Klima- og energiministerens tale ved sam-råd AR, AT og AS i Miljø- og Planlæg-ningsudvalget den 3. februar 2010vedr. klimatilpasningSpørgsmålAR:”Hvordan kan regeringen sikre, at Danmark gøres robust overfor klimafor-andringerne, og hvordan vil regeringen konkret forsøge at udnytte, at derkan være både økonomi- og effektivitetsgevinster i målrettet at sammen-tænke klimatilpasning med andre nødvendige investeringer og målsætnin-ger for infrastrukturen, beskyttelse af kyster og bebyggelse, natur og biodi-versitet, vandmiljø, kulstofoptag, skov- og jordbrugsproduktion m.v. ?”Spørgsmål AT:”Hvad kan ministeren oplyse om, hvad vore nabolande gør for at forberedesig til klimaforandringerne og om eventuelle forskelle mellem den danskeog udenlandske tilgang?”Spørgsmål AS:Vil ministeren, der har klimatilpasning som ressort - i forlængelse af, at mi-nisteren netop har justeret forventningerne til kulstofoptag i naturen somfølge af forventede højere gennemsnitstemperaturer 2008- 12 (pressemed-delelse 14. december 2009) - tage initiativ til, at reduktionskravene for næ-ringsstoffer, forventningerne til naturlig rensning for N og P, udvaskning afnæringsstoffer, frigivelse af drivhusgasser og andre temperaturfølsommeparametre i Grøn Vækst justeres i overensstemmelse hermed?Stillet af Ida Auken (SF) til besvarelse i åbent samrådJ. nr. 1004-0070

Det første spørgsmål knytter sig jo til den dan-ske klimatilpasningsstrategiARAllerede i foråret 2005 igangsatte Regeringenarbejdet med at tilrettelægge en samlet strate-gi for, hvordan det danske samfund skal ind-rette sig på de klimaforandringer, der er i ven-te – både på kort og lang sigt. Jeg kan forstå atder var tale om noget omhyggeligt arbejde dervar forankret i en tværministeriel arbejds-gruppe, som indbefattede alle relevante mini-sterier.Arbejdsgruppen fik udarbejdet i alt 11 grun-dige baggrundsrapporter, som bl.a. redegjor-de for vigtige problemstillinger som:-erfaringer fra andre lande om klimatilpas-ning-forventede klimascenarier for Danmark-konsekvensvurderinger for vandkredsløbet iDanmark, for kloakker og afløbssystemer,for de marine økosystemer og endelig for na-2

tur og biodiversitet i Danmark og endeligblev udarbejdet-samfundsøkonomiske udredninger.På baggrund af dette omfattende forarbejdefremlagde regeringen i marts 2008 sin strategifor klimatilpasning, som ganske rigtigt byggerpå tre hovedelementer:1) En målrettet informationsindsats, herunderetablering af et Videncenter for Klimatilpas-ning og en klimatilpasningsportal, som skalsamle al tilgængelig viden på klimatilpas-ningsområdet og stille autoritative data ogviden til rådighed for de besluttende myn-digheder, og udvikle beslutningsværktøjer.Der er altså tale om en egentlig værktøjskas-se.2) Etablering af en organisering, som omfatternedsættelse af en tværministeriel koordinati-onsgruppe, som også omfatter kommuner ogregioner, der skal sikre en koordineret ind-sats mellem de offentlige myndigheder – så-vel statslige som kommunale3) Og endelig har jeg med glæde noteret migsom noget meget vigtigt en vægtning afforskning med udarbejdelsen af en forsk-ningsfaglig strategi, som bl.a. omfatter etab-lering af en koordineringsenhed, der skal bi-3

