Om rapportenTitel:Nummer:Forfatter:Forsidefoto:Udgiver:Udgivelsestidspunkt:ISBN:Sammenfatning:Jagttider i Danmark 2010-20130909-4.Niels Kanstrup.Niels Kanstrup.Dansk Jagtakademi �, Skrejrupvej 31, 8410 Rønde. Tlf. 20332999. Email:[email protected].13.9.2009.978-87-92473-04-2Den 1. april 2010 indføres nye jagttider i Danmark. Jagttider besluttes af Mil-jøministeren efter indstilling fra bl.a. Vildtforvaltningsrådet, der håndtererspørgsmålet i et særligt udvalg. Individuelle medlemmer herfra meldte i juni2009 ud om et endeligt forlig. Dansk Jagtakademi har konkluderet, at det bio-logiske, juridiske og forvaltningsmæssige grundlag for dette arbejdet har væretstærkt mangelfuldt, idet Skov- og Naturstyrelsen ikke har deltaget i den afslut-tende del af forligsarbejdet, og det biologiske grundlag har været et rapportud-kast, som har manglet væsentlige afsnit. På det grundlag har Dansk Jagtakade-mi foretaget en gennemgang af de enkelte arter primært baseret på DMU s tid-ligere udredning og det foreliggende rapportudkast samt på juridiske og andrekriterier. Desuden har jægere og andre interesserede offentligt været inviterettil at give forslag. Der gives på det grundlag anbefalinger om jagttiderne fra2010 til 2013. Blandt forslagene er en stærk reduktion af jagttid på hare ogagerhøne, en bevarelse af den nuværende jagttid på dykænderne, bortset fra ed-derfuglehun, som foreslås fredet under en forsøgsordning, fredning af rå i ok-tober samt genindførelse af jagttid på hjejle og enkeltbekkasin.Vildtforvaltning, jagttider, bæredygtighed.Rapporten foreligger i elektronisk version og kan rekvireres ved henvendelse tilDansk Jagtakademi. Pris kr. 75,00.

1. Indhold1.2.3.4.5.Indhold ................................................................................................................................................ 3Baggrund ............................................................................................................................................. 4Formål ................................................................................................................................................. 4Materialer og metoder .......................................................................................................................... 5Kriterier ............................................................................................................................................... 55.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.6.7.8.9.Jagt er legitim ............................................................................................................................... 5Biologisk bæredygtighed .............................................................................................................. 5Politisk og etisk bæredygtighed .................................................................................................... 6Dansk tradition ............................................................................................................................. 7Relevans, proportionalitet og overholdelighed ........................................................................... 7Lovgrundlaget .............................................................................................................................. 7

Jagttider ............................................................................................................................................... 8Klokkeslæt ..........................................................................................................................................10Arter og bestande ................................................................................................................................11Lokale jagttider ...................................................................................................................................1110.1.10.2.10.3.10.4.10.5.10.6.10.7.10.8.10.9.10.10.10.11.10.12.Hovdyr ....................................................................................................................................11Rovdyr ....................................................................................................................................14Støttetandede ...........................................................................................................................15Andefugle................................................................................................................................16Svømmeænder .........................................................................................................................17Hønsefugle ..............................................................................................................................19Vandhøns ................................................................................................................................20Vadefugle ................................................................................................................................20Mågefugle ...............................................................................................................................22Duer ........................................................................................................................................23Kragefugle...............................................................................................................................23Invasive arter ...........................................................................................................................24

2. BaggrundJagttider er et klassisk værktøj, der anvendes til regulering af jagttryk igennem fastsættelse af de perioder,hvor vildtet kan nedlægges, herunder såvel sæsonmæssige perioder som tidspunkter på døgnet. Jagttidernefastsættes gennem Bekendtgørelse om jagttider for visse pattedyr og fugle m.v.1, der refererer til Jagtloven2,som igen tager afsæt i internationale forskrifter, særligt fuglebeskyttelsesdirektivet. Jagttider fastsættes afMiljøministeren efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet og Skov- og Naturstyrelsen og efter en almindelighøringsprocedure. Der er tradition for, at jagttiderne justeres hvert 3. år. Næste justering foregår pr. april2010, og den forudgående behandling er påbegyndt i regi af Vildtforvaltningsrådet, hvor et udvalg har førtforhandlinger. Danmarks Jægerforbund (DJ), der er en central part i denne proces, har ved flere lejlighedermeldt ud om resultatet af disse forhandlinger. Der foreligger efter DJ s udmelding at dømme et forlig (efter-følgende kaldet forliget , se bilag 1), og flere medier har cementeret det beskrevne forlig som de nye jagt-tider . Dette er ligeledes en gængs opfattelse blandt almindelige jægere og andre interesserede. Dansk Orni-tologisk Forening, der er en ligeså central og markant aktør, har i august meldt ud, at foreningen ikke vil gåind på DJ s ønsker om nye jagtbare arter, og desuden krævet indskrænkninger, der ligger uden for det be-skrevne forlig, bl.a. fredning/afkortning af jagttid på agerhøne og fredning af edderfuglehun. Vurderet ud fradette, er der ikke et egentligt forlig om forliget .Ydermere synes der at være en række øvrige forhold, der ikke er afklarede, herunder såvel biologiske somjuridiske. F.eks. har forhandlingerne i jagttidsudvalget foregået på basis af et udkast til rapport om jagttiderfra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Dette udkast manglede centrale afsnit, ligesom der i rapportenikke henvistes eksplicit til de ændringer af jagtloven, der fandt sted i 2008. Jagtloven er siden (maj 2009)revideret på centrale punkter. Forliget synes på en række felter at falde uden for lovgivningen.På det grundlag rettede Dansk Jagtakademi (DJA) i juni 2009 henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen(SNS), som meddelte, at styrelse ikke havde kendskab til forliget, hvormed det ikke kan forventes, at det ertilpasset de forvaltningsmæssige forhold, som ligger inden for SNS s kompetence. Det kan ydermere disku-teres, om de procedurer, der er nedsat af Vildtforvaltningsrådet på mødet den 9. december 2008, hvor det afreferatet fremgår, at SNS er sekretariat for det nedsatte udvalg om jagttider, er overholdt, idet det må forven-tes at være udvalget inklusive SNS, der varetager forhandlingerne og konkluderer på forliget. Ved nærvæ-rende arbejdes afslutning (12. september 2009) foreligger der ikke en endelig rapport fra DMU. Dermedmangler bl.a. et forarbejde, der kan vurdere hele spørgsmålet om klimaforandringer i forhold til vildtforvalt-ning, hvilket ud fra en biologisk synsvinkel synes uforsvarligt. Også forvaltningsmæssigt er processen ude afkontekst med Danmarks generelle ambitioner på netop klimaspørgsmålet i 2009.På dette grundlag har DJA konkluderet, at såvel det biologiske og juridiske som det politiske og forvalt-ningsmæssige grundlag for det forhandlingsarbejde, der er foregået, og som organisationerne individuelt harmeldt meget forskelligt ud om, er så mangelfuldt, at der er behov for en yderligere proces til supplement afden foreliggende.Denne rapport beskriver denne proces og er således grundlaget for en indstilling til miljøministeren vedrø-rende de jagttiderne 2010 og fremefter.

4. Materialer og metoderArbejdet bygger på den senest offentliggjorte litteratur, herunder særligt DMU s redegørelser om jagttidersamt vurderinger af EU- og dansk lovpraksis. Hvor der i udredningen henvises generelt til DMU, er der taleom temarapportenBregnballe, T. (2003). Vildtarter og jagttidereller det foreliggende rapportudkastNoer etal. Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010.Til inddragelse af jægere og andre interesserede er udsendt en pressemeddelelse om arbejdet (bilag 2). Net-natur har i juni markedsført projektet3, men ellers har medierne ikke vist sagen interesse. Oplægget er ligele-des sendt til en kreds af kontaktpersoner omkring DJA. Her har der ind til 1. september været følgende re-spons:¶¶¶5 eksterne enkeltpersoner har kommenteret initiativet på Netnatur.Der er indkommet emails fra 17 enkeltpersoner eller organisationer med ønsker eller forslag til jagt-tider og jagtforvaltning i det hele taget.Der har været telefoniske henvendelser fra 19 forskellige personer.

Der er i dag meget forskellige opfattelser af jagt. Dette fremgår af de indkomne forslag til jagttider. Nogleanlægger en meget liberal synsvinkel, hvor det anføres, at enhver art skal være jagtbar, hvis der er et biolo-gisk grundlag, mens andre ønsker jagt helt afviklet og har foreslået, at man anvender jagttidslovgivningensom et redskab hertil.Nærværende udredning bygger på, at jagt er en legitim aktivitet, som defineret i jagtloven, men at den skalbygges på et regelsæt, der er bredere funderet end blot det biologiske (se efterfølgende kriterier). Ud fra dettehar der således ikke kunne tages et grundlæggende hensyn til de forslag, der er indkommet om meget omfat-tende regulering eller egentlige forbud mod jagt. Der er dog fra disse forslag indarbejdet mere konkretekomponenter i forhold enkeltarter, hvor dette har været vurderet relevant ud fra de opstillede kriterier.

