Grundnotat om udkast til Kommissionens afgørelse om kriterier for og foranstaltninger tilfinansiering af kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarligopsamling og geologisk lagring af CO

2

og demonstrationsprojekter vedrørende innovativeteknologier for vedvarende energi under ordningen for handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EFNyt notatKOM nr. foreligger ikke1. ResuméUdkastet til forordning implementerer Kvotedirektivets artikel 10a(8) om tildeling af 300 mio.gratiskvoter til finansiering af demonstrationsanlæg for CO2-lagring og innovativ vedvarendeenergi. Forordningen skal vedtages i komité-procedure efter reglerne om forskriftsprocedure medkontrol. Forordningen fastlægger, hvem der har kompetence til at indstille og træffe beslutning omtildeling af gratiskvoter, tekniske og finansielle kriterier for projekterne, udvælgelsesprocedure,procedurer for monetarisering og udbetaling af kvoter samt krav til vidensdeling mv. Bilag I tilforordningen fastlægger hvilke teknologityper, der kan støttes. Støtten uddeles i to udbudsrunder,hvoraf den sidst søges anvendt til at sikre, at projektporteføljen er rimelig fordelt geografisk og påteknologityper.Drøftelserne af Kommissionens udkast har vist, at en stor gruppe af medlemslande foretrækkerstørre indflydelse til medlemslandene i udvælgelse af projekter samt en forlods reservation afgratiskvoterne pr. medlemsland, ud fra en fordelingsnøgle. Disse lande forventes at arbejde for enændring af Kommissionens forslag helt frem til afstemningen i Climate Change Committee den 2.februar 2009. Forordningen vil ikke have nogen indflydelse på dansk ret.2. BaggrundUnder forhandlingerne af EU's klima- og energipakke i december 2008 blev det besluttet at derskulle afsættes 300 millioner kvoter til demonstration af CCS (Carbon Capture and Storage) og

innovative VE teknologier under reserven til nye virksomheder i EU's revideredekvotehandelssystem, som træder i kraft fra 2013. Det blev besluttet, at kriterierne for tildeling afkvoter til støtte af projekter skulle fastlægges i komité-procedure, og på den baggrund harKommissionen fremsendt sit udkast til beslutning.3. HjemmelsgrundlagEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (kvotehandelsdirekttivet)4. NærhedsprincippetRegeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den i december2008 vedtagne revision af kvotedirektivet ophæver den hidtidige nationale kompetence til at træffebeslutninger om tildeling af gratiskvoter til udvalgte sektorer – herunder også disponering afgratiskvoter fra reserven til nye virksomheder. Denne kompetence er fremover tillagtKommissionen. Da forslaget til forordning fastlægger reglerne for fordeling af gratiskvoter fra enden fælles reserve til nye virksomheder, følger det naturligt, at denne fordeling må reguleres af enEU retsakt.

