MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 260: Redegørelse for Lokal Agenda 21-arbejdet i kommuner og regioner (status 2009), fra miljøministeren

Indholdsfortegnelse1 Baggrund, lovgrundlag1.1 Baggrund1.2 Lovgrundlag2 Opsamling og konklusioner2.1 Kommunernes arbejde2.2 Regionernes arbejde3 Metode og afgrænsning3.1 Undersøgelsens præmisser4 Kommunernes arbejde4.1 Strategiernes størrelse4.2 Agenda 21 strategierne5 Kommunerne: De 5 indsatsområder5.1 Det første indsatsområde: Mindskelse af miljøbelastninge5.2 Det andet indsatsområde: Fremme af bæredygtig byudvikling5.3 Det tredje indsatsområde: Biologisk mangfoldighed5.4 Det fjerde indsatsområde: Inddragelse af befolkning ogerhvervsliv i det lokale Agenda 21 arbejde5.5 Det femte indsatsområde: Fremme et samspil mellembeslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelses-mæssige, kulturelle og økonomiske forhold5.6 Midler til Agenda 21 arbejdet6 Kommunerne: Indsatser for at nedbringe CO2udslip ogforberedelser til klimaforandringer6.1 Reducering af CO2udslip6.2 Styrkelse af vedvarende ressourcer6.3 Arbejde for mere bæredygtig transport6.4 Kommunernes forberedelser til de forventede klima-forandringer7 Agenda 21 arbejdet i regionerne7.1 Regionernes arbejde7.2 De fire indsatsområder7.3 Særlige indsatser for at nedbringe CO2udslip445668991111121314161718

1.2 LovgrundlagPlanloven:§ 33 a. Regionråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den før-ste halvdel af den kommunale og regionale valgperiode offentliggøre en rede-gørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til enbæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan derskal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolk-ningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet(lokal Agenda 21).Stk. 2. Strategien skal for regionrådets vedkommende indeholde regionrådetspolitiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsats-områder:1) Mindskelse af miljøbelastningen,2) fremme af en bæredygtig regional udvikling,3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda21-arbejde og4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæs-sige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannel-sesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.Stk. 3. Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende indeholdekommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde indenfor følgende indsatsområder:1) Mindskelse af miljøbelastningen,2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,3) fremme af biologisk mangfoldighed,4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-ar-bejde og5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæs-sige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannel-sesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsensendes til miljøministeren.§ 33 b. Miljøministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agen-da 21-arbejde i regioner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Rede-gørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

I denne rapport fra By- og Landskabsstyrelsen indgår modtagne/kendte LokalAgenda 21-strategier indtil udgangen af marts 2009 fra 94 af de 98 kommu-ner. Derfor er alle statistiske opgørelser af kommunernes strategier er derforberegnet ud fra de 94 kommuner (100 %). Alle fem regioner har indsendt enstrategi.Strategierne bliver kaldt mange forskellige ting: Udviklingsstrategi, bæredygtig-hedsstrategi, planstrategi, Agenda 21 redegørelse mv., men her bliver de allebehandlet som Lokal Agenda 21 (LA21) strategier/rapporter.Styrelsen vil her indledningsvis bemærke, at vi har forståelse for, at LA21-arbej-det i kommuner og regioner i indeværende kommunale valgperiode (2006-09)undertiden kan have været vanskeligt at indpasse og prioritere i de nye struktu-rer og organisationer, der følger af kommunalreformen, herunder i de mangesammenlagte kommuner og i de 5 helt nye regioner.På den baggrund er det tilfredsstillende, at så mange kommuner og alle regio-nerne har udarbejdet strategier med et omfang og indhold, der ofte ligger udover, hvad planloven anfører som minimumsindhold af strategierne. Dog mådet også konstateres, at det for godt 20 kommuner gælder, at strategierneforekommer uklare og relativt uforpligtende.I dette kapitel (kap. 2) er nedenfor anført nogle hovedtal fra strategierne.Kap. 3 omhandler den metode (desktop mv.), der ligger til grund for rapportenher, hvor der også nævnes rapportens metodiske begrænsninger.Kapitlerne 4 – 7 indeholder den egentlige gennemgang og vurderinger af stra-tegierne, inden for de temaer, der er valgt.2.1 Kommunernes arbejdeDer er 18 kommuner, der har lavet LA21 strategien som et selvstændigt doku-ment. I de resterende 76 kommuner er det en del af den kommunale planstra-tegi. Ud af de disse 76 kommuner er der 51, som har et selvstændigt kapitelvedrørende bæredygtighed og LA21.12 kommuner har LA21 som gennemgående tema, dvs., at de i forbindelsemed kapitlerne i deres planstrategi, har en boks el.lign. med arbejdet på LA21området inden for dette felt. 11 strategier nævner slet ikke noget om bæredyg-tighed eller LA21 i deres planstrategi. De er dog alligevel med i statistikken, daplanstrategien her bliver betragtet (også) som deres LA21 strategi. Det fremgårsåledes, at LA21-strategierne fra 20-23 kommuner er uklare og fremtræderuforpligtende.

Ifølge planlovens § 33 a skal kommunalbestyrelserne forholde sig til følgende5 indsatsområder:1) Mindskelse af miljøbelastningen2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse3) Fremme af biologisk mangfoldighed4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21arbejde5) Fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige,trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæs-sige, kulturelle og økonomiske forhold.Antal kommuner, der forholdet sig til følgende indsatsområder:1. Mindske miljøbelastningen2. Bæredygtig byudvikling3. Biologisk mangfoldighed4. Inddragelse af befolkningen og erhvervsliv81 Kommuner (86 %)77 Kommuner (82 %)83 Kommuner (88 %)76 Kommuner (81 %)

5. Fremme et bæredygtigt samspil mellem beslutnin- 74 Kommuner (79 %)ger70 kommuner forholder sig til samtlige 5 indsatsområder.Inden for indsatsområdet nr. 1 er spørgsmål om energiforbrug (besparelser mv.)oftest nævnt.Inden for indsatsområde nr. 2 er lavenergibyggeri oftest nævnt.Inden for indsatsområde nr. 3 er beskyttelse af søer og vandløb oftest nævnt.Inden for indsatsområde nr. 4 er borgerinddragelse generelt oftest nævnt.Inden for indsatsområde nr. 5 er brugen af grønne regnskaber og indikatoreroftest nævnt.36 kommuner nævner, at de bruger (vil bruge) grønne regnskaber og indikato-rer især i de kommunale forvaltninger og institutioner, og oftest nævnt her erenergibesparelser og grønne indkøb.60 kommuner gør en ekstra indsats for at nedbringe CO2udslippet. Der er me-get stor forskel på, hvad de gør. Det er alt fra at arbejde for vedvarende energitil at umiddelbare besparelser i kommunens institutioner.

