MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 269: Udkast til bekendtgørelse om samtidig sagsbehandling af sager om ferskvandsdambrug, fra miljøministeren

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov omnaturbeskyttelse og lov om vandløb(Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelseaf visse vandindvindingstilladelser og -rettigheder)§1I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935af 24. september 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 22, stk. 1,affattes således:»Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemttidsrum, som kan være højst 30 år, jf. dog 2. og 3. pkt. Tilla-delser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrødermed hensyn til grundvand kan gives for et tidsrum af højst 15år og med hensyn til overfladevand for et tidsrum af højst 10år. Tilladelser til indvinding af vand til dambrug kan gives foret tidsrum af højst 10 år.«2.I§ 22indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler om frister forindgivelse af en ansøgning om fornyelse af en tilladelse tilvandindvinding.«3.Efter § 56 indsættes:»§ 56 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om driften afvandforsyningsanlæg.«4.Efter § 74 b indsættes ikapitel 12:»§ 74 c.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at be-stemte typer af sager skal behandles og afgøres samtidig medafgørelser efter anden relevant lovgivning. Miljøministerenkan herunder fastsætte regler om genoptagelse af sager, hvortilladelse er meddelt.«5.I§ 86, stk. 2,ændres to steder »§ 19« til: »§ 20«.1.Efter § 70 a indsættes ikapitel 12:§2I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af22. december 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 97 af10. februar 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 513 af 12. juni2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 35, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »handlinger«: », og atsager om godkendelse af bestemte listevirksomheder skal be-handles og afgøres samtidig med afgørelser efter anden rele-vant lovgivning«.2.I§ 41 b, stk. 1, 2. pkt.indsættes efter »regelmæssigt« : »eller samtidig med relevante afgørelser efter anden lovgiv-ning«.§3I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af24. september 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 70 a indsættes før overskriften»Internationale for-pligtelser«:»§ 70 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at be-stemte typer af sager efter loven skal behandles og afgøressamtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning.«§4I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24.september 2009, foretages følgende ændring:

af disse bestemmelser, der efter den gældende bestemmelse i§ 86, stk. 4, i lov om vandforsyning m.v. fortsat gælder den 1.januar 2010, først 1 år efter vedtagelsen af den første kom-munale handleplan i medfør af miljømålsloven.Stk. 2.Tilladelse til vandindvinding meddelt efter kapitel 4i lov om vandforsyning m.v., der er meddelt før den 1. januar2010, og som udløber efter den 1. januar 2010, men indenvedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør afmiljømålsloven, ophører først 1 år efter vedtagelsen af denkommunale handleplan. Dette gælder dog ikke tilladelser, derer påklaget til Miljøklagenævnet, og som ikke er afgjort den1. januar 2010, samt tilladelser, der påklages efter dette tids-punkt.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold3. Lovforslagets indhold3.1 Kvalitets- og sikkerhedssystemer på vandforsyningsanlæg3.1.1 Gældende ret3.1.2 Den foreslåede ordning3.2 Forlængelse af vandindvindingstilladelser og -rettigheder3.2.1 Gældende ret3.2.2 Den foreslåede ordning3.3 Godkendelser af dambrug3.3.1 Gældende ret3.3.1.1 Vandforsyningsloven3.3.1.2 Miljøbeskyttelsesloven3.3.1.3 VVM-regler og dambrug3.3.1.4 Vandplaner og dambrug3.2.1.5 Natura 2000-områder3.3.1.6 Naturbeskyttelsesloven3.3.1.7 Vandløbsloven3.3.2 Den foreslåede ordning3.3.2.1 Samtidig sagsbehandling af dambrugssager efter natur- og miljølove3.3.2.2 Særligt om vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.2 Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet5.2 Administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget1. IndledningI dette lovforslag foreslås indsat hjemmel til at fast-sætte regler om driften af vandforsyningsanlæg og sags-behandling af dambrugssager samt forlængelse af vissevandindvindingstilladelser og -rettigheder.Hjemmel til at fastsætte regler om driften af vandfor-syningsanlæg gør det muligt at indføre kvalitets- ogsikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer for yder-ligere at imødegå risikoen for forurening af drikkevan-det.Hjemmel til at fastsætte regler om sagsbehandlingen idambrugssager gør det muligt at foretage en samtidigsagsbehandling for miljøgodkendelser og revurderingerefter miljøbeskyttelsesloven, tilladelser efter vandforsy-ningsloven og vandløbsloven og dispensationer efternaturbeskyttelsesloven.En udskydelse af kravet om fornyelse af en rækkevandindvindingstilladelser og -rettigheder skaber enbedre sammenhæng mellem udnyttelse af grundvands-ressourcerne og den samlede vandplanlægning.2. Lovforslagets baggrund og hovedindholdLovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse tilat kunne fastsætte regler om driften på vandforsynings-anlæg. Forslaget gør det muligt at fastsætte krav om atindføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledel-sessystemer på vandforsyningsanlæg. Ved ledelsessy-

stemer forstås indførelse af faste procedurer på vandfor-syningsanlæg med fokus på produktkvalitet. Hermed vilman kunne reducere risikoen for bl.a. mikrobiologiskforurening.Forslaget har sin baggrund i, at der fra tid til andenregistreres mikrobiologiske forureninger af drikkevan-det på vandforsyningsanlæg. En arbejdsgruppe beståen-de af Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Dansk Vand – og Spildevandsforening(DANVA), Foreningen af Vandværker i Danmark(FVD) og Kommunernes Landsforening (KL) har fore-taget en undersøgelse af, hvordan man bedre kan sikresig mod mikrobiologisk forurening af drikkevandet. Ar-bejdsgruppens anbefaling er blandt andet at indføre le-delsessystemer på vandforsyningsanlæg. Miljøministe-riet har herefter igangsat en undersøgelse, som nærmereskal belyse mulighederne og konsekvenserne ved at ind-føre ledelsessystemer.Indføring af ledelsessystemer i form af DDS - »Do-kumenteret Drikkevandssikkerhed« - på vandforsy-ningsanlæg blev også foreslået i forbindelse med 1.behandlingen af beslutningsforslag nr. B 46 om sikringaf rent drikkevand (fra folketingssamlingen fra2008-09). Beslutningsforslag nr. B 46 havde bred støttei Folketinget.Det andet forslag skal gøre det muligt at udskyde kra-vet om fornyelse af en række vandindvindingstilladel-ser, der efter den gældende vandforsyningslov skalfornys inden den 1. april 2010 til afløsning af tidligereopretholdte rettigheder og tilladelser til vandindvinding.Det samme gælder udskydelse af andre fornyelser af til-ladelser til vandindvinding efter vandforsyningsloven.Formålet hermed er at muliggøre, at disse nye vandind-vindingstilladelser udarbejdes i sammenhæng og i for-længelse af de vandplaner, der skal udarbejdes i medføraf miljømålsloven. Miljømålsloven er en delvis gen-nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af enramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(Vandrammedirektivet), der fastsætter planmæssige ogprocessuelle regler for vanplanlægningen i Danmark.For hvert hovedvandopland – 23 i alt – skal der udar-bejdes en samlet vandplan for alt overfladevand oggrundvand inden for hovedvandoplandet. Efter vedta-gelsen af vandplanen skal kommunerne udarbejde enkommunal handleplan. Denne kommunale handleplaner et supplement til vandplanerne og skal indeholde nær-mere redegørelse for, hvordan vandplanen og dens ind-satsprogram vil blive realiseret inden for kommunensgeografiske område. For at skabe den nødvendige sam-menhæng mellem den overordnede vandplanlægning,herunder udnyttelsen af grundvandsressourcerne til