drage til at sikre, at den danske klimaforsk-ning forstærkes og i større omfang også ind-drager forskning i klimatilpasning, herunderudvikling af modelværktøjer til samfunds-økonomiske vurderinger af nødvendige tiltagpå klimatilpasningsområdet.Jeg har kunnet konstatere at der effektivt oghurtigt er fulgt op på regeringsstrategien:-Det nævnte koordinationsforum er forlængst etableret og fuldt kørende, og har al-lerede afrapporteret sit arbejde for 2008 og2009; i denne koordinering indgår 9 centra-le ministerier, KL og regionerne samtforskningsverdenen.-Så er der blevet etableret arbejdsgrupperunder koordinationsforum på centrale om-råder såsom opbygningen af klimatilpas-ningsportalen, forskning og samfundsøko-nomi.-Der er blevet etableret et Videncenter forklimatilpasning og klimatilpasningsporta-len, som altså indsamler og formidler til-gængelig viden om klimatilpasning – bådenationalt og internationalt.-Og så er der blevet etableret en Koordine-ringsenhed for forskning i klimatilpasning,4

hvori nu både deltager DMU/Århus Univer-sitet, Københavns Universitet, DTU, DMI ogGEUS.-Koordineringsenheden har etableret en sty-regruppe og et forskningsfagligt rådgiver-panel bestående af over 20 af landets føren-de klimaforskere, ligesom koordineringsen-heden har etableret netværk til udenlandskeforskningsinstitutioner.-Så skal der også penge til, og derfor er derblevet allokeret forskningsmidler over glo-baliseringsrammen på i alt 43 mio. kr i 2009og 60 mio. kr. i 2010-12 til en oprustning afdansk klimatilpasningsforskning, og der erherunder også etableret et nyt nationaltklimaforskningscenter – som jeg for øvrigthavde den glæde at åbne som min førstegerning som minister.-En del af disse forskningsbevillinger er be-tinget af et samarbejde med danske kom-muner for derigennem at forsyne de enkeltekommuner og regioner med ny viden, somde skal bruge for at kunne imødegå klima-forandringerne her-og-nu.Så ja der er blevet lavet en strategi og dener for længst på plads, og det samme er or-ganiseringen og den forskningsmæssige un-5

derstøttelse. Såvel statslige som kommunalemyndigheder har da også taget udfordrin-gerne på sig og er i fuld gang med at inte-grere indsatsen i den daglige planlægning ogsektorpolitik.Tilpasning til klimaændringerne er kommetpå både den politiske og administrativedagsorden over hele landet inden for samt-lige sektorer – både blandt myndigheder,erhverv og borgere.Strategien lægger jo netop op til, at beslut-ningstagerne skal udnytte de økonomi- ogeffektiviseringsgevinster, der måtte væreved at samtænke klimatilpasning med andrenødvendige investeringer.Mange af regeringens initiativer, strategierog planer indeholder da også solide afsnitom behovet for klimatilpasning i mange sek-torer.Lad mig her give nogle eksempler på, at derallerede i dag foregår en omfattende tilpas-ningsindsats både i kommuner og inden forstaten – og at indsatsen i stigende grad tæn-kes sammen med indsatsen for at modvirkeyderligere klimaforandringer:Infrastruktur6

Hvis vi starter med infrastruktur, hvor derofte er tale om anlæg med lang levetid, erdet selvfølgelig vigtigt på et tidligt tidspunkti planlægningen at tage højde for klimaæn-dringerne.Det skete helt naturligt i forbindelse medanlæg af Metroen; og det vil ske ved anlægaf den nye Cityring. Viden om klimaæn-dringer indgår nu som en naturlig del afVVM-undersøgelser - fx ved planlægningenaf det nye baneanlæg mellem København ogRingsted.På vejområdet blev der i 2009 gennemførten revision af standarderne for dimensione-ring af afvandingssystemerne langs vejene,således at de bliver mere robuste over forøgede regnmængder.Der er taget højde for klimaændringerneved etablering af de faste forbindelser overStorebælt og Øresund og de forventede kli-maændringer indgår selvsagt også i plan-lægningen af Femern Bæltforbindelsen.Kommunerne er i fuld gang med at tagehøjde for ændrede nedbørsforhold og eks-tremregn ved dimensionering af nye kloak-7

