Oversigt over udviklingen på ballastvandområdet -
Initiativer på Miljøministeriets område vedrørende ballastvand
Ballastvandkonventionen, 2004
Danmark underskrev ballastvandkonventionen i februar 2004 sammen med 73 lande; konventionenhører under IMO (FN's søfartsorganisation). Konventionen er ikke trådt i kraft endnu. Det sker 12måneder efter, at 30 nationer med tilsammen 35 % af verdens handelsflåder (bruttotonnage) harratificeret den. I øjeblikket har 21 lande, repræsenterende ca. 23 % af bruttotonnagen, ratificeretkonventionen.Konventionen har til formål at beskytte den biologiske mangfoldighed ved at fastsætte internationa-le regler for administration og kontrol af skibes ballastvand for at mindske risikoen for indførsel afinvasive arter fra skibes udledninger af ballastvand. Skibsfart er en af de største globale kilder tilindførsel af invasive arter i have og floder (vandområder). Danmark er i gang med det arbejde, derskal lede op til ratifikationen af ballastvandkonventionen.I projektet indgår Søfartsstyrelsen som en primær samarbejdspartner, men også erhvervet vil bliveinddraget i videst muligt omfang. Ballastvandkonventionen er en teknisk kompliceret konvention,der behandler både miljømæssige spørgsmål og spørgsmål om søsikkerhed, krav til skibes indret-ning og jurisdiktion i forhold til skibe. Det er derfor afgørende for en succesfuld ratificering, at deretableres et godt samarbejde mellem de involverede myndigheder - og mellem myndigheder ogbranche.Overordnet er det i Danmarks interesse, at risikoen for utilsigtet introduktion af fremmede arter tilvore farvandsområder mindskes. Især anses Østersøen, hvis økosystem er yngst, for at være rela-tivt mere sårbart end Nordsøens ældre økosystem. På grund af havstrømme og organismernesspredningsmulighed i øvrigt, antages det, at nationale regler ikke kan yde den nødvendige beskyt-telse. Danmarks holdning ved vedtagelsen af konventionen har derfor været, at der gennem fællesinternationale regler sker en minimering af de biologiske risici i takt med den teknologiske udvikling;en holdning, som vi deler med EU landene, herunder med dem, som har været meste aktive: Tysk-land, Holland, England, samt endvidere med Norge, USA, Australien m.fl.HELCOMs østersøaktionsplan 2007.
Østersølandenes miljøministre, herunder Danmark, vedtog i november 2007 østersøaktionsplanen(Baltic Sea Action Plan (BSAP)). Baggrunden for planen er Østersøens kritiske miljøtilstand og detmangeårige samarbejde mellem østersølandene i HELCOM om at imødegå dette. Planen har så-ledes til formål at skabe god miljøtilstand i Østersøen inden 2021, gennem en række fælles mål ogindsatser på områderne: eutrofiering, miljøfarlige stoffer, biodiversitet/naturbeskyttelse og maritimeaktiviteter.Østersøaktionsplanen anbefaler en ratificering af ballastvandkonventionen i 2010, dog senest i2013. Ballastvandkonventionen indgår i øvrigt, som et element i EU´s havstrategidirektiv.Handlingsplan mod invasive arter, 2008-2010
Handlingsplanen fra 2008 anbefaler under afsnittet om forebyggelse, at Danmark arbejder for enratifikation og en global ikrafttræden af ballastvandkonventionen. I den forbindelse bliver der i peri-oden 2008-2010 afsat midler til iværksættelse en række initiativer rettet imod de invasive arter,først og fremmest på land, men også til marine formål, og herunder ballastvandkonventionen.”Ny identifikationsguide for marine invasive arter”
Nordisk Ministerråd støtter et forsøg med en ”Identifikationsguide” for marine invasive arter i tilknyt-ning til den fællesnordiske data-base om invasive arter NOBANIS. Denne web-guide forventes atblive færdig i løbet af maj måned 2010 og sigter mod ikke-specialister, der skal undersøge udbre-delsen af invasive arter som en ”early warning” for invasive arter, der er på vej. Web-guiden, der erengelsksproget, bliver til i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, By - og Landskabsstyrel-sen og Nordisk Ministerråd.En frivillig aftale om udskiftning af ballastvand, 2008
Indtil ballastvandkonventionen træder i kraft har Danmark Rederiforening og Miljøministeriet, sam-men med de øvrige lande omkring Nordsøen og Østersøen (OSPAR/HELCOM-området), indgåeten frivillig aftale med rederne om udskiftning af ballastvand før skibe sejler i visse områder, jævnførreglerne i ballastvandkonventionen.Et nyt partnerskab om ballastvandkonventionen, 2010
Med baggrund i handlingsplanen for miljøeffektiv teknologi er der oprettet et partnerskab om bal-lastvandkonventionen primo 2010. Partnerskabet har til formål at sikre en tilfredsstillende gennem-førsel af konventionen, samt at fremme viden, netværksdannelse og udvikling indenfor ballastvand-konventionens områder. Partnerskabet vil bygge på et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet,Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen, samt række deltagere fra især erhvervslivet.Om det regionale samarbejde og den internationale skibsfart.
Det er forventningen, at de kommende danske og de omliggende landes regler, kan spille sammenbåde i forhold til forvaltning af skibe og i forhold til den teknologi som er udviklet og skal udvikles.Dette er medvirkende til støtte til konventionen fra dansk skibsfart, herunder Danmarks Rederifor-ening og Søfartsstyrelsen, idet fælles globale regler anses som en konkurrencefordel for danskskibsfart, der består af relativt nye og moderne skibe.I østersøområdet foregår arbejdet især efter ”The HELCOM Ballast Water Road Map” som bl.a.undersøger metoder til risikovurdering af skibe og havområder, som konventionen vil kræve udført.De regionale konventioner HELCOM og OSPAR har aftalt at samarbejde herom. EU har desudengennem et stort INTERREG-projekt for Nordsølandene (North Sea Ballast Water Opportunity)skabt et forum for samarbejde om den regionale udvikling af konventionen og den tilknyttede tekno-logi frem til 2014.EU´s Søfartsagentur (EMSA), der i øvrigt lige er blevet tilknyttet INTERREG-projektet, søger i Eu-ropa at støtte medlemslandenes nationale proces ved ligesom INTERREG-projektet at fokusere påen række af konventionens problemområder. Den globale proces, herunder en særlig proces forudviklingslandene, vil forsætte i IMO´s regi.