drikkevandsforsyning, foreslås det, at disse tilladelserførst skal være meddelt senest 1 år efter den første kom-munale handleplan er vedtaget. Kommunerne vil først iforbindelse med udarbejdelsen af den kommunale hand-leplan have et overordnet overblik over, hvilke lokaletiltag der skal igangsættes for at kunne opfylde målenei vandplanen, dvs. målene efter miljømålsloven, oghvordan disse tiltag har indflydelse på prioriteringen afgrundvandsressourcernes anvendelse. Forslaget vil givekommunerne gode forudsætninger til at kunne fremmeen bæredygtig anvendelse af grundvandsressourcerne ogsamtidig forbedre og beskytte vandmiljøernes tilstand.Det tredje forslag har til formål at forenkle og effek-tivisere sagsbehandlingen af dambrugssager i kommu-nerne. Dambrugssagerne er kendetegnet ved, at dertræffes mange enkeltafgørelser efter lovgivningen påMiljøministeriets område. Dambrugserhvervet, KL,Danmarks Naturfredningsforening og DanmarksSportsfiskerforening har alle efterlyst en forenkling ogeffektivisering af sagsbehandlingen på området.Etablering og drift af et ferskvandsdambrug indebæ-rer, at kommunalbestyrelsen på Miljøministeriets områ-de skal træffe afgørelse efter vandforsyningsloven,miljøbeskyttelsesloven og planlovens VVM-regler.Desuden skal dambrugssagen i nogle tilfælde vurderesefter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Ændrin-ger eller udvidelser af et bestående dambrug kan ligele-des nødvendiggøre afgørelser efter disse regler. Derhenvises herom i øvrigt til afsnit 3.3.1 nedenfor.Klageinstans for afgørelser om dambrug efter miljø-lovgivningen er forskellig, afhængig af hvilken afgørel-se der er tale om. Afgørelser efter naturbeskyttelseslo-ven, vandløbsloven og planloven kan efter de gældenderegler påklages til Naturklagenævnet, mens afgørelserefter vandforsyningsloven og miljøbeskyttelseslovenkan påklages til Miljøklagenævnet. Afgørelser eftervandløbsloven kan påklages til By- og Landskabssty-relsen.Mange afgørelser i dambrugssager påklages til den re-levante klageinstans af både dambrugeren og de grønneorganisationer, som er tillagt klageret. På grund af denmanglende samtidighed i sagsbehandlingen har dettebetydet, at en række eksisterende dambrug fortsat ikkehar en afklaring af deres samlede miljøforhold, hvorvedspørgsmål om udvidelser af dambrugsdriften ikke harkunnet behandles på et kvalificeret grundlag. Dermed eren erhvervsudvikling af dambrugserhvervet blevet for-sinket.Med dette lovforslag er det hensigten at give miljømi-nisteren mulighed for at fastsætte bestemmelser, somsikrer samtidighed i sagsbehandlingen af dambrugssa-

ger efter miljølovgivningen. Bestemmelserne er dogformuleret, så de fremover tillige kan anvendes på andrevirksomhedstyper.I dag bortfalder en vandindvindingstilladelse til dam-brugsformål ifølge vandforsyningslovens § 22 efter hen-holdsvis 10 og 15 år, afhængig af om der er tale om entilladelse til at udnytte overflade- eller grundvand. Medlovforslaget indføres samme maksimale gyldighedspe-riode – 10 år – for begge typer af vandindvindingstilla-delse til dambrug. Dette er en forudsætning for at kunnegennemføre generelle regler om, at kommunalbestyrel-sen i konkrete miljøsager om dambrug skal koordinereafgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og anden rele-vant lovgivning.Formålet er, at de nødvendige afgørelser efter miljø-lovgivningen til etablering og drift af et nyt dambrugeller ændringer eller udvidelser af et eksisterende dam-brug kan meddeles på samme tidspunkt. For eksisteren-de dambrug sigtes der endvidere mod en ordning, hvorfornyelse af en vandindvindingstilladelse og revurde-ring af en meddelt miljøgodkendelse kan ske samtidig.Samlet set er målet herigennem at opnå en forenkling ogeffektivisering af kommunernes sagsbehandling.Sideløbende med lovforslaget arbejdes der hen imodet elektronisk ansøgningssystem, der kan understøttekommunerne i behandlingen af dambrugssager. Des-uden er det planlagt at gennemføre ændringer af model-dambrugsbekendtgørelsen og ferskvandsdambrugsbe-kendtgørelsen med henblik på at indføre de senesteresultater af BAT – bedst tilgængelig teknologi – for atmindske forureningen fra dambrug. Endelig er der ned-sat et Akvakulturudvalg med repræsentanter fra erhver-vet, de grønne organisationer og relevante myndigheder,som inden udgangen af maj 2010 skal afgive en rapportom de langsigtede udviklingsmuligheder for dambrug-serhvervet.3. Lovforslagets indhold3.1 Kvalitets- og sikkerhedssystemer påvandforsyningsanlæg3.1.1 Gældende retEfter gældende ret findes der ingen hjemmel for mil-jøministeren til at fastsætte regler om driften af vand-forsyningsanlæg, herunder krav om indførelse af kvali-tets - og sikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer.3.1.2 Den foreslåede ordningDet foreslås at give miljøministeren bemyndigelse tilat fastsætte regler om driften af vandforsyningsanlæg.

Bemyndigelsen vil gøre det muligt at indføre kvalitets-og sikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer.Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyningsan-læg blev foreslået af den nedsatte arbejdsgruppe bestå-ende af Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, DANVA, FVD og KL, der havde til op-gave at undersøge, hvordan mikrobiologiske vandforur-eninger kan forhindres. Miljøministeriet har i forlæn-gelse heraf igangsat en yderligere undersøgelse, dernærmere skal belyse mulighederne og konsekvenserneved indførelse af ledelsessystemer. Den vil blandt andetindeholde en vurdering af, hvilke minimumskriterier derskal indgå i et ledelsessystem, og om disse skal gradue-res afhængig af vandforsyningsanlæggets størrelse.Ved ledelsessystemer forstås indførelse af faste pro-cedurer på vandforsyningsanlæg med fokus på produkt-kvalitet. Det kan f.eks. betyde, at forsyningen førstformulerer en række mål for vandkvaliteten eller for for-bedringen af denne. Herefter gennemføres en risikoana-lyse med henblik på, at forhold, der kan kompromitteremålene, identificeres. Der udarbejdes en plan, hvori sty-ring i forhold til de vigtigste risici beskrives og følges.Systemet skal dokumenteres, og der skal føres system-kontrol. En fast del af et ledelsessystem er egenkontrol.Før bemyndigelsen vil blive udnyttet, vil miljømini-steren inddrage Folketingets partier.Reglerne om driften på vandforsyningsanlæg vil blivefastsat i en bekendtgørelse. Udarbejdelse af reglernesindhold og rækkevidde vil bl.a. være baseret på de re-sultater, som ovenstående undersøgelse vil fremdrage.3.2 Udskydelse af vandindvindingstilladelser og -rettigheder3.2.1 Gældende retEfter den gældende bestemmelse i vandforsyningslo-vens § 86, stk. 4, er tilladelser og rettigheder til indvin-ding af grundvand, der eksisterede ved lovens ikrafttræ-den den 1. april 1980, og som ikke er begrænsede efterandre bestemmelser i lovgivningen og ikke anvendes tilvanding af marker eller til dambrug, gyldige i 30 år efterlovens ikrafttræden. Dette betyder, at disse tilladelser ogrettigheder skal fornyes inden den 1. april 2010. Dennebestemmelse har sin baggrund i, at man ville indføre enfremtidig tidsbegrænsning for samtlige tilladelser tilvandindvinding. Med tidsbegrænsningen ville man opnåen bedre styring af grundvandsressourcernes benyttelse.For at tidsbegrænse allerede eksisterende tilladelser ogrettigheder, der ikke havde nogen tidsbegrænsning, ind-førte man denne bestemmelse om, at disse fortsat vargyldige for et tidsrum af 30 år efter lovens ikrafttræden.

For rettigheder til indvinding af vand til vanding aflandbrugsafgrøder og til dambrug blev gyldighedspe-rioden fastsat til højst 15 år med hensyn til grundvandog højst 10 år med hensyn til overfladevand. For dam-brug oprettet før den 1. oktober 1974 blev gyldigheds-perioden dog fastsat til 25 år for indvinding afoverfladevand.Danmark er i medfør af miljømålslovens kap. 6 for-pligtet til at opfylde en række konkrete miljømål, her-under gennem vandplanlægning at forebygge yderligereforringelse og beskytte og forbedre vandmiljøernes til-stand og fremme bæredygtig vandanvendelse baseret pålangsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer,herunder grundvandsressourcerne. I forbindelse medvandplanlægningen udarbejdes og vedtages vandplanerfor de 23 hovedvandoplande, hvorefter disse planer vilblive samlet i en sammenfattende vandplan på vanddi-striktsniveau. Vandplanerne fungerer herefter som over-ordnet ramme, hvilket de kommunale, regionale ogstatslige myndigheder skal lægge til grund ved udøvel-sen af deres beføjelser. Kommunerne skal bl.a. på bag-grund af vandplanerne indarbejde den konkrete oglokale indsats i de kommunale handleplaner.3.2.2 Den foreslåede ordningFor at sikre at fremtidige vandindvindingstilladelserhviler på et grundlag, hvor der kan tages højde for dekommende vandplaner, der udgør rammen for de kom-munale handleplaner, foreslås fristen for gældende ret-tigheder og tilladelser, der udløber i perioden efter den1. januar 2010 og inden vedtagelsen af den første kom-munale handlingsplan, udskudt til senest 1 år efter denførste kommunale handleplan er udarbejdet og vedtaget.For at kunne opfylde miljømålene kan det udover denkonkrete og lokale indsats være nødvendigt at foretageen prioritering af vandressourcernes anvendelse. I for-skellige hovedvandoplande med dårlig tilstand i vand-miljøerne kan det af den grund i fremtiden værenødvendigt at indskrænke eller give afslag på vandind-vindingstilladelser til forskellige formål til f.eks. land-brug, dambrug og i nogle tilfælde drikkevandsforsyning.Kommunerne vil med den foreslåede ordning førstskulle tage stilling til fornyelse af en række vandindvin-dingstilladelser og -rettigheder, når der foreligger godeforudsætninger for at kunne foretage den nødvendigeprioritering af grundvandressourcernes anvendelse ogbehandling af ansøgninger om en vandindvindingstilla-delse og samtidig kunne opfylde forpligtelserne i medføraf miljømålsloven.Der verserer imidlertid en række klagesager vedrøren-de sådanne vandindvindingstilladelser. Det findes ikkerimeligt, at påklagede vandindvindingstilladelser, hvor

