuværende EU-mål, og i stedet følgedet gældende globale mål om at bremse tabet i biodiversitet mærkbart. Ambitionsniveauet giver mere tid til,at foranstaltninger, der allerede er gennemført, får virkning, hvilket gør det lettere at dokumentere de positiveresultater.Den anden mulighed - at stoppe tabet i biodiversitet i 2020 – svarer til det gældende EU-mål, men indebærer,at fristen for at nå målet udsættes til senere samtidig med at målet udvides til også at omfatte opretholdelse afvitale økosystemtjenester.Den tredje mulighed indebærer, at man opretholder det nuværende biodiversitetsmål samtidig med at måletudvides til at omfatte opretholdelse af vitale økosystemtjenester og så vidt muligt genoprette dem. Et kortover økosystemydelser på fællesskabsplan som forventes færdig ved udgangen af 2010 vil bidrage til atdefinere den indsats, der skal til for at opretholde og genoprette disse økosystemer.Den fjerde mulighed har samme indhold som mulighed tre, men anerkender derudover vigtigheden af, at deter i EU’s interesse at handle i relation til biodiversitetstabet udenfor EU, da det meste af biodiversitetenfindes udenfor EU. Alene at handle indenfor EU vil ikke forhindre de alvorlige konsekvenser af et fortsat tabpå globalt plan. Denne mulighed kræver, at EU intensiverer sine bestræbelser på at tackle den globalebiodiversitetskrise bl.a. ved at tage fat på en indsats mod ubæredygtige forbrugsmønstre i EU og øgebiodiversitetsbeskyttelsen i andre lande.Kommissionen understreger at en ny vision og mål for biodiversiteten er begyndelsen på en proces, der tagersigte på at udarbejde en ny biodiversitetsstrategi for EU. Det vil være nødvendigt at fastsætte delmål for hvertområde, sektor eller økosystem sammen med omkostningseffektive handlinger på det rigtige niveau, så deropnås de ønskede resultater.

Forslag til rådskonklusioner.Formandskabets udkast til rådskonklusioner er fremsat i henhold Kommissionens meddelelse og rådet udtalerpå den baggrund følgende:Rådet er alvorligt bekymret over, at 2010 målene ikke er nået, selvom målene har fremmet mange positivetiltag for biodiversiteten, så har midlerne ikke svaret til at indfri målene. Derfor er der behov hurtige ogeffektive handlinger for at undgå tab, der går under grænserne for naturens kapital – økosystemerne. Detinternationale biodiversitetsår er en oplagt mulighed for at mobilisere politisk opbakning på alle niveauer.Rådet er enigt i en vision for EUs biodiversitet for 2050, som sikrer at jordens natur kapital er bevaret ogværdsættes og så vidt muligt genetableres på grund af den reelle værdi, de repræsenterer, og med henblik påfortsat kunne understøtte økonomisk velstand og menneskelig velfærd samt afbøde katastrofale ændringer,der er forbundet med tab i biodiversitet.