Jagtloven foreskriver, at jagt reguleres således,at den sker efter økologiske og etiske principper og undervaretagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.Der er imidlertid ikke opstil-let meget konkrete definitioner af de økologiske principper i forhold til jagt. Dansk vildtforvaltningstraditionbygger på det såkaldte høstprincip , der tager udgangspunkt i et bestandsoverskud , som under alle om-stændigheder vil gå til grunde og derfor kan nedlægges, uden at dette på sigt påvirker bestandens størrelse ogudvikling. Denne forståelse er på en række punkter forældet, og synes kun delvist at kunne udgøre grundla-get for vurdering af jagtens biologiske bæredygtighed. Mange års forskning har vist, at de forstyrrelser, somjagten medfører, har en signifikant betydning for bestandenes lokale udbredelse og bestandsstørrelse og forvildtets skyhed og derfor for dets påvirkelighed af andre forstyrrelseskilder. Forstyrrelser bør indgå i vurde-ringen af den biologiske bæredygtighed, og jagttider synes at være en central mekanisme til regulering afforstyrrelser. I den biologiske vurdering af jagttider indgår ydermere aspekter af, i hvilket omfang en afskyd-ning kan bidrage til reduktion af vildtbestande, hvor en sådan reduktion kan være ønskeligt ud fra samfunds-interesser, herunder erhverv, naturbevarelse etc.DMU forsøger at indlægge en vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til begrebet ugunstig bevarings-status , der er central og klassisk i den internationale arts- og bestandsforvaltning. Dette er dog ikke muligt,3

og i stedet definerer DMU følgende ..atjagt vil være bæredygtig, hvis den ikke overudnytter en bestand, såbestandens evne til at forny sig, herunder at opretholde sin størrelse og udbredelse, forringes. Da der imid-lertid ofte er meget stor uvished om jagtens udnyttelse og påvirkning af bestanden, må det være hensigts-mæssigt at indlægge et forsigtighedsprincip, hvor bæredygtigheden betinges af, at der er vished om jagtenspåvirkning. Desuden bør der indlægges et kriterium, der sætter bæredygtigheden op mod en given målsæt-ning, og det synes her hensigtsmæssigt at anlægge et lokalitetsorienteret hensyn.Der arbejdes i denne rapport videre med følgende definition:Jagt er biologisk bæredygtig, når det kangodtgøres, at afskydning og forstyrrelser ikke medfører en væsentlig vedvarende reduktion i den samledepopulationsstørrelse eller fortrænger den jagede eller andre arter fra disses levesteder i et omfang, der er ivæsentlig modstrid med målsætningen for disse steder.

Jagt er i dag en friluftsaktivitet for en ganske lille del af befolkningen. Dens langsigtede bæredygtighed erikke blot et spørgsmål om dens påvirkning af vildtbestandene, men i stigende grad om dens forankring i detøvrige samfund, ikke blot lokalt, men nationalt og internationalt. Mange undersøgelser har vist, at der i dager relativ stor befolkningsopbakning til jagt, men at en meget stor gruppe ikke har taget stilling. Vil mankonsolidere jagten politisk, er dens image i den brede befolkning, herunder særligt i denne gruppe, helt afgø-rende. Det er derfor vigtigt, at der i en proces om f.eks. jagttiderne sikres en forvaltning og anvendes en ter-minologi, der tager hensyn til den bredere forståelse for jagt. Det skulle synes forventeligt, at behandlingen iVildtforvaltningsrådet, der har bred repræsentation og ophæng i Skov- og Naturstyrelsen, vil sikre en sådanudvikling. Udmeldingerne fra arbejdet, herunder forliget, viser dog, at forhandlingerne er mere lavprak-tiske og primært går på at give og tage og sikre en balance mellem de åbenlyst polariserede interesser irådet. Her er hovedparameteren antallet af jagtbare arter og længden af jagttiderne og åbenlyst ikke jagtensbæredygtighed. Dette fremgår bl.a. af de ønsker, som organisationerne på forhånd har stillet til DMU s gen-nemgang, hvor jægerfløjen alene opstiller ønsker om udredning vedrørende udvidelser af jagttider, mensbeskytterfløjen fokuserer på indskrænkninger. Og det fremgår meget tydeligt af DJ s udmelding (bilag 1),hvor der ligefrem opstilles en liste over vundne og tabte jagtuger, så resultatet kan gøres op på bundlinjen.Ingen har tilsyneladende bedt om DMU s vurdering af betydningen af det nye lovkrav om, at jagt bl.a.skaltilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret,eller bredere opfattelser af bæredygtighed.Rådets arbejde med jagttiderne er udtryk for en meget snæver tilgang til vildtforvaltningen i Danmark.

5.3.1. Jagt i yngletidenBlandt de indkomne bidrag er et forslag om at lukke for al jagt i vildtets yngletid inklusive pattedyrenes, tildels motiveret ud fra, at dette er en EU-baseret juridisk forudsætning for jagt på fugle, og at samme krav børgælde jagt på pattedyr. Forslaget har ret vidtrækkende komplikationer, og vil f.eks. indebære afkortning afjagt på hjortevildtarterne, særligt brunstjagt og i de store dele af jagtsæsonen, hvor hind/rå er drægtig. For-slaget skønnes at være relevant i forhold til en etisk vurdering, hvor der i denne gennemgang lægges vægt på,at jagt ikke medfører, at moderdyr bortskydes fra afkom, der afhængigt af moderdyret. For de fleste arter erder kun meget lidt kendskab til disse relationer, og det er en generel anbefaling, at der iværksættes bedreundersøgelser. Forslaget om et konsekvent forbud mod jagt i perioder, der kan defineres som yngletid, erikke indbygget i nærværende kriterier.

5.3.2. Jagtens imageEn del af den politiske bæredygtighed berører spørgsmålet om jagtens image. Jagtloven omhandler ikke det-te, men de jagtetiske regler, der henvender sig til den enkelte jæger, definerer i sin indledning hensynet tiljagtens omdømme . Jagtens image er primært tilknyttet den måde, som jagten udøves på. Dermed hængerden også sammen med konfrontationerne mellem jægerne og andre befolkningsgrupper, der udøver frilufts-liv. Her kan jagttider være et reguleringsredskab.Terminologien omkring jagt har også imagemæssig betydning. Således er det igennem en årrække forsøgt atudvikle opfattelsen af jagt som en bæredygtig udnyttelse af en naturressource, mens regulering har væretanvendt i det tilfælde, hvor man med jagtlignende metoder har ønsket at fjerne eller reducere vildtbestande. Ide seneste års politisering af jagt er der opstået flere tilfælde, hvor jagt igennem indførelse/udvidelse af en6

jagttid foreslås som instrument til at reducere vildtbestande, f.eks. spættet sæl, hvor motivet angiveligt harværet igennem reduktion af bestandstætheden at mindske risikoen for sygdomsudbrud, eller kronvildt, hvordette påfører landbruget eller trafikanter problemer. En sådan argumentation er uheldig i forhold til at bevareen generel image af jagt som en aktivitet, der bæredygtig udnytter et vist overskud i bestande.Der er i forliget tilsvarende elementer i forhold til en række invasive arter, som organisationerne tilsynela-dende foreslår jagttid på, til trods for at de i dag kan reguleres året rundt. Der skal vægtige grunde til at gen-nemføre en sådan ændring, netop fordi den er med til at utydeliggøre en ellers logisk og imagemæssig vel-fungerende skelnen mellem, hvad der er jagt, og hvad der er regulering, og hvad motivationen for de to er.

5.3.3. Naturbevarelse på betingelse af jagtEndnu et element af jagtens politiske bæredygtighed ligger i skismaet omkring jagtens og jægerens evt. posi-tive rolle i naturbevarelsen. En dokumentation af en sådan rolle vil naturligvis styrke bæredygtigheden, men idet omfang, jægerne stiller krav om jagt, f.eks. en jagttid, for at ville bidrage til naturbevarelse, bliver argu-mentet ud fra en imagesynsvinkel kontraproduktivt, idet jægerne herved fremstår som gruppe, der stillerudnyttelsen før bevarelsen.Der arbejdes her videre med følgende definition:Jagt er politisk bæredygtig, når den tilgodeser lovgivnin-gen, etiske, herunder dyrevelfærdsmæssige, forhold, og det kan godtgøres, at den generelt har opbakning ibefolkningen. Som udgangspunkt vil en jagt, der ikke er biologisk heller ikke kunne være politisk bæredyg-tig. I det omfang, hvor jagt (eller regulering) ud fra en klar målsætning anvendes til lokalt at regulere pro-blematiske vildtbestande (ved afskydning og/eller bortskræmning), kan den være politisk bæredygtig ogbiologisk ubæredygtig på én gang.

