MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 25: Notat om klimatopmødet på Københavns Universitet den 10.-12. marts 2009 og rapport om opdatering af FN's 4 Klimarapport fra 2007

SammenfatningIfølge rapporten erluftensgennemsnitstemperatur steget med 0,5� Csiden 1970, og der er en tydelig tendens til stigende temperaturer, derdog ligger indenfor fremskrivninger fra FN’s klimapanel (IPCC).Vigtigere er, atoceanernes varmeindholder ca. 50 procent højereend tidligere estimeret af IPCC. Langt den største varmemængde, derer lagret på jordens overflade, findes i oceanerne. Halvdelen af denoplagrede varmemængde i havene erakkumuleret indenfor tiårsperioden 1993-2003.Vandstandeni oceanerne er øget med 7-8 cm i perioden 1970-2008,og det er mere end IPCC’s fremskrivning. Den øgede varmemængde ioceanerne og ikke mindst den stigende afsmeltning af is på Grønland(og Antarktis m.v.), forklarer både nutidens ogfremtidensaccelere-rende vandstandsstigning. Der er udsigt til meget store stigninger ivandstanden fremover, ifølge rapporten.Udledningerneaf CO2i atmosfæren ligger også i den øvre grænse afIPCC’s fremskrivninger, med en atmosfærisk CO2-koncentration på ca.400 ppm (parts per million). Det er faretruende nær den grænse, dergiver en temperaturstigning på 2� C. For at undgå yderligere stignin-ger, er det ifølge rapporten nødvendigt (i teorien)øjeblikkeligt at re-ducere CO2-emissionerne meget kraftigt.

1. IndledningKøbenhavns Universitet afholdt i dagene 10.-12. marts 2009 en internationalforskerkongres om klimaændringer med omkring 2.500 deltagere. Kongres-sen var åben for alle. De fleste af deltagerne var forskere. Formålet medkongressen var atopdatereden 4. klimarapport fra FN’s Klimapanel (IPCC).Klimarapporten er fra 2007 og danner blandt andet videnskabelig baggrundfor diskussionen og beslutninger omkring klimaspørgsmål og global opvarm-ning. Kongressen var organiseret af den internationale alliance af forskeruni-versiteter(IARU).Kongressen udarbejdede en samlet rapport (en synteserapport) kaldet ”Cli-mate Change: Global risks, Challenges & Decissions”.Rapporten er enup to date-oversigt over forskningen inden for et bredt område, der er rele-vant for klimaændringerne. Den danske oversættelse forelå i juni 2009.Rapporten er ganske omfattende og kompliceret. Derfor er der udarbejdet etrelativt kortfattet resumé med uddrag fra rapporten af de mere klimatekniskespørgsmål.

2. LufttemperaturEn vigtig parameter i den globale opvarmning er selve udviklingen i lufttem-peraturen, jf.figur 1nedenfor.Den røde linie visertendensudviklingenilufttemperaturen(globalt set)siden 1970. I forhold til 1970 er lufttemperaturen steget med ca. 0,5 �C. Detbemærkes også, at lufttemperaturen angivet ved deaktuelletemperaturer,tilsyneladende er faldet de sidste 8-10 år.2008 var forholdsvis køligere end de seneste år, primært fordi solens magne-tiske aktivitet (solpletaktivitet) var på et minimum, og fordi der var en La Ninã-situation i 2007/2008.Ikke desto mindre er der en tydelig tendens til sti-gende temperaturer på langt sigt, og udviklingen af den atmosfærisketemperatur på jordens overflade sker inden for IPPC’s fremskrivninger,siges det i rapporten.Figur 1. Udviklingen i lufttemperaturen.

