MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 246: Notater om Natura 2000, fra fødevareministeren

Notat om Natura 2000-planlægningen og den fiskeriforvaltningsmæssige opfølg-ningBaggrundRådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(”habitatdirektivet”), har til formål at fremme opretholdelsen af den biologiske diversitet ved at be-vare naturtyperne og de vilde dyr og planter.I henhold til direktivet skal der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af særligebevaringsområder under betegnelsenNatura 2000.Nettet omfatter udpegede lokaliteter med natur-typer og levesteder for arter (habitatområder) samt de særligt beskyttede områder, som er udlagt imedfør af fuglebeskyttelsesdirektivet (fuglebeskyttelsesområder).Habitatdirektivet er på nationalt niveau gennemført i sektorlovgivningen. På fiskeri- og fiskeop-drætsområdet er der med ændringen af fiskeriloven ved lov nr. 489 af 17. juni 2008, jf. lovbekendt-gørelse nr. 978 af 26. september 2008 skabt hjemmel til at effektuere de forpligtelser, der bl.a. føl-ger af habitatdirektivet.

Udpegede Natura 2000-områderI Danmark er det miljøministeren, der udpeger de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der skalindgå i Natura 2000-netværket. De udpegede danske områder bliver opført på et bilag til Miljømini-steriets habitatbekendtgørelse, og beskyttelsen af områderne i henhold til habitatdirektivet indtræf-fer allerede ved den nationale udpegning.Der er herudover krav om, at alle de nationale udpegninger skal godkendes af EU-Kommissionen,og at der skal være udarbejdet forvaltningsplaner (Natura 2000-planer) for de enkelte områder se-nest 6 år efter, udpegningen har fundet sted.Status for den nationale udpegning er, at der i Danmark er udpeget i alt 252 Natura 2000-områder,hvoraf de fleste af områderne er på landjorden. 89 af Natura 2000-områderne har marine naturtypereller arter på udpegningsgrundlaget. 32 af de udpegede Natura 2000-områder har udelukkende ma-rine naturtyper eller arter som udpegningsgrundlag. 246 af områderne er godkendt af EU-Kommissionen i 2004-05. I forbindelse med udpegningen af nye marine habitatområder i 2009 blev3 af de tidligere habitatområder sammenlagt til 1 område.

Nye Natura 2000-områder i DanmarkBy- og Landskabsstyrelsen præsenterede i 2008 forslag til 8 helt nye marine Natura 2000-områderog forslag til udvidelse af en række af de eksisterende Natura 2000-områder samt supplering af ud-pegningsgrundlaget for en række af de eksisterende marine Natura 2000-områder.By- og Landskabsstyrelsen har på den baggrund udarbejdet en ændring til habitatbekendtgørelsen,hvor bilaget til bekendtgørelsen bl.a. er suppleret med de nye marine Natura 2000-områder.By- og Landskabsstyrelsen skal senest 6 år efter udpegningen udarbejde Natura 2000-forvaltningsplaner for de nye Natura 2000-områder, dvs. i 2015. Fiskeridirektoratet er ansvarlig forden fiskerimæssige regulering i områderne, der eventuelt måtte være behov for.

Processen for Natura 2000-planlægningenDen nationale proces vedrørende Natura 2000 sker i Miljøministeriets regi i henhold til lov om mil-jømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006).Det fremgår bl.a. af miljømålsloven, at udkast til Natura 2000-planerne skal udsendes i en offentlighøring, og at der i løbet af den 6-årige planperiode skal vedtages foranstaltninger, som opfølgningpå og udmøntning af Natura 2000-planerne.Sektormyndighederne har ansvaret for opfølgningen på Natura 2000-planerne. Fødevareministerieter ansvarlig for den fiskerimæssige regulering i områderne.

