Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 335
Offentligt
BLS-306-00050
Den 10. februar 2010
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AY-AÆ stillet af Folketin-
gets Miljø- og Planlægningsudvalg
Hvad er ministerens begrundelse for at forsinke Danmarks indrappor-teringer til FN vedrørende Biodiversitetskonventionen?Hvad agter regeringen at foretage sig for at vende tilbagegangen i arterog levesteder i Danmark til fremgang?Hvad kan ministeren oplyse om regeringens forhandlingslinje dekommende måneder op til og under det næste konsultative møde iBiodiversitetskonventionen, og hvilke lande vil regeringen særligt fo-kusere på, med henblik på at få vedtaget en realistisk global strategifor at vende tilbagegangen i arter og levesteder til fremgang?
Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet.
Hvorfor blev 4. landerapport forsinket?
For så vidt angår det første spørgsmål om begrundelsen for forsinkelsen afrapporten, så indsendte By- og Landskabsstyrelsen høringsudkastet af den 4.landerapport til Biodiversitetskonventionens sekretariat den 9. december 2009og den endelige rapport den 25. januar 2010.Rapporten blev ikke indsendt i marts måned af følgende grunde:
1. Det tog længere tid end forventet at få indhentet og behandlet de for-skellige bidrag til rapporten. Der var jo også bidrag fra andre endDMU.2. By- og Landskabsstyrelsen vurderede også, at det var nyttigt at ventepå Grøn Vækst forhandlingernes afslutning for at kunne redegøre fordet fulde og mest opdaterede billede af Danmarks arbejde med at be-skytte og forbedre biodiversiteten i Danmark.3. Hertil kommer, at det har været ønsket, at give den mest opdateredeog bedst gennemarbejdede status for naturens tilstand, og By- ogLandskabsstyrelsen har derfor afventet at kunne indarbejde DMU’smiljøtilstandsrapport fra 2009 i den 4. landerapport.
Jeg vil endvidere nævne, at der har været en løbende dialog med Bio-diversitetskonventionens sekretariat for at sikre, at den senere frem-sendelse ikke ville få betydning for sekretariatets videre arbejde meddet danske bidrag.
Hvad agter regeringen at foretage sig for at vende tilbagegangen til
fremgang?
For så vidt angår spørgsmålet om hvad regeringen agter at gøre for at vendetilbagegangen i arter og levesteder til fremgang, kan jeg oplyse, at Regeringenhar fremlagt en lang række initiativer og planer som alle sigter på at forbedrenaturbeskyttelsen og dermed også på at fremme den biologiske mangfoldig-hed i Danmark.Jeg kan bl.a. nævne, at:
Regeringen har med Grøn Vækst-aftalen taget en lang række initiati-ver, som vil sikre og gavne for biodiversiteten:
2
Helt centralt er det naturligvis, at gennemførelsen af Grøn Vækst-planen samlet vil føre til 75.000 ha med ny natur. Det drejer sig om10.000 ha vådområder og ådale, 7.700 ha skov, 4.300 ha ny natur iNatura 2000-områder og 50.000 ha med sprøjte-, gødnings- og dyrk-ningsfrie randzoner langs søer og vandløb.
Som led i implementeringen af Natura 2000-direktivene, der også eren del af Grøn Vækst-planen, vil der i 2015 være naturpleje på op mod130.000 ha med enge, overdrev m.v., hvoraf hovedparten plejes medtilskud fra landdistriktsprogrammet. Dertil kommer, at der med land-brugsstøtte skal plejes ca. 40.000 ha enge og overdrev m.v. uden forNatura 2000-områderne.
Regeringen vil også reducere belastningen med ammoniak med hen-blik på at beskytte sårbar natur og biodiversiteten. Blandt andet skær-pes det generelle ammoniakkrav til 30 % i 2011.
Endvidere vil regeringen sikre en markant reduktion af pesticidernesskadevirkninger og skabe rammerne for en fordobling af arealet medøkologisk jordbrug frem mod 2020.
Og lad mig slutte omtalen af Grøn Vækst med at nævne, at de forbed-ringer, der følger af målet om at reducere udvaskningen af kvælstof tilvandmiljøet med forventet 19.000 tons i 2015 i høj grad kommer bio-diversiteten i vandløb, søer og fjorden til gavn.
Hertil kommer de 246 Natura 2000-planer og 23 vandplaner der netoper sendt i høring, som udmønter en stor del af Grøn Vækst,
Udpegning af 8 nye marine Natura 2000 områder og udvidelse af 13eksisterende marine Natura 2000-områder,
3
Oprettelse af 2 nationalparker og planlægning af 3 nye parker.
Ændringer af naturbeskyttelseslovgivningen, hvor regeringen blandtandet indførte et generelt forbud mod at skade 39 strengt beskyttedearter efter habitatdirektivets art. 12,
Gennemførelse af en række natur- og miljøgenopretningsprojekter,herunder 48 projekter. under den særlige vand- og naturindsats.
Udarbejdelse af en handlingsplan for invasive arter.
FSC og PEFC certificering af statsskovbruget og indførelse af natur-nær drift i statsskovene.
Og sådan kunne jeg blive ved med at remse eksempler op. Samlet set er dertale om en ambitiøs og målrettet indsats fra regeringen de seneste mange år.
Når det gælder de kommende internationale forhandlinger om biodiversitet,som der spørges til i det sidste samrådsspørgsmål, vil Miljøministeriet fremmod og under næste partskonference under Biodiversitetskonventionen i ok-tober 2010 deltage aktivt i forhandlingerne. Det gælder også EU- forhandlin-gerne i Bruxelles, hvor EU mandater fastlægges.
Der er 3 emner i den kommende proces som Danmark har særligt fokus på.Det drejer sig om:
Igangværende forhandlinger om en international retligt bindende afta-le om adgang til, og udbyttedeling af genetiske ressourcer,I til disseforhold til forhandlinger kan jeg i øvrigt fortælle, at jeg som forbere-delse til forhandlingerne på partskonferencen er med til at arrangere et
4
seminar i marts 2010 for en de afrikanske lande. Formålet med semi-naret er at klæde de afrikanske lande bedre på til at deltage aktivt iforhandlingerne og dermed hjælpe til at bygge bro mellem de udvikle-de lande og udviklingslandene i forhold til dette spørgsmål.Forhandling af et nyt strategisk program for Biodiversitetskonventio-nen, herunder forhandling af et nyt globalt biodiversitetsmål som aflø-ser af 2010 målet,FN forhandlinger om eventuel etablering af et uafhængigt, videnska-beligt panel omkring biologisk mangfoldighed og økosystemydelser,der bl.a. skal rådgive Biodiversitetskonventionen.
Alt i alt er vi fra dansk side aktive.
5