Et kriterium for jagt og jagttider er relevansen i forhold til danske jagttradition. Dette knytter sig i nogen gradtil jagtens politiske bæredygtighed og berører typisk spørgsmålet om jagttid på vildtarter, der ikke traditionelthar været jagttid på her i landet. Vi huser hen mod 300 arter, der falder inden for jagtlovens vildtdefinition,men kun 44 kan jages. Et kriterium på dette område er naturligvis stærkt subjektiv og bør være genstand forløbende evaluering. Det er udgangspunktet i denne gennemgang, at der ikke bør fastsættes jagttid på arter,der ikke traditionelt hører til de jagtbare vildtarter i Danmark, hvormed disse ikke er behandlet. Et eksempeler de invasive arter, som dog behandles, fordi de nævnes i forliget. Sælerne, f.eks. spættet sæl, opfattes somarter, der ikke længere er tradition for jagt på. De er ikke behandlet.

Endnu et kriterium, der bør anlægges i forbindelse fastsættelse af jagttider, er den reelle betydning og rele-vans en given jagttid eller ændring af en jagttid - har for såvel jagt som beskyttelse. F.eks. er den nuværen-de jagttid på atlingand i december og januar af begrænset relevans for jægerne, da arten forsvinder fra Dan-mark i begyndelsen af november. Tilsvarende ville en fredning i disse måneder ikke have nogen beskyttel-sesmæssig værdi. På samme måde er indførelse af jagttid på invasive arter, der i forvejen må reguleres åretrundt, af meget lille betydning for såvel jagt- og beskyttersiden.Opretholdelse af ens jagttider for arter, der er beslægtede og forekommer i de samme jagtområder, kan haveværdi ud fra en forenklingssynsvinkel og ud fra en lookalike-vinkel. Mange jægere finder i dag det samlederegelsæt om jagt kompliceret, og det styrker formentlig både overholdelse og håndhævelse, hvis reglernefastsættes så enkelt som muligt. Det er dog væsentligt, at jagttrykket i konsekvens af f.eks. de forskudtetrækmønstre, som visse vandfugle udviser i respons på klimaforandringerne, kan ændres som følge af ændretopholdstid i Danmark, hvilket påkræver en vurdering af jagtens bæredygtighed arts- og bestandsvis. Et godteksempel er skovsneppe (se denne).

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for ar-ten.Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:1. Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbre-delsesområder.2. Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.3. Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.4. Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar - 31. august.5. Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.6. Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkeltevildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.Ud over denne specifikke ramme for fastsættelse af jagttider, skal en række af jagtlovens øvrige princippernaturligvis tilgodeses ved fastsættelse af jagttider. En helt ny formulering (vedtaget af Folketinget maj 2009)er f.eks. en tilføjelse til § 7, der siger.. Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkningfor arten eller bestanden. Der er ingen vejledning til denne regel, og tolkningen er uklar. Dansk Ornitolo-gisk Forening gør klart, at aktiviteter, der må opfattes om almindelige forvaltningspraksis (eksempelvis bort-skræmning af kortnæbbet gås i et EU-fuglebeskyttelsesområde) er i klar strid med reglerne (Flensted 2009).En regel, der blev indført i jagtloven i 2008 er atJagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesfor-anstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder. Dette har relevans for fastsættelse af jagttider foren række af arter i Danmark, herunder særligt trækfugle. F.eks. kan reglen sætte spørgsmål ved jagt på spid-sand og skeand, der er rødlistede i Sverige.Den såkaldte vejledning i jagt fra kommissionen noterer følgende4:Member States must ensure that huntingis compatible with the maintenance of the populations of the species concerned at a satisfactory level andthat the practice does not jeopardise conservation efforts in their area of distribution. This clearly impliesthat the practice of hunting must not represent a significant threat to efforts for the conservation of bothhuntable as well as non-huntable species. The national hunting regime should take into account this poten-tial disturbing aspect of hunting. This provision needs to be assessed in the light of the nature and geograph-ical scope of the conservation efforts in question, as these may vary from a local to an international level(e.g. flyway management plan).På det grundlag vurderes, at jagt, der er en direkte trussel mod beskyttelsen af en given art et andet sted iudbredelsesområdet, er i strid med loven og direktivet. Hvilket trusselsniveau, der er tale om, og hvilkenform for bevisførelse, der kræves, synes uafklaret. Forholdet vil ikke blive behandlet mere specifikt i denneudredning, men det anbefales, at der udvikles en tolkning, der fremover indgår i DMU s behandling af deenkelte arter og bestande.Jagttiderne i Danmark og andre EU-medlemslande bygger på EU s naturdirektiver, hvor det vigtigste er fug-lebeskyttelsesdirektivet. Det fastsætter dels, hvilke arter, der kan gives jagttid, dvs. arter på direktivets bilagII, og hvornår, hvilket er fastlagt i direktivets artikel 7.

forståelse for bæredygtighed, og myndighederne havde begrænset indsigt og få virkemidler. De spirendeorganisationer i datidens forenings-Danmark havde ingen gennemslagskraft. Vildtforvaltningsrådet skulleførst for alvor få betydning ca. 100 år senere.Omkring 1900 og derefter indførtes flere og flere fredningstider, og den tidsmæssige regulering af jagt blevdermed grundlagt som det styringsredskab, vi kender i dag. Man har dog som følge af EU s fuglebeskyttel-sesdirektiv vendt begrebet om, så man nu anvender jagttider om den periode, hvor vildtet kan jages. Ud-gangspunktet er nemlig, at alle fuglearter i henhold til fugledirektivet er fredede, undtaget dem, der i en gi-ven periode (jagttiden) kan jages. Ud over fredningstider findes andre reguleringsredskaber, f.eks. reservateraltså regulering af bl.a. jagt på områdebasis. Også jagtmetoder er igennem tiden blevet pålagt restriktioner.Op igennem det sidste århundrede blev gift, fælder, net og andre uselektive jagtmåder forbudt, og der komkrav til skydevåben og deres effektivitet. Alt i alt kan de redskaber, der bruges til at forvalte jagt med, ses omtre dimensioner i en kasse: Reguleringer på tider, områder og metoder, se figur 1. De tre dimensioner kanvære større eller mindre. Rumfanget af kassen kan ses som det samlede jagtpotentiale (Kanstrup 2006).

Tidsrum: Jagttider, døgntidspunkter etc.Figur 1. Model, der viser, hvordan jagt reguleres igennem tids-, område- og metodebegrænsninger. Rum-fanget af kassen er jagtpotentialet .Hovedmotivationen for i sin tid at indføre fredningstider var at sikre, at vildtet ikke blev jaget i yngletiden.Senere kom endnu en vinkel på fastsættelse af jagttider, nemlig at regulere jagttrykket. Begrebet jagttrykrummer alle konfrontationer mellem jæger og vildt, altså både forstyrrelser og afskydning, og jagttider an-vendes til at begrænse begge. Således var det f.eks. i 1990 et argument for ikke at bevare augustjagt på grå-gås, at jagt på denne art ville forstyrre en række ikke-jagtbare arter. Man brugte med andre ord jagttider til atbegrænse forstyrrelser med.I hvilket omfang selve vildtudbyttet lader sig regulere væsentligt igennem fastsættelse af jagttider, er for defleste arter et åbent spørgsmål, hvilket også er velbeskrevet af DMU. Igennem de seneste ca. 40 år er detsamlede antal arts-jagtmåneder (se senere) faldet til ca. det halve. Det samlede vildtudbytte er imidlertid kunfaldet med under en fjerdedel endda til trods for, at udbyttet af enkelte, tidligere meget almindelige artersom agerhøne og hare er voldsomt reduceret. Samtidig skal det nævnes, at nogle arter, der tidligere havde enmeget lang jagttid, kun spillede en udbyttemæssig begrænset rolle, hvorved en fredning naturligvis ikke vilgive et særligt markant fald i det samlede vildtudbytte.9

For bestemte arter er der grundlag for nærmere at belyse sammenhængen mellem jagttidens længde og ud-byttet. For f.eks. edderfugl har udbyttetal og vingeindsamlinger vist, at forbuddet mod jagt i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i februar (fra 1994) blot betød, at jægerne kompenserede ved at tage på jagt ijanuar og på den måde nedlægge ca. samme antal edderfugle. Den senere fastsættelse af en kortere jagttid(indtil 15. januar) på hunner (2004) har derimod haft en meget klar indflydelse på udbyttet, således at ande-len af hunner i dag er mindre end 20 % af udbyttet mod ca. 40 % for 10 år siden. En generel bevidsthed hosjægerne om fortrinsvist at nedlægge hanner kan også her spille en rolle.Udvidelsen af jagttiden på råvildt til 15. januar i 1997 kan ikke aflæses i udbyttet. For det meste hjortevildtbegrænses udbyttet ikke væsentligt af jagttidens længde. På mange distrikter styres afskydningen af en sted-lig vurdering af, hvad der forsvarligt kan nedlægges. Jagttiden er blot en ramme for, hvornår jagten kan fore-gå.Endnu et eksempel er gåsejagt, der i 1994 blevet afkortet med august, men samme år udvidet med 15 dagesjagt på fiskeriterritoriet i januar. Denne nettoindskrænkning kan ikke aflæses i udbyttet af gæs. Fra 1960 ernetil 1990 erne blev udbyttet ca. fordoblet, og siden er det igen fordoblet, så det i dag ligger på ca. 30.000 gæs.Baggrunden for dette er åbenlyst en meget stærk forøgelse af gåsebestandene og gæssenes opholdstider iDanmark, hvilket har en vifte af årsager, sikkert mest et mildere klima og vintergrønne marker, men i højgrad også en mere skånsom jagt reguleret af primært reservatnetværket og fredningen i august tilbage i 1994.Forvaltning af jagttider i Danmark har igennem alle tider været yderst udynamisk, og vedrørende jagttiderhar der i de seneste 40 år næsten udelukkende været tale om indskrænkninger. I perioden fra 1969 til 2007 er35 ud af 79 arter blevet fredet, se tabel 1. Metoden er beskrevet i Kanstrup 2007a.