sagen verserer ved Miljøklagenævnet på tidspunktet forlovens ikrafttræden, forlænges ved lov. Det bør i sådan-ne tilfælde overlades til Miljøklagenævnet at træffe af-gørelse i den konkrete sag, idet bemærkes, at nævnet harmulighed for – hvor nævnet skønner dette hensigtsmæs-sigt - at fastsætte udløbsdato og vilkår i lyset af, at derinden for en kortere tid er tilvejebragt et bedre beslut-ningsgrundlag i form af vandplaner og kommunalehandleplaner. Tilsvarende foreslås at gælde for eventu-elle kommunale afgørelser, som er truffet før lovensikrafttræden, men som inden for klagefristen på 4 ugerpåklages efter dette tidspunkt.På denne baggrund foreslås det, at forlængelsen ikkeomfatter tilladelser, der ikke er endeligt afgjort i det ad-ministrative system.Bestemmelsen omfatter alene tilfælde, hvor det i vand-indvindingstilladelsen er fastsat, at denne udløber på etfastsat tidspunkt efter den 1. januar 2010, men inden 1år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan. Be-stemmelsen er således ikke til hinder for, at en vandind-vindingstilladelse, der udløber senere end 1 år eftervedtagelsen af den kommunale handleplan, tages op for-inden, når dette er forudsat i tilladelsen, f.eks. i form afnogle vilkår hvoraf fremgår, at tilladelsen skal tages opi forbindelse med en vurdering af faunapassagen eller iforbindelse med meddelelse af en miljøgodkendelsem.v.Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne tillovforslagets § 6.3.3 Sager om dambrugEtablering og drift af dambrug forudsætter, at der træf-fes afgørelser efter en række love på Miljøministerietsområde.3.3.1 Gældende ret3.3.1.1VandforsyningslovenVandforsyningslovens § 22, stk. 1, fastsætter, at entilladelse til vandindvinding kan gives for et tidsrum afhøjst 15 år med hensyn til grundvand og højst 10 år medhensyn til overfladevand. En vandindvindingstilladelsebortfalder efter de fastsatte frister og skal efter vandfor-syningslovens § 22, stk. 2, herefter meddeles på ny, i detomfang der fortsat er behov for vandindvinding, med-mindre samfundsmæssige hensyn, jf. §§ 1 og 2, er tilhinder herfor.3.3.1.2 MiljøbeskyttelseslovenEt ferskvandsdambrug er en listevirksomhed omfattetaf miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, hvilket betyder,at det ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er

meddelt godkendelse heraf. Det samme gælder ved ud-videlser eller ændringer, som indebærer forøget forure-ning.For bestående ferskvandsdambrug, der ikke havde ensamlet godkendelse i 1992, fastsatte bekendtgørelse nr.532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger omgodkendelse af bestående listevirksomheder (med sene-re ændring i 1998) den 1. januar 1999 som frist for atindsende en ansøgning om miljøgodkendelse.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1325 af 20. de-cember 2006 om ferskvandsdambrug (herefter benævntdambrugsbekendtgørelsen) anvendes i dag som ud-gangspunkt for en miljøgodkendelse. Desuden gælderreglerne om foderkvoter, indretning og drift, egenkon-trol m.m. i dambrugsbekendtgørelsen direkte i forholdtil de dambrug, som endnu ikke har fået meddelt en mil-jøgodkendelse. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, fremgår,på hvilke punkter og i hvilket omfang dambrugsbe-kendtgørelsen kan fraviges i forbindelse med en miljø-godkendelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårherfor i den enkelte godkendelse i overensstemmelsemed miljøbeskyttelseslovens § 34.Endvidere er det i dambrugsbekendtgørelsens § 1,stk. 1, præciseret, at kommunalbestyrelsen ved medde-lelse af en miljøgodkendelse til et dambrug skal sikre, athensynet til de berørte vandområder varetages, herunderat kvalitetsmålsætninger for vandløb og søer opfyldes.Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår, der sikrer, atanvendelsen af medicin og hjælpestoffer ikke indebærerfare for påvirkning af omgivelserne i forbindelse medudledning af spildevandet.Det følger desuden af miljøbeskyttelseslovens § 3,stk. 1, at der ved lovens administration skal lægges vægtpå, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedsttilgængelige teknik og de bedst muligt forureningsbe-kæmpende foranstaltninger.En godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven er – imodsætning til en tilladelse efter vandforsyningslovens§ 20, jf. § 22 – ikke tidsbegrænset. Tilsynsmyndighedenkan efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden på 8 år tageen miljøgodkendelse til et ferskvandsdambrug op til re-vurdering og om nødvendigt meddele påbud efter mil-jøbeskyttelseslovens § 41 om, at forureningen skalnedbringes, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 b, når liste-virksomheden medfører væsentlig mere forurening, endder ville forekomme ved anvendelse af mindst forure-nende teknologi eller bedst mulig rensning. Hvis forure-ningen ikke kan afhjælpes, kan der nedlægges forbudmod fortsat drift, og virksomheden kan eventuelt for-langes fjernet.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i § 41 b, stk. 1, 2.pkt., allerede i dag en hjemmel for miljøministeren til atfastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæs-sigt skal tage godkendelser af bestemte listevirksomhe-der op til revurdering. Bestemmelsen er i dag ikkeudnyttet i forhold til dambrug.Indtil der er forløbet 8 år efter, at miljøgodkendelsener meddelt, må der som udgangspunkt ikke meddelespåbud eller forbud efter § 41. Hvis der er fremkommetnye oplysninger om forureningens skadelige virkning,eller forureningen medfører miljømæssig skadevirk-ning, som ikke kunne forudses ved godkendelsens med-delelse, skal tilsynsmyndigheden dog tage miljøgodken-delsen op til revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens§ 41 a, stk. 2, uanset at retsbeskyttelsesperioden ikke erudløbet. Det samme gælder, hvis forureningen i øvrigtgår ud over, hvad der blev lagt til grund ved godkendel-sens meddelelse, eller hvis væsentlige ændringer i denbedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en bety-delig nedbringelse af emissionerne, uden at det medføreruforholdsmæssigt store omkostninger.Miljøbeskyttelseslovens § 14, stk. 2, giver hjemmel tilat fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til bl.a.vand. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr.1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stof-fer til vandløb, søer eller havet. Det følger heraf, atmiljømyndigheden skal sikre overholdelse af de miljø-kvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag ogi vandplanen. Det følger endvidere af miljøbeskyttelses-lovens § 14, stk. 4, at afgørelser efter loven m.v. kanændres, hvis dette er nødvendigt for at tilgodese opfyl-delsen af regler udstedt med hjemmel i stk. 2. Inden forbekendtgørelsens anvendelsesområde er der såledeshjemmel til at gennembryde den 8-årige retsbeskyttelse.Såvel i forbindelse med afgørelser om miljøgodken-delse som ved revurderinger skal hensynet til Natura2000-områder indgå, jf. afsnit 3.3.1.5 nedenfor.3.3.1.3 VVM-regler og dambrugForud for etablering eller ændring af et dambrug samti forbindelse med en miljøgodkendelse eller tilladelse tilen vandindvinding til dambrugsformål, skal den, der øn-sker etableringen eller tilladelsen, anmelde dette til kom-munen, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlæg-ning. På grundlag af anmeldelsen gennemfører kommu-nen en vurdering af, om etableringen eller ændringen afanlægget på grund af dets art, dimensioner eller place-ring må antages at kunne få væsentlig indvirkning påmiljøet (VVM-screening).

