Del 1. Introduktion til kemikaliehandlingsplanenKemikaliehandlingsplanen står på to ben med både en stærk indsats i Danmark og enaktiv international indsats. Handlingsplanen indeholder også to typer af aktiviteter. Bå-de en række tværgående initiativer og en række fokuserede initiativer mod særligt pro-blematiske kemikalier.Kemikalier bruges overalt i vores samfund – og i mange sammenhænge uden at skabe pro-blemer for hverken mennesker eller miljø.Men der er også problematiske kemikalier, og kemikalier der anvendes på problematiske må-der. Derfor er det vigtigt for både regering og Folketing, at der er stort fokus på de risici, derknytter sig til anvendelsen af kemikalier.Gennem en årrække har der været arbejdet med kemikalier, og mange problematiske kemika-lier er blevet forbudt eller anvendelsen er blevet begrænset. Der er dog fortsat mange udfor-dringer. Der er steder, hvor der mangler viden, og der er steder, hvor der er brug for målrettetformidling til borgere og virksomheder. Der er steder, hvor det internationale samarbejde skalstyrkes, og der er steder, hvor kontrollen skal styrkes.Kort sagt er der fortsat brug for et stort fokus på kemikalier.En kemikaliehandlingsplan på to benDenne kemikaliehandlingsplan udstikker kursen for indsatsen på kemikalieområdet i 2010-2013 og på særligt udvalgte områder styrkes indsatsen. Planen bygger videre på regeringenshandlingsplan for 2006-2009.Handlingsplanen tager også afsæt i målsætningen fra Verdenstopmødet i Johannesburg i2002 om at sikre, at der i 2020 ikke er produkter eller varer på markedet med særligt proble-matiske effekter for sundhed og miljø.Handlingsplanen står på to ben: En stærk indsats i Danmark og en aktiv international indfly-delse.Problematiske kemikalier kræver en international indsats, fordi kemikalier spredes over græn-serne gennem handel og via miljøet. Samtidig er området i stigende omfang reguleret af inter-nationale konventioner og ikke mindst af EU via REACH.For Danmark er det derfor vigtigt, at vi deltager aktivt i det internationale arbejde. Kun på denmåde kan danske miljøinteresser og danske erhvervsinteresser bliver hørt. Kun på den mådekan vi på den lidt længere bane sikre en ordentlig beskyttelse af mennesker og miljø i Dan-mark.Nationalt skal der også gøres meget. Vi skal blandt andet sikre, at Danmark lever op til forplig-telserne i REACH, hvilket ikke mindst kræver et godt samarbejde med virksomhederne iDanmark.Vi skal også sikre en god information til borgerne i Danmark, og vi skal bidrage til, at der ska-bes ny viden de steder, hvor der er manglende eller usikker viden om kemikaliernes effekter.

Tværgående initiativer – Fokuseret indsatsHandlingsplanen er blevet til på baggrund en længere proces, hvor ikke blot Folketinget harværet involveret og deltaget aktivt, men hvor der også har været en dialog med erhvervsorga-nisationer, forbrugerorganisationer og grønne organisationer.Samtidig har borgerne været involveret. 150 borgere har efter et borgermøde om en ny kemi-kaliehandlingsplan spillet ind og peget på, hvilke problemer, de mener, er vigtige at få løst.Handlingsplanen består at to dele.I den første del af kemikaliehandlingsplanen fastlægges en række tværgående indsatser.I den anden del af kemikaliehandlingsplanen sættes fokus på udfordringer i forhold til særligemålgrupper eller særlige stoffer og grupper af stoffer.Med denne struktur sikrer handlingsplanen både, at der gennemføres en række brede ogtværgående aktiviteter, og at der gennem en periode på fire år sættes ekstra fokus på en ræk-ke særlige udfordringer.

Del 2. Tværgående initiativer

2.1 Stort fokus på REACH

De næste år skal 4.500 stoffer registreres og vurderes i EU. Der skal være et godt sam-arbejde med virksomhederne, og Danmark skal spille en aktiv rolle i EU-samarbejdetom REACH – også når det gælder hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter ognanomaterialer.REACH er EU’s nye kemikalieregulering, som blev vedtaget i 2007 og gradvist gennemføresover en periode på 15 år. Med REACH skabes der større viden om, hvordan kemikalier påvir-ker sundhed og miljø – og det bliver i større grad virksomhedernes ansvar at sikre, at dennødvendige viden er til stede, og at kemikalierne bruges forsvarligt.I 2009 er REACH ved at være på plads rent lovgivningsmæssigt. Ca. 40 direktiver er blevetophævet og er nu en del af REACH. De kommende år er udfordringen at få REACH til at fun-gere i praksis. Det kræver en stor indsats hos både virksomheder og myndigheder.Det skal ske ved, at danske myndigheder rådgiver virksomhederne og kontrollerer, at virk-somhederne overholder forpligtelserne i REACH. Desuden skal myndighederne stille forslagom EU regulering.De danske myndigheder skal også deltage aktivt i den fælles EU-proces med at vurdere dekemiske stoffer og begrænse de problematiske stoffer. De mest problematiske stoffer skalforbydes eller omfattes af godkendelsesordningen.Aktiv dansk deltagelse i REACH-processen – også når det gælder hormonforstyrrendestoffer, kombinationseffekter og nanomaterialerDet er helt centralt i hele REACH-processen at deltage aktivt i arbejdet i det Europæiske Ke-mikalieagentur. Her sidder repræsentanter fra EU-landene og vurderer stoffer og virksomhe-dernes registreringer samt behandler forslagene til regulering af de kemiske stoffer.Det er også her, at der i et samarbejde mellem medlemslandene, laves vejledningsmaterialetil både virksomhederne og til myndighederne.Hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter er på dagsordenen i flere sammenhængei EU. Men for at kunne angribe problemstillingen om hormonforstyrrende stoffer og kombinati-onseffekter er det nødvendigt med viden om de enkelte stoffer. Og REACH giver netop videnom de enkelte stoffer.I de kommende år skal der udvikles kriterier for hormonforstyrrende stoffer i EU, og der er idag stor uenighed blandt EU-landene. Derfor skal Danmark spille en aktiv rolle i det kommen-de arbejde med at opstille ens kriterier for hormonforstyrrende stoffer til brug for klassificeringog regulering under REACH. Det vil også have effekt på anden lovgivning f.eks. om kosmetikog plantebeskyttelsesmidler.Danmark vil sætte særligt fokus på, hvordan kombinationseffekter af hormonforstyrrende stof-fer skal håndteres i REACH og under anden reguleringen.