Tabel 1. Antallet af jagtbare arter, gennemsnitlig og samlet længde af jagttider i 1969 og 2007 samtden procentuelle reduktion.2 nye arter er kommet til, så antallet af jagtbare i dag er 44. Antallet af artsjagtmåneder er i samme periodeca. halveret. Der er næsten ingen eksempler på eksperimenter . Enkelte gange er gennemført såkaldte for-søgsfredninger, men de er konsekvent blevet stadfæstet til permanente fredninger. Den polariserede og fast-frosne situation mellem organisationerne dominerer billedet, og der lægges ikke fra myndighedernes sideressourcer i at skabe en mere dynamisk forvaltning, der matcher forholdene i naturen. Alene det faktum, atSkov- og Naturstyrelsen ikke konsekvent har deltaget i udvalgsarbejdet om jagttiderne, er et godt udtrykherfor.

8. Arter og bestandeJagtlovens formål er at sikrearts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvalt-ning.Fordringen om artsrige bestande er i sig selv nonsens, idet én bestand knytter sig til højst én bestemtart, og den samlede formuleringen er dybest set forældet. I den internationale forvaltning af særligt fugleopereres i dag med begrebetpopulations, som er geografisk definerede underbestande eller racer af arter.Stort set alle vandfugle forvaltes ud fra sådanne opdelinger. For f.eks. gæs er dette udbredt. De ti gåsearter iVestpalearktik forvaltes under 23 populations (Madsen et al 1999). Inden for Danmarks grænser skal viforholde os til 10 sådanne populationer. Et klassisk eksempel er sædgås, der forekommer både som skov-sædgås (Anserfabalis fabalis)og tundrasædgås (Anserfabalis rossicus).De to underarter forvaltes samlet,således at artenAnser fabaliser fredet efter bestemmelserne om lokale jagttider der, hvor skovsædgæssenehar deres hovedrastepladser. Der skelnes ikke i bekendtgørelsen mellem underarterne. Edderfugl optræder ijagtsæsonen i flere forskellige bestande, herunder både typisk trækkende bestande og bestande, der dybestset kan opfattes som standfugle. Alligevel fastsættes jagttider for edderfugl generelt for Danmark. Ogsåstandvildtarterne forvaltes alt overvejende generelt, men burde opfattes i populationer og forvaltes langt me-re dynamisk efter forholdene regionalt og lokalt.Jagtlovens § 3 fastsætter, atjagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagt-tid, der er fastsat for arten .Dette stemmer dårligt overens med de internationalt anerkendte principper omen bestandstilknyttet forvaltning. I virkeligheden burde jagtlovens fordring vendes rundt, så målsætningenbliver atsikre bestandsrige arter.Nærværende gennemgang tager generelt afsæt i dette og anbefaler overordnet en langt mere dynamisk for-valtning, der såvel i tid som rum tilpasses dynamikken i den natur og de bestande, den skal sikre bevarelsenaf.

store strejfende bestande, der kan forvolde betydelige problemer i landbruget. På lidt længere afstand, men imange tilfælde under 20 km, findes ingen bestand. Det er indlysende, at sådanne forhold ikke kan forvaltesunder den samme jagttid, og der er klar evidens for, at jagt er en begrænsende faktor i forhold til kronvildtetsudbredelse uden for kerneområderne (Sunde et al, 2008).Jagttider er generelt et svagt redskab til forvaltning af kronvildt, og en indsats i forhold til større krav til jagt-arealer synes langt mere effektivt, således at der uden for kerneområderne kræves f.eks. 25 ha pr. nedlagt dyr(efter det første). Ligeledes er der behov for bedre dialog regionalt. En række undersøgelser har godtgjortbehovet for kontinuitet i rum ikke mindst for forvaltning af hjortevildtarterne (f.eks. Olesen 2009). Iværksæt-telse af arbejdet i de såkaldte hjortevildtgrupper er derfor hensigtsmæssigt i forhold til en integreret forvalt-ning, så man med forskellige redskaber, herunder jagttider, kan fremme en indsats, der kan afhjælpe proble-mer, der hvor for tætte bestande giver problemer, og ligeledes kan regulere jagten og styrke bestanden, derhvor den ønskes udviklet.Det anbefales derfor generelt, at man støtter de forslag til tiltag, herunder lokale jagttider, som hjortevildt-grupperne indstiller. Indtil der foreligger solide aftaler om jagten på kronhjort i september, bør denne dogreguleres til alene at gælde brunsthjorte, dvs. indebære et størrelses-/alderskrav til det nedlagte dyr og/ellervære forbeholdt distrikter, der kan godtgøre tilstedeværelse af en fast bestand af kronvildt.Anbefaling:¶¶¶Generel jagttid uændret, men septemberjagt kun på brunsthjorte og betinget af lokale aftaler eller di-striktsforvaltningsplaner.Lokale jagttider som indstillet af hjortevildtgrupperne.Øvrig regulering igennem arealkrav (uden for kerneområder: 25 ha pr. nedlagt dyr efter det første).

10.1.4. RådyrJagttidBuk: 16.5.-15.7. og 1.10.-31.1.Rå og lam: 1.10.-31.1.Der er mange opfattelser af jagt på råvildtet i Danmark og mange konventioner tilknyttet. Der har ikke igen-nem nyere tid været nogen form for dynamik i forvaltningen, bortset fra udvidelse af jagttiden i januar. For-liget foreslår en yderligere udvidelse, så jagttiden varer januar ud.Jagtens bæredygtighed vurderes ofte ud fra en national anskuelse, hvor det er konkluderet, at jagttrykket ikkehar været for højt, idet arten har udvist fremgang over flere årtier. Dette bør anskues mere nuanceret. Nårbestanden har kunnet gå frem, er det i høj grad fordi der i kerneområder med en særlig prioritet på råvildtfor-valtning udvises tilbageholdenhed med afskydningen, mens der på de fleste mindre distrikter opretholdes etjagttryk ikke mindst på bukke, der ligger langt ud over det bæredygtige. Kun de færreste jægere og jagtudle-jere gør sig klart, at der ud fra en gennemsnitsbetragtning kræves 50 ha for at der kan nedlægges én buk omåret. Undersøgelser har godtgjort, at mange terræner er under 10 ha. Her bør der igen ud fra en gennem-snitsbetragtning højst nedlægges en buk hvert 5. år.Bæredygtigheden kunne fremmes ved en regulering af bukkejagten, hvor jagt i maj af flere grunde er dendel, der giver det største udbytte, hvorved en udsættelse af forårsjagten til 1. juni ville reducere udbyttet væ-sentligt. Imidlertid er majjagten en så fastlåst og traditionsbunden aktivitet for danske jægere, og en givenregulering kunne af hensyn hertil finde sted på anden vis. Som for kronvildt var et arealkrav en mulighed.Allerbedst var bredere regional forvaltning igennem hjortevildtgrupperne.Der er stærke formodninger om, at lam, der mister råen tidligt på sæsonen, har dårlige overlevelseschancer.Dette rummer såvel biologiske som etiske problemer. Der har været gjort private forsøg på at skaffe midlertil en nærmere undersøgelse, men dette har ikke kunne realiseres, og processen har været vanskeliggjort af demange politiske og organisationsmæssige forviklinger, der kendetegner råvildtforvaltningen. Der bør anlæg-ges et forsigtighedsprincip, og ind til der fremlægges klar dokumentation for, at der ikke er væsentlige biolo-giske og/eller etiske problemer tilknyttet oktoberjagten på rå, bør jagttiden her afkortes. Hvis der samtidigblandt organisationerne er enighed om at forlænge januarjagten, kan en samlet tilpasning være at udskydeden samlede jagttid til 1. november.To af de indkomne forslag anbefaler en udsættelse af efterårsjagten til 1. november, det ene på alle grupperaf dyr, det andet kun for rå og lam. Én henvendelse rejser bekymring for hagljagt på råvildt.Anbefaling:¶¶¶Buk: 16. maj15. juli.31. januar.

Vildsvin i Danmark er blevet udryddet, og der foreligger ingen egentlig forvaltningsplan for arten, som påden ene side både mange jægere og andre befolkningsgrupper ønsker som en del af den danske natur, og somvil kunne spille en betydelig rolle i at fremme naturlig dynamik i landskabet, og på den anden side fortsatopfattes som en potentiel risiko i forhold til økonomien i landbruget, dels ved sygdomsudbrud og dels i formaf markskader. Hensynet til landbruget vejer fortsat tungest, og der foreligger et offentligt påbud om, at vild-svin på fri vildtbane skal skydes. I dette lys er diskussionen af en jagttid som sådan uden større logik, og dersynes ikke på det foreliggende grundlag at være ræson i at drøfte eller ændre den. Der imod bør arbejdet medat udvikle en forvaltningsplan, der fastsætter en målsætning og opstiller relevante tiltag.Anbefaling:¶¶Jagttid uændret.Udarbejdelse af en forvaltningsplan.