Hvis VVM-screeningen fører frem til, at det anmeldteprojekt eller den ansøgte vandindvinding må antages atkunne påvirke miljøet væsentligt, skal der derefter gen-nemføres en VVM-vurdering i henhold til planlovensregler herom, inden der må gives en tilladelse i henholdtil VVM-bekendtgørelsens § 9, miljøbeskyttelsesloven§ 33 eller vandforsyningslovens § 20. VVM-tilladelserer ligesom tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven ogvandforsyningsloven omfattet af reglerne i habitatbe-kendtgørelsen, jf. afsnit 3.3.1.5 nedenfor.En VVM-screening og en eventuel VVM-vurderingforetages ifølge gældende regler således altid forud foren eventuel meddelelse af vandindvindingstilladelsenog miljøgodkendelsen. Det følger endvidere af bekendt-gørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelseaf listevirksomhed, at et forslag til miljøgodkendelse afet VVM-pligtigt anlæg skal offentliggøres samtidig medforslag til kommuneplanretningslinier efter planloven.3.3.1.4 Vandplaner og dambrugSom ovenfor beskrevet sætter vandplanerne, der ud-arbejdes i medfør af miljømålsloven, de administrativerammer for myndighedernes udøvelse af beføjelser ogfor planlægningen efter anden lovgivning, herundervandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, jordfor-ureningsloven og planloven. Det betyder, at vandpla-nerne udgør den administrative ramme for miljøgod-kendelser for listevirksomheder, der gives eftermiljøbeskyttelsesloven. For eksempel kan der ikke givesen udledningstilladelse, hvis denne udledning er ufor-enelig med de fastsatte miljømål eller i øvrigt vil være iuoverensstemmelse med de konkrete og lokale tiltag, derfølger af indsatsprogrammet. For et dambrug, hvis ud-ledning af forurenende stoffer fastlægges i miljøgod-kendelsen efter miljøbeskyttelsesloven, kan det i etvandopland, hvor der viser sig behov for reduktioner afkvælstof, nitrat eller medicin og hjælpestoffer, betyde,at det er nødvendigt at indføre strengere vilkår i miljø-godkendelsen for dambruget.For så vidt angår spørgsmålet om adgang til at stillestrengere krav til bestående dambrug efter miljøbeskyt-telsesloven henvises til afsnit 3.3.1.2 om miljøbeskyt-telsesloven ovenfor.I et hovedvandopland, hvor det viser sig at være van-skeligt at opfylde miljømålene, eller hvor andre sam-fundsmæssige hensyn taler for det, kan det udover dekonkrete tiltag være nødvendigt at foretage en priorite-ring af vandressourcernes anvendelse. Denne priorite-ring kan betyde, at en vandindvindingstilladelse til etdambrug efter vandforsyningsloven ikke kan gives.

3.3.1.5 Natura 2000-områderEt Natura 2000-område er et internationalt naturbe-skyttelsesområde. Under betegnelsen indgår bl.a. habi-tatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områ-der (internationalt beskyttede vådområder).Det følger af reglerne i Miljøministeriets bekendtgø-relse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og adminis-tration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), athvis et ansøgt dambrug vurderes at kunne påvirke et Na-tura 2000-område væsentligt, skal der udarbejdes ennærmere konsekvensvurdering af dambrugets virknin-ger på Natura 2000-området under hensyn til bevarings-målsætningen for det pågældende område. Konsekvens-vurderingen skal tage udgangspunkt i dambrugetspåvirkning – i sig selv og i forbindelse med andre pro-jekter – af de naturtyper og arter, som området er udpegetfor at beskytte. Kun hvis det kan udelukkes, at det an-søgte vil skade området, kan der gives en miljøgodken-delse. Tilsvarende gælder for ansøgninger om tilladelse,herunder fornyelse af tilladelse til vandindvinding.Bevaringsmålsætningen fastsættes i den statslige Na-tura 2000-plan. Indtil den foreligger, gælder habitatdi-rektivets generelle målsætning om gunstig bevarings-status.Det følger endvidere af habitatbekendtgørelsen, at derikke kan gives tilladelse til projekter, der kan beskadigeeller ødelægge visse beskyttede dyrearters yngle- ellerrasteområder eller ødelægge de beskyttede plantearter.Der er meget begrænsede muligheder for at fravigebeskyttelsen.Ifølge gældende regler skal der således både for nyedambrug og for eksisterende dambrug, der søger omfornyet vandindvindingstilladelse eller udvidet ellerændret miljøgodkendelse gennemføres en vurdering iforhold til habitatdirektivets forpligtelser, forud for at eneventuel tilladelse meddeles efter vandforsynings- ogmiljøbeskyttelseslovene.3.3.1.6 NaturbeskyttelseslovenIfølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foreta-ges ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper, her-under vandløb eller dele af vandløb, der af miljømini-steren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen erudpeget som beskyttede. Forbuddet mod tilstandsæn-dringer gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdel-sesarbejder i vandløb. Kommunalbestyrelsen kan isærlige tilfælde dispensere fra § 3, jf. naturbeskyttelses-lovens § 65, stk. 3.Etablering og ændringer af dambrug kræver dispen-sation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis det ansøgte

medfører ændringer i tilstanden af beskyttede naturty-per. Hvis der ikke kan opnås dispensation, kan dambru-get ikke etableres eller udvides som ansøgt.3.3.1.7 VandløbslovenSom led i vandindvindingen er der ved mange dam-brug etableret stemmeværker på grundlag af meddeltetidsubegrænsede tilladelser efter vandløbsloven. Etstemmeværk er en fysisk spærring eller dæmning i vand-løbet, der anvendes af dambrugsvirksomheden til at givevandløbsvandet en stemhøjde, så vandet kan drives gen-nem dambruget med et minimum forbrug af energi.Tilladelse til anlæg af stemmeværker gives efter vand-løbslovens § 48. Tilladelsen er ikke tidsbegrænset imodsætning til vandindvindingstilladelsen efter vand-forsyningsloven. Indpumpning af vand uden brug afstemmeværk behandles kun efter vandforsyningsloven,uanset om der er tale om overfladevand eller grundvand.Efter vandløbslovens § 50 kan vandløbsmyndighedenpåbyde stemmeværker nedlagt, hvis de er til væsentligskade for vandløbskvaliteten. Der ydes erstatning tildambruget, hvis det lider tab ved nedlæggelsen af stem-meværket.3.3.2 Den foreslåede ordning3.3.2.1 Samtidig sagsbehandling af dambrugssagerefter natur- og miljøloveMed forslaget i § 1, nr. 1, ændres vandforsyningslo-vens § 22, således at vandindvindingstilladelser til dam-brug kan meddeles for højst 10 år. Hermed nedsættesgyldighedsperioden for tilladelser til indvinding afgrundvand til dambrug, så det kommer til at svare til,hvad der i dag gælder for indvinding af overfladevandtil dambrug. De øvrige gyldighedsperioder for indvin-dingstilladelser i § 22 foreslås fastholdt uændret.Med det formål at forenkle og effektivisere sagsbe-handlingen af dambrugssager foreslås endvidere i lov-forslagets § 1, nr. 4, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1, atder indføres bemyndigelser i relevante natur- og miljø-love for at sikre en samtidig sagsbehandling. Der for-ventes således fastsat regler, hvorefter kommunerne ifremtiden i forbindelse med, at en miljøgodkendelse tilet nyt dambrug meddeles efter miljøbeskyttelseslovensregler samtidig skal behandle sagen og meddele tilla-delse efter vandforsyningslovens § 20, og i det omfang,det er relevant, desuden meddele tilladelse efter vand-løbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven.Desuden foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 2, den gæl-dende hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41 b, stk. 1,2. pkt., om fastsættelse af regler om regelmæssig revur-dering af miljøgodkendelser udvidet til at kunne fast-