2.2 Regionernes arbejdeIfølge planlovens § 33a skal regionerne forholde sig til disse fire indsatsområ-der:1) Mindskelse af miljøbelastningen2) Fremme af en bæredygtig regional udvikling3) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21arbejde4) Fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige,trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæs-sige, kulturelle og økonomiske forhold.Alle fem regioner har indsendt strategier (100 %), og de forholder sig til alle defire indsatsområder.Inden for indsatsområde nr. 1 er energiforbrug oftest nævnt..

Metoden til at undersøge hvor meget kommunerne og regionerne gør for, atopfylde lovens krav om en Lokal Agenda 21 (LA21) strategi, er et såkaldt desk-studie. Dvs. at alle oplysninger i undersøgelsen bygger på de af kommunerneog regionerne indsendte eller tilvejebragte strategier med skæringsfrist indtiludgangen af marts 2009.3.1 Undersøgelsens præmisserAlle indsendte planstrategier for kommunerne og regionerne samt LA21 stra-tegierne er læst igennem, og et dertil produceret skema er udfyldt ud fra kon-krete vurderinger. Derefter er alle disse skemaer skrevet ind i et regneark, ogherfra er de bearbejdet statistisk.Analysen bygger udelukkende på talmateriale, og er således en kvantitativ ana-lyse. Til undersøgelsen er der brugt et til lejligheden udarbejdet vurderings-skema. Skemaet er delt op i elleve underpunkter, som blandt andet indbefatterstrategiens omfang, kommunens indsats, hvorvidt der er midler til LA21 i bud-gettet, graden af borgerinddragelse, særlige temaer mv..Tallene fra vurderingsskemaet er blevet overført til et regneark, som er bearbej-det statistisk. Ud fra de indtastede data i regnearket er der gennemført simplestatistiske udregninger.Det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at LA21 indsatsen i kommuner ogregioner kan være mere omfattende end beskrevet i denne redegørelse. Deter imidlertid også muligt, at kommunerne og regionerne i strategierne har be-skrevet målsætninger mv., der i praksis ikke fuldt ud efterleves med strategier,handlingsplaner mv.By og Landskabsstyrelsen har kun vurderet de strategier der er sendt ind, indenudgangen af 1. kvartal 2009. For kommuner, som ikke har sendt ind, gælderdet, at strategierne er fundet via kommunens egen hjemmeside eller ved hjælpaf www.plansystem.dkI undersøgelsen her indgår strategier fra 94 af de 98 kommuner og fra alle 5regioner. Det vil sige at det for kommunerne gælder at de 94 kommuner er ligmed 100 %, mens det for regionerne gælder at de 5 regioner er lig med 100%.

Dette er den anden undersøgelse af sin art. Den første kom i 2004, og blevudarbejdet for Skov og Naturstyrelsen af konsulentfirmaet CASA. Til trods for,at de to undersøgelser ligner hinanden, er de ikke sammenlignelige. Kommu-nalreformen fra 2006 har medført, at mange kommuner er blevet lagt sam-men, og alle kommuner har fået udvidet deres beføjelser på en række områder,heriblandt naturbeskyttelse og grundvandsbeskyttelse, der tidligere lå underamtskommunerne. De fem regioner, der har erstattet amtskommunerne, hartil gengæld fået deres ansvarsområde indskrænket væsentligt på flere områder.Kort sagt har kommunalreformen medført, at det er sværere at sammenlignede to undersøgelser, da kommunerne og regionerne har andre opgaver, end dehavde før 2006.Regionerne og kommunerne behandles hver for sig i redegørelsen. Det er derto årsager til: For det første er der kun 5 regioner, og da det er en meget lille deli forhold til de 98 kommuner, vil deres arbejde ikke komme til deres ret i forholdtil de mange kommuner. For det andet har strukturreformen i 2007 medført, atregionerne og kommunerne har meget forskellige arbejdsopgaver, og derfor erde svære at sammenligne.Derudover er der fundet citater fra udvalgte kommuner og regioner, der visereksempler på det arbejde som den udvalgte kommune har gjort inde for detpågældende område. Citaterne kan eventuelt tjene til inspiration for andre.

Der er 94 ud af de 98 kommuner, hvis strategi er kommet BLST i hænde indenudgangen af marts 2009. Der er en del kommuner, der kun kalder det en ”plan-strategi”. Men selvom ”Agenda 21” eller ”bæredygtighed” ikke er nævnt påforsiden behøver det ikke nødvendigvis betyde, at der ikke er noget bæredyg-tighed i strategien. Alle fem regioner har indsendt strategien.4.1 Strategiernes størrelseDer er stor forskel på hvor meget LA21 og bæredygtighed fylder i de enkeltestrategier. I nogle kommuner er der intet udtrykkeligt nævnt i strategien ombegreberne ”bæredygtighed” og ”LA21”, andre kommuner har selvstændigeLA21 strategier, hvoraf den største er på 110 sider. Ligeledes er der stor forskelpå hvor meget plads kommuner bruger på bæredygtighedsstrategien.