Det er REACH-vejledningerne, som fastsætter retningslinjerne for myndighedernes og indu-striens arbejde med risikovurdering af industrikemikalier i EU. Det gælder også håndtering afkombinationseffekter.Danmark vil være på forkant med arbejdet i EU med at revidere REACH-vejledningerne. Des-uden vil Danmark i 2010 være med til praktisk at introducere håndtering af kombinationseffek-ter i REACH-sammenhæng ved at arbejde for begrænsning af brugen af problematiske fthala-ter.Fra dansk side er det også et langsigtet mål at få indarbejdet nødvendige justeringer iREACH, så registrering og risikovurdering er tilstrækkelig. Hvis det er nødvendigt skal der skeen yderligere regulering – eksempelvis via anvendelsesbegrænsninger.Med hensyn til nanomaterialer, hviler REACH på et teknisk fundament, der endnu ikke er fuldtudviklet i forhold til nanomaterialer. I de kommende år er der behov for at udvikle fundamentet,og Danmark vil bidrage aktivt til dette arbejde. Indtil de nødvendige metoder og teknikker erudviklet, må håndteringen af en eventuel risiko ved nanomaterialer basere sig så vidt muligtpå resultaterne af mere afgrænsede undersøgelser og erfaringer.De næste år skal 4.500 stoffer registreres og evalueresDet grundlæggende princip i REACH er, at det er industriens ansvar at dokumentere, at pro-duktion og anvendelse af kemiske stoffer kan ske uden risiko for mennesker og miljø. Anven-delsen af særligt problematiske stoffer forudsætter en særlig godkendelse i EU.Den 1. december 2008 havde virksomhederne i EU præregistreret 2.750.000 produceredeeller importerede stoffer. 22.800 af præregistreringerne kom fra 468 danske virksomheder. Ialt fordelte præregistreringerne sig på ca. 140.000 forskellige stoffer. Ved præregistrering an-melder virksomhederne udelukkende, hvad de producerer eller importerer.I perioden frem til 2018 skal virksomhederne samle den eksisterende viden om de mangekemiske stoffer og fremskaffe den viden, der mangler. Den samlede dokumentation indsendesi form af en registrering til det europæiske kemikalieagentur.Den første frist for registrering af de stoffer, der bruges i de største mængder og de mest mil-jø- og sundhedsfarlige stoffer, skal ske senest 1. december 2010. Hovedparten af disse regi-streringer skal evalueres af myndighederne frem til 2013.Det betyder, at de danske myndigheder skal bidrage til vurdering af registreringen af 4.500stoffer de kommende år. Det er en opgave, som kræver en stor ekstra indsats.I 2010 vil dette arbejde være i sin opstart og tage fuld fart fra 2011. Danmark vil i 2010 bidragetil vurdering af et tocifret antal registreringer og testforslag efter en nærmere prioritering af,hvor indsatsen har størst betydning for beskyttelsen af sundhed og miljø.Myndigheder og virksomheder i tæt samarbejdeMyndighederne støtter virksomhederne med viden, så de kan leve op til forpligtelserne iREACH. Særligt vil de små og mellemstore virksomheder have svært ved at løfte denne op-gave alene, da det kræver en ekspertise, som ikke alle virksomheder har.

Virksomhedernes registreringer bliver centrale i de kommende års arbejde. Dels skal leveran-dørerne tage ansvar for, at de kemiske stoffer bruges forsvarligt, og virksomhederne skal do-kumentere det i registreringerne. Dels skal Danmark og andre medlemslande sikre, at detgrundlag, virksomhederne har vurderet de kemiske stoffer på, er korrekt.Hvis der ikke er sikkerhed for, at stofferne bruges forsvarligt, skal medlemslandene kommemed forslag til regulering og begrænsning af de kemiske stoffer.I 2010 forventes det at være danske ordførere, der er ansvarlige for at udarbejde det europæ-iske kemikalieagenturs holdninger til EU-forslag om at begrænse bly og kviksølv, når agentu-rets videnskabelige komitéer behandler forslagene. Endvidere vil Danmark arbejde for be-grænsning af brugen af problematiske ftalater.På baggrund af oplysningerne i registreringerne skal myndighederne også komme med for-slag til de særligt problematiske stoffer – det gælder bl.a. de kræftfremkaldende, hormonfor-styrrende stoffer og særligt miljøfarlige stoffer. Myndighederne kan typisk foreslå, at stofferneforbydes eller bliver optaget på den såkaldte kandidatliste over stoffer, der kan blive omfattetaf krav om godkendelse.I 2010 vil Danmark foreslå mindst 2 stoffer som kandidater til EU’s godkendelsesordningog/eller harmoniseret klassificering og mærkning for alvorlige effekter.Information om nyt mærkningssystemSideløbende med REACH er der vedtaget et nyt klassificerings- og mærkningssystem for ke-miske stoffer. Mærkningssystemet træder i kraft den 1. december 2010 for de rene kemiskestoffer og den 1. juni 2015 for blandinger.Systemet vil betyde, at alle leverandører af kemiske stoffer og blandinger skal vurdere klassi-ficeringer igen og lave nye faremærkninger til deres produkter. Samtidig skal brugerne læredet nye system at kende. Det vil kræve betydelige ressourcer for både virksomheder og myn-digheder. I 2010 vil myndighederne have fokus på at samle informationsindsatsen rettet modvirksomhederne til både at omfatte REACH og de nye klassificerings- og mærkningsregler.