Natura 2000-planerMiljøministeriet har ansvaret for udarbejdelsen af Natura 2000-planerne. Miljøministeriet har udar-bejdet udkast til Natura 2000-forvaltningsplaner for de 246 udpegede områder, som er blevet god-kendt af Kommissionen i 2004-05.Det følger af miljømålslovens § 39, at de enkelte Natura 2000-planer skal indeholde tre dele:(1) BasisanalyseBasisanalysen er en beskrivelse af naturtilstanden og de eventuelle trusler mod udpegningsgrundla-get. F.eks. er fiskeri med bundslæbende redskaber i en række planudkast anført som en potentieltrussel i forhold til beskyttelsen af naturtypernestenrevogboblerev.(2) Specifikke målsætningerDer skal fastsættes specifikke mål for naturtilstanden i de enkelte Natura 2000-områder, f.eks. at derskal være et artsrigt dyreliv i området og, at de beskyttede arter skal have et bestandsniveau, der af-spejler levestedernes bæreevne.(3) Indsatsprogram

Miljøkonsekvensvurderinger – nye aktiviteterÆndringen af fiskeriloven betyder bl.a., at der som betingelse for udstedelsen af tilladelser til nyefiskeriaktiviteter i eller i nærheden af de udpegede Natura 2000-områder skal være gennemført mil-jøkonsekvensvurderinger, hvorved den ansøgte fiskeriaktivitets effekt på det omkringliggende miljøundersøges og sammenholdes med de særlige beskyttelseshensyn, der er gældende for området. Dermå ikke meddeles tilladelse, hvis fiskeriet er skadeligt for området.Konsekvensvurderingskravet gælder for nye fiskeriaktiviteter og betyder, at der derved gennemfø-res en forudgående kontrol af, hvorvidt den planlagte fiskeriaktivitet vil være forenelig med de sær-lige beskyttelseshensyn, der er gældende i det berørte Natura 2000-område.En ny aktivitet, der ifølge habitatdirektivet skal konsekvensvurderes, omfatter helt nye fiskeriaktivi-teter, der ikke tidligere har været udøvet. Desuden fremgår det af EF-Domstolens afgørelse i sag127/02 (Muslingedommen) om fortolkningen af habitatdirektivets bestemmelse om konsekvensvur-deringer i artikel 6, stk. 3, at enny aktiviteti direktivets forstand også kan omfatte fiskeriaktiviteter,der har været udøvet igennem længere tid men hvortil, der udstedes periodevise tilladelser, f.eks.blåmuslingefiskeri og østersfiskeri.I disse fiskerier vurderes det konkret i forbindelse med hver tilladelsesudstedelse, om det er forsvar-ligt at fiske i farvandsområdet, og på hvilke vilkår fiskeriet skal udøves i forhold til mængder ogredskabsanvendelse mv.I forbindelse med konsekvensvurderinger af nye fiskeriaktiviteter, vurderes hele grundlaget for denplanlagte fiskeriaktivitet i forhold til det konkrete Natura 2000-område, der kan påvirkes ved ud-øvelsen. På grundlag af konsekvensvurderingen træffer Fødevareministeriet beslutning om hvor-vidt, der er mulighed for et fiskeri eller ej. Fødevareministeriet fastsætter eventuelt særlige vilkår,