Forvaltning af ræv i Danmark drives af to hovedhensyn: Arten opfattes dels som en vigtig vildtart og kær-komment udbytte på efterårsjagterne og vinterens gravjagt og dels er den mest betydelige prædator i forholdtil småvildt og husdyr. I mange egne ønsker man således en relativ stor bestand, mens der andre steder er enmålsætning om, at ræven er helt udryddet, hvilket stedvis er tilfældet. Ræven er dog relativ mobil, og særligtunge dyr viser sig at udvandre fra tætte bestande. Så selv om jagten stedvis holder rævene væk, og der eringen indicier for, at den nuværende jagt er biologisk ubæredygtig.Forbeholdene over for den eksisterende forvaltning går primært på etiske spørgsmål, hvor der i de indkomnebidrag tages forbehold særligt overfor reguleringen, hvor dette motiveres ud fra udsætning af jagtvildt. Lige-ledes giver én bidragyder udtryk for stærk modstand over for gravjagt, hvilket er ud fra et hensyn til, at dy-renes boliger bør være deres fristeder tilsvarende, at det i brede kredse, herunder også blandt jægere, op-fattes som etisk uforsvarligt at drive rævejagt i forbindelse med høstning af f.eks. majs, hvor rævene ofte eret nemt bytte.Disse forhold lader sig ikke løse på nogen simpel måde og ikke gennem fastsættelse af jagttider. Der er såle-des i høj grad tale om en politisk/etisk afvejning, og rævejagten anses ikke i væsentlig modstrid med de idenne udredning opstillede kriterier for bæredygtighed generelt.Anbefaling:¶Den nuværende jagttid og de gældende reguleringsmuligheder samt den i forliget anførte udvidelseaf regulering af hvalpe (fra 1. juni) støttes.

Bestandsforholdene vedrørende husmår i Danmark vurderes til at være tilfredsstillende, og jagten bæredyg-tig. Den store udfordring er risikoen for forveksling med skovmår, som er fredet, og hvor bestanden ikkevurderes at kunne bære en mere omfattende jagt. Det skønnes dog af bifangsten af skovmår er af begræn-set betydning. En fredning af husmår, således at arten kun kan reguleres i fælder og ved beskydning i ogomkring bebyggelse, vil kunne reducere/eliminere dødeligheden på skovmår, men det skønnes kun at villegøre en begrænset forskel såvel frednings- som jagtmæssigt. Der er forslag om at gennemføre en nærmereundersøgelse af skovmår og husmår, herunder forhold vedrørende jagt og bifangst . Det skønnes at mereviden vil kunne danne et sikrere forvaltningsgrundlag.Anbefaling:¶¶Jagttid uændret.Iværksættelse af undersøgelse om forhold vedrørende skov- og husmår, herunder jagt.

Harebestanden har over 50-60 været stærkt faldende, hvilket bl.a. kommer til udtryk i vildtudbyttet. Der harikke igennem perioden været nogen form for afbræk eller stagnation i tilbagegangen. Bestanden udgør i visselandsdele nogle få dyr pr. km2, og udviklingen påkalder sig langt stærkere overvejelse og indgreb, end det,der kommer til udtryk i forliget, hvor harejagten foreslås afkortet med de 14 dage i december. Der er ingenform for indicium for, at en sådan afkortning vil ændre udbyttet.Der er i forbindelse med projekt Vildt & Landskab fremlagt meget betydelig ny viden om harebestanden iDanmark, og undersøgelser bekræfter og udbygger yderligere, at udviklingen i landbruget og den megetstærke ensretning og monotonisering af landbrugslandet, som er harens primære udbredelsesområde, er denafgørende faktor. En meget væsentlig konklusion er behovet for, at der i store områder skabes en sammen-hængende forvaltning, der tilgodeser harebestanden. Dette gælder landbrugsdriften og ligeledes jagtforvalt-ningen, hvilket synes åbenlys alene i det faktum, at bestandstætheden i visse landsdele er så lav, at der ermindre en én hare pr. jagtterræn. Afskydningen vil i sådanne områder være fuldstændig tilfældig, og der eringen redskaber til at sikre dens bæredygtighed, bortset fra den indbyggede effekt, at jægere generelt opgiverjagten, når bestandstætheden bliver så lav. DMU konkluderer, at jagtdødeligheden er additiv. Den nugælden-de jagttid og ligeledes den i forliget foreslåede jagttid er derfor ikke i overensstemmelse med jagtlovens reg-ler om, at arter der lokalt har en utilfredsstillende bestandsstatus, bør beskyttes.Der er således behov for at se harejagten i Danmark i et helt nyt perspektiv, hvor der i langt højere grad skel-nes mellem de enkelte landsdele, hvor bestandsforholdene er vidt forskellige, og stilles større krav til land-brugsforvaltningen, før jagt tillades. En model for en sådan forvaltning er at bevare den gældende jagttid evt.udsat til 15.10 (se senere) og de øvrige gældende regler i landsdele (f.eks. Fyn, Sydsjælland og Øerne), hvordet kan godtgøres at bestanden kan bære jagt uden yderligere indskrænkninger. For de øvrige landsdele børjagt gøres afhængig af en plan. Enten en generel forvaltningsplan (som DMU foreslår for Jylland) eller enegnsvis plan, hvor der kræves et sammenhængende areal på f.eks. 1.000 ha, hvor der gennemføres en for-valtning rettet mod sikring af harebestanden. I sådanne områder kunne gennemføres f.eks. én fælles harejagt,hvor udbyttet analyseres og indgår i videreudvikling af planlægningen, eller der kunne være en kort jagttid,f.eks.1.11 15.11. På ejendomme og i områder, hvor der ikke er gennemført en sådan planlægning, kan derikke drives harejagt.Et resultat af den nye forskning er, at det frem for alt er ungeoverlevelsen om sommeren, der er den begræn-sende faktor. Det er kendt for mange jægere, at der i starten af jagtsæsonen er mange små harer, og det erikke usandsynligt, at det mildere klima forrykker harens yngletid. DMU omtaler ikke dette, og der foreliggerikke egentlig dokumentation. Men ud fra dels biologiske og dels etiske overvejelser, bør det sikres, at derikke er overlap mellem jagttid og yngletid, og en udsættelse af jagttiden med f.eks. 14 dage synes at være etvirkemiddel. Dette påpeges også i de indkomne forslag.15

De danske gåsearter og -bestande behandles her samlet, dog med særlige afsnit for knortegås.DMU har en meget grundig og dækkende gennemgang af biologiske forhold. Bestandsudviklingen er forstort set alle arter og bestande positiv og et resultat af både ændret klima, landbrugsdrift og jagtlig forvalt-ning. Bagsiden af medaljen er de stigende skader, som gåsebestandene påfører visse typer af landbrug og itilfælde, hvor der er store tætheder, biodiversiteten. Dette kommer til særligt til udtryk i Vadehavsregionen,hvor det i Danmark særligt er Mandø, der er vidne til et stort og stigende problem. Specialister forudser atudviklingen vil forsætte og ser ikke i den nærmeste fremtid faktorer, der vil stoppe hverken bestandsfrem-gangen eller den geografiske ekspansion. Dette giver selvsagt en betydelig udfordring i forvaltningen. Sam-tidig skal forvaltningen ses på trækruteniveau, fordi udbredelseslandene i høj grad eksporterer problemermed de stigende gåsebestande til hinanden. Dette er et centralt element i det trilaterale arbejde, der p.t. fore-går vedrørende gæs og landbrug i Vadehavet.Det kan diskuteres, om de eksisterende jagttider i Danmark er tilpasset en moderne forståelse af trækfugle-forvaltning, og en indledende anbefaling er at sikre langt større grad af international koordinering af forvalt-ningen, bevarelsen og udnyttelsen af gæs.Et af de indkomne forslag til dette arbejde går på at udvide jagttiden på gæs for at øge afskydning og be-grænse bestanden. Der findes imidlertid ingen modeller, der kan godtgøre, hvordan sammenhængene mellemjagt og bestandene er. Der er ingen tvivl om, at en række gåsebestande forhen var stærkt begrænset af omfat-tende jagt. Her spillede jagtsæsonens længde en vis rolle, men det faktum, at gæssene stort set ikke havdefristeder, betød formentlig meget mere. Oprettelsen af reservatnetværket i Danmark og de omfattende områ-de- og andre indskrænkninger i jagten i Tyskland/Holland betyder formentlig, at gæssene i dag har så mangerefugier, at selv en stærkt udvidet jagttid ikke ville gøre den store forskel. Samtidig er der for visse arter detforhold, at jagt af juridiske årsager ikke er mulig. Det gælder i særdeleshed for bramgås, som ikke figurerer16