5. Formål og indholdFormål:Formålet med forordningen er at fastlægge konkrete og detaljerede regler for uddeling af 300 mio.gratiskvoter til finansiering af demonstration af CCS & innovativ VE jf. Kvotedirektivet artikel10a(8).Indhold:KompetencefordelingUdkastet til beslutning indeholder bestemmelser om kompetencefordelingen mellemMedlemsstaterne og Kommissionen i udvælgelsen og implementeringen af projekter, auktioneringaf kvoter osv.Ifølge forslaget skal Kommissionen have den endelige kompetence til at udvælge de projekter, somskal støttes. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), har desuden fået en fremtrædende rolle somassistance til Kommissionen i de økonomiske og tekniske vurderinger af potentielle projekter samtved monetarisering af kvoterne. Kommissionen foreslår, at EIB sælger gratiskvoterne, og overførerkontantbeløb til medlemsstaterne.Medlemsstaterne skal godkende og fremsende nationale projekter til Kommissionen.Medlemsstaterne forestår endvidere udbetaling af tildelte støttemidler til projekterne.Støttetilsagn og anvendelsen af ikke-uddelte kvoter2

Kommissionen foreslår, at der skal være 2 ansøgningsrunder med offentliggørelse af støttetilsagnfor første runde den 31. december 2011. Denne runde skal disponere over ca. 200 mio. gratiskvoter.Støttetilsagnet for anden runde skal falde den 31. december 2013, og anden runde skal disponereover de resterende 100 mio. gratiskvoter (samt evt. ikke uddelte kvoter fra første ansøgningsrunde).Støttetilsagn vil være betinget af, at projekterne har eller har udsigt til at opnå relevante nationaletilladelser, og at der er truffet endelig beslutning om igangsættelse senest ét år efter støttetilsagnet erafgivet. Endelig betinges tilsagnet af, at projekter fra første ansøgningsrunde går i drift senest medudgangen af 2015 samt at projektoperatøren opfylder beslutningens betingelser om vidensdeling (senedenfor). Der er nogen uklarhed om hvornår projekterne som støttes under anden udbudsrundeskal være igangsat.Kvoter, for hvilke der ikke er givet tilsagn senest ultimo 2015 eller som ikke kommer til udbetalingpga. projekterne mislykkes eller forsinkes, falder tilbage til reserven for nye virksomheder hvorafresterende midler fordeles til medlemsstaterne efter 2020.StøtteintensitetKommissionen foreslår, at der kan ydes støtte fra ordningen på 50 % af ansøgt offentlig støtte fraNER300 ordningen – herefter ”ansøgt NER300 støtte”- til projektet. ”Ansøgt NER300 støtte” erdefineret som "relevante omkostninger" minus evt. bidrag fra projektudvikleren selv. Alle formerfor bidrag fra medlemsstaten til projektet indgår i beregningen af ”relevante omkostninger”.”Relevante omkostninger” defineres for CCS anlæg som nutidsværdien over 10 år af alleomkostninger og indtægter/sparede udgifter ved opførelse og drift af anlægget. For VE-anlæg er”relevante omkostninger” nutidsværdien over 5 år af alle ekstra omkostninger og indtægter irelation til investeringsomkostninger for sammenlignelige, konventionelle anlæg med sammeproduktion.ProjektudvælgelseskriterierOrdningen sigter mod at støtte teknologier, der er innovative i forhold til det aktuelle tekniskeudviklingsstade. Teknologierne må ikke være kommercielt konkurrencedygtige, men skal tekniskset være tilstrækkeligt modne til, at de egner sig til demonstration i præ-kommerciel skala.Projekterne skal have tilstrækkelig stor skala til, at der ikke vil opstå yderligere tekniske problemerved opskalering til kommerciel skala. Endeligt skal teknologierne have et stortudbygningspotentiale i EU eller globalt.Alle projekter skal opfylde en række minimumskriterier for økonomisk og teknisk holdbarhed –herunder skal ansøgninger godtgøre, at der kan skaffes finansiering, at implementeringsplanen errealistisk, at de ikke medfører andre miljøproblemer og at planlagte investeringer i øvrigt følgerEU's udbudsregler.For projekter, som opfylder minimumsbetingelser vil udvælgelsen at projekter ske som følger:

