I forlængelse af samrådet afholdt den 9. december 2009 om landbru-

gets pesticidforbrug (spørgsmål M, N og O) fremsendes hermed flere

oplysninger i relation til spørgsmål om størrelsen på beskyttelseszo-

ner om almene vandindvindingsanlæg.

Spørgsmålene

Spørgsmålene, der blev fremsat under samrådet, vedrører hvorvidt de i GrønVækst foreslåede 25 meter brede beskyttelseszoner, der foreslås udlagt rundtom alle almene vandindvindingsanlæg, udgør en tilstrækkelig beskyttelse afgrundvandet og hvilke økonomiske konsekvenser en forøgelse af beskyttelses-zonen vil få.

Grøn Vækst forslaget

Med forslaget i Grøn vækst om etablering af 25 meter brede pesticidfri be-skyttelseszoner omkring almene vandindvindingsanlæg, ønsker aftalepar-terne at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anven-delse af pesticider inden for en radius på 25 meter fra alle vandindvindings-anlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.

10 eller 25 meters beskyttelseszone

For almene vandindvindingsanlæg er der ved etableringen normalt udlagt etbeskyttelsesområde rundt om hvert vandindvindingsanlæg, den såkaldte”fysiske sikringszone” eller ”fredningsbælte”. Da den nuværende fysiskesikringszone (10 meter i radius og dermed 0,03 ha) i forvejen ikke må be-handles med pesticider, vil indførelsen af en 25 meter beskyttelseszonegive en forøgelse af det pesticidfri areal svarende til en cirkel med radius på25 meter minus den oprindelige fysiske sikringszone med en radius på 10meter, dvs. en forøgelse på i alt 0,16 ha pr. boring. Der er ikke tale omdyrkningsforbud i det supplerende areal.

Tragt-effekten

Der kan være en særlig risiko for en umiddelbar forurening af vandindvin-dingsanlæg, fordi oppumpning af grundvand kan skabe ”undertryk” tæt pådet enkelte anlæg og derved trække overfladenært vand hurtigt ned gen-nem jorden (den såkaldte tragt-effekt). Anvendelse af pesticider tæt på etvandindvindingsanlæg udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drik-kevand, en risiko forårsaget af tragt-effekten. Den forøgede risiko gælderogså uheld, spild, ikke regelret anvendelse og utætte/forkert konstrueredevandindvindingsanlæg.Et supplement til den nuværende 10 meter brede sikringszone med et yder-ligere 15 meter bredt pesticidfrit område og dermed en beskyttelseszone på

i alt 25 meter i radius omkring vandindvindingsanlæg, der indvinder grund-vand til almene vandforsyningsanlæg, vurderes at være et effektivt og til-strækkeligt virkemiddel, m.h.p. at sikre en generel og væsentlig ekstra be-skyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider ogdisses nedbrydningsprodukter.

Forslag fra DANVA og Landbrug & Fødevarer

DANVA og Landbrug & Fødevarer har den 3. april 2009 i ”Forslag til aftaleom yderligere beskyttelse af drikkevand,boringsnære områder”,stillet for-slag om, at der omkringallevandindvindingsanlæg indenfor en bestemttidsrammeskaletableres beskyttelsesområder (op til 300 meter omkringboringen) i henhold til modellen i Miljøstyrelsens Vejledning 2, 2007Bo-ringsnære beskyttelsesområder (BNBO).Forslaget lagde op til at kommu-nerne skal etablere det enkelte beskyttelsesområde ud fra en individuel ogkonkret vurdering, som vejledningen anviser.

Boringsnære beskyttelsesområder – kommunernes mulighed i dag

Der er i den eksisterende miljøbeskyttelseslovs § 24, stk. 1 hjemmel til, aten kommune kan udpege boringsnære beskyttelsesområder omkring etvandindvindingsanlæg, såfremt der er et miljømæssigt behov herfor.Kommunerne vil derfor allerede i dag med den nuværende lovgivning kunnebidrage væsentligt til den generelle grundvandsbeskyttelse i de tilfælde,hvor der foreligger en mistanke om at vandindvindingsanlæggene er ellerkan være truet på grund af en fare for forurening og at der derfor er behovfor yderligere beskyttelse. Her kan kommunerne efter reglerne i miljøbeskyt-telsesloven, og efter en konkret vurdering, etablere boringsnære beskyttel-sesområder rundt om vandindvindingsanlæg, hvor en nærmere fastsat akti-vitet kan forbydes eller begrænses. Dette kunne eksempelvis være et for-bud mod at sprøjte med pesticider. Disse zoner kan samtidig blive væsent-ligt større end 25 meter.Ved vurderingen skal kommunerne f.eks. se på anvendelsen af arealet, denkonkrete aktivitet på arealet og de konkrete anlæg og installationer på area-let, de hydrogeologiske forhold samt den mulige forureningsmængde, somkan udgøre en risiko for at forurene grundvandet eller vandindvindingsan-lægget ved anvendelse, spild eller uheld.Når en lovlig aktivitet forbydes har den enkelte jordbruger krav på erstat-ning. Den erstatning, der kan gøres krav på når et boringsnært beskyttel-sesområde etableres, bliver finansieret ved at indregne udgifter til grund-vandsbeskyttelsen i vandprisen. Erstatningen betales derfor enten af deforbrugere, der måtte have fordel ved udpegningen af det boringsnære be-skyttelsesområde eller ved at kommunen helt eller delvist betaler erstatnin-gen.

Generel beskyttelse på 25 meter suppleret med behovsbestemt be-

skyttelse, restriktiv godkendelsesordning og varslingssystem

Udlægning af de nye 25 meter brede bælter og kommunernes eksisterendemuligheder skal ses som et supplement til Miljøstyrelsens restriktive god-kendelsesordning for pesticider, som sikrer, at langt størsteparten af de pe-sticidrester vi i dag finder i vores grundvand skyldes fortidens synder, altsåpesticider der for længst er blevet forbudte at anvende i Danmark. Godken-delsesordningen er endvidere suppleret medvarslingssystemet for pestici-

der i grundvandet,et varslingssystem som videreføres med Grøn Vækstaftalen. Her følger en gruppe forskere nøje risikoen for udvaskning af enlang række forskellige pesticider i særligt indrettede felter, og Miljøstyrelsenforetager på baggrund af varslingssystemets resultater en revurdering af deganske få godkendte pesticider, der synes at kunne udgøre en risiko forvores grundvand og drikkevand.Samlet set opnås der en langt bedre beskyttelse af det danske grundvand,når der indføres et generelt krav om etablering af 25 meter pesticidfrie be-skyttelseszoner om de almene anlæg. Hertil må lægges de eksisterenderegler om grundvandsbeskyttelse, herunder muligheden for at hver enkeltkommune ved mistanke om forurening og efter en konkret vurdering kanudlægge et boringsnært beskyttelsesområde omkring vandindvindingsan-læg, et beskyttelsesområder der kan være væsentligt større end 25 meter –og tilmed evt. større end 300 meter.