på EU s fuglebeskyttelsesdirektivs liste II, og dermed ikke kan jages. Der foretages dog en vis regulering ialle udbredelseslande.Jagt gør gæs sky og dermed lettere at bortskræmme. Dette er en fordel set i visse sammenhænge, men påmange måder en ulempe, dels i forhold til en målsætning om at gæs skal kunne observeres på rimelig afstan-de, og dels fordi gæs med øget skyhed i mange tilfælde udnytter føderessourcer og områder, hvor de ikke gørskade, dårligere. Manipulation med gæs skyhed som resultat af jagt er derfor en Pandoras æske , der måsættes ind i en større geografisk og forvaltningsmæssig kontekst.Endnu et aspekt af gåsejagt i forhold til skader på landbrugsafgrøder er, at jagten kan øge landmandens ac-cept af fuglene, idet de udgør en ressource, enten fordi landmanden selv kan udøve jagt eller overdra-ge/udleje jagten. Med andre ord: jagten fungerer som en slags kompensation. Heller ikke dette skal ses somen ensidig fordel i forvaltningen, idet de fleste skader forårsaget af gæs finder sted om foråret, hvor jagt ikkeer muligt, og på arealer, og hvor gæssene ikke nødvendigvis gør ophold i jagtsæsonen.Alt i alt synes jagt, såvel ud fra en afskydnings- som en forstyrrelsesmæssig synsvinkel at være et svagt red-skab i forvaltningen af gæs i forhold til landbruget, og gåsejagt, der igennem de senere år er blevet yderstpopulær blandt jægere, synes objektiv betragtet først og fremmest at være motiveret i selve jagtinteressen.Der er i de fremsendte bidrag foreslået en udvidelse af jagttiden på gæs, så den indledes 1. august. Dette ermotiveret ud fra et ønske om at mindske bestandene og at kunne bortskræmme fuglene fra landbrugsafgrø-der. Et sådan mulighed vil kun have reel betydning for så vidt angår grågås, og en udvidelse vil kunne for-svares ud fra såvel biologiske som juridiske kriterier, bortset fra at jagten vil skulle vurderes i forhold jagtlo-vens generelle regel om, at jagt ikkebørfinde sted før 1. september. Samtidig har det tidligere været brugtsom argument mod grågåsejagt i august, at en sådan jagt ville forstyrre andre arter. Det vurderes derfor, at enudvidelse som den foreslåede vil skulle sættes i sammenhæng med en mere formel plan for håndtering af destigende skade, som gæs forårsager i langbruget, og at den vil skulle håndteres igennem de eksisterende reg-ler for regulering af grågås ved forudgående tilladelse ved skader på ikke høstede marker.Forliget lægger op til en udvidelse af jagt på gæs på fiskeriterritoriet i hele januar. En sådan ændring vil kunhave meget begrænset jagtlig betydning, men er ikke i strid med hverken biologiske eller juridiske kriterier.KnortegåsDer har været fremsat forslag om jagttid på mørkbuget knortegås, hvor bestandsforholdene i dag er sådan, atdenne art/race ligeså vel som en række andre gåsearter kan være genstand for en vis jagt. Emnet er indgåendebeskrevet i Kanstrup 2007b, hvor det konkluderes, at en afslutning af arbejdet med den internationale for-valtningsplan for racen er en forudsætning for genindført jagt. Det er usandsynligt, at Danmark vil indførejagttid uden om dette arbejde. Af samme grund er arbejdet med planen blevet trukket i langdrag af internati-onale fredningsmiljøer. Til dette kommer, at der vil være meget stor politisk modstand mod en genindførelseaf jagt i Danmark uanset planen. En genindført jagt skulle i givet fald bygge på skrappe tids- og stedsmæs-sige restriktioner kombineret med bag limits.Anbefaling:¶¶¶Jagttider på gæs som nu, men med den i forliget foreslåede udvidelse på fiskeriterritoriet i januar.Iværksættelse af en handlingsplan for håndtering af gåseskader i landbruget.Afslutning af arbejdet med den internationale plan for mørkbuget knortegås.

DMU har en meget grundig og dækkende gennemgang, og konkluderer for svømmeænderne generelt, at dedanske bestande er i fremgang eller er stabile. Jagtudbyttet er samtidig faldende, hvilket tages som et udtrykfor faldende jagttryk. Det konkluderes på dette grundlag, at jagten er biologisk bæredygtig.Forliget lægger op til en udvidelse af jagttiden, så svømmeænder på fiskeriterritoriet må jages januar ud. Ensådan ændring vil kun have meget begrænset jagtlig betydning. For gråand vil ændringen imidlertid være istrid med EU s regler om, at jagt ikke må foregå under fugles træk til yngleområderne. Dette træk er for grå-ænder i Danmark fastlagt til at starte 10 dage ind i januar, hvormed den eksisterende jagttid ligger på kant afreglerne. En udvidelse, som forliget lægger op til, vil yderligere tilsidesætte disse forhold. Ændringen kansåledes ikke anbefales. Da betydningen af udvidelsen af jagttiden for de øvrige arter af svømmeænder ernegligibel, bør der af forenklingshensyn ikke foretages en udvidelse for disse.Anbefaling:¶Jagttider på svømmeænder uændret.

10.5.1. DykænderJagttid8 arter1.10.-31.1.4 arter af havdykænder desuden1.2.-15.2. på fiskeriterritoriet uden for EU-fuglebeskyttelsesområderDykænder behandles her samlet. DMU har en meget grundig og dækkende gennemgang, og konkluderer foralle bestande, undtaget edderfugl, at jagten er biologisk bæredygtig.Forliget lægger op til en afkortning af jagttiden med de 14 dages jagt på de store dykænder på fiskeriterrito-riet i februar. Bortset fra edderfugle (se nedenfor) findes det ikke godtgjort, at der er biologisk eller andennødvendighed af en sådan indskrænkning, der i forligsarbejdet mest ligner en købmandshandel . Februar-jagt på de store dykænder er værdifuld og påskønnet af mange jægere, hvilket også er kommet til udtryk enrække af de indkomne forslag.For edderfugls vedkommende har en række mere overordnede faktorer betydet et bestandsfald igennem enlængere årrække. Samtidig er de bestandstal, der foreligger, meget usikre, og samlet bør man ud fra et forsig-tighedsprincip foretage en nøjere analyse af jagten og dens påvirkning af bestanden. Bestandsproblemernesynes grundlæggende tilknyttet reproduktionen og edderfuglehunnerne, og en forvaltning bør gå i retning afat mindske dødeligheden på hunner. Sammenholdes dette med nutidens edderfuglejagt, der er motiveret langtmere ud fra rekreation end konsumption, er en åbenlys mulighed at gennemføre en kontrolleret forsøgsfred-ning af edderfuglehunner i hele Danmark i 6 år. En sådan fredning skulle følges af intensiv forskning oganalyse af forandringer, herunder evt. forandringer, der skyldes ændringen i jagtstrategien. Dette skal natur-ligvis eksponeres på hannerne også, der med ændringen vil bliver mere eksponeret for jagt.Forliget lægger op til en fredning af edderfuglehunner pr. 31.11. (samt lokal fredning Bornholmske bestan-de), hvilket synes at være et skridt på vejen, men dog fortsat med risiko for en måske ubæredygtig jagt pådanske ynglefugle.Anbefaling:¶¶¶Den gældende jagttid på dykænder, undtaget edderfuglehun, uændret.Edderfuglehan i de Bornholmske bestande fredes som foreslået i forliget.Edderfuglehun fredes i 6 år under en forskningsbaseret forsøgsfredning.

10.6.1. FasanJagttidHøne 16.10.-31.12.Hane 1.10.-31.1.Fasan er en indført art, som i dag spiller en meget betydelig jagtlig rolle i stort set alle landsdele, hvilket skalses i sammenhæng med, at de øvrige arter, der er tilknyttet det åbne land er gået stærkt tilbage, særlige ager-høne og hare. Det er vanskeligt at vurdere forvaltningen i forhold til de vildtlevende bestande, idet de storeog små udsætninger, der finder sted i hele landet, slører billedet. Der er dog ingen indikation af, den jagt, derfinder sted, reguleret primært igennem jagttid, er biologisk set ubæredygtig. Udfordringen ligger primært påden politiske bæredygtighed, hvor det især er det større udsætninger og jagt på udsatte fugle, der igennem deseneste år har været kritiseret. Dette hviler i dag i det såkaldte udsætningsforlig, og har i øvrigt ingen direkterelevans i forhold til jagttiderne.Anbefaling:¶Jagttid uændret.