Men figuren fortæller ikke det fulde billede. 12 kommuner har i deres stra-tegi ikke et selvstændigt kapitel, men har LA21 som et tværgående tema i de-res kommuneplan-strategi. Således beskriver de inden for hvert enkelt kapitel,hvad de gør for bæredygtigheden inden for dette område. Det kan f.eks. værepå børn- og ungeområdet, naturområdet, detailhandel, bosætninger osv. Deter svært at opgøre antallet af sider for disse kommuner, og derfor fortæller figur1 ikke den fulde sandhed.Ud af de 12 kommuner har de 8 også et selvstændigt kapitel om LA21 ogbæredygtighed, og det vil sige, at 4 kommuner udelukkende benytter sig affremgangsmåden med LA21 som tværgående emne i de enkelte kapitler i kom-muneplanstrategierne.

4.2 Agenda 21 strategierneNogle kommuner har lavet en selvstændig LA21 strategi. Det drejer sig om 18kommuner, hvor de oftest har gjort mere ud af at beskrive deres Agenda 21arbejde end de øvrige kommuner. De selvstændige strategier fylder fra 2 siderop til 110 sider, og der er et gennemsnit på 24,2 sider.51 kommuner har i deres kommuneplanstrategi et selvstændigt kapitel, deromhandler bæredygtighed og Agenda 21. Disse kapitler har et gennemsnit forsideantallet på 3,1 sider.Det betyder, at 69 kommuner enten har en selvstændig strategi, eller et selv-stændigt kapitel i planstrategien.Hvis man ydermere regner de 4 ovennævnte kommuner der har strategien somtværgående tema, men ikke har et selvstændigt kapitel, viser det, at 73 kom-muner på en eller anden måde gør rede for Agenda 21 arbejdet i deres kom-mune. Men det vil på den anden side også sige, at 21 af de indsendte strategierrummer meget lidt eller så godt som intet om bæredygtighed og LA21.

Ifølge planloven, § 33a stk. 3 skal kommunerne i deres planstrategi, redegørefor deres arbejde inden for fem indsatsområder:1) Mindskelse af miljøbelastningen2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse3) Fremme af biologisk mangfoldighed4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21arbejde5) Fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige,trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæs

10 (11 %) af de indsendte strategier nævner ikke, at man forholder sig til eteneste af de fem lovpligtige indsatsområder. For disse kommuner må det siges,at den indsendte strategi ignorerer LA21 og bæredygtighedsbegrebet.De tre første af indsatsområderne er mere fysiske og for de fleste kommu-ner lettere at forholde sig til. Der er endvidere en vis grad af overlap imellemde forskellige indsatsområder: Hvis kommunen for eksempel skriver, at den vilfremme CO2neutralt byggeri, så er det både fremme af bæredygtig byudvik-ling og en mindskelse af miljøbelastningen. Hvis kommunen skriver, at den vilmindske brugen af sprøjtgifte på de grønne kommunale arealer, så er det bådeen mindskelse af miljøbelastningen og fremme af biologisk mangfoldighed, dapesticidrester så ikke ender i vandløb til skade for dyr og planteliv.De to sidste indsatsområder forholder sig i højere grad til kommunernes arbejdemed at skabe strukturer og etablere netværk i forhold til Agenda 21.Det af de fem indsatsområder som flest kommuner forholder sig til, er ”fremmeaf biologisk mangfoldighed”, men der er næsten lige så mange kommuner, derforholder sig til ”mindskelse af miljøbelastning”. Ud af de fem indsatsområderer der færrest, der forholder sig til det femte indsatsområde ”Fremme et sam-spil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssi-ge, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiskeforhold.” I det efterfølgende vurderes kommunernes indsats i forhold til hvertenkelt af indsatsområderne.5.1 Det første indsatsområde: Mindskelse af miljøbelastningenSom tidligere beskrevet, er der 81 kommuner, der forholder sig til det førsteindsatsområde: mindskelse af miljøbelastningen. I tabel 3 vises de mest omtalteemner i kommunernes strategier.Tabel 3EnergiforbrugBeskyttelse af GrundvandAffaldForbrug af kemikalierSpildevandStyrkelse af vedvarende ressourcerLuftforureningAntal Procent %6046443229231964494734312420

istrategierne. Det er for eksempel nedsættelse af el og varme forbruget i dekommunale bygninger. Andre tiltag er opfordringer til, at mindske brugen af bilog kampagner for, at lærer medarbejderne at tænke energirigtigt. Kommuner-nes indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser er nærmere beskrevet ikapitel 7.Affald er et område hvor mange kommuner prioriterer at gøre en stor indsats.44 kommuner (47 %) har valgt at gøre en indsats her. Der er især to projektersom mange kommuner gør opmærksom på: mindskelse af affaldsmængderneog en bedre sortering af affaldsmængderne. Det sker i stor grad ved hjælp afoplysningskampagner til borgerne, men i mange kommuner ses der også etsamarbejde med lokale industrivirksomheder i forhold til affaldshåndtering.Forbrug af kemikalier er også et område som kommunerne gør en indsats for.32 kommuner (34 %) skriver, at de vil gøre en indsats. Der er især to områder,hvor kommunerne vil gøre en indsats. Der er 15 kommuner der skriver, at degør eller vil gøre en indsats for at mindske forbruget af pesticider. Kommu-nernes indsats er både på de kommunalt ejede grønne arealer, og i forhold tilkampagner, der opfordrer haveejere og virksomheder til at reducere forbrugetaf pesticider. Reduktion af kemikalier i rengøringsmidler er et andet områdehvor kommunerne gør en indsats. Der er 7 kommuner, der skriver at de gør enindsats her. Øvrige kommuner specificerer ikke, hvordan de vil reducere forbru-get af kemikalier.Endelig vil 19 kommuner (20 %) gøre en ind-sats i forhold til luftforurening. Det er isærbilernes udstødningsgas, der er i fokus menogså kommuner med større forurenende indu-strivirksomheder, store kraft varmeværker ogstore havne vil gøre en indsats for at mindskeluftforureningen herfra. Det er for eksempelkrav om filtre på skorstene.”Hvidovre Kommune har ikke brugt pe-sticider siden 1996, og kommunenhar ført kampagner gennem alle årenefor, at nedbringe de privates forbrug.De milde vintre og våde somre betyderimidlertid bl.a. en øget mængde ukrudtog øget antal af ”skadedyr” som bladlusog dræbersnegle på havens planter. Detfrister nogle borgere og virksomheder tilat bruge pestcider trods advarslerne.”.Hvidovre Kommune

Det sidste område der vil blive behandlet under”mindskelse af miljøbelastningen” er håndte-ring af spildevand (29 kommuner) og beskyt-telse af grundvand (46 kommuner). Det er om-råder, hvor der bliver samarbejdet med lokaleindustrivirksomheder, og hvor det er kommu-nerne, der har ansvaret for, at spildevand bliver behandlet inden det bliver ledtud til søer, vandløb og havet. I forbindelse med rent grundvand er det specieltden lokale drikkevandskvalitet, der skal sikres. Her er der mange kommuner,der lægger vægt på beskyttelse af kildeområder, skovrejsningsprojekter mv.