ker, og der tænkes nyt med regnvandsbassi-ner, afledning af regnvandsoverskud osv.Beskyttelse af kyster og bebyggelseHvis vi ser på kystområdet, dér foretagerKystdirektoratet en løbende overvågning ogrådgivning om muligheder for kystbeskyt-telse. Risikobegrebet vil i stadig højere gradspille en rolle ved dels dimensionering afkystbeskyttelsen dels når der skal træffesbeslutning om hvorvidt en kystbeskyttelses-indsats skal prioriteres.I lyset af en kraftig stigning i antallet afstormfloder har Økonomi- og Erhvervsmi-nisteren for nylig fremsat lovforslag om re-vision af Stormflodsordningen. Revisionenskal bl.a. medvirke til at sikre en omkost-ningseffektiv klimatilpasning. Hovedprin-cippet er, at selvrisikoen stiger i takt medgentagne oversvømmelser over en vis tær-skelværdi, hvilket øger den enkelte lodsejersmotivation til at sikre sig efter en eventuelstormflod.Implementeringen af EU’s oversvømmel-sesdirektiv vil medføre en landsdækkendekortlægning af risikoen for større over-svømmelser. Og her vil klimaforandringer-ne også indgå.8

ByggeriHvis vi iler hvidere til boligområdet blevder i 2008 foretaget en revision af Bygnings-reglementet, som fremmer solafskærmningog varmedæmpende ruder. Det vil jo haveen positiv effekt i forhold til hedebølger,som alt tyder på, at vi vil få flere af frem-over.En mere energieffektiv køling af bygningerblev mulig med vedtagelsen af fjernkølings-loven i 2008. Og det første større projekt,som vil komme kunderne i Magasin til gode,er etableret omkring Kgs. Nytorv. Det nyeanlæg udnytter dels havvand dels over-skudsvarme fra kraftværkerne til at produ-cere miljøvenlig køling.Natur og biodiversitet, vandmiljø, land- og skovbrugMed regeringens Handlingsplan for Invasi-ve Arter blev der i 2009 sat fokus på de ar-ter, som kan true den danske natur - hvis viikke griber ind i tide.Planens sigte er at hindre eller minimere in-vasive arters påvirkning af biodiversitet,økonomi og sundhed.

Nogle af virkemidlerne i Grøn Vækst ogvand- og naturplanerne, f.eks. etablering afvådområder vil have en positiv effekt i for-hold til klimatilpasning, forbi vådområder-ne kommer til at fungere som en slags buf-fer ved kraftig regnafstrømning. Det vil og-så få stor betydning for kulstofoptaget.Jeg kan også nævne den naturnære skov-drift, som startede i statsskovene, men somnu også vinder mere og mere indpas i deprivate skove. De naturnære skove er ud-over at være rige på oplevelser også bedretil at modstå kraftigere storme.Så der bliver ikke længere ”bare” tænkt i kli-matilpasning. Vi er allerede nu fremme ved atsamtænke initiativer, som kan fremme flerehensyn på samme tid – for eksempel med fleregrønne områder i byerne, som kan fungeresom opsamlingsbassiner, når kraftige regnskylsætter ind. Eller mere robuste skov- og land-brugsafgrøder, som også kan have en natur-mæssig værdi – for eksempel løvskov frem forrødgran.Det kan samtidig have effektivitets- og øko-nomiske fordele. Derfor har det nævnte koor-dinationsforum for klimatilpasning da ogsåfor nylig igangsat en samfundsøkonomisk ana-10

