Testcenter for vindmøller i Østerild Plantage i Thy

Kære miljøordførere og erhvervsordførere,Er vindkraft noget positivt? Ja, vindkraft er en klimavenlig og fornybar energiform. Skal vind-mølleindustrien have gode forhold i Danmark? Ja, der er god fornuft i at profilere Danmark påvindkraft og samtidig tjene eksportmilliarder. Er det nødvendigt at rydde 1.500 ha skov for atfinde plads til et nationalt testanlæg for nye vindmøller? Nej, 62 % af Danmarks areal er land-brugsjord; her er der masser af plads til vindmøller og landmændene kan fortsætte med atdyrke jorden. Skov udgør 13 % af Danmarks areal og skal ikke ryddes for vindmøller.Den 30. september 2009 blev det offentliggjort, at regeringen har truffet en politisk beslutningom at placere et nyt nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Plantage i Thy. Samtidig blevplanprocessen med vurdering af projektets virkninger på miljøet sat i gang.VVM-redegørelsen er nu lige på trapperne og et forslag til anlægslov forventes fremsat i marts2010. Det hidtil tilgængelige materiale viser, at op til 1500 ha skov skal fældes for at giveplads til opstilling af 7 særligt store testvindmøller. Den statsejede skov, som forvaltes afSkov- og Naturstyrelsen Thy, er beskyttet som fredskov.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer alle erhvervs- og miljøordførere til at

arbejde for en gennemlysning af sagen om vindmølletestcenteret, så der kan findes

en placering, som ikke kræver fældning af skov.

Når der regnes på samfundsøkonomiengiver det ikke mening at bruge statsskov til anlægget.

Brug af statsskov til industrianlæg

er ikke alene et overgreb på naturen som strider imod 200 års skovforvaltning, det

er også dyrt for statskassen. Alene opkøbet af landbrugsjord til etablering af erstat-

ningsskov vil koste 525 mio. kr.

(et overslag for 3000 ha á 175.000 kr/ha). Fældningen afskov vil også resultere i krav om opkøb af CO2-kvoter til at udligne den mængde kulstof somnu er bundet i træerne. Ifølge en beregning i Ingeniøren (se link) koster dette 45 mio. kr.Skovrådet, som rådgiver miljøministeren om spørgsmål vedrørende skov, skrev den 25. no-vember til miljøminister Troels Lund Poulsen (bilag 2) og rådede regeringen til at indarbejdekrav om erstatningsskov svarende til Skovlovens bestemmelser i planerne for vindmølletest-centret, hvis det placeres i Østerild Plantage:”Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end må være for vind-mølleindustrien og dermed indirekte for produktionen af vedvarende energi, skal være hævetover Skovlovens regler om erstatningsskov.Folketinget har naturligvis mulighed for at tilsidesætte anden lovgivning, når en anlægslovvedtages. Men det vil være et meget forkert signal, hvis man ikke viser respekt for 200 årsskovlovsforvaltning og indarbejder Skovlovens regler om erstatningsskov i anlægsloven. Navn-lig når testcenteret skal medvirke til at fremme vedvarende energi og dermed begrænse klima-forandringer, hvilket en erstatningsskov ligeledes vil bidrage til.”Ministeren svarede den 21. december 2009 Skovrådet (bilag 3), at”Regeringen har besluttet,at der skal laves erstatningsnatur- og skov for at kompensere for den skov, der ryddes. Selveetableringen af testcenteret sker på baggrund af en anlægslov, og udstrækning og udformningaf erstatningsnatur- og skov, vil blive fastlagt i den videre proces.”

Dette svar hilses velkomment af Danmarks Naturfredningsforening.

Hvis VVM-redegørelsen

(mod formodning) tydeligt viser, 1) at Østerild Plantage er den eneste mulige lokali-

sering af testcentreret og 2) at der er tilstrækkelig videnskabelig sikkerhed for at

internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke lider skade, så kan Danmarks Natur-

fredningsforening sandsynligvis op om projektet under forudsætning af, at anlægs-

loven tydeligt slår fast, at erstatningsnatur og skov skal etableres efter gældende

regler i Skovloven og Naturbeskyttelsesloven, dvs. typisk i forholdet 1:2.

Med hensyn til mulighederne for at finde andre placeringer af testcenteret, så anser DanmarksNaturfredningsforening at den tværministerielle arbejdsgruppe, som har beskæftiget sig medtestcenteret siden januar 2009, har vendt kikkerten forkert, så de kun har fået øje på et megetsnævert felt af muligheder. Miljøministeren har udtalt, at det fra starten var målet at pege pået statsligt areal. Når militærarealer konsekvens afvises af Forsvarsministeriet, er der kun na-turarealer tilbage. Det er et alt for snævert udgangspunkt, når 62 % af Danmark består aflandbrugsjord, til stor del uden særlige naturkvaliteter. For industrien er Østerild ikke endrømmelokalitet, de har selv peget på andre ønskede områder.Dette testcenter dækker ikke på nogen måde industriens behov for testpladser. I de kommen-de år skal der findes plads til op til 10 testpladser mere, hver med plads til to-tre store møller.Industrien vurderer at der er behov for opstilling af 4-8 nye testmøller per år de næste mangeår. Industrien har derfor tidligt i forløbet fremsat ønske om samlet planlægning for alle detestcentre som bliver nødvendige i de kommende år, men tager nu til takke med en hovsa-løsning i Østerild Plantage.

Danmarks Naturfredningsforening bakker op om vindmølle-

industriens ønske om en samlet planlægning for alle nødvendige testpladser.

Danmarks Naturfredningsforening afgav den 19. oktober 2009 et høringssvar (bilag 1) i denusædvanlig korte høringsfase i forbindelse med ideoplægget for projektet. Heri gjorde forenin-gen bl.a. opmærksom på om, at netop det foreslåede område (Østerild Klitplantage) adskilligegange i national sammenhæng har været fremhævet som en del af et særligt bevaringsvær-digt landskab og naturområde.Det dokumenteres i bl.a. følgende udpegninger:1967: Regeringens naturfredningskommission udpegede Østerild Klitplantage som en del af 35 forskellige, ”natur-videnskabeligt værdifulde områder” af Danmark.1971: Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent og fredningsplanudvalgene udsendte ”Landskabsbonitets-kort over Danmark”, hvori området ved Østerild Klitplantage blev rubriceret som ”landskaber af stor interesse”,mens Hjardemål Klitplantage blev rubriceret under ”landskaber af største interesse”.1984: Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen udpegede Østerild Klitplantage som en del af et ”større nationalt natur-område”, der bl.a. omfattede landskaberne mellem Vejlerne og Vigsø Bugt.2004: Danmarks Naturfredningsforening udgav, bl.a. efter konsultation af de daværende amter, bogværket ”Fremtidens natur i Danmark”, hvori Østerild Klitplantage indgår som en del af det udpegede nationale naturnet-værk af værdifuld og bevaringsværdig natur.2009: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen offentliggjorde den 9. oktober under tilstedeværelse af miljømini-ster Troels Lund Poulsen en national naturkanon. Under naturkanonens udpegninger af geografiske områder medsærlig værdifuld, national natur overlappes Østerild Klitplantage både af afgrænsningen for området ”Tranum-Bovbjerg” og for området ”Limfjorden Midt”. Det er dog under området ”Tranum - Bovbjerg”, at der i naturkano-nen er direkte henvisning til vandretursfolderen for Østerild Klitplantage.