Bestandsudviklingen for agerhøne har mange fællestræk med hare (se denne). Tilbagegangen er nogenlundetilsvarende, og årsagerne er at finde i udviklingen i landbruget og formentlig et øget prædationstryk. Foragerhøne er der yderligere forholdet vedrørende udsætning af fugle, dels til bestandsforbedring, dels til hun-desport og dels til egentlig jagt. Denne udsætning, der efter alt at dømme er uden værdi for bestandsbevarel-sen, er med til at sløre situationen i forhold til at vurdere forholdene for den vilde danske agerhønsebestand.Det anbefales derfor grundlæggende, at udsætning af agerhøns reguleres, så den kun foretages som et led i enofficiel regional forvaltning, hvor udsætningen kan forventes at have en stabiliserende effekt på opbygningog bevarelse af den vilde bestand.Vildt & Landskab fremlægger betydelig ny viden om agerhøns, hvor der henvises til behovet for langt bedrekontinuitet i både tid og rum, og hvor jagt på bestande med lav tæthed anbefales reguleret. DMU konklude-rer, at der er risiko for, at bl.a. jagtlig dødelighed er additiv. Som for hare bør udviklingen for agerhøne på-kalde sig langt større opmærksomhed, dels i terrænforvaltningen og dels i forhold til jagt, end der lægges optil, bl.a. i forliget. Det synes således påkrævet, at udbyttet begrænses i områder med lav bestandstæthed. Iføl-ge engelsk erfaringer er jagt ikke biologisk bæredygtig i områder, hvor efterårsbestanden er mindre en 20fugle pr. km2. Her bør jagt således reguleres eller stoppes, f.eks. gennem afkortning af jagttiden.Der er imidlertid ingen tvivl om, at en væsentlig del af indsatsen for at bevare agerhøns kommer fra ihærdigejægere og særligt hundesportsfolk, der lokalt gør en indsats i form af terrænpleje. Motivationen for detteligger i jagtmuligheden, og det er vigtigt, at denne mekanisme bevares. Derfor er den eneste rigtigt holdbareløsning at finde et lokalt forvaltningssystem, hvor grupper af interessenter, der gør en positiv forskel, ikke19

Arten gennemgås summarisk af DMU, der anslår den nuværende jagt til bæredygtig. Jagt på skovsneppe eryderligere belyst i Kanstrup 2009. Udbyttet i Danmark er gået frem i en længere årrække, hvilket afspejler enstørre jagtbar bestand i Danmark, enten som følge af en generelt stigende bestand, eller fordi skovsneppeforlænger sin opholdstid her i landet. Der er meget stor uvished om dette, og til trods for, at skovsneppe er enaf de mest påskønnede jagtarter i Europa, findes der kun begrænset samlet forskning, der kan give et sikkertforvaltningsgrundlag. Således har arten igennem en periode været anset for at have en ugunstig bevarelses-status, hvilket dog nu er til diskussion.Ser man på den sæsonmæssige fordeling af udbyttet i 1990 erne sammenlignet med 2000 erne (figur 2) sy-nes der at være en tendens til, at jagten fortsætter længere hen på efteråret og vinteren. Dette indikerer, atskovsneppen igennem årene har forlænget sit ophold under trækket igennem Danmark, hvilket også bekræf-tes af rapporter fra 2008 om observationer af snepper hele sæsonen ud og endda på hjortejagterne efter 15.januar 2009. En forklaring på det øgede udbytte kan derfor ligge i, at snepperne simpelthen opholder siglængere i Danmark nu en før.Stigningen i det danske udbytte kan som nævnt være et udtryk for en egentlig bestandsfremgang. Imidlertidstøttes dette ikke af vingeindsamlingerne i Danmark, som med oplysninger om ungeandelen i udbyttet kangive et mål for ynglesuccesen det enkelte år. I samtlige de sidste otte opgjorte sæsoner, hvor udbyttet afskovsneppe har været stigende og ligget over 25.000, har andelen af unger i udbyttet ligget under gennem-snittet for de sidste godt 20 år. Dette støtter ikke teorien om, at det øgede udbytte skyldes bedre yngleforholdog resultater. Og det sætter et klart spørgsmålstegn ved, om vi med den omfattende jagt i Danmark og detstigende udbytte bidrager til en additiv dødelighed på gamle fugle og dermed på sigt til en ugunstig bevarel-sesstatus. Vi ved det reelt ikke.

Figur 2. Fordelingen af skovsneppevinger indsendt til DMU i to perioder: 1985-1999 og 2000-2007. Kilde:DMU.Der har været fremført ønske om udvidelse af de klokkeslæt, hvor sneppejagt kan finde sted. Her er navnligtale om åbning for jagt ½ time efter solnedgang, hvor der ofte er chance for at nedlægge skovsnepper påtræk. Det er vanskeligt at vurdere, hvor stort et ekstra udbytte en sådan udvidelse reelt vil give og hvor megetden dermed vil bidrage til den samlede afskydning. Det vurderes at være meget begrænset. Der kunne såle-des indføres en forsøgsordning, hvor udbyttet analyseres igennem bl.a. vingeindsamlingerne.Forliget lægger op til en udvidelse af skovsneppes jagttid med 14 dage i januar. Selv om den eksisterendejagt i januar spiller en talmæssig lille rolle i den samlede sneppejagt, kan en jagt i slutningen af januar meddet ændrede trækmønster, der kan forventes som følge af det mildere klima i Danmark, få en vis betydning ijagtudøvelsen i Danmark og dermed også for udbyttet. Et forsigtighedsprincip vil dog tilsige, at en udvidelseskal afvente større vished om bestanden generelle udvikling, herunder hvilken rolle opholdet i Danmark spil-ler.Anbefaling:¶¶Jagttid uændret.Forskningsbaseret forsøgsordning på 5 år med skumringsjagt.

gang ofres ressourcer på samtlige arter. DMU giver en grundig gennemgang, og der synes at være et par retklare konklusioner.En række vadefuglearter har utilfredsstillende bevaringsstatus, og deres bestandsomsætning er ofte lav,hvormed en jagtlig dødelighed nemt bliver additiv. Samtidig er der så store forvekslingsmuligheder, at enåbning af jagt for arter med gunstig bevaringsstatus, vil give grundlag for en ubæredygtig bifangst af fre-dede arter. Det gælder såvel de større som de mindre arter. Kun for to arter synes der at være en reel biolo-gisk mulighed, men det skal understreges, at der blandt fuglebeskyttere og også blandt de indkomne forslager meget stor modvilje mod en genåbning af jagt på vadefugle.HjejleDMU anfører, at der ud fra en bestandsmæssig betragtning er mulighed for en jagttid på almindelig hjejle,dog ikke for den sydlige bestand, som de danske ynglefugle tilhører. En forudsætning er dog at der udpegesforstyrrelsesfri områder i udvalgte områder i marsken i Vadehavsområdet, Vestjylland, Limfjordsområdet ogØstvendsyssel. Hvis man ville tilgodese ønsket om en begrænset jagt på almindelig hjejle, kunne den indfø-res i landsdele, hvor der ikke er dette særlige hensyn, dvs. ikke som en landsdækkende jagttid, der efterDMU s indstilling skal resultere i besværlige og dyre reservater med jagtforbud, men som en lokal jagttidf.eks. syd for Limfjorden og vest for nord-sydgående linje gennem Herning. En hensigtsmæssig jagttid synesat være fra 1.10, som også anført af DMU, og året ud. Hermed ville der være taget hensyn både til de sydligeynglebestande af almindelig hjejle og til sammensætningen af udbyttet, så det fortrinsvis vil være unge fugle,der nedlægges. Jagttiden skulle i givet fald gælde begge hjejlearter, men andelen af strandhjejle ville med ensådan forvaltning blive ubetydeligt.EnkeltbekkasinEnkeltbekkasin blev fredet i 2004 på grundlag af internationale bestandstal. Disse er siden revideret, ogDMU konkluderer i dag, at en genindførelse af jagttid ikke vil have nogen negativ påvirkning af bestanden.Af hensyn til den interesse, der er for jagt på enkeltbekkasin, anbefales jagten på det grundlag genindført,hvilket samtidig vil samordne forvaltningen med dobbeltbekkasin, hvor der er en reel forvekslingsmulighed.Anbefaling:¶¶¶Jagttid på hjejle: 1.10-31.12 syd for Limfjorden og øst for en lodret linje gennem Herning.Jagttid på enkeltbekkasin: 1.9- 31.12.Jagttid på øvrige vadefugle: som nu (fredet).