5.2 Det andet indsatsområde: Fremme af bæredygtig byudvikling77 kommuner skriver i deres planstrategi at de gør en indsats for det andet ind-satsområde: fremme af bæredygtig byudvikling. Det er områderne vist i tabel4, der bliver mest omtalt af kommunerne. Også her er der fra kommunernesside specielt fokus på energireducerende tiltag.Der er især tre emner, der kan beskrives somværende inden for begrebet bæredygtig byud-vikling:Fremme af cyklisme og kollektiv transport i by-erne, stationsnærhedsprincippet og bæredyg-tige bosætninger. Af disse er der flest kommu-ner, der skriver at de vil fremme cyklisme (16kommuner)og kollektiv trafik. (15 kommuner).For cyklisme gælder det især at lave sikre sko-leveje til børn, mens der i de fleste tilfælde ikkeer en uddybning i beskrivelsen af, hvordan denkollektive trafik skal styrkes.12 kommuner skriver, at de vil prioritere atbygge i nærheden af lokale stationer og der-ved styrke brugen af den kollektive trafik forbeboere og arbejdstagere. Det er især kommu-ner i Hovedstadsregionen, der skriver om stationsnærhedsprincippet, og det eren nærliggende tanke, at det hænger sammen med fingerplanstrukturen, hvordet er et grundlæggende princip i hovedstadsområdet.Tabel 4Fremme af cyklismeAntal Procent %1617

af lavenergihuse, fravælge anvendelse af miljøskadelige stoffer i nybyggeri ogbyggeri under renovering samt opsamling af regnvand til andre anvendelser.Opførsel af lavenergihuse eller 0- energihuse bringes frem af 26 kommuner. 11kommuner skriver, at de vil bruge mere miljørigtige materialer, mens 8 kommu-ner skriver, at de i nyt byggeri vil opsamle regnvand og bruge det rekreativt (ogklima-tilpassende) i lokalområdet.Et sidste emne der bliver taget op af nogle kommuner, er hvorvidt de har inten-tioner om at arbejde for flere grønne arealer i byerne. 9 kommuner tager detteemne op i kommuneplanstrategierne.5.3 Det tredje indsatsområde: Biologisk mangfoldighedFremme af biologisk mangfoldighed er det af de fem lovpligtige indsatsområ-der, der har den største bevågenhed. Hele 83 (88 %) af de indsendte strategierforholder sig til at ville gøre en indsats på området. Det kan hænge sammenmed at alle kommuner har natur, og efter kommunalreformen er pålagt yderli-gere naturopgaver. Det kan også hænge sammen med, at det er et område, derhar stor bevågenhed fra interesseorganisationer.Tabel 5Beskyttelse af søer og vandløbBeskyttelse af haveneSkovrejsningUdryddelse af BjørnekloAntal Procent %5222241055232611

Kommunernes indsats i forhold til beskyttelse af den biologiske mangfoldighedsker oftest i forhold til indsatsen for at beskytte søer og vandløb. Mange kom-muner skriver, at de har oplevet en nedgang i den biologiske mangfoldighed ogmener, at det er en udvikling, der skal vendes. Midlerne til dette er at søge atfrede de ovennævnte områder og forhindrer sprøjtning med pesticider i nærhe-den. En del kommuner har arealer, der er omfattet af EUs Natura 2000 ordning.Det er ikke alle kommuner der skriver om Natura 2000, selv om der i kommu-nen ligger områder, der er omfattet af direktivet. Natura 2000 er områder derer beskyttet af EU habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

22 af kommunerne skriver i deres strategi, at de vil gøre en indsats for, atbeskytte havene. Men det skal dog noteres: af de 94 kommuner der har laveten strategi, er der 23 kommuner, der ikke har direkte adgang til havet. Beskyt-telsen er først og fremmest nævnt med henblik på at sikre bademuligheder tilborgerne, og at der kommer blå flag på stran-dene.”En væsentlig del af indsatsen for biolo-gisk mangfoldighed vil i de kommendeår ske med udgangspunkt i de såkaldtenatura 2000 områder og i kommunensvandområder. Natura 2000 områder eret netværk af naturområder i hele EUder indeholder særlig værdifuld natur,set i et europæisk perspektiv.”Vesthimmerland Kommune24 kommuner (26 %) skriver i deres strategi,at de vil gøre en indsats for skovrejsning. Dettesker for en dels vedkommende i forbindelsemed, at skovområder bliver betragtet somgode kildeområder for grundvand. Men der eringen tvivl om, at det fremmer mulighedernefor øget biologisk mangfoldighed og frilufts-liv.