2.2 Indsatsen på forbrugerområdet fortsætter og udvikles

Der skal fortsat laves intensive undersøgelser af kemikalierne i forbrugerprodukter, ogder skal kommunikeres aktivt til forbrugerne.Forbrugeren skal være tryg ved, at legetøj, kosmetik, smykker og andre produkter ikke inde-holder kemikalier, der kan udgøre en risiko. Derfor skal der være fokus på forbrugerprodukter.Det gælder indsamling af viden, kommunikation, kontrol og regulering.Flere undersøgelser af forbrugerprodukterDen danske indsats for en systematisk kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter er iinternational sammenhæng et unikt program. Det er med til at øge vores viden om, hvilke stof-fer der anvendes i forbrugerprodukter, hvordan produkterne anvendes, og om det kan give enrisiko for forbrugeren. Derfor skal dette program fortsættes og udvikles.Indsatsen omfatter produktgrupper som eksempelvis legetøj, kosmetik, hobbyprodukter,smykker og tekstiler. Herudover er der fokus på den samlede eksponering - eksempelvis eks-poneringen af børn.Undersøgelserne drejer sig ofte om produkter, der produceres uden for EU. Den systematiskekortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter kan vise indholdet af problematiske stoffer.Det kan dreje sig om overtrædelser af reglerne, som herefter håndteres af Kemikalieinspekti-onen. Det kan også vise sig, at der er tale stoffer, der ikke er reguleret, men hvor risikovurde-ringen peger på et problem. Er det tilfældet vurderes det, om der er behov for mere specifikregulering af stoffet.Resultater fra forbrugerprogrammet skal bruges aktivt i EUResultaterne fra de forskellige undersøgelser anvendes til at informere danske forbrugere omde risici, der kan være forbundet med brugen af produkterne. Hvis der er behov opfordres EU-Kommissionen til at håndtere risikoen gennem en fælles lovgivning.Den viden, der indsamles gennem forbrugerprojekterne, bidrager altså til prioriteringen af ind-satsen i både EU og i Danmark. Det er vigtigt, at Danmark også fremover giver dette indspil tilEU.Målrettede informationskampagnerForbrugerprojekterne har også givet inspiration til informationskampagner. Gennem de sene-ste tre år har Miljøstyrelsen hvert år gennemført en større informationskampagne rettet modforskellige forbrugergrupper. Kampagnerne har sat fokus på risici ved forskellige produktersindhold og afgivelse af kemiske stoffer.Erfaringerne viser, at informationskampagnerne er et meget værdifuldt værktøj til at fangeforbrugernes opmærksomhed og til at formidle komplekse budskaber, så de er relevante ogforståelige. Derfor fortsættes og videreudvikles indsatsen med informationskampagner - blan-det andet ved at trække på erfaringerne fra de kampagner, der er gennemført.Helt konkret har kampagnen om ni gode vaner til gravide og ammende og allergikampagnentil teenagere haft en meget flot gennemslagskraft. Både ved at sætte fokus på området og vedat få forbrugerne til at ændre adfærd. Disse kampagner, som er rettet til særlige sårbare ellerudsatte grupper, vil også kunne genbruges.

Derfor lægges der op til at fortsætte de målrettede kampagner for at styrke forbrugerområdet.I en del tilfælde vil der være behov for en forudgående kortlægning af produktområder, men inogle tilfælde vil det også være muligt at bygge videre på eksisterende kampagner, så manstyrker gennemslagskraften ved at fastholde de vigtige budskaber. I forbindelse med kam-pagnerne vil Miljøstyrelsen også fortsætte arbejdet med at indgå partnerskaber bl.a. med de-tailhandlen, så kampagnernes budskab spredes bedst muligt.Miljøstyrelsen vil endvidere have fokus på de mindre børn gennem information til institutionerog forældre, herunder særlig opmærksomhed på produkter, der kan indeholde ftalater. Herud-over vil der blive udarbejdet en vejledning til de kommunale indkøbere og børneinstitutioner,som giver dem mulighed for et mere sikkert valg ved indkøb af produkter til børnehaver ogvuggestuerInformationscenter for Miljø og SundhedFormålet med Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) er overordnet set at styrke denalmindelige forbrugers muligheder for at vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende pro-dukter.Det sker gennem information om ny viden på kemikalieområdet og gennem de problemstillin-ger, som IMS rejser. IMS skal således uafhængigt og troværdigt videreformidle faglig videnom kemiske stoffer i relation til miljø- og sundhed.Informationscenteret for Miljø og Sundhed skal fortsætte i styrket form i 2010 og 2011. IMShar siden sin oprettelse i 2003 haft et løbende samarbejde med en række forskellige organisa-tioner. Herudover har der i en række tilfælde været indgået tættere samarbejde eller decide-rede partnerskaber om konkrete emner eller begivenheder. Der lægges derfor op til, at infor-mationscenteret evalueres inden udgangen af 2011.InitiativMindst 5 undersøgelser af grupper af konkre-te produktområder om året – eller færre, menstørre samlede undersøgelser.Gennemførelse af 2 større informationskam-pagne årligt i 2010 og 2011– herunder kam-pagne om elsparepærer og kampagne rettetmod ”gør-det-selv-folket” i 2010 – og 1 årligt i2012 og 2013. I forhold til kampagne omelsparepærer undersøges mulighederne formedfinansiering via producenter og importø-rer.Brug af viden fra forbrugerprogrammet tilregulering nationalt eller i EU.Informationscenter for Miljø og Sundhed styr-kes i 2010 og 2011EffektStørre sikkerhed for forbrugeren.

2.3 Styrket international indsats med fokus på globale aftaler

Internationale kemikalieaftaler er vigtige for sundhed og miljø, og det er vigtigt, atDanmark spiller en aktiv internatonal rolle.Danmark har sammen med de andre nordiske lande i mange år været blandt de få lande, somhar stået i spidsen for at fremme sikker kemikaliehåndtering på globalt plan. Det er blandt an-det sket på basis af forskning i Arktis der viser, at kemiske stoffer havner langt fra de stederde produceres og bruges.Der er vedtaget flere globale aftaler, som Danmark gennem en målrettet indsats har væretmed til at give et godt indhold.Kemikalieområdet globalt er i rivende udvikling. Forbruget og handlen stiger, nye stoffer intro-duceres hele tiden, og samtidig flytter en stigende del af produktionen til udviklingslande ogvækstøkonomier. De har som regel lempeligere miljøforvaltning end OECD-landene, og dakemikalier ikke kender grænser, øger det risikoen for global forurening. Derfor er der stadig etstort arbejde, der skal gøres:Der er behov for at sikre en effektiv implementering og videreudvikling af de indgåede aftalerog for at lave nye aftaler på områder, hvor der er risiko for miljø eller sundhed. Det vil regerin-gen afsætte ressourcer til – herunder til optagelse af nye POP-stoffer under Stockholmkon-ventionen, styrkelse af den globale kemikaliestrategi SAICM og til etablering af en kviksølv-konvention.Markant dansk profil på vigtige globale møderEn styrket dansk indsats skal fremme sikker international kemikaliehåndtering. Det handlerblandet andet om at forbedre og ensarte kemikalieregulering globalt samt om udvikling oganvendelse af ikke-skadelige kemikalier.Indsatsen vil markere Danmark som en vigtig drivkraft i bestræbelserne på at nå kemikalie-målsætningen fra Verdenstopmødet i Johannesburg. Der skal dels gøres status over målsæt-ningen i FN i 2010-11 og sandsynligvis også på et forventet miljø- og udviklingstopmøde i for-året 2012, hvor Danmark har formandskabet for EU. Miljø- og Udviklingstopmødet vil markere20-året for Verdenstopmødet om Miljø og Udvikling i Rio i 1992.Danmark vil sætte flere ressourcer af til mere effektivt at påvirke de beslutninger, der tages iglobale fora om kemikalier. Det gælder kemikaliekonventionerne, den globale kemikaliestrate-gi SAICM og i møder under FN’s miljøprogram, UNEP.Indsatsen vil fokusere på en styrket dansk indsats i forbindelse med forberedelse og afholdel-se af globale forhandlingsmøder, så Danmark kan bidrage til optimale resultater, såvel viaNordisk samarbejde og EU som nationalt.Danmark vil få en vigtig rolle i forhold til SAICM og Montrealprotokollen om ozonlagsnedbry-dende stoffer, da der afholdes centrale møder i 2012, hvor Danmark i første halvår har for-mandskab for EU og derfor skal koordinere EU-indsatsen.Regeringen støttede aktivt SAICM’s vedtagelse i 2006. Regeringen vil fortsætte en målrettetindsats for, at strategien kan opfylde sin tiltænkte rolle som paraply for initiativer, der –