sætte, at dette skal ske samtidig med relevante afgørelserefter anden lovgivning. Dette muliggør, at der kan fast-sættes regler om, at revurdering af en miljøgodkendelsetil et dambrug skal gennemføres samtidig med behand-lingen af en ansøgning om fornyelse af en vandindvin-dingstilladelse.De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser forventesanvendt til at skabe samtidighed i sagsbehandlingenvedrørende dambrug. Bestemmelserne er dog formule-ret, så de fremover tillige kan anvendes på andre virk-somhedstyper.Forskellige situationer skal reguleres i en kommendebekendtgørelse med henblik på at sikre en forenkling afsagsbehandlingen af dambrugssager og en samtidighedi de vigtigste afgørelser om dambrug:Ved nyanlæg af et dambrug vil kommunalbestyrelseni en kommende bekendtgørelse blive pålagt at foretagesamtidig og koordineret sagsbehandling af godkendelserog tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven og vandfor-syningsloven, og efter behov tillige af sagsbehandlingenefter regler i naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven.VVM-screening og en eventuel VVM-vurdering gen-nemføres ifølge gældende regler forud for meddelelsenaf vandindvindingstilladelsen og miljøgodkendelse ogen eventuel VVM-tilladelse. Disse regler ændres ikkemed lovforslaget. Desuden skal der som hidtil gennem-føres en habitatkonsekvensvurdering, hvis der ansøgesom at etablere et dambrug i et Natura-2000-område.Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 78 a, at en mil-jøgodkendelse bortfalder, hvis den ikke har været ud-nyttet i 3 på hinanden følgende år. Har et dambrugstandset driften i forbindelse med udløbet af en vand-indvindingstilladelse, og forløber der herefter mere endtre år, før en ny vandindvindingstilladelse meddeles,forudsætter en genoptagelse af driften af dambruget så-ledes, at der også meddeles en ny miljøgodkendelse efteransøgning herom.Der er ca. 250 aktive ferskvandsdambrug, hvoraf ca.150 har en miljøgodkendelse. Ca. 230 brug udnytteroverfladevand. Alle disse dambrug har en vandindvin-dingstilladelse, som altovervejende er meddelt i 2005eller 2006.Som det fremgår ovenfor i afsnit 3.3.1 om gældenderet er der forskellige regler for, hvornår en vandindvin-dingstilladelse udløber, og hvornår der kan gribes ind ien meddelt miljøgodkendelse. Hertil kommer, at en langrække dambrug endnu ikke har en miljøgodkendelse ogsåledes i dag alene er reguleret af dambrugsbekendtgø-relsen og en vandindvindingstilladelse.I den typiske dambrugssag er der således ikke i dagtidsmæssigt sammenfald mellem udstedelse af en mil-

jøgodkendelse eller retsbeskyttelsesperiodens udløb på8 år i en meddelt miljøgodkendelse og tidspunktet forbortfald af vandindvindingstilladelsen. Samtidig sags-behandling i samtlige sager vil således kun kunne ind-føres over en årrække, afhængig af den aktuelleregulering af det enkelte dambrug.Miljøklagenævnet har i nyere praksis indsat vilkår ivandindvindingstilladelsen om, at den tilladte vand-mængde kan begrænses i forbindelse med behandling afen miljøgodkendelse m.v. Gennem vejledning til kom-munerne har Miljøstyrelsen i et nyhedsbrev fra juni 2009anbefalet kommunerne, at denne praksis anvendes ifremtidige og verserende vandindvindingssager, der be-handles af kommunerne som første instans. Når en vand-indvindingstilladelse indeholder et sådant vilkår, vil derallerede efter gældende ret være hjemmel til at tagevandindvindingstilladelsen op, når dambruget enten fåren ny miljøgodkendelse, eller når miljøgodkendelsenskal revurderes.Reguleringen efter miljøbeskyttelsesloven, hvad entender er tale om dambrug, der er reguleret alene af dam-brugsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1325 af 20.december 2006 om ferskvandsdambrug), eller dambrug,som har en miljøgodkendelse, medfører enten direkteeller indirekte en begrænsning i vandforbruget. Der vilsåledes være fastsat vilkår om, hvor meget vand der måudledes fra dambruget og dermed indirekte, hvor megetvand der må indtages i dambruget. I miljøgodkendelserefter modeldambrugsbekendtgørelsen (bekendtgørelsenr. 1327 af 20. november 2006 om modeldambrug) vildet direkte være fastsat, hvor meget vand der må indta-ges. Det vil derfor være i strid med dambrugets regule-ring efter miljøbeskyttelsesloven at anvende mere vandend direkte eller indirekte fastsat via de generelle reglereller en konkret miljøgodkendelse. Hertil kommer, at detvil være i strid med vandindvindingstilladelsen at an-vende denne til et væsentlig ændret formål uden enfornyet vurdering efter vandforsyningsloven, jf. dennelovs § 33.På denne baggrund er det vurderingen, at et indgreb ien bestående vandindvindingstilladelse kan ske, uansetat der er meddelt en tidsbegrænset vandindvindingstil-ladelse, uden at indgrebet vil være ekspropriativt. Derforeslås derfor indført en hjemmel til at fastsætte nær-mere regler herom i vandforsyningsloven, hvorefterkommunen kan genoptage en vandindvindingstilladelse,samtidig med at en miljøgodkendelse meddeles eller re-vurderes. Der vil dog naturligvis altid skulle ske enkonkret vurdering af den konkrete regulering af dam-bruget, og den fornyede vurdering af vandindvindings-tilladelsen vil alene kunne ske, således at den tilpasses iforhold til en verserende sag (ny miljøgodkendelse eller

revurdering af miljøgodkendelsen) efter miljøbeskyttel-sesloven.Samtidig sagsbehandling af vandindvindingstilladelseefter vandforsyningslovens § 20 og regulering efter mil-jøbeskyttelsesloven vil herefter kunne gennemføres, før-ste gang der skal foretages en sagsbehandling afdambruget efter miljøbeskyttelsesloven, enten ved ud-stedelse af en ny miljøgodkendelse til et dambrug, somendnu ikke har en miljøgodkendelse, i forbindelse medat dambrugeren ønsker at omlægge eller udvide produk-tionen på en måde, der kræver en ny miljøgodkendelseefter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller i forbindelsemed en regelmæssig revurdering af en meddelt miljø-godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 41a eller41 b.Udløber vandindvindingstilladelsen før den 8-årigeretsbeskyttelsesperiode for en meddelt miljøgodkendel-se, vil miljøgodkendelsen normalt ikke (medmindre derforeligger en situation som nævnt i § 41 a) kunne tagesop samtidig med den fornyede behandling af vandind-vindingstilladelsen. I disse situationer må der i afgørel-sen efter vandforsyningsloven indsættes et vilkår om, atdenne tages op, når miljøgodkendelsen skal revurderesefter miljøbeskyttelseslovens § 41 b.De fleste endeligt afgjorte vandindvindingstilladelserudløber i 2015 eller 2016. På dette tidspunkt må det for-ventes, at der i mange tilfælde eksisterer miljøgodken-delser, hvor retsbeskyttelsen endnu ikke er udløbet.Samtidig sagsbehandling vil således normalt først kunnesikres trinvist herefter.Der er ingen retsbeskyttelse i tilknytning til revurde-ring af en miljøgodkendelse, uanset om en sådan måttehave medført et påbud, som skærper vilkårene for dam-brugets drift. Efter retsbeskyttelsens udløb vil det såle-des som udgangspunkt være muligt at sikre en samti-dighed med udløbet af en vandindvindingstilladelse,uanset hvornår en revurdering senest har fundet sted.3.3.2.2 Særligt om vandløbsloven ognaturbeskyttelseslovenI sager om førstegangstilladelser til dambrug skal der,når det er relevant, gives tilladelse til anlæg af stemme-værk efter vandløbslovens § 48 og meddeles dispensa-tion fra naturbeskyttelseslovens § 3, inden det ansøgtedambrug kan realiseres. Hvis der ikke kan opnås tilla-delse og dispensation, kan dambruget ikke etableres somansøgt. Senere ændringer af dambruget – eksempelvisefter en revurdering af dambrugets miljøgodkendelseefter miljøbeskyttelseslovens § 41 b – der indebærer til-standsændringer af beskyttede naturtyper, forudsætter,at der på ny søges og meddeles dispensation fra natur-beskyttelseslovens § 3. Dette skal i givet fald også ske

