Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 300
Offentligt
BLS-401-00665Den 27. januar 2010
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. AK-AN stillet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg
Spørgsmål AK-AN
Vil ministeren redegøre for de natur ogmiljømæssige gevinster ved at gennem-føre obligatorisk rensning af ballastvandfra skibe?Vil ministeren redegøre for, hvor stortdet globale markedspotentiale for rens-ning af ballastvand skønnes at være, oghvor stor en andel af dette marked Dan-mark, som førende søfartsnation, skøn-nes at kunne erobre?Vil ministeren oplyse, hvornår Danmarkagter at ratificere IMO-konventionen omrensning af ballastvand, og hvad Dan-mark herudover agter at foretage sig forat sikre en hurtig ratifikation og imple-mentering af konventionen?Endelig bedes ministeren opliste, hvilkeplaner der eksisterer for at understøtteDanmarks position på dette område iform af etablering af testfaciliteter ogforskning i yderligere udvikling af tekno-logier til rensning af ballastvand.
Svar på spørgsmål AK-AN
Jeg vil besvare de 4 spørgsmål samlet.Ballastvandkonventionens mål er jo at mini-mere udbredelsen af invasive arter, som bl.a.kan fremkalde sygdomme, påvirke badevand,fisk og mennesker og ændre økosystemer.
2
FN anser invasive arter, som en af de størstetrusler imod ferske og marine miljøer. Denglobale IMO-konvention om skibes ballast-vand, har til formål at forebygge og minimeredenne trussel.
I danske farvande menes 1/3 af de marine in-vasive arter at være kommet ind med skibesballastvand. Derfor forventer Miljøministerietogså i danske farvande, en væsentlig redukti-on i tilførslen af invasive arter, når konventio-nen træder i kraft.
Det sker 12 måneder efter, at to kriterier beg-ge er opfyldt: Mindst 30 nationer, hvis han-delsflåder tilsammen udgør mere end 35 % afden globale handelsflådes bruttotonnage, skalhave ratificeret konventionen før den træder ikraft. IMO vil 1 år før ikrafttræden offentlig-gøre, når kriterierne er opfyldt.
3
Med hensyn til tidspunktet for en dansk ratifi-kation kan jeg oplyse, at By- og Landskabs-styrelsen sammen med Søfartsstyrelsen ogMiljøstyrelsen er i færd med det lovforbere-dende arbejde, og at der stiles mod en danskratificering i løbet af 2011. Således, at Dan-mark holder aftalen i HELCOM om ratifikati-on senest i år 2013. Jeg kan ikke blive merespecifik i forhold til 2011, men kan love, atjeg arbejder for en hurtig implementering.
Som et led i forberedelsen af den nødvendigelovændring, vil der blive gennemført en sam-fundsøkonomisk vurdering af omkostningerog gevinster ved indførelse af ballastvand-konventionen i Danmark.
Den samfundsøkonomiske vurdering vil fore-ligge ved fremsættelse af lovforslag om gen-nemførelse af ballastvandkonventionen.
4
Danmark er allerede sammen med vores nabo-lande godt i gang med at omstille os til bal-lastvandkonventionens krav. Landene om-kring Nordsøen og Østersøen har etableret enordning, som opfordrer skibsfarten til en fri-villig udskiftning af ballastvandet, før dekommer ind i Nordsøen og Østersøen.
En udskiftning af ballastvand er mindre effek-tiv end egentlig behandling af ballastvand,men virker forebyggende, fordi ændringen isaltholdigheden i det havvand organismerneoptages med og det havvand de udledes i, oftevil virke dræbende på disse organismer.
Udskiftning af ballastvand er en forebyggendeforanstaltning, som udføres indtil alle skibeskal opfylde kravene om behandling af bal-lastvand fra 2016 – under forudsætning af, atkonventionen træder i kraft.
5
Danmarks Rederiforening har aftalt med Mil-jøministeriet, at medlemmernes skibe deltageri ordningen.
Om markedspotentialet kan jeg nævne, at derallerede nu på globalt plan er ved at udviklesig et meget stort marked for udstyr til be-handling af skibes ballastvand, og det er nu,der skal handles.
Fra år 2016 vil konventionens krav om udstyrtil behandling af ballastvand ombord gældefor alle nye og eksisterende skibe, forudsat atkonventionen er trådt i kraft på dette tids-punkt.
Danmarks Rederiforening antager, at op imod100.000 eksisterende handels- og fiskeskibekan være omfattet af konventionen.
6
Antallet af nybyggede skibe er vanskeligt atestimere, men forventes af IMO at være i stør-relsesordenen 1000 skibe om året.
Et EU-projekt, der ledes af et hollandsk insti-tut, har anslået, at et globalt marked kan haveen værdi af op imod 60 milliarder kr.
Der er desuden et bredt marked inden for råd-givning omkring ”ballastvandområdet”.
Der følger således et stort globalt markedspo-tentiale med konventionen. Jeg kan også oply-se, at konkurrencen vil blive hård.
Jeg har i december 2009 bevilget et beløb un-der Handlingsplan for miljøeffektiv teknologitil oprettelse af et partnerskab om ballastvand.
Formålet hermed er at:
7
fremme en hurtig ratifikation af konven-tionenstyrke dansk industri- og rådgivernet-værkse på innovations- og markedsmulighe-der, samtsikre information og samarbejde med re-derne og sikre en effektiv gennemførelseaf konventionens regler.
Partnerskabet vil være åbent for alle med pro-fessionel interesse for ballastvand.
Endelig skal det nævnes, at ”Den Danske Ma-ritime Fond, der har til formål er at yde øko-nomisk støtte til initiativer og tiltag, der kantjene til udvikling og fremme af danske inte-resser indenfor skibsfart og/eller dansk værfts-industri, har støttet etableringen af et testan-
8
læg for systemer til behandling af skibes bal-lastvand på DHI – Dansk Hydraulisk Institut.
Anlægget, som der kun er få af i verden, for-ventes klar i april 2010. Det synes jeg er etgodt initiativ, der på sigt vil kunne give Dan-mark en plads på det globale marked.
Alt i alt er der i Danmark sat en god proces igang for tidlig ratifikation af konventionen ogvi tænker også den markedsmæssige dimensi-on ind i forhold til verdensmarkedet.
9
