Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 246
Offentligt
NOTATMarsvins områder og pinger anvendelseDato: 4 december 2009J.nr. 09/05263
Fiskeridirektoratet har ved skrivelse d.29. oktober 2009 anmodet DTU Aqua om notat angående om-råder hvor marsvin opholder sig, samt hvordan pingere kan påvirke marsvins tilstedeværelse.Marsvins fordelinger i danske farvandeI de danske farvande eksisterer mindst to populationer af marsvin. En i de indre danske farvande in-klusiv Kattegat, og en i Nordsøen inklusiv Skagerrak. En tredje population har frem til 1960’erne eksi-steret i Østersøen, denne er dog siden blevet kraftigt reduceret, og observationer af marsvin er på nu-værende tidspunkt meget sjældne i Østersøen (Andersen, 2003).Bestandsstørrelsen af marsvin er blevet bestemt ved to internationale undersøgelser, SCANS i 1994og SCANS II i 2005 se Tabel 1 nedenfor. Selv om det umiddelbart ser ud til, at der er sket en redukti-on i antallet af marsvin, er estimaterne ikke signifikant forskellige grundet usikkerheder ved indsam-lingsmetoden.Tabel 1: Estimat af antallet af marsvin fra SCANS og SCANS II
Område
1994, SCANS
2005, SCANS II
Østlige Skagerrak, Kattegat,Bælthavet og vestlige ØstersøNordsøen og vestlige Skagerrak
36.600249.800
23.200231.000
SCANS-undersøgelserne dækker yderligere et langt større internationalt farvand (se Figur 1). Detsamlede resultat fra hele indsamlingsområdet viser at bestandsestimatet ikke har ændret sig væsent-ligt, men at der er sket i ændringer i fordelingen. Årsagen til disse forskydninger er dog ikke kendt(Hammond et al., 1995; SCANS, 2006).
Figur 1: Estimerede densitets kort af marsvin (dyr pr. km2) beregnet fra SCANS 1994 og SCANS II 2005.(Hammond et al., 1995; SCANS, 2006).Danmarks Tekniske UniversitetInstitut forAkvatiske RessourcerCharlottenlund SlotJægersborg Allé 12920 CharlottenlundTlf.Fax33 96 33 0033 96 33 33[email protected]www.aqua.dtu.dk
I 2008 udgav DMU rapporten ”High density areas for porpoises in Danish waters” som dannedegrundlag for udpegningerne af de nye Natura2000 områder (Teilmann et al., 2008). På baggrund afdenne rapport blev der udpeget yderligere 7 områder til beskyttelse af marsvin. Området omkringSkagen, Gilleleje Flagt/Tragten, Flensborg Fjord, Storebælt, Femern Bælt, Kalundborg fjord og Adlergrund ved Bornholm og endvidere skulle det eksisterende fuglebeskyttelsesområde i den sydligeNordsø udvides til også at beskytte marsvin.Data fra rapporten viser, at fordelingen af marsvin ikke er konstant og grunden til variationerne kanhave flere årsager. På grund af marsvins lille størrelse, sammenlignet med andre hvaler, er de ikke eri stand til at opbygge store energilagre, så deres bevægelsesmønstre er sandsynligvis stærkt knyttettil fordelingen af deres bytte. Korrelationer mellem marsvin og fx tilstedeværelse af sild har derfor væ-ret undersøgt. I Bay of Fundy fandt man at i de år, hvor der var lav tilstedeværelse af sild, var der ogsålave bifangstrater af marsvin (Trippel et al., 1999). Senere blev satellitdata fra mærkede marsvin kor-releret med hydrografiske data. Resultaterne støtter hypotesen om, at marsvin følger tilstedeværelsenaf deres føde, da områder med stor opblanding vandmasserne samler marsvins byttedyr og udgør vig-tige fourageringssteder for marsvin (Johnston et al., 2005).Andre årsager, så som yngleområder, formenes også at kunne påvirke tilstedeværelsen af marsvin(Sonntag et al., 1999)Pinger anvendelseDTU Aqua har estimeret bifangsten af marsvin i garnfiskeriet fra 1987-2001 (Vinther & Larsen, 2004).Resultatet viste at der årligt blev bifanget omkring 6000 marsvin i Nordsøen for fartøjer over 15m. Detforventes dog at disse estimater ikke er gældende længere, da det danske garnfiskeri har ændret sigmeget siden, både i forhold til målart, redskaber samt fiskeriindsats (Figur 2).
Havdage
Fiskeriindsats
År
Figur 2: Fiskeriindsatsen i Nordsøen med garn for fartøjer >15m fra 1997-2008.
En mulig løsning til at reducere antallet af bifangster er brug af akustiske alarmer, såkaldte pingere.Pingere har været testet i flere fiskerier og har påvist at kunne reducere bifangsten af marsvin signifi-kant (Kraus et al, 1997; Larsen & Krog, 2007). Det har dog været meget diskuteret hvordan marsvinreelt reagerer på dette, både men hensyn til habituering (tilvænning til pingeren) og på hvilke afstandede skræmmes væk fra pingeren.I 2007 gennemførte Larsen & Krog et forsøg med forøget pingerafstand (AQUAmark100). Formåletvar at dokumenterer effekten af en forøget afstand mellem pingerne, i forhold til det af producenterneanbefalede. Resultatet viste, at afstanden hvor pingeren kunne reducere bifangst af marsvin med100% var 455m, hvor en afstand på 585m reducerede bifangsten af marsvin med 78%. Dette betyderat pingeren har en signifikant negativ effekt på tilstedeværelsen af marsvin inden for an afstand af mi-nimum 292,5m (se Figur 3 nedenfor).