Kilde:IARU:”Synthesis report – ClimateChange –Global Risks & Decisions”Note: Ændringer I overfladeluftens globale gennemsnitstemperatur (udjævnet over 15 år) iforhold til 1990. Den blå linie repræsenterer data fra Hadley Center (det britiske meterologiskekontor). Den røde linje er data fra GISS (Nasa Goddard Institute for Space Studies, USA). Destiplede linjer er fremskrivninger fra IPCC’s tredje evalueringsrapport, idet det skraverede områ-de angiver usikkerheder ved fremskrivningerne (data fra 2007 og 2008 tilføjet af S. Rahmstorf)

Siden IPPC’s sidste rapport (2007) er der offentliggjort opdaterede tendenseri havoverfladetemperaturen og varmeindholdet. Disse reviderede estimaterviser (figur2),at havet er blevet signifikant varmere i de senere år.Aktuelleestimater viser, at havets opvarmning er omtrent 50 procent højere endtidligere rapporteret af IPCC.De nye estimater hjælper med til bedre atforklare den stigning i vandstanden, der er observeret i de seneste årtier,eftersom de fleste observerede vandstandsstigningerindtil for nyligskyldeshavvandets varmeudvidelse. Siden erafsmeltning af isogså kommet ind ibilledet, jf.figur 3nedenfor, som viser, hvor meget havene betyder for jor-dens opvarmning.

Klimaet styres i høj grad af den varme, der strømmer ind til og ud fra jordenog lagringen af varme i jordsystemets forskellige områder – hav, jord, sne/is.Denne varme stammer i sidste ende fra solen. Det er kun en meget lille delaf varmen, der lagres i atmosfæren.Langt den største varmemængde, derer lagret på jordens overflade, findes i havene.Varmestrømmen til have-ne foregår langsommere end til atmosfæren. En ændring i havtemperaturen,der afspejler en ændring i den varmemængde, som er lagret i havet, er der-for (som nævnt ovenfor) en bedre indikator for en ændring i klimaet end æn-dringer i luftens temperatur set i lyset af, at havet lagrer så meget varme.Det ses affigur 3,at havene står for ca.90 procentaf den oplagrede var-memængde på jorden, og at oplagringen er forøget med i alt 15,9 varmeen-22heder (10 J) i perioden 1961-2003.Imidlertid er halvdelen heraf alenesket indenfor tiårsperioden 1993-2003 (8,9 varmeenheder).

Kilde:IARU:”Synthesis report – ClimateChange –Global Risks & Decisions”Note: Ændring I vandstand fra 1970 til 2008 I forhold til vandstanden I 1990. De brudte linjer erbaseret på observationer, der er udjævnet for at fjerne effekten af variabiliteten fra år til år (lyselinjer forbinder datapunkter). Data fra de seneste år er indhentet via satelitbaserede sensorer.IPPC’s fremskrivninger er vist til sammenligning. De omfatter de stiplede linjer som enkeltfrem-skrivninger og det skraverede område som usikkerhed i fremskrivningerne.

Det ses, at vandstanden er øget med 7-8 cm i perioden 1970-2008, eller igennemsnit ca. 2 mm om året.Stigningen i de seneste år ligger nogetover gennemsnittet.Rapporter, der sammenligner IPCC’s fremskrivninger fra 1990 med observa-tioner, har siden 2007 vist, at nogle klimaindikatorer nærmer sig worst case-fremskrivningerne og forvandstandsstigningernesvedkommendeover-skriderde raterne, der er anført i IPCC’s fremskrivninger.

En øget afsmeltning af de store polare iskapper bidrager til den observeredevandstandsstigning. Observationer af det område af den grønlandske ind-landsis, der har været på smeltepunktstemperatur mindst én dag i sommer-perioden,er steget 50 procent i perioden fra 1979 til 2008(sefigur 5).Sommeren 2007 i Grønland var ekstrem varm. Hele det sydgrønlandskeområde nåede smeltepunktet den sommer, og smeltesæsonen begyndte 10-20 dage tidligere og varede op til 60 dage længere i Sydgrønland.

Foruden afsmeltningen mister de store polare iskapper masse på grund afudstrømningen af is, der også er følsom overfor den regionale temperatur.Satellitmålinger af meget små tyngdekraftsændringer har revolutioneret mu-ligheden for at beregne tab af masse på grund af disse processer.Den grønlandske indlandsis har mistet masse med en hastighed på 179Gt/år siden 2003.Denne hastighed svarer til et bidrag til den globalemiddelvandsstigning på 0,5 mm/år.Denaktuelleglobale middelvands-stigning er 3,1 mm/år. Massetabet i smelteområdet var særdeles stort for detexceptionelle varme år 2007. De nye observationer af det stigende massetabfra gletsjere, iskapper, den grønlandske indlandsis og iskapperne i Antarktisfører til forudsigelser om globale middelvandsstigninger på 1 m (plus/minus0,5 m) i løbet af det næste århundrede.De opdaterede estimater af den fremtidige globale middelvandsstigninger omtrent dobbelt så høje som IPCC’s fremskrivninger fra 2007.