Kommissionen foreslår, at ét projekt inden for hver af de 38 underprojektkategorier i Anneks I skalstøttes (8 CCS kategorier, 30 VE kategorier). Hvis der er overskydende kvoter herefter kan flereprojekter indenfor underkategorierne støttes under hensyntagen til en balance mellem CCS og VEdemonstrationsprojekter. Hvis der for én underkategori ikke ansøges om mere end ét eller toprojekter kan Kommission vælge at udskyde støttetilsagnet til ansøgningsrunde nummer to.Kommission foreslår, at maksimum to projekter inden for hvert medlemsland kan modtage støtte.Grænseoverskridende projekter tæller dog ikke med i denne begrænsning.Den konkrete udvælgelse indenfor hver underkategori sker ved rangordning efter laveste sum afansøgt NER300 støtte og støtte fra medlemslandet pr. lagret enhed CO2 (CCS) eller energienhedproduceret (VE). Dog kan et andet projekt med et lidt højere støttebehov pr. lagret CO2 enhed ellerVE-enhed blive foretrukket, hvis det præsenterer et markant lavere ansøgt støtte.Binding af udbetalinger til faktisk lagret CO2 eller produceret VE-energi75 pct. af støtten er bundet op på hhv. den verificerede mængde lagret CO2 over de første 10 år(CCS-anlæg) og de producerede energienheder over de første 5 år (VE projekter).Medlemsstaterne kan endvidere vælge at foretage udbetalinger før projekterne sættes i drift, hvis degaranterer for, at uberettigede støtteudbetalinger tilbagebetales.VidendelingDer er et krav om videndeling fra projekter som modtager støtte fra ordningen. Anneks II angiverhvilke relevante informationer projektoperatører, konsortium deltagere, leverandører ogunderleverandører til projektet skal videregive. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne sikrer,at videndelingen sker.ProjektkategorierAnneks I lister i alt 8 CCS underkategorier og 30 VE underkategorier samtminimumsgrænseværdier for projekternes størrelse inden for hver underkategori. .Geografisk fordelingKommissionens udkast til beslutning fastlægger ikke nogen forlods geografisk fordeling afmidlerne, men præamblen til beslutningen angiver at ansøgningsrunde nummer to bl.a. skalanvendes til at udjævne eventuelle geografiske og tekniske ubalancer opstået i førsteansøgningsrunde.6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer eksisterer ingen dansk lovgivning på området, og forslaget til forordning indskrænker ikkeDanmarks muligheder for at etablere national lovgivning på området.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetStatsfinansielle konsekvenserKommissionens forslag om medlemsstaternes forpligtigelse til bl.a. at vurdere projekter påmedlemsstatens territorium samt at uddele støtten til projektet kan medføre mindre administrativeomkostninger for den danske stat som kan afholdes indenfor eksisterende rammer. Herudover harforslaget ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.Den danske stat er ikke forpligtiget til at bidrage til finansiering af projekter, der søger om støtte fraordningen. Hvis det lykkes at skaffe midler fra ordningen til danske projekter, kan disse dog godtinvolvere udbetaling af danske støttemidler fra PSO-ordningen. Det kan f.eks. ske, hvis der er taleom etablering af et VE demonstrationsanlæg indenfor en kategori, der er berettiget til PSOdriftsstøtte – f.eks. vindkraftanlægFor EU gælder, at midlerne fremkommer ved salg af gratiskvoter fra en reserve etableret som del afdet fælles EU-kvoteloft. Derved er der ikke tale om midler fra EU's budget. Der er derfor helleringen indirekte påvirkning af det danske statsbudget via vores bidrag til EU's budget.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget støtter demonstration af energiteknologier og gennemførelsen af forslaget kan have enpositiv påvirkning på samfundsøkonomien på tværs af EU, idet EU’s konkurrenceevne indenfor dedemonstrerede energiteknologier styrkes. Omvendt finansieres demonstrationen gennem midleropkrævet fra kvoteregulerede virksomheder, som alternativt kunne have været anvendt andre stederi samfundsøkonomien.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet bortset fra devirksomheder, der vælger at ansøge om støtte.

BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.9. HøringForslaget er sendt i høring i klima- og energipolitisk specialudvalg den 21. januar 2010.Arbejdstilsynet (AT) bemærker at der erfaringsmæssigt er der en stor tilbøjelighed til at glemmearbejdsmiljøet under arbejdet med nye teknologier. AT vil derfor finde det hensigtsmæssigt, at derher gøres opmærksom på, at der bør udvises en særlig agtpågivenhed i relation til arbejdsmiljøet.AT vil ligeledes finde det hensigtsmæssigt, at der gøres opmærksom på, at det er væsentligt, at deindhøstede erfaringer om arbejdsmiljø bringes videre.Danmarks Naturfredningsforening (DN) er imod beslutningen om at der skulle afsættes 300millioner gratis kvoter til demonstration af CCS (Carbon Capture and Storage) og innovative VEteknologier til nye virksomheder i EU's reviderede kvotehandelssystem, som træder i kraft fra2013. DN mener at det er forkert - og at det forringer investeringerne i ægte VE- teknologi, CCS erikke en VE- teknologi. Pengene burde bruges på langsigtet løsninger.DN mener regeringen bør arbejde for at fremme at de 300 mio. kvoter på tværs af Europahovedsagelig går til VE projekter og ikke CCS. Derudover skal de projekter Danmark søger dissemidler til, styrke Danmarks position som VE-teknologi forgangsland - og ikke CCS. Derudoverer DN blevet gjort bekendt med at de geografiske områder som man betragter som geologisk egnettil CCS også er de områder der er egnet til geotermi - hvilket er en teknologi der klart er atfortrække frem for CCS.DN mener at der er en række problemstillinger forbundet med udviklingen af CCS. Blandt andet:(1) Det er energikrævende at pumpe CO2 ned i undergrunden. Det kræver derfor megen ekstraenergi at transportere og pumpe CO2 ned i undergrunden. (2) Såfremt den ekstra energi det kræverat pumpe CO2 ned i undergrunden skal komme fra afbrænding af biomasse, er problemstillingen,hvor denne biomasse skal komme fra – hvilke arealer skal brugen til en ekstra dyrkning afbiomasse? (3) Tidsperspektivet: CCS er først et reelt alternativ i Danmark i 2030, og altså ikke enløsning her og nu. Ressourcerne kan i stedet bruges til en langtidsholdbar løsning ved investering ivedvarende energikilder der kan gøre os uafhængige af fossile brændsler. (4) Frem for at brugepenge på at udvikle CCS skal man fremme udviklingen af alternative energiformer, og teknologierder gør os uafhængige af forurenende brændstoffer, det gør CCS ikke. Derfor skal det ikkeprioriteres at give forsknings- og udviklingsmidler til CCS. (5) CCS er affaldsdeponi på ubestemttid og en investering i en solnedgangsteknologi. (6) Der er alt for stor uvished om, hvilkekonsekvenser det har at pumpe CO2 ned i undergrunden. Selskaber, der vil pumpe CO2 ned iundergrunden, skal stille sikkerhed så samfundet ikke risikerer at står med en stor regning.Derfor er DN imod, at der bruges tid, penge og ressourcer på at udvikle CCS teknologien. I stedetmener DN, at der skal satses på langsigtede løsninger, som ifølge DN bringer Danmark tætter på etfossilt frit Danmark.Dansk Erhverv (DE) støtter helt overordnet fremme af demonstrationsprojekter, fordi DE mener atdisse i høj grad medvirker til at anspore udviklingen. DE støtter på foreliggende grundlag

indstillingen idet den balancerer hensynet til en fleksibel forhandlingsstrategi og fremme af detoverordnede mål med den foreslåede ordning.Dansk Industri og Dansk Industri Energibranchen (DI) forudsætter helt grundlæggende, at allemidler fra de 300 reserverede kvoter bringes i aktiv anvendelse til de formål, der er angivet iforordningen.DI er overordnet enig i forordningens fokus på, at støtte teknologier i demo-fasen der har etkommercielt potentiale. I den sammenhæng støtter DI også regeringens synspunkt om, at listen medkriterier til teknologityper og deres størrelser