Målsætninger i vandplanerne og i regionplanerne
De gamle amters målsætninger for vandløb og søer byggede på bestemmelserne i ældre direktiver.Målklasserne her var A, B, C og D. Målklassen A var skærpet målsætning, B var basismålsætningmens C og D var lempet målsætning. Amterne fastlagde målsætninger for vandområderne i regi-onplanerne på baggrund af disse målklasser.Vandrammedirektivet opstiller 5 målklasser; høj, god, moderat, ringe og dårlig. Groft sagt svarerden gamle B-målklasse til ”god” tilstand mens C og D målklasserne svarer til ”moderat”, ”ringe” el.”dårlig” tilstand.Der var i amterne regionplaner forskelle på, hvordan målklasserne konkret blev udmøntet. Medvandrammedirektivet gennemføres et nyt, ensartet målsætningssystem, som gælder i hele landet.Det kan derfor som udgangspunkt være vanskeligt direkte at sammenligne de gamle amters mål-sætninger med vandrammedirektivets.For vandløb vurderes tilstanden både i vandrammedirektiv- og de gamle regionplaner på baggrundaf vandløbets smådyrsfauna målt i faunaklasser på en skala fra 1-7, hvor 7 er den bedste tilstand. Ivandrammedirektivet svarer ”god økologisk tilstand” til faunaklasse 5, hvilket svarer til målsæt-ningsklasse B (basismålsætningen) i det gamle amtslige målsystem.For søer vurderes tilstanden i vandplanerne på baggrund af en ny indikator, klorofyl a, der er et målfor mængden af alger i søerne. Der var stor spredning i amters måde at målsætte søerne på, hvil-ket gør en sammenligning mellem de amtslige målsætninger og vandrammedirektivet vanskelig.Det vurderes, at målsætningerne for søer i vandplanerne set under ét svarer til de gamle amtersmålsætninger.For kystvande vurderes tilstanden i vandplanerne på baggrund af dybdegrænsen for ålegræs. Mil-jøministeriet vurderer - hvor det er muligt at sammenligne med amternes gamle målsætninger - atvandrammedirektivets miljømål gennemsnitligt ligger på samme niveau som de amtslige målsæt-ninger.