NOTATvedrørende høringssvar tilbekendtgørelse om vildtskaderUdkast til ny bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring via e-mail den 20. november 2009.Høringsfristen udløb den 3. december 2009.Bekendtgørelsen har været sendt i høring hos en bred kreds af organisationer og myndigheder, jf.høringsliste.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget lovtekniske korrektioner ibekendtgørelsen.Skov- og Naturstyrelsen har modtaget 18 høringssvar, hvoraf 4 myndigheder og organisationeroplyser, at man ikke har bemærkninger til forslaget.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, idet der er fokuseret på fremført kritik.Kommentarerne hertil er angivet i kursiv.Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljeredeoplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.Generelle bemærkninger:

Danmarks Jægerforbund

finder det helt uacceptabelt, at bekendtgørelsen skal træde i kraft den1. januar og ikke som hidtil antaget og ”normalt”, den 1. april. Det giver bl.a. problemer i forhold tilinformation af borgerne og medfører, at borgere der hidtil har kunnet gøre noget lovligt, efter 1.januar overtræder lovgivningen, uden at være gjort bekendt hermed. Høringsfristen har endvidereværet uacceptabel kort. Forbundet påpeger, at det virker påfaldende, at man i Danmarks ser signødsaget til at indføre stramme bestemmelser for at overholde fuglebeskyttelsesdirektivets regler,når man i andre lande, f.eks. Sverige og England, kan regulere på lempeligere vilkår.Miljøministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Dansk Gartneri

anmoder om, at ansøgningsproceduren bliver både hurtig og smidig for atbegrænse de økonomiske tab i specialafgrøderne mest muligt og at der sikres en ensartetadministrativ praksis over hele landet.

Landbrug & Fødevarer

lægger stor vægt på, at der etableres et administrationssystem, gerneelektronisk, der sikret en hurtig og ensartet sagsbehandling af ansøgninger om tilladelse tilregulering.

Danmarks Jægerforbund

anfører ligeledes, at den nye ordning vil medføre et omfattendebureaukrati og at en forudsætning herfor må være, at Skov- og Naturstyrelsen er i stand til athåndtere de mange ansøgninger på en rimelig måde. Hvis ikke risikerer man dels at mulighedenfor at afværge vildtskader forpasses, dels at folk griber til selvtægt.

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at foreningen frygter at Skov- og Naturstyrelsen vilmeddele tilladelser efter bekendtgørelsen ”med rund hånd”.Miljøministeriet har noteret sig organisationernes bemærkninger vedrørende håndtering afansøgninger og tilladelser.

Danmarks Miljøundersøgelser

stiller spørgsmålstegn ved kravet om indberetning af reguleretvildt og indberetning af andet vildtudbytte og hvordan indberetningen skal sikres.Skov- og Naturstyrelsen arbejder på at lave et indberetningssystem for vildt der er reguleret eftertilladelse. Dette vil blive koordineret med DMU, som har udarbejdet den danskevildtudbyttestatistik.

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at det bør være et krav, at alle der regulerer vildt i naturenskal have gyldigt jagttegn, også når det gælder regulering af pattedyr med fælder.Alle der regulerer vildt ved brug af skydevåben skal have jagttegn. Der er ikke krav om jagttegnved regulering af pattedyr i fælder, da de skal være muligt for andre end jægere, at sikre deresejendom mod skader forvoldt af mår, ræv og ilder. Det er endvidere sådan, at ved regulering affugle i fælder (husskader og krager), skal den der regulerer have jagttegn.

Dansk Ornitologisk Forening

påpeger, at ordet ”flok”, som optræder i flere bestemmelser ikke ernærmere defineret.Der er ingen ændringer i dette i forhold til den gældende bekendtgørelse.

Dansk Ornitologisk Forening

anfører endvidere, at der bør være tale om dispensationer, ikketilladelser, at det bør overvejes at opkræve et administrationsgebyr for håndtering af ansøgningerog at der bør være offentlig indsigt og klageret i forbindelse med administrationen afbekendtgørelsen.Det er af hensyn til fuglebeskyttelsesdirektivet og EU-Kommissionen, at begrebet tilladelseanvendes. Det er ligeledes den terminologi, der anvendes i den gældende bekendtgørelse. Efterde eksisterende regler opkræves der ikke gebyr for udstedelse af tilladelser til regulering. Skov- ogNaturstyrelsen finder ikke, at de påtænkte ændringer ændrer herved. Der er almindelig aktindsigtefter offentlighedslovens regler vedrørende ansøgninger og afgørelser efter bekendtgørelsen. Derer ikke klageadgang til anden administrativ myndighed i bekendtgørelser efter jagt- ogvildtforvaltningsloven. De påtænkte ændringer i sig selv vurderes ikke at begrunde indførelse af enadministrativ klageadgang.