Der er indkommet en række ønsker om udvidelse af ringduens jagttid. Dette er dels motiveret ud fra en inte-resse i forbedrede afskydningsmuligheder, primært i september, og regulering af bestanden, som af flereanses for at have et problematisk niveau. DMU behandler ringduen og konkluderer, at jagtudnyttelsen liggerunder det niveau, som bestanden kan bære. Ud fra rent biologiske kriterier er der således grundlag for enudvidelse med september, og formentlig også august måned.Den nuværende jagttid bygger imidlertid på lovkrav om, at jagt ikke må finde sted i fuglenes yngletid. Dettehar været et gældende EU-krav siden 1979, men først indskrevet eksplicit i den danske jagtlov i 2008. Det ergenerel praksis, at man i denne sammenhæng tager udgangspunkt i de af EU opstillede registre over de en-kelte arters yngle og træktider (key concepts), hvor yngletiden for ringdue i Danmark er fastlagt til at væreafsluttet ti dage ind i oktober. Den gældende jagttid ligger således på kanten af reglerne, og en udvidelse medseptember vil klart stride mod reglerne. Ringduens yngletid er fastlagt til at starte 1. februar, hvormed derheller ikke i den ende er mulighed for udvidelser. Denne ramme er givet i den sidst opdaterede version(2007) af key concepts . Ringduens reaktion på klimaforandringerne må forventes at gå i retning af en læn-gere ynglesæson, og dermed en juridisk set kortere basis for jagttid.Anbefaling:¶Jagttid uændret

Krage og husskade behandles her samler. Der er ingen indicier for, at den nuværende jagt på kragefugle ikkeer bæredygtig efter de kriterier, der her er opstillet. Der er ikke fremsat ønsker om ændring af jagttiden somsådan, men forliget rummer en omlægning af reguleringen, så skydevåben kan anvendes i samme periode,som fælder kan anvendes, og at denne periode samordnes for de to arter (1.3.-15.4). Dette skal ikke herkommenteres yderligere. Der imod bør det overvejes, om der for krage kan indføres mulighed for jagt førsolopgang og efter solnedgang. Dette har tidligere været drøftet som en mulighed, og der synes ikke at værehverken biologiske eller andre forhindringer. Der imod vil ændringen åbne for en bedre jagt- og regule-ringsmulighed.Anbefaling:¶Jagttidspunkt for krage: ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang.23

Forliget lægger op til fastsættelse af jagttid på de såkaldte invasive arter, dvs. nilgås, amerikansk skarveand,sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink. Det er uklart, hvori den store gevinst lig-ger, eftersom alle disse arter kan reguleres året rundt. Det har været fremført, at ændringen dels giver denfordel, at unge under 18 med en egentlig jagttid kan deltage i afskydningen, og at jagtlederen på parolenslipper for at orientere gæsterne om, at de må regulere de pågældende arter.DMU anfører, at hvis man fortsat ønsker at forhindre disse arter i at etablere sig, vil generel bekæmpelsevære påkrævet snarere end indførelse af en jagttid. Videre anfører DMU, at en vurdering af en egentlig jagtpå arterne ud fra bestandsbiologiske kriterier ikke vil tilsige mulighed for jagt.Juridisk set åbner forslaget spørgsmålet om, hvorvidt der kan fastsættes jagttid på de nævnte invasive fugle-arter, når disse ikke fremgår af EU s fugledirektivs bilag II. Direktivet omfatter kun naturligt forekommendearter og dermed formodentlig ikke de tre nævnte invasive fuglearter. Afgrænsningen er dog uklar, idet direk-tivet omfatter f.eks. canadagås, som ikke er naturligt forekommende og mange steder opfattes som invasiv.Den danske jagtlov omfatter alle arter, også dem der er udsat eller undsluppet mennesklig varetægt. De inva-sive arter falder således i et lovmæssigt tomrum, og det mest konsekvente og regelrette er at opretholde eneffektiv bekæmpelsesindsats som nu, evt. udvidet med mulighed for at nedlægge arterne før solopgang ogefter solnedgang. Da en fastsættelse af jagttid ydermere sender et uheldigt signal om, at jagt bidrager til atudrydde arter, og da de fremførte fordele ved ændringen er uden betydning, anbefales forliget ikke fremmetpå dette område.Anbefaling:¶Der åbnes ikke for jagt på invasive arter. Bekæmpelsen via vildtskadebekendtgørelsen opretholdesog intensiveres evt. ved mulighed for at regulere pattedyrarterne ½ før solopgang til ½ time eftersolnedgang (idet regulering af fuglearterne følger de gældende regler om skumringsjagt på ænder oggæs) og ved mere specifikke projekter.

Kanstrup, N. 2009. Flyver vi på lånte penselfjer. Jagt, Vildt og Våben Nr. 2/2009.Madsen, J., Cracknell, G. & Fox. T. (Eds.). Goose Populations of the Western Palearctic. Wetlands Interna-tional / National Environmental Research Institute 1999.Noer, H., Asferg, T., Clausen, P., Olesen, C.R., Bregnballe, T., Laursen, K., Kahlert, J. Teilmann, J., Chris-tensen, T.K. & Haugaard, L. 2009 (udkast af april). Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiskegrundlag for jagttidsrevisionen 2010.Olesen, C.R., Madsen. T.L., Sunde, P. & Haugaard, L. Kronvildts og råvildt reaktionsmønster ved jagt.I:N.Kanstrup, T. Asferg, M. Flinterup, B.J. Thorsen & T.S. Jensen: Vildt & Landskab. Resultater af 6 års inte-greret forskning i Danmark 2003-2008.Sunde, P., Asferg, T., Andersen, P.N. & Olesen, C.R. 2008. Hvor nedlægges krondyrene - og hvorfor? Be-tydningen af landskab, urbanisering og tidligere udbredelse for det lokale jagtudbytte af krondyr i Jylland ijagtsæsonen 2001/02. - Faglig Rapport fra DMU nr. 690. 38 pp. Sunde

Deltag i en demokratisk proces om de nye jagttider

Jagttider er et klassiske redskab til at regulere jagten. De fastsættes af Miljøministeren efter indstilling fra

Vildtforvaltningsrådet. Men forhandlingerne foregår helt uden juridisk vejledning og på et mangelfuldt

biologisk grundlag. Derfor har Dansk Jagtakademi, der er en selvstændig virksomhed, iværksat en ny

proces, hvor alle danskere jægere eller ikke jægere kan komme til orde.

Netop nu forhandles jagttiderne, og skal man tro på udmeldingerne fra organisationerne, er der indgået for-lig, og jagttiderne er så godt som på plads. Men mange, der ikke er med i inderkredsen, har stillet sig un-drende over for forliget, og nu viser det sig, at Skov- og Naturstyrelsen slet ikke er med i processen.Biolog Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi undrede sig allerede ved de første udmeldinger om processen:-Det er længe siden, at jeg fra DMU fik oplyst, at den redegørelse, som derfra skulle ligge om det biolo-giske grundlag, først var færdig efter sommerferien. Det undrede det mig, at forhandlingerne kunne af-sluttes, før denne del var på plads, eftersom de fleste trods alt hælder til, at det er biologien, der skal væ-re basis for forvaltningen, siger Niels Kanstrup.

Vildtforvaltningsrådet har godt nok haft et rapportudkast fra DMU til rådighed, men dette er fra flere siderblevet kritiseret, bl.a. for at være mangelfuldt herunder ikke at tage højde for de ændringer, som kom ind ijagtloven sidste år. Men DMU har forsvaret sig og bekræftet, at der kommer en komplet og opdateret rapportsenere på året.Heller ikke det juridiske synes at være på plads.-Noget af det, der har undret mig i det såkaldte forlig, er, at man uden videre har kunnet foreslå forlæn-gelse af jagttid på f.eks. gråand. Den gældende jagttid ligger allerede på kanten af, hvad EU tillader iforhold til forårstrækket, og det vil undre mig meget, om man bare accepterer en udvidelse med 14 da-ge, når ministeren i flere sammenhænge har lagt vægt på, at den danske fuglebeskyttelse skal leve op tilde internationale regler, siger Niels Kanstrup. Derfor har jeg rettet henvendelse til Skov- og Naturstyrel-sen, der meddeler, at det foreliggende forlig mellem organisationerne ikke er officielt. Faktisk har sty-relsen slet ikke set forliget og henviser til den kommende proces, hvor jagttiderne skal behandles afVildtforvaltningsrådet og derefter indstilles til ministeriet. Det undrer mig meget, at organisationernehar så meget spillerum, at man kan indgå et forlig og melde ud om det individuelt, uden at den biologi-ske sagkundskab er på plads, og uden at den forvaltende myndighed er inde over, fortsætter vildtbiolo-gen.

Dansk Jagtakademi har på dette grundlag besluttet at gennemføre en selvstændig analyse af jagttiderne oggive en indstilling til ministeriet i forbindelse med høringen.-Efter min mening bliver hverken vildtet eller jagtens bæredygtighed tilgodeset, når forvaltningen skerpå så tyndt et grundlag, hvor det alene er organisationer med hver sin interne dagsorden, der fører ordet.Jeg vil derfor foretage en sammenskrivning, hvor både det biologiske og det juridiske grundlag vurde-res. Til det første afventer vi DMU s officielle rapport. Til det andet vil jeg bruge mit netværk i bl.a.Bruxelles, oplyser Niels Kanstrup. Samtidig vil jeg gerne prøve at få så mange synspunkter med sommuligt, siger han.I min optik gør det ikke noget at bryde det monopol, som organisationerne har på at have en mening omvildtforvaltningen. Alt andet kører efter fri konkurrence og markedsmekanismer, og jeg synes der er godgrund til at etablere andre strukturer, der kan sikre en bæredygtig og demokratisk forvaltning. Derforopfordrer jeg enhver jæger eller ikke-jæger der har et seriøst ønske i forhold til jagttiderne, til atsende dem til Dansk Jagtkademi på email, opfordrer Niels Kanstrup (emailadresse er:[email protected],red.). Så vil jeg forsøge at vurdere dem i forhold til, hvad der er bæredygtigtog realistisk. Alle, der deltager, vil få en tilbagemelding, slutter biologen.26