lyse, der skal nærmere klarlægge de områder,hvor klimaændringerne kan give de størsteøkonomiske udfordringer, men også gevinster.Og denne analyse forventes afsluttet i for-sommeren.Ligeledes har koordinationsforum´et i et sam-arbejde med DTU igangsat en udredning affremtidige klimatilpasningsteknologiers er-hvervspotentiale – som Ida også om ind på såer der et potentiale her - både nationalt ogeksportmæssigt. Inden for eksempelvis vand-rensning og vandafledning forventes store ud-viklingspotentialer. Det samme gælder indenfor infrastruktur-teknologier og eksempelvispå sundhedsområdet.En foranalyse fra marts 2009 fra erhvervskli-mapanelet viste da også, at klimatilpasning eret område, hvor man forventer kraftig vækst:OECD har skønnet, at investeringer i vandin-frastruktur i 2030 vil være fem gange størreend for elektricitet.Også denne udredning forventes afsluttet iforsommeren og vil sammen med den sam-fundsøkonomiske undersøgelse selvsagt yder-ligere understøtte og målrette den indsats, der- som det fremgår - er i fuld gang hos bådestatslige og kommunale myndigheder og som11

koordineres på tværs af alle sektorer i denor-ganisering,der er lagt fast med regeringensklimatilpasningsstrategi.Jeg vil nu gå over til besvarelse afspørgsmål AT om klimatilpasning i for-hold til vore nabolandeATDanmark var blandt de første lande i Euro-pa, der fremlagde en samlet, national strate-gi for, hvorledes de fremtidige klimaændrin-ger skal indpasses både lovgivningsmæssigt,ansvars- og forskningsmæssigt.Lovgivningsmæssigthar Danmark i dag denødvendige hjemler til at indpasse klimatil-pasning i den offentlige planlægning.Ansvarsmæssigter det i regeringens strategigjort meget klart, at de respektive myndig-heder har sektoransvaret for at udmønteregeringens klimatilpasningsstrategi, og atder sker en koordination på tværs af bådestatslige, kommunale og regionale myndig-heder.Forskningsmæssigtsikrer Koordineringsen-hed for Forskning i Klimatilpasning en ko-ordinering af den nationale danske forsk-ningsindsats på klimatilpasningsområdet,der er ganske unik sammenlignet med an-12

dre lande. Det medvirker til at sikre, at depolitiske og administrative beslutninger –der ofte kan have ganske store omkostnin-ger – hviler på det bedst mulige, opdateredevidenskabelige grundlag.Sammenlignet med vores skandinaviske na-bolande er Danmark meget langt i forholdtil videnformidling. Via Videncentret forKlimatilpasning og klimatilpasningsporta-len sikres en koordination og kommunikati-on til de relevante aktører af den viden, derfindes omkring klimatilpasning både her-hjemme og i andre lande.Og videncentret vil nu også spille en aktivrolle i forhold til et kommende EU-clearingcenter, en europæisk IT-vidensplatform på tilpasningsområdet un-der EU-Kommissionen. Clearingcentret eren del af opfølgningen på EU’s hvidbog forklimatilpasning og forventes lanceret i 2011.I en nylig vedtaget EU-Østersøstrategi erVidencentret koordinator for det prioritets-område, der omhandler klimatilpasning forhele Østersøen. Der arbejdes i øjeblikket påudarbejdelse af en projektbeskrivelse vedr.en regional Østersø klimatilpasningsstrate-gi, hvor samtlige myndigheder rundt omØstersøen vil deltage.13