Der er én plante, der ikke er omfattet af ønsketom biologisk mangfoldighed, og det er bjørnekloen, som 10 af de indsendtestrategier forholder sig til. Disse 10 kommuner skriver, at de vil gøre en indsatsi forhold til at begrænse udbredelsen af bjørneklo.5.4 Det fjerde indsatsområde: Inddragelse af befolkning og erhvervslivi det lokale Agenda 21 arbejdeDer er 77 kommuner (82 %) der skriver i deres strategi, at de vil inddrage be-folkning og erhvervsliv i LA21 arbejdet. Der er en stor variation i kommunernesarbejde med at inddrage borgere og erhvervsliv i LA21 arbejdet.Tabel 6Borgerinddragelse genereltBevidstgørelse om LA21Uddannelse af børn og ungeOprette LA 21 grupperÆndring af forbrugermønstre og levevilkårInddragelse af erhvervsliv genereltUdvikling af bæredygtigt landbrugGrønt rådGrøn turismeAntal Procent %4736251513371220750382716143913217

5.4.1. Inddragelse af borgerneHalvdelen af kommunerne gør en indsats for at inddrage borgerne i LA21 ar-bejdet. Der er forskellige områder, som kommunerne lægger særlig vægt på.36 kommuner (38 %) prøver på en eller anden måde at bevidstgøre borgerneom nødvendigheden af miljø og bæredygtighed. Det er typisk ved at udgivemateriale, der skal få borgerne til at gøre en bestemt ting eller for at oplysedem om nye muligheder. Materialet er som regel tilgængeligt på biblioteker, pårådhuset osv., men kan også blive husstandsomdelt. Temaerne er for eksempeloplysning om affaldssortering og anvendelse af genbrugsstation, nødvendig-heden af en sund og varieret kost, muligheden for at låne minielmålere, derkan registrere enkelte el- apparaters strømforbrug mv.Et andet område hvor kommunerne gør enstor indsats er ved at uddanne børn og unge tilen miljørigtig opførsel (25 kommuner eller 27%). Det er typisk i daginstitutioner og skolerhvor børnene lærer at spare på vand og energi,lade være med at smide affald i naturen, mo-tion og sund kost mv. Nogle kommuner harnaturskoler, hvor børnene kan komme og læ-rer om natur og miljø i praksis. I 15 kommuner(16 %) er der oprettet LA21 grupper. Det bli-ver typisk ikke beskrevet, om det er kommu-nerne eller borgerne, der har taget initiativet,men kommunerne støtter oftest med midler tiladministrationsomkostninger. De opgaver somLA21 grupperne har, kan være alt fra at arran-gere gåture i naturen, arrangere LA21 festiva-ler, miljøuge, lave oplysningskampagner mv. Igennemlæsningen af strategierne er der ikkeen rød tråd for, hvad LA21 grupperne laver. Inogle tilfælde er det kun frivillige, i andre tilfældeembedsmand som leder af sekretariatet.En … mulighed kunne være at opretteen Agenda 21 lejrskole, ligesom det erhensigten at målrette indsatsen om-kring håndtering af forskellige stofferi undervisnings-øjemed, f.eks. olie ogkemikalier i maskinlære på ungdoms-skolerne.Det er erfaringen fra tidligere Agenda21 arbejder, at indsatsen omkring ud-bredelsen af Agenda 21 tanken får mestopmærksomhed, der, hvor indsatsenkoncentreres om emner, som interesse-rer store dele af befolkningen. Der ar-bejdes allerede med en mærkningsord-ning for turismevirksomheder.Thisted Kommune

Der er registreret 13 kommuner (14 %), der gør en indsats for at ændre bor-gernes forbrugsmønstre. Det er især i forhold til helbred, en sundere kost tilbørn og voksne og motion i form af cykle til skole og arbejde kampagner.Endelig har flere kommuner oprettet LA21-centre (grønne centre, miljøcentre,energispare-aktiviteter, forbrugeroplysning mv.), hvor der gives borgerne nemadgang til oplysninger om lokalt miljøarbejde og om initiativer, der involvererborgerne eller grupper heraf (børn, skoler, lokalområder, klubber mv.).

5.4.2 Inddragelse af erhvervslivetDer er knap så mange kommuner, der gør en indsats for at inddrage erhvervsli-vet i det lokale Agenda 21 arbejde. 37 kommuner eller 39 %, skriver at de harkontakter til erhvervslivet i forbindelse med miljø og bæredygtighed.Det er typisk et område som affaldshåndteringog forurening, som kommuner samarbejdermed erhvervslivet om. Men det kan også væreemner som ”cykle til arbejde kampagner”,energibesparende foranstaltninger, rensningsaf spildevand, begrænsning af luft og støjfor-urening mv.12 kommuner (13 %) gør en speciel indsatsfor at få landmænd til at gøre en mere bæ-redygtig indsats. Det kan være inden for om-råder såsom mindskelse forbruget af pesticid,brug af biobrændsel, mindskelse af luftgenerog omlæggelse til økologisk drift. Ligesommed beskyttelse af havene er der dog en delkommuner, hvor det ikke er aktuelt (egentligebykommuner o.l.).Det sidste område hvor kommunerne gør enspeciel indsats sammen med erhvervslivet er iforhold til at arbejde for grøn turisme. Det erdog kun 7 kommuner, der gør en indsats forat tiltrække de såkaldte økoturister.Der er 20 kommuner (21 %), der har opret-tet et grønt råd. Det består typisk af med-lemmer af den lokale kommunalbestyrelseog repræsentanter fra forskellige interesse-organisationer som for eksempel den lokalejægerforening, naturfredningsforening, er-hvervsvirksomheder, grundejerforeninger mv.I kommuneplan-/agenda-strategierne bliverdet normalt ikke direkte beskrevet hvad degrønne råd beskæftiger sig med.

Interessenter, der deltogi dialogmøderneDanmarks NaturfredningsforeningDansk Ornitologisk ForeningFriluftsrådetDansk SkovdyrkerforeningSkov- og NaturstyrelsenHobro-Aalborg LandboforeningLandboNordVesthimmerlands LandboforeningBinderup Mølle DambrugLundby FiskAalborg TræindustriGPV Printca A/SAkafaAalborg ZooGabrielNovagraf A/SHamworthy Svanehøj A/SAalborg PortlandAalborg Aluminiums IndustriAKV LangholtAalborg ErhvervsrådVisit AalborgVesthimmerlands Energi- ogMiljøforening

5.5 Det femte indsatsområde: Fremme et samspil mellem beslutninger-ne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sund-hedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forholdInternt i kommunerne forgår der også et arbejde med at implementerer Agen-da 21 i administrationen. Af de fem indsatsområder er det her, der er færrestkommuner der skriver, at de vil gøre en indsats. 73 af de 94 kommuner (78%) skriver i deres strategi, at de vil gøre en indsats for at fremme Agenda 21internt i kommunen.