Danmarks Naturfredningsforening

Dyrenes Beskyttelse

anfører, at regulering i alle tilfældebør kræve en tilladelse.Reglerne om regulering af pattedyr er uændret i udkastet. Det er ikke et krav efter EU-direktiverne,at der skal være en forudgående tilladelse i forbindelse med regulering af pattedyr. Skov- ogNaturstyrelsen finder derfor ikke anledning til, at ændre reglerne vedrørende pattedyr.

Danmarks Naturfredningsforening

finder det uhensigtsmæssigt, at det er den enkelte borger,som ønsker en regulering foretaget, der skal foretage en vurdering af, hvorvidt der findes en andentilfredsstillende løsning. Endvidere ønsker foreningen en ordning, hvorefter Skov- ogNaturstyrelsen skal have oplyst, præcist hvor alle fælder er opstillet, f.eks. ved at maile en GPSposition til den lokale enhed. Foreningen finder derudover, at der er et væsentligt behov fortilvejebringelse af en grundlæggende dokumentation for arternes skadevoldende effekt ogomfanget heraf.Det vil være Skov- og Naturstyrelsen, der skal iagttage betingelsen om, at regulering er den enestetilfredsstillende løsning. Skov- og Naturstyrelsen skal give tilladelse til regulering af fugle medfælder og har derfor kendskab til, hvem der har tilladelse til opstilling af fælder. Endvidere skal

fælder fremover være påført kontaktoplysninger for den fældeansvarlige. Skov- og Naturstyrelsenfinder ikke der er grundlag for indførelsen af yderligere krav til oplysning om placering af fælder. . Iforbindelse med udstedelse af tilladelser tager Skov- og Naturstyrelsen udgangspunkt i at der skalforeligge skader, der kan begrunde en tilladelse, jf. bekendtgørelsen.

Danmarks Fiskeriforening

påpeger generelt, at indholdet af kravet om, at der ikke må findesanden tilfredsstillende løsning end regulering, er subjektivt og diffust.Begrebet stammer fra fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet og er et indarbejdet begreb iden forbindelse. Kravet har hele tiden været gældende, idet ændringerne her alene indebærer, atdet er skrevet direkte ind i bekendtgørelsen, frem for at være omfattet af en henvisning tildirektiverne.

Arne Hastrup

stiller spørgsmålstegn ved behovet for regulering af en række af de arter der eromfattet af bekendtgørelsen. Dette er på baggrund af, at han ikke vurderer, at de forvoldte skaderhar et omfang, der overskrider værdien af at have de arter, både set ud fra den jagtmæssige værdiog et rekreativt, samfundsmæssigt synspunkt.Miljøministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Søren Wium-Andersen

anfører, at udkastet næppe opfylder de krav, der stilles ifuglebeskyttelsesdirektivet, hvad angår regulering af råger. Han anbefaler endvidere, at der tilføjesen mulighed for regulering af hinder og kalve i februar i Gludsted-området, med henblik på atundgå en tilsvarende lokal jagttid.Miljøministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Kaj Robert Svendsen

anfører en række punkter, for hvilke det er hans opfattelse, at udkastet er istrid med fuglebeskyttelsesdirektivet. Han anfører endvidere, at han frygter at Skov- ogNaturstyrelsen etablerer et elektronisk system til at håndtere ansøgninger og tilladelser, hvorvedder ikke i praksis tages højde for fuglebeskyttelsesdirektivet regler.Miljøministeriet har noteret sig bemærkningerne.De ovenfor nævnte generelle bemærkninger giver ikke anledning til ændring afbekendtgørelsesudkastet.Konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser:§1

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at kravet om iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 ogfuglebeskyttelsesdirektivet art. 9 skal fremgå af bestemmelsen.Kravene efter direktiverne er skrevet ind i § 2, da en henvisning til direktiverne i den gældendebekendtgørelse, efter EU-Kommissionens opfattelse, ikke er nok.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Jægerforbund

påpeger, at definitionen af ”regulering” mangler. Det anføres ligeledes,at det ikke længere fremgår, hvilke midler der kan anvendes til regulering, ligesom det anbefales atbue og pil tilføjes.