Sammenligning med nabolandeHvor langt er de så nået i vore nabolande,når vi taler om klimatilpasning?SverigeI Sverige er der i lighed med Danmark ikkeetableret en formel lovgivning inden forklimatilpasning. Der er udarbejdet en størreudredning (oktober 2007) og et beslutnings-forslag til den svenske Rigsdag (marts2009).Den svenske Miljøstyrelse har det overord-nede ansvar for klimaspørgsmål, mens deenkelte sektorministerier er ansvarlige fortilpasningen. Ligesom i Danmark er der og-så i Sverige nu etableret en national klima-tilpasningsportal med viden og data til brugfor de ansvarlige sektormyndigheders ind-sats. I Sverige er fokus på risici for jord-skred, hvor man især i Götaelvens områdehar iværksat en stor undersøgelse.NorgeOgså Norge har etableret en national klima-tilpasningsstrategi fra foråret 2008, og op-følgningsarbejdet varetages af et sekretari-at, som er tilknyttet Direktoratet for Sam-fundssikkerhed og Beredskab. Og ligesom i14

Danmark har Norge nu også lanceret enklimatilpasningsportal, og der er etablereten tværministeriel arbejdsgruppe under le-delse af Miljøvernsdepartementet.Det er også i Norge de enkelte sektorer, derer ansvarlig for klimatilpasning. Norge ergået i gang med en national sårbarhedsud-redning, der skulle være klar inden udgan-gen af 2010.TysklandI Tyskland fremlagde forbundsregeringen idecember 2008 sin klimatilpasningsstrategi.Den tyske Miljøstyrelse er ansvarlig forklimatilpasning og samarbejder med sek-torministerierne. Som led heri tog den tyskeMiljøstyrelse initiativ til en større informa-tionsindsats i form af etablering af et viden-center for klimatilpasning med tilhørendeklimatilpasningsportal. Ligesom den danskeklimatilpasningsportal prioriterer den tyskeportal at informere om klimascenarier ogkonsekvenserne heraf for de relevante sek-torer, som har ansvaret for at iværksætte denødvendige initiativer.Den tyske klimatilpasningsplan indeholderanalyser og vurderinger af regionale sår-barheder og tilpasningsmuligheder, der be-15

lyser internationale, regionale og lokale ud-fordringer.Og som opfølgning har Tyskland tilpassetlandsplanlægningsprocesserne på det stats-lige niveau, men mangler udmøntning i for-hold til delstater og regioner.HollandHolland ligger som bekendt ganske udsatfor stigende havspejl, og det bærer deresklimatilpasningsstrategi også præg af. 2/3 aflandet ligger under havets overflade, og detgiver unægtelig nogle andre udfordringerend dem, vi står overfor i DK.Holland var tidligt ude med en strategi, derkoordineres af Ministry of Spatial Planning,Housing and Environment. Der er udvikletsektorplaner, herunder en national plan forhedebølger. Endvidere har den såkaldteDelta Commission II udarbejdet en rapportmed ni anbefalinger til regeringen, medspecielt fokus på stormfloder og havspejls-stigninger. Kommissionen anbefaler, at mani planlægningen arbejder med klimascena-rier og forventede havspejlsstigninger, derligger højere end IPCC-klimascenarierne.Planlægningsmæssigt udmønter Hollandden nationale klimatilpasningsstrategi i det16

særlige ARK-program: Adaptation to Cli-mate Change in Spatial Planning.StorbritannienStorbritannien har som bekendt værethårdt ramt af store oversvømmelser, og erlangt fremme på klimaområdet. Der er i juli2008 fremlagt en overordnet klimatilpas-ningsstrategi, og der er vedtaget en klima-tilpasningslov, der bl.a. forudsætter, at derhvert 5. år udføres risikoanalyser og iværk-sættes programmer for implementering afklimatilpasning.Man har oprettet en særlig organisationUKCIP (UK Climate Impact Programme),der skal hjælpe lokalregeringerne og regio-nerne med en klimatilpasningsindsats. UK-CIP har til dette brug udviklet en rækkeplanlægningsværktøjer til sårbarhedsvur-deringer, sektoranalyser mv.KonklusionAfslutningsvis vil jeg til spørgsmål AT sige,at Danmark i denne sammenhæng er be-gunstiget af, at vores vandløb er relativtsmå. Derudover er Danmark et relativtfladt land uden store terræn-forskelle.