sammen med konventionerne – skal sørge for, at vi når målsætningen fra 2002 Topmødet iJohannesburg: I 2020 skal der ikke være produkter eller varer på markedet med særligt pro-blematiske effekter for sundhed og miljø.Montrealprotokollen regnes ofte som den mest succesfyldte miljøkonvention, blandt andetfordi en række tekniske ekspertkomiteer sikrer et højt fagligt niveau. Et prioriteret område forDanmark vil være at præge arbejdet i en ekspertkomité om køleudstyr, så vi undgå substituti-on til industrielle gasser med høj klimaeffekt.Ny kviksølvkonventionEfter en målrettet indsats i flere år fra de nordiske lande og EU besluttede UNEP’s styrelses-råd i februar 2009 at starte forhandlinger om en ny konvention om kviksølv. Det forventes at fåstor betydning for løsning af problemerne med kviksølvforurening. Der blev nedsat en globalforhandlingskomité, som senest i år 2013 skal være færdig med forhandlingerne.Der vil i den første del af handlingsplanens periode være behov for en særlig dansk indsats forat sikre optimale forberedelser til det næstsidste og formodentlig afgørende forhandlingsmø-de, som er planlagt til at finde sted i 2012 under det danske EU-formandskab. Regeringen vilsikre, at Danmark vil være klar til at løfte denne opgave. Desuden vil Danmark kunne kommemed tekniske indspil, hvis det viser sig nødvendige i løbet af de kommende forhandlinger.InitiativStyrket dansk indsats i globale fora, isærUNEP.Implementering og videreudvikling af globalekonventioner og den globale kemikaliestrate-gi SAICM.Ny konvention om kviksølv.EffektBedre beskyttelse af miljø og sundhed globaltmod skadelige kemikalier.Bedre beskyttelse af miljø og sundhed globaltmod skadelige kemikalier.Bedre beskyttelse af miljø og sundhed globaltmod skadelige kemikalier.

2.4 Mere kontrol og tilsyn

Tilsynsindsatsen udvides med 50 % de kommende år, og der laves flere tilsynskam-pagner. Som noget nyt vurderes tilsynsbehovet for alle nye regler inden for 1 år og foralle gældende regler mindst hvert 10. år. Vurderingerne vil ske ved hjælp af risikoana-lyse.Tilsynsindsatsen udvides med ca. 50 % over de kommende år. Det skyldes særligt kravene tilkontrol som følge af REACH, ligesom der blandt andet kommer nye opgaver som følge af etnyt system om klassificering og mærkning, nye regler om legetøj og kosmetik samt en for-øgelse af antallet af godkendelsespligtige biocider fra ca. 300 til ca. 2000.Målet med kontrollen er at skabe tryghed i befolkningen for miljø og sundhed ved anvendel-sen af kemiske produkter i hverdagen og samtidig sikrer det, at vi lever op til EU-kravene.Målrettet kontrol og konsekvent håndhævelsePå grundlag af en faglig risikoanalyse målrettes tilsynet produkter og brancher, hvor der er ensærlig risiko. Risikoanalysen bygger på alvoren ved overtrædelsen samt sandsynligheden for,at overtrædelsen indtræffer. Alle nye regler vil blive risikoanalyseret inden for 1 år, og allegældende regler vurderes mindst hvert 10. år.For at styrke samspillet med erhvervslivet gennemføres en dialog med relevante erhvervsor-ganisationer forud for alle kampagner målrettet producenter og importører samt for relevantekampagner målrettet forbrugerne. Der vil være et stigende fagligt niveau med fokus på viden-opbygning i samspil med andre tilsynsmyndigheder i Danmark, Norden og EU. Resultaternefra alle tilsynskampagner gøres løbende tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside.Der skal ske en konsekvent håndhævelse med vægt på retssikkerhed og proportionalitet.Ulovlige produkter skal fjernes fra markedet, mens virksomheder, der overholder lovgivningen,bliver udsat for mindre kontrol og mere vejledning. Dette vil ske i overensstemmelse med re-geringens kommende plan for optimeret og målrettet håndhævelse af erhvervsreguleringen.Flere tilsynskampagnerTilsynskampagner med et målrettet tilsyn på udvalgte områder er et effektivt instrument til atsikre en bedre efterlevelse af reglerne. Antallet af kampagner skal stige fra 11 til 13 årligt igennemsnit i handlingsplanens periode. De årlige kampagner fastlægges på grundlag af ennærmere risikoanalyse for at få den optimale effekt, dog skal der hvert år igangsættes:- mindst 4 kampagner målrettet producenter og importører- mindst 8 kampagner målrettet forbrugerprodukter- mindst 3 REACH kampagner (bortset fra 2010, hvor der igangsættes 2)- mindst 1 kampagne inden for hvert af følgende områder: Biocider, fælles nordiske eller euro-pæiske kampagner, kampagner i samarbejde med andre offentlige myndigheder, kampagneom klassificering og mærkning af kemiske produkter, kampagne med et stort antal stikprøverfor at styrke viden- og datagrundlaget, kampagner på grundlag af aktuelle problemområder –eksempelvis problemer der er rejst politisk eller i offentligheden.Den enkelte kampagne dækker oftest flere af ovennævnte kategorier, hvorfor summen af ka-tegorier udgør mere end 13. Eksempelvis vil en fællesnordisk kampagne målrettet klassifice-ring og mærkning af forbrugerprodukter dække 3 kategorier.