Et af de principper der bliver omtalt mest er ”feje for egen dør princippet”. 19kommuner (20 %) skriver i deres strategi, at de gør en indsats for at være etgodt eksempel for borgerne og erhvervslivet. Det er dog ikke fyldestgørende,da 36 kommuner (38 %) skriver i deres strategi, at de arbejder med grønneregnskaber og indikatorer i de kommunale bygninger og institutioner. Se mereom hvad kommunerne gør i forhold til grønne regnskaber og indikatorer i af-snit 6.5.1.13 kommuner (14 %) skriver, at de har lavetinternt informationsmateriale i forhold til Lo-kal Agenda 21. Det er især i forhold til grønneregnskaber men også med hensyn til at cykletil arbejde og vælge cyklen frem for bilen tilintern transport i kommunen.

for koordination i forhold til arbejdet med Agenda 21. Det kan enten være iform af en person, der er ansat til at koordinere i kommunen eller et koordina-tionsudvalg med repræsentanter for de kommunale forvaltninger.En del kommuner, 18 kommuner (19 %), bruger mulighederne for at stille kravtil bæredygtighed i lokalplanerne. Det er især inden for energibesparelse ogenergirigtige løsninger kommunerne skriver at de vil stille krav. Men nogle kom-muner vælger også, at stille krav til miljørigtige byggematerialer i forhold tilnybyggeri og renoveringer af ældre byggeri.Endelig er der 6 kommuner, der skriver, at de har underskrevet Aalborg Com-mitments charteret hvor kommunerne lover at arbejde med miljø og bæredyg-tighed ud fra 10 punkter. Aalborg charteret er underskrevet af mere end 2600europæiske byer, hvor kommunerne lover at gøre en indsats inden for de tiområder.5.5.1. Grønne regnskaber og indikatorer i kommunerneDe indsendte strategier er undersøgt, for hvor mange der bruger grønne regn-skaber og indikatorer og hvilke typer det er.Tabel 8Grønne regnskaber og indikatorerEl og varme forbrug i kommunale institutionerVand forbrug i kommunale institutionerAffaldsmængderAntal Procent %36291773831187

Grønne indkøb2628Som tidligere nævnt er der 36 kommuner (38 %), der bruger grønne regnska-ber og indikatorer i deres arbejde med bæredygtighed. Det sker først og frem-mest i de kommunale institutioner: daginstitutioner, plejehjem, skoler, bostederfor handicappede og i den kommunale administration.Det som kommunerne mest arbejder med er energi og el- regnskaber, hvor 29kommuner (31 %) skriver at de gør en indsats. Vandforbruget får knap så storopmærksomhed, hvor der er 17 kommuner (18 %) der skriver, at de gør enindsats for at få vandforbruget bragt ned. I enkelte kommuner gør de det til enform for konkurrence, hvor den institution der nedsætter forbruget mest får eneller anden form for præmie eller pris.Der er kun 7 kommuner, der måler på de mængder af affald de kommunaleinstitutioner producerer. Måske fordi det ikke er så enkelt at måle på som ener-giforbrug.

En sidste ting hvor kommunerne foretager må-linger er i forhold til grønne indkøb. Her er der26 kommuner (28 %), som skriver, at de gør enindsats. Der er ingen kommuner, der nærmerebeskriver hvordan det foregår, men der er toområder, hvor der bliver prioriteret grønne ind-køb. Det første er inden for madvarer, hvor dermåles på i hvor høj grad kommunernes institu-tioner og kantiner køber økologiske madvarer.Det andet er inden for rengøringsmidler, hvorder måles på, om kommunens institutioner ogforvaltninger køber miljøvenlige og kemikaliefriprodukter.5.6 Midler til Agenda 21 arbejdet

26 kommuner (28 %) afsætter i deres budget midler til at lave informations-kampagner. Der er både interne informationer til de kommunalt ansatte ogeksternt, til kommunens borgere og erhvervsliv.De interne informationskampagner er typisk fokuserede på energibesparendeforanstaltninger, cykle til arbejde kampagner mv. De eksterne kampagner tilborgere og erhvervsliv drejer sig typisk om affaldshåndtering, åbningstider tilgenbrugsstationer mv. Derudover er der mere specifikt informationsmaterialetil borgerne vedrørende adgang til naturen, sundhedskampagner mv.

Som tidligere omtalt nedsætter nogle kommuner et grønt råd bestående afmedlemmer af kommunalbestyrelsen og repræsentanter fra lokale interesseor-ganisationer. 20 kommuner (21 %) afsætter i deres budgetter midler til arbej-det. De få kommuner der skriver, hvad pengene skal bruges til oplyser blot, atdet er til drift af rådet.De priser og belønninger som kommunernebeskriver i deres strategier kan både være in-terne og eksterne. De interne går til at be-lønne de kommunale institutioner for særligetiltag for større bæredygtighed, f.eks. vandeller energibesparelse. De eksterne er typisken årlig pris der uddeles til borgere eller for-eninger i kommunen, der har gjort en særligindsats for bæredygtighed.I 6 kommuner (6 %) ansættes der en ellerflere grønne guider. Grøn guide er en fæl-les betegnelse, men det kaldes for eksempelogså for LA 21 koordinator eller lignende.Det kan også være en sekretariatsleder foren LA21 gruppe.