skal gøres indikativ for ikke at udelukke potentielleteknologier.DI mener, at der imidlertid er et særligt forhold, der knytter sig til spørgsmålet om størrelsen afprojekterne, som de facto kan udelukke mulighederne for at bringe danske VE projekter ibetragtning. Det er en problematik som DI ønsker, at regeringen skal være meget opmærksom på.Derfor støtter DI formuleringen i den brede kritik af det uheldige i, at størrelser på teknologierpasser dårligt sammen med medlemslandenes reelle teknologiporteføljer, og DI opfordrerregeringen til at bakke det synspunkt op.DI vil derfor også pege på, at hensynet til balancering mellem henholdsvis CCS og VE vedgenanvendelse af midler fra første fase er kritisk. På trods af, at den officielle linje fra EU har været,at der skulle være "balance" mellem CCS og innovativ VE-teknologier betyder problematikken omdet dårlige match mellem størrelseskravet til VE projekter og de enkelte landes portefølje, en risikofor de facto højere størrelsesmæssige barrierer for VE-projekterne.Og DI påpeger, at såfremt det giver betydelig skrævvridning mellem de to hovedkategorier er detnaturligvis uhensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at man fra dansk regering arbejder for, atreglerne ikke udformes på en måde som i praksis vil indebære en ubalanceret kanalisering af midler.Forslagets artikel 8 kunne derfor overvejes suppleret med følgende formulering:"Støtte til hver enkelt af to respektive teknologikategorier (CCS, innovativ VE) bør ikke overstigeen uforholdsmæssig for stor andel, eksempelvis 55 %, af de samlede midler der ydes i henhold tildenne afgørelse".Endelig henleder DI opmærksomheden på en anden vigtig detalje: Artikel 11.2 bør justeres så VE-teknologierne ikke modtager støtte efter produceret mængde elektricitet - men produceret mængde"clean energy" (som er udtrykket man anvender i Artikel 13). Dette igen for at undgå unødigforvridning mellem de to hovedgrupper af teknologier. CCS modtager således støtte efter mængdeaf CO2 som faktisk deponeres i undergrunden. VE modtager imidlertid støtte efter mængden af elproduceret, hvilket er et mere snævert kriterium, da mange af biomasse-teknologierne omdannerbiomasse til biogas, biobrændstof eller til CO2-venlig varmeproduktion, dvs. ikke blot el-produktion.Energinet.dk (EDK) er enig med forslaget til holdning. Til bemærkningen om at det er vigtigt, atstøtteordningen bør bære en større del af risikoen ved test og storskalademonstration af nyeteknologier, vil EDK gerne pointere at netop fordi det er tale om uafprøvede teknologier kan detforventes, at myndighedsbehandling som fx VVM kan være en langsommelig proces og således

tvivlsomt at nationale tilladelser er opnået 31. december 2011. Ved byggeprocessen kan det værenødvendigt at prøve flere muligheder af, inden man er klar til at gå i drift, hvilket vil forlængeprocessen i forhold til konventionelle anlæg. Derfor kan det være projekter der får svært ved at gå idrift senest med udgangen af 2015. Man kan overveje at stille som krav, at projekter skal være idrift senest fire år efter alle tilladelser er opnået.Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter overordnet set den danske indstilling. L&F lægger dog isærvægt på at sikre udviklingen af innovative VE-teknologier. Det er vigtigt fordi Danmark har storekompetencer på området, og udvilklingsmæssigt er langt foran mange andre EU-lande. Eksempelviskan der fokuseres på fortsat udvikling af biomasseteknologier, såsom udvikling af 2. generationsanlæg, eller demonstrationsprojekter, som ser på hvordan man kan få forskellige VE-teknologier tilat spille sammen i intelligente energisystemer.I forhold til CCS er det udmærket, at der afsættes penge til demonstrationsprojekter, og fint atDanmark vil arbejde for at få del i midlerne. L&F ser dog