2.5 Fortsat prioritering af udvikling af computermodeller og substitution

Danmark skal bibeholde sin internationale førerposition, når det gælder brugen afcomputermodeller og andre non-test metoder. Non-test metoderne skal anvendes merei fremtiden, og nye modeller skal udvikles.Mange af de kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen, er ikke testet for skadelige effekter påmennesker og miljø. Det skyldes både, at testning af kemikalier er dyrt og tidskrævende, og atanvendelse af forsøgsdyr har etiske implikationer.Et alternativ til igangsættelse af nye dyreforsøg er anvendelsen af (Quantitative) StructureActivity Relationship-modeller – også kaldet ((Q)SAR). Det er computermodeller, der på basisaf de kemiske stoffers struktur, og den viden man allerede har fra testning, kan forudsige ikke-testede stoffers egenskaber – herunder skadelige effekter på mennesker og miljø.De data, der fremkommer med computermodellerne, kaldes ofte ”non-test data”. Det skal un-derstreges, at anvendelse af non-test data ikke kun skal ses som et billigere alternativ til test-data, men i høj grad også skal ses om et meget væsentligt supplement til de testdata, derallerede forligger for de enkelte stoffer.Fremtidig øget anvendelse af pålidelige non-test data vil kraftigt forøge den samlede viden omkemikaliers farlige egenskaber og dermed bidrage væsentligt til kemikaliesikkerhedsvurderin-ger. Det var baggrunden for, at Miljøstyrelsen for godt 10 år siden opprioriterede arbejdet med(Q)SAR. Siden har man fra dansk side målrettet arbejdet på at blive foregangsland inden for(Q)SAR, specielt i det internationale kemikaliesamarbejde.Brug af computermodeller i REACH og OECDBrugen af non-test data forventes at blive markant forøget under indførelsen af den nye kemi-kalielovgivning REACH. Desuden prioriteres (Q)SAR-området nu også højt i OECD, som ar-bejder intenst med at udbrede kendskabet til og anvendelsen af non-test metoder. Dette ar-bejde er primært finansieret af EU-Kommissionen til brug i forbindelse med REACH.Det er vigtigt, at Danmark fortsat arbejder aktivt i OECD og EU for, at (Q)SAR adresseres påen tilfredsstillende måde i forskellige vejledningsdokumenter, non-test metode-værktøjer ogved konkrete kemikalievurderinger.Ikke mindst af hensyn til REACH vil Danmark også satse på en videreudvikling af brugen afnon-test data. Det gælder både hos myndigheder, konsulenter og små- og mellemstore virk-somheder.Substitution gennem brug af (Q)SARMiljøstyrelsen har gennem en længere årrække arbejdet intenst med (Q)SAR i tæt samarbej-de med den danske (Q)SAR-gruppe på DTU Fødevareinstituttet. Frugterne af dette samarbej-de er blandt andet den internationalt anerkendte danske (Q)SAR-database samt Miljøstyrel-sens vejledende liste til selvklassificering.Det er konkrete redskaber, der for eksempel kan anvendes af industrien og myndigheder iforbindelse med substitutionsovervejelser.(Q)SAR-området er inde i en rivende udvikling. Der er derfor behov for at fortsat at bidrage tiludviklingen af nye og bedre modeller, herunder for nye effektmål. Samtidig skal den danske

(Q)SAR-database opdateres inden for de kommende år for at inkludere de nyeste resultater idatabasen.Der kan også udvikles en forbedret og mere brugervenlig offentlig version, der kan erstatteden nuværende (Q)SAR-database på Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsens vejledendeliste til selvklassificering af kemiske stoffer skal også løbende opdateres og udvides med denyeste modeller.InitiativOpdatering af den danske (Q)SAR-database.EffektAnvendelsesmuligheder for databasen for-øges – færre dyreforsøg, bedre mulighederfor udpegning og regulering af farlige stoffer,øget beskyttelse af miljø og sundhed.Udvikling af nye (Q)SAR-modeller samt opda- Mere pålidelige forudsigelser vil føre til øgettering af eksisterende.anerkendelse af brug af (Q)SAR til regulering– færre dyreforsøg, bedre muligheder for ud-pegning og regulering af farlige stoffer, øgetbeskyttelse af miljø og sundhed.Opdatering og udvidelse med de nyeste mo- Bedre muligheder for udpegning og reguleringdeller af Miljøstyrelsens vejledende liste tilaf farlige stoffer, øget beskyttelse af miljø ogselvklassificering af kemiske stoffer.sundhed.I 2010 opdateres den vejledende liste medmindst 1 model og listen udvides til også atomfatte det nye klassificerings- og mærk-ningssystem.Fokus på forankring af (Q)SAR i EU ogAnerkendelse af brug af (Q)SAR til reguleringOECD.– færre dyreforsøg, bedre mulighed for ud-I 2010 vurderer Danmark et antal prioriterede pegning og regulering af farlige stoffer, øgetstoffer med (Q)SAR til brug for principiellebeskyttelse af miljø og sundhed.overvejelser i EU og OECD.

Del 3: Særlige stoffer og grupper

3.1 Fokus på hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter

Danmark er med i front, når det gælder indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer ogkombinationseffekter. Indsatsen skal fortsætte, så der kan tilvejebringes mere viden ogskabes et godt grundlag for regulering både nationalt og internationalt.Hormonforstyrrende stoffer har været højt på dagsordenen i Danmark i de sidste 10-15 år. Derkommer løbende ny viden om reproduktionseffekter – eksempelvis dårlig sædkvalitet, testikel-kræft, misdannede kønsorganer og tidlig pubertet, som medfører fortsat fokus på problemstil-lingen. Men også andre effekter som kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes, fedme og effekterpå hjernen og immunsystemet sættes nu i stigende grad i forbindelse med udsættelse forhormonforstyrrende stoffer.I naturen og i laboratorier er der vist en sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyr-rende stoffer og skadelige effekter i dyr. Og nogle af de reproduktionseffekter som ses hosmennesker kan nu påvises i forsøgsdyr efter udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. End-nu er det ikke vist om udsættelse for lave koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer i dag-ligdagen fører til skadelige effekter i mennesker, men mistanken er nærliggende.Danmark skal fortsat være i front med videnopbygningDanmark er med i front i forhold til indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer. Det skyldesikke mindst fremsynede og internationalt anerkendte danske forskere kombineret med en me-get tidlig indsats fra Miljøministeriets side. Indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer priorite-res højt med afsæt i en national strategi, som fokuserer på tre elementer:Videnopbygning og udvikling af testmetoderHandlingsorienterede undersøgelserRegulering

Der er mange aktiviteter i gang både i Danmark og internationalt – først og fremmest i forholdtil videnopbygning og udvikling af testmetoder. Disse aktiviteter er både ressourcekrævendeog tidskrævende, og det kan derfor være svært at se fremskridtene, selv om de er der. Mendisse aktiviteter er helt essentielle, da der stadig mangler helt grundlæggende viden om år-sags-virkningssammenhænge, ligesom testmetoder er en forudsætning for at kunne udpegede stoffer, som skal reguleres.Der mangler stadig viden om, hvilke effekter hormonforstyrrende stoffer kan føre til, hvilkestoffer der har hormonforstyrrende effekter, hvilke koncentrationer mennesker og miljø udsæt-tes for, og om lave doser i dagligdagen skader sundhed og miljø.Derudover mangler der blandt andet viden om, hvorvidt der er mekanismer i hormonsystemet,der i særlig grad har betydning for effekterne, og om hvilken betydning hormonforstyrrendestoffer i fostertilværelsen har for udvikling af effekter senere i livet.Danske forskergrupper er i dag med i front med videnopbygning på området, og denne ind-sats skal fortsætte fremover. Det igangværende arbejde suppleres af overvågningsprogram-met af unge mænds sædkvalitet, som finansieres af Sundhedsministeriet.