40 Kommuner (43 %) arbejder for bæredygtige bosætninger. Det sker ved, atde arbejder for at nybyggeri skal være lavenergihuse og ved at udbrede fjern-varmenettet og stille krav i lokalplaner til, at bygherren skal sørge for, at byg-geriet lever op til lokalt fastsatte krav.6.2 Styrkelse af vedvarende ressourcerArbejdet med sænkelse af energiforbruget hører sammen med styrkelsen afvedvarende ressourcer. Det er 23 kommuner der skriver, at de prioriterer dettearbejde. Her er det især udnyttelse af vindenergien, der bliver omtalt i strate-gierne. Det kan for eksempel være udlægning af områder til opsætning af nyevindmøller eller erstatning af mindre vindmøller til større. Et andet tiltag deromtales er udnyttelse af biogas og samarbejde med erhvervsvirksomheder medhensyn til at bruge overskudsmateriale til at producere biogas.6.3 Arbejde for mere bæredygtig transportNogle Kommuner gør en indsats i form af at købe brændstoføkonomiske bilereller biler der kører på mere CO2neutrale energikilder som elektricitet ellerrapsolie. Ligeledes iværksætter mange kommuner (16 stk. eller 17 %) kam-pagner for at lære børn at cykle i skole frem forat blive kørt af forældrene. Et andet tiltag somhører ind under dette er at bygge cykelstier ogCO2-udledningen og støjgenerne vedopfordre borgerne til at lade bilen stå og brugetransport skal begrænses, og trafik-cykel eller kollektiv trafik.sikkerhedenforbedresgennemændring af transportvanerne, og15 kommuner (16 %) skriver i deres strategi, atbl.a.målrettedekampagneromde vil styrke den kollektive transport i form aføget brug af cykel og offentligenye busruter, hyppigere afgange mv. Endvideretransportmidler.oplyser nogle kommuner at de prøver, at få til-Cykelhjelmskampagnen for kommunensladelse til at bygge letbaner, lokale togbaner5. klasser vil være en tilbagevenden-mv. Nogle få kommuner støtter lokale delebils-de begivenhed, som eksempelvis ogsåordninger.skolestarts-kampagnen er det. Derud-over opfordrer kommunen borgerneEfter ”feje for egen dør”- princippet opfor-til samkørsel via www.pendlernet.dk.drer kommunerne gennem interne kampagnerGentofte Kommunemedarbejdere til at vælge cyklen frem for bilenhvor det er muligt, og undersøge om der finderunødig kørsel sted i relation med arbejde.

6.4 Kommunernes forberedelser til de forventede klimaforandringerEn lille del af kommunerne bruger plads i deres Agenda 21 strategi til at beskri-ve, hvordan de forbereder sig til de forventede kommende klimaforandringer.Der er to temaer, der især viser sig i de kommunale strategier, som begge drejersig om vand.For det første forberedelser til de forventedevandstigninger hvor kommunerne kommermed løsninger om at bygge nye diger eller for-høje de allerede eksisterende diger.Der er forskellige scenarier for hvorle-des konsekvenserne af et ændret klimavil påvirke os. Nogle områder i kom-munen vil være mere udsat end andre.Det gælder først og fremmest byområ-der ved kysten, Juelsminde, Snaptun ogHjarnø, men også sommerhusområderved Juelsminde, Pøt, As Vig og Snaptun.I lavtliggende byområder kan vandstuv-ning fra vandløb kan give problemer,f. eks Tørring. Vi vil bruge mulighedenfor at genoprette lavbundsarealer ak-tivt for at imødegå konsekvenserne.Hedensted Kommune

For det andet forbereder kommunerne sig påmere vand i form af hyppigere og mere eks-treme regnskyl. Problematikken er, at ekstrem-regn i de senere år i flere tilfælde har sat deleaf byerne under vand til stor skade på bolig- ogerhvervsområder. Kommunerne har forskelligetiltag, der skal gøre det lettere at håndtere eks-tremregn. For det første planlægger kommu-nerne udvidelse af kloakkerne, så de ikke svøm-mer over. For det andet er der nogle kommunerder vil bygge regnvandsbassiner til at lede van-det væk fra beboelses- og erhvervsområder. For det tredje er der nogle enkeltekommuner, der vil lave begrænsninger på befæstningerne på offentlige ogprivate grunde. Befæstede arealer giver forøget risiko for oversvømmede klo-akker, hvis vandet løber af og ned i kloakkerne.

I denne redegørelse er regionerne ligesom kommunerne vurderet ud fra et ske-ma og ud fra de samme punkter som kommunerne.Til forskel fra den sidste redegørelse i 2005, hvor kommuner og amter blevvurderet sammen, bliver regionerne i denne redegørelse vurderet selvstændigt,da strukturreformen i 2007 har gjort, at opgavefordelingerne er væsentlig for-andret og svært sammenlignelige. Regionerne skal kun forholde sig til fire afde ovennævnte fem indsatsområder, da ”fremme af biologisk mangfoldighed”er blevet trukket ud. Baggrunden for dette er, at kommunalreformen i 2007medførte, at alle sager der vedrører naturbeskyttelse er overdraget til kommu-nerne.7.1 Regionernes arbejdeAlle 5 regioner har indsendt en LA21 strategi. Fire regioner har produceret enselvstændig strategi, mens den femte har LA21 strategien som en del af deresplanstrategi. For de fire regioner er sideantallet relativt ensartet, 24 – 31 sider,mens der for den ene strategi, som ikke er selvstændig, er væsentligt mindre

Inden for indsatsområdet er energiforbruget det emne som 4 regioner nævner,at de vil gøre en indsats for. Det er først og fremmest ved energispareforanstalt-ninger i bygninger, at regionerne vil gøre en indsats men også styrkelse af denkollektive transport bliver omtalt. Optimering af den interne transport bliverogså brugt som eksempel, og flere regioner planlægger indkøb af køretøjer,der ikke udleder drivhus gasser.Der er én af regionerne, som i deres LA21 stra-tegi skriver om, at de vil arbejde for styrkelseaf vedvarende ressourcer. I dette tilfælde erdet opsætning af vindmøller, som den pågæl-dende region vil arbejde for. Der er to regionerder skriver om beskyttelse af grundvand.Med hensyn til de to emner der hedder affaldog spildevand, er det den samme region, derhar disse to emner med i deres LA21 strategi,og i begge tilfælde omhandler det hospitaler-nes behandling af disse emner. Det er også iforbindelse med hospitalerne at den ene af deto regioner skriver om mindskelse af forbrugetaf kemikalier. For den anden region der skriverom dette emne, drejer det sig om mindskelseaf pesticid forbruget på de regionale arealer.Endelig er der én region, der skriver om at devil arbejde for at mindske luftforureningen.Det er igen sygehus driften og de tilhørendeaktiviteter, der bliver omtalt i LA21 strategien.7.2.2 Det andet indsatsområde: fremme afbæredygtig regional udvikling