Kilde: IARU: ”Synthesis report – ClimateChange –Global Risks & Decisions”.Note: Observerede CO2-emissioner fra fossile brændstoffer og industrien sammenlignet med etgennemsnit af 6 scenariegrupper fra IPCC’s specialrapport om emissionsscenarier (farvedelinjer) og viften af alle individuelle scenarier (gråt skraveret område). Emissionsdataene kommerfra to kilder: CDIAC (Carbon Dioxide Information and Analysis Center) og Det InternationaleEnergiagenturIEA.Figureneropdateretmeddenyestetilgængeligedata

De samlede CO2-emissioner er vokset (eksponentielt) med ca. 2 procent omåret siden år 1800. Siden 2000 er der dog sket en acceleration i væksten afCO2-emissionerne til ca. 3,4 procent om året.Det er en observeret vækst-rate i nærheden af worst case-fremskrivningerne i IPCC’s scenarier,siges det i rapporten.For god ordens skyld tilføjes det, at tallene ikke er opgjort i CO2-emmissioner(som det siges i rapporten), men i kulstof (C) pr. år. Det betyder, at talleneskal ganges med 3,7 for at blive omregnet til CO2(atomvægten af yderligereto iltatomer).

Uden CO2-dræn, der fjerner og lagrer CO2fra atmosfæren, ville de samledemenneskelige CO2-emissioner siden 1800 have forårsaget en stigning i atmo-sfærens CO2fra den præindustrielle værdi på 280 ppm til næsten 500 ppm.CO2-dræn på landjorden og i havet har konsekvent optaget mere end halvde-len af de samlede CO2-emissioner siden år 1800, og den faktiske CO2-akkumulering i atmosfæren har ”kun” hævet CO2-koncentrationen til 385 ppm,svarende til en vækst på ca. 2 ppm om året, jf.figur 8.De naturlige CO2-dræn er dog sårbare over for klimaændringer og ændret jordanvendelse. Devil højst sandsynligt aftage i fremtiden som følge af flere effekter, herunderstigende forsuring af havet, ændringer i havstrømmene samt vand-, tempera-tur- og næringsstofbegrænsninger af jordens optag af CO2.Foruden CO2-emmissioner fra afbrænding af fossile brændstoffer, har andredrivhusgasser som metan og lattergas også betydning for den globale op-varmning.Figur 9ogfigur 10nedenfor viser udviklingen i koncentrationen iatmosfæren af disse stoffer.

8. Global 2� C-målsætningMålet med at begrænse opvarmningen til en stigning i den globale gennem-snitstemperatur på højst 2� C i forhold til det præindustrielle niveau spiller encentral rolle i aktuelle diskussioner om klimapolitik. Selv en opvarmning på 2�C vil dog medføre betydelige risici for samfundet og naturlige økosystemer.Men eftersom den globale gennemsnitstemperatur allerede er stegetmed ca. 0,7� C, og emissionerne af drivhusgas fra menneskelige aktivite-ter stadig vokser, er det meget vanskeligt at opnå et mere ambitiøst mål.På grund af klimasystemets træghed hævder IPCC's rapport fra 2007, at enstigning i den globale temperatur på ca. 1,4� C over det præindustrielle niveaueruundgåelig.De menneskelige systemer har også en vis træghed, menden er vanskeligere at kvantificere. Det vides ikke, hvor hurtigt eller dramatisksamfundet kan eller vil reducere emissionerne af drivhusgas.Itabel 1nedenfor er vist sammenhængen mellem CO2og temperaturstignin-ger.Tabel 1. Koncentration af CO2og CO2-ækvivalenter i atmosfæren.