senest samtidig med, at kommunen behandler de øvrigetilladelser, der er nødvendige for dambruget.Med forslaget indsættes i vandløbsloven og naturbe-skyttelsesloven en hjemmel for miljøministeren til atfastsætte regler om samtidighed i sagsbehandlingen, så-ledes at sager efter disse love skal behandles og afgøressamtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning.I forbindelse med udstedelsen af en samlet bekendt-gørelse om ferskvandsdambrug, tænkes hjemlen an-vendt til at fastsætte regler om, at sager om tilladelse tilanlæg af stemmeværk efter vandløbslovens § 48, even-tuelt påbud om nedlæggelse af stemmeværker og dis-pensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i dambrugssa-ger skal behandles og afgøres samtidig med afgørelsertil samme dambrug efter anden relevant lovgivning.Det forventes endvidere fastsat, at kommunalbestyrel-sen i afgørelser vedrørende ferskvandsdambrug skalfastsætte, at en revurdering af de pågældende afgørelserkan ske, samtidig med at vandindvindingstilladelsenbortfalder senest 10 år efter, at den er meddelt.Bestemmelserne er dog formuleret, så de fremover til-lige kan anvendes på andre sagstyper end dambrug.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige4.1 Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indførekvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessy-stemer på vandforsyninger og en senere udnyttelse afdenne hjemmel, skønnes ikke at have økonomiske kon-sekvenser for det offentlige.Forslaget om udskydelse af udløbstidspunktet for tid-ligere opretholdte vandindvindingstilladelser og rettig-heder, der efter gældende regler udløber den 1. april2010, og for de tilladelser, der udløber efter den 1. januar2010, men inden den første kommunale handleplan ervedtaget, skønnes ikke at have økonomiske konsekven-ser for det offentlige. Der er tale om en opgave, somkommunerne allerede varetager, og der er blot tale omen mindre tidsmæssig udskydelse.Forslaget om at indføre hjemler til sikring af samtidigsagsbehandling har ikke i sig selv økonomiske konse-kvenser. En udmøntning af hjemlerne på dambrugsom-rådet vil give en løbende effektiviseringsgevinst påsagsbehandlingen i kommunerne i takt med, at dambru-gene skal miljøgodkendes eller revurderes, eller vand-indvindingstilladelsen fornys. Gevinsten skyldes pri-mært, at der er et betydeligt sammenfald mellem demiljøvurderinger, der skal foretages i forhold til de for-skellige afgørelser om godkendelse, tilladelse og dis-

pensation for et dambrug. Til gengæld vil der være enøget udgift for kommunerne til det øgede antal sager omvandindvindingstilladelser til dambrug, der kommer vedat nedsætte gyldighedsperioden fra 15 til 10 år i sagerom indvinding af grundvand. Samlet set vurderes dennedel af lovforslaget at medføre en mindre besparelse forkommunerne.Det samlede lovforslag forventes at give en besparelsefor Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet på under0,2 årsværk.4.2 Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indførekvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessy-stemer på vandforsyninger, og en senere udnyttelse afdenne hjemmel, samt forslaget om at udskyde udløbs-tidspunktet for en række vandindvindingstilladelser,skønnes ikke at have administrative konsekvenser fordet offentlige.Hvad angår forslaget om samtidig sagsbehandling afdambrug vil det medføre en bedre kvalitet i afgørelserne,da relevante natur- og miljøhensyn inddrages samtidigt.Med hensyn til kravet om, at dambrugssager skal re-vurderes regelmæssigt og senest hvert 10. år, medførerdette en begrænsning af selvstyret for kommunerne medhensyn til muligheden for at prioritere miljøopgaver iforhold til hinanden. Men der er tale om en meget lillebegrænsning, da der ifølge miljøbeskyttelsesloven i for-vejen eksisterer en pligt til at føre et tilstrækkeligt tilsyn,til at sikre at lovens regler overholdes, og til at tage enmiljøgodkendelse op til revurdering, hvis en virksomhedmedfører væsentlig forurening.5. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet5.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indførekvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessy-stemer på vandforsyninger medfører ikke i sig selv øko-nomiske konsekvenser for erhvervslivet. En senereudnyttelse af bemyndigelsen vil dog medføre økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet. Indførelse af ledel-sessystemer vil medføre øgede omkostninger for vand-forsyningerne. Da vandforsyninger bliver drevet efter»hvile-i-sig-selv«-princippet, vil de øgede udgifter vedindførelse af ledelsessystemer blive dækket af en mindreprisstigning på vand. Størrelsesordenen af denne pris-stigning afhænger af forskellige faktorer, herunder hvorstor og avanceret vandforsyningen er, hvor avanceret detindførte ledelsessystem vil være, om vandforsyningenhar et omfattende kontrolsystem eller starter fra bunden

og om indførelsen bistås af konsulenter eller vandforsy-ningen selv står for denne proces. En vandprisstigningvil for virksomheder, hvor der bruges vand i produktio-nen, medføre forhøjede produktionsomkostninger.Forslaget om forlængelse af tidligere opretholdtevandindvindingstilladelser og -rettigheder, der eftergældende regler udløber den 1. april 2010, og forlæn-gelse af de tilladelser, der udløber efter lovens ikraft-træden, skønnes ikke at have økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet.Forslaget om ændringer af miljølovgivningen på dam-brugsområdet vil give en løbende effektiviseringsge-vinst på sagsbehandlingen for erhvervslivet. Gevinstenskyldes primært, at der er et betydeligt sammenfald mel-lem de oplysninger, der skal indsendes til kommunernesmiljøvurderinger i forbindelse med de forskellige afgø-relser om godkendelse, tilladelse og dispensation for etdambrug, og som samles i tid. Desuden giver den sam-tidige sagsbehandling en sikrere planlægningshorisontfor erhvervet, som dog ikke kan kvantificeres.Gevinsten for det samlede dambrugserhverv er opgjorttil 112.000 kr. pr. år, der følger af et fald i brugerbetalingefter miljøbeskyttelsesloven.5.2 Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indførekvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessy-stemer på vandforsyninger og en senere udnyttelses afdenne hjemmel, samt forslaget om at udskyde bortfalds-tidspunktet for en række vandindvindingstilladelser,skønnes ikke at have administrative konsekvenser forerhvervslivet.Forslaget om ændring af miljølovgivningen på dam-brugsområdet vil give en løbende effektiviseringsge-vinst på sagsbehandlingen for erhvervslivet. Gevinstenskyldes primært, at der er et betydeligt sammenfald mel-lem de oplysninger, der skal indsendes til kommunernesmiljøvurderinger i forbindelse med de forskellige afgø-relser om godkendelse, tilladelse og dispensation for etdambrug. Der vil dog være en øget udgift, der følger afat nedsætte gyldighedsperioden fra 15 til 10 år på grund-vandssager.Besparelsen for det samlede dambrugserhverv er op-gjort til 725 timer pr. år.Lovforslaget har været i høring hos Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-ring (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslagetskal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virk-somhedspanel. CKR vurderede, at lovforslaget ikke in-deholder administrative konsekvenser i et omfang, der

berettigede, at lovforslaget blev forelagt virksomheds-panelet.6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser forborgerne.7. Miljømæssige konsekvenserForslaget om udskydelse af udløbstidspunktet for tid-ligere opretholdte vandindvindingstilladelser og -rettig-heder, der efter gældende regler udløber den 1. april2010, og udskydelse af de tilladelser, der udløber i pe-rioden efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsenaf den første vandplan, skønnes at have positive miljø-mæssige konsekvenser. Med forslaget kan der opnås ensammenhæng mellem de nye tilladelser og de vedtagnevandplaner. Dette vil resultere i, at man kan foretage ensamlet vurdering og prioritering, der både tilgodeservandforsyningsinteresser og beskyttelsen af vandmiljø-et.Hvad angår forslaget om forenkling og effektiviseringaf dambrugssager vil det bidrage til, at dambrugenessamlede natur- og miljøforhold bliver vurderet samti-digt, i takt med at der enten meddeles en miljøgodken-delse eller foretages en revurdering af en tidligeremeddelt miljøgodkendelse, eller at vandindvindingstil-ladelserne udløber (for de flestes vedkommende i2015/2016).En samlet vurdering af dambrugets miljø- og natur-forhold vil give mulighed for at indføre miljømæssigeforbedringer. I takt med at miljøgodkendelserne med-deles eller revurderes senest hvert 10. år, vil miljøkravom anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, derkan nedsætte spildevandsudledningen af blandt andetkvælstof og medicin og hjælpestoffer fra dambrugeneblive indført. Ved en samtidig sagsbehandling af vand-indvindingstilladelsen vil mængden af det tilladte for-brug af vand kunne nedsættes ved, at der indføres renereteknologi som led i miljøgodkendelsen, hvilket vil væretil gavn for vandløbene.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været i høring hos følgende myndig-heder og organisationer: Advokatrådet, Dansk Amatør-fiskerforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Brøndejerforening, Dansk Fritidsfi-skerforbund, Dansk Industri, Dansk Landbrug ogFødevarer, Dansk Landbrugsrådgivning, Danmarks Na-turfredningsforening, Dansk Skovforening, Danmarks