helt overordnet stadig en række markanteusikkerhedsfaktorer omkring teknologien. Derfor er det helt afgørende, at en række elementer somrisiko og sikkerhed undersøges nærmere, før man kaster sig over konkrete projekter. Landbrug &Fødevarer ser ikke CCS som den mest effektive og oplagte klimaløsning, men erkender at det ervigtigt at få afprøvet teknologien.L&F støtter en fair fordeling af de 300 mio. kvoter mellem EU-landene, men understreger, at derikke må blive tale om omfordeling mellem EU-landene. Det er i øvrigt vigtigt at sikre, at støttenmatcher det teknologiske udviklingsniveau i det pågældende land. Dvs. at typer og størrelse afteknologier passer med det udviklingstrin og de kompetencer det enkelte land har i relation tilforskellige VE-teknologier.Afslutningsvist skal L&F endnu engang understrege, at det der virker mest oplagt at fokusere på, erinnovative VE-projekter, hvorfor L&F kan støtte en stærk prioritering af disse. Her er detvæsentligt, at den danske stat arbejder for at skaffe flest mulige projekter til Danmark. Det ervigtigt, at der skabes en dialog omkring hvilke projekter der er relevante fra dansk side, inden manlægger sig fast på konkrete teknologier. Her forventer L&F, at erhvervslivet inddrages idrøftelserne.Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) mener generelt, at det er vigtigt at opsamling oglagring af CO2 (CCS) ikke favoriseres på bekostning af vedvarende energi. Den lange tidshorisontfor at få CCS kommercialiseret er i modstrid med behovet for teknologier, der kan sikre den hurtigstmulige reduktion af drivhusgasser. Modsat er tidshorisonten kortere for introduktion af en række afde foreslående, innovative VE-teknologier. De er derfor mere relevante i en strategi for en hurtigreduktion af CO2 udledninger.I dansk sammenhæng er det værd at bemærke at det usikkert om der kommer danske CCS projektermed NER300 støtte, mens der er flere kandidater til projekter med støtte til innovativ VE meddansk deltagelse.

Derfor foreslår OVE at Danmark arbejder for at størst mulig del af NER300 støtten gives tilvedvarende energi. Det kan f.eks. ske ved at sikre at der bliver samme støtte per teknologi til de 30VE-teknologier, som der bliver til de 8 CCS teknologier.Det er foreslået at 75% af støtten gives i forhold til de første 5 års produktion for VE-anlæg og 10års produktion for CCS. Da det i sagens natur er svært at beregne opførelsesperioden ved innovativeteknologier, bør det præciseres at der for VE-teknologier er tale om 5 år fra anlæggene sættes i driftmed fuld effekt, så en opstart og indkøringsfase ikke er omfattet af de 5 år.Forslaget om at 75% af støtten gives efter produktion de første 5-10 år gør støtten væsentlig mereusikker, og gør det sværere for mindre aktører at deltage, da de vil have svært ved at bære dennerisiko. Derfor foreslås at forholdet ændres så højst 25% gives efter støtten de første år, resten som etfast tilskud.Dansk Energi (DE) er grundlæggende enige i, at regeringen skal sikre at fremme danske projekter,herunder sikre udvikling af CCS-projekter og innovative VE-projekter. DE mener, at pengene frapuljen vil blive uddelt i meget skarp konkurrence mellem de store europæiske energiselskaber, ogmener derfor at Danmark bør derfor arbejde for at reglerne og administrationen af disse kommer tilat styrke såvel danske fremstillingsvirksomheder som energivirksomheder, der udvikler CO2-reneteknologier ("clean-tech"). DE ser det naturligt, at arbejde for, at en passende fordeling afmidlerne kommer til at understøtte clean-tech energiteknologi-branchen. For så vidt VE-teknologiermener DE at støtten ikke udelukkende bør ses i forhold til produceret mængde elektricitet, men efterproduceret mængde ren energi. DE mener, at regeringen, for bedre at tiltrække investorer tildemonstrationsprojekterne, bør arbejde for at støtten udbetales tidligt i projektfasen modnaturligvis at modtagerselskabet af tilskud stiller sikkerhed for støtten.