Det er korrekt, at definitionen ikke længere er med. Dette vil blive rettet. De våben m.v. der kanforetages regulering med er uændrede, men fremgår af § 27 i udkastet. Det vurderes ikke, at derer behov for at tilføje bue og pil.§2

Dansk Ornitologisk Forening

påpeger, at betingelserne for at regulere vildt, som anført i § 2, stk.1, bør være skrevet direkte af fra direktiverne.Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i jagt- og vildtforvaltningslovens § 37, og her er anført,hvilke betingelser bekendtgørelsen kan anvende. Jagt- og vildtforvaltningslovens § 37 blev ændretden 1. juli 2008, netop for at de krav der følger efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivetklart fremgår af loven.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Jægerforbund

påpeger, at der stadig er behov for at kunne regulere f.eks. husmår ogflagermus i bebyggelse og at det er uklart, hvad ”ejendom” indebærer. Forbundet påpegerendvidere, at det er helt urimeligt, at der ikke længere er mulighed for at forsvare sig mod fugle,der volder alvorlig skade på bebyggelse og at direktivet bør ændres i så henseende.Der kan ikke længere reguleres fugle med skade på bebyggelse som betingelse. Dette er en følgeaf fuglebeskyttelsesdirektivet. Der kan reguleres pattedyr, der forvolder skade på ejendom.”Ejendom” er et bredere begreb end bebyggelse og omfatter også f.eks. biler.

Danmarks Jægerforbund

anfører, at § 2, stk. 4 er indlysende og bør slettes, samt at det børovervejes at tillade personer under 18 år, der har jagttegn, at foretage regulering.Bestemmelsen i § 2, stk. 4, er ændret på baggrund af kritik fra EU-Kommissionen. En ændring afreglerne om, at personer under 18 år, der har jagttegn, kan foretage regulering er ikke aktueltunder overvejelse hos Skov- og Naturstyrelsen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§3Bestemmelsen er udvidet, således at der uden tilladelse kan ske regulering af hjortevildt og harepå marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, uden at disse er forsvarligt indhegnede.Ændringen af i udkastet beror på en fejl. Det har ikke været Skov- og Naturstyrelsens hensigt atudvide reguleringsmulighederne. Derfor ændres bestemmelsen til, som i dag, alene at omfattegartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede.§4

Danmarks Naturfredningsforening finder,

at bestemmelserne i stk. 2 og 3 er utidssvarende ogat der ikke er et berettiget behov for at kunne regulere ræv, husmår og ilder i og i nærheden afbebyggelse og at der som minimum bør fastsættes et krav om forudgående tilladelse.Skov- og Naturstyrelsen finder, at der fortsat er behov for at kunne regulere ræv, husmår og ilder iog i nærheden af bebyggelse. Der vurderes ikke at være behov for et krav om forudgåendetilladelse.§5

Dansk Pattedyrforening

anfører, at bestemmelserne om regulering af ræv bør indskrænkes,herunder således at der ikke kan reguleres ræv for at beskytte udsatte fugle.

Dyrenes

Beskyttelse

finder, at bestemmelserne i stk. 2 er ”kamufleret jagt” i strid med intentionen i jagt- ogvildtforvaltningsloven om ikke at drive jagt i februar.

Dyrenes Beskyttelse

finder endvidere, at deudvidede muligheder for at regulere ræv på ejendomme med biotopplaner er helt uacceptable.Bestemmelserne er ikke nye. Reglerne om regulering af ræv på biotopplanejendomme er anbefaletaf Vildtforvaltningsrådet, dog uden Dyrenes Beskyttelses tilslutning.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§7

Dansk pattedyrforening

anfører, at vildsvin er naturligt hjemmehørende i Danmark og bør kunneindvandre naturligt, hvorfor reguleringsmuligheden bør fjernes.Bestemmelsen er ikke ny og er i overensstemmelse med den gældende politik på området.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§8

Dansk Ornitologisk Forening

anfører vedrørende regulering af invasive arter, at der kan stillesspørgsmålstegn ved om der er lys nok før og efter solopgang og –nedgang til, at der kan skeartsbestemmelse.Bestemmelsen giver mulighed for at regulere de invasive arter i 1 time før solopgang og 1 timeefter solnedgang. Der er flere situationer, hvor det er tilladt at gå på jagt indtil 1½ time førsolopgang og 1½ time efter solnedgang. Der er ikke oplysninger om, at dette giver problemer iforhold til artsbestemmelsen. Endvidere er der mulighed i bestemmelsen for at anvende kunstigtlys i forbindelse med regulering af de omhandlede arter.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Naturfredningsforening

anbefaler, at brug af kunstig belysning kræver forudgåendetilladelse, da det vil kunne foregribe potentielle misforståelser om krybskytteri og anden ulovlig jagt.De udvidede muligheder er et led i Skov- og Naturstyrelsens indsats mod invasive arter, og ervurderet at være et nødvendigt middel til at nå de ønskede mål i den henseende.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Jægerforbund