For at nå denne vision er rådet også enige i, at et mål for 2020 må være at stoppe tabet af biodiversitet ogøkosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt genoprette dem og intensivere EU´s bestræbelser påat standse tabet af biodiversitet på verdensplan.For at realisere 2050 visionen og 2020 målet må disse mål integreres i EU´s tværgående strategier, somBæredygtighedsstrategien og strategien for vækst og beskæftigelse, så de kan understøtte hinanden.Rådet understreger, at EU kun kan nå dette mål, hvis indsatsen kan matche målsætningerne. Det er afgørendeat sætte ambitiøse, realistiske, opnåelige og målbare delmål for de forskellige økosystemer, drivkræfterne,stressfaktorerne samt styrke evalueringsredskaber og indikatorer. Rådet beder derfor Kommissionen om atudarbejde en EU Biodiversitetsstrategi så hurtigt som muligt efter det 10. partsmøde underbidiversitetskonventionen i Japan i oktober 2010. Den skal være baseret på et referencescenarie til at målebiodiversitetstabet og identificere de nødvendige tiltag for at nå delmålene.Det kræver, at politikker og handlinger, der ligger udenfor beskyttede områder, integrerer hensynet tilbeskyttede områder og økologiske netværk, der må opfattes som kernen i indsatsen for at beskyttebiodiversiteten, og det kræver, at fugle- og habitatdirektiverne implementeres fuldt ud samt at Natura2000netværket især i det marine miljø afsluttes og at gennemføres med de nødvendige forvaltningsplaner.Rådet sætter også fokus på nødvendigheden af at integrere biodiversitet i andre politikker især de, der harrelation til areal- og naturressourceudnyttelse herunder landbrug, fiskeri, energi, transport og udvikling.Rådet anerkender i den forbindelse behovet for udviklingen af og investering i en ”grøn infrastruktur”. Grøninfrastruktur er afgørende for klimatilpasnings- og klimaafdæmpningsindsatsen, til at forebyggefragmentering i naturen og biodiversiteten og øge de fysiske forbindelser i landskabet og til atudviklingsprocesserne for arterne kan opretholdes.Rådet erkender, at undervurderingen af økosystemtjenesterne er en betydelig årsag til de nuværende krise forbiodiversiteten. Der er behov for at udvikle og afslutte den økonomiske værdisættelse af biodiversitet ogøkosystemtjenester, så den bliver en del af en oplyst politiks beslutningstagen, og rådet opfatter integrationenaf denne værdisættelse i konventionelle regnskabsprocedurer som for eksempel det universellenationalregnskab vil være afgørende og muliggøre, at biodiversitet og økosystemtjenester vil blive yderligereintegreret i fremtidens finansielle mekanismer i EU.Rådet fastholder, at udviklingen af politikker og initiativer må ske ved en omfattende involvering af alleinteressenter på lokalt og nationalt niveau, og har tillid til at sådanne deltagerorienterede tilgange til gengældvil skabe nødvendige og supplerende ”bottom-up” initiativer for dem, der deltager iarealanvendelsesforvaltning og specielt de lokale samfund.Rådet mener at der er behov for, at EU bidrager aktivt til en global enighed om en 2050 vision, 2020 mål,milepæle og delmål, der er forbundet med målbare indikatorer og en passende overvågnings-, vurderings- ograpporteringsordninger. Der skal være et højt ambitionsniveau for 2050-visionen og 2020-målet, så de reeltkan sætte gang i afgørende politiske beslutninger og deres implementering. Rådet foreslår, at visionen ogmålet bliver vedtaget på det højeste niveau, FN´s Generalforsamling, i september 2010.Rådet mener, at biodiversitetskonventionens strategiske plan må omfatte procedurer og processer forovervågning og vurdering af implementeringen af delmål. For at understøtte en forbedret implementering måeffektiviteten af konventionens beslutningsprocesser og handlinger effektiviseres og forbedres efter 2010. Deter specielt vigtigt at forbedre sammenhængen mellem politikker, der støtter biodiversitet ogklimaændringstilpasning i de igangværende processer i biodiversitets- og klimakonventionen og iforberedelserne af Rio +20.

Rådet er indstillet på at afslutte de internationale forhandlinger om et mellemstatsligt videnskabeligt panel,IPBES, i 2010. IPBES skal være en effektiv og uafhængig mekanisme, der fokuserer på regeringernes behovfor at integrere biodiversitet i relevante politikker og økonomiske aktiviteter samtidig med at det er baseret pårobust viden.Rådet anerkender, at der er behov for en ny international aftale under Biodiversitetskonventionen, som kanskabe juridisk sikkerhed og forudsigelighed i forbindelse med adgang til og lige og retfærdig udbyttedeling iforbindelse med udnyttelse af genetiske ressourcer (ABS), og Rådet understreger, at et ABS regime skal væreen protokol, som kan rumme både bindende og ikke-bindende bestemmelser. En sådan protokol bør omfatteinternationale standarder for nationale love om adgangen til genetiske ressourcer i sammenhæng med reglerom håndhævelse i brugerlandene. Rådet anerkender desuden at traditionel viden om genetiske ressourcer ervigtig for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer og derfor skal være omfattet af det nyeinternationalt regime3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen og skal ikke behandle forslaget til rådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. konsekvenser for DanmarkMeddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige-, økonomiske- og miljømæssigekonsekvenser.6. HøringSagen vil blive forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret grundnotat blive orienteret omresultatet af specialudvalgshøringen.7. ForhandlingssituationenRådskonklusionerne har været behandlet i rådets internationale miljøgruppe og i rådets miljøarbejdsgruppe ogvil være på dagsordenen på en række møder i februar med henblik på møde i Coreper den 26. februar 2010 ogvedtagelse på rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010.Kommissionen præsenterede på det seneste møde i rådsarbejdsgruppen sin meddelelse, hvor en række landesignalerede, at man ville foretrække mulighed 4 ved fastlæggelse af et nyt biodiversitesmål, mens en rækkelande var enten uafklarede eller ønskede en kombination af de 4 optioner.Endvidere fandt en række lande det uhensigtsmæssigt at fastsætte et givent ambitionsniveau uden på forhåndat kende de økonomiske konsekvenser eller operationelle instrumenter knyttet til de fire foreslåede optioner.Der var slutteligt bred opbakning til at et nyt EU mål også skal indeholde en global dimension.8. Dansk holdningDanmark er generelt positiv overfor Kommissionens meddelelse og formandskabet udkast tilrådskonklusioner.En nærmere udmøntning af den danske holdning vil blive udformet op til rådsmøde (miljø) den 15. marts2010, som Miljøministeren orienterer om i udvalget den 5. marts 2010.