Center for Hormonforstyrrende Stoffer fortsætterCenter for Hormonforstyrrende Stoffer åbnede den 1. december 2008 med base på Rigs-hospitalets afd. for Vækst og Reproduktion.Centret er oprettet som et center uden mure – et netværk af relevante institutioner. Formåleter at opsamle, opbygge og formidle viden inden for miljø og sundhed med særlig fokus påhormonforstyrrende stoffer.Centret kan eksempelvis bidrage til at undersøge mistanken om, at hormonforstyrrende stofferkan have betydning for udvikling af kræft, barnløshed, påvirkning af immunforsvaret og skaderpå nervesystemet. Der er tale om et særligt initiativ med fokus på myndighedernes forebyg-gende arbejde, herunder regulering.De videnopbygningsprojekter, som centeret leverer, er ofte langvarige og ressourcekrævende,og det er derfor nødvendigt at sikre en længerevarende finansiering af centret, for at kunne nåmålet om at opbygge viden, der kan bruges til forebyggende arbejde, herunder regulering afhormonforstyrrende stoffer.Der sigtes efter en centerkonstruktion, der ligner de øvrige videncentres, hvor en styregruppefastlægger centrets arbejdsprogram.Mere viden om kombinationseffekterDer er et presserende behov for mere viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrendestoffer, herunder pesticider. Der mangler større indsigt i, hvad der sker, når kroppen udsættesfor flere hormonforstyrrende stoffer på en gang.Her har de seneste års forskning, hvor Danmark har leveret banebrydende resultater, givet såmeget viden, at indsatsen mere og mere kan rettes mod regulering. Fremover skal der tilveje-bringes mere viden om betydningen af kombinationseffekter.En række af verdens førende eksperter inden for hormonforstyrrende stoffer og kombinations-effekter mødtes i Danmark i januar 2009, hvor de gav en status for viden om kombinationsef-fekter og mulighederne for regulering. Eksperterne peger på, at risikoen ved kemikalier i dagundervurderes, fordi der ikke tages højde for, at mennesker dagligt udsættes for en cocktail afmange forskellige stoffer, bl.a. hormonforstyrrende stoffer.Eksperterne anbefaler, at rammerne for kemikalielovgivningen i EU forbedres, så lovgivningenstiller krav om, at risikoen for kombinationseffekter skal indgå ved risikovurdering af kemikali-er. Eksperterne peger også på, at der stadig mangler viden, før risikoen ved kombinationsef-fekter fuldt kan medtages ved risikovurdering af kemikalier – det gælder i særlig grad videnom vores aktuelle udsættelse for kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer.En ny undersøgelse af 2-åriges daglige udsættelse for en kombination af hormonforstyrrendestoffer har vist, at der er grund til bekymring, og at der er en risiko for kombinationseffekter afvisse hormonforstyrrende stoffer.Fokus på de mange stoffer i lave koncentrationer i dagligdagenDet er bl.a. andet ovenstående, der er baggrunden for, at Danmark har rejst problemstillingenom kombinationseffekter i EU’s Ministerråd. Derfor er det også vigtigt, at Danmark fremover

bidrager med ny viden og støtter op med aktiv deltagelse i EU’s arbejde i relation til kombina-tionseffekter.Der er i særlig grad behov for at undersøge kombinationseffekter af stoffer, som vi udsættesfor i lave koncentrationer i dagligdagen, og hvor både forstyrrelser af de mandlige og kvindeli-ge hormonsystemer samt andre hormonsystemer indgår. Det bør også undersøges om ensådan påvirkning under fosterudviklingen har betydning for effekter senere i livet.I forbindelse med at forligsparterne bag handlingsplanen mødes inden sommeren 2010, drøf-tes den nærmere anvendelse af de midler, der er afsat som særlig indsats i 2010 og 2011.Også muligheden for at etablere et forskningscenter skal drøftes.Målrettet information er vigtigI de tilfælde, hvor der ikke er den tilstrækkelige viden tilstede til regulering, er det stadig muligtat give information med konkrete handlemuligheder. Derfor skal målrettet information om mu-lige hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter fortsat prioriteres.Informationen kan eksempelvis målrettes til følsomme grupper, hvor det er særligt vigtigt atvære forsigtig eller til borgere, som ønsker at være ekstra forsigtige.Informationskampagnerne ”9 gode vaner til gravide og ammende om kemikalier i kosmetik,babyprodukter og legetøj” fra 2006 og ”65.000 grunde til bedre kemi” fra 2009 er eksemplerpå målrettet information til følsomme grupper. ”65.000 grunde til bedre kemi” giver råd om,hvordan man kan nedsætte 2-åriges daglige udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.Større indsats i EU er nødvendigDanmark er et af de få lande, hvor hormonforstyrrende stoffer er højt på dagsordenen, og hvorder fokuseres på regulering af området. I Danmark er udvalgte hormonforstyrrende stoffereksempelvis allerede reguleret som følge af ny viden. Dette gælder eksempelvis azolfungici-der (pesticid) og ftalater.Derfor er der brug for en målrettet indsats i EU. Dels for at skabe et grundlag for ensartet re-gulering af hormonforstyrrende stoffer. Dels for at få de andre lande i EU til også at prioriterearbejdet med hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter. I 2010 skal Kommissionenredegøre for gennemførelsen af EU's strategi for hormonforstyrrende stoffer. Danmark vil ak-tivt indgå i det opfølgende arbejde for at sikre, at EU prioriterer indsatsen om hormonforstyr-rende stoffer.I de kommende år bliver det helt centralt at opnå enighed i EU og internationalt om kriterierfor, hvornår et stof har hormonforstyrrende egenskaber. Det er endvidere vigtigt, at kommen-de lovgivning underbygges af internationalt accepterede metoder til at påvise hormonforstyr-rende effekter.Indsatsen under kemikaliehandlingsplanen suppleres af det igangværende og løbende arbej-de med at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende egenskaber. Dette grundlæggendearbejde indgår som et dansk bidrag til OECD’s testmetodeprogram, som i høj grad dannerbaggrund for EU-reguleringen.