påpeger, at der er behov for en konsekvensrettelse af bekendtgørelseom udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, således at det bliver lovligt at drive jagt fraskydetårn og –stiger på de af bestemmelsen omhandlede arter. Det anføres endvidere, at denoven for nævnte bekendtgørelse skal ændres, således at det er lovligt at medbringe skydevåben iskydetårne og –stiger 1 time før solopgang og 1 time efter solnedgang. Forbundet anfører, at detbør afklares, om der må reguleres invasive arter og evt. ræv med haglgevær fra skydetårne og –stiger.Bekendtgørelsen omhandler regulering og ikke jagt, hvorfor der ikke er behov for ændring afreglerne om at drive jagt fra skydetårne og -stiger. Rammerne for hvor og hvornår der lovligt kanreguleres fra skydetårne og – stiger, fremgår af bekendtgørelse om vildtskader. Der er såledesikke behov for en ændring af de generelle regler om brug af skydetårne og – stiger. De reglergælder fortsat generelt, men er fraveget i forbindelse med regulering. Der er ikke lagt op til enændring af, at der i skydetårne og – stiger alene kan medbringes riflede våben og bue. Skov- ogNaturstyrelsen vurderer ikke, at der er behov for at ændre på denne bestemmelse.

§9

Dansk Ornitologisk Forening

Danmarks Naturfredningsforening

påpeger, at reglen om atder ved udlægning af gift for mus, mosegrise, rotter og muldvarpe ”så vidt muligt” skal ske således,at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften, bør ændres, så ”så vidt muligt” udgår.Dansk Ornitologisk Forening foreslår endvidere, at de enkelte arter af mus og rotter specificeres ibestemmelsen.Bestemmelsen er uændret og Skov- og Naturstyrelsen finder ikke anledning til at ændrebestemmelsen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 11

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at der ved tilladelser til offentligt godkendte flyvepladser,bør sikres tilstrækkelig beskyttelse af sjældne, truede og sårbare arter.Fuglebeskyttelsesdirektivet angiver luftfartssikkerhed som en betingelse for undtagelse fradirektivet. De øvrige betingelser om, at der ikke må findes anden tilfredsstillende løsning skalligeledes være opfyldt, hvilket også fremgår af bekendtgørelsen. I fuglebeskyttelsesdirektivets art.9 sondres der ikke mellem forskellige arter. Tilladelse til regulering af fugle m.v. i danske lufthavnevil blive udstedt i overensstemmelse med rammerne/betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivet.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 12

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at tilføjelsen af krage ikke har været drøftet iVildtforvaltningsrådet og at foreningen ikke er bekendt med hvilke skader krager forvolder igartnerier m.v.Krage er tilføjet på baggrund af Vildtforvaltningsrådets beslutning på mødet den 17. september2009, hvor ændringerne blev forelagt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 13

Dansk Ornitologisk Forening

påpeger, at bestemmelsen om, at der kan opnås tilladelse tilregulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj til 30. juni, er ny og ikke harværet forelagt Vildtforvaltningsrådet.Det er korrekt, at bestemmelsen er kommet til efter Vildtforvaltningsrådets møde. Det er ikke altidde samme ejendomme der har rågekolonien og de omkringliggende marker, hvor ungerneforvolder skade, ligesom der kan være situationer, hvor betingelserne for regulering af unger ikoloni ikke er opfyldt. Det betyder, at ejerne af ikke høstede marker i sådanne situationer ikke harmulighed for at regulere rågeungerne, mens de endnu er ved reden.Skov- og Naturstyrelsen har vurderet, at der er behov for en sådan ændring.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Jægerforbund

finder det problematisk, at der fremover skal gives tilladelse tilanvendelse af halvautomatiske salonrifler, da det forventes at medføre problemer hos politiet medat få og beholde våbentilladelse til sådanne.