Derfor har Danmark ikke været plaget afjordskred, som det eksempelvis har væretset i Sverige. Vi har oplevet oversvømmelserfra ekstremt meget regn, men ikke i sammeomfang som vores nabolande. Vi har tempe-raturændringer, men ikke i samme alvorligeomfang, som for eksempel vores sydeuropæ-iske lande.Alligevel har vi været blandt de første, derfremlagde en samlet, national tilpasnings-strategi. Organiseringen er på plads påtværs af alle statslige sektormyndigheder ogi et tæt samarbejde med kommunerne og vihar sikret en markant styrkelse af den dan-ske klima- og klimatilpasningsforsknings-indsats og en koordination heraf på tværs afhele den danske forskningsverden – og denmå siges at være ganske unik i sammenlig-ning med andre lande.Al den viden og information, der findes ogsom bl.a. kommer ud af den forstærkedeforskningsindsats, opsamles og viderefor-midles på klimatilpasningsportalen til derette aktører, nemlig sektormyndighederne,der har fingeren på pulsen og ansvaret forat gennemføre de nødvendige initiativer.Og vi er i fuld gang med at udvikle de nød-vendige værktøjer til såvel statslige som18

kommunale myndigheder, så de kan indar-bejde konsekvenser af de fremtidige klima-ændringer allerede nu i de politiske og ad-ministrative beslutninger, der træffes.Så sammenlignet med vores nabolande erDanmarks indsats fuldt på højde eller fø-rende inden for arbejdet med klimatilpas-ning af samfundet. Det er da bl.a. også der-for, at vi, som tidligere nævnt, har påtagetos rollen som koordinator for udarbejdelseaf en klimatilpasningsstrategi for Østersø-regionen.

"And now to something completely dif-

ferent" med besvarelsen af spørgsmål AS

ASJeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikkesynes, det er krystalklart, hvad der spørgesom.Men sådan som jeg har forstået spørgsmå-let, drejer det sig om, hvorvidt jeg som kli-ma- og energiminister vil tage initiativ til, ataftalen om Grøn Vækst på fødevareområdetjusteres på baggrund af de nye forventnin-ger til temperaturen i 2008-12, der omtales iEnergistyrelsens pressemeddelelse af 14. de-cember 2009, og de ændringer i forskelligetemperaturfølsomme parametre, der heraffølger.19

Energistyrelsens pressemeddelelse drejersig om den opdaterede fremskrivning af dedanske drivhusgasemissioner i perioden2008-2012, som viste, at der var opstået etbehov for nye tiltag for at opfylde den dan-ske kyoto-forpligtelse.Samlet viste den opdaterede statusopgørel-se, at Danmark for 2008-2012 manglede atreducere med ca. 1 mio. ton per år – og der-for besluttede regeringen at igangsætte enrække initiativer, som lukker dette hul iforpligtelsen.Det fremgår også klart af det notat fraEnergistyrelsen, som blev udsendt sammenmed pressemeddelelsen.For så vidt angår Grøn Vækst-aftalen harfødevareministeren i øvrigt oplyst følgende:De forventede klimaændringer vil medføreændrede dyrkningsmønstre i landbruget. Iet varmere klima vil flere kornafgrøder ud-vikle sig hurtigere, hvilket giver en længereperiode i efteråret med bar jord og potenti-elt større risiko for kvælstofudvaskning ivinterhalvåret.

I Grøn Vækst vil der, som led i målsætningom at reducere udvaskningen af kvælstofmed 19.000 tons, blive gennemført generellesåvel som målrettede indsatser for at ned-sætte udvaskningen af kvælstof.Betydningen af højere gennemsnitstempera-turer vil indgå i evalueringen af GrønVækst i 2015. Allerede nu er der iværksatflere forsknings- og udviklingsprojekter påÅrhus Universitet, der undersøger og kvan-tificerer kulstoflagring i jorden.