Global videndeling skal i fokusInternational udveksling af viden er også nødvendig, og derfor er Danmark også særdelesaktiv, blandt andet som vært for store internationale forskerworkshops og nationale work-shops, der formidler den nye viden.Det er en rolle, der skal fortsætte i de kommende år. Ny viden om hormonforstyrrende stofferskal bruges til at sætte fokus på problemstillingen internationalt og som indspil til regulering.Frivillig udfasning af hormonforstyrrende stoffer i medicinsk udstyrHormonforstyrrende stoffer, herunder ftalater, findes i en række produkter, herunder i produk-ter der anvendes af særligt udsatte grupper som mindre børn, og i medicinsk udstyr. Derfor vilder iværksættes initiativer, som kan bidrage til frivillig udfasning af sådanne produkter.Miljøministeriet vil endvidere i samarbejde med Danske Regioner kortlægge medicinsk udstyruden ftalater, så regionale indkøbere får et brugbart redskab til at undgå ftalatholdige produk-ter hvor det er muligt, især hvor produkterne anvendes af særlig udsatte eller sårbare patien-ter. Der vil i den forbindelse blive trukket på erfaringerne fra de svenske sygehuse. Senest 1.december 2010 udarbejdes en liste over produkter og anvendelser indenfor medicinsk udstyr,som endnu ikke kan substitueres mindre miljø og sundhedsbelastende alternativer. Årsagen tilat substitution ikke er muligt beskrives og forslag til fremme af substitution angives.Der vil blive forsøgt udviklet en enkel miljøvurderingsmetode, der kan hjælpe indkøberne medat fokusere indsatsen over for de mest uønskede stoffer - en vurdering der skal bygge på mil-jømæssige betragtninger og på påvirkninger af patienter og personale. Gennem grønne ind-køb kan der således arbejdes med udfasning af ftalater på frivillig basis, idet regionerne gernevil være på forkant, når der findes konkurrencedygtige alternativer på markedet.Miljøstyrelsen vil i den løbende dialog med bl.a. Kommunernes Landsforening om offentligegrønne indkøb undersøge, om erfaringer fra udfasningsinitiativerne som følge af regionernesgrønne indkøb kan overføres til det kommunale område.

3.2 Allergi og Duft- og Kemikalieoverfølsomhed i fokus

Allergi er et stigende problem, og derfor skal indsatsen fortsættes og videreudvikles.Det betyder blandt andet, at der skal skabes mere viden. Det gælder også i forhold tilproblemerne med duft- og kemikalieoverfølsomhed.Omkring 20 % af befolkningen har allergi over for kemiske stoffer i det nære miljø, og fore-komsten har været stigende de sidste 10 år.Allergi over for kemiske stoffer opstår tidligt i tilværelsen og kan give anledning til kronisk ek-sem med vedvarende behandlingsbehov, sygemelding og pension. Der er mange kemiskestoffer, der kan give allergi, og det er fortsat en meget hyppig lidelse, også hos unge. Visseformer for allergi er i stigning.Videreførsel af Videncenter for AllergiVidencenter for Allergi er et nationalt center, som overvåger, informerer og forebygger allergiover for kemiske stoffer. Videncentret blev etableret i 2001 som led i regeringens strategi ”Mil-jø og Sundhed hænger sammen”. Det er placeret på Gentofte Hospital og er unikt, fordi dethar en tæt relation til den kliniske verden gennem netværk med specialafdelinger på sygehuseog praktiserende læger og speciallæger.Videncentret er en international anerkendt institution. Et internationalt ekspertpanel har vurde-ret, at centret er en enestående institution i Europa. Videncenter for Allergi har gennem åreneleveret en solid videnskabelig indsats, som har haft betydelig indflydelse på reguleringen afkemiske stoffer. Videncentret har støttet op om Miljøministeriets indsats på allergiområdet ogderved bidraget til at få prioriteret allergi på dagsordenen i EU.Flere særligt problematiske stoffer i hårfarver, parfumestoffer og konserveringsmidler er blevetforbudt eller begrænset med baggrund i centerets videnskabelige dokumentation. Det er ogsåcentrets dokumentation, der har medvirket til, at Kommissionen har fastslået, at mobiler eromfattet af nikkelreglerne.Særligt for kosmetik og andre forbrugerprodukter, som kommer i tæt kontakt med huden, erdet fortsat en udfordring at få taget tilstrækkelig højde for beskyttelse mod allergi gennem lov-givningen. Det er nemlig fortsat tilladt at anvende kemiske stoffer – eksempelvis hårfarver –der kan give meget alvorlige allergiske reaktioner, eller som kan give reaktioner hos mangeforbrugere.Det er ikke muligt at forbyde alle stoffer, der kan give allergi, og derfor er det vigtigt at informe-re forbrugerne om de risici, der kan være ved eksempelvis at farve hår. Gennem informations-kampagner som ”9 gode vaner til gravide og ammende” og ”Teenagerkampagnen om hårfar-ver, parfumestoffer og hennatatoveringer” informerer Miljøstyrelsen målrettet til forbrugerne. Idisse tilfælde har videncenteret leveret den faglige baggrund, og også fremover skal centretleverer vigtig viden, der kan danne grundlag for formidling til forbrugerne.Centrets vigtige arbejde skal således fortsætte. I 2012 skal der gennemføres en evaluering,og det skal blandt andet vurderes, om det kan være hensigtsmæssigt med en samkøring medVidencenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.