Region H har et vandforbrug på næsten1,2 millioner m3 om året, hvilket svarer tilforbruget i ex. Ishøj kommune. Sygehu-sene alene forbruger godt 1 million m3vand per år, hvilket svarer til 87 % af detsamlede vandforbrug i Region Hoved-staden. Vandforbruget påvirker vand-ressourcen, som i forvejen er under pres iRegionen. Forbruget af vand producererspildevand i næsten samme mængder:Spildevandet indeholder blandt andetsanitært spildevand samt rester af læ-gemidler, kemikalier m.v. Udledninger-ne påvirker miljøet og de renseanlæg,hvortil de tilføres. Regionens samledeafgifter til vand og spildevand skønnesat være 30 og 40 millioner kr. om året.Region Hovedstaden

Som det kan ses af de ovenstående tal, er det ikke et område, der optager re-gionerne væsentligt meget i forhold til LA21-strategierne. Igen kan det ses somen konsekvens af kommunalreformen fra 2007, hvor store dele af ansvaret forde i skemaet givne punkter område henhører under kommunerne.Der er to regioner, der beskæftiger sig med fremme af kollektiv transport. Ibegge tilfælde er det trafikken i landdistrikterne der er i fokus, og ligeledes deninterregionale kollektive transport, som også er et emne der omtales. Én regionvil arbejde for at fremme byggeri af lavenergihuse, mens der er to andre regio-ner, der vil arbejde for at fremme brugen af bæredygtige byggematerialer. I detene tilfælde er det igen i forbindelse med bygning og renovering af hospitaler.7.2.3 Det tredje indsatsområde: Inddragelse af befolkning og erhvervsliv i detlokale Agenda 21 arbejdeTabel 15BorgerinddragelseOprette LA 21 grupperÆndring af forbrugermønstre og levevilkårUddannelse af børn og ungeBevidstgørelse om LA21Grønt rådInddragelse af erhvervslivUdvikling af bæredygtigt landbrugGrøn turismeAntal Procent %20022030140004040060020

Med hensyn til borgerinddragelse er der to regioner, der skriver om dette.Den ene region skriver i generelle vendinger i forhold til borgerinddragelse og”fremme en fortsat udvikling”. Den anden afregionerne skriver, at de har udviklet et projektI megasatsningen på energi og mil-med en hjemmeside, og ”tesaloner”. Det erjø planlægges en række demon-disse to regioner, der også skriver om, at de vilstrations-projekter,dervilind-uddanne børn og unge i forhold til bæredyg-drage befolkning, erhvervsliv ogtighed.vidensinstitutioner i et aktivt samar-bejde. Hovedprincippet for udmøntningAf de tre regioner der har kontakt til erhvervs-af programmet er, at demonstrations-livet, skriver de to om generelle målsætningerprojekterne har stor skala og basererfor et samarbejde for en øget bæredygtighed.sig på samarbejde på tværs af myndig-Den sidste af de tre skriver mere detaljeretheder, virksomheder og borgergrupper.om at samarbejde med erhvervslivet i forholdRegion Midttil energibesparelser og mindske udslippet afdrivhusgasser.Der er en enkelt af regionerne, der skriver, at de vil arbejde for grøn og bæ-redygtig turisme. Også her bliver der beskrevet generelle målsætninger om atstyrke regions bæredygtige destinationer og kvalitetsturisme.7.2.4 Det fjerde indsatsområde: Fremme et samspil mellem beslutningernevedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæs-sige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.Tabel 16informations kampagner internt i regionenAnsvar for Bæredygtighed (LA21 koordinator)LA 21 vurdering i alle relevante sagerFeje for egen døEvaluering af bæredygtighedsstrategiGrønne regnskaber og indikatorerAntal Procent %132114206040202080

Det er internt i forvaltningerne, at regionerne har de bedste muligheder for atgøre et arbejde for LA21, og det kan ses på tallene. Men som med de øvrigeindsatsområder er der også her stor forskel på regionernes indsats.Der er tre regioner, der har en eller anden form for koordination, det kan en-ten være et udvalg, der koordinerer mellem de forskellige sektorer i regioneneller en tværgående komité med repræsentanter fra de forskellige sektorer iregionen.

To af regionerne skriver i deres LA21 strategi, at det koordinerende udvalg laverbæredygtighedsvurderinger på alle områder i det interne arbejde i regionerne.Der er fire regioner, som laver grønne regnska-ber. Ligesom med kommunerne er det varme-el- og vandforbruget der bliver målt. Kun enaf regionerne skriver, at den arbejder ud fra”feje for egen dør ” princippet. Der er ogsåkun en region, der laver henholdsvis informati-onskampagner internt i regionen og som eva-luerer regionens bæredygtighedsstrategi.

Ligesom i tilfældet med kommunerne gør regionerne en indsats for, at nedbrin-ge udslippet af gasser, der øger drivhuseffekten. Det sker først og fremmest vedat arbejde for en mindskelse af energiforbruget i de regionale institutioner.Men der er kun en af regionerne, der arbejder for en styrkelse af de vedvarenderessourcer. Der er to regioner, der arbejder for bæredygtige bosætninger, mensder kun er en region, der arbejder for lavenergihuse.Ansvaret for vejnettet er ligeledes fjernet fraregionerne, mens de stadig har et ansvar forkoordinering af den kollektive trafik mellemkommunerne. Dette kan ses af tallene, hvorder er to regioner, der skriver, at de vil gøremere for den kollektive trafik.MiljønetværkRegion Syddanmark er som noget uniktgeografisk dækket af fire grønne netværk:• Green Network,• Miljøforum Fyn,• Grønt Netværk Sønderjylland,• Miljønetværk Syd.Disse netværks partnerskaber mellem of-fentlige og private virksomheder er op-lagte aktører i forhold til arbejdet medenergibesparelser i virksomheder. Degrønne netværk tilbyder en række godeværktøjer, som bruges i både privateog offentlige medlemsvirksomheder. …Medlemskab af det lokale grønne net-værk vil ikke alene give ensartede værk-tøjer til enkel miljøledelse, men ogsåsignalere et vigtigt ”fej for egen dør”-princip til regionens andre virksomheder.Region Syddanmark