der skal gælde for udøvelsen af det konkrete fiskeri for derved at sikre naturbeskyttelseshensynene idet pågældende Natura 2000-område.Fiskeriforvaltningen sker på grundlag af den nyeste og bedste videnskabelige viden i overensstem-melse med habitatdirektivets krav herom. I forbindelse med hver ny konsekvensvurdering bliver vi-densgrundlaget opdateret med data om den aktuelle udvikling, og eventuelle ændringer i forhold tilområdets særlige udpegningsgrundlag bliver inddraget. Den adaptive forvaltning kan derfor medfø-re justeringer i fiskeriforvaltningen i de enkelte områder fra år til år.Pligt til indgriben – eksisterende aktiviteterHabitatdirektivets overordnede mål er en såkaldtgunstig bevaringsstatusfor arter og habitater, ogderfor må der ikke ifølge direktivet ske forringelse eller væsentlig forstyrrelse af Natura 2000-områderne og deres arter. Ifølge direktivets artikel 6, stk. 2, skal der træffes passende foranstaltnin-ger for at undgå forringelse af naturtyperne eller forstyrrelser af de beskyttede arter.Bestemmelsen er gennemført ved fiskerilovens § 10 d og fastslår en pligt til at gribe ind over forigangværende fiskeriaktiviteter, hvis det viser sig, at fiskeriet er skadeligt for området. Bestemmel-sen sigter mod de eksisterende fiskeriaktiviteter, der lovligt har været udøvet i området igennem enperiode, før området blev udpeget som Natura 2000-område, f.eks. torskefiskeri.Indtil Natura 2000-planerne er udmøntet, har sektorministerierne, herunder Fødevareministeriet, så-ledes en løbende forpligtelse til at sikre, at der ikke sker skade på den natur, der er formålet medudpegningen af området. Forpligtelsen indebærer, at der skal træffes passende foranstaltningeroverfor eksisterende aktiviteter i de udpegede områder, hvis aktiviteten kan forårsage forringelsereller forstyrrelser. En forsvarlig og proportionel forvaltning af fiskeriet tilsiger, at der bør være endokumentation for de skadelige effekter, der kan give grundlag for at gribe ind overfor en hidtil lov-lig fiskeriaktivitet. Hvis det f.eks. dokumenteres, at der sker skade på den natur, der skal beskyttes iet område som følge af f.eks. trawlfiskeri, har Fødevareministeriet mulighed for at udstede et fiske-riforbud.Der har endnu ikke på baggrund af ovenstående været grundlag for at vedtage foranstaltninger efterfiskerilovens § 10 d, stk. 2. Der er imidlertid på såvel EU som nationalt niveau truffet en lang rækkeinitiativer, der har til formål at beskytte de marine områder mod forringelser og forstyrrelser.Fødevareministeriet har indført en lang række beskyttelsesforanstaltninger og tekniske bevarings-foranstaltninger.Nedenfor gives eksempler på foranstaltninger, der er indført i de senere år med henblik på at be-skytte marine økosystemer og arter.Dokumentation af fiskeriaktivi-tetFuldt dokumenteret fiskeriFødevareministeriet har gennemført et projekt, hvor fiskeri med opsamlingaf videooptagelser og fartøjspositioner kan dokumentere fiskeriet i forholdtil den samlede fangst.

Implementeringen af Ministerrådets rammeforordning vedr. dataindsam-ling har medført en betydelig styrkelse af vidensgrundlaget for en økosy-stem baseret fiskeriforvaltning. Rammeforordningen stiller krav til en sy-stematisk indsamling af data. Det forbedrede datagrundlag muliggør en me-re præcis vurdering af fiskeriers eventuelle påvirkninger af marine økosy-stemer.Der er i danske farvande en række områder, der er lukket for fiskeri, meddet formål at beskytte enkeltbestande. Disse lukninger kan gælde enkeltefiskerier eller alt fiskeri og kan være gældende i bestemte perioder eller he-le året. Eksempler er områder og perioder i Kattegat og Østersøen medhenblik på beskyttelse af torsk; områder i Nordsøen rettet mod beskyttelseaf unge sild; område i Nordsøen rettet mod at beskytte unge fladfisk.Der er i Nordsøen områder, der er lukket for visse fiskerier, for at undgåutilsigtede bifangster. Et eksempel er den såkaldtesperlingkasse,som er etområde i den nordlige Nordsø, hvor fiskeri efter sperling ikke er tilladt, fordider i området historisk har været store bifangster af andre arter i sperling-fiskeriet.I forbindelse med et stort EU finansieret habitatrestaureringsprojekt afstenrev nord for Læsø, er arealet omkring det stenrev, der restaureres, luk-ket for fiskeri.En række kommercielt vigtige fiskebestande indgår i økosystemet som vig-tige fødeemner for andre arter, f.eks. havfugle. For at sikre, at industrifiske-riet ikke fjerner fødegrundlaget for en række havfugle i ynglesæsonen, er etområde ud for Storbritanniens østkyst lukket for industrifiskeri.Bifangster af især marsvin kan i visse områder og perioder være betydelige.For at kortlægge og begrænse bifangsterne er der de seneste 15 år gen-nemført et omfattende udviklings- og dokumentationsarbejde. Det har bl.a.resulteret i udvikling af de såkaldtepingere(akustiske alarmer som skræm-mer marsvin væk fra garnene), som i dag skal anvendes i visse garnfiskerier.Der er desuden indført et forbud mod brug af drivgarn i Østersøen.I forbindelse med genopretning af danske laksebestande er der indført reg-ler for brug af bundgarn i de områder og perioder, hvor der traditionelt harværet risiko for bifangster af laksesmolt.Udvikling og indførelse af krav om selektive redskaber, f.eks. kravene tiltrawlredskaber, der anvendes i Østersøen.Fiskeridirektoratet har i brev af 8. september 2009 meddelt ejerne af de far-tøjer, der tidligere har haft licens til blåmuslingefiskeri i Vadehavet, at derp.t. ikke vil kunne udstedes tilladelse til blåmuslingefiskeri i Vadehavet.Denne beslutning er begrundet i en videnskabelig vurdering foretaget afDTU-Aqua og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Her vurderes det, at derskal være 37.000 tons blåmuslinger til rådighed for de muslingeædende fug-le, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i Vadehavet.Denne mængde muslinger vurderes ikke på nuværende tidspunkt at fore-komme i Vadehavet, hvorfor et fiskeri af blåmuslinger ikke vurderes at værebæredygtigt i forhold til at sikre de muslingeædende fugle.