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at alle medlemslandene sikres en fair andel af de 300 millioner kvotersamtidig med at der tages hensyn formålet med beslutningen om at de 300 mio. kvoter på tværs afEuropa sikrer udviklingen af innovative VE projekter og af miljømæssigt forsvarlige CCS projekter.Derfor arbejder regeringen for en fordeling af midler, som også sikrer Danmark rimelig andel afstøtten til demonstration af teknologier som skal hjælpe EU med at imødegå de aktuelleudfordringer omkring reduktion af drivhusgasser.I forlængelse heraf arbejder regeringen for, at sammenhængen mellem udbetaling af støtte og denfaktiske reduktion af CO2 begrænses yderligere ud fra betragtningen om, at formålet meddemonstrationen netop er at teste en uafprøvet skala af teknologierne. Med andre ord er bådeinvesteringskravet stort og risikoen høj, hvorfor støtteordningen bør bære en større del af risikoen.Regeringen bakker op om den gruppe af medlemslande, som mener, at Bilag I er for rigid i sinfortolkning af hvad der er de mest hensigtsmæssige CCS teknologier at demonstrere og hvad derkan karakteriseres som innovative VE teknologier. Regeringen bakker derfor op om et forslag til en

kompromisløsning hvor teknologityperne og deres minimumsstørrelser gøres indikative. På denmåde er der ikke potentielle teknologier som udelukkes.Set i lyset af, at der kan komme ændringer til Kommissionens forslag bakker regeringen op om detforslag som bedst imødekommer regeringens hensyn som beskrevet ovenfor.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag har på flere punkter mødt kritik fra en lang række af medlemslande.Hovedsagligt er kritikken kommet fra at en gruppe lande, som har ønsket en større rolle formedlemslandene i projektudvælgelsen. Ifølge disse lande bør projektudvælgelse i stedet ske ved, atmedlemslandene opstiller en liste over demonstrationsprojekter, de ønsker at gennemføre.Kommissionen skal så sammensætte en bred portefølje af projekter ud fra medlemslandenes lister.Kritikken fra den samme gruppe af lande, er ligeledes gået på, at Kommissionens forslag ikke vilsikre, at alle medlemslandene får en rimelig andel af midlerne. Derfor har en række medlemslandeforeslået, at de 300 millioner kvoter allerede på forhånd reserveres til de enkelte medlemslande. Endel af disse medlemslande foreslår en fordeling efter nøglen i kvotedirektivets artikel 10(2).På tværs af medlemslandene har der været utilfredshed med Kommissionens forslag om enbegrænsning af støtten til 50 pct. af ”ansøgt NER300 støtte”. Kommissionen har holdt fast i sinfortolkning af muligheden for støtte med argumentet om at forslaget svarer til den eksisterendepraksis i reglerne for statsstøtte til miljøforanstaltninger.På samme måde har der også været utilfredshed med Kommissionens fortolkning af, at der kun skaludbetales midler, hvis det lykkes projektet at fortrænge den forventede CO2 ved lagring eller vedproduktion af VE. Kommissionen har på det punkt imødekommet medlemsstaterne ved at revideresin fortolkning så kun 75 pct. af støtten er bundet op på den forventede CO2 fortrængning.Bilag I, som angiver hvilke typer af teknologi som kan støttes, har også været under skarp kritik framange medlemslande. Kritikken er, at de typer og størrelser på teknologier, som er listet i bilaget eralt for rigide og passer dårligt sammen medlemsstaternes reelle portefølje af teknologier iudviklingsfasen.Det må forventes, at gruppen af medlemslande som er uenig i principperne for uddeling af midlervil arbejde på at få ændret Kommissionens forslag helt frem til afstemningen den 2. februar.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.