2
Figur 3: viser hvorledes pingere placeret med 585meters afstand påvirker marsvin ud til 292,5m
Carlstrøm et al. (2009) undersøgte marsvins tilstedeværelse i forhold til Dukane NetMark1000 pinge-re. Resultatet vidste, at tilstedeværelsen af marsvin på 500m afstand af pingeren, blev reduceret med50-100%. Der er dog meget der tyder på at denne afstand kan ændre sig over tid, da marsvin kanvænne sig (habituerer) til pingerens lyde og derved ikke blive skræmt væk på så store afstande (Coxet al., 2001, Carlstrøm et al., 2009). Afstanden hvorpå en effekt kan måles kan dog yderligere værestærkt varierende alt efter pinger type, antal af anvendte pingere, pinger dybde, bundtype, bundenstypografi, vanddybde og vandtemperatur.Hvis pingerer derfor benyttes i garnfiskeriet i stærkt afgrænsede områder, som fx et Natura2000 om-råde, kender man ikke effekten af dette. Et simpelt regnestykke på resultaterne fra Carlstrøm et al.(2009) viser at man udelukker marsvin fra et område på ca. 1,7km2, hvis der udsættes et net på 1kmmed 3 pingere monteret. Hvis der føres et intenst fiskeri med pingere i et delområde vil man dervedkunne udelukke marsvin fra den pågældende del. Her er det vigtigt at pointere, at dette estimat kanvariere, både negativt og positivt, alt efter hvordan marsvin habituerer til pingeren.Da man som nævnt ikke kender den reelle afstand hvorpå marsvin vil blive påvirket af pingeren, harDTU Aqua en igangværende undersøgelse af dette. Det er en simpel opstilling hvor påvirkningsaf-standen undersøges og hvordan denne ændres over tid (habitueringseffekten).Yderligere fortsætter DTU Aqua et tidligere forsøg (”Can alterting sounds reduce bycatch of harbourporpoise”; Kindt-Larsen, 2008) om at udvikle en pingertype som kun gør marsvin opmærksomme pågarn og ikke skræmmer dem væk fra deres habitater, således at marsvin og garnfiskeri vil kunne eksi-stere i samme områder. Resultaterne fra disse forsøg vil være færdigbehandlet i januar 2011.Referencer:Andersen, L.W., 2003: Harbour porpoises (Phocoenaphocoena)in the North Atlantic: Distribution andgenetic population’s structure. NAMMCO Scientific Publications, Vol.5, pp.11-30.Carlström, J., Berggren, P. & Tregenza, N., 2009: Spatial and temporal impact of pingers on por-poises. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, Vol.66, pp. 72-82.Cox, T.M., Read, A.J., Solow, A. & Tregenza, N., 2001: Will harbour porpoises (Phocoenaphocoena)habituate to pingers? Journal of Cetacean Research Management Vol. 3(1), pp. 81-86.Hammond, P.S., Benke, H., Bergren, P., Borchers, D.L., Buckland, S.T., Collet, A., Heide-Jørgensen, M.P., Heimlich-Boran, S., Hiby, A.R., Leopold, M.F. & Øien, N., 1995: Dis-tribution and abundance of the harbour porpoise and other small cetaceans in the NorthSea and adjacent waters. Final report. LIFE 92-2/UK/027.Johnston, D.W., Westgate, A.J. & Read, A.J., 2005: Effects of fine-scale oceanographic features on
3
the distribution and movements of harbour porpoises (Phocoenaphocoena)in the bayof Fundy. Marine Ecology Progress Series Vol. 295, pp. 279-293.Kindt-Larsen, L., 2008: Can alerting sounds reduce bycatch of harbour porpoise (Phocoenaphocoena).DTU Aqua report no. 198-08. http://www.aqua.dtu.dk/English/Publications/Publication_database/Publication_Details.aspx?id=3825Kraus, S. D., Read, A. J., Solow, A., Baldwin, K., Spradlin, T., Anderson, E. & Williamson, J.,1997: Acoustic alarms reduce porpoise mortality. Nature, Vol. 388, p. 525.Larsen, F. & Krog, C., 2007: Fishery trials with increased pinger spacing. IWC ScientificCommittee, working paper SC/59/SM2.Vinther, M. & Larsen, F., 2004: Updated estimates of harbour porpoises (Phocoenaphocoena)bycatch in the Danish North Sea bottom-set gillnet fishery. Journal of CetaceanResearch and Management, Vol.6 (1), pp.19-24.SCANS-II, 2006: Small Cetaceans in the European Atlantic and North Sea. The quarterlynewsletter for project. December issue 9.Sonntag, R.P., Benke, H., Hiby, A.R., Lick, R. & Adelung, D., 1999: Identification of the firstharbor porpoise (Phocoenaphocoena)calving in the North Sea. Journal of Sea Re-search Vol 41, pp. 225-232.Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G., 2008: Highdensity areas for harbour porpoises in Danish waters. NERI Technical Report No.657.
4