Reglen er en konsekvens af fuglebeskyttelsesdirektivets krav og ændres på baggrund af EU-Kommissionens åbningsskrivelse m.v. i forhold til dette punkt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 15

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at det af stk. 1 skal fremgå, at ejere/brugere skal givesamtykke, før der kan søges om tilladelse. Desuden påpeger foreningen, at regulering vedfiskeredskaber i yngletiden bør begrænses kraftigt og at stk. 4 og 5 bør udgå, så der i stedet tagesstilling til disse tilladelser via den generelle hjemmel til at give tilladelser i § 24.Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at der ikke kan ske regulering uden ejer/brugers samtykke.Bestemmelsen er tilrettet i konsekvens af den nye skarvforvaltningsplan.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Fiskeriforening

finder ikke, at det er realistisk, at der skal søges om tilladelse forud forregulering.Det er et krav i fuglebeskyttelsesdirektivet, som det er anført af EU-Kommissionen iåbningsskrivelser mv., at der skal udstedes en forudgående tilladelse til regulering af fugle.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Fiskeriforening

finder endvidere, at der i stk. 3 tilføjes, at der kan gives tilladelse tilregulering af skarv i ”områder hvor der udføres erhvervsmæssigt fiskeri”.

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

foreslår en udvidelse af § 15, stk. 5, 2. pkt. således at der kangives tilladelse til regulering hele året.Mulighederne for regulering af skarv hænger nøje sammen med skarvforvaltningsplanen fraoktober 2009.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 16

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at bestemmelsen er unødvendig, da alle havbrug skalvære overdækkede.Der henvises til de neden for under § 20 anførte svar, idet det vurderes, at de samme forhold gørsig gældende for sølvmåge.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 17

Dansk Ornitologisk Forening

påpeger, at det er problematisk, at der er mulighed for at fåtilladelse til at anvende kunstige lokkefugle i forbindelse med regulering, og at der kun bør kunneanvendes kunstige lokkefugle i forbindelse med jagttiden.Bestemmelsen om muligheden for at anvende kunstige lokkefugle er ikke ny.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.

Danmarks Jægerforbund

påpeger, at bestemmelsen i § 17, stk. 1 om regulering af husskader ogkrager ikke er i overensstemmelse med Vildtforvaltningsrådets indstilling.

Landbrug & Fødevarer

har anført tilsvarende. Danmarks Jægerforbund påpeger endvidere, at § 17, stk. 3, somkonsekvens heraf, bør ændres til at gælde perioden 16. april til 30. april.Det er korrekt, at indstillingen ikke er gennemført i udkastet. Dette beror på en fejl og vil blive rettet.Det samme gælder forslaget til ændring af stk. 3. Der er her alene tale om en rettelse afformuleringen, ikke af indholdet.§ 20

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at bestemmelsen er overflødig, da alle dambrug skal væreoverdækkede.Skov- og Naturstyrelsen har for ud for høringen spurgt Dansk Akvakultur og Fødevarestyrelsen,om der fortsat er behov for en mulighed for regulering. Både brancheorganisationen ogmyndigheden har meddelt, at der er behov for en sådan.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkastet.§ 24

Dansk Ornitologisk Forening

anfører, at betingelserne efter stk. 2 og 3 ikke hører hjemme i enbekendtgørelse om vildtskader, da de ikke vedrører vildtskader.Betingelserne efter stk. 2 og 3 har også tidligere være indeholdt i vildtskadebekendtgørelsen.På baggrund af ændringen i § 1, hvor definitionen af regulering er indsat, er der behov forkonsekvenstilretning af § 24, stk. 3, således at også indfangning kan tillades. Dette vil blive rettet.§ 25

Danmarks Jægerforbund

påpeger, at der ikke bør stilles krav om at man har mail eller telefon iforbindelse med ansøgning om tilladelse. Det foreslås endvidere, at der stilles krav om, at detoplyses hvem der skal gennemføre reguleringen, såfremt ansøgeren ikke selv gør det, f.eks. fordivedkommende ikke har jagttegn.Bekendtgørelsen bliver rettet, således at det også for så vidt angår telefonnummer anføres ”evt.”.Skov- og Naturstyrelsen finder, at det er tilstrækkeligt, at det er ejeren/brugeren, der angives iforbindelse med ansøgningen, idet det er ejeren/brugeren, der er ansvarlig for at reguleringgennemføres i overensstemmelse med reglerne, herunder at der sker indberetning.§ 26

Danmarks Jægerforbund

anfører, at det er overflødigt at skrive, at det er et vilkår for tilladelseefter bekendtgørelsen, at reglerne i jagt- og vildtforvaltningsloven samt tilhørende bekendtgørelseroverholdes, da dette allerede fremgår af § 1.Det er korrekt og vil blive rettet.§ 30

Dansk Ornitologisk Forening

påpeger, at det er uklart hvad der menes med kontaktoplysningerog at reglerne bør suppleres med et krav om, at fælder til fangst af pattedyr skal konstrueres ogopstilles, så lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider. Endelig anføres, at dermangler en henvisning i § 30, stk. 5, til § 17, stk. 3.Det er korrekt, at den nævnte henvisning mangler. Dette vil blive rettet.