Positive konsekvenserForslaget om at forenkle og effekti-visere sagsbehandlingen i dam-brugssager vurderes at medføre enmindre besparelse for kommunerneForslaget om at forenkle og effekti-visere sagsbehandlingen i dam-brugssager medfører en mere ratio-nel sagsgang og bedre afgørelserForslaget om at forenkle og effekti-visere sagsbehandlingen i dam-brugssager skønnes at give en bedresammenhæng i godkendelser/afgø-relser. Herudover skønnes der at bli-ve et fald i brugerbetalingen eftermiljøbeskyttelsesloven på ca.112.000 kr. pr. år for det samlededambrugserhvervForslaget om at forenkle og effekti-visere sagsbehandlingen i dam-brugssager skønnes at udgøre ca.725 timer pr. år for det samlededambrugserhvervIngenForslag om at udskyde en rækkevandindvindingstilladelser og -ret-tigheder vil gøre en samlet vurde-ring og prioritering af benyttelsen afvandressourcerne muligt, hvor be-skyttelsen af vandmiljøet tilgodesesIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om vandforsyning m.v.)Til nr. 1Det foreslås, at vandindvindingstilladelser til dambrugkan meddeles for højst 10 år. Hermed nedsættes dengældende gyldighedsperiode på højst 15 år for tilladelsertil indvinding af grundvand til dambrug, så det kommertil at svare til, hvad der i dag gælder for indvinding afoverfladevand til dambrug. De øvrige gyldighedsperio-der for indvindingstilladelser i den gældende § 22 fore-slås fastholdt uændret.Forslaget om at nedsætte gyldighedsperioden berørerikke vandindvindingstilladelser, der er meddelt før lo-vens ikrafttræden, jf. den foreslåede overgangsregel ilovforslagets § 5, stk. 2.Til nr. 2Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fast-sætte regler om frister for indgivelse af ansøgninger omfornyelse af tilladelser til vandindvinding. Forslaget gørdet muligt at fastsætte ansøgningsfrister i forbindelsemed vandindvindingstilladelser, der udløber. Bemyndi-gelsen har sammenhæng med den foreslåede bemyndi-gelse i lovforslagets § 1, nr. 4.Til nr. 3Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fast-sætte regler om driften på vandforsyningsanlæg. Forsla-get gør det muligt at fastsætte krav om indførelse afledelsessystemer bl.a. med henblik på at reducere risi-koen for mikrobiologisk forurening af drikkevandet.Ved ledelsessystemer forstås indførelse af faste proce-durer på vandforsyningsanlæg med fokus på produkt-kvalitet.Til nr. 4Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fast-sætte regler om, at afgørelser efter loven i bestemte typeraf sager skal meddeles samtidig med afgørelser efter an-den relevant lovgivning. Bestemmelsen skal ses i sam-menhæng med den foreslåede bestemmelse i vandfor-syningslovens § 22, stk. 6, som affattet ved lovforslagets§ 1, nr. 2, hvorefter der kan fastsættes frister for indgi-velse af ansøgninger om vandindvindingstilladelser.Hjemlerne forventes – sammen med de foreslåede til-svarende bemyndigelsesbestemmelser i miljøbeskyttel-

sesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, jf.lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, –anvendt til udstedelse af en samlet bekendtgørelse omferskvandsdambrug, der skal forenkle og effektiviseresagsbehandlingen vedrørende dambrug. Der forventessåledes fastsat regler om, at for dambrug, der søges etab-leret, ændret eller udvidet efter lovens ikrafttræden, skalkommunalbestyrelsen behandle sagerne og træffe sam-tidig afgørelse efter vandforsyningsloven og miljøbe-skyttelsesloven, og hvis det er relevant samtidig meddeledispensation efter naturbeskyttelsesloven og tilladelseefter vandløbsloven. Herved sikres, at alle relevante na-tur- og miljøhensyn i den forudgående sagsbehandlinginddrages i en samlet afvejning af dambrugets påvirk-ning af natur og miljø. For eksisterende dambrug hen-vises til bemærkningerne til § 2, nr. 1 (om miljøbeskyt-telseslovens § 35, stk. 2) nedenfor.Hjemlen tænkes også anvendt til at udstede regler omgenoptagelse af en vandindvindingstilladelse, samtidigmed at en miljøgodkendelse meddeles eller revurderes.Genoptagelse af en meddelt, tidsbegrænset vandindvin-dingstilladelse vil dog altid skulle ske efter en konkretvurdering af den konkrete regulering af dambruget, ogden fornyede vurdering af vandindvindingstilladelsenvil alene kunne ske, således at den tilpasses i forhold tilden verserende sag efter miljøbeskyttelsesloven (miljø-godkendelse til et bestående dambrug, ændring ellerudvidelse af et bestående dambrug eller revurdering afen tidligere meddelt miljøgodkendelse til et beståendedambrug).Til nr. 5Ændringen er en konsekvens af, at § 19 blev ophævetved lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov ommiljømål m.v. for vandforekomster og internationale na-turbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov omvandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalrefor-men, for så vidt angår organisering af myndigheder m.v.)Til § 2(Lov om miljøbeskyttelse)Til nr. 1Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø-ministeren til at fastsætte regler om samtidig sagsbe-handling. Hjemlen forventes sammen med de øvrige nyehjemler i lovforslaget for tiden anvendt til udstedelse afen samlet bekendtgørelse om ferskvandsdambrug.Der forventes fastsat regler om, at en ansøgning ommiljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 af

et bestående ferskvandsdambrug, som endnu ikke har enmiljøgodkendelse, af et nyt ferskvandsdambrug eller afen godkendelsespligtig udvidelse eller ændring af et be-stående ferskvandsdambrug, ikke kan behandles, førendansøgning er indsendt efter vandforsyningslovens § 20,og i det omfang det er relevant desuden ansøgning omdispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 og om til-ladelse efter vandløbslovens § 48 om stemmeværker.Dette vil sikre, at alle relevante natur- og miljøhensyninddrages i sagsbehandlingen i en samlet afvejning afdambrugets påvirkning af natur og miljø.Desuden forventes der fastsat regler om, at en miljø-godkendelse til et ferskvandsdambrug efter miljøbeskyt-telsesloven skal meddeles samtidig med, at der træffesafgørelse efter de andre relevante regler, som er nævntovenfor.For et eksisterende ferskvandsdambrug forventes derfastsat regler, hvorefter der skal ske en samtidig sags-behandling efter alle ovennævnte relevante regler, nårder skal foretages en sagsbehandling af dambruget eftermiljøbeskyttelsesloven, enten ved udstedelse af en mil-jøgodkendelse til et dambrug, som endnu ikke har enmiljøgodkendelse, eller i forbindelse med, at dambru-geren ønsker at gennemføre en godkendelsespligtig æn-dring af dambruget efter miljøbeskyttelseslovens § 33.Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens§ 74 c som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4 sikrer, atder kan fastsættes regler om genoptagelse af en meddeltvandindvindingstilladelse, således at ferskvandsdam-bruget får en samtidig sagsbehandling af vandindvin-dingstilladelsen, selv om dennes gyldighedsperiodeendnu ikke er udløbet.Til nr. 2Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til atudstede regler om samtidig sagsbehandling i forbindelsemed revurdering af miljøgodkendelser. Med hjemmel iden foreslåede ændrede § 41 b, stk. 1, 2. pkt. forventesder fastsat en pligt for myndigheden til at gennemføreen revurdering af ferskvandsdambrugets miljøgodken-delse samtidig med sagsbehandlingen omkring genud-stedelse af en vandindvindingstilladelse efter udløb afden hidtidige tilladelse. Pligten til revurdering skal dogske med respekt af den 8-årige retsbeskyttelse for mil-jøgodkendelser.Der forventes ligeledes fastsat regler om, at en regel-mæssig revurdering af miljøgodkendelser for dambrugskal ske senest 10 år efter, at miljøgodkendelsen er med-delt. En sådan regel er der allerede i dag hjemmel til atudstede.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2.1 i de almindeligebemærkninger.Til § 3(Lov om naturbeskyttelse)Til nr. 1Det foreslås, at der i naturbeskyttelsesloven indsættesen hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler omsamtidighed i sagsbehandlingen, således at bestemte ty-per af sager efter naturbeskyttelsesloven skal behandlesog afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevantlovgivning.Hjemlen forventes for tiden anvendt til i en samlet be-kendtgørelse for ferskvandsdambrug at fastsætte regler,der skal sikre samtidighed mellem eventuelle afgørelservedrørende naturbeskyttelseslovens § 3 og tilladelser tilsamme dambrug efter anden relevant lovgivning, her-under regler om, at en ansøgning om dispensation ikkekan behandles, før samtlige relevante ansøgninger tilligeer indgivet. Ændringen skal således som et af flere punk-ter medvirke til en administrativ forenkling af sagsbe-handlingen i sager om ferskvandsdambrug.Der er ikke i øvrigt tilsigtet en ændring af praksis, ognaturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 3, forudsættesuændret at blive administreret restriktivt, også i forholdtil dambrug.Til § 4(Lov om vandløb)Til nr. 1Det foreslås, at der i vandløbsloven indsættes en hjem-mel for miljøministeren til at fastsætte regler om samti-dighed i sagsbehandlingen, således at bestemte typer afsager skal behandles og afgøres samtidig med afgørelserefter anden relevant lovgivning.I forbindelse med udstedelsen af en samlet bekendt-gørelse om ferskvandsdambrug, tænkes hjemlen an-vendt til at fastsætte regler om, at tilladelse til anlæg afstemmeværk efter vandløbslovens § 48 i dambrugssagereller påbud om fjernelse af stemmeværk efter vandløbs-lovens § 50 skal meddeles samtidig med afgørelser tilsamme dambrug efter anden relevant lovgivning, og atansøgning om tilladelse ikke kan behandles, førendsamtlige relevante ansøgninger tillige er indgivet. Dettevil gælde både nye dambrug og eksisterende dambrug,men kun i den udstrækning at afgørelsen efter vandløbs-loven vurderes at være relevant i den pågældende sag.

