Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 309
Offentligt
793479_0001.png
793479_0002.png
Fra: Peter Rørdam [mailto:[email protected]]Sendt: 29. januar 2010 16:01Cc: [email protected]; BLST - By- og Landskabsstyrelsens hovedpostkasseEmne: testcenter for vindmøller i ØsterildTil Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
I punkt 1 i min mail af 18. januar d.å. til udvalget gjorde jeg gældende, at miljøministeren forsøger atundertrykke det materiale, der foreligger om mulige alternative placeringer af testcentret. Jeg kan følgeop på dette med følgende oplysninger.Jeg har bedt By- og Landskabsstyrelsen om aktindsigt i materialet .Styrelsen har sendt mig en større stak papirer, men ikke noget materiale om alternative placeringer(bortset fra Kallesmærsk Hede), idet man oplyser, at der ikke foreligger nogen selvstændig rapport overde 14 arealer.Det står i grel modstrid med VVM-redegørelsens angivelse side 20 af, at man efter en detaljeretgennemgang af de 14 arealer (+ nogle yderligere arealer) har vurderet, at de ikke kan bruges. Manskulle tro, at detaljerne i en sådan vurdering var blevet nedfældet skriftligt. Jeg har bedt om enforklaring på denne tilsyneladende modstrid, men har ikke fået noget svar. Såvidt jeg kan se, er der kun2 mulige forklaringer på denne modstrid.1) Materialet findes, men undertrykkes fordi det ikke udelukker de alternative placeringer. Mistankenom denne mulighed bekræftes af, at materialet om Kallesmærsk Hede er blevet udleveret. Dettemateriale udelukker ret klart Kallesmærsk, så her var udleveringen ikke noget problem.2) Det er - hvor usandsynligt det end lyder - korrekt, at der ikke er udarbejdet selvstændige rapporterover de øvrige alternativer. Men i så fald er VVM-redegørelsens summariske angivelse side 20-21 af,hvorfor man har måttet fravælge de alternative placeringer, værdiløs.VVM-redegørelsen indeholder ingen oplysninger, der giver mulighed for at efterprøve grundlaget forredgørelsens konklusioner.Uanset hvilken af de 2 mulige forklaringer der er den rigtige, må det altså konstateres, at det på ingenmåde ligger klart, at der ikke er alternative placeringsmuligheder. Man må tværtimod sidde tilbage meden klar fornemmelse af, at Østerild ikke er den eneste mulige placering, men at miljøministeren afgrunde, som unddrager sig erkendelse, vil trumfe Østerild-løsningen igennem for enhver pris - ogsånaturens og saglighedens.I et af de bilag, som By- og Landskabsstyrelsen har sendt mig - Kriterier for arealer til testvindmøller,Vindmølleindustrien d. 15. april 2009 - oplyses det, at der frem til 2020 er behov for at findeplaceringer til 2 fabrikantdrevne afprøvningsområder med ca.10 møller hver. Hvordan harmonerer detmed, at der ikke er alternativer til Østerild, hvor man iøvrigt må nøjes med 7 møller?
Skulle det vise sig at være rigtigt, at Østerild er den eneste realistiske placeringsmulighed til lands, måbehovet for mere end èn placering være et yderligere stærkt argument for, at testcentre for havmøllerplaceres til havs. Man undgår her indgreb i landskabelige værdier og gener for beboerne, ogmeromkostningerne ved en sådan anbringelse må være til at overse, når man tager de eksorbitanteudgifter til træfældning m.v. og erhvervelse af arealer til erstatningsskov i betragtning.
Med venlig hilsen
Peter Rørdam