Videreførsel af Videncenter for Duft- og KemikalieoverfølsomhedDuft- og kemikalieoverfølsomhed er en samlet betegnelse for personer som bliver syge, hvisde udsættes for almindeligt forekommende kemiske udsættelser – eksempelvis parfume, af-gasning fra nye møbler eller nyt elektronisk apparatur. Lidelsen skyldes ikke allergi i klassiskforstand, og det er endnu uafklaret, hvorfor lidelsen opstår, og hvordan den effektivt kan be-handles.Derfor blev Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed oprettet i 2006 efter beslutningaf alle Folketingets partier. Det skete som opfølgning på et beslutningsforslag om økonomiskkompensation til Rentolin-ofre. Videncentret, som ligger på Gentofte Hospital, har været finan-sieret af Miljøministeriet. Videncenteret har i perioden indsamlet eksisterende viden samt ar-bejdet systematisk på at tilvejebringe ny viden inden for følgende områder: Problemets om-fang i befolkningen, genetik, sygdomsmekanismer og psykosociale konsekvenser.Derudover har videncenteret rådgivet patienter, myndigheder og sundhedsvæsen. Manglendeviden betyder, at det i dag ikke er muligt at forebygge eller behandle duft- og kemikalieoverføl-somhed. Det står dog klart, at lidelsen omfatter en stor gruppe mennesker, som hverkensundhedsvæsenet eller det sociale system tager ordentligt hånd om.Da det er uafklaret, hvad der forårsager lidelsen, kan det i dag ikke siges, hvilken rolle kemika-lier spiller ud over at fremkalde symptomer. Der er derfor behov for en fortsat systematisk vi-denindsamling for at kunne målrette forebyggelse og komme med anbefalinger til, hvordanpatienter bør håndteres i sundhedsvæsenet og i det sociale system.Indsigt i sygdomsmekanismerne er en væsentlig forudsætning for at kunne vurdere, hvilkenbetydning udsættelse for kemikalier har for udvikling af lidelsen. Det er også vigtigt i forhold tilforebyggelse af udvikling af duft- og kemikalieoverfølsomhed.Videncenterets arbejde har allerede vist, at 45 % af befolkningen føler sig generede af dufteog kemikalier i luften, at 27 % får deciderede symptomer, dog i mildere grad, at 3 % er så ge-nerede, at det påvirker dem enten socialt eller arbejdsmæssigt, mens 0,5 % er så alvorligramt, at det medfører alvorlige konsekvenser både socialt og arbejdsmæssigt.Videncenteret blev positivt evalueret i august 2008 med en anbefaling om, at centret fortsæt-ter i de nuværende rammer. Derfor skal centret fortsætte sit vigtige arbejde de kommende år.I 2012 skal der gennemføres en evaluering, og det skal blandt andet vurderes, om centereteventuelt skal fortsætte via samkøring med Videncenter for Allergi.InitiativOpbygning af viden.Rådgivning.EffektBedre grundlag for regulering, information ogbehandlingsmuligheder.Spredning af viden. Bedre beskyttelse afsundhed.

3.3 Større indsats mod problematiske biocider

Fremover skal 2.000 produkter have en godkendelse, hvor der i dag kun er krav om 300produkter. Det giver bedre beskyttelse af forbrugerne og miljøet.EU’s biociddirektiv vil inden for en kort årrække gradvist indføre en udvidet europæisk god-kendelsesordning, hvor aktivstofferne vurderes på fællesskabsniveau, og hvert enkelt produktvurderes nationalt efter EU-regler.Når biociddirektivet er fuldt ud implementeret, vil det omfatte alle biocidmidler inden for 23forskellige produktgrupper. En lang række af disse har ikke tidligere krævet godkendelse iDanmark. Det gælder for eksempel konserveringsmidler, bundmaling og visse desinfektions-midler.Der er fremsat forslag om en ny biocidforordning, der på sigt vil betyde, at biocider anvendt iprodukter som møbler, tekstiler og imprægneret træ skal være godkendt i EU. Dette vil bl.a.forebygge sager om allergifremkaldende biocider i møbler, hvor eksempelvis dimethylfumeratkan være et problem.Information og dialog med virksomhederne om nye produkter på det danske markedDet vurderes, at de 23 produktgrupper omfatter ca. 2.000 produkter. I dag godkendes f.eks.rotte- og musemidler, insektmidler, visse træbeskyttelsesmidler, algemidler og myggemidler.Samlet er der ca. 300 produkter i den nuværende ordning. Med de nye produktgrupper skalen række nye virksomheder informeres og vejledes i at søge om godkendelse for deres pro-dukter.Derfor vil der blive gennemført en betydelig ekstra informationsindsats over for ansøgerne, såde blandt andet kender datakravene og betingelser for godkendelse. Tidlig information og dia-log med ansøgere er vigtig for at sikre gode konkurrencevilkår for danske virksomheder, derfor første gang skal søge om godkendelse af deres produkter.Øget indsats i EUDer vil også blive brugt ekstra ressourcer til at sikre et højt beskyttelsesniveau ved en aktivdeltagelse i EU-arbejdet med vurdering af de mange nye aktivstoffer og deres anvendelse iforbrugerprodukter.Det vil samtidig være vigtigt at få opbygget ny viden om, hvordan vi udsættes for biocider idagligdagen, i arbejdsmiljøet og gennem miljøet.

3.4 Styrket indsats på Nano-området

Nano-området er et nyt vigtigt område. Både når det handler om at sikre tilgængeligviden og styrke formidlingen til borgere og virksomheder.Nano-området har været i fokus i den seneste tid, ikke mindst på grund af mistanken om, atkontakt med nanomaterialer kan medføre betydelige sundheds- og miljøeffekter. Ikke alle na-nomaterialer udgør nødvendigvis en risiko. F.eks. har carbon-black været brugt i årtier til an-vendelser som sort farve i trykfarver og til bildæk og har ikke givet kendte alvorlige miljø- ogsundhedsrisici.Men der er nanomaterialer og anvendelser af materialer, hvor der kan være problemer. Derforskal indsatsen fokuseres til områder og anvendelser, hvor der reelt kan være en risiko. Det eressentielt, at der er tilgængelig viden, der dels kan anvendes til justeringen af lovgivningen ogdels kan sikre, at man i konkrete situationer kan undgå eventuelle risici ved brugen af nano-materialer.Det overordnede formål med en dansk indsats er at sikre, at anvendelsen af nanomaterialerikke giver risici for miljø og sundhed.Vigtigt internationalt samarbejdeDer er stor opmærksomhed på nano-området, og det har ført til etablering af internationaltsamarbejde i EU og OECD, hvor Danmark også deltager.Det er vigtigt, at indsatsen i Danmark koordineres med det internationale arbejde i OECD ogEU. Derved fokuseres og sikres fremdrift i det internationale arbejde med videnopbygning ogtilpasning af lovgivningen. Derfor vil Danmark fortsætte og videreudvikle samarbejdet medOECD og EU.En dansk indsats på nano-området internationalt skal gennemføres så også danske erhvervs-og forbrugerhensyn prioriteres.Opdateret information til virksomheder og forbrugerneDa nanomaterialer er et nyt område, hvor udviklingen går stærkt, er der et behov for løbendeat opdatere information til forbrugere og virksomheder.Det er bl.a. vigtigt at informere virksomhederne om, hvilke overvejelser de skal have mht. na-nomaterialer, der indgår i deres produkter, og om hvordan nanomaterialer skal behandles iforbindelse med REACH.