Til § 5Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar2010.I stk. 2 foreslås det udtrykkeligt fastsat, at den fore-slåede forkortelse af gyldighedsperioden for vandind-vindingstilladelser vedrørende grundvand til dambrug,jf. den foreslåede § 22, stk. 1, i vandforsyningsloven,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, kun finder an-vendelse på vandindvindingstilladelser, der meddelesefter lovens ikrafttræden.Til § 6Det foreslås i stk. 1, at de vandindvindingstilladelser,der skulle meddeles inden den 1. april 2010 til afløsningaf tidligere tilladelser og rettigheder før lovens ikraft-træden, jf. den gældende lovs § 86, stk. 4, først skalforeligge senest et år efter den første kommunale hand-leplan i medfør miljømålsloven er vedtaget.Det foreslås i stk. 2, at bortfaldstidspunktet for vand-indvindingstilladelser meddelt efter lovens kapitel 4, detvil sige både vandindvindingstilladelser, der er meddeltaf kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2007 efter dentidligere § 19 og tilladelser efter § 20, og som udløber i

perioden efter den 1. januar 2010 og før vedtagelsen afden kommunale handleplan er vedtaget, ligeledes ud-skydes til 1 år efter vedtagelsen af den kommunalehandleplan.Dog foreslås det, at denne lovmæssige forlængelse ik-ke skal gælde for tilladelser, hvorom der verserer kla-gesager, eller hvor klagefristen endnu ikke er udløbetved lovens ikrafttræden den 1. januar 2010. Bestemmel-sen finder således alene anvendelse for endelige tilla-delser, dvs. tilladelser, der er endeligt afgjort i detadministrative system.Bestemmelsen omfatter alene tilfælde, hvor det i vand-indvindingstilladelsen er fastsat, at denne udløber på etfastsat tidspunkt efter den 1. januar 2010, men inden 1år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan. Be-stemmelsen er således ikke til hinder for, at en vandind-vindingstilladelse, der udløber senere end 1 år eftervedtagelsen af den kommunale handleplan, tages op for-inden, når dette er forudsat i tilladelsen, f.eks. i form afnogle vilkår, hvoraf fremgår, at tilladelsen skal tages opi forbindelse med en vurdering af faunapassagen eller iforbindelse med meddelelse af en miljøgodkendelse el-ler lignende.

§1I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 935 af 24. september 2009, foretages føl-gende ændringer:§ 22.Tilladelser til vandindvinding meddeles foret bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år. Til-ladelser til indvinding af vand til vanding af land-brugsafgrøder og til dambrug kan dog med hensyntil grundvand højst gives for et tidsrum af 15 år ogmed hensyn til overfladevand højst for et tidsrumaf 10 år.1.§22, stk. 1,affattes således:»Tilladelser til vandindvinding meddeles for etbestemt tidsrum, som kan være højst 30 år, jf. dog2. og 3. pkt. Tilladelser til indvinding af vand tilvanding af landbrugsafgrøder med hensyn tilgrundvand kan gives for et tidsrum af højst 15 år ogmed hensyn til overfladevand for et tidsrum af højst10 år. Tilladelser til indvinding af vand til dambrugkan gives for et tidsrum af højst 10 år.«2.I § 22 indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Miljøministeren kan fastsætte regler omfrister for indgivelse af en ansøgning om fornyelseaf en tilladelse til vandindvinding.«3.Efter § 56 indsættes:»§ 56 a.Miljøministeren kan fastsætte regler omdriften af vandforsyningsanlæg.«4.Efter § 74 b indsættes ikapitel 12:»§ 74 c.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at bestemte typer af sager skal behandles og afgøressamtidig med afgørelser efter anden relevant lov-givning. Miljøministeren kan herunder fastsætteregler om genoptagelse af sager, hvor tilladelse ermeddelt.«§ 86.Stk. 1. Vandindvindingsrettigheder, der er5.I§ 86, stk. 2,ændres to steder »§ 19« til: »§ 20«.givet eller fastsat i medfør af lov nr. 54 af 31. marts1926 om vandforsyningsanlæg eller lov nr. 169 af18. april 1969 om vandforsyning, jf. lov nr. 373 af13. juni 1973, er fortsat gyldige. Det samme gældervandindvindingsrettigheder, der er givet i medføraf vandløbslovgivningen.Stk. 2.Vandindvinding, der foregår ved lovensikrafttræden, og hvortil der efter den hidtidige lov-givning ikke har været krævet tilladelse, er fortsat

lovlig. For anlæg, som efter deres art omfattes af§ 19, er det dog en forudsætning, at grænserne i § 19på 3000 eller 6000 m3 vand årligt ikke overskrides.For andre anlæg er det en forudsætning, at indvin-dingens omfang ikke forøges væsentligt.Stk. 3-5 (udeladt).§2I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 1757 af 22. december 2006, som ændret bl.a.ved § 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009 og senestved § 1 i lov nr. 513 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:§ 35.Miljøministeren udfærdiger en liste oversærlig forurenende virksomheder, anlæg og indret-ninger, som er omfattet af godkendelsespligten i§ 33.Stk. 2.Ministeren fastsætter nærmere regler omgodkendelse af listevirksomhed, herunder hvilkeoplysninger en ansøgning om godkendelse skal in-deholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkåren godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministerenkan herunder bestemme, at der skal gælde særligekrav for bestemte virksomheder.1.I§ 35, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »handlinger«:», og at sager om godkendelse af bestemte liste-virksomheder skal behandles og afgøres samtidigmed afgørelser efter anden relevant lovgivning«.

§ 41 b.Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen2.I§ 41 b, stk. 1, 2. pkt.indsættes efter »regelmæs-af en godkendelse efter dette kapitel, kan tilsyns-sigt« : » eller samtidig med relevante afgørelsermyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller efter anden lovgivning«.forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministeren fast-sætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæs-sigt skal tage godkendelser af bestemte listevirk-somheder op til revurdering og om nødvendigtmeddele påbud eller forbud efter § 41.§3I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 933 af 24. september 2009, foretages følgendeændringer:1.Efter § 70 a indsættes før overskriften»Interna-tionale forpligtelser«:»§ 70 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at bestemte typer af sager efter loven skal behandlesog afgøres samtidig med afgørelser efter anden re-levant lovgivning.«

§4I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af24. september 2009, foretages følgende ændringer:1.Efter § 70 a indsættes ikapitel 12:»70 b.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at bestemte typer af sager efter loven skal behandlesog afgøres samtidig med afgørelser efter anden re-levant lovgivning.«§5Stk.1.Loven træder i kraft den 1. januar 2010.Stk. 2.§ 22, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder an-vendelse på tilladelser til vandindvinding, der med-deles efter lovens ikrafttræden.§6Stk. 1.Uanset de gældende bestemmelser i § 86,stk. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v., ophørerrettigheder i medfør af disse bestemmelser, der efterden gældende bestemmelse i § 86, stk. 4, i lov omvandforsyning m.v. fortsat gælder den 1. januar2010, først 1 år efter vedtagelsen af den første kom-munale handleplan i medfør af miljømålsloven.Stk. 2.Tilladelse til vandindvinding meddelt efterkapitel 4 i lov om vandforsyning m.v., der er med-delt før den 1. januar 2010, og som udløber efterden 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af denførste kommunale handleplan i medfør af miljø-målsloven, ophører først 1 år efter vedtagelsen afden kommunale handleplan. Dette gælder dog ikketilladelser, der er påklaget til Miljøklagenævnet, ogsom ikke er afgjort den 1. januar 2010, samt tilla-delser, der påklages efter dette tidspunkt.