DTU- Aqua har i maj 2009 gennemført en konsekvensvurdering af muslinge-fiskeri i Natura 2000-området i Lillebælt. Konsekvensvurderingen undersø-ger den planlagte fiskeriaktivitet, som fremgår af en såkaldtfiskeplan,der erudarbejdet af Danmarks Fiskeriforening. Ifølge fiskeplanen vil fiskeriet ikkeforegå på naturtypen Rev (1170).I forbindelse med fiskeri og omplantning af blåmusling i Natura 2000-områderne i Løgstør Bredning, Lovns Bredning og Lillebælt, samt fiskeri afeuropæisk østers i Nissum Bredning, er fiskerierne i 2009 -2010 reguleretmed en dybdegrænse for fiskeriet. Denne grænse beskytter observerede fo-rekomster af ålegræs og danner endvidere en beskyttelseszone, der kan sik-re en spredning af ålegræs ud på større vanddybderPå baggrund af en undersøgelse afsluttet af DTU-Aqua i 2004 blev regelsæt-tet for østersfiskeri ændret, således at det kun er tilladt at fiske europæiskøsters med en let østersskraber. Undersøgelserne viste, at det på det tids-punkt praktiserede fiskeri af østers med muslingeskraber medførte en øgetdødelighed af østersyngel i forhold til fiskeri med en let østersskraber. Detvurderes, at fiskeri med let østersskraber er mere skånsomt. Østerskrabe-ren er ikke egnet til fiskeri af blåmuslinger, og der er igangsat et udviklings-arbejde i forhold til at udvikle en skånsom muslingeskraber.

En del af de videnskabelige undersøgelser, der danner grundlag for implementerede foranstaltningerer finansieret af Fødevareministeriet gennem ordningen Den Europæiske Fiskerifond, der støtterudviklingen af et bæredygtigt fiskeri og akvakultur i perioden 2007 - 2013. Fødevareministerietstøtter projekter, hvor målet er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte afden danske fiskeri- og akvakultursektor. Der gives ligeledes tilskud til at beskytte den akvatiskefauna og flora samtidig med, at vandmiljøet forbedres.Forpligtelser, der følger af Natura 2000-planerne, når disse er godkendt af miljømini-steren.Fødevareministeriet skal inden udgangen af den første Natura 2000-planperiode i 2015 iværksætteforanstaltninger med henblik på opfyldelsen af Natura 2000-planernes miljømålsætninger.De konkrete foranstaltninger vil afhænge af det enkelte områdes beskaffenhed og de miljø- og beva-ringshensyn, som gælder i området sammenholdt med de planlagte fiskeriaktiviteter, og hvorvidt deer en trussel for målopfyldelsen.III.Forpligtelser, der gælder som følge af udpegningen af de nye Natura 2000-områder.Natura 2000-planerne for de nye marine områder skal senest forelægge ved starten af 2. planperiodei december 2016. Fiskeridirektoratet vil blive inddraget i By- og Landskabsstyrelsens udarbejdelseaf planerne og vil i øvrigt i medfør af fiskeriloven være ansvarlig for den del af den opfølgende re-gulering i områderne, der måtte vedrøre fiskeri.Forpligtelserne efter habitatdirektivet – og dermed både kravet om at udarbejde miljøkonsekvens-vurderinger af nye aktiviteter og pligten til at gribe ind overfor skadelige påvirkninger af de beskyt-tede arealer – gælder endvidere fra og med udpegningen af de nye Natura 2000-områder.6II.