Kilde:IARU:”Synthesis report – ClimateChange –Global Risks & Decisions”Note 1: *(2005=379 ppm.), ** (2005=375 ppm.) og *** (pct. af 2000 udledninger).Note 2: Karakteristika for forskellige emissionsforløb for at stabilisere atmosfærens drivhusgas-koncentrationer, i CO2og CO2-ækv. Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur ved lige-vægt over det præindustrielle niveau er angivet for hvert stabiliseringsmål. Det er kun det førstescenarium, vist på række 1, der har mulighed for at nå 2�C-værnet.Bemærk, at de aktuelleatmosfæriske drivhusgaskoncentrationer er på ca. 385 ppm CO2og 296 ppm CO2-ækv.(incl.aerosolers afkølede effekt).

Ifølge IPCC's analyse bør atmosfærens koncentration afCO2ikke overskride400 ppm CO2, hvis stigningen i den globale temperatur skal holdes inden for2,0-2,4� C. CO2-koncentrationen ligger i dag på ca. 385 ppm og stiger med 2ppm om året.Koncentrationen afalledrivhusgasser i 2007, både CO2og ikke-CO2gasser,var på ca. 463 ppm CO2-ækvivalenter.Når denne koncentration justeresfor aerosolers kølende effekt fås en CO2-ækvivalent koncentration på396 ppm.Et nyere studie anslår, at en koncentration på 450 ppm CO2-ækvivalenter (inkl. aerosolers kølende effekt), er mulig i den nærmeste frem-1tid , og det vil give en 50/50-chance for at begrænse temperaturstigningen til2� C eller mindre.Dermed er atmosfærens CO2-koncentrationer alleredepå de niveauer, der efter fremskrivningerne ville medføre en global op-varmning på mellem 2,0 og 2,4� C.Hvis samfundet ønsker at stabilisere drivhusgaskoncentrationerne på detteniveau,burde de globale emissioner i teorien øjeblikkeligt reduceresmed 60-80 procent,idet den faktiske mængde afhænger af, hvor meget ha-vene og landjorden optager. I betragtning af at en så drastisk øjeblikkeligreduktion er umulig, vil drivhusgaskoncentrationerne fortsat stige i løbet af denæste få årtier.Overskridelse af grænsen for drivhusgaskoncentrationer,der kræves for at begrænse den globale opvarmning til 2� C, er dermeduundgåelig.Emissionerne bør toppe i den nærmeste fremtid, hvis omfanget af denneoverskridelse skalbegrænses.Nyere studier tyder på, at hvis emissionerne af drivhusgas først topper efter2020, skal reduktionsraterne for emissionerne, der derefter kræves for atbevare en rimelig chance for at overholde 2� C-værnet, være højere end 5procent om året. Dette er en afskrækkende udfordring sammenlignet med enårlig langtids-gennemsnitsstigning på 2 procent i emissionerne.Afslutningsvis ses affigur 11nedenfor et regneeksempel på kulstofudled-ningerne sammenholdt med temperaturstigningerne.

Kilde: IARU: ”Synthesis report – ClimateChange –Global Risks & Decisions”Note: Energi-relaterede emmissionsforløb fra 2000-2100 for at stabilisere drivhusgasserne Iatmosfæren ved tre forskellige mål (farvede linjer). Densorte linjeer et referenceforløb baseretpåingen klimapolitik.De estimerede (median)-sandsynligheder for at begrænse den globaleopvarmning til maksimalt 2 �C er angivet for de tre stabilationsmål.

I figuren ovenfor er vist 4 forskellige scenarier. Det første scenarium base-line-scenariet viser hvad der vil ske med udledningerne hvis vi fortsætteruforandret.De tre andre scenarier viser hvordan udledningerne burde forløbe, hvis derskal være hhv. 15, 50 og 75 sandsynlighed for at den globale gennemsnits-temperatur ikke stiger mere end 2� C.Det ses af figuren, at der skalnegativeudledninger til, for at opnå en kon-centration af CO2-ækvivalenter i atmosfæren, på 400 ppm. Det kræves altså,at man udvikler teknologi, der kan fjerne allerede ophobet CO2fra atmosfæ-ren. Alle scenarier kræver, at der sker stor teknologisk udvikling, for at kunneopnå så lave udledningsniveauer.Med venlig hilsen