Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. Ø og Å stillet af

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Spørgsmål Ø

Vil ministeren med udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsfor-enings materiale til Miljø- og Planlægningsudvalget forelagt i forbin-delse med DNs foretræde for udvalget den 30. september 2009 rede-gøre for hvilke specifikke puljer under Miljøministeriet, der i 2010 ogfrem skal udmønte regeringens løfter i bl.a. "Handlingsplan for bio-logisk mangfoldighed" fra 2004 til udarbejdelse af forvaltningsplanerfor visse arter?

Spørgsmål Å

Vil ministeren redegøre for midlerne på FL2010 til en specifik ind-sats for dyrearter i tilbagegang, herunder hvilke arter ministeren vilprioritere, samt konkret oplyse omfanget af det økonomiske råderumtil såvel at udarbejde og i praksis at udmønte forvaltningsplaner forbl.a. haren, agerhønen, kirkeuglen, skovmåren, birkemusen samt od-deren på Vestsjælland?

Svar på Ø og Å

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at arbejdet med at bevare arterneog den biologiske mangfoldighed er vigtigt og central i forhold tilnaturpolitikken.Regeringen har med Grøn Vækst-udspillet og lanceringen af vand- ognaturplaner iværksat en historisk indsats for vores vigtigste naturom-råder, bl.a. for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldig-hed.Denne indsats vil gavne ikke bare de 80 fuglearter og 75 dyre- ogplantearter, der er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder,men også en lang række andre arter.Frem til og med 2015 er der afsat i alt 13,5 mia. kr. til Grøn Vækstinitiativerne. Midler, der i høj grad også vil komme arterne til gode.

I år er det internationalt biodiversitetsår. Sammen med EU og allelandene, der er med i Biodiversitetskonventionen skulle vi i år havestandset tilbagegangen af arter.Det har desværre ikke været muligt for hverken Danmark eller nogetandet land. Men det betyder jo ikke, at vi skal give op. Tværtimod!Der er ca. 30.000 arter i Danmark og det går heldigvis godt for ho-vedparten af dem. Derfor skal vi selvfølgelig koncentrere vores ind-sats, der hvor behovet er størst.Mere specifikt er der i Grøn Vækst samlet afsat 4,5 mia. kroner tilnaturindsatsen i perioden 2010 til 2015. Hertil kommer 2,4 mia. kr. tilen vandindsats, 2,4 mia. kr. til økologisk landbrug samt en indsatsvedrørende pesticider på cirka 0,5 mia. kr.Alt sammen noget, der forbedrer levevilkårene for en lang række ar-ter.Implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv og Natura2000-direktiverne vil bidrage til at skabe mere og bedre natur i form af bl.a.bræmmer, randzoner og nye vådområder. Der vil i alt blive skabt75.000 ha ny natur under Grøn Vækst.Der vil således ved udgangen af 2012 blive etableret 50.000 ha sprøj-te-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Derer dog i et vist omfang mulighed for udlægning af energiafgrøder.Herudover vil der komme 13.000 ha vådområder, 7.700 ha ny skovog 4.300 ha ny natur i Natura2000 områderne.Uden for Natura2000-områderne vil der på 40.000 ha lysåbne arealervære mulighed for at få tilskud til naturpleje til forbedringer af arter-nes levevilkår.Gennemførsel af vandplanerne vil ligeledes medføre en generel for-bedring af levevilkårene for de arter, der er tilknyttet vandmiljøet.Ud over midlerne fra Grøn Vækst vil også en del af jagttegnsmidler-ne blive anvendt til en indsats i forhold til artsbeskyttelsen.Fra 2007 til 2009 er der årligt af jagttegnsmidlerne brugt mere end 40mio. kr. til gavn for arterne. Jagttegnsmidlerne vil også fremover bli-ve anvendt til gavn for arterne. F.eks. har vi i 2009 til 2011 samletafsat mere end 7 mio. kr. til etablering af et forsøg med et nyt Centerfor Vildtsundhed.

Med hensyn til forvaltningsplaner, så vil derblive udarbejdet planer for en række af de såkaldte bilag IV-arter.Dette sker som opfølgning på den lovændring, der blev vedtaget i2009 på baggrund af habitatdirektivets artikel 12.Hertil kommer en opfølgning på allerede eksisterende forvaltnings-planer med f.eks. 10 mio. kr. til laks og 50 mio. kr. til snæbel.Med lovændringerne i 2009 blev der også målrettet tilskudsordningerfor at forbedre levestederne for særligt udsatte arter. De førnævntebilag IV-arter.Der er f.eks. i perioden 2009-2012 afsat i alt 14 mio. kr. til at forbedrelevesteder for hasselmus og flagermus i skovene.I det åbne land vil ordninger som Plant for vildtet og Biotopplanerhave en gavnlig effekt for agerlandets arter. For eksempel afsættesder gennem Plant for vildtet støtteordningen 2 mio. kr. årligt, derblandt andet kan være med til at forbedre levesteder for birkemus oghasselmus.Det gode samarbejde ministeriet har med de grønne organisationer erselvfølgelig også et vigtigt element, der er med til at løfte arbejdetmed at beskytte vore truede arter.Sidste år er der f.eks. bevilget 2,1 mio. kr. til bevarelsen af kirkeug-len. Dette er et eksempel på et lokalt grønt partnerskabsprojekt mel-lem interesseorganisationer og myndigheder, og et godt eksempel på,at vi når længere, hvis vi løfter i samlet flok.Jeg har for nylig indgået en ny samarbejdsaftale med Dansk Ornitolo-gisk Forening, som bl.a. sikrer fortsættelsen af den mangeårige over-vågning af almindelige fuglearter, det såkaldte punkttællingsprogram.Samarbejdsaftalen sikrer f.eks. også indsatsen for bevarelse af densjældne Hedehøg samt styrker indsatsen for de truede engfugle.Samlet set synes jeg derfor, at vi gør en stor indsats for arterne. Delsved at beskytte enkelte arter, dels ved at skabe gode levevilkår forrigtig mange arter.